Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere"

Transkript

1 IFS, Interessegruppen For Socialpsykiatrimedarbejdere 18. marts 2015 v/ Louise Brückner Wiwe

2 Kl Louise Generalforsamling Middag Kl Louise

3 Hvad laver jeg her?

4 Det kan vi ikke nå, så jeg håber min vinkel giver mening. Socialpsykiatrimedarbejdere gætter jeg på. Vi ringede og spurgte: Ledere Sosu-hjælpere Sosu-assistenter Pædagoger psykologer Sygeplejersker m.v.

5 Jeg har fungeret i neuropsykologien siden 1991 Blev specialist i (voksen) neuropsykologi i 2000 Blev supervisor i neuropsykologi i 2002 Blev supervisor i psykopatologi i 2006 Blev specialist i psykopatologi i 2013 Har siden 2000 fungeret i retspsykiatrien, halvtids til 2008 Har fra været chefpsykolog på Aleris-Hamlet Har siden juni 2010 haft egen praksis Brückner Praksis, Aarhus Blev i 2014 VISO-leverandør Særinteresser: hjernen Unge, kriminelle, anden etnisk herkomst end dansk, misbrugere sære mennesker Danmarks 1-2% dårligst fungerende mennesker

6 Omlægninger Hjemtagninger Økonomi Borgere og pårørende presses ud over kanten Redefinering af opgaver i botilbud ( revl og krat -institutioner) Massivt misbrugende borgere, der kan ødelægge alt Økonomi Hvor er borgerne henne i alt dette her, hvor er retten til at blive? Sagsbehandlerne sagsbehandleren sagsbehandlerne Økonomi Rehabilitering og recovery, er det ikke det vi hele tiden har gjort? Økonomi Økonomi

7 En glad, men presset mand Bekymret for borgerne Bekymret for alt det der sker Bekymret for de svageste, der ikke kan kæmpe selv Jeg er også bekymret for de svageste, der ikke kan kæmpe selv. Det er vi vel alle, men jeg vil gerne, at vi er det mere kvalificeret.

8 1. Borgerudredninger/beskrivelser der bidrager til overblik og argumentation for tilbuds relevans og nødvendigheden i at sige nej tak 2. Forløbsbeskrivelser fra hjemmeside til indflytning, faldgruber og overvejelser ift. målgruppe 3. Den nye institutions-/bosteds-borgergruppe og hvad man som institution kan bidrage med 4. Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor

9 Socialpsykiatri, hvad er det?

10 Sociale tilbud der tilbydes indenfor psykiatriens rammer. de sociale tilbud som ydes borgere med sindslidelser, som ikke kan få deres behov opfyldt i de eksisterende tilbud. Socialpsykiatrien blev med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 helt primært en kommunal opgave, idet kommunerne både har myndigheds-, forsynings- og finansierings-ansvaret. Tilbuddene omfatter primært botilbud af forskellig slags, være- og aktivitetssteder, beskyttet beskæftigelse og kontaktpersonordning, og de etableres i henhold til Servicelovens bestemmelser ( ) i lighed med tilbud til andre handicapgrupper. Socialpsykiatriens rolle har traditionelt set været at træde til med tilbud, når psykisk lidelse var blevet en realitet i personens liv og kun i forhold til voksne fra 18 år og opefter. Den primære målgruppe var fra starten borgere med psykiske/psykiatriske lidelser, som ikke uden støtte kunne få hverdagen til at fungere.

11 Socialpsykiatrien blev etableret i starten af 1990 erne. Den opstod i forlængelse af en af-institutionalisering af psykiatrien i slutningen af 1980'erne, der skete for at fremme borgernes inklusion i lokalsamfundet. Det betød, at mange sengepladser blev nedlagt og at socialpsykiatrien blev en realitet i amter og kommuner. Samtidig med, at kommunerne blev inddraget, voksede den politiske opmærksomhed og interesse for området. Det kom blandt andet til udtryk ved en folketingsdagsorden i 1991 om forbedring af sindslidendes levevilkår gennem øget ambulant behandling og flere bo- og omsorgstilbud. Den såkaldte "Storbypulje" blev etableret i 1993 og pengene blev brugt til at etablere tilbud som: væresteder, botilbud og støtte- og kontaktpersonsordninger. Siden er fulgt flere initiativer fra regeringer, ministerier og styrelser. I 1995 var der etableret botilbud i alle regioner. I 1998 blev Serviceloven vedtaget og med denne fulgte tilbud til borgene om individuelle handleplaner. Begyndelsen på socialpsykiatri var på mange måder kendetegnet ved summen af de tilbud, der var til mennesker med sindslidelser, snarere end som et fagområde med udgangspunkt i den enkeltes behov og menneskerettigheder.

12 Omkring år 2000 udfordrede især bruger- og pårørendeorganisationer den gængse forestilling om, at sindslidelser er kroniske. Internationale undersøgelser - primært i forhold til personer med diagnosen skizofreni dokumenterede, at over halvdelen af denne gruppe havde mulighed for at komme sig helt eller delvist af deres sygdom også kaldet recovery. Recovery, som altså dækker over den proces det er at komme sig efter psykisk sygdom, var med til at skabe et paradigmeskift i psykiatrien og i socialpsykiatrien med en øget erkendelse af et behov for en mere systematisk faglig interesse for brugernes/patienternes udviklingspotentialer. Erkendelsen af, at psykiske lidelser ikke længere er kroniske har haft indflydelse på selve tilgangen til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser.

13 Samtidig med, at recoverytilgangen voksede frem, begyndte man også at tale om rehabilitering. Recovery og rehabilitering er en slags yin og yang. Rehabliteringsbegrebet dækker over bedringsprocesser en samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk, hvor formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering indebærer et helhedssyn og en koordineret indsats for den enkelte borger. Patricia Degan (1988) skelner mellem rehabilitering og recovery på denne måde: "Recovery er den enkelte brugers egen gennemlevede proces, mens rehabilitering refererer til de værktøjer og støtteforanstaltninger som de professionelle stiller til rådighed. Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer: Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer, tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.

14 1. januar 2007 kom kommunalreformen. Kommunerne fik nu det fulde ansvar for socialpsykiatrien i forhold til myndighedsudøvelse, forsyning og finansiering. Misbrugs- og hjemløseområdet blev samtidig en kommunal opgave. Kommunalreformen anslår, at regioner og kommuner sammen skal udarbejde sundhedsaftaler, som efterfølgende skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Via sundhedsaftalerne skal det gøres klart, hvordan samarbejdet i regionen skal foregå omkring borgere med sindslidelser. Alle regioner skal desuden udarbejde psykiatriplaner. VISO blev dannet i 2007, med amternes nedlægning. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og i specialundervisningen.

15 Skrevet af Johanne Bratbo (min tidligere chef, formand for psykologforeningen, men hvornår?) Og lidt Jens Mogensen (min nuværende chef i VISO).

16 Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer: Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer, tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.

17 Hvilke?

18 Jeg har to kæpheste (mindst.) Samarbejdet tager vi før middagen Borgeren tager vi efter middagen

19 Målgruppehysteri (bliver et af årets nye ord) Hvis vi kun vil det publikum vil, vil vi ingenting. Hvis vi vil være noget for alle, bliver vi til sidst ikke noget for nogen. Tilbage til langsomheden! TING TAGER TID (Louise) Flemming Friborg, direktør, Glyptoteket

20 Borger skal placeres ved botilbud. Husk i det følgende at min virkelighed er de virkeligt bøvlede sager og tage det I kan bruge!

21 Rehabilitering kan siges at bestå af følgende nøgleelementer: Brugerens egen indsats, planlagte og målrettede processer, tidsafgrænsning, samarbejde og koordination, mindst mulig professionel intervention, selvstændighed og deltagelse.

22 Når man kan udgangspunkt i sit eget, og spørge ind til specifikke problemstillinger, man står i SELV. FACEBOOK spørgegruppe, var der de virkelig rykkede. Casebaseret undervisning teori flettes med praksis. REDSKABER efterspørges hver gang jeg er ude. Den type borgere, jeg skal klæde andre på til findes der ikke redskaber til. Der er den enkelte medarbejde redskabet og medarbejderne omkring borgeren er dem er udfærdiger BOGEN om borgeren.

23 PÅSTAND: Specialister bliver der stadigt færre af og dem der virkelig kan noget er dyre. PÅSTAND: der er langt mellem de gode beskrivelser Det ville være skønt om tilbud fik en egen stolthed i at blive/være gode til at læse om deres borgere at beskrive deres borgere at skrive om deres borgere At forberede sig på specialisters komme Så ville specialister kunne nå flere, og noget ville løse sig af sig selv, så specialist-magi ikke er nødvendig! Det er helt nødvendigt ift. rehabilitering og recovery.

24 Boksmodellen

25 Hjerne IQ Kognitiv formåen Eventuelle skader på hjernen Opvækst, tilknytningsfigurer og traumer Personlighed Psykiatrisk lidelse Pågående misbrug

26 Baggrund - dispositioner - tidlige år, udvikling - tidlige år, socialt (traumer og netværk) IQ Personlighed Psykiatri Kognition Helbred Misbrug Hvad er min opgave? Kriminalitet

27 Hvad har I adgang til og hvad er vigtigt for Jeres praksis?

28 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad ved man om familie og pårørende Hvor veluddannede er de? Hvad er deres værdier? Skal kulturel baggrund tænkes ind? Hvilke forventninger er der til borgeren? Hvilke forsvarsmekanismer anvender de?

29 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad har de i familien? Psykoser Maniodepressive psykose, Skizofreni Affektive tilstande Depression og angst Personlighedsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser Misbrug PTSD hos familiemedlemmer

30 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad har borgerens hjerne været udsat for? Opvækstvilkår Omsorgssvigt Psykisk Fysisk Seksuelle Traumer Alder ved skade Art (dødsfald, overgreb, brand osv.) Mange skift Flyttet meget Mange skoler Forældres partnere Hvordan har man tacklet kriser

31 Hvor sårbare spædbørn er?

32 Herved indlæres / erhverves: Evne til at knytte sig til andre At kunne indleve sig i andre Udvikle skam og skyldfølelse Koncentrationsevne Normale hæmninger UDVIKLES I 0-3 ÅRS ALDEREN I DEN NORMALE, DAGLIGE MOR/BARN-KONTAKT.

33 Menneskets barn er nødt til at fødes for tidligt, fordi dets hjerne vokser så meget i de første 3 år, at det har 80% af voksenvægten i 3 årsalderen. Men venter moderen så længe med at føde barnet, så det ikke er så sårbart, kan det ikke komme ud, da dets hoved er for stort. Det betyder at barnets nervesystem er ekstremt sårbart og mere afhængigt af nærværende omsorgspersoner end noget andet væsens. Kontakt og berøring er det væsentligste.

34

35

36

37

38

39 En almindeligt fungerende mor vil Skabe et stabilt indfølende og korrekt aflæsende miljø for barnet Søge at få dets opmærksomhed Lege med det Holde om det Tale med det Berolige det Give relevante tilbagemeldinger på dets udbrud (tolke gråd, sult, søvnighed, vrede, glæde osv. korrekt)

40 At have øjenkontakt At have social kontakt At mærke sig selv At aflæse sig selv korrekt Følelsesmæssig og erkendelsesmæssig proportionssans Skelne mellem fantasi og virkelighed (løgnens vugge) Opfatte nuancer og blandede følelser Tryghed og empati At koncentrere sig om andre mennesker i længere tid Følelsesmæssig binding til andre At det kan stole på andre At andre løser problemer/opfylder behov

41 Understimulation giver for lav aktivitet, hvilket fører til at barnet konstant søger selv at skabe aktivitet ved at være hyperaktivitet samtidig med at det ikke kan bremse sine aggressive følelser og impulser. Barnet kopierer moderens mønstre og er hun depressiv med lav aktivitet i venstre frontallap kan det ses afspejlet i barnets hjernemønstre og adfærd.

42 Barndommen varer i generationer

43 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Borgerens livsforløb Pårørendes bidrag Forsøg på selvstændig livsførelse Institutionstilknytninger Hvad har andre erfaret? Institutionsanamnese Hvad har virket og hvad har ikke virket? Livslinje særligt sårbare perioder?

44 Her skal man dog medtænke at hjernen forud for skaden kan have haft meget forskellige vilkår. Forældres og omsorgspersoners indsats i de tidlige år er afgørende for hjernens formåen.

45 Basis for evne til at fokusere og fastholde opmærksomhed Basis for personligheden Basis for empatiformåen Basis for evne til selvberoligelse Basis for mentaliseringsevne Basis for konsekvensberegning Basis for risikovurdering Basis for alle varianter af psykiske lidelser Basis for mange af de neurologiske og autistiske forstyrrelser (OCD, Tourette, NLD, GUF og GUA)

46 TIDSPUNKT I LIVET ER AFGØRENDE FOR HJERNESKADERS FØLGER. 0-3 år, alle motorveje til frontallapperne tegnes op og de væsentligste bropiller etableres. 3-7 år, relations-sidevejene asfalteres. 7 år til pubertet, der tromles, sættes autoværn op og males hvide striber. pubertet, der ryddes op efter vejarbejdet, alle sideveje, der ikke blev asfalteret sorteres fra, og vejens kvalitet afprøves for alvor. pubertet til færdig hjerne, gid nogen havde lavet de veje ordentligt fra starten års alderen, der gennemføres lidt reparationer af huller, det næste lag asfalt gør vejgrebet bedre. Er det en tysk autobahn, en enkelt Storebæltsbro, smalle brolagte, ensrettede gader eller junglestier med usikkert forløb og usynlige kanter?

47

48 Påstand: Kun når det var helbreds- eller relationstruende. Og du har endda fuldgod hjerne!

49 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ ( harddisc ) Personlighed Psykiatri Kognition Helbred Misbrug Er IQ påvist ved psykolog? Er IQ-profilen meget skæv? Hvad siger dagligdagen? Hvilke mål har I uden testning? Familiens IQ Skolegang Uddannelsesforsøg Erhvervstilknytninger Interesser/hobbies? Kriminalitet

50 Der er mange meninger om hvad intelligens er, og om hvordan man måler den. IQ er den klassiske måde at måle intelligens på. Intelligens: Evnen til effektivt at tilpasse sig sine omgivelser, enten ved at ændre sig, ændre omgivelserne eller finde nye omgivelser.

51 Under IQ 70: Meget lavt IQ 70-90: Lavt IQ : Normalt IQ : Højt IQ 130 og derover: Meget højt (Mensa kræver IQ > 130) ICD-10: normal IQ Inferiør/debil: IQ Let mentalt retarderet: IQ 50-69

52 IQ UDVIST OVER LIVET Baggrund (hvad har de at gøre godt med generelt?) Hvordan har forældre og søskende klaret sig? Hvordan har skolegangen været Specialundervisning? Hvor mange års skolegang Var der fag de holdt af hvorfor, hvorfor ikke? Hvad ville de gerne være? Anden uddannelse, hvordan er det gået? Kørekort Militæret Indlærings situationers krav, hvordan har de honoreret dem? Ansættelser? Fritidsliv (afspejler både intelligens og generelt overskud)?

53 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition ( styreprogrammer ) Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad er kognition? Vågenhed/arousal/energi (for lidt/for meget) Sansning/integration Tempo Spændvidde Koncentration/opmærksomhed Indlæring verbalt/visuelt Hukommelse verbalt/visuelt Eksekutivt, eller frontalt Mentalisering/selvvurdering Justering/udvikling

54 Kognition betyder tænkning Kognitive funktioner er tænkningens byggesten Kognitive funktioner omfatter evnen til at sanse, være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer De kognitive funktioner kan påvirke af mange forhold Alle mennesker har kognitive styrker og svagheder Kognition er ikke det samme som intelligens, men kognitive vanskeligheder kan hæmme en persons evne til at udnytte sin intelligens. Louise Meldgaard Bruun og Krista Nielsen Straarup

55 Kognitiv vanskelighed Koncentrationsbesvær Opmærksomhedsproblemer Vanskeligheder med igangsætning Nedsat mentalt tempo Symptom oplevet indefra Jeg kan ikke følge med i samtalen. Jeg kan ikke fastholde mig selv i hele mødet. Jeg kan ikke komme i gang med.. Jeg kan ikke gøre det så hurtigt, som det forventes af mig. Symptom oplevet udefra Han hører ikke efter, hvad man siger til ham. Han virker uinteresseret eller negativt indstillet/ Umotiveret. Han har ikke lyst, selvom han selv var med til at bestemme. Han er langsom og doven eller forsøger bevidst at obstruere.

56 Eksekutive vanskeligheder Defineret ved en samling processer, der håndterer, kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner, især i forbindelse med ny problemløsning. Kolde (dorsolaterale) Ikke affektiv tænkning, arbejdshukommelse, vedvarende opmærksomhed og organisering, strategisk planlægning, målsætning og opfølgning samt kognitiv fleksibilitet. Varme (orbitofrontale) Affektpræget tænkning og omfatter impulsivitet, responshæmning, følelsesmæssig regulering, empatiske tænkning og moralsk dømmekraft, herunder er de bunden i konsekvensberegning og risikovurdering, selvvurdering, social aflæsning og timing samt evne til at mærke skam og skyld.

57 SELV OG ANDEN: At se sig selv udefra og andre indefra Evnen til at opfatte ydre adfærd som udtryk for indre tilstande (f.eks. tanker, følelser, håb, intentioner, drømme) At forstå misforståelser ( er det her rigtigt eller bare min fantasi? )

58 Det indre er lig det ydre : Følelser og tanker er alt for virkelige, det indre har kraft som det ydre ( jeg føler du hader mig, derfor hader du mig) Intolerant over for alternative perspektiver ( jeg ved det er sådan, ingen skal fortælle mig noget andet ), ikke plads til tvivl, mangel på fleksibilitet Generaliseringer, sort-hvid tænkning ( alle mænd er idioter ) Situationelle/fysiske faktorers påvirkning ( det er kommunens skyld, at jeg har det som jeg har det ) Fokus på uforanderlige personlige egenskaber ( dum, doven ) Negative tanker rettet mod selvet er ALT FOR VIRKELIGE

59 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Husk udtrætning Misbrug Kriminalitet Hvad har hjernen været udsat for? Hvor skadet er hjernen? Kromosomfejl Hjerneskade (hvornår?) Udvikling Psykomotorisk (fin og grov) Sproglig udvikling (forstå og tale) Har hjernen nogensinde haft en chance? Misbrug, stress og sygdom under graviditet Misligehold og mishandling Tegn på fejl ved hjernen Feberkramper Absencer Epilepsi Stofskifte Påvirkethed aktuelt Psykosocialt Misbrug Medicin Smerter

60 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Kognition Alle har personlighed Dannet i udveksling med omgivelserne. Husk temperament og socialiseringbehov. Personlighed Helbred Husk at bemærk, hvad de nogensinde har kunnet. Psykiatri Misbrug? Kriminalitet

61 Fortæl din sidemand, hvad du tror andre vil sige om dig, hvis de skal beskrive dig som person.

62 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Trækkene skal forstyrre personen i at fungere Trækkene skal have været der siden tidlig pubertet Trækkene har typisk givet tydelige problemer fra selvstændighed blev mest påkrævet. Præget af umodne forsvarsmekanismer..

63 Personale Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Maibrit X X Kurt Peter* Janne X X X X X Karen X Dorte* X X Benthe Ulla X X X X X

64 Baggrund - dispositioner - tidlige år, udvikling - tidlige år, socialt (traumer og netværk) IQ Personlighed Psykiatri Hvilke diagnoser har I? Hvad er min opgave? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet

65

66 Hvad er misbrug? Husk alle former for misbrug mad, andre, penge, sig selv. Husk summen af misbrug er ofte konstant, men misbruget får over tid, forskellige ansigter.

67 Misbrug er længerevarende afhængighed af stoffer, hvis mængdeindtagelse ikke kan kontrolleres, og som overstiger mængder, der skønnes normale i kulturen. Stofferne giver en beruselse, hvorved misbrugeren kan leve i sin hverdag i en rus og dermed undgå smerter eller at konfrontere personlige og sociale problemer. Når stofindtagelsen giver enten psykiske, fysiske eller sociale komplikationer i hverdagen, kan man tale om overgang fra stofforbrug til stofmisbrug. Sundhedsguiden

68 Dulme-dæmpe. Fremme-forstørre. Hvad som helst, bare det virker - ikke engang relation til sit stof. Hvad var bedst /det foretrukne og hvorfor? Var han for dum til at kunne finde ud af andet så er det måske nemmere at hjælpe ham.

69 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Kongevejen til personlighed og intellekt/kognition/empati Hvad siger kriminaliteten om IQ og kognition? Hvad siger kriminaliteten om personlighed og empati? Hvad er kriminaliteten tilknyttet/i hvilke sammenhænge opstår den? Hvornår startede det? Hvad har kunnet forhindre/forstærke den?

70 Baggrund dispositioner tidlige år ungdom og voksenliv IQ Personlighed Psykiatri? Kognition Helbred Misbrug Kriminalitet Hvad er din opgave? Simpelt spørgsmål. Svært at svare på. Et spørgsmål der er kilde til megen vrede, primitive forsvarsmekanismer og selvransagelse, hvor livsindstilling og menneskesyn sættes på prøve. Des mere løst det er defineret, des mere professionel er man nødt til at gå til opgaven. Louise Brückner Wiwe

71 Baggrund Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor IQ Personlighed Psykiatri Kognition Helbred Misbrug Hvad er min opgave? Kriminalitet

72 Overvejelser om rehabilitering og recovery samt øvre grænser herfor Hvis man ikke tager sig god tid her, så svigter man alle involverede.

73

74 Nødvendiggjort justeringer i dit daglige arbejde? Er der noget du vil undersøge nærmere? Er der noget du vil gøre anderledes fremover?

75 Louise Brückner Wiwe

76 Louise Brückner Wiwe

77 Tak

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker

MOBILTEAMET. En fortælling om mennesker MOBILTEAMET En fortælling om mennesker Etablering Foråret 2009, 5 borgere, 2,3 mill. Permanent i 2010, 8 borgere Tænkt som Længerevarende botilbud i eget hjem + døgntelefon Tværfagligt team, med erfaringer

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem efter Lov om Social Service 85 Socialpsykiatrisk Center Herning FEB 2014 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst

BYHØJSKOLEN KORSKÆR EFTERÅR 2013. Det handler om angst Det handler om angst Børn og unge med angst - tirsdag d. 20 august kl. 19.00* Angstlidelser hos børn og unge er udbredte og udgør et seriøst problem. Er du forældre til et barn/en ung med angst, kan du

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk

Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Fuglsangcentret marts 2010 Jens Wilbrandtjensw@email.dk Ud af 430 børn har forældrene til 262 givet tilsagn om, at deres børn må deltage.. hos 31 fandt man adfærdsmæssige risikotegn, der ville kunne føre

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg

Unges trivsel. Et neuropsykiatrisk perspektiv. Overlæge Jakob Ørnberg Unges trivsel Et neuropsykiatrisk perspektiv Overlæge Jakob Ørnberg Ideologisk programerklæring Det enkelte menneske skal have mulighed for at udfolde sig og sine drømme i en gensidig forpligtigelse med

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Neuropsykologisk Klinik APS

Neuropsykologisk Klinik APS Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser i kommunalt regi Neuropsykologisk Klinik APS Den neuropsykologiske undersøgelse i kommunalt regi Forslag til retningslinjer for neuropsykologiske

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere