Dagsorden: FU møde Solbjerg Fællesråd. Dagsorden: Forretningsudvalgsmøde. Dato: , kl

Transkript

1 Dagsorden: FU møde Emne: Forretningsudvalgsmøde Dato: , kl Sted: Fritidscentret, Solbjerg Hovedgade 88, 8355 Solbjerg Forretningsudvalg: Finn Krogslund Jensen Brian Jonassen Jens Sejr Jensen Henning Bramsen Karsten Stær Sussie Olafsson Susanne Juul Jakobsen Beboerhuset: - Aftenskolen: - Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg c/o Brian Jonassen Hasselvangen Solbjerg Afbud: - Referent: - Cvr-nr Reg. nr Konto nr Dagsorden: 1. Godkendelse af mødereferat af Orientering Solbjerg Aftenskole - Revision af regnskab 2015, Underskrift bestyrelse - Indkøb af Projektor til foredrag evt. Wifi i huset. E-post: brianjonassen@gmail.com Hjemmeside: 3. Orientering Solbjerg Fritidscenter (JSJ) - Revision af regnskab for Fritidscenter, Revision Orientering Solbjerg NU og Hjemmesiden - Redaktion (ansvarshavende) pr. 1. maj 2016? - Revision af regnskab for Solbjerg Nu, Revision Gensidig orientering siden sidst - Status på indkøb af trailer til flagallé (JSJ-FKJ) - Fællesråds Seminar 2016 Rådhuskantinen 3. marts 2016 kl Opsamling fra møde (BJ-FKJ) - Arbejdsgruppe (opfølgning på adgang til sø) - Forespørgsel på møde fra Dansk Naturfredningsforeningen Aarhus - Forespørgsel på møde med lodsejerne

2 Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg - Høringssvar Solbjerg Have (Bilag 1.0) - Fremsendt skrivelse, med deadline 11. marts Hold rent dag Praktiske tiltag/forberedelse? - Vedvarende energianlæg fra sol og vind i Aarhus Kommune Christina Friis-Hasché, Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø, Aarhus Kommune (Bilag 2.X) Workshop, Solbjergskolens festsal Boligplan 2016 for Sundhed og Omsorg til høring i fællesrådene Lisbeth Ingerslev, Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø, Aarhus Kommune (Bilag 3.X) Deadline 21. marts Infomøde Hovedgård-Hasselager Banedanmark, KHIF hallen D. 15. marts 2016 Opsamling fra møde (BJ / KS) 6. Repræsentantskabsmødet maj Dagsorden - Praktiske tiltag? 7. Evt. Med venlig hilsen Brian Jonassen Referent: Side 2 af 2 -

3 Afsender: Modtager: Solbjerg Fællesråds Forretningsudvalg CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Teknik og Miljø Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf Sendt pr. byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg Emne: Bemærkninger i henhold til edoc sags nr. 16/ marts 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til fremsendte mail vedrørende emnet, Forundersøgelse vedrørende eventuel udarbejdelse af forslag til lokalplan for et område til etageboliger ved Østergårdsvej i Solbjerg matr. nr. 10bo, 10ex, 10cs og 10ct Astrup By, Astrup. I forbindelse med forundersøgelsen vil vi fra Solbjerg Fællesråd henlede opmærksomheden på følgende, c/o Finn Krogslund Jensen Bøgevangen Solbjerg Cvr-nr Reg. nr. Konto nr. Områdets historik og betydning for Solbjerg: Tidligt i forrige århundrede var parken et kendt traktørsted hvor man kunne købe kaffe og konditori i Schultz bageri på Solbjerg Hovedgade. Derefter kunne man gå i parken og drikke sin kaffe og hvad man nu ellers havde med. Efter sigende rummede parken også en række eksotiske dyr. Der blev afholdt større arrangementer som man kunne købe billet til i det nu nedrevne lille billethus. Nederst i parken, er 2 store søer hvor der tidligere var en samling sjældne og store karper. For de haveinteresserede rummer haven formentlig nogle af Danmarks største rododendrons - tæt på 5 m i højden og nogle af Solbjergs største træer, hvor flere er bevaringsværdige karaktertræer. Haven rummer en enestående atmosfære- en lun og stille sommeraften hvor havens mange fugle er aktive. Villavejen Parkvangen nyder den specielle status at det var Solbjergs første udstykning og villavej efter Solbjerg Hovedgade. Da man skulle starte med at udstykke og etablere Parkvangen(1962) var det vigtigt at den lå så tæt på hovedgaden så muligt, da det var der, der var butikker og erhvervsliv og fik derfor, den mest centrale placering i Solbjerg så muligt. På daværende tidspunkt var der store produktionsvirksomheder i Solbjerg og ejerne af disse samt flere af byens kendte borgere ville sikre sig en mulighed for at bygge nyt på byens nye gade. Det resulterede i at Parkvangen den dag i dag har byens største villagrunde tæt på 3000 m2 som ikke tilfældigt lå ned til den flotte park - ellers ligger grundene på ca m2 eller lidt mere i snit. I de tidligere år havde flere af villaerne kig til Solbjerg sø. E-post: brianjonassen@gmail.com Hjemmeside:

4 Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg Dermed er det for Solbjerg Fællesråd vigtigt at understrege, at et eventuelt etagebyggeri ved Østergårdsvej foregår med respekt for naturen og på dennes vilkår. Helhedsplan for stier i Solbjerg: I Solbjerg Fællesråd arbejder vi med at sikre sammenhæng i byens stier, for der igennem at sikre tilgængeligheden i byen for de bløde trafikanter. Forundersøgelse for lokalplan Østergårdsvej (Gul cirkulær afmærkning) Grønne linjer, angiver nuværende stiforbindelser omkring Østergårdsvej Med rød cirkel er anvist område ved Solbjerg Hovedgade 88, hvor Solbjerg Fritidscenter (Beboerhus) og Solbjerg Idrætsforening Fodbold ligger. Med rød linje er angivet strækning, hvor Solbjerg Fællesråd er i gang med at sikre en forlængelse af stisystemet til Solbjerg Sø fra Solbjerg Hovedgade med kombineret P- areal for beboerhus og fodboldafdeling. Med gul stiplet linje er angivet den manglende sammenhæng på det nuværende stisystem fra Solbjerg Skole og idrætsfaciliteter og ned til Solbjerg Sø, via beboerhus og fodboldafdeling. Ved en forundersøgelse vedrørende eventuel udarbejdelse af forslag til lokalplan for et område til etageboliger ved Østergårdsvej i Solbjerg ønskes det indarbejdet, hvordan der skabes en helhedsplan for stisystemet i Solbjerg med tilgængelig mellem Skole, fritidsaktiviteter, naturen og indkøb. Dispositionsforslagets stisystem. (Gul stiplet) Eksisterende stisystem (Grøn linje) Røde krydser angivelser af de steder, hvor børn, unge og ældre føres ud blandt biler og ikke kan gå sikkert langs stisystem. Emne: Side 2 af 3 Bemærkninger i henhold til edoc sags nr. 16/007517

5 Solbjerg Fællesråd Forretningsudvalg Trafikale forhold ved Østergårdsvej, Solbjerg: Solbjerg Fællesråd har gennem de sidste mange år arbejdet større trafikal sikkerhed på Parkvangen, der ligger op til det undersøgte område. Fra byens nordende, boligområder med stikveje fra Solbjerg Hedevej, er der to primære veje fra hjemmet og frem til blandt andet indkøbsmuligheden Solbjerg Superbrugs. Den ene er via Solbjerg Hovedgade og den anden gennem Parkvangen. Med ærinde fra hjemmet og via de to største institutioner i byen, Solbjerg Skole og Solbjerg Idrætsforening på Kærgårdsvej vægtes Parkvangen som primærvej til området Østergårdsvej. Dette billede vil også være gældende med trafikken fra området Østergårdsvej, med ærinde til Solbjerg Skole og Idrætsforening og ud af byen mod nord. Her vil Parkvangen uden tvivl blive anvendt som primær vej frem for Solbjerg Hovedgade. Dermed skal der med tanker om etagebyggeri ved Østergårdsvej tænkes trafikale forhold ved Parkvangen ind i Lokalplanen. Naboer til Østergårdsvej, Solbjerg: Det er for Solbjerg Fællesråd vigtigt, at området nuværende beboere bliver hørt i forbindelse med en eventuel udarbejdelse af lokalplan for området Østergårdsvej. Her tænkes ikke mindst på området Parkvangen, der i øjeblikket skal forholde sig til ønske om etagebyggeri ud over de 8,5 meter, en øget risiko for trafikal belastning af villavejen og ændrede naboforhold fra stille lukket skov og søområde til etage boligbyggeri. I forlængelse af dette brev fra Solbjerg Fællesråd er medsendt fra Parkvangens boligejere, Parkvangens boligejere, vedr. edoc sags nr. 16/ På vegne af Solbjerg Fællesråds Forretningsudvalg v/formand Brian Jonassen Hasselvangen Solbjerg brianjonassen@gmail.com Emne: Side 3 af 3 Bemærkninger i henhold til edoc sags nr. 16/007517

6

7 Kommuneplanafdelingen Rådhuset, 8100 Aarhus C «Navn» «Adresse» «By» 18. marts 2016 Lad os planlægge VORES FREMTIDIGE ENERGI sammen Vindmøller og solenergianlæg i Aarhus Aarhus Kommune har et politisk mål om at blive co2 neutral i Derfor vil vedvarende energianlæg (VE) vindmøller og solenergianlæg komme til at spille en større rolle i kommunens fremtidige energiforsyning. For at blive klogere på, hvilke steder, der egner sig bedst til at opsætte disse anlæg, vil vi derfor gerne invitere dig til en dialog og debat om emnet. Jeg skriver til dig fordi du bor, ejer en ejendom eller er en virksomhed i et område, hvor der - inden for en afstand af 750 meter - potentielt kan opstilles vindmøller med en højde på 125 meter i Aarhus. Ifølge lovgivningen skal der være minimum 4 x vindmøllehøjden til en bolig. Derudover skal kommunen også varetage en række andre hensyn i planlægningen. TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet Aarhus Kommune Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: vores-energi@mtm.aarhus.dk Sagsbehandler: Christina Friis-Hasché Offentlig høring i perioden 18. marts juni 2016 Du inviteres hermed til at komme med dine idéer og forslag om vedvarende energianlæg vindmøller og solenergianlæg - i Aarhus. Læs om debatten og kommende workshops på vores høringsplatform Dine holdninger er værdifulde fordi vi i Aarhus Kommune bliver bedre til at imødekomme lokale hensyn og behov. Men også fordi en aktiv deltagelse kan føre til udviklingen af løsninger, som kan støtte lokalt byliv og natur. Både hvis du er for eller imod vindmøller og solenergianlæg i Aarhus, så kan du hjælpe mig med at blive klogere på, hvilke steder, der egner sig bedst til at opsætte disse anlæg. Jeg ser jeg frem til at høre fra dig! Med venlig hilsen Christina Friis-Hasché Projektleder

8 VINDMØLLER OG SOLENERGIANLÆG I AARHUS Udvikling af retningslinjer for vedvarende energianlæg (VE) Indledende fase Workshop med borgere, lodsejere og opstillere Anbefalinger til politikere udarbejdes Informations-tur for workshop-deltagere 1. offentlighedsfase Her er vi nu! Kommunen besøger lokalområder og inviterer til debat og workshops Netværksgrupper af borgere, lodsejere og opstillere i hele kommunen videreudvikler og konkretiserer anbefalingerne i workshops Høringssvaret er din mulighed for at præge udviklingen af den kommende VE-plan med dine synspunkter! Informations-tur for netværksgrupper og alle interesserede (se datoer på debatportalen) Opsamling på anbefalinger Byrådets tager stilling til anbefalinger og høringssvar fra borgere og netværksgrupper 2. offentlighedsfase Byrådet udarbejder forslag til temaplanen på baggrund af anbefalinger og høringssvar Byrådet tager forslaget til temaplan i offentlig høring Opsamling på høring og endelig vedtagelse i Byrådet Temaplanen beskriver de kommunale retningslinjer, som skal følges for opsætning af VE-anlæg i fremtiden! Ansøgninger om VE-anlæg VORESENERGI-AARHUS.DK

9 Lad os planlægge VORES FREMTIDIGE ENERGI sammen Deltag i en workshop På workshoppen vil der bl.a. være oplæg om folkelige vindmøller om hvordan en fond kan støtte dit lokalsamfund, ved at fremme initiativer, som kommer de lokale borgere til gavn og glæde. I gruppearbejde starter vi også op på at formulere konkrete anbefalinger som grundlag for byrådets politikere for opstilling af VE-anlæg i Aarhus Kommune. Vi afholder tre ens workshops på tre forskellige lokaliteter. MEJLBY 18. APRIL 2016 KL MEJLBY FORSAMLINGSHUS GAMMEL KALØVEJ 15-17, 8530 HJORTSHØJ BORUM 19. APRIL 2016 KL , BORUM FORSAMLINGSHUS BORUM BYVEJ 13, 8471 SABRO SOLBJERG 20. APRIL 2016 KL Solbjergskolen/festlokalet kærgårdsvej 4, 8355 solbjerg Aarhus Kommune har et politisk mål om at blive co 2 neutral i Derfor vil vedvarende energianlæg (VE) vindmøller og solenergianlæg komme til at spille en større rolle i kommunens fremtidige energiforsyning. For at blive klogere på, hvilke steder, der egner sig bedst til at opsætte disse anlæg, vil vi derfor gerne invitere dig til en dialog og debat om emnet. DELTAG I DEBATTEN ONLINE Du kan deltage i debatten med dine holdninger, erfaringer og synspunkter på: Høringen gennemføres i perioden fra den 18. marts 2016 til den 21. juni Formålet med den digitale inddragelse er en dynamisk og tilgængelig inddragelse og debat. Vær med i debatten og sæt fokus på de emner, som er særligt vigtige for dig! Voresenergi-aarhus.dk er også din mulighed som borger for at komme med et offentligt høringssvar, der i denne fase bliver brugt som input til den kommende temaplan om VE-anlæg i Aarhus Kommune. Du kan også sende en mail på: vores-energi@mtm.aarhus.dk WORKSHOPS s Det er også et mål, at borgere, lodsejere og opstillere skal udvikle konkrete anbefalinger til byrådets politikere for opstilling af VE-anlæg i Aarhus Kommune. Denne proces startede allerede i 2014, og en yderligere konkretisering af disse anbefalinger skal nu sættes i gang med lokale workshops. Dine holdninger er derfor værdifulde! Ikke kun fordi vi i Aarhus Kommune bliver bedre til at imødekomme lokale hensyn og behov. Men også fordi en aktiv deltagelse kan føre til udviklingen af løsninger, som kan støtte lokalt byliv og natur. Vi ser frem til at høre fra dig, Christina Friis-Hasché, projektleder, tlf På bagsiden af denne flyer kan du danne dig et hurtigt overblik over faserne i processen om at udvikle en temaplan for VE-anlæg i Aarhus. Deltag i en workshop Tilmeld dig : Scan koden og kom direkte ind på debatportalen voresenergi-aarhus.dk

10 N SYDDJURS KOMMUNE Mejlby Trige SIGNATURFORKLARING Hårup Eksisterende vindmøller (højde m) Vosnæs Todbjerg FAVRSKOV KOMMUNE Ansøgte mølleprojekter (højde mellem m) Studstrup Områder udlagt til vindmøller i eksisterende kommuneplan Søften Lisbjerg Områder hvor der er 500 m til nærmeste bolig Kasted Mols Borum Områder med særlig god landskabskarakter Skovområder By og planlagt by Hørslev Lyngby Perspektivområder Havnen Baner Brabrand sø Kortet viser de områder i Aarhus Kommune, hvor der er mulighed for at placere vindmøller med en totalhøjde på 125 m. Kortet tager udgangspunkt i den lovgivnings mæssige afstand til vindmøller på 4 gange vindmøllehøjden det vil sige 500 meter til nærmeste bolig ved 125 meter høje møller. Mårslet Beder SKANDERBORG KOMMUNE 6 Solbjerg ODDER KOMMUNE Derudover er der mange andre arealinteresser, der skal tages hensyn til, når der planlægges for vindmøller. Malling m Kortet er vejledende og er baseret på Vindmøllerejseholdets kortdata som du kan se her: miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-vindmoeller

11 Indstilling Til Fra Dato Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Sundhed og Omsorg Klik her for at angive en dato. Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 beskriver behovet for justeringer i antallet af pleje- og ældreboliger frem til Boligplanen sikrer desuden, at utidssvarende boliger afhændes samt at nye og ombyggede enheder får en størrelse, der understøtter efterfølgende rentabel drift. 1. Resume Med boligplanen indstilles blandt andet at: 16 af de 125 plejeboliger ved det kommende Demens- og Hjernecentrum opføres som korttidspladser i Område Christiansbjerg Abildgade 9 i Område Christiansbjerg ombygges og indgår som del af nyt Demens- og Hjernecentrum, så der skabes specialboliger til psykiatriske borgere Der bygges 72 nye plejeboliger med serviceareal og lokalcenterfaciliteter i Område Syd Der bygges 26 nye plejeboliger med serviceareal og 24 nye ældreboliger i Område Vejlby-Risskov Plejehjemspladserne og de beskyttede boliger ved Lokalcenter Møllestien i Område Midtbyen ombygges til 30 tidssvarende plejeboliger med serviceareal, 18 ungdomsboliger og 20 ældreboliger Der ved Lokalcenter Havkær i Område Vest bygges lukkede opvarmede gange mellem bygningerne af hensyn til den daglige drift Der bygges 48 nye plejeboliger med servicearealer i Område Vest Der bygges 72 nye plejeboliger med serviceareal i Område Nord Der bygges 25 nye ældreboliger i Område Nord Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 1 af 8

12 De foreslåede moderniseringer og nybyggerier gennemføres i perioden Alle projekter i boligplanen vil i forbindelse med gennemførelse blive forelagt byrådet som anlægsbevilling. Boligplanen synliggør justeringer i planlagte byggerier og ombygninger siden boligplan 2012 og indeholder således omprioriteringer for at sikre at boligmassen løbende tilpasses de fremadrettede behov. Rådighedsbeløbet er finansieret til og med 2019 via omprioriterede byggeprojekter og fastholdt 10 % grundkapital. 2. Beslutningspunkter At 1) tiltræde Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 (bilag 1). At 2) der i Sundhed og Omsorgs investeringsplan optages rådighedsbeløb på kr for plejeboliger og ældreboliger og kr for servicearealer og lokalcenterudbedringer jf. bilag 3. Finansiering via omprioritering i henhold til tabel 2 i bilag 3. At 3) meddele anlægsbevillinger på kr , jf. tabel 4 i indstillingen. 3. Baggrund Sundhed og Omsorgs gældende boligplan blev vedtaget af Byrådet i Nærværende indstilling om Boligplan 2016 erstatter boligplanen fra Boligplanen forventes revideret igen i 2017 forud for den næste anlægskonference og udmøntning af anlægsmidler. Boligplanen er opbygget i to dele. Første del dækker perioden og anden del dækker perioden Opdelingen i de to perioder skyldes, at grundkapitalindskuddet er midlertidigt nedsat til 10 % frem til Derefter forventes grundkapitalindskuddet igen at være på 14 %. Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 2 af 8

13 Boligplanen er udarbejdet på baggrund af analyse om den forventede fremtidige efterspørgsel efter pleje- og ældreboliger gennemført af Sundhed og Omsorg (Bilag 2). Derudover vægter boligplanen, at afhænde utidssvarende boliger samt at nye enheder og ombyggede enheder skal have en størrelse, der understøtter efterfølgende rentabel drift. Det er målet, at nye boligenheder skal have en størrelse på 72 boliger, dog kan enheder være mindre, hvis lokale forhold taler for det. Visionen i boligplanen er at bygge ældre- og plejeboliger med en attraktiv beliggenhed for beboerne. Derudover skal der i boligerne være mulighed for at leve det gode ældreliv, tæt på naturen eller kulturtilbud i byen. Endelig er der visionen, at det at skabe hjemlighed i byggerierne og i selve boligen. I processen med arbejdet med boligplanen er der afholdt en temadag med inddragelse af politikere, ledere, personale, ældrerådet og brugerråd. Direktionerne i lokalområderne og Ældrerådet er inddraget i udarbejdelsen af boligplanen. Derudover er HMU blevet inddraget i forbindelse med boligplanens betydning for personalet. Behov for ældre og plejeboliger Antallet af ældre borgere er stigende i Aarhus Kommune. Sundhed og Omsorg har iværksat en række tiltag på trænings- og rehabiliteringsområdet og sundhedsområdet, samt velfærdsteknologi i borgernes eget hjem. Effekterne af disse tiltag forventes at blive øget i de kommende år. I fremskrivningen af den nuværende efterspørgsel har Sundhed og Omsorg valgt at nedskrive efterspørgslen med 25 % for årige og 15 % for 80+årige. Selvom efterspørgslen nedskrives er der behov for at bygge pleje- og ældreboliger. Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 3 af 8

14 Tabel 1: Ændringer i antal ældre- og plejeboliger Plejeboliger Ældreboliger Ældreboliger dækker over både beskyttede boliger og ældreboliger. Plejeboliger dækker over både plejehjemspladser og plejeboliger. Selvejende institutioner inkluderet da MSO har råderet over deres boliger. I Generationernes Hus er der regnet med 100 ældreboliger og 100 plejeboliger. Dette tal kan ændre sig. Nuværende Effekt Boligplanen sikrer, at utidssvarende boliger afhændes samt at nye og ombyggede enheder får en størrelse, der understøtter efterfølgende rentabel drift. Se bilag 1. En række projekter fra boligplanen fra 2012 gennemføres ikke. På projekterne har der været afholdt et mindre forbrug til foranalyser og lignende. Dette forbrug afregnes ved denne indstilling. Restbudgettet fra de ikke-gennemførte projekter overføres til Boligplan 2016, jf. bilag 3 tabel 2. Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 4 af 8

15 Tabel 2: Henlagte projekter Projekt Årsag til henlæggelse Thorsgården: 14 Ikke efterspørgsel plejeboliger med serviceareal Hørgården: 14 Ombygningen har ikke været plejeboliger med mulig inden for budgetrammen. I serviceareal stedet anvendes den eksisterende bygning til ungdomsboliger samt lokalcenterfaciliteter. Toftegården: 24 Ikke efterspørgsel boliger med serviceareal Abildgården: 16 Ændres til korttidspladser plejeboliger med serviceareal Gellerup: 60 Ikke efterspørgsel plejeboliger med serviceareal 5. Ydelse Boligplanen er en tilpasning af boligudbuddet til ældre, så udbuddet af boliger også fremover matcher behovet for boliger til ældre i Aarhus Kommune. Sundhed og Omsorg har valgt at lade den statslige ramme for almene ældre- og plejeboliger være grundlaget for anlægsbudgetterne i de byggerier, der er med i boligplanen. Når projekterne i boligplanen er gennemført, vil Sundhed og Omsorg ikke længere have plejehjemspladser efter serviceloven, herefter vil alle være reguleret efter lov om almene boliger. Det kan give udfordringer ved evt. kommende reduktion i huslejetilskuddet. En kommende boligplan vil så skulle have fokus på, at afdække mulighederne for at bygge udenfor den statslige byggeramme. Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 5 af 8

16 Behovet herfor bliver forstærket, hvis der kommer et stigende antal beboere i plejeboliger, som ikke har boet længe nok i Danmark til at optjene fuld støtte. 6. Organisering De foreslåede udbygninger planlægges gennemført i perioden (tabel 1 og 2) og (tabel 3 og 4). jf. bilag 3. Bilag 4 viser den forventede tidsplan for byggerier i boligplanen. I de bebyggelser, hvor der sker ændringer som følge af Boligplanen, er der afholdt informationsmøder for beboere og personale. Når planerne for ændringer bliver mere konkrete, vil der blive informeret yderligere. Nye beboere i de berørte afdelinger orienteres ved tildelingen af boligen om, at der er planlagt ombygninger og nedlæggelse af boligafdelingen. Ved ombygninger tilstræbes det, at beboere og personale flyttes samlet til et nyt sted. 7. Ressourcer Der er behov for løbende finansiering til pleje- og ældreboliger samt servicearealer og lokalcenterudbedringer i perioden Anskaffelsessummer Anskaffelsessummer for byggerier i perioden er kr. og den kommunale grundkapital for projekterne er kr. Der er i perioden frem til 2019 regnet med 10 % grundkapitalindskud. Se bilag 3 tabel 1. Anskaffelsessummerne finansieres ved, at en række projekter ikke gennemføres og salg af almene boliger. Se bilag 3 tabel 2. Anskaffelsessummer for Grundkapitalindskuddet for er som udgangspunkt 14 %, da nedsættelsen til 10 % udløber med udgangen af Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 6 af 8

17 Den kommunale udgift til grundkapital er derved kr. i perioden og anskaffelsessummen er kr. Se bilag 3 tabel 3. Anskaffelsessummerne for perioden finansieres til dels ved forventet indtægt på en række grunde. Se bilag 3 tabel 4. Finansieringen af anlæg i perioden skal besluttes i forbindelse med den næste udmøntning af anlægsmidler i Anlægsudmøntning Tabel 3 Anlægsudmøntning Nøgletal priser Byggeri (kr.) (t.kr.) (t.kr.) Netto- Enhe der M 2 i alt Pris pr. m2 Bruttoudgift i alt Udgift i alt Plejeboliger, nye Plejeboliger, ombyggede* Ældreboliger, nye Ældreboliger, ombyggede* Servicearealer Ombyg af eksisterende Tilbagekøb Henlagte projekter I alt, byggeri (a) Grund Byggere ts-m 2 (kr.) Udgift pr. byggerets-m 2 (t.kr.) Bruttoudgift i alt/værdi af grund (t.kr.) Netto- Udgift i alt Plejeboliger Servicearealer I alt, grund (b) Prisen på plejeboliger følger rammebeløbet (med energitillæg for etagebyggeri) og er inklusive moms og byggegrund. Priser er fremskrevet med 1,7 % til 2016-priser ifølge KL. Dette gælder også rammebeløbet, selvom den nøjagtige fremskrivning for rammebeløbet er ukendt. Servicearealer er inklusive lokalcenterfaciliteter og er fratrukket servicearealtilskud. *Ombygningsniveau svarer ikke til nybyggeri. Visse bygningsdele vil skulle udskiftes indenfor 5-20 år. Huslejeniveau fastsættes så der henlægges til dette. Anlægsbevillinger Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 7 af 8

18 Der søges på nuværende tidspunkt om følgende anlægsbevillinger: Tabel 4 Anlægsbevillinger Anlægsbevilling kr. 72 plejeboliger i område Syd, projektering ældre- og plejeboliger i område Vejlby Risskov, projektering Ombygning i Møllestien, projektering Lukkede opvarmede gange ved Lokalcenter Havkær Total Miljømæssige konsekvenser Byggerierne følger gældende version af Aarhus Kommunes miljø og energirigtigt byggeri. Desuden bygges efter det til enhver tid gældende bygningsreglement. Kærlig hilsen Jette Skive Rådmand / Hosea Dutschke Direktør Bilag Bilag 1 Boligplan 2016 Bilag 2 Analyse bag Boligplan 2016 Bilag 3 Oversigt over anlægssummer og kommunal grundkapital samt fordeling af rådighedsbeløb Bilag 4 Forventet tidsplan for byggerier i Boligplan 2016 Tidligere beslutninger Sundhed og Omsorgs boligplan etape 1, vedtaget af Aarhus Byråd d. 12. september Sundhed og Omsorgs boligplan etape 2, vedtaget af Aarhus Byråd d. 12. september Økonomi Tlf.: Antal tegn og Lix: tegn og lix 37 Sagsbehandler: Jesper Dahlsen-Jensen Tlf.: E-post: jdj@aarhus.dk Sundhed og Omsorgs Boligplan 2016 side 8 af 8

19 Boligplan 2016 Bilag 1 Bilag 1: Boligplan 2016

20 Boligplanen Demens- og Hjernecentrum Projekt Demens- og Hjernecentrum ved Abildgården har hidtil omfattet 125 boliger godkendt i Boligplan Antallet af plejeboliger reduceres til 109 plejeboliger. De resterende 16 boliger opføres i stedet som korttidspladser. Desuden ombygges de eksisterende almene plejeboliger i Abildgade 9, så disse indgår i Demens- og Hjernecentrum og der således skabes specialboliger til psykiatriske borgere. 72 plejeboliger i Område Syd Analysen viser, en generel stigning i efterspørgslen efter plejeboliger. Den største stigning sker i Tranbjerg, Beder, Solbjerg. Derfor bygges yderligere ca. 72 plejeboliger i Område Syd. På Kristiansgården i Beder øges antallet af boliger fra de nuværende 24 boliger til 48 boliger, så enheden opnår en mere rentabel størrelse. Derudover etableres en helt ny plejeboligenhed på 48 boliger, som ønskes placeret i en naturskøn beliggenhed. Sundhed og Omsorg vil i 2016 afdække mulige grunde i området Tranbjerg, Solbjerg og Mårslet, der kan reserveres til formålet. 50 ældre- og plejeboliger i Vejlby-Risskov I område Vejlby-Risskov viser analysen, at der er en øget efterspørgsel efter plejeboliger efter 2019 og der bygges derfor 26 plejeboliger. Efterspørgslen efter ældreboliger i Vejlby-Risskov forventes at være stigende efter 2019 og der vil blive etableret 24 nye fleksible ældreboliger, der senere kan konverteres til plejeboliger. Det undersøges i løbet af 2016 om byggeriet kan bygges i tilknytning til Hørgården, da Hørgården så vil få en mere rentabel størrelse. Område Midtbyen I område Midtbyen er der en stigende efterspørgsel efter både pleje- og ældreboliger. Generationernes Hus er under planlægning og kommer til at indeholde 200 fleksible boliger. Bilag 1: Boligplan 2016

21 På Carl Blochs Gade bevares blok A som plejeboliger for yngre misbrugere. De øvrige blokke ændres fortsat gradvist fra plejeboliger til ældreboliger, som bestemt i boligplan De nuværende plejehjemspladser på Møllestien er små og utidssvarende. Sundhed og Omsorg ønsker at skabe et generationsmiljø med: 30 plejeboliger 18 ungdomsboliger 20 ældreboliger Dette opnås ved at ombygge 38 nuværende et-rums plejehjemspladser til 20 tidssvarende to-rums plejeboliger, der tilsammen med 10 eksisterende store plejeboliger til ægtepar udgør i alt 30 plejeboliger. Yderligere 10 et-rums plejehjemspladser ombygges sammen med 8 et-rums beskyttede boliger til ungdomsboliger. 20 to-rums beskyttede boliger ombygges til ældreboliger. De nuværende beboere og personale tilbydes samlet udflytning til Generationernes Hus på Aarhus Ø i forbindelse med ombygningen. Nedlæggelse af 8 boliger Malling Plejehjem i Område Syd De 8 boliger i hovedhuset ved plejehjemmet i Malling er små og utidssvarende og lejes ikke ud. En ombygning til tidssvarende boliger har vist sig ikke at være mulig inden for de økonomiske rammer. Hovedhuset påtænkes anvendt til en anden funktion eller udlejes og på længere sigt afhændes hovedhuset. De 8 boliger nedlægges derfor med henblik på, at hovedhuset kan anvendes til andre formål mens boligplan 2012 indebærer at de resterende boliger ombygges til ældreboliger. Lukkede opvarmede gange Havkær i Område Vest Der bygges lukkede opvarmede gange mellem boligafdelingerne og lokalcentret, så beboere og personale kan bevæge sig mellem bygningerne i al slags vejr. Boligplanen Plejeboliger i Område Vest Boliganalysen har vist, at der i området ved Tilst er behov for at opføre 48 plejeboliger med tilhørende serviceareal. Bilag 1: Boligplan 2016

22 Plejeboligerne opføres som en ny enhed i tilknytning til det meget store parcelhusområde syd for Viborgvej: Skjoldhøjparken. Alternativt i tilknytning til Lokalcenter Havkær. Plejeboliger i Område Nord I Område Nord er der efter 2020 en stigende efterspørgsel efter både plejeboliger og ældreboliger. Den største stigning i årige er i Trige og den største stigning i 80+ årige er i Skødstrup og Skæring. Derfor vurderer Sundhed og Omsorg, at der i perioden er behov for at opføre: - 72 plejeboliger - 25 ældreboliger Ældreboligerne søges placeret i Trige-området mens plejeboligerne søges placeret i områderne omkring Skødstrup og Skæring. Om muligt i forbindelse med eksisterende boliger og lokalcentre. Område Hasle-Åbyhøj I boligplanen fra 2012 indgik planer om at bygge 60 plejeboliger i Gellerup. Analyser af efterspørgsel og flyttemønstre i Gellerup og Brabrand, har vist, at der i den kommende 10-års periode ikke er behov for disse boliger. Derfor skrinlægges planerne indtil videre og borgere i Gellerup henvises fortsat til f.eks. plejeboligerne på Rymarken. Efterspørgsel og flyttemønstre følges i kommende boligplaner. I hele Område Hasle-Åbyhøj er der generelt et behov for reduktion af plejeboliger på grund af en faldende efterspørgsel. Der afhændes derfor 28 plejeboliger på Thorsgården. På Torpevænget i Hasle afhændes de 59 ældreboliger gradvist frem mod 2024, bl.a. på grund af vanskeligheder med at udleje boligerne til målgruppen. Afhændelse af boligerne til f.eks. et alment boligselskab vanskeliggøres dog p.t. af byrådets beslutning om, at der ikke må tildeles yderligere kvoter til familieboliger i postnummer Bilag 1: Boligplan 2016

23 Område Marselisborg Analysen viser, at der er behov for færre ældre- og plejeboliger i Område Marselisborg og derfor afhændes Ankersgade nr. 27, som er den yderste blok tættest mod Sønder Ringgade i 2019 elle Der arbejdes med muligheden for at Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse kan overtage blokken. I boligplan 2012 var det hensigten at ombygge 56 beskyttede boliger ved Lokalcenter Marselis til alternative boformer, f.eks. kombineret kollegium og oldekolle. Der udarbejdes en helhedsplan med henblik på at skabe et attraktivt bo-miljø med mere diversitet. Sundhed og Omsorg forventer i den forbindelse, at minimum 50 af de nuværende 173 ældreboliger/beskyttede boliger afhændes. Desuden nedlægges og sælges 8 utidssvarende beskyttede boliger på Vidtskuevej 2. Der har været afholdt dialogmøder med Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse om en eventuel overtagelse. Område Viby-Højbjerg I område Viby-Højbjerg viser boliganalysen faldende efterspørgsel efter både pleje- og ældreboliger. Ved Egely i Holme er der i dag 28 et-rums plejehjemsværelser og 20 almene plejeboliger. De 28 et-rums boliger er utidssvarende og lukkes efter 2020 sammen med de 20 almene plejeboliger. Hvis de 28 plejehjemsværelser skulle ombygges til to-rums boliger kan etableres 14 boliger. Det vil give en samlet enhed på 34 boliger, hvilket ikke giver en rentabel drift. Nedlæggelsen af Egely indpasset tidsmæssigt, så beboere og personale kan tilbydes samlet flytning til ny plejeboligenhed i område Syd, der tidligst er klar i 2020 Graham Bells Vej Når det nye Demens- og Hjernecentrum i Område Christiansbjerg står færdigt i 2019 fraflyttes de nuværende specialboliger på Graham Bells Vej. Herefter skal bebyggelsen enten udlejes eller afhændes, afhængig af mulighederne på det tidspunkt. Bilag 1: Boligplan 2016

24 Analyse bag boligplan 2016 Bilag 2

25 Indhold Indledning Målgruppen for ældre- og plejeboliger... 3 Visitationskriterier ældreboliger... 3 Visitationskriterier til plejebolig Tendenser De ældres sundhedstilstand Kommunale tiltag der understøtter længst muligt i egen bolig Demens Indvandreres brug af ældre- og plejeboliger De ældres økonomiske råderum Ældres flyttevaner Ønsker til boligstørrelse og placering Sammenfatning på tendenser der påvirker efterspørgslen Efterspørgsel nu og fremadrettet Data Metode Efterspørgsel Forventet fremadrettet efterspørgsel Prognoser for efterspørgselen Ældreboliger Plejeboliger Prognoser for lokalområderne Litteratur Bilag Grafer for Lokalområderne

26 Indledning Denne rapport danner grundlag for udarbejdelsen af Boligplan Analyserne afdækker hvilke faktorer, der vil påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger. Analysen viser, at Aarhus kommune i de kommende år vil opleve en stigning i antallet af ældre. Analysen viser endvidere, at udviklingen i efterspørgselen efter for henholdsvis ældre- og plejeboliger vil være forskellig og ikke nødvendigvis følge udviklingen i antal ældre. De kommende fem år vurderes behovet for ældreboliger at falde. Det skyldes udviklingen i boligmarkedet, en generel bedre økonomi hos de ældre, en bedre sundhedstilstand samt øget fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi, som indebærer, at ældre kan blive længere i egen bolig. Det bekræftes af, at Aarhus kommune generelt har svært ved at udleje ældreboliger. Det forventes, at de kommende ældre i højere grad vil flytte i en bolig, der passer bedre til en alderdom med potentielle funktionsnedsættelser eller en bolig der adskiller sig fra normen, hvor bofællesskaber specifikt for ældre vil tiltale en større del af de ældre. Set over længere tidsperspektiv de næste 10 år vil befolkningsudviklingen dog indebære, at der bliver behov for flere ældreboliger. Behovet for plejeboliger vurderes at falde de kommende fem år. Den udvikling ses, selvom at tallet af ældre stiger. Det skyldes flere faktorer heriblandt, at borgerne ønsker at blive boende længere i eget hjem og at det er muliggjort som følge af bl.a. mere velfærdsteknologi samt en udskudt aldring som følge af forbedret sundhedstilstand. Set over længere tidsperspektiv de næste 10 år vil befolkningsudviklingen dog indebære, at der bliver behov for flere plejeboliger. Der er i vurderingen af behovet for plejeboliger frem til 2024 også taget højde for, at der forventes et stigende antal demente borgere, som vil have brug fore en plejebolig. 1. Målgruppen for ældre- og plejeboliger Udviklingen i målgruppen for ældre- og plejeboliger har betydning for fremskrivningen af Aarhus Kommunes fremtidige behov for ældre- og plejeboliger. Overordnet er målgruppen til ældre- og plejeboliger borgere, der har et behov for pleje eller faciliteter i boligen, som deres nuværende bolig ikke kan efterkomme. En ældre- eller plejebolig skal altså kunne tilbyde noget mere, end borgerens nuværende bolig er i stand til. Visitationskriterier ældreboliger En person kan komme i betragtning til en ældrebolig som følge af; et behov for fysisk pleje og praktisk hjælp, som kræver en særlig handicapvenlig bolig og et eventuelt behov for social kontakt. Derved er det ikke udelukkende fysiske behov, der ligger til grund for, om borgere kan blive tilbudt en ældrebolig, men også behov, som opstår ved et forsvindende socialt netværk. Det er dog behovet for pleje og praktisk hjælp, der er udgangspunktet for overvejelsen om, hvorvidt den ældre kan visiteres til en ældrebolig. 3

27 Derudover har det også betydning, hvilken bolig ansøgeren kommer fra og hvilke muligheder, borgeren har for selv at opsøge en egnet bolig. Visitationskriterier til plejebolig Hvis du har et omfattende og varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet og behov for samvær og tæt kontakt med plejepersonale, har du mulighed for at søge om at få en plejebolig 1. Ældre- og plejeboliger henvender sig således til forskellige målgrupper og derfor vil udviklingen i efterspørgselen for henholdsvis ældre- og plejeboliger blive undersøgt særskilt. Samlet for ældre- og plejeboliger gælder, at borgeren kan blive skrevet op flere steder og at borgeren tildeles en bolig efter behov og ikke på baggrund af, hvor længe man har stået på venteliste. Der er principielt ingen aldersgrænse for, hvornår en borger kan blive visiteret til en ældre- eller plejebolig, det er dog hovedsageligt ældre borgere, da yngre borgere med behov for pleje og fysisk hjælp i en handicapvenlig bolig eller døgnovervågning, vil blive tilbudt en bolig af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og beskæftigelse. Rapporten vil tage udgangspunkt i aldersintervallerne: Under 65, 65-69, 70-74, 75-79, 80-84, og 90+. Tabel 1 viser fordelingen af beboere i henholdsvis ældre- og plejeboliger i Aarhus kommune, med udgangspunkt i aldersintervallerne, samt procentandelen af beboere i forhold til hele kommunen. Tabel 1 - Beboere i ældre- og plejeboliger i Aarhus Kommune Ældreboliger I Plejeboliger II Befolkningstal Beboere Procentdel Beboere Procentdel Under 65 år , , år , , år , , år , , år , , år , , år , ,65 Samlet Kilde: Sundhed og Omsorg, Aarhus 1. november Befolkningstal pr. 1. juli Budget og Planlægning, Borgmesterens afdeling, Aarhus kommune. I Indeholder boligtyperne ældrebolig og beskyttede boliger. II Indeholder boligtyperne plejebolig, plejehjem og demens bolig. Tabel 1 viser, at der er en sammenhæng mellem alder og andele, der bor i enten ældre- eller plejeboliger, hvor andelen stiger med alderen. 1 Sammen om et bedre liv

28 2. Tendenser Udover befolkningsudviklingen og alderssammensætning i Aarhus Kommune er der en række øvrige tendenser, der også forventes at påvirke fremtidens efterspørgsel af ældre- og plejeboliger: sundhedstilstand, tiltag der understøtter længst muligt i egen bolig, udviklingen i demens, indvandreres efterspørgsel af ældreog plejeboliger, ældres økonom og flyttevaner samt ønsker til boligstørrelse og placering. 2.1 De ældres sundhedstilstand Middellevetiden er støt stigende i Danmark og I Aarhus. I perioden 1990 til 2013 er middellevetiden i Aarhus således steget med 4,9 år for kvinder og 5,6 år for mænd, hvilket er lidt over stigningen på landsplan. Stigningen i middellevetid er større end stigningen i levetid med godt helbred 2. Beregningen af levetid med godt helbred er offentliggjort globalt og for bl.a. Danmark i The Lancet. Artiklen i The Lancet konkluderer bl.a., at levealder med godt helbred stiger langsommere end middellevetiden, hvilket betyder, at levede år med sygdomme og følgesygdomme stiger. Beregningerne er overført til Aarhus forhold i nedenstående. Forskel mellem middellevetid og levealder med godt helbred Middellevetid Kvinder Globalt Mænd Globalt Kvinder Danmark 77,81 80,39 82,02 2,58 1,63 Mænd Danmark 72,31 75,85 77,82 3,54 1,97 Kvinder Aarhus* 78,60 81,00 83,50 2,40 2,50 Mænd Aarhus* 73,60 76,20 79,20 2,60 3,00 * Aarhus 1990 gns ( w w.si-folkesundhed.dk/upload/d%c3%b8deligheden_i_danmart_-_2004.pdf), 2005 AU beregning 2004/05, 2013 AU beregning 2013/14 Levealder med godt helbred Kvinder Globalt Mænd Globalt Kvinder Danmark 66,85 68,69 70,14 1,84 1,45 Mænd Danmark 63,20 66,07 67,79 2,87 1,72 Kvinder Aarhus* 67,53 69,21 71,41 1,68 2,19 Mænd Aarhus* 64,33 66,37 68,99 2,05 2,62 * Kan ikke beregnes for Aarhus, men forholdet mellem landstallene overføres til Aarhus (HALE DK/middellevetid DK*middellevetid Aarhus) Forskel Kvinder Globalt Mænd Globalt Kvinder Danmark 10,96 11,70 11,88 0,74 0,18 Mænd Danmark 9,11 9,78 10,03 0,67 0,25 Kvinder Aarhus 11,07 11,79 12,09 0,72 0,31 Mænd Aarhus 9,27 9,83 10,21 0,55 0,38 Beregningerne for Aarhus viser, at levealder med godt helbred i perioden 1990 til 2013 er steget med 3,9 år for kvinder og 4,7 år for mænd, men også at levede år uden følgesygdomme ikke stiger helt så meget. 2 Engelsk Healthy life expectance, HALE 5

29 Udviklingen er, at de ældre klarer sig selv længere, men at de stadig får brug for hjælp. Det hænger sammen med, at risikoen for at blive ramt af en kronisk sygdom eller funktionsbegrænsninger stiger med alderen 3. Der sker en forskydning i, hvornår de ældre har brug for hjælp, men også at jo flere ældre borgere jo flere med samtidige kroniske sygdomme og funktionsbegrænsninger. 2.2 Kommunale tiltag der understøtter længst muligt i egen bolig Hold borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv - er en af de fem ledetråde i Sundhed og Omsorg, Aarhus. Målet med denne ledetråd er, at borgerne skal kunne have en tilværelse, hvor de er uafhængige af hjælp fra kommunen. Det sker via en række indsatser: Forebyggende hjemmebesøg hvert år til ældre, der er fyldt 75 år. Formålet med det forebyggende hjemmebesøg er at drøfte borgerens aktuelle livssituation og hjælpe de ældre til at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. Borgere, som har svært ved at klare almindelige hverdagsaktiviteter, kan få hjælp til hverdagsrehabilitering gennem Grib hverdagen. Arbejdet med velfærdsteknologi retter sig mod, at borgerne så længe som muligt kan leve et trygt og værdigt liv i eget hjem med mindst mulig hjælp fra kommunen. 2.3 Demens Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens vil der i 2015 være ca demente i Aarhus kommune, dette tal vil frem til 2035 stige til demente 4. Der vil dermed komme flere demente, som i de svære stadier af demens vil kræve intensiv behandling og observation. Det må derfor forventes, at udviklingen i demens især vil påvirke efterspørgslen på plejeboliger, da plejeboliger tilbyder den type service, som svære demenstilfælde kræver. Stigningen i antallet af demente hænger sammen med en forventet stigning i antallet af ældre i Aarhus kommune og konsensus om, at risikoen for at lide af demens stiger med alderen fra omkring 60 års alderen. 5 Det forventes, at flere demente vil påvirke udviklingen i efterspørgslen af plejeboliger ved at øge behovet for plejeboliger. 2.4 Indvandreres brug af ældre- og plejeboliger Der var pr. 1. januar borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus kommune. Lokalområde Hasle-Åbyhøj er det område, hvor der bor flest indvandrere og efterkommere og hvor en stor andel af indvandrere og efterkommere stammer fra ikke vestlige lande. Det er hovedsageligt antallet af indvandrere, der er relevant, da efterkommerne generelt ikke har nået en alder, hvor ældre- og plejeboliger er relevante boligtyper indenfor de nærmeste år. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Kommune anvender indvandrere generelt sjældnere kommunale botilbud end danskere 6. Dette bekræftes af andre undersøgelser. 7 Forekomsten af indvandrere er derfor ikke direkte indregnet som et element i fremskrivningen af boligbehovet. 3 Hansen 2012:54 4 Nationalt Videnscenter for Demens 2013:7 5 Nationalt Videnscenter for Demens 2014; Alzheimers Disease International 2009:26 6 Anvendt Kommunalforskning om ældre indvandreres brug af pleje- og omsorgsydelser i Københavns Kommune 7 Hansen & Siganos 2009:7,15,16,27 6

30 2.5 De ældres økonomiske råderum Der findes umiddelbart ingen dybere analyser af udviklingen i de ældres økonomi, specifikt for Aarhus kommune, men økonomi og indenrigsministeriet har i 2013 lavet en analyse af de ældre økonomiske vilkår i Danmark. Her ses det, hvordan de ældres 8 økonomi generelt er blevet bedre i årene Det er det kun en lille del af de ældre, der ligger under lavindkomstgrænsen. De ældres økonomi kan have betydning for hvilke type boliger, der efterspørges. Generelt er indkomstniveauet steget, hvilket taler i retning af øget efterspørgsel på større og centralt beliggende boliger. Samtidig forventes der dog at være en mindre gruppe ældre eksempelvis ældre, der ikke har boet længe nok i Danmark til at have optjent fuld pension, som kan få behov for mindre og billigere boliger. Det større økonomiske råderum hos flere ældre forventes især at betyde et mindre behov for ældreboliger, da de ældre i højre grad flytter i en egnet købe- eller lejebolig. 2.6 Ældres flyttevaner Generelt er der ikke mange ældre, der ønsker at flytte fra deres nuværende bolig. Ældre flytter generelt ikke med mindreder opstår behov som følge af ex. fysiske skavanker eller tab af samlever, der gør den nuværende bolig mindre egnet til beboeren. Interview med boligtildelerne i Aarhus kommune viser bl.a., at de ældre generelt ikke ønsker at flytte særlig langt væk fra deres nuværende bolig og lokalområde, når de vælger at blive skrevet op til en ældre- eller plejebolig. Dette resulterer i, at nogle lokalområder og specifikke ældre- og plejeboliger oplever ventelister, mens andre oplever tomme boliger. Denne effekt ses stærkest i yderområder, der kan betegnes som landbysamfund som eksempelvis Trige. Dette bekræftes af undersøgelsen af Ældres Boligforhold, hvor det fremgår, at 96 % af de årige, er lidt eller meget tilfreds med det område, de bor i og at den tilknytning betyder, at 94 % af disse ældre ikke overvejer at flytte indenfor de næste 5 år. 10 Lokaltilknytningseffekten forventes at være tydeligst i forhold til ældreboliger, men også tydelig i forhold til plejeboliger, selvom borger her i højere grad kan være tvunget til at tage den bolig, der bliver tilbudt. Det kan således konkluderes, at de ældre gerne vil blive boende i eget hjem så længe som muligt og når de skal flytte helst vil blive i eget lokalområde. 2.7 Ønsker til boligstørrelse og placering Interviews med boligtildelerne i Aarhus kommune har afdækket, at de ældre generelt efterspørger 2 værelses boliger i deres lokalområde, hvor soveværelse og opholdsrum er adskilt. Og at det særligt for ældreboliger er vigtigt, at de er placeret i forbindelse med et lokalcenter og/eller indkøbsmuligheder. Men også, at 8 Over 64 år. 9 Økonomisk Analyse, nr : Ældres Boligforhold 2011:26,37 7

31 have opmærksomhed på en lille gruppe af borgere med en dårligere økonomi, der har behov for mindre boliger. 2.8 Sammenfatning på tendenser der påvirker efterspørgslen Afsnit viser, at efterspørgslen efter boliger ikke vil stige lige så meget som antallet af ældre: De fleste ældre vil gerne blive boende længst muligt i egen bolig og især for de ældste grupper af ældre gælder det, at de først flytter, når det bliver nødvendigt. Sundhed og Omsorg arbejder målrettet på at understøtte, at borgerne kan blive længst muligt i eget hjem gennem bl.a. forebyggende sundhedsbesøg, rehabilitering og velfærdsteknologi. Tendensen til, at borgerne bliver boende længere i eget hjem, understøttes også af en stigende middellevetid. Man kan sige, at den øgede middellevetid som følge af øget sundhed udskyder behovet for at flytte i pleje og ældrebolig. Samtidig vil sandsynligheden for kroniske lidelser mv. øges i takt med at alderen stige og dermed vil behovet for ældre- og plejebolig fortsat stige med alderen. Omvendt trækker det i den modsatte retning, at antallet af demente forventes at stige i de kommende år. Det forventes dog kun at øge efterspørgselen efter plejeboliger. Behovet for ældreboliger forventes ikke at blive påvirket af stigningen i antallet af demente. Afsnit viser, hvilken type boliger, der vil blive efterspurgt og, at tendensen til en bedre økonomi for en stor del af de ældre samt et større udbud af andre ældrevenlige boliger formentlig vil mindske behovet for ældreboliger, da der vil være flere alternativer til en kommunal ældrebolig. Derudover har boligernes størrelse og placering også betydning for efterspørgselen. Borgerne efterspørger i højere grad 2 rums boliger og boliger med en god placering. Især i forhold til ældreboligerne har det stor betydning, at de placeres i tæt tilknytning til lokalcenteret samt gode indkøbsmuligheder. Samtidig bør det dog overvejes, at bibeholde en mindre andel et-værelses boliger til borgere med en dårligere økonomi. 3. Efterspørgsel nu og fremadrettet Udover ovenstående tendenser, som påvirker efterspørgslen, er det også relevant at se på, hvordan efterspørgslen har udviklet sig de seneste år samt prognoser for, hvordan udviklingen kan forventes at være. 3.1 Data Det er ikke muligt at sige præcist, hvor mange ældre, der vil efterspørge en ældre- eller plejebolig i fremtiden, men befolkningsfremskrivninger er en indikator på det fremtidige behov. Prognoserne for efterspørgslen af ældre- og plejeboliger i Aarhus kommune er baseret på data fra Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Aarhus, samt data fra Budget og Planlægning, Borgmesterens kontor, Aarhus kommune og Aarhus kommunes Borgerdatavarehus samt Aarhus boligadministrationssystemet UNIK 8