Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere"

Transkript

1 IFS, Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere 18. marts 2015 v/ Louise Brückner Wiwe

2 Kl Louise Generalforsamling Middag Kl Louise

3 Hvad laver jeg her?

4 Det kan vi ikke nå, så jeg håber min vinkel giver mening. Socialpsykiatrimedarbejdere gætter jeg på. Vi ringede og spurgte: Ledere Sosu-hjælpere Sosu-assistenter Pædagoger psykologer Sygeplejersker m.v.

5 Jeg har fungeret i neuropsykologien siden 1991 Blev specialist i (voksen) neuropsykologi i 2000 Blev supervisor i neuropsykologi i 2002 Blev supervisor i psykopatologi i 2006 Blev specialist i psykopatologi i 2013 Har siden 2000 fungeret i retspsykiatrien, halvtids til 2008 Har fra været chefpsykolog på Aleris-Hamlet Har siden juni 2010 haft egen praksis Brückner Praksis, Aarhus Blev i 2014 VISO-leverandør Særinteresser: hjernen Unge, kriminelle, anden etnisk herkomst end dansk, misbrugere sære mennesker Danmarks 1-2% dårligst fungerende mennesker

6 Omlægninger Hjemtagninger Økonomi Borgere og pårørende presses ud over kanten Redefinering af opgaver i botilbud ( revl og krat -institutioner) Massivt misbrugende borgere, der kan ødelægge alt Økonomi Hvor er borgerne henne i alt dette her, hvor er retten til at blive? Sagsbehandlerne sagsbehandleren sagsbehandlerne Økonomi Rehabilitering og recovery, er det ikke det vi hele tiden har gjort? Økonomi Økonomi

7 En glad, men presset mand Bekymret for borgerne Bekymret for alt det der sker Bekymret for de svageste, der ikke kan kæmpe selv Jeg er også bekymret for de svageste, der ikke kan kæmpe selv. Det er vi vel alle, men jeg vil gerne, at vi er det mere kvalificeret.

8 1. Borgerudredninger/beskrivelser der bidrager til overblik og argumentation for tilbuds relevans og nødvendigheden i at sige nej tak 2. Forløbsbeskrivelser fra hjemmeside til indflytning, faldgruber og overvejelser ift. målgruppe 3. Den nye institutions-/bosteds-borgergruppe og hvad man som institution kan bidrage med 4. Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor

9 Socialpsykiatri, hvad er det?

10 Sociale tilbud der tilbydes indenfor psykiatriens rammer. de sociale tilbud som ydes borgere med sindslidelser, som ikke kan få deres behov opfyldt i de eksisterende tilbud. Socialpsykiatrien blev med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 helt primært en kommunal opgave, idet kommunerne både har myndigheds-, forsynings- og finansierings-ansvaret. Tilbuddene omfatter primært botilbud af forskellig slags, være- og aktivitetssteder, beskyttet beskæftigelse og kontaktpersonordning, og de etableres i henhold til Servicelovens bestemmelser ( ) i lighed med tilbud til andre handicapgrupper. Socialpsykiatriens rolle har traditionelt set været at træde til med tilbud, når psykisk lidelse var blevet en realitet i personens liv og kun i forhold til voksne fra 18 år og opefter. Den primære målgruppe var fra starten borgere med psykiske/psykiatriske lidelser, som ikke uden støtte kunne få hverdagen til at fungere.

11 Socialpsykiatrien blev etableret i starten af 1990 erne. Den opstod i forlængelse af en af-institutionalisering af psykiatrien i slutningen af 1980'erne, der skete for at fremme borgernes inklusion i lokalsamfundet. Det betød, at mange sengepladser blev nedlagt og at socialpsykiatrien blev en realitet i amter og kommuner. Samtidig med, at kommunerne blev inddraget, voksede den politiske opmærksomhed og interesse for området. Det kom blandt andet til udtryk ved en folketingsdagsorden i 1991 om forbedring af sindslidendes levevilkår gennem øget ambulant behandling og flere bo- og omsorgstilbud. Den såkaldte "Storbypulje" blev etableret i 1993 og pengene blev brugt til at etablere tilbud som: væresteder, botilbud og støtte- og kontaktpersonsordninger. Siden er fulgt flere initiativer fra regeringer, ministerier og styrelser. I 1995 var der etableret botilbud i alle regioner. I 1998 blev Serviceloven vedtaget og med denne fulgte tilbud til borgene om individuelle handleplaner. Begyndelsen på socialpsykiatri var på mange måder kendetegnet ved summen af de tilbud, der var til mennesker med sindslidelser, snarere end som et fagområde med udgangspunkt i den enkeltes behov og menneskerettigheder.

12 Omkring år 2000 udfordrede især bruger- og pårørendeorganisationer den gængse forestilling om, at sindslidelser er kroniske. Internationale undersøgelser - primært i forhold til personer med diagnosen skizofreni dokumenterede, at over halvdelen af denne gruppe havde mulighed for at komme sig helt eller delvist af deres sygdom også kaldet recovery. Recovery, som altså dækker over den proces det er at komme sig efter psykisk sygdom, var med til at skabe et paradigmeskift i psykiatrien og i socialpsykiatrien med en øget erkendelse af et behov for en mere systematisk faglig interesse for brugernes/patienternes udviklingspotentialer. Erkendelsen af, at psykiske lidelser ikke længere er kroniske har haft indflydelse på selve tilgangen til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser.

13 Samtidig med, at recoverytilgangen voksede frem, begyndte man også at tale om rehabilitering. Recovery og rehabilitering er en slags yin og yang. Rehabliteringsbegrebet dækker over bedringsprocesser en samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk, hvor formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering indebærer et helhedssyn og en koordineret indsats for den enkelte borger. Patricia Degan (1988) skelner mellem rehabilitering og recovery på denne måde: "Recovery er den enkelte brugers egen gennemlevede proces, mens rehabilitering refererer til de værktøjer og støtteforanstaltninger som de professionelle stiller til rådighed. Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer: Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer, tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.

14 1. januar 2007 kom kommunalreformen. Kommunerne fik nu det fulde ansvar for socialpsykiatrien i forhold til myndighedsudøvelse, forsyning og finansiering. Misbrugs- og hjemløseområdet blev samtidig en kommunal opgave. Kommunalreformen anslår, at regioner og kommuner sammen skal udarbejde sundhedsaftaler, som efterfølgende skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Via sundhedsaftalerne skal det gøres klart, hvordan samarbejdet i regionen skal foregå omkring borgere med sindslidelser. Alle regioner skal desuden udarbejde psykiatriplaner. VISO blev dannet i 2007, med amternes nedlægning. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen.

15 Skrevet af Johanne Bratbo (min tidligere chef, formand for psykologforeningen, men hvornår?) Og lidt Jens Mogensen (min nuværende chef i VISO).

16 Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer: Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer, tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.

17 Hvilke?

18 Jeg har to kæpheste (mindst.) Samarbejdet tager vi før middagen Borgeren tager vi efter middagen

19 Målgruppehysteri (bliver et af årets nye ord) Hvis vi kun vil det publikum vil, vil vi ingenting. Hvis vi vil være noget for alle, bliver vi til sidst ikke noget for nogen. Tilbage til langsomheden! TING TAGER TID (Louise) Flemming Friborg, direktør, Glyptoteket

20 Borger skal placeres ved botilbud. Husk i det følgende at min virkelighed er de virkeligt bøvlede sager og tage det I kan bruge!

21 Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer: Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer, tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.

22 Når man kan udgangspunkt i sit eget, og spørge ind til specifikke problemstillinger, man står i SELV. FACEBOOK spørgegruppe, var der de virkelig rykkede. Casebaseret undervisning teori flettes med praksis. REDSKABER efterspørges hver gang jeg er ude. Den type borgere, jeg skal klæde andre på til findes der ikke redskaber til. Der er den enkelte medarbejde redskabet og medarbejderne omkring borgeren er dem er udfærdiger BOGEN om borgeren.

23 PÅSTAND: Specialister bliver der stadigt færre af og dem der virkelig kan noget er dyre. PÅSTAND: der er langt mellem de gode beskrivelser Det ville være skønt om tilbud fik en egen stolthed i at blive/være gode til at læse om deres borgere at beskrive deres borgere at skrive om deres borgere At forberede sig på specialisters komme Så ville specialister kunne nå flere, og noget ville løse sig af sig selv, så specialist-magi ikke er nødvendig! Det er helt nødvendigt ift. rehabilitering og recovery.

24 Boksmodellen

25 Hjerne IQ Kognitiv formåen Eventuelle skader på hjernen Opvækst, tilknytningsfigurer og traumer Personlighed Psykiatrisk lidelse Pågående misbrug

26 Baggrund - dispositioner - tidlige år, udvikling - tidlige år, socialt (traumer og netværk) IQ Personlighed Psykiatri Kognition Helbred Misbrug Hvad er min opgave? Kriminalitet

27 Hvad har I adgang til og hvad er vigtigt for Jeres praksis?

28 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad ved man om familie og pårørende Hvor veluddannede er de? Hvad er deres værdier? Skal kulturel baggrund tænkes ind? Hvilke forventninger er der til borgeren? Hvilke forsvarsmekanismer anvender de?

29 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad har de i familien? Psykoser Maniodepressive psykose, Skizofreni Affektive tilstande Depression og angst Personlighedsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser Misbrug PTSD hos familiemedlemmer

30 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad har borgerens hjerne været udsat for? Opvækstvilkår Omsorgssvigt Psykisk Fysisk Seksuelle Traumer Alder ved skade Art (dødsfald, overgreb, brand osv.) Mange skift Flyttet meget Mange skoler Forældres partnere Hvordan har man tacklet kriser

31 Hvor sårbare spædbørn er?

32 Herved indlæres / erhverves: Evne til at knytte sig til andre At kunne indleve sig i andre Udvikle skam og skyldfølelse Koncentrationsevne Normale hæmninger UDVIKLES I 0-3 ÅRS ALDEREN I DEN NORMALE, DAGLIGE MOR/BARN-KONTAKT.

33 Menneskets barn er nødt til at fødes for tidligt, fordi dets hjerne vokser så meget i de første 3 år, at det har 80% af voksenvægten i 3 årsalderen. Men venter moderen så længe med at føde barnet, så det ikke er så sårbart, kan det ikke komme ud, da dets hoved er for stort. Det betyder at barnets nervesystem er ekstremt sårbart og mere afhængigt af nærværende omsorgspersoner end noget andet væsens. Kontakt og berøring er det væsentligste.

34

35

36

37

38

39 En almindeligt fungerende mor vil Skabe et stabilt indfølende og korrekt aflæsende miljø for barnet Søge at få dets opmærksomhed Lege med det Holde om det Tale med det Berolige det Give relevante tilbagemeldinger på dets udbrud (tolke gråd, sult, søvnighed, vrede, glæde osv. korrekt)

40 At have øjenkontakt At have social kontakt At mærke sig selv At aflæse sig selv korrekt Følelsesmæssig og erkendelsesmæssig proportionssans Skelne mellem fantasi og virkelighed (løgnens vugge) Opfatte nuancer og blandede følelser Tryghed og empati At koncentrere sig om andre mennesker i længere tid Følelsesmæssig binding til andre At det kan stole på andre At andre løser problemer/opfylder behov

41 Understimulation giver for lav aktivitet, hvilket fører til at barnet konstant søger selv at skabe aktivitet ved at være hyperaktivitet samtidig med at det ikke kan bremse sine aggressive følelser og impulser. Barnet kopierer moderens mønstre og er hun depressiv med lav aktivitet i venstre frontallap kan det ses afspejlet i barnets hjernemønstre og adfærd.

42 Barndommen varer i generationer

43 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Borgerens livsforløb Pårørendes bidrag Forsøg på selvstændig livsførelse Institutionstilknytninger Hvad har andre erfaret? Institutionsanamnese Hvad har virket og hvad har ikke virket? Livslinje særligt sårbare perioder?

44 Her skal man dog medtænke at hjernen forud for skaden kan have haft meget forskellige vilkår. Forældres og omsorgspersoners indsats i de tidlige år er afgørende for hjernens formåen.

45 Basis for evne til at fokusere og fastholde opmærksomhed Basis for personligheden Basis for empatiformåen Basis for evne til selvberoligelse Basis for mentaliseringsevne Basis for konsekvensberegning Basis for risikovurdering Basis for alle varianter af psykiske lidelser Basis for mange af de neurologiske og autistiske forstyrrelser (OCD, Tourette, NLD, GUF og GUA)

46 TIDSPUNKT I LIVET ER AFGØRENDE FOR HJERNESKADERS FØLGER. 0-3 år, alle motorveje til frontallapperne tegnes op og de væsentligste bropiller etableres. 3-7 år, relations-sidevejene asfalteres. 7 år til pubertet, der tromles, sættes autoværn op og males hvide striber. pubertet, der ryddes op efter vejarbejdet, alle sideveje, der ikke blev asfalteret sorteres fra, og vejens kvalitet afprøves for alvor. pubertet til færdig hjerne, gid nogen havde lavet de veje ordentligt fra starten års alderen, der gennemføres lidt reparationer af huller, det næste lag asfalt gør vejgrebet bedre. Er det en tysk autobahn, en enkelt Storebæltsbro, smalle brolagte, ensrettede gader eller junglestier med usikkert forløb og usynlige kanter?

47

48 Påstand: Kun når det var helbreds- eller relationstruende. Og du har endda fuldgod hjerne!

49 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ ( harddisc ) Personlighed Psykiatri Kognition Helbred Misbrug Er IQ påvist ved psykolog? Er IQ-profilen meget skæv? Hvad siger dagligdagen? Hvilke mål har I uden testning? Familiens IQ Skolegang Uddannelsesforsøg Erhvervstilknytninger Interesser/hobbies? Kriminalitet

50 Der er mange meninger om hvad intelligens er, og om hvordan man måler den. IQ er den klassiske måde at måle intelligens på. Intelligens: Evnen til effektivt at tilpasse sig sine omgivelser, enten ved at ændre sig, ændre omgivelserne eller finde nye omgivelser.

51 Under IQ 70: Meget lavt IQ 70-90: Lavt IQ : Normalt IQ : Højt IQ 130 og derover: Meget højt (Mensa kræver IQ > 130) ICD-10: normal IQ Inferiør/debil: IQ Let mentalt retarderet: IQ 50-69

52 IQ UDVIST OVER LIVET Baggrund (hvad har de at gøre godt med generelt?) Hvordan har forældre og søskende klaret sig? Hvordan har skolegangen været Specialundervisning? Hvor mange års skolegang Var der fag de holdt af hvorfor, hvorfor ikke? Hvad ville de gerne være? Anden uddannelse, hvordan er det gået? Kørekort Militæret Indlærings situationers krav, hvordan har de honoreret dem? Ansættelser? Fritidsliv (afspejler både intelligens og generelt overskud)?

53 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition ( styreprogrammer ) Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad er kognition? Vågenhed/arousal/energi (for lidt/for meget) Sansning/integration Tempo Spændvidde Koncentration/opmærksomhed Indlæring verbalt/visuelt Hukommelse verbalt/visuelt Eksekutivt, eller frontalt Mentalisering/selvvurdering Justering/udvikling

54 Kognition betyder tænkning Kognitive funktioner er tænkningens byggesten Kognitive funktioner omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer De kognitive funktioner kan påvirke af mange forhold Alle mennesker har kognitive styrker og svagheder Kognition er ikke det samme som intelligens, men kognitive vanskeligheder kan hæmme en persons evne til at udnytte sin intelligens. Louise Meldgaard Bruun og Krista Nielsen Straarup

55 Kognitiv vanskelighed Koncentrationsbesvær Opmærksomhedsproblemer Vanskeligheder med igangsætning Nedsat mentalt tempo Symptom oplevet indefra Jeg kan ikke følge med i samtalen. Jeg kan ikke fastholde mig selv i hele mødet. Jeg kan ikke komme i gang med.. Jeg kan ikke gøre det så hurtigt, som det forventes af mig. Symptom oplevet udefra Han hører ikke efter, hvad man siger til ham. Han virker uinteresseret eller negativt indstillet/ Umotiveret. Han har ikke lyst, selvom han selv var med til at bestemme. Han er langsom og doven eller forsøger bevidst at obstruere.

56 Eksekutive vanskeligheder Defineret ved en samling processer, der håndterer, kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i forbindelse med ny problemløsning. Kolde (dorsolaterale) Ikke affektiv tænkning, arbejdshukommelse, vedvarende opmærksomhed og organisering, strategisk planlægning, målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet. Varme (orbitofrontale) Affektpræget tænkning og omfatter impulsivitet, responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning og moralsk dømmekraft, herunder er de bunden i konsekvensberegning og risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og timing samt evne til at mærke skam og skyld.

57 SELV OG ANDEN: At se sig selv udefra og andre indefra Evnen til at opfatte ydre adfærd som udtryk for indre tilstande (f.eks. tanker, følelser, håb, intentioner, drømme) At forstå misforståelser ( er det her rigtigt eller bare min fantasi? )

58 Det indre er lig det ydre : Følelser og tanker er alt for virkelige, det indre har kraft som det ydre ( jeg føler du hader mig, derfor hader du mig) Intolerant over for alternative perspektiver ( jeg ved det er sådan, ingen skal fortælle mig noget andet ), ikke plads til tvivl, mangel på fleksibilitet Generaliseringer, sort-hvid tænkning ( alle mænd er idioter ) Situationelle/fysiske faktorers påvirkning ( det er kommunens skyld, at jeg har det som jeg har det ) Fokus på uforanderlige personlige egenskaber ( dum, doven ) Negative tanker rettet mod selvet er ALT FOR VIRKELIGE

59 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Husk udtrætning Misbrug Kriminalitet Hvad har hjernen været udsat for? Hvor skadet er hjernen? Kromosomfejl Hjerneskade (hvornår?) Udvikling Psykomotorisk (fin og grov) Sproglig udvikling (forstå og tale) Har hjernen nogensinde haft en chance? Misbrug, stress og sygdom under graviditet Misligehold og mishandling Tegn på fejl ved hjernen Feberkramper Absencer Epilepsi Stofskifte Påvirkethed aktuelt Psykosocialt Misbrug Medicin Smerter

60 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Kognition Alle har personlighed Dannet i udveksling med omgivelserne. Husk temperament og socialiseringbehov. Personlighed Helbred Husk at bemærk, hvad de nogensinde har kunnet. Psykiatri Misbrug? Kriminalitet

61 Fortæl din sidemand, hvad du tror andre vil sige om dig, hvis de skal beskrive dig som person.

62 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Trækkene skal forstyrre personen i at fungere Trækkene skal have været der siden tidlig pubertet Trækkene har typisk givet tydelige problemer fra selvstændighed blev mest påkrævet. Præget af umodne forsvarsmekanismer..

63 Personale Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Maibrit X X Kurt Peter* Janne X X X X X Karen X Dorte* X X Benthe Ulla X X X X X

64 Baggrund - dispositioner - tidlige år, udvikling - tidlige år, socialt (traumer og netværk) IQ Personlighed Psykiatri Hvilke diagnoser har I? Hvad er min opgave? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet

65

66 Hvad er misbrug? Husk alle former for misbrug mad, andre, penge, sig selv. Husk summen af misbrug er ofte konstant, men misbruget får over tid, forskellige ansigter.

67 Misbrug er længerevarende afhængighed af stoffer, hvis mængdeindtagelse ikke kan kontrolleres, og som overstiger mængder, der skønnes normale i kulturen. Stofferne giver en beruselse, hvorved misbrugeren kan leve i sin hverdag i en rus og dermed undgå smerter eller at konfrontere personlige og sociale problemer. Når stofindtagelsen giver enten psykiske, fysiske eller sociale komplikationer i hverdagen, kan man tale om overgang fra stofforbrug til stofmisbrug. Sundhedsguiden

68 Dulme-dæmpe. Fremme-forstørre. Hvad som helst, bare det virker - ikke engang relation til sit stof. Hvad var bedst /det foretrukne og hvorfor? Var han for dum til at kunne finde ud af andet så er det måske nemmere at hjælpe ham.

69 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Kongevejen til personlighed og intellekt/kognition/empati Hvad siger kriminaliteten om IQ og kognition? Hvad siger kriminaliteten om personlighed og empati? Hvad er kriminaliteten tilknyttet/i hvilke sammenhænge opstår den? Hvornår startede det? Hvad har kunnet forhindre/forstærke den?

70 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad er din opgave? Simpelt spørgsmål. Svært at svare på. Et spørgsmål der er kilde til megen vrede, primitive forsvarsmekanismer og selvransagelse, hvor livsindstilling og menneskesyn sættes på prøve. Des mere løst det er defineret, des mere professionel er man nødt til at gå til opgaven. Louise Brückner Wiwe

71 Baggrund Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor IQ Personlighed Psykiatri Kognition Helbred Misbrug Hvad er min opgave? Kriminalitet

72 Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor Hvis man ikke tager sig god tid her, så svigter man alle involverede.

73

74 Nødvendiggjort justeringer i dit daglige arbejde? Er der noget du vil undersøge nærmere? Er der noget du vil gøre anderledes fremover?

75 Louise Brückner Wiwe

76 Louise Brückner Wiwe

77 Tak

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis

v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis 10.15-12.00 Brückner Boksen Desværre ikke tid til hverken pauser (måske en lille en) eller spørgsmål. Man lærer ellers bedst i udveksling, men Powerpoint udleveres

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis

v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis v/ Louise Brückner Wiwe, Brückner Praksis 09.30 09.40 Intro til dagen, deltagerne og underviser 09.40 11.00 Brückner Boksen, Hjernen i borgeren 11.00 12.00 Brückner Boksen, Hjertet i borgeren 12.00 12.45

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser

Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITION - TÆNKNING RESTITUTION EFTER DEPRESSION Funktionsniveau Stemningsleje Kognition Normalt niveau Tid Stress, angst, depression Kognitive

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst

Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Kogni&ve forstyrrelser ved stress, depression og angst Louise Meldgaard Bruun, 2013 Kogni&on? Kogni&on = den menneskelige erkendelse, tænkning og anvendelse af viden Obs Skelnen mellem tænkningens form

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI

Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse, /VS P /VS/HI Horsens Kommunes støtte til borgere med sindslidelse,2015 25.08 2015/VS 27.00.00.00-P22-1-15/VS/HI En indgang i Velfærd og Sundhed En indgang for voksne borgere med sindslidelse til Horsens Kommune på

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

SER DU MIG. Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk

SER DU MIG. Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk SER DU MIG Det adopteret barn I skolen. Næstved 2014. Michel Gorju. Familie & adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk 1 Der foregaaer underlige Ting med dig! Du er Intet, og hedder Intet, og sætter jeg

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere