KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER

Transkript

1 KOMPETENCE- UDVIKLING SOSU- ASSISTENTER AMU-baseret efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter Mål - indhold temaer - Revideret forår 2012

2 INDHOLD INDHOLD UDDANNELSESSTRUKTUR FAGLIG DEL MÅL... 9 INNOVATIONSPROJEKT INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER DEN KRONISKE SYGE BORGER AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER ALVORLIGT SYGE OG PALLIATION AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER DEN ÆLDRE BORGER AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER REHABILITERING OG AKTIVERING AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER MÅL AMU-UDDANNELSER Side 2

3 1.1. UDDANNELSESSTRUKTUR Kompetenceudvikling for Social og sundhedsassistenter (KUA) er en 8 ugers efteruddannelse sammensat af forskellige Arbejdsmarkedsuddannelser. Forløbet består af en basisdel på 16 dage og en faglig del på minimum 24 dage, hvoraf de 4 dage er to obligatorisk innovationskurser, som skal sætte social- og sundhedsassistenten i stand til at anvende sin nye viden til udvikling af egen praksis. Basisdelen er den samme for alle KUA efteruddannelser, hvilket betyder, at hvis en ansøger ønsker mere end én faglig del, kan basisdelen godskrives på de følgende. Side 3

4 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden om social- og sundhedsassistentens kernefaglighed for derved at kunne beskrive og præcisere denne i samarbejdet med borgere og kolleger kan analysere og forstå samfundsmæssige og organisatoriske rammer og forandringers betydning for arbejdet i social- og sundhedsområdet kan arbejde ud fra en sundhedspædagogisk tankegang kan varetage vejlednings- og rådgivningsopgaver på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og pædagogik kan varetage ledelse i egen praksis og påtage sig ansvar i forhold til arbejdsopgaver i teamet og kan medvirke til at forbedre læring og kommunikationen i team og organisation kan bidrage til kvalitetsudviklingsprocesser og medvirke til kvalitetsudvikling i social- og sundhedsområdet kan forholde sig reflekterende til egen praksis kan medvirke til at udvikle social- og sundhedsassistentens praksis VARIGHED 16 dage AMU-UDDANNELSER 40598: Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet (4 dage) 46977: Kvalitet i offentlige velfærdsydelser (3 dage) 47260: Velfærdsteknologi (3 dage) 47266: Sundhedspædagogik (3 dage) Dokumentation og evaluering (3 dage) Side 4

5 INDHOLD OG TEMAER SELVLEDELSE OG FORMIDLING Selvledelse i det samlede sundhedsvæsen Rammer for selvledelse, herunder vision, mission, strategi og mål, Værdier i opgaveløsningen Organisationer og opgavefordeling i forandring. Beslutningsprocesser. Forandrings- og omstillingsprocesser Social- og sundhedsassistentens selvledelseskompetence og faglige profil og autorisation i relation til de aktuelle krav Ansvar og selvstændighed, egen rolle og værdier Planlægning, prioritering, organisering, evaluering og dokumentation af egne opgaver Motivation og mål for eget arbejde Selvledelse, samarbejde og brugerinddragelse Udvikling af arbejdsprocesser Refleksion og læring Formidlingens mange aspekter Faglig formidling mundtligt og skriftligt KVALITET I OFFENTLIGE VELFÆRDSYDELSER Den politiske dagsorden Standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau Patientsikkerhed Egen rolle i forbindelse med kvalitetsstandarder, akkreditering, audit og dokumentation Egen rolle i kvalitetsudvikling Det gode patientforløb og egen rolle i understøttelse og udvikling af kvalitet i overgange mellem de forskellige tilbud og ydelser. VELFÆRDSTEKNOLOGI Borgerens værdier og hverdagsliv Etiske og arbejdsmæssige aspekter ved velfærdsteknologi Retningslinjer, kvalitet og standarder for inddragelse af velfærdsteknologi. Side 5

6 Velfærdsteknologiske muligheder på omsorgsområdet Den selvhjulpne borger og velfærdsteknologi Vejledning i brugen af relevante velfærdsteknologiske løsninger SUNDHEDSPÆDAGOGIK Sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik Værdier, kultur og opfattelse af sundhed. Egne holdninger til sundhed og rollen som professionel Sundhedspædagogiske metoder Samarbejde med borgeren og støtte i forhold til den enkelte borgers handlekompetencer Tværfagligt samarbejde og sundhedspædagogik DOKUMENTATION OG EVALUERING Arbejdsmetoder til analyse af praksis, som baggrund for dokumentation Dokumentation og evaluering som begreb og metode Evidens og evidensbaseret viden og praksis Forskellige former for dokumentation og dokumentationsredskaber Formidling af observationer Valg af dokumentationsform - herunder retlige og etiske aspekter MÅL AMU-UDDANNELSER SELVLEDELSE OG FORMIDLING I OMSORGSARBEJDET Deltageren kender sin egen rolle og værdier i det daglige arbejde og kan på baggrund heraf være selvledende i jobfunktionen. Således kan deltageren i samarbejde med nærmeste ledelse sætte sig mål for eget arbejde. Dels så det er i overensstemmelse med gældende relevant lovgivning inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Og dels ud fra viden om, at arbejdspladser har mål, værdier og strategier, som skal inddrages, samt hvordan disse kan omsættes i det daglige arbejde. Deltageren kan selvstændigt tage beslutninger inden for eget kompetenceområde samt inddrage andre i opgaveløsningen eller uddelegere opgaver til andre. Deltageren kan endvidere i planlægning og organisering af arbejdsopgaver sikre brugerinddragelse, hvor dette er relevant. Side 6

7 I arbejdet kan deltageren tage ansvar for planlægning, gennemførelse og dokumentation af opgaver i egen praksis. Desuden kan deltageren gennem eget initiativ medvirke til at udvikle arbejdsprocesser på baggrund af refleksion over egne og teamets arbejdsgange, funktioner og opgaver. Deltageren kan endvidere på baggrund af grundlæggende viden om motivation og læring formidle og begrunde handlinger og nye initiativer over for kollegaer, elever, patienter og pårørende KVALITET I OFFENTLIGE VELFÆRDSYDELSER Deltageren kan bidrage til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i leverede offentlige velfærdsydelser med borgeren eller barnet i centrum. I det arbejde kan deltageren anvende relevante metoder og redskaber. Deltageren kan arbejde ud fra et grundlæggende kendskab til principper, standarder og kvalitetsmål på centralt og decentralt niveau og med afsæt i rammer og værdier i gældende politikker og lovgivning. På baggrund af kendskab til egen rolle i udviklingen af kvalitet i det daglige arbejde kan deltageren samarbejde om at vurdere forventninger og krav til ydelsens kvalitet og sammenholde dem med de muligheder for kvalitetsudvikling, som følger af politisk fastsatte mål og rammer. Deltageren kan, i det interne og eksterne samarbejde, medvirke til at understøtte og udvikle kvalitet i overgange mellem de forskellige tilbud og ydelser SUNDHEDSPÆDAGOGIK Deltageren kan inddrage sundhedspædagogiske metoder i samarbejdet med borgeren i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af kendskab til forskellige sundhedsbegreber og forskellige perspektiver på sundhedspædagogik kan deltageren støtte den enkelte borgers handlekompetencer eksempelvis til at sætte og nå egne mål, med afsæt i borgerens værdier, kultur og opfattelse af sundhed. I det arbejde kan deltageren anvende konkrete redskaber og reflektere over betydningen af egne holdninger til sundhed og rollen som professionel, herunder også i forhold til det tværfaglige samarbejde. X47260 VELFÆRDSTEKNOLOGI Deltageren bringe velfærdsteknologi i anvendelse i det daglige omsorgsarbejde. På baggrund af viden om og forståelse for relevante velfærdsteknologiske muligheder på omsorgsområdet kan deltageren indgå i dialog med borgere og pårørende om velfærdsteknologiske hjælpemidler samt videregive observationer til relevante samarbejdspartnere. Deltageren kan støtte borgeren i at være selvhjulpen ved at vejlede borgeren i brugen af relevante velfærdsteknologiske løsninger med afsæt i borgerens værdi- Side 7

8 er og hverdagsliv. Deltageren har forståelse for etiske og arbejdsmæssige aspekter ved velfærdsteknologi og kan forholde sig professionelt hertil. Desuden kan deltageren bidrage til at arbejdet udføres under hensyntagen til retningslinjer, kvalitet og standarder for inddragelse af velfærdsteknologi DOKUMENTATION OG EVALUERING I PÆD./SOSUARBEJDE Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller social- og sundhedsarbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer. Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis. Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder. Side 8

9 1.2. FAGLIG DEL Målene for de enkelte fagdele fremgår af målene for de AMU-uddannelser, der indgår i fagdelen. Uddannelsesstrukturen indeholder en række valgfri fagspecifikke dele målrettet forskellige jobområder og jobfunktion. Ud over de allerede prædefinerede faglige dele, kan der oprettes nye efter behov, blot disse indfrier det overordnede princip, at de uddannelser, der indgår i den faglige del, skal være målrettet social- og sundhedsassistenters jobprofil og jobfunktioner, dvs. fortrinsvis være placeret på niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. Den faglige del skal have en varighed af minimum 20 dage plus en innovationsdel af 4 dages varighed, altså minimum 24 dage MÅL Deltagerne kan kan udføre praksisnær opgaveløsning på baggrund af ajourført og opdateret viden om fagområdet indenfor den faglige dels fokusområde kan beskrive og anvende fagets metoder indenfor den faglige dels fokusområde selvstændigt kan vurdere, tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver samt fagligt dokumentere og formidle faglige begrundelser for valg, bl.a. som led i evaluering og kvalitetsudvikling kan analysere og reflektere over praksisnære problemstillinger samt angive handlemuligheder kan arbejde systematisk med at forbedre egne relationelle og kommunikative kompetencer i forhold til såvel kolleger som patienter/borgere/pårørende kan indgå i og bidrage til at videreudvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde inden den faglige dels fokusområde kan reflektere over, evaluere og dokumentere egen og fælles praksis som et led i kvalitetsudvikling af fagområdet kan arbejde udviklingsorienteret og medvirke aktivt i udviklingsarbejde kan arbejde innovativt og bidrage til udvikling af innovative løsninger i daglig praksis kan arbejde med at udvikle egne kompetencer, herunder selvstændigt være opsøgende i forhold til ny viden og at håndtere modsat rettede forventninger og konflikter. Side 9

10 INNOVATIONSPROJEKT Det samlede KUA-forløb afsluttes med et innovationsprojekt med afsæt i 5-D modellen. 5-D modellen er en anerkendende tilgang til forandring. Projektet skal tage afsæt i deltagerens praksis. Innovationsprojektet består af følgende amu-uddannelser 42929: Innovaton - ideudvikling (2 dage) 42930: Innovation gennemførsel og formidling (2 dage) INDHOLD OG TEMAER Første trin af 5 D modellen er, at definere projektets tema. Definitionen inspirerer og motiverer de involverede parter i forandringsprocessen. Når definitionen for forandringen er på plads, skal man i gang med Discovery fasen, hvor man forsøger at finde de ting frem, der i fortiden har virket. Discoveryfasen er, i sit anerkendende udgangspunkt motiverende for deltagelse. Herefter følger Dream fasen, hvor det drejer sig om at drømme sig ind i fremtiden. Hvordan vil fremtiden se ud, hvis det hele lykkes? I Design fasen skal drømmene så omsættes til konkrete handlinger, som kan bruges i praksis. Her gælder det om at få gode ideer til nye måder at gøre tingene på ud fra de drømme, man har haft. Side 10

11 Det er først i Destiny fasen, at der træffes konkrete aftaler om, hvem der gør hvad og hvornår. INNOVATIONSTEMA Kursisterne arbejder med at bestemme et positivt fokus for projektet og formulere et tema. Det valgte tema skal have tæt relation til kursisternes praksis og skal beskrives skriftligt. Det skriftlige produkt skal indeholde: Beskrivelse af din praksis og det du ønsker at forandre Beskrivelsen skal indeholde faglige/teoretiske og erfaringsbaserede begrundelser. Beskrivelse af tema (navngivning) Log for litteratursøgning MÅL AMU-UDDANNELSER INNOVATION OG IDEUDVIKLING (2 DAGE) I samarbejde med kolleger og/eller bruger/borger/barn/patient og evt. pårørende kan deltageren medvirke i kreative og innovative processer, der understøtter udviklingen af f.eks. arbejdsmiljø og arbejdsprocesser. Deltageren kan bruge redskaber og metoder, der kan styrke udviklingen af innovative løsninger i den daglige praksis. Deltageren kender betydningen af at arbejde innovativt inden for jobområdet og kan, når det er relevant, bidrage med ideer eller løsninger, der tager højde for gældende lovgivning INNOVATION GENNEMFØRSEL OG FORMIDLING (2 DAGE) Deltageren kan bidrage til at igangsætte og gennemføre innovative processer inden for social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område og medvirke til at vurdere ressourcemæssig bæredygtighed og konsekvenser af de innovative tiltag. Deltageren kan understøtte implementering af innovative tiltag i organisationen, bl.a. gennem formidling og videndeling. Side 11

12 DEN KRONISKE SYGE BORGER Titel: Den kroniske syge borger Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 46834: Borgere med kronisk sygdom (5 dage) 44009: Pleje af patienter med kronisk medicinsk sygdom (10 dage) 44351: Vejledning og rådgivning af patienter og pårørende (5 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER BORGEREN MED KRONISK SYGDOM Mødet med borgeren med kronisk sygdom Hvad er kronisk sygdom At leve med kronisk sygdom Rehabilitering Empowerment Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde At være pårørende til en person med kronisk sygdom PLEJE OG BEHANDLING AF DIABETIKERE Den kroniske medicinske patient og medicinsk sygepleje Kendetegn ved den kronisk syge medicinske patient Modtagelse af den kronisk syge medicinske patient og dennes pårørende Tværfagligt samarbejde Medicinske behandlingsformer og rehabiliteringstiltag Sundhedspersonalet og dets rolle i pleje og behandling Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i relation til den kronisk syge medicinske patient Etiske og moralske problemstillinger i forhold til plejen af den kroniske patient Sygeplejefaglig vejledning og kollegial supervision Udskrivelse af den kronisk syge medicinske patient Samarbejde mellem primær- og sekundærsektor Sorgens faser og sorgarbejde Dødens udtryk og betydning for patient og pårørende Pleje af terminalt syge mennesker Side 12

13 VEJLEDNING OG RÅDGIVNING AF PATIENTER OG PÅRØRENDE Fra behandling til samarbejde Egen arbejdssituation Vejledningens og rådgivningens dilemmaer Samarbejdet med pårørende MÅL AMU-UDDANNELSER BORGERE MED KRONISK SYGDOM (5 DAGE) I samarbejde med borgeren med kronisk sygdom og dennes netværk, kan deltageren medvirke til at identificere borgerens behov med respekt for betydningen af identitet og autonomi. På baggrund af viden om fællestræk ved kronisk sygdom samt kronikerindsatsen, kan deltageren støtte borgerens rehabilitering med fokus på det gode hverdagsliv og herunder medvirke til en styrkelse af egenomsorg, mestringsevne og egenbehandling. I det arbejde kan deltageren inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, samt dokumentere sin indsats. Deltageren kan desuden løbende ajourføre sin viden om kroniske sygdomme og sit kendskab til tilbud og muligheder samt indgå i dialog med borgeren og dennes netværk om disse : PLEJE AF PATIENT MED KRONISK MEDICINSK SYGDOM (10 DAGE) Deltagerne kan gennemføre og evaluere en grundlæggende, målrettet pleje og mulig rehabilitering af den kronisk syge medicinske patient, der i en vis udstrækning modtager vedligeholdende og palliativ behandling og pleje.de kan indgå i relationer med patienter med kroniske og/eller livstruende sygdomme og medvirke ved patientens sorgbearbejdning.de kan deltage i, gennemføre og evaluere pleje af patienter, der ikke har udsigt til helbredende behandling.de kan deltage i og selvstændigt varetage pleje og genoptræning af patienter med de handicap, der er en følge af deres medicinske sygdom eller lidelse. De kan begrunde plejen på baggrund af kvalificerede skøn.uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaring med arbejdet som social- og sundhedsassistent VEJLEDNING OG RÅDGIVNING AF PATIENTER OG BORGER (5 DAGE) Deltagerne kan skelne mellem rådgivning og vejledning og selvstændigt planlægge og gennemføre en vejlednings- og/eller rådgivningsindsats inden for aktivitets-, pleje- og omsorgsområdet med respekt for patientens/klientens og de pårørendes helhedssituation. De kender deres egen rolle og deres adfærds betydning i samspillet med patient/klient og pårørende og kan reflektere over dette og således kvalificere fremtidig vejledning og rådgivning til den enkelte. De har kendskab til de juridiske aspekter som tavshedspligt, omgang med personfølsomme data og lignende i forbindelse med vejleder-rådgiverrollen. De kan tage højde for etiske Side 13

14 dilemmaer i rådgivnings- og vejledningsfunktionen.uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaringer fra arbejdet som social- og sundhedsassistenter eller lignende. Side 14

15 ALVORLIGT SYGE OG PALLIATION Titel: Den alvorligt syge borger og den palliative indsats Varighed: 24 (28) dage AMU-UDDANNELSER Omsorg og etik i arbejdet med alvorligt syge (5 dage) 43436: Hospicemetoder i praksis (5 dage) Pleje og behandling af kræftpatienter(10 dage) og evt Palliativ omsorg for personer med demens (4 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER DEN SYGES HELHEDSSITUATION Fokus på den syges totalsmerte samt tab og mestring i forbindelse med at blive alvorligt syg, kronisk syg eller uhelbredeligt syg Sorg/krise teori AT VÆRE I MØDET MED DEN SYGE OG DE PÅRØRENDE kommunikation som begreb totalkommunikation Den svære samtale at kunne rumme og mestre at være i mødet med den kronisk og alvorligt syge/døende borger Eksistentielle og åndelige spørgsmål dødens rum angst Mødet med de pårørende de pårørendes rolle samarbejdet at kunne støtte og vejlede DEN KRONISK SYGE MEDICINSKE PATIENT Sygdomslære observationer, symptomer, behandling (farmakologi) Vurdering og analyse af borgerens helhedssituation Inddragelse af aktuelle samarbejdspartnere Plejen af den kronisk syge borger Etiske dilemmaer - holdninger, værdier og den etiske drøftelse Side 15

16 Sundhedspædagogiske overvejelser og tiltag i forhold til sundhedsfremme REHABILITERING, AKTIVERING OG SAMVÆR Målrettet rehabiliteringsindsats i samarbejdet med den kronisk syge borger Det tværfaglige samarbejde Livskvalitet på patientens præmisser De frivilliges tilbud og indsats PLEJE OG BEHANDLING AF KRÆFTPATIENTER Kræftformer indeholdende - behandlinger radikal, palliativ, alternativ Pleje til patienter med kræft. - selve kræftsygdommen - konkurrerende lidelser - bivirkning ved behandling - symptomudredning og pleje PALLIATIV INDSATS Palliation - definition af palliativ behandling / hospicefilosofi hvad forstås ved hospicemetoder i praksis Den døendes totalsmerte Palliativ behandling i praksis symptomer og symptomudredning og -kontrol, observationer, behandling, terminalpleje Handleplaner for den palliative indsats Sundhedsstyrelsens mål, status og anbefalinger Pårørendeomsorg FORSTÅELSESRAMMER Udtryk og betydning v/sygdom og død Det kvalificerede skøn Ritualer i forbindelse med sygdom og død Andre trosretninger og forståelsesrammer TILBUD, MULIGHEDER OG RETTIGHEDER Servicelovens muligheder for både patient og pårørende Servicelovens tilbud i forhold til omsorg for og pleje af døende Lov om patienters retstilling De frivilliges Deres rolle Samspillet mellem professionelle og frvillige Den nye arvelov Livstestamente Side 16

17 PALLIATION OG DEMENTE Demens Palliation til demente Lindring og værdighed: Det parallelle sygdomsforløb (demens/palliative) Pårørendesamarbejde i forhold til demente ARBEJDSMILJØ OG KOLLEGIAL OMSORG Vejledning og øvelser i kollegial supervision Fysisk og psykisk arbejdsmiljø At rumme og forlige sig med andres smertefulde tilværelse og afslutning på livet At rumme det uretfærdige og ubærlige og forlige sig hermed At kunne optræde empatisk og stadig holde sammen på sig selv. MÅL AMU-UDDANNELSER OMSORG OG ETIK I ARBEJDET MED ALVORLIGT SYGE Deltageren kan medvirke i arbejdet med alvorligt syge i eget hjem. Deltageren har kendskab til forskellige palliative metoder, der kan tilbydes den syge, og kan medvirke i behandlingen. Deltageren kender de etiske dimensioner i omsorgsarbejdet og sin egen rolle i det tværfaglige samspil. Deltageren kan medvirke til vejledning om offentlige og private tilbud til alvorligt syge og deres pårørende. Deltageren kan forebygge psykisk betingede arbejdsskader, bl.a. gennem samtaler med kolleger HOSPICEMETODER I PRAKSIS (5 DAGE) Deltagerne kan, med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden og praksiserfaringer, håndtere svære samtaler med døende og disses pårørende. De kan imødekomme den døendes behov på det eksistentielle/åndelige niveau. De kan observere de almindeligst forekommende symptomer hos døende og foretage de relevante handlinger eller videregive observationer til relevante samarbejdspartnere. De kan vejlede den døende og dennes pårørende om gældende love og regler på området. Efter døden er indtrådt, kan deltagerne tale forløbet igennem med samarbejdspartnere og på den måde afslutte og afrunde forløbet PLEJE OG BEHANDLING AF KRÆFTPATIENTER (10 DAGE) Side 17

18 Med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden og egen praksiserfaring kan deltagerne selvstændigt og i samarbejde med andre planlægge og gennemføre et individuelt plejeforløb for kræftramte. De kan, med kendskab til den seneste viden om såvel radikale som palliative pleje- og behandlingsformer, skabe bedst mulig livskvalitet for kræftpatienten. De kan give en individuelt tilpasset støtte, vejledning og omsorg ud fra viden om og genkendelse af forskellige psykiske, sociale og åndelige reaktioner hos kræftpatienter og deres pårørende. De kan anvende forskellige kommunikationsredskaber i samværet med kræftramte og deres pårørende og kan henvise og vejlede til forskellige private samt offentlige hjælpeforanstaltninger PALLIATIV OMSORG FOR PERSONER MED DEMENS (4 DAGE) I forhold til tidligere erfaring og viden om demens kan deltageren identificere symptomer og begivenheder, der markerer, at et menneske med demens er døende. Deltageren kan selvstændigt og i samarbejde med andre yde en helhedsorienteret pleje til mennesker med demens og sammen med deres pårørende medvirke til en værdig livsafslutning. I det arbejde har deltageren særligt fokus på betydningen af demens i forhold til selve plejeindsatsen. Deltageren kan aktivt indgå i en relation og i et samarbejde med borgeren og de pårørende. Desuden kender deltageren de særlige etiske dimensioner i forbindelse med døende borgere med demens og kan på denne baggrund reflektere over egen praksis. Deltageren kender WHO's definition af palliation og kan derudover basere sit arbejde og udarbejde handleplaner på en opdateret viden om lindring af plagsomme symptomer hos mennesker med demens og medvirke til en værdig livsafslutning uden unødige hospitalsindlæggelser. Deltageren kender sin egen rolle i en teamorganiseret og tværfaglig indsats og kan bidrage til faglig sparring med kolleger og med handlemuligheder for den palliative indsats. Desuden har deltageren viden om og er opsøgende i forhold til at forebygge psykisk betingede arbejdsskader, f.eks. gennem samtaler med kolleger. Side 18

19 DEN ÆLDRE BORGER Titel: Den ældre borger Varighed: 25 dage AMU-UDDANNELSER 40601: Sosu-fagligt gerontologisk arbejde (10 dage) 46873: Postoperativ pleje og observation i hemmeplejen (3 dage) 47261: Angst og depression hos ældre (3 dage) 42953: Ernæringsscreening (3 dage) 42934: Tværfagligt samarbejde om måltidet (2 dage) 42929: Innovation (2 dage) 42930: Innovation (2 dage) INDHOLD OG TEMAER DET SÆRLIGE - OM ÆLDRE MENNESKER OG DERES SYGDOMME Kompleksiteten mellem aldringsprocesser og deres indflydelse på ældres liv og helbred Krop, psyke og omgivelser må ses som integreret. Hyppigste sygdomme og sygdomstilstande hos ældre, herunder diabetes, kredsløbssygdomme og lidelser relateret til bevægeapparatet. Lægemidler til ældre, forebyggelse af fejlmedicinering og andre hyppigst anvendte behandlingsformer. Professionel håndtering af typiske problemstillinger hos ældre sundhedsfremme, forebyggelse og støttemuligheder eksempelvis i forbindelse med immobilitet, faldtendens, inkontinens og intellektuelle problemer. GENOPTRÆNING, PLEJE OG BEHANDLING ET TVÆRFAGLIGT SAMAR- BEJDE. Social og sundhedsassistentens rolle i tværfaglig udredning og behandling. Koordinering af en individuelt tilpasset genoptræning, rehabilitering, pleje og omsorg Accelererede patientforløb og samarbejdet med sekundær institutioner om opfølgning i hjemmet på påbegyndt behandling. Udfordringer i det tværfaglige samarbejde - mod samme mål. Sammenhængende forløb - udskrivelse til eget hjem og samarbejdet med pårørende POSTOPERATIV OBSERVATION OG PLEJE Social- og sundhedsassistentens rolle i samarbejdet omkring den nyopererede borger. Det normale postoperative forløb Side 19

20 Observation, dokumentation og formidling af observationer Den forebyggende indsats hos den nyopererede borger Smertebehandling og ernæring KVALITET I ÆLDREOMSORGEN Fortid, nutid og fremtid væsentlige aspekter i pleje og omsorg for ældre. Herunder fokus på ressourcer som bærende for håb, meningsfuldhed, livskvalitet og udvikling. Den værdibaserede pleje og omsorg hvad bygger den gode omsorg på i det offentlige, og hvordan sikres den kompetente ældre en individuel omsorg? Dilemmaer i ældreomsorgsarbejdet. Forskellige vinkler på dilemmaer og metoder til håndtering. Forskellige typer af dilemmaer indenfor områder som pleje, rehabilitering, indlæggelse, pårørende. Forskellige former for støtte i værdikonflikter, herunder kollegapleje, reflekterende team samtale, kollegial supervision Retssituationen for den ældre borger om love, regler og garantier. ETISK OG VÆRDIG AFSLUTNING PÅ LIVET Social- og sundhedsassistentens rolle i pleje- og omsorgsarbejdet af en døende borger Palliationsbegrebet Dilemmaer i forbindelse med terminalpleje At være professionelt nærværende Handleplaner- et pleje og evalueringsredskab ANGST OG DEPRESSION HOS ÆLDRE Fysiske og psykiske symptomer Observationer af ændret adfærd og videregivelse af observationer Egne holdning til behandling af ældre med angst og depression Samarbejde med pårørende TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE OMKRING ÆLDRES KOST Social- og sundhedsassistentens faglige rolle i samarbejdet om måltider til ældre Sufficient ernæring til ældre, forebyggelse af fejl- og underernæring herunder konsekvenser ved dårlig ernæringstilstand. Vurdering af den ældre borgers ernæringstilstand gennem screening I et tværfagligt samarbejde og med afsæt i borgerens ønsker og behov medvirke til en helhedsorienteret indsats. Risikogrupper og det tværfaglig samarbejde i forbindelse med handleplanen Side 20

21 MÅL AMU-UDDANNELSER 40601: SYGEPLEJEFAGLIGT GERONTOLOGISK ARBEJDE (10 DAGE) Deltageren kan med baggrund i den nyeste viden om aldring tilrettelægge en individualiseret indsats, som tager højde for den ældres behov. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i nyeste viden om tænkning, forståelse og læring i alderdommen. Endvidere kan deltageren tage ansvar for kontinuiteten i indsatsen. Desuden kan deltageren ud fra en forståelse af kompleksiteten i de sociale, biologiske og psykologiske forandringer iværksætte nye initiativer i forhold til individuel pleje, omsorg og aktivering. Endvidere kan deltageren optimere pleje og forebyggelse af komplikationer på baggrund af en opdateret viden om ældre menneskers hyppigste sygdomme og sygdomstilstande. Deltageren kan fagligt begrunde nye initiativer over for samarbejdspartnere. Derudover kan deltageren tage initiativ til tværsektorielt samarbejde samt påtage sig en koordinerende rolle med henblik på at skabe tryghed og sammenhæng for borgeren og dennes netværk i forbindelse med genoptræning, pleje og behandling. Deltageren kan ligeledes, for at sikre den ældres rettigheder, tage ansvar for dialogen med relevante samarbejdspartnere om den ældres behov, ønsker, forventninger og krav. Endelig kan deltageren i forbindelse med modtagelse af og pleje af døende borgere i samarbejde med andre iværksætte optimale pleje- og omsorgshandlinger, herunder etablering af team og handleplaner : POSTOPERATIV PLEJE OG BEHANDLING I HJEMMEPLEJEN (3 DAGE) Deltageren kan i sit daglige arbejde selvstændigt varetage observationer og pleje af den postoperative patient, ud fra tidligere erhvervet viden om postoperativ sundheds- og sygepleje. Deltageren kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende i forhold til kendte komplikationer som tryksår, blodpropper, nedsat tarmfunktion, tab af muskel- og knoglemasse og delir. Desuden kan deltageren observere, vurdere, dokumentere samt handle hensigtsmæssigt ved afvigelser i forhold til det normale postoperative forløb. Endvidere kan deltageren anvende den sidste nye viden om optimal smertebehandling og ernæring samt have fokus på betydningen af at mindske brugen af sonde og kateter og på hensigtsmæssig forflytningsteknik. Deltageren kan observere og tilrettelægge en forebyggende indsats ved sammensatte tværfaglige problemstillinger hos den postoperative patient. Deltageren kan indgå i det tværfaglige samarbejde i et sammenhængende postoperativt forløb, herunder videregive informationer (f.eks. læge eller sygeplejerske) og medvirke til en målrettet forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til den postoperative patient. Side 21