Landzonetilladelse. Tilladelse

Transkript

1 Returadresse: Teknik og Miljø Postboks 50, 4400 Kalundborg Lokalforeringen Nordvestsjælland De Blå Baretter Microvej Holbæk DATO 9. marts 2015 SAGS NR BETJE N D IG SELV Landzonetilladelse Tilladelse til at opføre 3 shelters og et solmult-toilet (muldtoilet) til brug for medlemmer af krigsveteranorganisation "De Blå Baretter", herunder medlemmer fra lokalforeningen Nordvestsjælland, på ejendommen matr. nr. 9, Torpe By, Bregninge, beliggende Spangvej 8, 4593 Eskebjerg. Der er søgt om tilladelse til at opføre 3 shelters á ca. 10 m 2 og et muldtoilet på 1,2 m 2 på ovenstående ejendom, hvilket forudsætter en landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Tilladelse Kalundborg Kommune meddeler hermed, i henhold til 35, stk. 1, i planloven, landzonetilladelse til at opføre det ansøgte. Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er nævnt i næste afsnit. Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen kan udnyttes, jf. 60 i planloven. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Sagen videregives herfra til byggesagsbehandling. Landzonetilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky/MITA Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: Scan QR-koden og benyt dig af selvbetjening 1/9

2 Vilkår Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår: at brugerne af de 3 shelters ikke henter vand fra de omkringliggende ejendomme med egen vandforsyning (Spangvej 3, 8 og 12), da vandet umiddelbart er af meget dårlig kvalitet. Vandet må ikke benyttes til offentlige formål, med mindre en prøve/test viser, at vandkvaliteten er i orden. at eventuelle brugte vanddunke og affald bortskaffes ved almindelig renovation efter afsluttet ophold. at parkeringen skal foregå på det angivne areal, som er vist på bilag nr. 1 at solmult-toilettet (muldtoilettet) placeres indenfor det angivne areal, som er vist på bilag nr. 2. Muldtoilettet kan flyttes rundt indenfor det angivne areal, uden at en ny landzonetilladelse er nødvendig. at der skal respekteres en bufferzone på min. 10 m fra den beskyttede natur, når muldtoilet og shelters opsættes. at der skal ansøges om en konkret placering af muldtoilettet i forbindelse med byggesagsbehandlingen. En evt. flytning/ny placering af muldtoilettet vil evt. forudsætte ny byggesagsbehandling. at der i forbindelse med opstillingen af muldtoilettet ikke graves dybere, end at hullet er beliggende over grundvandsspejlet. at vilkår i byggetilladelsen respekteres. at der foreligger eventuelle andre nødvendige tilladelser og dispensationer. at det ansøgte i øvrigt opføres i henhold til indsendte tegninger og beskrivelser. Forhold til andre myndigheder Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres eller forårsages en forurening af jorden, skal kommunen underrettes, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. Hvis der sker arkæologiske fund ved anlægsarbejder, skal arbejdet standses og I skal rette henvendelse til Museum Vestsjælland på tlf. nr eller per plan@vestmuseum.dk. Kommunen har orienteret museet om tilladelsen ved kopi af dette brev. På kan der desuden findes vejledning om arkæologi for bygherre, hvis der skulle komme arkæologiske interesser i spil. Naboorientering Der er ikke foretaget naboorientering efter planlovens 35, stk. 4, idet det skønnes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, jf. planlovens 35, stk. 5, da der er over 150 m til nærmeste anden nabomatrikel og ca. 275 m til nærmeste beboelse, samt at byggeriet Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

3 er skjult bag megen beplantning. Der er 2,5 m til det sydlige skel fra det ansøgte byggeri, men denne ejendom har samme ejer som dér, hvor byggeriet ønskes opført. Ejeren har meddelt sin accept af det ansøgte. Redegørelse På ejendommen matr. nr. 9, Torpe By, Bregninge, beliggende Spangvej 8, 4593 Eskebjerg, er der søgt om tilladelse til at opføre 3 shelters og et muldtoilet. Ansøger er Lokalforening Nordvestsjælland for Danmarks Internationale Veteranorganisation: "De Blå Baretter". De ansøger om, at opføre 3 shelters på ovennævnte, private ejendom, hvor ejer støtter projektet. Projektet går ud på at Lokalforeningens medlemmer, primært de medlemmer med posttraumatisk stresssyndrom, får mulighed for at komme på primitiv feltøvelse/ophold i et roligt og fredfyldt miljø. Kalundborg Kommune vurderer, at projektet til understøttelse af veteraners aktiviteter og velbefindende er et anerkendelsesværdigt projekt. Ansøger oplyser, at shelterne vil blive benyttet af De Blå Baretter i weekenden i tiden fredage kl til søndage kl Det vurderes dog planmæssigt uproblematisk, hvis ansøger og ejer på et senere tidspunkt ønsker, at shelterne benyttes i hverdagene af De Blå Baretter. Ansøger oplyser, at området og de ansøgte shelters skal kunne anvendes udgiftsfrit af De Blå baretter og ikke alene af medlemmer fra Lokalforeningen Nordvestsjælland men gerne af medlemmer fra hele landsorganisationen. Medlemmerne skal selv være med til at bygge de tre shelters. Veterancenteret har meddelt fondsmidler til projektet og takker Lokalforeningen for den støtte til veteranarbejdet, som projektet udtrykker. Veterancenteret kalder projektet for SoldaterRekreation. At der er meddelt fondsmidler, som viser Veterancenterets anerkendelse af projektet, understøtter Kalundborg Kommunes vurdering af, at projektet har et anerkendelsesværdigt formål, som bør fremmes, når der ikke er landskabelige og naturmæssige hensyn til hinder derfor. Der ønskes opført tre shelters, som placeres omkring en central bålplads. Afstand til det nærmeste skel, matr. nr. 14b, fra nærmeste tagudhæng vil være 2,5 meter. Den indbyrdes afstand mellem shelternes taghjørner vil være 5 meter. Afstanden til 3-området vil være 10 meter. Shelterne er hver ca. 10 m 2 og vil blive opført i heltømmer af stammer af afbarket rødgran med træets naturlige overflader. Hvert shelter placeres på et fundament af 4 kampesten som findes lokalt. Under shelterne vil brænde til bålet kunne opbevares. På tagene vil der blive lagt græstørv med den lokale flora. Hvert shelter har en højde 1,75 m. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

4 Foruden de tre shelters ønskes et såkaldt solmult-toilet (muldtoilet) opstillet. Toilettet har et bebygget areal på 1,2 x 1,0 m, i alt 1,2 m 2 med en max højde på 2,0 m. Det udføres i kalmarbrædder, som det vurderes, vil indpasse sig i landskabet. Ligeledes har toilettet en beskeden størrelse, og vil ikke synes synlig på det fyrretilplantet areal. Der gives tilladelse til iht. landzonesagsbehandlingen, at toilettet kan flyttes rundt indenfor et afgrænset areal. Dette muliggør, at toilettet kan flyttes, når toilettet/hullet er fyldt. Brugerne/medlemmer af organisationen kan komme til området ad en privat fællesvej. Der vil kunne parkeres ved en stald på Spangvej 8, jf. bilag 1. I hvert shelter kan der sove 5-6 personer, og det kan derfor forventes, at der kan komme grupper på max personer. Shelterne ønskes opført i skoven på ejendommen, ca. 200 m fra eksisterende bebyggelse. Idet det ansøgte er nyt byggeri uden tilknytning til eksisterende bebyggelse kræves landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1../. Som bilag vedlægges tegninger og lign. som indsendt af ansøger, samt oversigtskort. Iflg. Kalundborg Kommuneplan , er det ansøgte beliggende i det åbne land, hvor følgende retningslinjer gælder: Det åbne land er primært forbeholdt jordbrugserhvervene og friholdes som hovedregel for anden anvendelse. Etablering af byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen skal foregå under hensyntagen til landskabets karaktergivende træk og oplevelsesmuligheder, herunder skala, visuelle sammenhænge samt eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Vurderingen skal tage udgangspunkt i de specifikke landskabskarakterområder I LANDSKABER MED GENERELLE BESKYTTELSESINTERESSER skal byggeri og anlæg samt ændringer i arealanvendelsen, så vidt muligt indpasses i landskabets karakter under hensyn til det enkelte karakterområdes oplevelsesmuligheder, nøglekarakteristika og tilhørende anbefalinger. Ejendommen er beliggende i karakterområdet Bregninge smeltevandsslette, som er; flad hedeslette som tydeligt afskiller sig fra det omgivende terræn. Et komplekst område med grusgrave, skov, intensivt landbrug og fugtige afgræssede arealer. Landsbyerne Viskinge og Bregninge ligger på kanten mellem sletten og det mere kuperede terræn. Løgtved ligger lidt i mellem. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

5 Følgende aktiviteter kan påvirke karakterområdets integritet og oplevelsesværdi negativt: Byggeri og anlæg der slører forskellen og sammenhængen mellem den flade hedeslette og de omgivende bakkede landskaber, især Bjergsted Bakker Ny bebyggelse og nedrivning eller om-, til og nybyggeri af og ved hovedgårde og husmandssteder, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse Ny bebyggelse og anlæg, der ikke harmonerer med de eksisterende landsbyafgrænsninger Shelterne og toilettet ønskes opført på et rimeligt lavtliggende, plant terræn og i område med en relativ tæt skovbevoksning. Det vurderes derfor, at det ansøgte ikke slører nogle karakteristiske overgange mellem den flade hedeslette og det omgivende bakkede landskab. Derforuden vil shelterne og toilettet være skjult af bevoksningen, og det vurderes, at de vil falde i et med naturen på grund af deres konstruktion i hhv. kalmarbrædder og afbarket rødgran og grønne tage. Det ansøgte byggeri har i øvrigt en beskeden størrelse, og vil synes uvæsentlige i det komplekse landskab med skove, grusgrave, marker, flade sletter samt større og mindre bakker. Vejen til ejendommen og de tre shelters og toilettet er ad en grus-/sandbelagt privat fællesvej, som ender blindt. Man kommer til vejen via en mindre kommunal vej. Det vurderes, at det ikke vil bemærkes, at der til tider kommer mindre grupper til området på grund af stedets afsondrethed. Ligeledes vurderes det, at shelterne ikke vil kunne ses fra nogen vej eller privat grund. Ejendommen er i øvrigt beliggende i større uforstyrret landskab STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER er landskaber, hvor der kun opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER skal så vidt muligt friholdes for store og/eller støjende anlæg samt støjende aktiviteter. Hvis et større anlæg nødvendigvis må placeres i et uforstyrret landskab, skal anlægget udformes, således at det ikke påvirker landskabets karakter og oplevelsesmuligheder negativt. Ejendommen er beliggende i udkanten af det større, uforstyrrede landskab. Da det ansøgte hverken er store og/eller støjende anlæg eller aktiviteter, respekterer det ansøgte ovenstående retningslinje Inden for de VÆRDIFULDE GEOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER skal der i planlægningen tages særlige hensyn, således at geologiske landskabsformer fremtræder klare og intakte. Særligt skal der tages hensyn til overgange mellem geologiske landskabsformer, så de fremstår som en helhed. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

6 Ejendommen er desuden beliggende inden for et værdifuldt geologisk interesseområde omkring Saltbæk Vig. Saltbæk Vig kan betragtes som en meget stor lagune, der dækker over de ydre dele af Brejninge Hedeslette. Af hensyn til naturforvaltningen er det vigtigt, at de naturlige kystdynamiske processer kan forløbe frit. Det vurderes, at det ansøgte ikke vil have negative påvirkninger på det geologiske område, idet det ansøgte ikke ændre ved geologien gennem terrænændringer eller intensivt arealudnyttelse Inden for KYSTNÆRHEDSZONE B kan der undtagelsesvis udlægges nye BYOMRÅDER, såfremt der kan godtgøres et særligt planlægningsmæssigt behov. Nye BYOMRÅDER skal fortrinsvis udlægges umiddelbart bag eksisterende BYOMRÅDER. Der kan som hovedregel ikke placeres større tekniske anlæg i zone B. Ferie- og fritidsanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse og i overensstemmelse med retningslinjerne vedrørende sommerhuse og fritidsanlæg. Der kan placeres anlæg eller bebyggelse, som er erhvervsmæssigt nødvendige for driften af den enkelte jordbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet. Der kan desuden etableres veje, stiforbindelser og rekreative støttepunkter. Det vurderes, at det ansøgte er et rekreativt støttepunkt, hvorved det er i overensstemmelse med bestemmelserne for kystnærhedszone B. Det er et støttepunkt for en velorganiseret forening, som ønsker at kunne tilbyde sine medlemmer at komme ud i naturen og stilheden. Ejendommen er i øvrigt beliggende indenfor internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), for hvilke følgende retningslinjer gælder: Inden for internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) må der ikke gives tilladelse til planer og aktiviteter, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer vil påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde negativt, dvs. forringer forholdene for de arter og naturtyper, der danner grundlag for udpegningen. For Ramsarområderne skal myndighederne i forbindelse med tilladelser, dispensationer eller godkendelser administrere, så beskyttelsen af områderne fremmes Planforslag, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde, skal konsekvensvurderes, og det skal godtgøres, at der ikke sker forringelser af naturtyper eller levesteder for de arter, området er udpeget for, eller at planlægningen på anden måde har negativ indvirkning på de arter, området er udpeget for. Der er udarbejdet en konsekvensvurdering/væsentlighedsvurdering, hvis konklusion lyder: "Naturtyper og arter omfattet af EU-direktiverne for habitatbeskyttelse og fuglebeskyttelse vil ikke blive påvirket negativt i Natura 2000-område nr. 154 ved at give den nødvendige landzonetilladelse til etablering af shelterplads med den deraf følgende aktivitet på matr. nr. 9 Torpe By, Bregninge, inklusive multtoilet på samme matrikel eller nabomatriklen nr. 4b", jf. vedlagte væsentlighedsvurdering. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

7 Ejendommen er beliggende i et område med ringe vandkvalitet. Det stilles derfor som vilkår, at brugerne af de ansøgte skelters ikke må hente eller anvende vandet fra området. De skal i stedet selv medbringe vand. Ansøger oplyser, at der vil blive udgivet en bestemmelse for udlån af området, hvor det vil fremgå, at vand skal medbringes af brugerne. Dertil tilføjes, at der ikke er tale om hverken at indlægge vand eller forsyne sig med vand fra lodsejerne i området. Det ansøgte muldtoilet placeres indenfor to beskyttelseszoner for private brønde. Muldtoilettet ligger i udkanten af to beskyttelseszoner med en afstand på ca. 280 m fra begge, nærmeste brønde. Idet muldtoilettet er effektivt til at nedbryde/formulde fækalier samt placeres i udkanten af beskyttelseszonerne, vurderes det, at der ikke er grundvandsmæssige interesser til hinder for det ansøgte. Der skal i øvrigt holdes en afstand på 10 m fra den beskyttede natur. Slutteligt er ejendommen beliggende indenfor en skovbyggelinje. I henhold til Naturbeskyttelseslovens 17, stk. 1 omhandlende skovbyggelinjer gælder der et forbud om, at der ikke må placeres bebyggelse inden for en afstand af 300 m fra skove. Forbuddet i stk. 1 gælder dog ikke for bebyggelse, campingvogne og lign. i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter planloven 35, stk. 1. Det ansøgte er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 17, stk. 2, og er derfor undtaget af forbuddet i stk. 1. Det vurderes, at det ansøgte er landskabeligt uproblematisk, hvorfor oplevelsen af skoven ej heller påvirkes negativt. Normalt meddeles der ikke tilladelse til opførelse af byggeri, som placeres fritliggende i det åbne land. I denne konkrete sag, vurderes det imidlertid, at der kan meddeles landzonetilladelse til det ansøgte, da det vurderes at være landskabeligt uproblematisk. Samtidig taler lokalforeningens velorganisererede projekt og dets anerkendelsesværdige formål for, at der meddeles landzonetilladelse. Afgørelser truffet af Natur- og Miljøklagenævnet viser, at der i særlige tilfælde er meddelt tilladelser til projekter af samme type som det ansøgte, fordi projekterne har været til brug for organiseret friluftsliv (spejder m.v.). De Blå Baretters lokalforening er en veldefineret organisation, som ønsker at kunne tilbyde sine medlemmer, primært dem med ar på sjælen, en mulighed for at komme ud i det fri, hvor de kan være dem selv og samtid ig dyrke sammenholdet. Medlemmerne har umiddelbart brug for deres eget sted, og de ansøgte tre shelters og muldtoilettet er beskedne opholdsfaciliteter til formålet. Det vurderes, at der ved denne tilladelse ikke er risiko for en uønsket præcedens, da brugergruppen og formålet for det ansøgte er veldefineret, velorganiseret og unik. Kommunen har i sin behandling af den konkrete sag lagt vægt på: at det ansøgte er et anerkendelsesværdigt projekt, hvor især de rekreative, sociale og menneskelige hensyn varetages. at det ansøgte er til brug for en større, velorganiseret organisation/lokalforening. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

8 at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med retningslinjerne i Kalundborg Kommuneplan at det ansøgte vurderes at være af underordnet betydning for naboerne. at der, ved denne tilladelse, ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage. Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9, skal landzonetilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering den 9. marts 2015 på Kalundborg Kommunes hjemmeside. Med venlig hilsen Anna Slavensky Civilingeniør Bilag: Oversigtskort over ejendommen. Bilag 1 og 2, som angiver arealer for placering af toilet og parkering. Tegningsmateriale fra ansøger. Kopi af denne afgørelse sendes til: Til ejer af Spangvej 8, 4593 Eskebjerg Til rådgiver, Steffen Holberg, steffen@heltude.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnkalundborg-sager@dn.dk DN Kalundborg, ladefoged@ladefoged.nu Museum Vestsjælland/Kalundborg Museum, plan.nyeretid@vestmuseum.dk Museum Vestsjælland, plan@vestmuseum.dk Friluftsrådet, kreds14@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, DOF Vestsjælland, kalundborg@dof.dk Danmarks Jægerforbund, hchr@ofir.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Vestsjællands Landboretudvalg, mw@adv-s.dk Dansk Botanisk Forening, nbu_sj@botainskforening.dk Bygge Information A/S, mette.fogh@byggeinformation.dk Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

9 Klagevejledning efter planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over landzonetilladelsen og de vilkår, der er knyttet dertil. Ret til at klage har, i medfør af planlovens 59, ansøgeren selv, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, samt lokale foreninger og enhver med væsentlig interesse i sagens afgørelse. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, samt landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klager skal indgives via Klageportalen. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber. Det koster 500 kr. at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Pengene refunderes, hvis der du får medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og miljøklagenævnets hjemmeside Nærværende afgørelse er offentligt meddelt d. 9. marts 2015 og klagefristen udløber 4 uger herefter. Hvis denne afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er modtaget, jf. 62, stk. 1 i planloven. Kon takt Sagsansvarlig: Anna Slavensky Teknik og Miljø Anna.Slavensky@kalundborg.dk Telefon, direkte: Telefontid: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400Kalundborg Telefon, omstilling: /9

10 WebGIS - Kalundborg kommune Målforhold Dato 1: Signaturforklaring Kalundborg Kommune, Danmarks Arealinformation, Geodatastyrelsen Matrikelskel af vejledende karakter Intern vej optaget i matriklen Privat brønd Beskyttelseszone for privat brønd Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø

11 WebGIS - Kalundborg kommune Målforhold 1:500 Dato Kalundborg Kommune, Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring Matrikelskel af vejledende karakter Intern vej optaget i matriklen

12 Bilag 2 WebGIS - Kalundborg kommune Arealangivelse af, hvor muldtoilettet kan placeres i overensstemmelse med landzonetilladelsen. Målforhold Dato 1: Signaturforklaring Kalundborg Kommune, Danmarks Arealinformation, Geodatastyrelsen Matrikelskel af vejledende karakter Intern vej optaget i matriklen Privat brønd Beskyttelseszone for privat brønd Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø

13 WebGIS - Kalundborg kommune Målforhold 1:2267 Dato Geodatastyrelsen, Danmarks Arealinformation, Kort & Matrikelstyrelsen Signaturforklaring Matrikelskel af vejledende karakter Intern vej optaget i matriklen Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø

14 Veteranshelterne. Form, mål og situationsplan. De tre sheltere tænkes placeret på matr. nr. 9 Torpe By, Bregninge Sogn. Spangvej 8, 4593 Eskebjerg ejet af Mads Møller. Mads Møller er ligeledes ejer af nabomatriklen. nr. 14b samt nr. 8a. I praksis er der intet skel mellem de to matrikler, da de dyrkes sammen. Arealet hvor shelterne ønskes placeret er landbrugsjord i drift som græsningsfold. Placeringen tænkes lavet omkring en central bålplads. Afstand fra skel, matr. nr. 14b til nærmeste tagudhæng vil være 2,5 meter. Den indbyrdes afstand mellem shelternes taghjørner vil være 5 meter. Afstanden til 3-området/ overdrev (markeret med orange) vil være ca. 10 meter. De tre sheltere er her angivet ved deres tagflader. Arealet af selve shelteret er 9,9 kvm. Der tænkes ikke opført brændeskjul, da brænde vil kunne opbevares under shelterne. Målestok 1: 650 Se endvidere vedlagt oversigtskort i PDF fra WebGIS, Kalundborg Kommune. De tre sheltere vil blive opført i heltømmer af stammer af afbarket rødgran med træets naturlige overflader. Hver shelter placeres på en fundament af 4 kampesten som findes lokalt. På tagene vil der blive lagt græstørv med den lokale flora.

15 Målestok 1:25 Målestok 1:30 På vegne af De Blå Baretter, Nordvestsjælland. Steffen Holberg Godthåb Mølle

16 Veteranshelterne med mål og målestoksforhold. Gavl, Målestok 1:25 Grundplan, Målestok 1:50 Steffen Holberg Godthåb Mølle

17 Opstilling af Solmult i kalmar over hul. Solmulten fungerer ved hjælp af sol og vind, der skaber vakuum under toilettet. Placeringen er derfor afgørende for at den fungerer efter hensigten. Da sydvestenvinden er mest fremherskende skal den helst placeres som vist på tegningen. Bemærk forskellen i siderne af hullet. Hullet skal graves så dybt som muligt for at kunne bruges længst muligt på samme sted. Når hullet er fyldt flyttes huset. Tiden for dette afhænger dels af antal brugere, men især af drænforholdene på stedet, da det er urinen, der fylder mest. Forside med døren Bagsiden af Solmulten. Det er helt afgørende for Solmult-princippet at Solmultene er opstillet således at der KUN kan tages luft ind gennem sædet i toilettet. Selve Solmulten er bygget som et lukket system, men man skal selv sørge for at der ikke kan suges falsk luft ind forneden ved jorden. Der følger derfor en særlig ramme med, som skal samles som vist. Solmulten hviler over hullet på de to lange stykker 4 x 4 på 180 cm og de to korte på 90 cm sættes ind i mellem og fæstes med lange skruer. Der er ingen belastning på dem, så skal bare holdes på plads. De lange bærende stykker bør hvile på et fast underlag,- fliser eller sten. Hvis Solmulten står et udsat sted for vind og vejr skal den fæstes til jorden. Dette gøres ved at grave/ banke pæle ned i hjørnerne af hullet, således at bundrammen kan skrues fast til disse pæle. Pælene saves til efter behov. Bundrammen er i trykimprægneret træ for at den skal holde i hele Solmultens levetid, hvorimod de nedrammede pæle er i lærk/douglas og efterhånden vil rådne væk, når hullet en gang fyldes til.

18 Når bundrammen er placeret rigtigt og skruet fast til de lodrette pæle sættes selve Solmulten over og skrues fast til bundrammen, så de ikke blæser omkuld ved storm. Brug de medfølgende skruer på 120 mm (torx 20) og evt. 150 mm (torx 30) De to korte stykker i bundrammen samles med 150 mm skruer (torx 30) gennem de to lange. Én skrue i hver er nok, da de to korte stykker ikke bærer Solmulten, men tjener til at lukke lufttæt til jorden. NB: Fra november 2014 er Solmultene forsynet med et selvvirkende dørlukke fremstillet til formålet. For at døren skal falde i af sig selv, kan det være en god idé at bundrammen ikke står vandret, men lidt skråt bagud. Steffen Holberg Godthåb Mølle November 2014.

19 Solmult i kalmar mål Steffen Holberg marts 2012

20 Væsentlighedsvurdering af shelters opstillet vest for Kaldred i Natura 2000-område nr. 154 DATO 4. marts 2015 SAGSNR NOTAT Baggrund for vurderingen Der er ansøgt om at anlægge en shelterplads med tre shelters på matrikel nr. 9 Torpe By, Bregninge, med tilhørende multtoilet på samme matrikel eller nabomatriklen nr. 4b. Begge matrikler hører til ejendommen Arnakkehøj på adressen Spangvej 8, 4593 Eskebjerg. Et anlæg af karakter som det ansøgte kræver en landzonetilladelse, og da shelterpladsen er lokaliseret indenfor et Natura 2000-område, skal kommunen sikre varetagelsen af områdets beskyttelsesinteresser når der træffes afgørelse om tilladelse, dispensation m.m. Det pågældende Natura 2000-område nr. 154, Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Banke udgøres på den konkrete matrikel af EU-Habitatområde nr. 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig og af EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 99, Saltbæk Vig. De konkrete områder er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, se udpegningsgrundlag nedenfor. Beskrivelse af lokaliteten og dennes omgivelser Matriklen ligger på vestsiden af Kaldred ferieby og grænser til det inddæmmede område Arnakke Bugt, der blev helt afvandet i forbindelse med landvindingsprojektet for Saltbæk vig. Matriklens nordvestligste del ligger mellem kote 0,0 og 0,5 m og var del af strandarealet før landvindingen. I dag er der opstået et moseareal på denne laveste del af matriklen, et overdrevsareal findes umiddelbart syd for mosen på terrænet henover en gammel, lav kystskrænt. Både overdrev, mose, eng og søer på matriklen er omfattet af den generelle 3-beskyttelse i naturbeskyttelsesloven. I nærområdet, ikke mindst ved selve Saltbæk Vig og i hele den sydlige del af Arnakke Bugt, findes vidtstrakte naturområder med strandeng, overdrev, rørskove og skovsumpe, til dels med åbne vandflader i form af gamle tørvegrave og andre damme. Beskrivelse af projektet for shelterplads Den ansøgte shelterplads ønskes placeret lige syd for overdrevet, se rød plet på kortet herunder, med multtoilet opstillet indenfor en afstand af ca. 50 m. Evt. parkering i forbindelse med anvendelsen af shelterpladsen vil ske i tilknytning til bygningen på vestsiden af stikvejen, overfor markeringen 'Arnakkehøj'. Det skal bemærkes at både parkering, shelters og multtoilet vil befinde sig udenfor 3-arealer, hvorfor 3- dispensation ikke er fornøden. Som ansøger står Lokalforening Nordvestsjælland under veteranorganisationen "De Blå Baretter". Brugergruppen for shelterpladsen, der har fået stillet arealet til rådighed af lodsejer i weekenderne, vil primært bestå af soldaterveteraner med et behov for at søge ro og rekreation i naturen. Kontakt Sagsansvarlig: Peter Jannerup Teknik og Miljø Peter.Jannerup@kalundborg.dk Telefon, direkte: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Telefon, omstilling: /8

21 NOTAT Oversigtskort på baggrund af kommunens luftfoto fra 2014 med røde matrikelskel, højdekoter med 0,5 m interval og skraverede 3-arealer. Placeringen af den ansøgte shelterplads i et relativt åbent, fyretilplantet areal er markeret med rød cirkel. Bemærk det 3-beskyttet overdrevsareal (skraveret orange) umiddelbart nord for placeringen, desuden findes på matriklens nordlige del beskyttet mose (brun), eng (lysegrøn) og søer (blå skravering). Bemærk også den skrå, nordvestlige skellinje af matrikel 9, der følger en grøftning ydersiden af det lave dige ind mod Arnakke Bugt. Natura 2000-området omfatter hele kortudsnittet, de dele af naturarealerne der er kortlagt som habitatnatur (= skovnaturtyper) som led i DEVANO-programmet er vist med udfyldt grøn farve. Åbenbart er størstedelen af mosearealerne tilsammen med eng- og overdrevsarealerne og 3- beskyttede søer kke kortlagt som habitatnatur på nuværende tidspunkt. Påvirkning af naturtyper på habitatområdets udpegningsgrundlag Nærmeste areal med en kortlagt habitatnaturtype (type 91E0, elle- askesump) findes ca. 150 m mod vest, desuden findes ca. 340 m mod øst et andet, kortlagt skovmoseparti (type 91D0, skovbevoksede tørvemoser). 2/8

22 De nærmeste, lysåbne naturtyper findes ca. 925 m mod vest indenfor Bregninge Å/landkanalen rundt om Saltbæk Vig, her er der tale om en fantastisk værdifuld mosaik af rigkær, strandeng og overdrev, nærmeste kortlagte sønaturtype ligger ca. 1,1 km mod nordvest, desuden er fire søer på nabomatriklen mod øst kortlagt som levested (se nedenfor), som led i denne kortlægning er de betegnet som søtype NOTAT Hvor f.eks. søtype 3150, næringsrig sø godt kan være forbigået på matrikel 9 pga. manglende kortlægning af søerne, herunder f.eks. den 3-beskyttede sø ca. 35 m nord for den planlagte shelterplads, er det med kommunens kendskab til området formentlig sandfærdigt, at matriklens mose, eng og overdrev ikke lever op til definitionerne for de lysåbne habitatnaturtyper. Det er derfor kommunens vurdering, at der ikke er oversete naturtyper, der kunne overlappe med det ansøgte, og at det ansøgte heller ikke vil kunne påvirke de kortlagte naturtyper på afstand f.eks. ved direkte afsætning eller udledning af stoffer til arealerne, herunder fra multtoilettet, eller indirekte med støj o.a. forstyrrende effekt. I den indeværende handleplanperiode ( ) 1 er der, udover en sikring af driften på allerede kortlagte arealer, fastlagt en indsats for udvidelse af naturarealer med 1-5 ha, så dette udvidede areal med tiden kan opnå status som f.eks. overdrevsnaturtype. Kommunen vurderer med en foreløbig opgørelse, at denne indsats er opfyldt på arealer andetsteds i Natura 2000-området, og det ansøgte vil derfor ikke virke som en hindring i arbejdet med handleplanen. Der er ikke fastlagt nogen indsats i forhold til søer i handleplanen, bortset fra gravning af klokkefrø-damme på Nekselø. Kommunen vurderer samlet set at det ansøgte ikke vil påvirke naturtyperne, hverken positiv eller negativ retning, og heller ikke vil forsinke processen hen imod at opnå målsætningen indenfor natura 2000-området, i sidste ende god bevaringstilstand for alle naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Påvirkning af arter på og udenfor udpegningsgrundlaget, jf. habitatdirektivet Odderen menes at færdes langs Bregninge Å/landkanalen, dvs. i nærområdet til matriklen, imens den relativt vidt udbredte art stor vandsalamander godt kunne være til stede i søer og moseområder på selve matriklen, selv om dette ikke er konstateret, se nedenfor. Derimod findes alle tre arter af vindelsnegle og orkideen mygblomst på de kortlagte og meget værdifulde engområder indenfor landkanalen, hvor kommunen som nævnt under behandlingen af naturtyperne vurderer, at ingen direkte eller indirekte påvirkning vil ske, dermed sker der heller ikke nogen påvirkning af disse arters levesteder. Odderen er relativt følsom over for forstyrrelser, men kommunen vurderer at shelterpladsen, med en primær brugerkreds bestående af krigsveteraner og aktiviteterne på pladsen derfor som udgangspunkt med en fredelig, ikke-støjende karakter, ikke vil forstyrre arten på en afstand af over 900 m. Det må dertil regnes som tvivlsomt om arten vil færdes tættere på shelterpladsen, f.eks. i landkanalen til Arnakke Bugt, og her vil blive forstyrret, også fordi områdets skovsumpe er så utilgængelige og rummer så mange skjul, at det er tvivlsomt om der reelt vil opstå konfrontationer og/eller konflikter imellem odderen og brugerne af shelterpladsen. 1 Natura 2000-handleplan. Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Natura 2000-område nr. 156, Habitatområde nr Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen /8

23 Der er i handleplanen fastlagt en indsats for at skabe 2-8 uforstyrrede levesteder og faunapassager til odder. Levestederne tænkes primært placeret i skovsumpe langs Bregninge Å/landkanalen og deres udvælgelse vil ikke blive hindret eller vanskeliggjort af det ansøgte. NOTAT Stor vandsalamander er ved seneste DEVANO-kortlægning eftersøgt i fire småsøer umiddelbart øst for matriklen i forbindelse med vurdering af levesteder for arten. Selv om dens tilstedeværelse ikke blev dokumenteret ved kortlægningen kan arten meget vel være overset i området nær den ansøgte shelterplads. Arten kan typisk opholde sig i fugtige skov- eller havepartier og i rørskovsarealer, navnlig mindre størrelser af klarvandede søer anvendes som yngledam. Denne forekomst deler salamanderen med den vidt udbredte art spidssnudet frø, der ikke er på udpegningsgrundlaget, men er anført på habitatdirektivets bilag IV og derfor en strengt beskyttet art. Begge paddearter vurderes at være upåvirkede af de planlagte aktiviteter, da aktiviteterne ikke berører arealer med mose eller skovsump. Der er ikke fastlagt nogen indsats for de nævnte paddearter i den gældende handleplan, da der alene er fastlagt det generelle mål om gunstig bevaringsstatus for flertallet af udpegningsgrundlagets arter. Påvirkning af fuglearter på fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag Af fugle på udpegningsgrundlaget kan trækfuglene sangsvane, grågås og sædgås tænkes at færdes i nærområdet til imens arterne klyde og krikand er knyttet mere snævert til vandfladen og mudderbanker i Saltbæk Vig og derfor ikke vil blive påvirket. De nævnte gæs og svaner er i træk- og vintersæsonen afhængige af græsmarker eller marker med vintersæd til fødesøgning, og fødesøgningsområderne skal desuden have karakter af åbne arealer uden hegnslinjer, skovplantninger og andet dække, der kan give skjulesteder for ræve og andre rovdyr. Af den årsag vurderer kommunen ikke at terrænet på matrikel 9, med det store indhold af plantet og selvsået trævækst, og desuden med jævnlig, menneskelig aktivitet (herunder formentlig jagt), er af værdi som fødesøgningsområde. Følgelig vil anlæggelse af den ansøgte shelterplads heller ikke give forstyrrelser af trækfuglene. Rørhøg, der er optaget på udpegningsgrundlaget som ynglefugl, er afhængig af et større, uforstyrret rørskovsareal til sit redested. Det er kommunens vurdering at de mindre områder med rørsump, der findes på matriklen, ikke er store nok til at leve op til disse krav. Arten kan derimod muligvis yngle i den sydlige del af Arnakke bugt, på en afstand af over 350 m til den ansøgte shelterplads, og yderligere adskilt fra denne af tæt skovsump. For andre rovfugl (havørn) anbefales en uforstyrret zone på 500 m omkring reden 2, praksis vides dog at være etablering af 300 m spærrezone fra reder i skov og 500 m over åben vandflade. Kommunen vurderer på denne baggrund, at aktiviteterne på shelterpladsen ligger så langt fra en eventuel yngleplads for rørhøg, at arten ikke vil blive påvirket. 2 jf. Søgaardet.al.: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. - Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser /8

24 Det kan tilføjes at seneste basisanalyse 3 nævner tre mulige ynglesteder for rørhøg, dels på Nekselø og dels omkring Grevens Sø og ved fiskedammene indenfor landkanalen omkring Saltbæk Vig, altså steder relativt fjernt fra det ansøgte shelterplads, og at basisanalysen desuden nævner, at forstyrrelseseffekter og fordeling af trækfugle ikke overvåges. NOTAT Konklusion: Naturtyper og arter omfattet af EU-direktiverne for habitatbeskyttelse og fuglebeskyttelse vil ikke blive påvirket negativt i Natura 2000-område nr. 154 ved at give den nødvendige landzonetilladelse til etablering af shelterplads med den deraf følgende aktivitet på matr. nr. 9 Torpe By, Bregninge, inklusive multtoilet på samme matrikel eller nabomatriklen nr. 4b. 3 jf. Natura 2000 basisanalyse revideret udgave. Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å. Natura 2000-område nr Habitatområde nr Miljøministeriet, Naturstyrelsen, dec /8

25 Udpegningsgrundlag for Internationale Naturbeskyttelsområder / Natura 2000-områder i Kalundborg Kommune Internationale Naturbeskyttelsområder dækker i Danmark over tre områdekategorier: RAMSARområder, EU-Fuglebeskyttelsesområder og EU-Habitatområder. De to sidstnævnte kaldes under et for Natura 2000-områder og har et større eller mindre arealmæssigt sammenfald. Samtlige RAMSAR-områder er også udpeget som EU- Fuglebeskyttelsesområder. NOTAT Bestemmelserne for de Internationale Naturbeskyttelsområder er fastlagt i den mellemstatslige RAMSAR-konvention der beskytter (vand-)fugle på verdensplan og i EU's Fugle- og Habitatdirektiver, der beskytter særlige og sjældne naturtyper og arter af fællesskabsbetydning. På nogle felter er bestemmelserne strammere i RAMSAR-områder end i Natura 2000-områder, og beskyttelsen af nogle arter efter Habitatdirektivet rækker udover Natura 2000-områderne: De såkaldte Bilag-IV-arter er strengt beskyttede overalt på deres levesteder. Mere information kan findes på Naturstyrelsens Hjemmeside: Oversigtskort over Natura 2000 områderne i Kalundborg 6/8

26 Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsområde i Kalundborg Kommune: Habitatområde nr. 135: Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) (ny udpegning pr. marts 2008) NOTAT 1014 Skæv vindelsnegl (Vertigo angustior) (ny udpegning pr. marts 2008) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) (ny udpegning pr. marts 2008) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1188 Klokkefrø (Bombina bombina) 1355 Odder (Lutra lutra) 1419 Enkelt månerude (Botrychium simplex ) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (ny udpegning pr. juli 2009) 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev (ny udpegning pr. juli 2009) 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden (ny udpegning pr. juli 2009) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger (ny udpegning pr. juli 2009) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand (ny udpegning pr. marts 2008) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 7/8

27 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (ny udpegning pr. dec. 2012) NOTAT 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7230 Rigkær 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser (ny udpegning pr. dec. 2012) 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (ny udpegning pr. marts 2008) * angiver de særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede arter og naturtyper). Udpegningsgrundlag for Internationalt Naturbeskyttelsområde i Kalundborg Kommune: EU-Fuglebeskyttelsesområde SPA 99: Saltbæk Vig (del af RAMSAR-område nr 18) Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Andre arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Sangsvane T F2, F4 Rørhøg Y F3 Klyde (ny T F3 udpegning pr. dec. 2012) Grågås T F4 Sædgås T F4, F7 Krikand T F4, F7 Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand. F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området ved at være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende antal. F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende Bilag I ynglefugle som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade. For mere fåtallige Bilag I trækgæster, hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller mere af den nationale bestand. F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger. F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark. F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 8/8