KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER"

Transkript

1 KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER AMU-baseret efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Mål - indhold temaer - Revideret forår 2012

2 INDHOLD INDHOLD UDDANNELSESSTRUKTUR FAGLIG DEL MÅL... 9 INNOVATIONSPROJEKT INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER DEN KRONISKE SYGE BORGER AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER ALVORLIGT SYGE OG PALLIATION AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER DEN ÆLDRE BORGER AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER REHABILITERING OG AKTIVERING AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER Side 2

3 1.1. UDDANNELSESSTRUKTUR Kompetenceudvikling for Social og sundhedsassistenter (KUA) er en 8 ugers efteruddannelse sammensat af forskellige Arbejdsmarkedsuddannelser. Forløbet består af en basisdel på 16 dage og en faglig del på minimum 24 dage, hvoraf de 4 dage er to obligatorisk innovationskurser, som skal sætte social- og sundhedsassistenten i stand til at anvende sin nye viden til udvikling af egen praksis. Basisdelen er den samme for alle KUA efteruddannelser, hvilket betyder, at hvis en ansøger ønsker mere end én faglig del, kan basisdelen godskrives på de følgende. Side 3

4 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden om social- og sundhedsassistentens kernefaglighed for derved at kunne beskrive og præcisere denne i samarbejdet med borgere og kolleger kan analysere og forstå samfundsmæssige og organisatoriske rammer og forandringers betydning for arbejdet i social- og sundhedsområdet kan arbejde ud fra en sundhedspædagogisk tankegang kan varetage vejlednings- og rådgivningsopgaver på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og pædagogik kan varetage ledelse i egen praksis og påtage sig ansvar i forhold til arbejdsopgaver i teamet og kan medvirke til at forbedre læring og kommunikationen i team og organisation kan bidrage til kvalitetsudviklingsprocesser og medvirke til kvalitetsudvikling i social- og sundhedsområdet kan forholde sig reflekterende til egen praksis kan medvirke til at udvikle social- og sundhedsassistentens praksis VARIGHED 16 dage AMU-UDDANNELSER 40598: Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet (4 dage) 46977: Kvalitet i offentlige velfærdsydelser (3 dage) 47260: Velfærdsteknologi (3 dage) 47266: Sundhedspædagogik (3 dage) Dokumentation og evaluering (3 dage) Side 4

5 INDHOLD OG TEMAER SELVLEDELSE OG FORMIDLING Selvledelse i det samlede sundhedsvæsen Rammer for selvledelse, herunder vision, mission, strategi og mål, Værdier i opgaveløsningen Organisationer og opgavefordeling i forandring. Beslutningsprocesser. Forandrings- og omstillingsprocesser Social- og sundhedsassistentens selvledelseskompetence og faglige profil og autorisation i relation til de aktuelle krav Ansvar og selvstændighed, egen rolle og værdier Planlægning, prioritering, organisering, evaluering og dokumentation af egne opgaver Motivation og mål for eget arbejde Selvledelse, samarbejde og brugerinddragelse Udvikling af arbejdsprocesser Refleksion og læring Formidlingens mange aspekter Faglig formidling mundtligt og skriftligt KVALITET I OFFENTLIGE VELFÆRDSYDELSER Den politiske dagsorden Standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau Patientsikkerhed Egen rolle i forbindelse med kvalitetsstandarder, akkreditering, audit og dokumentation Egen rolle i kvalitetsudvikling Det gode patientforløb og egen rolle i understøttelse og udvikling af kvalitet i overgange mellem de forskellige tilbud og ydelser. VELFÆRDSTEKNOLOGI Borgerens værdier og hverdagsliv Etiske og arbejdsmæssige aspekter ved velfærdsteknologi Retningslinjer, kvalitet og standarder for inddragelse af velfærdsteknologi. Side 5

6 Velfærdsteknologiske muligheder på omsorgsområdet Den selvhjulpne borger og velfærdsteknologi Vejledning i brugen af relevante velfærdsteknologiske løsninger SUNDHEDSPÆDAGOGIK Sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik Værdier, kultur og opfattelse af sundhed. Egne holdninger til sundhed og rollen som professionel Sundhedspædagogiske metoder Samarbejde med borgeren og støtte i forhold til den enkelte borgers handlekompetencer Tværfagligt samarbejde og sundhedspædagogik DOKUMENTATION OG EVALUERING Arbejdsmetoder til analyse af praksis, som baggrund for dokumentation Dokumentation og evaluering som begreb og metode Evidens og evidensbaseret viden og praksis Forskellige former for dokumentation og dokumentationsredskaber Formidling af observationer Valg af dokumentationsform - herunder retlige og etiske aspekter MÅL AMU-UDDANNELSER SELVLEDELSE OG FORMIDLING I OMSORGSARBEJDET Deltageren kender sin egen rolle og værdier i det daglige arbejde og kan på baggrund heraf være selvledende i jobfunktionen. Således kan deltageren i samarbejde med nærmeste ledelse sætte sig mål for eget arbejde. Dels så det er i overensstemmelse med gældende relevant lovgivning inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Og dels ud fra viden om, at arbejdspladser har mål, værdier og strategier, som skal inddrages, samt hvordan disse kan omsættes i det daglige arbejde. Deltageren kan selvstændigt tage beslutninger inden for eget kompetenceområde samt inddrage andre i opgaveløsningen eller uddelegere opgaver til andre. Deltageren kan endvidere i planlægning og organisering af arbejdsopgaver sikre brugerinddragelse, hvor dette er relevant. Side 6

7 I arbejdet kan deltageren tage ansvar for planlægning, gennemførelse og dokumentation af opgaver i egen praksis. Desuden kan deltageren gennem eget initiativ medvirke til at udvikle arbejdsprocesser på baggrund af refleksion over egne og teamets arbejdsgange, funktioner og opgaver. Deltageren kan endvidere på baggrund af grundlæggende viden om motivation og læring formidle og begrunde handlinger og nye initiativer over for kollegaer, elever, patienter og pårørende KVALITET I OFFENTLIGE VELFÆRDSYDELSER Deltageren kan bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i leverede offentlige velfærdsydelser med borgeren eller barnet i centrum. I det arbejde kan deltageren anvende relevante metoder og redskaber. Deltageren kan arbejde ud fra et grundlæggende kendskab til principper, standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau og med afsæt i rammer og værdier i gældende politikker og lovgivning. På baggrund af kendskab til egen rolle i udviklingen af kvalitet i det daglige arbejde kan deltageren samarbejde om at vurdere forventninger og krav til ydelsens kvalitet og sammenholde dem med de muligheder for kvalitetsudvikling, som følger af politisk fastsatte mål og rammer. Deltageren kan, i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle kvalitet i overgange mellem de forskellige tilbud og ydelser SUNDHEDSPÆDAGOGIK Deltageren kan inddrage sundhedspædagogiske metoder i samarbejdet med borgeren i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af kendskab til forskellige sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik kan deltageren støtte den enkelte borgers handlekompetencer eksempelvis til at sætte og nå egne mål, med afsæt i borgerens værdier, kultur og opfattelse af sundhed. I det arbejde kan deltageren anvende konkrete redskaber og reflektere over betydningen af egne holdninger til sundhed og rollen som professionel, herunder også i forhold til det tværfaglige samarbejde. X47260 VELFÆRDSTEKNOLOGI Deltageren bringe velfærdsteknologi i anvendelse i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af viden om og forståelse for relevante velfærdsteknologiske muligheder på omsorgsområdet kan deltageren indgå i dialog med borgere og pårørende om velfærdsteknologiske hjælpemidler samt videregive observationer til relevante samarbejdspartnere. Deltageren kan støtte borgeren i at være selvhjulpen ved at vejlede borgeren i brugen af relevante velfærdsteknologiske løsninger med afsæt i borgerens værdi- Side 7

8 er og hverdagsliv. Deltageren har forståelse for etiske og arbejdsmæssige aspekter ved velfærdsteknologi og kan forholde sig professionelt hertil. Desuden kan deltageren bidrage til at arbejdet udføres under hensyntagen til retningslinjer, kvalitet og standarder for inddragelse af velfærdsteknologi DOKUMENTATION OG EVALUERING I PÆD./SOSUARBEJDE Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller social- og sundhedsarbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer. Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis. Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder. Side 8

9 1.2. FAGLIG DEL Målene for de enkelte fagdele fremgår af målene for de AMU-uddannelser, der indgår i fagdelen. Uddannelsesstrukturen indeholder en række valgfri fagspecifikke dele målrettet forskellige jobområder og jobfunktion. Ud over de allerede prædefinerede faglige dele, kan der oprettes nye efter behov, blot disse indfrier det overordnede princip, at de uddannelser, der indgår i den faglige del, skal være målrettet social- og sundhedsassistenters jobprofil og jobfunktioner, dvs. fortrinsvis være placeret på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Den faglige del skal have en varighed af minimum 20 dage plus en innovationsdel af 4 dages varighed, altså minimum 24 dage MÅL Deltagerne kan kan udføre praksisnær opgaveløsning på baggrund af ajourført og opdateret viden om fagområdet indenfor den faglige dels fokusområde kan beskrive og anvende fagets metoder indenfor den faglige dels fokusområde selvstændigt kan vurdere, tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver samt fagligt dokumentere og formidle faglige begrundelser for valg, bl.a. som led i evaluering og kvalitetsudvikling kan analysere og reflektere over praksisnære problemstillinger samt angive handlemuligheder kan arbejde systematisk med at forbedre egne relationelle og kommunikative kompetencer i forhold til såvel kolleger som patienter/borgere/pårørende kan indgå i og bidrage til at videreudvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden den faglige dels fokusområde kan reflektere over, evaluere og dokumentere egen og fælles praksis som et led i kvalitetsudvikling af fagområdet kan arbejde udviklingsorienteret og medvirke aktivt i udviklingsarbejde kan arbejde innovativt og bidrage til udvikling af innovative løsninger i daglig praksis kan arbejde med at udvikle egne kompetencer, herunder selvstændigt være opsøgende i forhold til ny viden og at håndtere modsat rettede forventninger og konflikter. Side 9

10 INNOVATIONSPROJEKT Det samlede KUA-forløb afsluttes med et innovationsprojekt med afsæt i 5-D modellen. 5-D modellen er en anerkendende tilgang til forandring. Projektet skal tage afsæt i deltagerens praksis. Innovationsprojektet består af følgende amu-uddannelser 42929: Innovaton - ideudvikling (2 dage) 42930: Innovation gennemførsel og formidling (2 dage) INDHOLD OG TEMAER Første trin af 5 D modellen er, at definere projektets tema. Definitionen inspirerer og motiverer de involverede parter i forandringsprocessen. Når definitionen for forandringen er på plads, skal man i gang med Discovery fasen, hvor man forsøger at finde de ting frem, der i fortiden har virket. Discoveryfasen er, i sit anerkendende udgangspunkt motiverende for deltagelse. Herefter følger Dream fasen, hvor det drejer sig om at drømme sig ind i fremtiden. Hvordan vil fremtiden se ud, hvis det hele lykkes? I Design fasen skal drømmene så omsættes til konkrete handlinger, som kan bruges i praksis. Her gælder det om at få gode ideer til nye måder at gøre tingene på ud fra de drømme, man har haft. Side 10

11 Det er først i Destiny fasen, at der træffes konkrete aftaler om, hvem der gør hvad og hvornår. INNOVATIONSTEMA Kursisterne arbejder med at bestemme et positivt fokus for projektet og formulere et tema. Det valgte tema skal have tæt relation til kursisternes praksis og skal beskrives skriftligt. Det skriftlige produkt skal indeholde: Beskrivelse af din praksis og det du ønsker at forandre Beskrivelsen skal indeholde faglige/teoretiske og erfaringsbaserede begrundelser. Beskrivelse af tema (navngivning) Log for litteratursøgning MÅL AMU-UDDANNELSER INNOVATION OG IDEUDVIKLING (2 DAGE) I samarbejde med kolleger og/eller bruger/borger/barn/patient og evt. pårørende kan deltageren medvirke i kreative og innovative processer, der understøtter udviklingen af f.eks. arbejdsmiljø og arbejdsprocesser. Deltageren kan bruge redskaber og metoder, der kan styrke udviklingen af innovative løsninger i den daglige praksis. Deltageren kender betydningen af at arbejde innovativt inden for jobområdet og kan, når det er relevant, bidrage med ideer eller løsninger, der tager højde for gældende lovgivning INNOVATION GENNEMFØRSEL OG FORMIDLING (2 DAGE) Deltageren kan bidrage til at igangsætte og gennemføre innovative processer inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område og medvirke til at vurdere ressourcemæssig bæredygtighed og konsekvenser af de innovative tiltag. Deltageren kan understøtte implementering af innovative tiltag i organisationen, bl.a. gennem formidling og videndeling. Side 11

12 DEN KRONISKE SYGE BORGER Titel: Den kroniske syge borger Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 46834: Borgere med kronisk sygdom (5 dage) 44009: Pleje af patienter med kronisk medicinsk sygdom (10 dage) 44351: Vejledning og rådgivning af patienter og pårørende (5 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER BORGEREN MED KRONISK SYGDOM Mødet med borgeren med kronisk sygdom Hvad er kronisk sygdom At leve med kronisk sygdom Rehabilitering Empowerment Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde At være pårørende til en person med kronisk sygdom PLEJE OG BEHANDLING AF DIABETIKERE Den kroniske medicinske patient og medicinsk sygepleje Kendetegn ved den kronisk syge medicinske patient Modtagelse af den kronisk syge medicinske patient og dennes pårørende Tværfagligt samarbejde Medicinske behandlingsformer og rehabiliteringstiltag Sundhedspersonalet og dets rolle i pleje og behandling Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i relation til den kronisk syge medicinske patient Etiske og moralske problemstillinger i forhold til plejen af den kroniske patient Sygeplejefaglig vejledning og kollegial supervision Udskrivelse af den kronisk syge medicinske patient Samarbejde mellem primær- og sekundærsektor Sorgens faser og sorgarbejde Dødens udtryk og betydning for patient og pårørende Pleje af terminalt syge mennesker Side 12

13 VEJLEDNING OG RÅDGIVNING AF PATIENTER OG PÅRØRENDE Fra behandling til samarbejde Egen arbejdssituation Vejledningens og rådgivningens dilemmaer Samarbejdet med pårørende MÅL AMU-UDDANNELSER BORGERE MED KRONISK SYGDOM (5 DAGE) I samarbejde med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk, kan deltageren medvirke til at identificere borgerens behov med respekt for betydningen af identitet og autonomi. På baggrund af viden om fællestræk ved kronisk sygdom samt kronikerindsatsen, kan deltageren støtte borgerens rehabilitering med fokus på det gode hverdagsliv og herunder medvirke til en styrkelse af egenomsorg, mestringsevne og egenbehandling. I det arbejde kan deltageren inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, samt dokumentere sin indsats. Deltageren kan desuden løbende ajourføre sin viden om kroniske sygdomme og sit kendskab til tilbud og muligheder samt indgå i dialog med borgeren og dennes netværk om disse : PLEJE AF PATIENT MED KRONISK MEDICINSK SYGDOM (10 DAGE) Deltagerne kan gennemføre og evaluere en grundlæggende, målrettet pleje og mulig rehabilitering af den kronisk syge medicinske patient, der i en vis udstrækning modtager vedligeholdende og palliativ behandling og pleje.de kan indgå i relationer med patienter med kroniske og/eller livstruende sygdomme og medvirke ved patientens sorgbearbejdning.de kan deltage i, gennemføre og evaluere pleje af patienter, der ikke har udsigt til helbredende behandling.de kan deltage i og selvstændigt varetage pleje og genoptræning af patienter med de handicap, der er en følge af deres medicinske sygdom eller lidelse. De kan begrunde plejen på baggrund af kvalificerede skøn.uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaring med arbejdet som social- og sundhedsassistent VEJLEDNING OG RÅDGIVNING AF PATIENTER OG BORGER (5 DAGE) Deltagerne kan skelne mellem rådgivning og vejledning og selvstændigt planlægge og gennemføre en vejlednings- og/eller rådgivningsindsats inden for aktivitets-, pleje- og omsorgsområdet med respekt for patientens/klientens og de pårørendes helhedssituation. De kender deres egen rolle og deres adfærds betydning i samspillet med patient/klient og pårørende og kan reflektere over dette og således kvalificere fremtidig vejledning og rådgivning til den enkelte. De har kendskab til de juridiske aspekter som tavshedspligt, omgang med personfølsomme data og lignende i forbindelse med vejleder-rådgiverrollen. De kan tage højde for etiske Side 13

14 dilemmaer i rådgivnings- og vejledningsfunktionen.uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaringer fra arbejdet som social- og sundhedsassistenter eller lignende. Side 14

15 ALVORLIGT SYGE OG PALLIATION Titel: Den alvorligt syge borger og den palliative indsats Varighed: 24 (28) dage AMU-UDDANNELSER Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge (5 dage) 43436: Hospicemetoder i praksis (5 dage) Pleje og behandling af kræftpatienter(10 dage) og evt Palliativ omsorg for personer med demens (4 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER DEN SYGES HELHEDSSITUATION Fokus på den syges totalsmerte samt tab og mestring i forbindelse med at blive alvorligt syg, kronisk syg eller uhelbredeligt syg Sorg/krise teori AT VÆRE I MØDET MED DEN SYGE OG DE PÅRØRENDE kommunikation som begreb totalkommunikation Den svære samtale at kunne rumme og mestre at være i mødet med den kronisk og alvorligt syge/døende borger Eksistentielle og åndelige spørgsmål dødens rum angst Mødet med de pårørende de pårørendes rolle samarbejdet at kunne støtte og vejlede DEN KRONISK SYGE MEDICINSKE PATIENT Sygdomslære observationer, symptomer, behandling (farmakologi) Vurdering og analyse af borgerens helhedssituation Inddragelse af aktuelle samarbejdspartnere Plejen af den kronisk syge borger Etiske dilemmaer - holdninger, værdier og den etiske drøftelse Side 15

16 Sundhedspædagogiske overvejelser og tiltag i forhold til sundhedsfremme REHABILITERING, AKTIVERING OG SAMVÆR Målrettet rehabiliteringsindsats i samarbejdet med den kronisk syge borger Det tværfaglige samarbejde Livskvalitet på patientens præmisser De frivilliges tilbud og indsats PLEJE OG BEHANDLING AF KRÆFTPATIENTER Kræftformer indeholdende - behandlinger radikal, palliativ, alternativ Pleje til patienter med kræft. - selve kræftsygdommen - konkurrerende lidelser - bivirkning ved behandling - symptomudredning og pleje PALLIATIV INDSATS Palliation - definition af palliativ behandling / hospicefilosofi hvad forstås ved hospicemetoder i praksis Den døendes totalsmerte Palliativ behandling i praksis symptomer og symptomudredning og -kontrol, observationer, behandling, terminalpleje Handleplaner for den palliative indsats Sundhedsstyrelsens mål, status og anbefalinger Pårørendeomsorg FORSTÅELSESRAMMER Udtryk og betydning v/sygdom og død Det kvalificerede skøn Ritualer i forbindelse med sygdom og død Andre trosretninger og forståelsesrammer TILBUD, MULIGHEDER OG RETTIGHEDER Servicelovens muligheder for både patient og pårørende Servicelovens tilbud i forhold til omsorg for og pleje af døende Lov om patienters retstilling De frivilliges Deres rolle Samspillet mellem professionelle og frvillige Den nye arvelov Livstestamente Side 16

17 PALLIATION OG DEMENTE Demens Palliation til demente Lindring og værdighed: Det parallelle sygdomsforløb (demens/palliative) Pårørendesamarbejde i forhold til demente ARBEJDSMILJØ OG KOLLEGIAL OMSORG Vejledning og øvelser i kollegial supervision Fysisk og psykisk arbejdsmiljø At rumme og forlige sig med andres smertefulde tilværelse og afslutning på livet At rumme det uretfærdige og ubærlige og forlige sig hermed At kunne optræde empatisk og stadig holde sammen på sig selv. MÅL AMU-UDDANNELSER OMSORG OG ETIK I ARBEJDET MED ALVORLIGT SYGE Deltageren kan medvirke i arbejdet med alvorligt syge i eget hjem. Deltageren har kendskab til forskellige palliative metoder, der kan tilbydes den syge, og kan medvirke i behandlingen. Deltageren kender de etiske dimensioner i omsorgsarbejdet og sin egen rolle i det tværfaglige samspil. Deltageren kan medvirke til vejledning om offentlige og private tilbud til alvorligt syge og deres pårørende. Deltageren kan forebygge psykisk betingede arbejdsskader, bl.a. gennem samtaler med kolleger HOSPICEMETODER I PRAKSIS (5 DAGE) Deltagerne kan, med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden og praksiserfaringer, håndtere svære samtaler med døende og disses pårørende. De kan imødekomme den døendes behov på det eksistentielle/åndelige niveau. De kan observere de almindeligst forekommende symptomer hos døende og foretage de relevante handlinger eller videregive observationer til relevante samarbejdspartnere. De kan vejlede den døende og dennes pårørende om gældende love og regler på området. Efter døden er indtrådt, kan deltagerne tale forløbet igennem med samarbejdspartnere og på den måde afslutte og afrunde forløbet PLEJE OG BEHANDLING AF KRÆFTPATIENTER (10 DAGE) Side 17

18 Med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden og egen praksiserfaring kan deltagerne selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge og gennemføre et individuelt plejeforløb for kræftramte. De kan, med kendskab til den seneste viden om såvel radikale som palliative pleje- og behandlingsformer, skabe bedst mulig livskvalitet for kræftpatienten. De kan give en individuelt tilpasset støtte, vejledning og omsorg ud fra viden om og genkendelse af forskellige psykiske, sociale og åndelige reaktioner hos kræftpatienter og deres pårørende. De kan anvende forskellige kommunikationsredskaber i samværet med kræftramte og deres pårørende og kan henvise og vejlede til forskellige private samt offentlige hjælpeforanstaltninger PALLIATIV OMSORG FOR PERSONER MED DEMENS (4 DAGE) I forhold til tidligere erfaring og viden om demens kan deltageren identificere symptomer og begivenheder, der markerer, at et menneske med demens er døende. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre yde en helhedsorienteret pleje til mennesker med demens og sammen med deres pårørende medvirke til en værdig livsafslutning. I det arbejde har deltageren særligt fokus på betydningen af demens i forhold til selve plejeindsatsen. Deltageren kan aktivt indgå i en relation og i et samarbejde med borgeren og de pårørende. Desuden kender deltageren de særlige etiske dimensioner i forbindelse med døende borgere med demens og kan på denne baggrund reflektere over egen praksis. Deltageren kender WHO's definition af palliation og kan derudover basere sit arbejde og udarbejde handleplaner på en opdateret viden om lindring af plagsomme symptomer hos mennesker med demens og medvirke til en værdig livsafslutning uden unødige hospitalsindlæggelser. Deltageren kender sin egen rolle i en teamorganiseret og tværfaglig indsats og kan bidrage til faglig sparring med kolleger og med handlemuligheder for den palliative indsats. Desuden har deltageren viden om og er opsøgende i forhold til at forebygge psykisk betingede arbejdsskader, f.eks. gennem samtaler med kolleger. Side 18

19 DEN ÆLDRE BORGER Titel: Den ældre borger Varighed: 25 dage AMU-UDDANNELSER 40601: Sosu-fagligt gerontologisk arbejde (10 dage) 46873: Postoperativ pleje og observation i hemmeplejen (3 dage) 47261: Angst og depression hos ældre (3 dage) 42953: Ernæringsscreening (3 dage) 42934: Tværfagligt samarbejde om måltidet (2 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER DET SÆRLIGE - OM ÆLDRE MENNESKER OG DERES SYGDOMME Kompleksiteten mellem aldringsprocesser og deres indflydelse på ældres liv og helbred Krop, psyke og omgivelser må ses som integreret. Hyppigste sygdomme og sygdomstilstande hos ældre, herunder diabetes, kredsløbssygdomme og lidelser relateret til bevægeapparatet. Lægemidler til ældre, forebyggelse af fejlmedicinering og andre hyppigst anvendte behandlingsformer. Professionel håndtering af typiske problemstillinger hos ældre sundhedsfremme, forebyggelse og støttemuligheder eksempelvis i forbindelse med immobilitet, faldtendens, inkontinens og intellektuelle problemer. GENOPTRÆNING, PLEJE OG BEHANDLING ET TVÆRFAGLIGT SAMAR- BEJDE. Social og sundhedsassistentens rolle i tværfaglig udredning og behandling. Koordinering af en individuelt tilpasset genoptræning, rehabilitering, pleje og omsorg Accelererede patientforløb og samarbejdet med sekundær institutioner om opfølgning i hjemmet på påbegyndt behandling. Udfordringer i det tværfaglige samarbejde - mod samme mål. Sammenhængende forløb - udskrivelse til eget hjem og samarbejdet med pårørende POSTOPERATIV OBSERVATION OG PLEJE Social- og sundhedsassistentens rolle i samarbejdet omkring den nyopererede borger. Det normale postoperative forløb Side 19

20 Observation, dokumentation og formidling af observationer Den forebyggende indsats hos den nyopererede borger Smertebehandling og ernæring KVALITET I ÆLDREOMSORGEN Fortid, nutid og fremtid væsentlige aspekter i pleje og omsorg for ældre. Herunder fokus på ressourcer som bærende for håb, meningsfuldhed, livskvalitet og udvikling. Den værdibaserede pleje og omsorg hvad bygger den gode omsorg på i det offentlige, og hvordan sikres den kompetente ældre en individuel omsorg? Dilemmaer i ældreomsorgsarbejdet. Forskellige vinkler på dilemmaer og metoder til håndtering. Forskellige typer af dilemmaer indenfor områder som pleje, rehabilitering, indlæggelse, pårørende. Forskellige former for støtte i værdikonflikter, herunder kollegapleje, reflekterende team samtale, kollegial supervision Retssituationen for den ældre borger om love, regler og garantier. ETISK OG VÆRDIG AFSLUTNING PÅ LIVET Social- og sundhedsassistentens rolle i pleje- og omsorgsarbejdet af en døende borger Palliationsbegrebet Dilemmaer i forbindelse med terminalpleje At være professionelt nærværende Handleplaner- et pleje og evalueringsredskab ANGST OG DEPRESSION HOS ÆLDRE Fysiske og psykiske symptomer Observationer af ændret adfærd og videregivelse af observationer Egne holdning til behandling af ældre med angst og depression Samarbejde med pårørende TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OMKRING ÆLDRES KOST Social- og sundhedsassistentens faglige rolle i samarbejdet om måltider til ældre Sufficient ernæring til ældre, forebyggelse af fejl- og underernæring herunder konsekvenser ved dårlig ernæringstilstand. Vurdering af den ældre borgers ernæringstilstand gennem screening I et tværfagligt samarbejde og med afsæt i borgerens ønsker og behov medvirke til en helhedsorienteret indsats. Risikogrupper og det tværfaglig samarbejde i forbindelse med handleplanen Side 20

21 MÅL AMU-UDDANNELSER 40601: SYGEPLEJEFAGLIGT GERONTOLOGISK ARBEJDE (10 DAGE) Deltageren kan med baggrund i den nyeste viden om aldring tilrettelægge en individualiseret indsats, som tager højde for den ældres behov. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i nyeste viden om tænkning, forståelse og læring i alderdommen. Endvidere kan deltageren tage ansvar for kontinuiteten i indsatsen. Desuden kan deltageren ud fra en forståelse af kompleksiteten i de sociale, biologiske og psykologiske forandringer iværksætte nye initiativer i forhold til individuel pleje, omsorg og aktivering. Endvidere kan deltageren optimere pleje og forebyggelse af komplikationer på baggrund af en opdateret viden om ældre menneskers hyppigste sygdomme og sygdomstilstande. Deltageren kan fagligt begrunde nye initiativer over for samarbejdspartnere. Derudover kan deltageren tage initiativ til tværsektorielt samarbejde samt påtage sig en koordinerende rolle med henblik på at skabe tryghed og sammenhæng for borgeren og dennes netværk i forbindelse med genoptræning, pleje og behandling. Deltageren kan ligeledes, for at sikre den ældres rettigheder, tage ansvar for dialogen med relevante samarbejdspartnere om den ældres behov, ønsker, forventninger og krav. Endelig kan deltageren i forbindelse med modtagelse af og pleje af døende borgere i samarbejde med andre iværksætte optimale pleje- og omsorgshandlinger, herunder etablering af team og handleplaner : POSTOPERATIV PLEJE OG BEHANDLING I HJEMMEPLEJEN (3 DAGE) Deltageren kan i sit daglige arbejde selvstændigt varetage observationer og pleje af den postoperative patient, ud fra tidligere erhvervet viden om postoperativ sundheds- og sygepleje. Deltageren kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til kendte komplikationer som tryksår, blodpropper, nedsat tarmfunktion, tab af muskel- og knoglemasse og delir. Desuden kan deltageren observere, vurdere, dokumentere samt handle hensigtsmæssigt ved afvigelser i forhold til det normale postoperative forløb. Endvidere kan deltageren anvende den sidste nye viden om optimal smertebehandling og ernæring samt have fokus på betydningen af at mindske brugen af sonde og kateter og på hensigtsmæssig forflytningsteknik. Deltageren kan observere og tilrettelægge en forebyggende indsats ved sammensatte tværfaglige problemstillinger hos den postoperative patient. Deltageren kan indgå i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende postoperativt forløb, herunder videregive informationer (f.eks. læge eller sygeplejerske) og medvirke til en målrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til den postoperative patient. Side 21

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER

KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER AMU-baseret efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Mål - indhold temaer - Revideret 2013 Indhold og temaer INDHOLD UDDANNELSESSTRUKTUR... 4 BASISDEL...

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013. Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013. Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg SSH - UPDATE Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013 Afholdes som splitforløb på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Udarbejdet i et samarbejde mellem landets social- og sundhedsskoler,

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere. uddannet før 2013

SSH - UPDATE. Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere. uddannet før 2013 SSH - UPDATE Kompetenceudvikling for social- og sundhedshjælpere uddannet før 2013 Udarbejdet i et samarbejde mellem landets Social- og Sundhedsskoler December 2012 revideret november 2013 S. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Gældende fra 1. januar 2013. Godkendt i LUU November 2012. Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3. Gældende fra 1. januar 2013 Godkendt i LUU November 2012 Undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2 Skoleperiode 3 9 uger Skoleperiode 3. Områdefag og grundfag Koordinering, kvalitetssikring

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier for farmakologi og medicinhåndtering (avanceret niveau)... 2 Bedømmelseskriterier for forebyggelse og rehabilitering (avanceret niveau)... Bedømmelseskriterier

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Ved at klikke på de enkelte social- og sundhedsskoler, bliver du automatisk linket / henvist til skolen hvis du ønsker yderligere information.

Ved at klikke på de enkelte social- og sundhedsskoler, bliver du automatisk linket / henvist til skolen hvis du ønsker yderligere information. Velkommen til KUA online uddannelsesprogram Ved at klikke på de enkelte social- og sundhedsskoler, bliver du automatisk linket / henvist til skolen hvis du ønsker yderligere information. Sådan bruger du

Læs mere

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022

1. februar 2016 Praktikvejledning af SOSU-elever 4. januar 2016 10 dage e16sa01022 Kursuskalender Forår 2016 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunerne Se mange flere kurser på www.sosuaarhus.dk - eller kontakt skolen for at rekvirere et kursus. se mere på sosuaarhus.dk Startdato

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag Gældende for hold startet efter 1. januar 2017 Indhold 1. KOMPETENCEMÅL...

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temaoversigt for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skole-praktikmodel for Social- og sundhedshjælperuddannelsen Skoleforløbets opbygning fordelt på temaer, valgfag og valgfri uddannelsesspecifikke

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Uddannelsesordning 2012. Trin 2 Social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning 2012 Trin 2 Social- og sundhedsassistent Områdefag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 uger Sygepleje 5 uger Somatisk sygdomslære og farmakologi 4 uger Psykiatrisk sygdomslære

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende skoleperioder er under udarbejdelse medio foråret 2017 3. Læringsaktiviteter:

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4 Uddannelsesplan for Social- og Sundhedsassistentelever i psykiatrisk praktik ved Sociale forhold og beskæftigelse, Socialpsykiatri og udsatte voksne, Center for bostøtte i eget hjem (CBH), Aarhus Kommune.

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering

Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderes et kernen i målet. 1. Eleven kan anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering til at

Læs mere

KOMPETENCE UDVIKLING SOSU ASSISTENTER

KOMPETENCE UDVIKLING SOSU ASSISTENTER KOMPETENCE UDVIKLING SOSU ASSISTENTER AMU baseret efteruddannelse for social og sundhedsassistenter BILAG 1 mål indhold temaer TUP projekt 2006 2008 Uddannelsesstruktur for sosu assistenter Social og sundhedsskolerne

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter

Ansvars og kompetenceområde. for. social- og sundhedsassistenter Ansvars og kompetenceområde for social- og sundhedsassistenter Ældreområdet Guldborgsund Kommune Januar 2013 1 Faglig kompetenceprofil: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedsassistenter arbejder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen 46873 Udviklet af: Lene Mackenhauer

Læs mere

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger

Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Guide sådan finder du de nye fag i de nuværende hjælperbøger Opsat efter målene i den nye Bekendtgørelse (marts 2012) Mens vi venter på de nye bøger, kan de eksisterende bøger sagtens bruges. Her kommer

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1 1. praktikperiode Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for bevægelse og idræt (Avanceret)... 4 Bedømmelseskriterier

Læs mere

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Forord... 2. 1.1 Formål:... 2. 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 HJEMMEPLEJEN MAJ 2014 BORGERNES NATURLIGE VALG Indhold Forord... 2 1.1 Formål:... 2 2. Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3 3 Opgaver og ansvarsområde...

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Bilag - Praktikmål trin 1

Bilag - Praktikmål trin 1 Bilag - Praktikmål trin 1 Vejledning vedr. praktikmål Overordnet set, er alle praktikmål i spil i de tre praktikperioder. I forbindelse med bedømmelsen, anvendes taksonomi fra hhv. karakterskala og præstationsstandarder.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere