Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere."

Transkript

1 Anatomi og fysiologi - Ind under huden Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.

2 Indholdsfortegnelse Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 1 Fig Oversigt over kredsløbet 15 Fig Hjertets placering 16 Fig Hjerte med blodkar 17 Fig Hjertevæggens opbygning 18 Fig Pericardiet 19 Fig Snit gennem hjertet 20 Fig Snit gennem hjertet med hjerteklapper 21 Fig Bi- og tricuspidallapper 22 Fig Opskåret aorta 23 Fig Hjerteslag 24 Fig Hjertets ledningssystem 25 Fig Dannelse af impulser i sinusknudens celler 26 Fig Elektrokardiogram 27 Fig Coronararterier 28 Fig Blodkarrenes opbygning 29 Fig Tværsnit og længdesnit gennem vene 30 Fig Muskelpumpens funktion 31 Fig Thoraxpumpens funktion 32 Fig Kroppens største arterier 33 Fig Hjertets og arortas placering mellem lungerne 34 Fig Armenes største arterier 35 Fig Hovedets største arterier 36 Fig Benenes største arterier 37 Fig Armenes største vener 38 Fig Hovedets største vener 39 Fig Benenes største vener 40 Fig Kroppens største vener 41 Fig Pulsen 42 Fig. 1-29a 44 Pulsbølgens bevægelse og blodtrykket 43 3

3 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig. 1-29b 44 Stigning i blodtryk og puls 44 Fig Blodtryksfald 45 Fig Det parakapillære kredsløb 46 Fig Trykforhold i blodet 47 Fig Kapillærer 48 Fig Det hydrostatiske tryk 49 Fig Det kolloidosmotiske tryk 50 Fig Det samlede parakapillære kredsløb 51 Fig Lymfesystemets udspring 52 Fig Væskebalance i det parakapillære kredsløb 53 Fig. 1-39/42 55 Ødemdannelse 54 Fig Rød knoglemarv 55 Fig Hæmoglobin 56 Fig Erytrocytter 57 Fig Erytrocytternes form 58 Fig Nedbrydning af erytrocytter 59 Fig Deling af stamceller 60 Fig Regulering af erytrocytdannelsen 61 Fig Makrofag 62 Fig Fagocytose af bakterie 63 Fig Lymfocyt 64 Fig Granulocytter 65 Fig Megakaryocyt 66 Fig Beskadiget blodkar 67 Fig Koagel 68 Fig Lymfedannelse 69 Fig. 1-60/61 70 Kroppens største lymfekar og lymfeknude 70 Fig Miltens placering 71 Fig Milten med blodkar 72 Fig Thymus 73 Fig Toncilla palatina 74 Fig Toncilla pharyngealis 75 4

4 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig Normalt og virusinficeret infektionsforsvar 76 Fig Uspecifikt infektionsforsvar 77 Fig Specifikt infektionsforsvar 78 Fig Fagocytose af mikroorganisme 79 Fig Antigen-antistofkompleks 80 Fig Receptorfunktion 81 Fig Opbygning af antistofklasser 82 Fig Allergisk reaktion 83 Kapitel 2 Fig Oversigt over luftvejene 84 Fig Alveolesække med alveoler 85 Fig Alveole og lungekapillær 86 Fig Inspiration og eksspiration 87 Fig Muskuli intercostales 88 Fig Thorax, fra siden 89 Fig Costa, oppefra 90 Fig Lungernes placering 91 Fig Pleura 92 Fig Cavum nasi og pharynx 93 Fig Næsehulens knogler 94 Fig Ciliernes funktion 95 Fig Kæbe-, pande- og bihuler 96 Fig Larynx og trachea 97 Fig Bruskene i larynx 98 Fig Larynx og øverste del af trachea 99 Fig Larynx med stemmelæber 100 Fig Trachea og de to hovedbronkier 101 Fig Tracheas opbygning 102 Fig Trakeostomi 103 Fig Venstre lunge 104 Fig Bronkiernes forgrening 105 Fig Transport af kuldioxid 106 5

5 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 3 Fig Oversigt over fordøjelseskanalen 107 Fig Dentes dicidui 108 Fig Dentes permanentes 109 Fig Snit gennem tand 110 Fig Hoved- og halsregionen 111 Fig Tunge med smagsløg 112 Fig Spytkirtler 113 Fig Mundhulen 114 Fig Synkerefleks 115 Fig Aflåst sideleje 116 Fig Oesophagus 117 Fig Ventriklens inddelinger 118 Fig Ventriklens opbygning 119 Fig Nervus vagus stimulation 120 Fig Ventriklens æltebevægelser 121 Fig Tyndtarmens opbygning 122 Fig Tarmens opdeling i segmenter 123 Fig Optagelse af lipider 124 Fig Colon 125 Fig Bækkenbundsmuskler 126 Fig Defækationsrefleks 127 Fig Madens passage gennem fordøjelsessystemet 128 Fig Peritoneum 129 Fig Blodforsyning til mave-tarmkanal og hepar 130 Fig Mave-tarmkanalens portåresystem 131 Fig Ventrikel, hepar, galdeveje, pancreas, duodenum 132 Fig Udsnit af en leverlobulus 133 Fig Nedbrydning af medicinmolekyle 134 Fig Glandula thyroidea 135 Fig Omsætning af kulhydrat 136 Fig Omsætning af protein 137 6

6 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig Omsætning af fedt 138 Fig Regulering af blodglucose 139 Fig Nedbrydning af fedtdepoter 140 Fig Dannelse af glucose 141 Fig Kroppens kernetemperatur 142 Kapitel 4 Fig Oversigt over urinvejene 143 Fig Nyre med blodkar 144 Fig Nyrens opbygning 145 Fig Pelvis renalis 146 Fig Ureteres 147 Fig Snit gennem urinblæren 148 Fig Vesica urinarias placering hos kvinden 149 Fig Ureteres indmunding i urinblæren 150 Fig Miction 151 Fig Vesica urinarias placering hos manden 152 Fig Nyrens blodforsyning 153 Fig. 4-12/ Nefron med glomerulus 154 Fig Bowmanske kapsel 155 Fig Nefronets inddeling 156 Fig Nefronets placering 157 Fig Filtration 158 Fig Filtrationstryk 159 Fig Reabssorptionspumpens placering 160 Fig Reabsoption 161 Fig Osmose 162 Fig Kroppens vandbalance 163 Fig Tansport af ADH 164 Fig Osmotisk tryk 165 Fig Reabsoption af salt 166 7

7 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig Kroppens syre-base-balance 167 Fig Nyrernes udskillelse af syre 168 Kapitel 5 Fig Snit gennem huden 169 Fig Snit gennem epidermis 170 Fig Snit gennem en del af epidermis og dermis 171 Fig Påvirkning af smertenerveceller 172 Fig Påvirkning af trykreceptorer 173 Fig Påvirkning af kulde- og varmereceptorer 174 Fig Hår 175 Fig Hår ved afslappet tilstand og ved gåsehud 176 Fig Hudturgor 177 Fig Udvikling af tryksår, risikoområder 178 Kapitel 6 Fig Lydopfattelse 179 Fig Snit gennem øret 180 Fig Lydbøgernes vej gennem øret 181 Fig Den hindede- og den benede labyrint 182 Fig Snit gennem cochlea 183 Fig Det cortiske organ 184 Fig Dynamisk ligevægtssans 185 Fig Statisk ligevægtssans 186 Fig Lysopfattelse 187 Fig Øjets opbygning 188 Fig Regulering af pupillens størrelse 189 Fig Akkomodation 190 Fig Synsnerver 191 Fig Snit gennem øjenhule 192 Fig Snit gennem forreste del af øjet 193 Fig Tårer 194 Fig Nærsynet øje 195 8

8 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig Langsynet øje 196 Fig Normal og nedsat akkomodationsevne 197 Kapitel 7 Fig Oversigt over nervesystemet 198 Fig Parasympatisk og sympatisk nervesystem 199 Fig Påvirkning af autonomt og somatisk nervesystem 200 Fig Neuron 201 Fig Forskellige typer af neuroner 202 Fig Schwannske celler 203 Fig Aksoner 204 Fig Gliaceller 205 Fig Aksonbundter 206 Fig Nervestimulation og impulsudbredelse 207 Fig Impulsudbredelse i umyeliniseret akson 208 Fig Impulsudbredelse i myeliniseret akson 209 Fig Impulsoverførsel i nerveende 210 Fig Centralnervesystemets placering 211 Fig Snit gennem hjernen 212 Fig Hjernen, lateralt 213 Fig Hjernens hemisfærer, oppefra 214 Fig Frontalsnit af hjernen 215 Fig Storhjerne med lobi 216 Fig Storhjerne med motoriske og sensoriske centre 217 Fig Storhjerne med centre i cortex 218 Fig En bevægelse sættes i gang 219 Fig Storhjerne med det limbiske system 220 Fig Det limbiske system ved forskrækkelse 221 Fig Medulla spinalis og spinalnerver 222 Fig Encephalon og medulla spinalis 223 Fig Snit gennem medulla spinalis 224 Fig Hjernehinderne 225 Fig Dura mater 226 9

9 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig Halshvirvel med medulla spinalis 227 Fig Hjernen med ventrikler 228 Fig Hjernens ventrikler 229 Fig Cerebrospinalvæskens dannelse og afløb 230 Fig Udtagning af cerebrospinalvæske 231 Fig Hjernenerver og deres forsyningsområder 232 Fig Hvirvelsøjle med spinalnerver 233 Fig Hvirvelsøjle med spinalnervernes forløb 234 Fig Medulla spinalis med nerverødder og grene 235 Fig Arm med nerver 236 Fig Ben med nerver, forfra og bagfra 237 Fig Sensoriske bagstrengsbaner 238 Fig Sensoriske sidestrengsbaner 239 Fig Somatiske motoriske ledningsbaner 240 Fig Sympatisk nervesystem 241 Fig Parasympatisk nervesystem 242 Fig Den sympatiske grænsestreg 243 Fig Reflekser 244 Fig Patellarrefleks 245 Fig Simpel refleks 246 Fig Sammensat refleks 247 Fig Smerteførende neuron 248 Fig Smerteimpulser 249 Fig Oversigt over endokrine kirtler 250 Fig Peptidhormoners og katekolaminers virkning 251 Fig Steroidhormoners og stofskiftehormoners virkning 252 Fig Dannelse af hypofysebaglapshormoner 253 Fig Oversigt over hypofysehormoner og deres virkninger 254 Fig Portåresystem mellem hypothalamus og hypofyseforlap 255 Fig Feed-back mekanisme 256 Fig Hæmning af melatoninudskillelsen

10 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 8 Fig Oversigt over kvindelige kønsorganer 258 Fig Snit gennem ovarium 259 Fig Uterus, salpinges, ovarier 260 Fig Snit gennem uterus og vagina 261 Fig Uterus placering 262 Fig Vulva 263 Fig Menstruationscyklus 264 Fig Regulering af kvindelige kønshormoner 265 Fig Mammas opbygning 266 Fig Mamma 267 Fig Oversigt over mandlige kønsorganer 268 Fig Lyskekanaler 269 Fig Testes i fostertilstand 270 Fig Testis opbygning 271 Fig Forstørrelse af sædkanal i testis 272 Fig Regulering af mandlige kønshormoner 273 Fig Sædcelle 274 Fig Testis, epididymis, ductus deferens 275 Fig Vesica urinaria, prostata, penis 276 Fig Penis opbygning 277 Kapitel 9 Fig Oversigt over skelettet 278 Fig Oversigt over skeletmusklerne, forfra og bagfra 279 Fig Ægte led 280 Fig Forskellige ledtyper 281 Fig Uægte led 282 Fig Suturer i kraniet 283 Fig Columna vertebralis, forfra 284 Fig Columna vertebralis, fra siden 285 Fig Ryghvirvler med rygmarv og spinalnerver 286 Fig Cervikalhvirvel

11 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig De to øverste cervikalhvirvler 288 Fig Thorakalhvirvel, oppefra, fra siden 289 Fig Lumbalhvirvler, oppefra, fra siden 290 Fig Discus intervertebralis og diskusprolaps 291 Fig Rygmuskler, udspring og tilhæftninger 292 Fig Thorax, forfra 293 Fig Thorax og scapula, bagfra 294 Fig Costa 295 Fig Ribbensmuskler 296 Fig Thorax under inspiration og eksspiration 297 Fig Diaphragma 298 Fig Pelvis 299 Fig Musculus rectus abdominis 300 Fig Musculus obliguus externus abdominis 301 Fig Musculus obliguus internus abdominis 302 Fig Musculus transversus abdominis 303 Fig Bækkenbundsmusklerne 304 Fig Skulderbladet 305 Fig Musculus trapezius og musculus latissimus dorsi 306 Fig Musculus levator scapulae og musculus rhomboideus 307 Fig Musculus pectoralis minor 308 Fig Musculus serratus anterior 309 Fig Musculus deltoideus 310 Fig Musculus pectoralis major 311 Fig Musculus supraspinatus og musculus infraspinatus 312 Fig Musculus subscapularis 313 Fig Arm og skulder 314 Fig Albue 315 Fig Albue, bøjet og strakt 316 Fig Overarm med musculus biceps brachii 317 Fig Musculus brachialis 318 Fig Musculus triceps brachii

12 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Fig Underarm med musculus flexor digitorum superficialis 320 Fig Musculus flexor digitorum profundus 321 Fig Musculus extensor digitorum 322 Fig Hofteled 323 Fig Lænd og bækken med musculus iliopsoas 324 Fig Musculus gluteus maximus 325 Fig Musculus gluteus medius 326 Fig Musculus gluteus minimus 327 Fig Bækken og ben 328 Fig Knæled 329 Fig Lår med musculus quadriceps femoris 330 Fig Musculus quadriceps femoris, musculus satorius 331 Fig Lår med adduktor muskler 332 Fig Lår med hasemuskler 333 Fig Fod, oppefra 334 Fig Fod, fra medialsiden 335 Fig Underben med musculus tibialis anterior 336 Fig Underben med lægbensmuskler 337 Fig Musculus gastrocnemius medialis og lateralis 338 Fig Musculus soleus 339 Fig Kranium, forfra 340 Fig Kranium, fra siden 341 Fig Sagittalsnit gennem kraniet 342 Fig Kranium, nedefra 343 Fig Hjernekassens bund 344 Fig Ansigtets muskler 345 Fig Ansigtets mimiske muskler og halsmuskler 346 Fig Knoglernes opbygning 347 Fig Osteocytter 347 Fig Rørknogle 348 Fig Strækning og bøjning af albueled 349 Fig Tværstribet muskel

13 Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 10 Fig Cellens opbygning 351 Fig Cellens afhængighed af organer 352 Fig Fosfolipidmolekyle 353 Fig Cellemembran 354 Fig Kolesterol 355 Fig Diffusion 356 Fig Pore i cellemembran 357 Fig Faciliteret diffusion 358 Fig Natrium/kalium pumpe 359 Fig Fagocytose af partikel 360 Fig Eksocytose 361 Fig Cellekerne 362 Fig Kopiering af gener 363 Fig Endoplasmatisk reticulum 364 Fig Golgi-apparatet 365 Fig Proteinets vej gennem cellen 366 Fig Mitokondrie 367 Fig Cellens stofskifte 368 Fig Nedbrydning af ATP

14 Fig Oversigt over kredsløbet kapillærer i hoved og arme lungekapillærer lungekapillærer aorta kapillærer i kroppen vener arterier kapillærer i ben Skematisk oversigt over kredsløbet. Den røde farve viser, hvor blodkarrene indeholder iltrigt blod. Den blå farve viser, hvor blodkarrene indeholder iltfattigt blod. 15

15 Fig Hjertets placering Hjertets placering i brystkassen. Hjertet ligger lidt skævt, med den største del i venstre side. Foran hjertet ligger sternum, brystbenet. clavicula sternum diaphragma 5. costa 6. costa cor costa 16

16 Fig Hjerte med blodkar truncus brachiocephalicus v. cava superior a. carotis communis sin. a. subclavia sin. aorta a. pulmonalis sin. truncus pulmonalis vv. pulmonales sin. a. coronaria dext. a. coronaria sin. v. cava inferior Hjertet set forfra. De store kar, der fører blod til og fra hjertet, ses. I de røde kar findes iltrigt blod, i de blå findes iltfattigt blod. Gennem aorta og truncus pulmonalis føres blod fra hjertet, gennem v. cava superior, v. cava inferior og vv. pulmonales føres blod til hjertet. 17

17 Fig Hjertevæggens opbygning d a hjertemuskelcelle cellekerner b endocardie myocardie pericardiets to lag c væske Hjertevæggens opbygning. a. Hjerte b. Gennemskåret hjerte, hvor den nederste del af hjertet ses. c. Et stykke af hjertevæggen med endocardie, myocardie og pericardie. Pericardiet består af to lag, mellem hvilke der findes lidt væske. d. Tæt forbundne, grenede hjertemuskelceller. 18

18 Fig Pericardiet Skematisk figur, der viser det to-lagede pericardies placering yderst på hjertet. cor pericardie diaphragma 19

19 Fig Snit gennem hjertet a.pulmonalis dext. aorta v. cava superior vv. pulmonales dext. a.pulmonalis sin. truncus pulmonalis vv. pulmonales sin. atrium sin. atrium dext. bicuspidalklap ventriculus sin. tricuspidalklap septum cordis v. cava inferior apex cordis ventriculus dext. Gennemskåret hjerte. Forsiden er fjernet, så de to atrier og to ventrikler kan ses. 20

20 Fig Snit gennem hjertet med hjerteklapper atrium sin. vv. pulmonales dext. vv. pulmonales sin. bicuspidalklap atrium dext. senetråde ventriculus sin. tricuspidalklap papillær muskler ventriculus dext. septum cordis Gennemskåret hjerte. Forsiden er fjernet, så klapperne mellem atrier og ventrikler kan ses. Venstre ventrikels væg er kraftigere end højre ventrikels væg, fordi venstre ventrikels arbejdsbelastning er størst. 21

21 Fig Bi- og tricuspidallapper atrium klap ventrikel senetråde papillærmuskler Skematisk figur der viser, hvordan bi- og tricuspidalklapper åbnes og lukkes. Under den fælles diastole er klapperne åbne (første figur), under atriesystolen åbnes klapperne yderligere af blodstrømmen (midterste figur), mens klapperne lukkes af blodet under ventrikelsystolen (sidste figur). 22

22 Fig Opskåret aorta Opskåret aorta, hvor semilunærklapper (aortaklapper) ses som tre bindevævslommer. bindevævslomme arterievæg 23

23 Fig Hjerteslag Atriesystole Ventrikelsystole Atrie- og ventrikeldiastole aorta truncus pulmonalis v. pulmonalis atrium sin. semilunærklapper atrium dext. ventriculus sin. bicuspidalklap tricuspidalklap ventriculus dext. v. cava inferior På første figur er der atriesystole, hvor blodet pumpes til ventriklerne, som har diastole. Anden figur viser ventrikelsystole. Bi- og tricuspidalklapper presses i, mens semilunærklapperne presses op. Atrierne har diastole og fyldes med blod ved hjælp af venepumpen. På tredje figur har både atrier og ventrikler diastole. Blod strømmer ved hjælp af venepumpen ind i atrier og videre til ventriklerne. 24

24 Fig Hjertets ledningssystem sinusknude atrium dext septum cordis av-knude papillærmuskel His ske bundt purkinjefibre apex cordis 25

25 Fig Dannelse af impulser i sinusknudens celler cellemembran Na + -kanal Dannelse af impulser i en af sinusknudens celler. K + -kanal På første figur opbygges membranpotential ved hjælp af Na + /K + -pumpen. På anden figur ses åbning af Na + -kanaler. Na + strømmer ind i cellen. Cellen er herved depolariseret, hvilket betyder, at ydersiden af cellemembranen bliver negativ, mens indersiden bliver positiv. På tredie figur åbnes K + -kanaler og K + strømmer ud af cellen. Herved bliver ydersiden af cellemembranen positiv, mens indersiden bliver negativ. Herefter opbygges nyt aktionspotential ved hjælp af Na + /K + -pumpen. 26

26 Fig Elektrokardiogram Elektrokardiogram, EKG. 27

27 Fig Coronararterier tricuspidalklap bicuspidalklap Coronararterierne set fra oven. Atrierne og de store arterier er fjernet, og hjertets klapper kan herved ses. valva aortae a. coronaria sin. valva trunci pulmonalis a. coronaria dext. 28

28 Fig Blodkarrenes opbygning arterie kapillær vene Arteriers, kapillærers og veners opbygning. endotel tunica intima tunica intima tunica media tunica media tunica adventitia 29

29 Fig Tværsnit og længdesnit gennem vene tværsnit tværsnit klapper længdesnit længdesnit Tværsnit og længdesnit gennem vene. Veneklapperne kan ses i åben og lukket tilstand. 30

30 Fig Muskelpumpens funktion Muskelpumpens funktion. Når musklerne arbejder, bliver de kortere og tykkere. De klemmer på venerne, og blodet kan, på grund af klapperne, kun strømme mod hjertet. vene kontraheret muskel afslappet muskel klapper 31

31 Fig Thoraxpumpens funktion Inspiration Eksspiration thorax v. cava superior cor diaphragma v. cava inferior abdomen Thoraxpumpens funktion. Ved inspiration skabes lavt tryk i thorax og højt tryk i abdomen. Blodet presses derfor ud af abdomens vener og ind i thorax vener. Ved eksspiration skabes højt tryk i thorax, mens trykket i abdomen falder. Abdomens vener kan derfor fyldes med blod ved hjælp af muskelpumpen. Blodet i thorax presses ind i hjertet. 32

32 Fig Kroppens største arterier arcus aortae a.carotis communis dext. a.carotis communis sin. a. subclavia sin. a. subclavia dext. truncus brachiocephalicus aorta descendens aorta ascendens aa. intercostales aorta thoracalis truncus coeliacus a. splenica a. hepatica a. gastrica a. mesenterica superior aorta abdominalis a. renalis sin. a. testicularis (ovarica) sin. a. iliaca communis dext. a. mesenterica inferior aortabifurcatur a.iliaca communis sin. a.iliaca interna sin. a.iliaca externa sin. a. femoralis 33

33 Fig Hjertets og arortas placering mellem lungerne Et stykke af aorta er fjernet. oesophagus trachea truncus brachiocephalicus arcus aortae aorta ascendens a.carotis communis sin. a. subclavia sin. aorta descendens a. pulmonalis sin. bronchus sin. cor vv. pulmonales sin. aorta thoracalis diaphragma truncus coeliacus ventriculus aorta abdominalis 34

34 Fig Armenes største arterier a. subclavia clavicula a. axillaris a. brachialis a. radialis a. ulnaris anastomose 35

35 Fig Hovedets største arterier De største arterier i hovedets højre side. a. temporalis a.carotis interna sinus caroticus a.carotis externa glomus caroticum a.carotis communis a. vertebralis a. subclavia 36

36 Fig Benenes største arterier FORFRA BAGFRA a.iliaca externa a. femoralis a. femoralis a. poplitea a. tibialis posterior a. tibialis anterior a. peronea a. dorsalis pedis 37

37 Fig Armenes største vener v. subclavia v. cephalica v. axillaris v. brachialis v. basilica v. mediana cubiti 38

38 Fig Hovedets største vener sinus sagittalis De største vener i hovedets højre side. sinus transversus v. jugularis externa v. jugularis interna v. subclavia 39

39 Fig Benenes største vener FORFRA BAGFRA v. iliaca externa v. femoralis v. saphena magna v. poplitea v. saphena parva v. tibialis posterior v. tibialis anterior v. peronea v. tibialis anterior 40

40 Fig Kroppens største vener v. jugularis interna dext. v. brachiocephalica dext. v. jugularis externa dext. v. subclavia dext. v. jugularis interna sin. v. jugularis externa sin. v. subclavia sin. v. brachiocephalica sin. v. cava superior vv. hepaticae v. cava inferior v. renalis dext. v. renalis sin. vv. testicularis eller ovaricae v. iliaca communis dext. v. iliaca interna dext. v. iliaca externa dext. v. iliaca communis sin. v. iliaca interna sin. v. iliaca externa sin. 41

41 Fig Pulsen Figuren viser de steder, hvor arterierne ligger så tæt under huden, at man kan tælle pulsen. a. temporalis a. carotis communis a. brachialis a. femoralis a. radialis a. poplitea a. dorsalis pedis 42

42 Fig. 1-29a 44 Pulsbølgens bevægelse og blodtrykket A. En pulsbølges bevægelse ud gennem aorta og de store arterier efter en ventrikelsystole. Blodtrykkets ændring fra systolisk blodtryk til diastolisk kan ses. 120 mm Hg 70 mm Hg 43

43 Fig. 1-29b 44 Stigning i blodtryk og puls B. Stigning i blodtrykket som følge af stigning i pulsen. Når hjertet slår hurtigere, kommer pulsbølgerne hurtigere efter hinanden. 44

44 Fig Blodtryksfald Fald i blodtrykket kan skyldes tab af blod. 45

45 Fig Det parakapillære kredsløb celle vævsvæske kapillær Ved det parakapillære kredsløb strømmer væske fra blodet i kapillærerne til vævsvæsken og tilbage igen. Med væsken strømmer næringsstoffer til cellerne, og der fjernes affaldsstoffer fra cellerne. celle 46

46 Fig Trykforhold i blodet Trykforholdene i blodet, fra arterier til vener. Trykket falder fra 120/70 mmhg i arterierne til ca. 10 mmhg i venerne. arterie 120/70 mmhg kapillær 35 mmhg 15 mmhg arteriole venole 90 mmhg vene 10 mmhg celle 47

47 Fig Kapillærer cellekerne pladeepitelcelle Kapillærernes vægge består af ét lag pladeepitelceller. Mellem cellerne findes der spalteformede huller. Gennem hullerne strømmer væske ud af og ind i kapillærerne. Sammen med væsken følger stoffer, der skal transporteres til og fra vævscellerne. 48

48 Fig Det hydrostatiske tryk hydrostatisk tryk erytrocyt kapillærvæg vævsvæske plasmaprotein celle Det hydrostatiske tryk presser væske fra blodet ud gennem kapillærvæggen til vævsvæsken. Trykket falder fra den arterielle ende til den venøse ende af kapillæret. 49

49 Fig Det kolloidosmotiske tryk kolloidosmotisk tryk erytrocyt kapillærvæg vævsvæske plasmaprotein celle Det kolloidosmotiske tryk, der skabes af plasmaproteinerne, suger væske ind gennem kapillærvæggen til blodet. Det kolloid-osmotiske tryk har samme størrelse overalt langs kapillæret. 50

50 Fig Det samlede parakapillære kredsløb erytrocyt kapillærvæg plasmaprotein vævsvæske celle Det samlede resultat af det hydrostatiske og kolloidosmotiske tryk er en væskestrøm fra blod til vævsvæske og tilbage igen det parakapillære kredsløb. 51

51 Fig Lymfesystemets udspring lymfekapillær arterie vene kapillær celle Lymfesystemet starter som lymfekapillærer mellem vævenes celler, hvor det opsamler overskydende væske fra det parakapillære kredsløb. 52

52 Fig Væskebalance i det parakapillære kredsløb vandtilførsel kapillær vandtab vævsvæske celle A. Normalt er der balance mellem hvor meget vand, der tilføres og fjernes fra blodet. Der er derfor også balance i væskestrømmen i det parakapillære kredsløb. B. Hvis der tilføres mindre vand, end der fjernes, truer blodmængden og blodtrykket med at falde. Det kolloidosmotiske tryk stiger, og der føres mere vævsvæske til blodet. C. Blodmængden bliver mere normal, mens mængden af vævsvæske bliver mindre. Der bliver igen balance i væskestrømmen i det parakapillære kredsløb. 53

53 Fig. 1-39/42 55 Ødemdannelse kapillær kapillær vævsvæske vævsvæske celle celle Fig Forhøjet hydrostatisk tryk i den arterielle ende af kapillæret medfører, at der dannes ødemer, fordi der presses mere væske ud af kapillærerne end normalt. Fig Forhøjet hydrostatisk tryk i den venøse ende af kapillæret medfører, at der dannes ødemer, fordi der suges mindre vævsvæske til kapillærerne end normalt. kapillær kapillær blokeret lymfekar vævsvæske vævsvæske celle celle Fig Nedsat kolloidosmotisk tryk medfører, at der dannes ødemer, fordi der presses mere væske ud af den arterielle ende og suges mindre væske ind i den venøse ende af kapillæret end normalt. Fig Manglende passage gennem lymfesystemet medfører, at der dannes ødemer, selv om trykkene i det parakapillære kredsløb er normale. 54

54 Fig Rød knoglemarv Figuren viser, hvor i knoglerne der findes rød knoglemarv. 55

55 Fig Hæmoglobin hæmgruppe globin Hæmoglobin er opbygget af fire proteinmolekyler (globin) og fire hæmgrupper. En hæmgruppe er en kemisk forbindelse, der indeholder jern. 56

56 Fig Erytrocytter Erytrocytterne har form som en bold, der er presset flad. Den ene erytrocyt er gennemskåret. 57

57 Fig Erytrocytternes form En erytrocyt der har ændret form, for at kunne passere gennem et kapillær. 58

58 Fig Nedbrydning af erytrocytter Erytrocyt nedbrydes i en makrofag. Hæmoglobinet nedbrydes til aminosyrer, jern og bilirubin. 59

59 Fig Deling af stamceller stamcelle Blodets celler dannes ved deling af stamceller i den røde knoglemarv. basofil granulocyt megakaryocyt neutrofil granulocyt erytrocyt eosinofil granulocyt trombocytter lymfocyt makrofag 60

60 Fig Regulering af erytrocytdannelsen nyre stamcelle A. Hvis indholdet af hæmoglobin og dermed ilt i blodet er lav, dannes der meget erytropoietin, og produktionen af erytrocytter øges. erytrocyt erytropoietin B. Hvis blodet indeholder mange erytrocytter, og dermed meget ilt, nedsættes produktionen af erytropoietin og dermed erytrocytter. 61

61 Fig Makrofag 62

62 Fig Fagocytose af bakterie Bakterier fagocyteres af en granulocyt. Enzymer i lysosomer opløser bakterier. kerne lysosom enzymer udtømmes fra lysosom 63

63 Fig Lymfocyt 64

64 Fig Granulocytter Eosinofil med røde granula, neutrofil med violette granula, og basofile med blå granula. eosinofil granulocyt neutrofil granulocyt basofil granulocyt 65

65 Fig Megakaryocyt Ved afsnøring af små, kerneløse blærer af cellemembran dannes trombocytter (fig. 1-48). 66

66 Fig Beskadiget blodkar Trombocytter aktiveres, bliver klæbende og blæksprutteformede. endotel kollagen fiber aktiveret trombocyt trombocyt 67

67 Fig Koagel Fibrintråde er dannet. Erytrocytter og trombocytter klæber til fibrintrådene, hvorved der dannes et koagel. endotel kollagen fiber erytrocyt aktiveret trombocyt fibrin 68

68 Fig Lymfedannelse lymfekapillær leucocyt lymfekar vævscelle leukocyt erytrocyt kapillær plasmaprotein Skematisk figur der viser, hvordan lymfen bliver dannet. Overskydende vævsvæske fra det parakapillære kredsløb optages i et lymfekapillær. En leukocyt er ved at forlade kapillæret, hvorefter den kan optages i lymfen og føres til en lymfeknude. 69

69 Fig. 1-60/61 70 Kroppens største lymfekar og lymfeknude Fig Kroppens største lymfekar. I bryst og bug er kun de allerstørste lymfekar med på figuren. Lymfeknuder i hals, lyske og armhuler er vist. ductus lymphaticus dext. v. subclavia sin. v. subclavia dext. ductus thoracicus tilførende lymfekar cisterna chyli klapper bindevæv fraførende lymfekar arterie vene Fig Lymfeknude. Knuden er omgivet af en bindevævskapsel, der sender folder ind i lymfeknuden. Lymfen løber til lymfeknuden gennem flere lymfekar og føres væk gennem ét kar. I lymfeknuden danner blodkarrene kapillærnet i de områder, hvor leukocytterne er koncentreret. 70

70 Fig Miltens placering Splen, milten, er et ca. 10 x 8 x 4 cm stort organ, der ligger bagerst og øverst i venstre side af bughulen. Den er dækket af nogle af de nederste ribben. 10. costa splen 71

71 Fig Milten med blodkar Splen (milten) med tilførende arterie og fraførende vene. a. splenica Arterien og venen passerer gennem miltporten, hilus splenica. v. splenica 72

72 Fig Thymus Thymus, brisselen, er et lymfatisk organ, der ligger i brystkassen mellem lungerne. Den er delt i to lapper. cartilago thyroidea gl. thyroidea v. subclavia dext. trachea v. subclavia sin. thymus højre lunge venstre lunge 73

73 Fig Toncilla palatina Tonsilla palatina, mandlerne, som de ses, hvis munden åbnes helt, og tungen strækkes fremad. Mandlerne er lymfatiske organer, der bliver store og ømme ved infektion. forreste ganebue uvula (drøbelen) tonsilla palatina lingua 74

74 Fig Toncilla pharyngealis palatum durum ( hårde gane ) tonsilla pharyngealis nasopharynx palatum molle ( bløde gane ) lingua tonsilla palatina epiglottis ( strubelåg ) oesophagus ( spiserør ) Snit gennem hovedet. Tonsilla pharyngealis (polypperne) er lymfatiske organer, der ligger bagerst i nasopharynx, næsesvælget. Også tonsilla palatina kan ses på figuren. trachea 75

75 Fig Normalt og virusinficeret infektionsforsvar vævscelle receptor makrofag vævstypeprotein makrofag b. Vævscelle inficeret med virus, som har efterladt sin kapsel på cellemembranen. Makrofagens receptor kan ikke komme i kontakt med vævstypeproteinet, hvilket aktiverer makrofagen, så vævscellen fagocyteres. virus a. En normal vævscelle med vævstypeproteiner kontrolleres af en makrofag med receptor til vævstypeproteiner. cellemembran 76

76 Fig Uspecifikt infektionsforsvar antigener bakterie faktor med enzymvirkning, der laver hul i cellemembranen faktor med kemotaksisk virkning faktor med fagocytaktiverende effekt fagocyterende celler med receptor til komplement Aktiveret komplement fremkalder tre reaktioner. Der opstår huller i bakterien, fagocyterende celler tiltrækkes og den fagocyterende effekt øges. 77

77 Fig Specifikt infektionsforsvar Når en lymfocyt stimuleres med det rette antigen, deler den sig, så der dannes en masse ens celler, en klon. receptor til antigen antigener på mikroorganisme lymfocyt klon 78

78 Fig Fagocytose af mikroorganisme En makrofag fagocyterer en mikroorganisme. Mikroorganismen opløses, og antigener fra mikroorganismen placeres i makrofagens cellemembran. antigener mikroorganisme makrofag 79

79 Fig Antigen-antistofkompleks Den grundlæggende antistofenhed kan binde to ens antigenmolekyler. antigener Antistofenheden er opbygget af to lange og to korte polypeptider. kort polypeptid langt polypeptid 80

80 Fig Receptorfunktion antigener Antistof bindes til antigen på en bakterie. bakterie antistof Antistof virker som et håndtag, som fagocyterende celler kan tage fat i. Antistoffet aktiverer komplementsystemet. Herved dannes komplementfaktorer, der borer huller i bakterien. Leukocytter, bl.a. fagocyterende celler, tiltrækkes, og bakterien fagocyteres. fagocyterende celler med receptor til komplement komplementfaktorer fagocyterende celle med receptor til antistof 81

81 Fig Opbygning af antistofklasser antigen IgG IgA IgM Opbygningen af de forskellige antistofklasser. 82

82 Fig Allergisk reaktion Basofil granulocyt eller mastcelle med IgE. allergen Hvis allergen bindes til IgE, frigøres histamin. IgE vesikel cellekerne histamin 83

83 Fig Oversigt over luftvejene cavum nasi pharynx larynx trachea pulmo 5. costa sternum 84

84 Fig Alveolesække med alveoler Alveolesækkene sidder for enden af de mindste bronkiegrene, omgivet af lungekapillærer. bronkiole gren af a. pulmonalis gren af v. pulmonalis lungekapillær alveole 85

85 Fig Alveole og lungekapillær Skematisk figur, der viser alveole og lungekapillær. Fra luften i alveolerne til blodet i lungekapillærerne er afstanden kort, kun to lag celler. O 2 og CO 2 skal derfor kun bevæge sig kort vej. Den tynde membran er ikke vist på figuren. alveole O 2 enlaget pladeepitel enlaget pladeepitel lungekapillær CO 2 86

86 Fig Inspiration og eksspiration inspiration eksspiration sternum costa diaphragma diaphragma Ved inspirationen øges thorax rumfang ved, at diaphragma bliver mere flad, og thorax løftes. Herved skabes et undertryk i lungerne og luft suges ind i lungerne. Ved eksspiration sænkes thorax og diaphragma hvælver op i thorax. Herved skabes et overtryk i lungerne og luft presses ud af lungerne. 87

87 Fig Muskuli intercostales sternum 3. costa costa Mm. intercostales strækker sig fra costa til costa. Der findes to lag, mm. intercostales externi og mm. intercostales interni. pleura parietalis mm. intercostales ribbensbrusk m. intercostalis externus m. intercostalis internus 88

88 Fig Thorax, fra siden sternum costa rygsøjle Thorax set fra venstre side. De fleste costae er fjernet. Ved hjælp af mm. intercostales externi kan thorax hæves. Herved øges thorax størrelse, både fra side til side og fra rygsøjle til sternum. Resultatet bliver, at thorax rumfang øges. 89

89 Fig Costa, oppefra sternum rygsøjle costa Et costa set ovenfra. Når costa hæves, øges afstanden fra rygsøjle til brystben og fra side til side. Herved øges thorax rumfang. Ved inspiration drejer costae om en akse, der går forfra og bagud, og en akse, der går gennem de to små led, der forbinder costa og hvirvler. 90

90 Fig Lungernes placering trachea oesophagus apex pulmonis Oversigt over lungernes og hjertets placering. Desuden vises lungernes inddeling i lapper og de to diaphragmakupler. v. cava superior aorta overlap overlap mellemlap underlap underlap basis pulmonis diaphragma cor 91

91 Fig Pleura Pleura, lungehinden, er en tolaget hinde, der omgiver lungerne. Det ene lag (pleura visceralis) beklæder lungernes overflade og går ind i spalterne mellem lungelapperne. Det andet lag (pleura parietalis) beklæder thorax inderside, oversiden af diaphragma samt organer og bindevæv i mediastinum. costa bronchus trachea pleurahulen diaphragma 92

92 Fig Cavum nasi og pharynx Cavum nasi, næsehule og pharynx, svælg. sinus frontalis concha nasalis os nasale sinus sphenoidalis brusk vestibulum nasi nasopharynx palatum durum oropharynx epiglottis hypopharynx palatum molle larynx oesophagus trachea 93

93 Fig Næsehulens knogler os frontale sinus frontalis os nasale brusk maxilla os ethmoidale sinus sphenoidalis os sphenoidale conchae nasales os palatinum Cavum nasi, næsehulens, knogler. Højre side af næsehulen, med conchae nasales ses. Loftet i cavum nasi udgøres af os nasale, os frontale, os ethmoidale og os sphenoidale. Bunden i cavum nasi udgøres af maxilla og os palatinum. tand 94

94 Fig Ciliernes funktion partikel slim cilier epitelcelle Cilier bevæger slimlag med f.eks. støv-partikler til svælget. Når cilierne bevæger sig den ene vej (mod højre på figuren), er de strakt og skubber til den slim, der ligger som et tæppe hen over slimhinden. Når de bevæger sig den modsatte vej, er de bøjede. 95

95 Fig Kæbe-, pande- og bihuler sinus ethmoidales Luftfyldte hulrum (sinus) i de knogler, der omgiver næsehulen. sinus frontalis sinus sphenoidalis sinus maxillaris 96

96 Fig Larynx og trachea Larynx, strubehovedet, og trachea, luftrøret. Mellem trachea og rygsøjle ligger oesophagus, spiserøret. Over larynx ligger os hyoideum, tungebenet. os hyoideum rygsøjle epiglottis cartilago thyroidea oesophagus sternum 1. costa clavicula 97

97 Fig Bruskene i larynx epiglottis cartilago thyroidea cartilago cricoidea Bruskene i larynx, strubehovedet, set skråt bagfra. 98

98 Fig Larynx og øverste del af trachea os hyoideum epiglottis Larynx, strubehovedet, og det øverste af trachea set skråt bagfra. Bagsiden af larynx og trachea er fjernet. plicae vestibulares cartilago thyroidea plicae vocales trachea 99

99 Fig Larynx med stemmelæber cartilago thyroidea a plicae vocales Et kig ned i strubehovedet. cartilagenes arytaenoideae Stemmelæber og stemmeridse kan ses, øverst i åben, nederst i lukket tilstand. stemmeridse b cartilago cricoidea 100

100 Fig Trachea og de to hovedbronkier trachea højre hovedbronchus venstre hovedbronchus carina 101

101 Fig Tracheas opbygning brusk slimhinde bindevæv og muskulatur 102

102 Fig Trakeostomi Gennem et hul i trachea er der indført et lille metalrør, hvor igennem respirationen kan foregå. epiglottis cartilago thyroidea cartilago cricoidea oesophagus metalrør bruskstykke 103

103 Fig Venstre lunge øvre lungelap a. pulmonalis sin. bronchus vv. pulmonales sin. nedre lungelap fordybning efter hjerte fordybning efter aorta Venstre lunge set fra mediastinum, dvs. fra hjertesiden. Figuren viser lungehilus, hvor bronchus og store kar løber til og fra lungen. 104

104 Fig Bronkiernes forgrening Bronkiernes forgrening i lungerne. cartilago thyroidea trachea øvre lungelap øvre lungelap højre hovedbronchus venstre hovedbronchus midterste lungelap carina nedre lungelap lapbronkier nedre lungelap Fig En bronkies grening til mindre og mindre bronkier og bronkioler. Det ses, at bruskstykkerne i væggen bliver mindre og mindre og til sidst forsvinder. lapbronkie bronkie 105 alveolesæk bronkiole

105 Fig Transport af kuldioxid CO 2 -transport. Det meste CO 2 omdannes i erytrocytter til H 2 CO 3 (kulsyre), der spaltes til H + og HCO 3 - (bicarbonat). H + bindes til hæmoglobin. Bicarbonat pumpes ud af erytrocytterne. I alveolernes kapillærer sker den modsatte proces, hvorefter CO 2 kan diffundere til alveolerne. 106

106 Fig Oversigt over fordøjelseskanalen Cavum oris og oesophagus er ikke med på figuren. Rectum er skjult af vesica urinaria. diaphragma ventriculus hepar colon pancreas intestinum tenue vesica urinaria 107

107 Fig Dentes dicidui Dentes decidui, mælketænder og anlæg til blivende tænder i venstre kæbehalvdel hos et barn på omkring fem år. Overfladen på kæben er delvis fjernet, så mælketændernes rødder samt anlæg til de blivende tænder kan ses. Der er i hver kæbehalvdel i såvel over- som underkæbe fem mælketænder: 2 fortænder, 1 hjørnetand og 2 kindtænder; ialt 20 tænder. 108

108 Fig Dentes permanentes Tænderne i højre kæbehalvdel hos en voksen. Der er i hver kæbehalvdel i såvel over- som underkæbe 7-8 tænder: 2 fortænder, 1 hjørnetand, 2 forkindtænder og 2-3 kindtænder; i alt tænder. dentes molares dentes incisivi dentes praemolares dens caninus 109

109 Fig Snit gennem tand emalje dentin Længdesnit gennem en tand. krone hals gingiva rod cement pulpa blodkar nerve 110

110 Fig Hoved- og halsregionen palatum durum palatum molle cavum nasi udmunding fra tuba auditiva cavum oris dentes tonsilla palatina lingua epiglottis mandibula os hyoideum oesophagus Længdesnit (sagittalsnit) gennem en del af hoved- og halsregionen. Cavum oris, pharynx (svælg) og oesophagus (spiserør) er fremhævet. Det ses, at tungen er fæstet til mandibula (underkæben) samt til os hyoideum (tungebenet). 111

111 Fig Tunge med smagsløg tungepapil smagsløg a Lingua, tungen, set ovenfra. På figuren er med gult angivet, hvor på tungen smagsløgene i sær er koncentreret. b Længdesnit gennem en tungepapil med smagsløg. 112

112 Fig Spytkirtler Ansigtet set fra højre side med de tre store spytkirtler. Glandula parotis, ørespytkirtlen, mellem kæbevinklen og øret har udførselsgang på kindens inderside ud for 2. kindtand i maxilla (overkæben). Glandula submandibularis kæbespytkirtlen, ved kæbevinklen på indersiden af mandibula (underkæben), har udførselsgang på en slimhindefold under tungen lige ved siden af det midtstillede tungebånd, frenulum linguae. glandula parotis Glandula sublingualis, tungespytkirtlen, i mundbunden under tungen har flere udførselsgange til slimhindefolden under tungen. glandula submandibularis glandula sublingualis 113

113 Fig Mundhulen Et kig ind i mundhulen med svælgporten bagtil. uvula (drøbelen) fauces tonsilla palatina tungens underside frenulum linguae (tungebånd) slimhindefold med udmundinger fra gl. sublingualis udmunding af gl. submandibularis udførselsgang 114

114 Fig Synkerefleks nasopharynx palatum molle oropharynx hypopharynx epiglottis fødeklump larynx oesophagus Under synkningen presser tungen maden bagud. Synkerefleksen medfører, at palatum molle kommer til at dække for nasopharynx, mens epiglottis kommer til at dække for larynx. Maden kan derfor kun komme ned i oesohpagus. Den videre passage i oesophagus sker ved hjælp af peristaltiske bevægelser i oesophagus muskler. Den peristaltiske bølge skubber maden foran i et jævnt tempo ned i ventriklen. 115

115 Fig Aflåst sideleje I aflåst sideleje ligger personen på siden med underste arm lidt bagud trukket fri af ryggen. Herved sikres, at personen ikke ruller om på ryggen. Hovedet skal være bøjet bagover og munden åben, så der er frit afløb for spyt eller opkast. 116

116 Fig Oesophagus Oesohpagus ligger bag trachea (luftrøret) og cor (hjertet). Det passerer gennem et hul, hiatus oesophageus, i diaphragma for at nå ned til ventriklen, som er placeret under venstre diaphragmakuppel. trachea oesophagus cirkulært muskellag længdegående muskellag slimhinde På figuren er en del af aorta fjernet for at vise nedre del af oesophagus. Øvrige kar til cor er ligeledes fjernet for overskuelighedens skyld. cor aorta Fig. 3-22b Lille del af oesophagus, der viser væggens opbygning. diaphragma hiatus oesophageus cardia pylorus ventriculus 117

117 Fig Ventriklens inddelinger cardia fundus ventriculi curvatura minor corpus ventriculi pars pylorica pylorus curvatura major 118

118 Fig Ventriklens opbygning slimhindeoverflade peritoneum (bughinde) cardia slimproducerende celle pylorus bulbus duodeni længdegående muskler cirkulært forløbende muskler skråt forløbende muskler slimhinde med stærkt foldet overflade parietalcelle hovedcelle kirtelrør b Kirtler i ventrikelslimhinden a Ventriklen er omgivet af peritoneum, bughinde. Under peritoneum er der tre lag glat muskulatur: yderst et lag af længdegående muskulatur, under dette et lag af cirkulært forløbende muskulatur og inderst mod slimhinden et lag, hvor muskulaturen har et skråt forløb. Inderste lag i ventriklens væg består af en stærkt foldet slimhinde. 119

119 Fig Nervus vagus stimulation Ved såvel tanken om mad som synet, lugten og smagen af mad sender nervus vagus impulser til ventriklen, som begynder at udskille mavesaft samt danne hormonet gastrin. 120

120 Fig Ventriklens æltebevægelser Ventriklens æltebevægelser sikrer, at maden bliver blandet godt med mavesaft, så fordøjelsesenzymerne kan virke. 121

121 Fig Tyndtarmens opbygning peritoneum med blodkar og nerver til tarmvæggen a Tyndtarmens opbygning. slimhinde længdegående muskler cirkulært forløbende muskler tværgående folder dannet af slimhinden villi intestinales slimhindefold epitelcelle med mikrovilli villi muskellag lymfekapillær b Slimhindefolder med udposninger, villi intestinales, der gør slimhindens overflade stor. 122 tyndt muskellag der går op i slimhindefolderne blodkar c Længdesnit gennem en villus med kapillærer og lymfekar. Villi er desuden forsynet med glatte muskler og med forgreninger fra autonome nerver, (er ikke med på figuren).

122 Fig Tarmens opdeling i segmenter Figuren viser tarmens opdeling i skiftende segmenter, der sikrer, at chymus bliver blandet med tarmsaft. 123

123 Fig Optagelse af lipider A emulgering af fedt ved hjælp af galdesure salte B miceller stor fedtdråbe vandopløselig negativ ladet del fedtopløselig del triglycerid tre fedtsyrer galdesure salte monoglycerid fedtsyre glycerol A. De store fedtdråber, der findes i chymus, bliver ved tarmens blandebevægelser slået i stykker til små dråber, som bliver blandet med galdesure salte. Ved denne sammenblanding trænger den fedtopløselige del af de galdesure salte ind i fedtdråberne, mens den vandopløselige negativt ladede del stikker ud fra overfladen. De negative ladninger frastøder hinanden og hindrer de små dråber i at smelte sammen igen fedtet emulgerer. De små fedtdråber har en større samlet overflade end de store dråber, og dermed får det fedtspaltende enzym, lipase, en større overflade af virke på. Lipase nedbryder triglycerider i overfladen af fedtdråberne til monoglycerider og frie fedtsyrer. 124 B. Monoglycerider og frie fedtsyrer må fjernes fra fedtdråberne og bringes i kontakt med tarmepitelets celleoverflade. Men da de er fedtopløselige, må de først gøres vandopløselige. Dette sker ved, at de omgives af galdesure salte under dannelse af miceller. Miceller er så små, at de kan føres ind mellem tarmens mikrovilli og aflevere fedtsyrer og monoglycerider ved epitelcellernes overflade.

124 Fig Colon colon transversum Colon, tyktarmen. colon ascendens colon descendens ileum colon sigmoideum taenia haustra rectum caecum appendix vermiformis ampulla recti anus 125

125 Fig Bækkenbundsmuskler bækkenbundsmuskler indgår i aflukning af tarmen urethra (urinrør) anus vagina 126

126 Fig Defækationsrefleks Defækationsrefleks. Figuren er stærkt forenklet. nervebaner mellem defækationscenter og storhjerne defækationscenter i sakralmarv sanseindtryk fra ampulla recti motoriske impulser til tarm og indre lukkemuskel n. pudendus 127

127 Fig Madens passage gennem fordøjelsessystemet Figuren viser, hvor længe maden er om at passere gennem fordøjelseskanalen. kl Vi spiser en bid af en ostemad. Brødet, som hovedsageligt består af stivelse, begynder allerede at blive nedbrudt af enzymer i spyttet. Ca. 1 minut efter at vi har taget en bid af brødet, synker vi maden. Selve synkeprocessen tager knapt 10 sekunder. kl Maden når til ventriklen. I ventriklen begynder proteinerne (i ost og mælk) at blive spaltet til mindre molekyler af enzymer i mavesaften, mens nedbrydningen af stivelse stopper. Når maden bliver blandet med mavesaft, bliver den til en tyndtflydende vælling, der bliver lukket ud i duodenum i små portioner. kl Ca. 4 timer efter måltidet er ventriklen tømt. I duodenum bliver madens lipider (i smør og ost) nedbrudt af enzymer fra bugspyt, og nedbrydningsprodukterne bliver optaget fra tarmen. Samtidigt fortsætter nedbrydningen af proteiner, mens nedbrydning af stivelse genoptages. Fra duodenum bliver chymus ført videre til den resterende del af tyndtarmen, jejunum og ileum, hvor den sidste nedbrydning af protein og stivelse finder sted. Proteiner er nu nedbrudt til aminosyrer, som er proteinernes byggesten, og stivelse er nedbrudt til monosakkaridet glukose. Hvis vi har drukket kaffe med sukker og mælk til maden, har vi fået både sukrose (rørsukker) og laktose (mælkesukker). Begge disse disakkarider skal helt ned i jejunum, før de bliver nedbrudt af enzymer i tarmsaften. 7-8 timer efter at vi har spist, er alle næringsstoffer optaget fra tarmen og med dem en del vand, såvel fra det vi har drukket som fra fordøjelsessekreterne. 128 kl Tarmindholdet med ufordøjelige planterester (fibrene fra fuldkornsbrødet) bliver ført fra ileum til colon. I colon optages lidt salte og vand, og fæces bliver mere fast. kl eller senere timer efter et måltid bliver ufordøjelige plantefibre udskilt i fæces sammen med afstødte tarmepitelceller, galdefarvestof, bakterier og lidt vand.

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.

b) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne. Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Opgave 1 Mitokondrier er de organeller der står for at danne energi til cellen. De forbrænder organisk stof, fx glukose, ved brug af ilt,

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 15. november 2016 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Husk at påføre studienummer øverst på hver side

Husk at påføre studienummer øverst på hver side MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 21. juni 2010 kl. 9.00-12.00 Husk at påføre studienummer øverst på hver side Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

Grundlæggende styrketræning

Grundlæggende styrketræning Grundlæggende styrketræning Af: Lene Gilkrog Styrketræning & Muskelmasse Dette program henvender sig til dig, der ikke er vant til at styrketræne. Formålet med programmet er primært at vænne kroppen til

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00

Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet. Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Medicin og MedIS, AAU. Modul 2.1. Fordøjelsessystemet Mandag den 14. juni 2011 kl. 9.00 12.00 Dette opgaveark skal IKKE afleveres. Du skal skrive svarene på svar arket. Denne eksamen består

Læs mere

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

DHIF RaceRunning. Styrketræning

DHIF RaceRunning. Styrketræning DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Ordinær eksamen 2016

Ordinær eksamen 2016 Ordinær eksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 08-06-2015 Tid:

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG

FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

1. Mundhulen og tænderne

1. Mundhulen og tænderne 1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tænderne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af

Læs mere

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Alfabetisk nøgle til kranium

Alfabetisk nøgle til kranium Alfabetisk nøgle til kranium I denne liste kan strukturer skrevet med fed findes i skabene på museet. De øvrige strukturer findes på studiesals-kranierne A E, der kan lånes i Informationen. De store bogstaver

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD R05S D. 29. JUNI 2005 KL. 9.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Skriv på svararket, bogstavet, der svarer til den knogle hvortil knoglestrukturen hører.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus),

Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), 1 2 Som det fremgår af figuren består fordøjelsessystemet af et rørsystem indeholdende: mundhule (cavum oris), svælg (pharynx), spiserør (oesophagus), mavesæk (ventriculum) og tyndtarm (intestinum tenue).

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Ordinær eksamen 2015

Ordinær eksamen 2015 Ordinær eksamen 2015 Titel på kursus: Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 04-06-2015 Tid:

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Fordøjelsesorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består

Læs mere