STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER"

Transkript

1 STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson og Søren Holgersen Byens grønne områder skal tilbyde flere og flere funktioner, ofte på mindre og mindre plads. Og gerne uden at man skal vente for længe på det grønne gror til. Det er en modsætning som strukturrige bevoksninger kan hjælpe med at løse. Allerede i ungdommen skaber de en ægte skovkarakter og naturfølelse og på mindre plads og kortere tid end andre bevoksningstyper. Og samtidig er der god gennemsigt i bevoksningernes indre. Det øger tryghedsfølelsen som er afgørende for mange af de grønne områders brugere. Strukturrige bevoksninger er en betegnelse for vegetation hvor forskellige slags træer, buske og urter vokser sammen i arts- og formrige miljøer der præges af en lagdeling. Med lagdeling menes løvets vertikale fordeling i mere eller mindre tydelige lag: øvre trælag (kronetag), nedre trælag, mellemlag, busklag og urtelag. Lagdelingen forudsætter en stor artsrigdom af træer, buske Trælag Mellemlag Busklag og urter, men fremmer også selv denne artsrigdom. Strukturrige bevoksninger er rige på variation, biologisk som oplevelsesmæssig, og tilbyder spændende legemiljøer. De er gode at lege i. Artsrigdommen gør dem robuste over for f.eks. klimaforandringer eller ny træsygdomme. Men det er også en faglig udfordring at udvikle strukturrige bevoksninger. Især det afgørende mellemlag. I naturen går de biologiske processer nemlig ikke mod en flerlaget struktur i den unge skov årige-erfaringer Allerede sidst i 1970 erne var der idéer og forskning om at udvikle strukturrige bevoksninger. Ved Sveriges Lantbruksuniversitet vendte folk som Roland Gustavsson, Allan Gunnarsson, Mårten Hammer og Eva Kristenson sig mod den traditionelle planteanvendelse i udemiljøet. De fokuserede i stedet på vegetationens formvariation og hvordan den kun- Filbornaskogen, Helsingborg. Foto: Anders Busse Nielsen. ne forme og berige udemiljøet i sine forskellige livsfaser. Inspirationen blev bl.a. hentet fra det sydsvenske kulturlandskab, især Blekinges, og fra Hollands heemparker fra 1900-tallets begyndelse hvor man forsøgte at rendyrke traditionelle landskabs- og vegetationstyper. Flere naturprægede bevoksninger blev anlagt med ældre skove og lunde som inspiration, især den modne egeblandingsskov. Den har et kronetag af eg og andre lystræarter og tillader derfor en vital undervegetation af buske, småtræer og skovbundsurter. Sigtet var - via passende artsblandinger og opfølgende pleje - at udvikle det artsrige og flerlagede miljø allerede i ungdomsfasen. Efter cirka 30 år er det nu muligt at vurdere resultatet. I 2008 så vi derfor nærmere på elleve af de nu årige bevoksninger. De ligger på hver side af Øresund, bl.a. i Malmø, Alnarp, Helsingborg og Ishøj. Og de ser godt ud. Selv om bevoksningerne økologisk set stadig er teenagere, har de fleste dannet strukturer som kan sammenlignes med den modne skovs. De har udviklet en rig struktur med mere eller mindre veludviklede trælag, mellemlag og busklag. Bevoksningerne er attraktive at opholde sig i og skaber allerede nu muligheder for en mangfoldighed af dyr og planter. Ny efterspørgsel I århundreder har man i skovbruget udviklet teoretisk og praktisk kundskab om ensartede og ensaldrende plantninger med fokus på de økonomiske 4 GRØNT MILJØ 9/2009

2 værdier i træernes modne stadie. Med de seneste årtiers urbanisering er der efterspurgt andre kvaliteter, f.eks. høj rekreativ værdi og biologisk mangfoldighed. Alligevel præges bynære skove og grønne områder stadig påfaldende tit af få arter og enkle vegetationsstrukturer. Der tales også mere og mere om naturens positive betydning for sundhed og velbefindende. Samtidig øges presset for at byudvikle i byranden. Den natur som bliver tilbage, skal derfor tilbyde flere funktioner på stadig mindre plads. Og så hurtigt som muligt. Der er derfor behov for naturoplevelser på små arealer. Hertil kommer spørgsmålet om at udforme og pleje udemiljøet så det opleves sikkert og trygt. Det har været debatteret kraftigt de seneste år både i Danmark og Sverige. Der må ikke være for mange tætte krat som nogle kan ligge på lur bag. Der skal helst være gennemsigt i øjenhøjde. Strukturrige bevoksninger er på mange måder et godt svar. De tilbyder gode muligheder for at skabe stor biologisk og oplevelsesmæssig variation. Og gør det ret hurtigt. Gennem vekselvirkninger mellem de forskellige arter kan en kompleks vegetationsstruktur tage form. Den giver en stærk naturfølelse på betydelig mindre plads sammenlignet med andre vegetationstyper. Med en veludviklet lagdeling kan flora og fauna lettere enes om plads og ressourcer ved at udnytte forskellige nicher. Lagdelingen medfører en beskyttet, frodig karakter med masser af fugle. Lagdelingen muliggør også et indre rum med den ønskede gennemsigt. Det er især et spørgsmål om at få et veludviklet mellemlag. Hertil kommer en række sidegevinster: Lagdeling og artsrigdom giver større økologisk stabilitet mod sygdomme og forandringer i omgivelser og klima. En strukturrig bevoksning hindrer også at uønskede urter som f.eks. brændenælder dominerer. Og takket være den tætte struktur er strukturrige bevoksninger også gode partikelfiltre langs forurenende trafikårer. Landskabet inspirerer Det gode budskab er at man ikke er tvunget til at vente næsten hundrede år før træerne er blevet gamle og det strukturrige miljø opstår. Det er langt hen ad vejen muligt aktivt at skabe den gamle skovs strukturer og kvaliteter i unge bevoksninger. Udformningen og plejen af bevoksningerne kræver dog viden og forståelse for økologiske processer. Man er nødt til at bruge naturens egen dynamik som reference. Viden om arts- og strukturrige bevoksningstyper er navnlig knyttet til gamle skove og overdrev der i forvejen er artsrige og lagdelte. De inspirerer og viser hvad der er muligt at skabe i urban sammenhæng, men giver intet svar på hvordan man gør for hurtigt at udvikle strukturer med tilsvarende oplevelsesmæssige og biologiske kvaliteter i nyplantede og unge bevoksninger. Formentligt er det bedste udgangspunkt at kombinere systemøkologiske principper med traditionel dyrkningsviden og en arkitektonisk tankegang. Her fokuserer man på hvordan planteindividerne påvirker hinanden og opbygger en fælles rumlighed med varierende udtryk både i det lodrette og vandrette plan. Det centrale begreb er lagdeling. Bevoksningernes karakter, funktion og artsrigdom styres af hvor dominerende de forskellige lag er og hvordan de påvirker hinanden. Udnyt processen Det lyder svært og kompliceret, men de undersøgte bevoksninger viser at det er til at finde ud af. De rige strukturer der er opstået i de fleste af dem understreger de gevinster man kan få hvis man bryder den traditionelle tankegang om planlægning og pleje af udemiljøets vegetation. Fokus lægges alt for tit på værdierne i det modne stadium for siden krampagtigt at forsøge at holde på disse kvaliteter så længe som muligt. Men plan- Flerlagede bevoksninger danner et indre rum og giver en ægte følelse af natur på begrænset plads. Der er også mulighed for stor variation, biologisk som oplevelsesmæssigt. Bulltoftaparken, Malmø. Foto: Gustav Richnau. GRØNT MILJØ 9/2009 5

3 PLANTEFORSLAG LAV BEVOKSNING MED OVERSTANDERE Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 10% Tilfældig fordeling pære, birk, fyr, fuglekirsebær Pionertræer (ammetræer) 45% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Busktræer (mellemlag) 25% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <5% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel PLANTEFORSLAG TRELAGET BEVOKSNING Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 40% Tilfældig fordeling eg, birk, fyr, asp Pionertræer (ammetræer) 20% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Sidetræer (sidetræer) 5% Tilfældig fordeling fuglekirsebær, lind, spidsløn Busktræer (mellemlag) 15% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, dunet gedeblad Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <10% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, bøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Gruppevis fordeling alm. kvalkved, alm. tørst Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel En vellykket bevoksning forudsætter at andelen af de forskellige plantetyper er rigtig. Hver type, ikke hver art, har derfor sin egen procentsats. Arterne fastslås ud fra de lokale forhold og de ønskede karakterer. Hovedblandingen er stammen i beplantningen. Indblandingen på 10% skal tilføre yderligere kvaliteter og give bevoksningen mulighed for at udvikle interessante egenskaber i alle sine livsfaser. Nogle plantetyper bør plantes i mindre grupper på 3-10 planter. Husk at der med tiden tit sker en spontan indvandring af arter. chance for at finde deres rette plads i systemet. Bevoksningens hovedtræer bør domineres af lysarter. I de studerede bevoksninger har det drejet sig om løvtræer som eg, ask og birk, men også nåletræer som fyr og lærk kan blandes ind for at øge den oplevelsesmæssige og biologiske variation. Om vinteren kan de stedsegrønne nåletræer live op mellem de nøgne løvtræer. Mere skyggetålende arter som lind, avnbøg, spidsløn, bøg og hæg danner alle dybe kroner som hurtigt bidrager til strukturrigdommen. Med tiden kan disse skyggetræer danne et nedre trælag under det lyse kronetag. De kan også indgå i mellemlaget som de ofte gør det i modne egeskove. Gennemgangen af bevoksningerne viser dog at man skal være forsigtig med at indplante for mange skyggetræer. Er der for mange - og hvis de ikke udtyndes - danner de stadig efter 30 år løv lige fra jorden til kronetaget. Det kan de større buske og småtræer som hassel og tjørn ikke konkurrere imod. Hvis man vil opnå tidligt lagdeling, bør indblandingen med skyggetræer derfor være begrænset og gerne ske gruppe- eller punktvist. Skyggetålende mellemlag Mellemlaget opbygges om de skyggetålende busktræer. Haslens flerstammede knipper er med rette en hovedkarakter i de studerede bevoksninger. Også arter som tjørn, bærmispel, røn og skovæble kan med fordel indgå. Hyld hører også hjemme i mellemlaget hvis jorden er næringsrig nok. Fuglene får den tit til at indvandre spontant. Mellemlaget kan med fordel suppleres med indslag af skyggetræarter som er en naturlig del af modne egeblandingsskoves mellemlag. For at undgå at de efterhånden helt overtager kroneltaget, bør man dog allerede i de tidlige tyndinger tilgodese de mindre individer. Primært bør man fælde de skyggetræer som er nået op i kronetaget så de må begynde forfra fra roden. Oplevelsen af et frodigt, varierende og legevenligt miljø forstærkes hvis det lykkes at skabe et busklag under øjenhøjde. Til dette formål skal der bruges skyggetålende og lavt voksende buske. Her er arter fra Ribes-slægten vigtige: fjeldribs, ribs, solbær, stikkelbær. Også dunet gedeblad kan bruges hvor der er lidt mere lys. Selv om disse arter spredes af fugle, kan de med fordel få en mere fremtrædende plads i planteplanen end normalt. Arter som hyld, almindelig kvalkved og rød kornel er derimod sjældent lave nok. De ender i stedet som en del af mellemlaget hvor de med en kratagtig karakter kan hæmme gennemsigten. I små grupper kan de dog være med til at skabe en spændende variation. Det er op til plantning og plejen at finde balancen. Urtelaget savnes Det farverige og frodige urtelag som kendetegner modne egeblandingsskove er mindre ter er i en stadig forandringsproces. Derfor bør planlægning og pleje ikke sigte efter værdier med en begyndelsesdato og en slutdato. Tværtimod bør man fremhæve muligheder og kvaliteter i alle livsfaser. Lys og skygge Arternes reaktion på lys og skygge hører til de vigtigste egenskaber at kende når man skal sammensætte og udvikle strukturrige bevoksninger. Jo højere oppe artens krone skal være, desto mere lyskrævende bør den være. I de første år efter etablering kan mange buske- og træarter dog have en ret jævnbyrdig højdetilvækst som gør det sværere at udvikle lagdeling. De fleste arter trækkes gerne med opad i kampen om lys når kronetaget begynder at lukke sig. Mange arter har derfor haft svært ved at finde sin naturlige plads. De opfører sig ikke som i modne skovmiljøer hvor nye individer fra begyndelsen tilpasser sig de svagere lysforhold under kronetaget. Når alt plantes samtidig, må man derfor være særlig opmærksom ved de første tyndinger. Man bør bl.a. sætte alt for store, skyggende individer på rod så de begynder forfra med nye stubskud og får en Strukturrige miljøer tilbyder mange forskellige oplevelser og funktioner, både i den store og den lille skala! Foto: Anders Busse Nielsen. 6 GRØNT MILJØ 9/2009

4 HASLERNE I TOR NITZELIUS PARK En af skovene er Tor Nitzelius Park ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Den er i dag en del af Alnarps landskabslaboratorium og bruges til at undersøge hvordan rekreation, biologisk mangfoldighed og produktion kan integreres i etablering og drift. En af de mest vellykkede bevoksninger er en lavskov af hassel inspireret af de skånske stævningsskove. Bevoksningen danner et venligt skovmiljø på et lille areal. Store frodige hasselgrene skaber sammen med rød kornel og almindelig kvalkved et sammenhængende lavt kronetag med god gennemsigt under kronerne. Over dem løfter sig enkelte større eg, spidsløn, ask og rødel hvis stammer danner en kontrast til buskenes stammeknipper. Oplevelsen af et frodigt og varierende miljø forstærkes af lave fjeldribs der giver den indre rumlighed større dybde. I 2003 blev udtrykket forstærket yderligere da man etablerede et urtelag. Alt i alt har man skabt en skovfølelse Rød kornel Alm. kvalkved Fjeldribs Hassel Under mellemlagts lave kronetag i Tor Nitzelius Park dannes et intimt indre med god gennemsigt. Det åbne og lave busklag af fjeldribs bidrager til variation og frodighed uden at gennemsigten og bevægelsesmulighederne begrænses. Foto: Gustav Richnau. TOR NITZELIUS PARK Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 50% 1% 11,1 m Spidsløn 5% 5% 12,1 m Stilkeg 3% 4% 10,3 m Pære 3% 3% 2,9 m Ask 2% 1% 11,6 m Seljerøn 2% 0% Hassel 20% 30% 6,7 m Rød kornel 5% 40% 6,2 m Almindelig kvalkved 5% 6% 4,7 m Fjeldribs 5% 6% 2,1 m Spontan indvandring 0% 4% Cirka 6600 Planteafstand 1,5 x 1 m Cirka Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse % af rødellene ryddes Cirka 50% af rødellene ryddes Tynding med fokus på rødel, 75% ask og 50% spidsløn og rød kornel Sommerrydning og opstamning Punktvis fjernelse af hassel, tynding af trælaget. på et lille areal hvor man føler at skoven er betydeligt ældre end den egentligt er. Bevoksningen blev plantet med en stor andel ammetræer (50%) for hurtigt at få træerne til at stræbe opad. Da ammetræerne blev afviklet var der kun få træer tilbage. Det gav god plads til hasselbuske til at brede sig og danne et sammenhængende løvværk under træerne. Oprindelig var det tanken at pæretræer med deres smalle kroner og lyse løv sammen med almindelig røn skulle være en vigtig del af overstanderne. Men begge de lyskrævende arter har hele tiden haft svært ved at hævde sig. Derimod har den skyggegivende spidsløn etableret sig fint. For at bevare mellemlaget tæt og frodigt, skal en del af spidslønnene snart på rod så de må begynde forfra og blive en del af lavere lag. Samtidig skal hasselbuskene tyndes så de kommer på lidt større afstand. En bevoksning med en lignende artssammensætning, karakter og driftshistorie finder man i Ishøj. Her er hasselbuskene dog suppleret af tjørn og ikke af rød kornel og kvalkved. Tjørnens mere knudrede vækstform skaber en spændende kontrast til haslens knippeforme. Tjørnen har også tiltrukket mange fugle som bidraget til variationen ved at sprede bl.a. ribs, stikkelsbær og fjeldribs. Bærbuskene er nu ved at danne et lavere busklag som ikke fandtes fra starten af. GRØNT MILJØ 9/2009 7

5 I Tor Nitzelius park har man indplantet skovbundsarter på udvalgte steder. Det har forøget oplevelsen af hele parken. Foto: Henrik Sjöman. LYS- OG SKYGGEEGENSKABER LYSTRÆER asp poppel fyr lærk havtorn robinie pil slåen blommer pære birk mirabel gråel rødel ask navr stilkeg vintereg seljerøn vrietorn benved fuglekirsebær alm. røn syren alm. hyld vildæble alm. hæg tjørn alm. tørst kornel liguster dunet gedeblad alm. kvalkved bærmispel hassel spidsløn ribs og solbær fjeldribs SKYGGETRÆER ær snebær avnbøg lind gran bøg taks Oversigten viser hvor skyggetålende en række forskellige slægter og arter er. Skyggetolerancen stiger ned igennem kolonnerne. Generelt skygger de skyggetålende arter selv meget, men f.eks. tjørn er en skyggetålende art som selv skygger relativt lidt. Arternes reaktion på lys og skygge er vigtig at kende for at forstå hvordan en arts- og strukturrigdom kan udvikles i ungdomsfasen og bevares i lang tid. Tabellen viser reaktionerne hos voksne individer. Ungdomsformer er ofte mere skyggetålende. Listen er baseret på Roland Gustavsson og Torleif Ingelög (1994): Det nya landskapet. udviklet i de studerede bevoksninger. En undtagelse er landskabslaboratoriet i Alnarp hvor man aktivt har indført skovbundsurter. I de øvrige bevoksninger præges urtelaget efter 30 år stadig af bar jord og trivialarter som febernellikerod. Billedet bekræftes af tidligere forskning som også viser at den spontane indvandring af mange højt skattede skovbundsurter er meget langsom. Hvis man hurtigt vil have et rigt urtelag, skal man derfor arbejde aktivt med at så eller plante passende arter. De rigtige forhold At få de rigtige forhold mellem arterne er mindst lige så vigtigt som at vælge de rigtige arter. De undersøgte bevoksninger fra 70 erne og 80 erne viser tydeligt at lagdelingen er mest udviklet i bevoksninger hvor hovedarter i hvert lag får lov at dominere. En jævnere artsfordeling skaber en mere diffus karakter hvor arterne i deres stræben efter lys afsøger alle nicher og danner et tæt løvværk fra bund til top. I de studerede bevoksninger træder egen frem som en vigtig hovedart i kronetaget, mens hasselen har været nøglen til et veludviklet mellemlag. Fjeldribs, ribs, solbær og stikkelsbær er de eneste buskarter som har etableret sig under øjenhøjde. De kan derfor med fordel få lov til at dominere i antal i planteplanen. I planteplanen skal man også tage hensyn til hvor let eller svært det er at etablere en art. Eg og hassel kan være svære at etablere. Her bør procentsatsen stige, mens den kan falde for arter som hæg og spidsløn der er lette at etablere. Erfaringen viser også at arternes evne til at sprede sig med f.eks. frø eller rodskud, bør tages med i beregningerne. 8 GRØNT MILJØ 9/2009

6 EGESKOVEN I BULLTOFTA I begyndelsen af 1980 erne blev en gammel flyveplads i Malmø til den naturprægede Bulltoftaparken. Siden har det åbne landskab ændret karakter til et frodigt og varieret miljø med et stort udviklingspotentiale. En af de mest interessante bevoksninger er en egeblandingsskov hvor undervegetationen forstærker følelsen af at man opholder sig i et rigt skovmiljø fjernt fra byens larm. Bevoksningen har udviklet en tydelig trelaget struktur med et markant skovagtigt indre. Egene suppleres af fuglekirsebær, bøg og småbladet lind. De danner i dag et sammenhængende og højt løftet kronetag som giver rum og følelse af moden skov. Under kronetaget danner hasselbuske med indslag af navr og rød kornel et mellemlag med varierende tæthed. Dette lag danner sammen med de lave fjeldribs små rum i bevoksningen uden at gennemsigten begrænses. Hullerne i kronetaget danner en lysmosaik og bidrager til en mere varierende oplevelse. Mosaikken forstærkes af artsblandingen, og så må man leve med at skyggearter som lind og bøg stresser mellemlaget lidt mere. BULLTOFTA Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 20% 0% Stilkeg 30% 39% 15,0 m Småbladet lind 10% 13% 15,6 m Bøg 5% 3% 8,8 m Fuglekirsebær 5% 4% 16,2 m Navr 5% 1% 8,8 m Hassel 10% 13% 6,0 m Rød kornel 5% 8% 5,1 m Almindelig kvalkved 5% 0% Fjeldribs 5% 13% 1,5 m Spontan indvandring 0% 3% Cirka 6600 Planteafstand 1,5 x 1 m 1983 Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Tynding 25-50% 1996 Tynding af navnlig ammetræer Fremkommeligsbeskæring Udrensning af dødt materiale. Cirka 2200 Rød kornel Fuglekirsebær Lind Fjeldribs Hassel Stilkeg På kun 25 år er der opstået et beskyttet, frodigt miljø i Bulltoftaparken. Den veludviklende lagdeling forstærker følelsen af at opholde sig i et skovmiljø afskærmet fra byens larm. Foto: Gustav Richnau. Årsagen til den veludviklede struktur er at hovedarterne i hvert lag, eg, hassel og fjeldribs, har fået lov at dominere artsblandingen lige fra begyndelsen. Det er også lykkedes at adskille trælaget og mellemlaget på et ret tidligt stadium. Det forklares med den lave andel skyggetræer, og at man i plejen har holdt kronetaget relativt tæt. Det tætte trælag har presset kronerne op og givet plads til undervegetationen. Det tætte trælag og relativt lange intervaller mellem tyndingsindgrebene giver dog nu dårligere lysforhold længere nede hvor mellemlaget begynder at blive stresset. Der er derfor nu behov for at tynde i trælaget. Det er et eksempel på den balance der skal være i plejen. Lysforholdene skal balanceres så mellemlaget kan udvikles samtidig med at trælaget presses op. Længere nede er der dannet et smukt lavt busklag under øjenhøjde. Det er takket være den lavtvoksende fjeldribs der i modsætning til de øvrige buske også er skyggetålende. En lignende bevoksning blev fundet i Ishøj. Her var der dog ikke plantet skyggetræer og fjeldribs. Det har bevirket en stor indvandringen af spontan vegetation som har givet en mere kratagtig karakter. GRØNT MILJØ 9/2009 9

7 Herover: Et godt udviklet mellemlag som dette i Ishøj er opstået ved at man i plejen har skabt god plads mellem træerne og ladet undervegetationen brede sig. Det giver en stabil bestand med god gennemsigt og et indbydende miljø. Foto: Anders Busse Nielsen. Til højre: I denne bevoskning i nærheden har man ryddet hele undervegetationen fordi der var for mange tornede buske. Resultatet er blevet en massiv grøn væg af nye frøplanter og rodskud som man ikke kan se igennem. Især evnen til at lave mange rodskud har haft en stor rolle for de undersøgte bevoksningers tidlige udvikling og karakter. I bevoksninger hvor der er plantet et højt indslag (over 10%) af stærkt rodskydende arter som hæg, gråel og rød kornel, dannes ofte tætte krat af rodskud efter tynding. I modne skovmiljøer er disse arter mere sporadiske og sættes ikke på samme måde på stub. Her er rodskudsforyngelse en vigtig del af naturfølelsen og skovdynamikken, men i nye bevoksninger kan det blive for voldsomt. En begrænset og måske mere grupperet indblanding af de rodskydende arter kan derimod være et meget interessant indslag på både kort og lang sigt. Den nødvendige pleje Som andre bevoksninger kræver artsrige bevoksninger en aktiv pleje i ungdommen inden de kan overlades til en friere udvikling. Bevoksningerne fra 70 erne og 80 erne understreger at det er vigtigt med aktive indgreb. De bevoksninger som har haft en forsinket eller manglende pleje, har i dag et tæt kronetag med et meget stresset mellemlag af større buske og småtræer. I de bevoksninger hvor forvalterne aktivt har styret udviklingen med rettidige tyndinger og rydninger, er der derimod udviklet rigere strukturer med livskraftige busk- og mellemlag. For at hindre uønsket opvækst kan man med fordel tynde i flere omgange så indgrebene ikke bliver for store. Som studierne viser, kan man skabe en forstyrrende chokvirkning i en bevoksning som efter lang tid uden pleje lige pludselig får den helt store omgang. Biologisk set tager det lang tid før man får en balanceret lagdeling igen. Tynding er vigtige indgreb for at få karakter og særpræg frem i de enkelte bevoksninger. Hvor strukturerne er mest udviklede, har plejen været fokuseret på både bevoksningsniveau, enkelte grupper og karakterstærke individer. Det har påskyndet udviklingen af den naturlige variation og stemning som man møder i modne bevoksninger. Dér skifter undervegetationen tit meget i tæthed og artssammensætning takket være lokale forskelle i voksested, naturlige forstyrrelser og frøkilder. Med modne bevoksninger som inspiration bør det også være interessant at forsøge sig med forskellige tyndingsprincipper så man får forskellige karakterer frem i den samme bestand. F.eks. kunne man nogle steder fremme en jævn artsfordeling og andre steder fremme grupper og enkelte individer. En sådan kreativ pleje kan yderligere bidrage til at berige og varierer unge bevoksninger. Man bør endvidere prøve at videreudvikle det som i forvejen er godt. Karakterfulde individer kan f.eks. løftes frem, og man kan tilføre nye arter, f.eks. lave buske, stedsegrønne planter og smukke skovbundsurter. Visse steder kan man også bruge eksotisk plantemateriale for at skabe et spændende møde mellem skovens, parkens og havens karakterer. Andre steder kan man trylle en jungleagtig karakter frem ved at plante skyngplanter som vild gedeblad og vedbend. Fra krat til mellemlag Der findes artsrige bevoksninger som kunne have haft en attraktiv struktur, men ikke har det, ofte på grund af forsømt pleje. Typisk møder man en tæt undervegetation. Løsningen er dog ikke at rydde den i misforstået iver for at forbedre gennemsigten. Den tætte kratagtige underskov vil alligevel ikke forsvinde. Man skal tilbage gang på gang for at rydde nye frøplanter og rodskud som tilmed kan gøre bevoksningen endnu tættere i øjenhøjde hvis man ikke hele tiden er over den. Tilmed har man fået en ny stor driftsopgave og mistet den veludviklede bevoksnings fordele: fuglesang, naturoplevelser og spændende legemiljøer. Så er det bedre at udvikle en tæt vegetation til et mellemlag der sikrer gennemsigt og med sin skygge kan være med til at holde ny tæt undervegetation nede. Det kan man gøre ved at man i tyndingen fremmer høje buskarter og skyggetræarter som hassel, navr, tjørn, røn, spidsløn, lind og hyld. Så kan man efterhånden opnå den ønskede gennemsigt. I den første tynding kan det være en fordel at bevare en kort afstand mellem individerne, højst nogle meter. Så får man lettere løftet deres kroner op over øjenhøjde. I de følgende tyndinger kan man stabilisere mellemlaget ved successivt at øge afstanden i takt med individerne bliver større. Man kan samtidig afkviste de laveste dele af kronerne på de dybkronede individer. Det er en nem måde at forbedre gennemsigten på. For at mellemlaget skal kunne udvikles til et smukt og lavt kronetag, kan det også være nødvendigt at fælde enkelte træer så trælaget ikke bliver for sluttet. Det er især nødvendigt på mager jord. SKRIBENTER Björn Wiström er landskabsarkitekt og forskningsassisten. Gustav Richnau er biolog og ph.d.-studerende. Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt og forsker. Roland Gustavsson er landskabsarkitekt og professor. Alle er tilknyttet afdelingen Landskapsutveckling på Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Artiklen har i en længere form tidligere været bragt i Gröna Fakta, Utemiljö 5/2009, under titlen Strukturrika planteringar - en möjlighet för stadens grönska. Søren Holgersen, Grønt Miljøs redaktør, har oversat, forkortet og omstruktureret denne artikel. 10 GRØNT MILJØ 9/2009

9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2009 1

9 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 9/2009 1 9 NOVEMBER 2009 Grønt Miljø 4 Strukturrige bevoksninger 18 Boss for den middeltunge mortérsektion 28 Byen skal løbe mennesket i gang 34 Tidens børn glemmer at besøge naturen 36 Vi vil undgå forurenet jord,

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen

skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse Nielsen skovlandskabet ved Ishøj Landsby - udformning, arter, stisystem mm. landforce - Landscape and Forest Consult v. Prof. MDL Anders Busse ielsen Landskabsarkitekt MDL ané Køllgaard Pedersen .. -. -. -.......

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS. Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13 1956 Specielt inden for det markerede felt har området forandret sig meget siden 1956. Strandengen / overdrevet var dengang uden nogen form for bevoksning.

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.

Kim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen. NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,

Læs mere

1.Status for projekt: Greve Skov

1.Status for projekt: Greve Skov NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster. Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE FOR Frederikssundmotorvejen Februar 2016 FARUM HELSINGØR Albertslund O2 ØRESUND HOLBÆK E47 E20 STRÆKNINGEN Projektet omhandler en ca. 4,5 km lang vejstrækning som betegnes.

Læs mere

Bytræseminar Hvem er vi?

Bytræseminar Hvem er vi? Bytræseminar 2014 Stormskader i De Kongelige Slotshaver En opgørelse af skader og skadesmønstre efter stormene i 2013. Hvem er vi? Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - Kulturministeriet Forvalter godt

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x

SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x SORTIMENTSLISTE SKOV - LÆ- VILDT- JULE OG PYNTEGRØNSPLANTER SKOVPLANTER B Birk (Alm/vortebirk) 2/0x 40-60-100 Birk (Alm/vortebirk) 2/1 40-60-100-140 Bøg (Skovbøg) 2/0x 30-50-80 E Eg - Stilkeg 2/0 30-50-80

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Furesø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til

Furesø, den Til Furesø Kommune Stiager Værløse. Sendt pr. mail til DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING I FURESØ KOMMUNE Furesø, den 28.3.2018 Til Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Sendt pr. mail til bme@furesoe.dk Høringssvar til Udkast til revideret plejeplan for Skallepanden

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

KRITERIER OG INSPIRATION FOR NYE FOLKESKOVE

KRITERIER OG INSPIRATION FOR NYE FOLKESKOVE KRITERIER OG INSPIRATION FOR NYE FOLKESKOVE KÆRE PROJEKTEJER HOS KIRKER, KOMMUNER OG NATURSTYRELSEN Tak for at I har valgt at være med til at gøre Danmark grønnere i forbindelse med Danmark Planter Træer.

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start

HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start PLANTER og RUMKatrine Thuesen landskabsarkitekt MDL Sandbjergvej 3, 2970 Hørsholm Tlf. 4542 0204-2679 2850 www.planterogrum.dk HØJAGERPARKEN 1 - FRIAREALER Registrering, områdeinddeling og pleje-start

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med

Læs mere

Etablering og pleje af levende hegn

Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Hasselmus 2017 statusrapport.

Hasselmus 2017 statusrapport. Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

lblidahpark - Træregistrant

lblidahpark - Træregistrant lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

TRÆPOLITIK. April 2019

TRÆPOLITIK. April 2019 TRÆPOLITIK April 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning:... 1 Træernes betydning for by, natur og mennesker... 1 Vision... 2 Værdier... 2 Strategiske mål... 3 Vi vil bevare eksisterende

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ændringer på baggrund af høringssvar

Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ændringer på baggrund af høringssvar Samling af høringssvar for Plejeplan for Skallepanden 2018 Der er indkommet et enkelt høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (herefter DN). Dette svar indeholder en række punkter. Afsnit i plejeplan

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Materiale til fondsøgning

Materiale til fondsøgning Materiale til fondsøgning Indhold Vision/Mål 3 Oversigtskort 4 Beplantning 5 Skoven Hegnet mod nord Hvidtjørnssavanne Mod Ellehavevej Skulpturerne 10 Stierne 11 Belægning på hovedstierne Indgang 13 Belægning

Læs mere

Buskplantninger. Marie Schnell. Tæt på naturen bæredygtige strategier for design og drift

Buskplantninger. Marie Schnell. Tæt på naturen bæredygtige strategier for design og drift Buskplantninger Tæt på naturen bæredygtige strategier for design og drift Marie Schnell Landskabsarkitekt MDL Ph.D.-studerende og underviser på KU, Sektionen for Landskabsarkitektur og Planlægning Beplantningsdesign,

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. 1 September 2012 Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet. Friarealerne i Hyldespjældet er planlagt med idé og omhu. De gennemgående stræder og torve er beplantet med ahorn (spidsløn) for stræderne

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018

HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 HVISSINGEGRØFTEN D. 2 JULI 2018 STI, 4 M EKSISTERENDE FORHOLD - 2 ZONER GRØFT Idag fremstår rummet opdelt pga hegn. STI, 2 M STI, 2 M FREMTIDIG FORHOLD - ÅBENT FREMTIDIG FORHOLD - BEPLANTNINGSSEKTION Ved

Læs mere

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget

Læs mere

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016 Strandparken Aarhus Notat om friarealerne Dato: 1. juni 2016 Den 20. maj 2015 blev der afholdt en fælles besigtigelse af Strandparkens friarealer med deltagelse af Sven Harrit, Jan Fallesen Pedersen og

Læs mere

Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.

Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg. Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

Bilag 3 - Tyndingsinstruks Bilag 3 - Tyndingsinstruks Tyndingsinstruks, Bylderup-Bov, Hegn 1 Hegn tyndes stærkest tæt ved beboelse og mindst i midten. Omtrentlig stamtalsreduktion, ca. 1/5 af træerne fjernes. Ingen Side 1 af 19

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune

Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune Ny rekreativ bynærskov i Ringsted Kommune Projektbeskrivelse for etablering af rekreativ skov på Jordmodervej, Kærehave og ved Nordrup Revideret maj 2018 Ringsted Kommune rejser bynær skov. 4 Område 1

Læs mere

Projekt Halsnæs DiscGolfPark 1

Projekt Halsnæs DiscGolfPark 1 Projekt Halsnæs DiscGolfPark 1 Udarbejdet af: Mikael Birkelund www.discgolfpark.net Tlf. 51924093 Disc Golf Disc golf er en relativ ung sport i Danmark, der særligt gennem de seneste år har tiltrukket

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Økologisk Havekursus 2018

Økologisk Havekursus 2018 Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed

Læs mere

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN

ÅBNING AF MOTORVEJEN MELLEM KLIPLEV OG SØNDERBORG SØNDERBORGMOTORVEJEN LØRDAG DEN 31. MARTS 2012 ÅBNER VEJDIREKTORATET. KORT OM MOTORVEJEN 26 kilometer firesporet motorvej mellem Kliplev og Sønderborg 7 tilslutningsanlæg 10 kommuneveje føres over eller under motorvejen 2

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016

Løjt Feriecenter. Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 Løjt Feriecenter Fællesområder Beplantninger og naturindhold Referat fra besigtigelse 4. oktober 2016 moos+looft, landskabsarkitekter MDL Haderslevvej 36, 6000 Kolding telefon: 29 40 36 10 Haderslevvej

Læs mere

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a

Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Plan for vedligeholdelse af Navet, matr. 63a Hensigten med denne plan er at beskrive Navet, som området fremstår med forskellige naturtyper og beplantninger samt den blanding af begge, som findes mellem

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).

Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1). Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 27. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - FÆLLESEJESKOVEN Indledning Naturstyrelsen har overtaget arealer ved Fælleseje ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Bilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet

Bilag 4. - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg og Fladvandet Dato: 25. januar 2013 Senest opdateret: 15. maj 2013 Til: Fredningssagen for Klintebjerg og Fladvandet Sagsbehandler: Ann Berit Frostholm, 31 19 32 28, abf@dn.dk Bilag 4 - Beskrivelse af udsigter ved Klintebjerg

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere