STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER"

Transkript

1 STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson og Søren Holgersen Byens grønne områder skal tilbyde flere og flere funktioner, ofte på mindre og mindre plads. Og gerne uden at man skal vente for længe på det grønne gror til. Det er en modsætning som strukturrige bevoksninger kan hjælpe med at løse. Allerede i ungdommen skaber de en ægte skovkarakter og naturfølelse og på mindre plads og kortere tid end andre bevoksningstyper. Og samtidig er der god gennemsigt i bevoksningernes indre. Det øger tryghedsfølelsen som er afgørende for mange af de grønne områders brugere. Strukturrige bevoksninger er en betegnelse for vegetation hvor forskellige slags træer, buske og urter vokser sammen i arts- og formrige miljøer der præges af en lagdeling. Med lagdeling menes løvets vertikale fordeling i mere eller mindre tydelige lag: øvre trælag (kronetag), nedre trælag, mellemlag, busklag og urtelag. Lagdelingen forudsætter en stor artsrigdom af træer, buske Trælag Mellemlag Busklag og urter, men fremmer også selv denne artsrigdom. Strukturrige bevoksninger er rige på variation, biologisk som oplevelsesmæssig, og tilbyder spændende legemiljøer. De er gode at lege i. Artsrigdommen gør dem robuste over for f.eks. klimaforandringer eller ny træsygdomme. Men det er også en faglig udfordring at udvikle strukturrige bevoksninger. Især det afgørende mellemlag. I naturen går de biologiske processer nemlig ikke mod en flerlaget struktur i den unge skov årige-erfaringer Allerede sidst i 1970 erne var der idéer og forskning om at udvikle strukturrige bevoksninger. Ved Sveriges Lantbruksuniversitet vendte folk som Roland Gustavsson, Allan Gunnarsson, Mårten Hammer og Eva Kristenson sig mod den traditionelle planteanvendelse i udemiljøet. De fokuserede i stedet på vegetationens formvariation og hvordan den kun- Filbornaskogen, Helsingborg. Foto: Anders Busse Nielsen. ne forme og berige udemiljøet i sine forskellige livsfaser. Inspirationen blev bl.a. hentet fra det sydsvenske kulturlandskab, især Blekinges, og fra Hollands heemparker fra 1900-tallets begyndelse hvor man forsøgte at rendyrke traditionelle landskabs- og vegetationstyper. Flere naturprægede bevoksninger blev anlagt med ældre skove og lunde som inspiration, især den modne egeblandingsskov. Den har et kronetag af eg og andre lystræarter og tillader derfor en vital undervegetation af buske, småtræer og skovbundsurter. Sigtet var - via passende artsblandinger og opfølgende pleje - at udvikle det artsrige og flerlagede miljø allerede i ungdomsfasen. Efter cirka 30 år er det nu muligt at vurdere resultatet. I 2008 så vi derfor nærmere på elleve af de nu årige bevoksninger. De ligger på hver side af Øresund, bl.a. i Malmø, Alnarp, Helsingborg og Ishøj. Og de ser godt ud. Selv om bevoksningerne økologisk set stadig er teenagere, har de fleste dannet strukturer som kan sammenlignes med den modne skovs. De har udviklet en rig struktur med mere eller mindre veludviklede trælag, mellemlag og busklag. Bevoksningerne er attraktive at opholde sig i og skaber allerede nu muligheder for en mangfoldighed af dyr og planter. Ny efterspørgsel I århundreder har man i skovbruget udviklet teoretisk og praktisk kundskab om ensartede og ensaldrende plantninger med fokus på de økonomiske 4 GRØNT MILJØ 9/2009

2 værdier i træernes modne stadie. Med de seneste årtiers urbanisering er der efterspurgt andre kvaliteter, f.eks. høj rekreativ værdi og biologisk mangfoldighed. Alligevel præges bynære skove og grønne områder stadig påfaldende tit af få arter og enkle vegetationsstrukturer. Der tales også mere og mere om naturens positive betydning for sundhed og velbefindende. Samtidig øges presset for at byudvikle i byranden. Den natur som bliver tilbage, skal derfor tilbyde flere funktioner på stadig mindre plads. Og så hurtigt som muligt. Der er derfor behov for naturoplevelser på små arealer. Hertil kommer spørgsmålet om at udforme og pleje udemiljøet så det opleves sikkert og trygt. Det har været debatteret kraftigt de seneste år både i Danmark og Sverige. Der må ikke være for mange tætte krat som nogle kan ligge på lur bag. Der skal helst være gennemsigt i øjenhøjde. Strukturrige bevoksninger er på mange måder et godt svar. De tilbyder gode muligheder for at skabe stor biologisk og oplevelsesmæssig variation. Og gør det ret hurtigt. Gennem vekselvirkninger mellem de forskellige arter kan en kompleks vegetationsstruktur tage form. Den giver en stærk naturfølelse på betydelig mindre plads sammenlignet med andre vegetationstyper. Med en veludviklet lagdeling kan flora og fauna lettere enes om plads og ressourcer ved at udnytte forskellige nicher. Lagdelingen medfører en beskyttet, frodig karakter med masser af fugle. Lagdelingen muliggør også et indre rum med den ønskede gennemsigt. Det er især et spørgsmål om at få et veludviklet mellemlag. Hertil kommer en række sidegevinster: Lagdeling og artsrigdom giver større økologisk stabilitet mod sygdomme og forandringer i omgivelser og klima. En strukturrig bevoksning hindrer også at uønskede urter som f.eks. brændenælder dominerer. Og takket være den tætte struktur er strukturrige bevoksninger også gode partikelfiltre langs forurenende trafikårer. Landskabet inspirerer Det gode budskab er at man ikke er tvunget til at vente næsten hundrede år før træerne er blevet gamle og det strukturrige miljø opstår. Det er langt hen ad vejen muligt aktivt at skabe den gamle skovs strukturer og kvaliteter i unge bevoksninger. Udformningen og plejen af bevoksningerne kræver dog viden og forståelse for økologiske processer. Man er nødt til at bruge naturens egen dynamik som reference. Viden om arts- og strukturrige bevoksningstyper er navnlig knyttet til gamle skove og overdrev der i forvejen er artsrige og lagdelte. De inspirerer og viser hvad der er muligt at skabe i urban sammenhæng, men giver intet svar på hvordan man gør for hurtigt at udvikle strukturer med tilsvarende oplevelsesmæssige og biologiske kvaliteter i nyplantede og unge bevoksninger. Formentligt er det bedste udgangspunkt at kombinere systemøkologiske principper med traditionel dyrkningsviden og en arkitektonisk tankegang. Her fokuserer man på hvordan planteindividerne påvirker hinanden og opbygger en fælles rumlighed med varierende udtryk både i det lodrette og vandrette plan. Det centrale begreb er lagdeling. Bevoksningernes karakter, funktion og artsrigdom styres af hvor dominerende de forskellige lag er og hvordan de påvirker hinanden. Udnyt processen Det lyder svært og kompliceret, men de undersøgte bevoksninger viser at det er til at finde ud af. De rige strukturer der er opstået i de fleste af dem understreger de gevinster man kan få hvis man bryder den traditionelle tankegang om planlægning og pleje af udemiljøets vegetation. Fokus lægges alt for tit på værdierne i det modne stadium for siden krampagtigt at forsøge at holde på disse kvaliteter så længe som muligt. Men plan- Flerlagede bevoksninger danner et indre rum og giver en ægte følelse af natur på begrænset plads. Der er også mulighed for stor variation, biologisk som oplevelsesmæssigt. Bulltoftaparken, Malmø. Foto: Gustav Richnau. GRØNT MILJØ 9/2009 5

3 PLANTEFORSLAG LAV BEVOKSNING MED OVERSTANDERE Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 10% Tilfældig fordeling pære, birk, fyr, fuglekirsebær Pionertræer (ammetræer) 45% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Busktræer (mellemlag) 25% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <5% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel PLANTEFORSLAG TRELAGET BEVOKSNING Hovedblanding, i alt 90% Lystræer (overstandere) 40% Tilfældig fordeling eg, birk, fyr, asp Pionertræer (ammetræer) 20% Tilfældig fordeling rødel, birk, lærk Sidetræer (sidetræer) 5% Tilfældig fordeling fuglekirsebær, lind, spidsløn Busktræer (mellemlag) 15% Tilfældig fordeling hassel, tjørn, vildæble, røn Lave buske (busklag) 10% Tilfældig fordeling fjeldribs, ribs, solbær, dunet gedeblad Indblanding, i alt 10% Skyggetræer (mellemlag) <10% Gruppevis fordeling lind, avnbøg, bøg, spidsløn Høje buske (busklag, mellemlag) <5% Gruppevis fordeling alm. kvalkved, alm. tørst Rodskudarter (undervegetation) <5% Gruppevis fordeling hæg, rød kornel En vellykket bevoksning forudsætter at andelen af de forskellige plantetyper er rigtig. Hver type, ikke hver art, har derfor sin egen procentsats. Arterne fastslås ud fra de lokale forhold og de ønskede karakterer. Hovedblandingen er stammen i beplantningen. Indblandingen på 10% skal tilføre yderligere kvaliteter og give bevoksningen mulighed for at udvikle interessante egenskaber i alle sine livsfaser. Nogle plantetyper bør plantes i mindre grupper på 3-10 planter. Husk at der med tiden tit sker en spontan indvandring af arter. chance for at finde deres rette plads i systemet. Bevoksningens hovedtræer bør domineres af lysarter. I de studerede bevoksninger har det drejet sig om løvtræer som eg, ask og birk, men også nåletræer som fyr og lærk kan blandes ind for at øge den oplevelsesmæssige og biologiske variation. Om vinteren kan de stedsegrønne nåletræer live op mellem de nøgne løvtræer. Mere skyggetålende arter som lind, avnbøg, spidsløn, bøg og hæg danner alle dybe kroner som hurtigt bidrager til strukturrigdommen. Med tiden kan disse skyggetræer danne et nedre trælag under det lyse kronetag. De kan også indgå i mellemlaget som de ofte gør det i modne egeskove. Gennemgangen af bevoksningerne viser dog at man skal være forsigtig med at indplante for mange skyggetræer. Er der for mange - og hvis de ikke udtyndes - danner de stadig efter 30 år løv lige fra jorden til kronetaget. Det kan de større buske og småtræer som hassel og tjørn ikke konkurrere imod. Hvis man vil opnå tidligt lagdeling, bør indblandingen med skyggetræer derfor være begrænset og gerne ske gruppe- eller punktvist. Skyggetålende mellemlag Mellemlaget opbygges om de skyggetålende busktræer. Haslens flerstammede knipper er med rette en hovedkarakter i de studerede bevoksninger. Også arter som tjørn, bærmispel, røn og skovæble kan med fordel indgå. Hyld hører også hjemme i mellemlaget hvis jorden er næringsrig nok. Fuglene får den tit til at indvandre spontant. Mellemlaget kan med fordel suppleres med indslag af skyggetræarter som er en naturlig del af modne egeblandingsskoves mellemlag. For at undgå at de efterhånden helt overtager kroneltaget, bør man dog allerede i de tidlige tyndinger tilgodese de mindre individer. Primært bør man fælde de skyggetræer som er nået op i kronetaget så de må begynde forfra fra roden. Oplevelsen af et frodigt, varierende og legevenligt miljø forstærkes hvis det lykkes at skabe et busklag under øjenhøjde. Til dette formål skal der bruges skyggetålende og lavt voksende buske. Her er arter fra Ribes-slægten vigtige: fjeldribs, ribs, solbær, stikkelbær. Også dunet gedeblad kan bruges hvor der er lidt mere lys. Selv om disse arter spredes af fugle, kan de med fordel få en mere fremtrædende plads i planteplanen end normalt. Arter som hyld, almindelig kvalkved og rød kornel er derimod sjældent lave nok. De ender i stedet som en del af mellemlaget hvor de med en kratagtig karakter kan hæmme gennemsigten. I små grupper kan de dog være med til at skabe en spændende variation. Det er op til plantning og plejen at finde balancen. Urtelaget savnes Det farverige og frodige urtelag som kendetegner modne egeblandingsskove er mindre ter er i en stadig forandringsproces. Derfor bør planlægning og pleje ikke sigte efter værdier med en begyndelsesdato og en slutdato. Tværtimod bør man fremhæve muligheder og kvaliteter i alle livsfaser. Lys og skygge Arternes reaktion på lys og skygge hører til de vigtigste egenskaber at kende når man skal sammensætte og udvikle strukturrige bevoksninger. Jo højere oppe artens krone skal være, desto mere lyskrævende bør den være. I de første år efter etablering kan mange buske- og træarter dog have en ret jævnbyrdig højdetilvækst som gør det sværere at udvikle lagdeling. De fleste arter trækkes gerne med opad i kampen om lys når kronetaget begynder at lukke sig. Mange arter har derfor haft svært ved at finde sin naturlige plads. De opfører sig ikke som i modne skovmiljøer hvor nye individer fra begyndelsen tilpasser sig de svagere lysforhold under kronetaget. Når alt plantes samtidig, må man derfor være særlig opmærksom ved de første tyndinger. Man bør bl.a. sætte alt for store, skyggende individer på rod så de begynder forfra med nye stubskud og får en Strukturrige miljøer tilbyder mange forskellige oplevelser og funktioner, både i den store og den lille skala! Foto: Anders Busse Nielsen. 6 GRØNT MILJØ 9/2009

4 HASLERNE I TOR NITZELIUS PARK En af skovene er Tor Nitzelius Park ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Den er i dag en del af Alnarps landskabslaboratorium og bruges til at undersøge hvordan rekreation, biologisk mangfoldighed og produktion kan integreres i etablering og drift. En af de mest vellykkede bevoksninger er en lavskov af hassel inspireret af de skånske stævningsskove. Bevoksningen danner et venligt skovmiljø på et lille areal. Store frodige hasselgrene skaber sammen med rød kornel og almindelig kvalkved et sammenhængende lavt kronetag med god gennemsigt under kronerne. Over dem løfter sig enkelte større eg, spidsløn, ask og rødel hvis stammer danner en kontrast til buskenes stammeknipper. Oplevelsen af et frodigt og varierende miljø forstærkes af lave fjeldribs der giver den indre rumlighed større dybde. I 2003 blev udtrykket forstærket yderligere da man etablerede et urtelag. Alt i alt har man skabt en skovfølelse Rød kornel Alm. kvalkved Fjeldribs Hassel Under mellemlagts lave kronetag i Tor Nitzelius Park dannes et intimt indre med god gennemsigt. Det åbne og lave busklag af fjeldribs bidrager til variation og frodighed uden at gennemsigten og bevægelsesmulighederne begrænses. Foto: Gustav Richnau. TOR NITZELIUS PARK Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 50% 1% 11,1 m Spidsløn 5% 5% 12,1 m Stilkeg 3% 4% 10,3 m Pære 3% 3% 2,9 m Ask 2% 1% 11,6 m Seljerøn 2% 0% Hassel 20% 30% 6,7 m Rød kornel 5% 40% 6,2 m Almindelig kvalkved 5% 6% 4,7 m Fjeldribs 5% 6% 2,1 m Spontan indvandring 0% 4% Cirka 6600 Planteafstand 1,5 x 1 m Cirka Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse % af rødellene ryddes Cirka 50% af rødellene ryddes Tynding med fokus på rødel, 75% ask og 50% spidsløn og rød kornel Sommerrydning og opstamning Punktvis fjernelse af hassel, tynding af trælaget. på et lille areal hvor man føler at skoven er betydeligt ældre end den egentligt er. Bevoksningen blev plantet med en stor andel ammetræer (50%) for hurtigt at få træerne til at stræbe opad. Da ammetræerne blev afviklet var der kun få træer tilbage. Det gav god plads til hasselbuske til at brede sig og danne et sammenhængende løvværk under træerne. Oprindelig var det tanken at pæretræer med deres smalle kroner og lyse løv sammen med almindelig røn skulle være en vigtig del af overstanderne. Men begge de lyskrævende arter har hele tiden haft svært ved at hævde sig. Derimod har den skyggegivende spidsløn etableret sig fint. For at bevare mellemlaget tæt og frodigt, skal en del af spidslønnene snart på rod så de må begynde forfra og blive en del af lavere lag. Samtidig skal hasselbuskene tyndes så de kommer på lidt større afstand. En bevoksning med en lignende artssammensætning, karakter og driftshistorie finder man i Ishøj. Her er hasselbuskene dog suppleret af tjørn og ikke af rød kornel og kvalkved. Tjørnens mere knudrede vækstform skaber en spændende kontrast til haslens knippeforme. Tjørnen har også tiltrukket mange fugle som bidraget til variationen ved at sprede bl.a. ribs, stikkelsbær og fjeldribs. Bærbuskene er nu ved at danne et lavere busklag som ikke fandtes fra starten af. GRØNT MILJØ 9/2009 7

5 I Tor Nitzelius park har man indplantet skovbundsarter på udvalgte steder. Det har forøget oplevelsen af hele parken. Foto: Henrik Sjöman. LYS- OG SKYGGEEGENSKABER LYSTRÆER asp poppel fyr lærk havtorn robinie pil slåen blommer pære birk mirabel gråel rødel ask navr stilkeg vintereg seljerøn vrietorn benved fuglekirsebær alm. røn syren alm. hyld vildæble alm. hæg tjørn alm. tørst kornel liguster dunet gedeblad alm. kvalkved bærmispel hassel spidsløn ribs og solbær fjeldribs SKYGGETRÆER ær snebær avnbøg lind gran bøg taks Oversigten viser hvor skyggetålende en række forskellige slægter og arter er. Skyggetolerancen stiger ned igennem kolonnerne. Generelt skygger de skyggetålende arter selv meget, men f.eks. tjørn er en skyggetålende art som selv skygger relativt lidt. Arternes reaktion på lys og skygge er vigtig at kende for at forstå hvordan en arts- og strukturrigdom kan udvikles i ungdomsfasen og bevares i lang tid. Tabellen viser reaktionerne hos voksne individer. Ungdomsformer er ofte mere skyggetålende. Listen er baseret på Roland Gustavsson og Torleif Ingelög (1994): Det nya landskapet. udviklet i de studerede bevoksninger. En undtagelse er landskabslaboratoriet i Alnarp hvor man aktivt har indført skovbundsurter. I de øvrige bevoksninger præges urtelaget efter 30 år stadig af bar jord og trivialarter som febernellikerod. Billedet bekræftes af tidligere forskning som også viser at den spontane indvandring af mange højt skattede skovbundsurter er meget langsom. Hvis man hurtigt vil have et rigt urtelag, skal man derfor arbejde aktivt med at så eller plante passende arter. De rigtige forhold At få de rigtige forhold mellem arterne er mindst lige så vigtigt som at vælge de rigtige arter. De undersøgte bevoksninger fra 70 erne og 80 erne viser tydeligt at lagdelingen er mest udviklet i bevoksninger hvor hovedarter i hvert lag får lov at dominere. En jævnere artsfordeling skaber en mere diffus karakter hvor arterne i deres stræben efter lys afsøger alle nicher og danner et tæt løvværk fra bund til top. I de studerede bevoksninger træder egen frem som en vigtig hovedart i kronetaget, mens hasselen har været nøglen til et veludviklet mellemlag. Fjeldribs, ribs, solbær og stikkelsbær er de eneste buskarter som har etableret sig under øjenhøjde. De kan derfor med fordel få lov til at dominere i antal i planteplanen. I planteplanen skal man også tage hensyn til hvor let eller svært det er at etablere en art. Eg og hassel kan være svære at etablere. Her bør procentsatsen stige, mens den kan falde for arter som hæg og spidsløn der er lette at etablere. Erfaringen viser også at arternes evne til at sprede sig med f.eks. frø eller rodskud, bør tages med i beregningerne. 8 GRØNT MILJØ 9/2009

6 EGESKOVEN I BULLTOFTA I begyndelsen af 1980 erne blev en gammel flyveplads i Malmø til den naturprægede Bulltoftaparken. Siden har det åbne landskab ændret karakter til et frodigt og varieret miljø med et stort udviklingspotentiale. En af de mest interessante bevoksninger er en egeblandingsskov hvor undervegetationen forstærker følelsen af at man opholder sig i et rigt skovmiljø fjernt fra byens larm. Bevoksningen har udviklet en tydelig trelaget struktur med et markant skovagtigt indre. Egene suppleres af fuglekirsebær, bøg og småbladet lind. De danner i dag et sammenhængende og højt løftet kronetag som giver rum og følelse af moden skov. Under kronetaget danner hasselbuske med indslag af navr og rød kornel et mellemlag med varierende tæthed. Dette lag danner sammen med de lave fjeldribs små rum i bevoksningen uden at gennemsigten begrænses. Hullerne i kronetaget danner en lysmosaik og bidrager til en mere varierende oplevelse. Mosaikken forstærkes af artsblandingen, og så må man leve med at skyggearter som lind og bøg stresser mellemlaget lidt mere. BULLTOFTA Artsblanding Plantning Middelhøjde Rødel 20% 0% Stilkeg 30% 39% 15,0 m Småbladet lind 10% 13% 15,6 m Bøg 5% 3% 8,8 m Fuglekirsebær 5% 4% 16,2 m Navr 5% 1% 8,8 m Hassel 10% 13% 6,0 m Rød kornel 5% 8% 5,1 m Almindelig kvalkved 5% 0% Fjeldribs 5% 13% 1,5 m Spontan indvandring 0% 3% Cirka 6600 Planteafstand 1,5 x 1 m 1983 Plantning i blanding på slump Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Tynding 25-50% 1996 Tynding af navnlig ammetræer Fremkommeligsbeskæring Udrensning af dødt materiale. Cirka 2200 Rød kornel Fuglekirsebær Lind Fjeldribs Hassel Stilkeg På kun 25 år er der opstået et beskyttet, frodigt miljø i Bulltoftaparken. Den veludviklende lagdeling forstærker følelsen af at opholde sig i et skovmiljø afskærmet fra byens larm. Foto: Gustav Richnau. Årsagen til den veludviklede struktur er at hovedarterne i hvert lag, eg, hassel og fjeldribs, har fået lov at dominere artsblandingen lige fra begyndelsen. Det er også lykkedes at adskille trælaget og mellemlaget på et ret tidligt stadium. Det forklares med den lave andel skyggetræer, og at man i plejen har holdt kronetaget relativt tæt. Det tætte trælag har presset kronerne op og givet plads til undervegetationen. Det tætte trælag og relativt lange intervaller mellem tyndingsindgrebene giver dog nu dårligere lysforhold længere nede hvor mellemlaget begynder at blive stresset. Der er derfor nu behov for at tynde i trælaget. Det er et eksempel på den balance der skal være i plejen. Lysforholdene skal balanceres så mellemlaget kan udvikles samtidig med at trælaget presses op. Længere nede er der dannet et smukt lavt busklag under øjenhøjde. Det er takket være den lavtvoksende fjeldribs der i modsætning til de øvrige buske også er skyggetålende. En lignende bevoksning blev fundet i Ishøj. Her var der dog ikke plantet skyggetræer og fjeldribs. Det har bevirket en stor indvandringen af spontan vegetation som har givet en mere kratagtig karakter. GRØNT MILJØ 9/2009 9

7 Herover: Et godt udviklet mellemlag som dette i Ishøj er opstået ved at man i plejen har skabt god plads mellem træerne og ladet undervegetationen brede sig. Det giver en stabil bestand med god gennemsigt og et indbydende miljø. Foto: Anders Busse Nielsen. Til højre: I denne bevoskning i nærheden har man ryddet hele undervegetationen fordi der var for mange tornede buske. Resultatet er blevet en massiv grøn væg af nye frøplanter og rodskud som man ikke kan se igennem. Især evnen til at lave mange rodskud har haft en stor rolle for de undersøgte bevoksningers tidlige udvikling og karakter. I bevoksninger hvor der er plantet et højt indslag (over 10%) af stærkt rodskydende arter som hæg, gråel og rød kornel, dannes ofte tætte krat af rodskud efter tynding. I modne skovmiljøer er disse arter mere sporadiske og sættes ikke på samme måde på stub. Her er rodskudsforyngelse en vigtig del af naturfølelsen og skovdynamikken, men i nye bevoksninger kan det blive for voldsomt. En begrænset og måske mere grupperet indblanding af de rodskydende arter kan derimod være et meget interessant indslag på både kort og lang sigt. Den nødvendige pleje Som andre bevoksninger kræver artsrige bevoksninger en aktiv pleje i ungdommen inden de kan overlades til en friere udvikling. Bevoksningerne fra 70 erne og 80 erne understreger at det er vigtigt med aktive indgreb. De bevoksninger som har haft en forsinket eller manglende pleje, har i dag et tæt kronetag med et meget stresset mellemlag af større buske og småtræer. I de bevoksninger hvor forvalterne aktivt har styret udviklingen med rettidige tyndinger og rydninger, er der derimod udviklet rigere strukturer med livskraftige busk- og mellemlag. For at hindre uønsket opvækst kan man med fordel tynde i flere omgange så indgrebene ikke bliver for store. Som studierne viser, kan man skabe en forstyrrende chokvirkning i en bevoksning som efter lang tid uden pleje lige pludselig får den helt store omgang. Biologisk set tager det lang tid før man får en balanceret lagdeling igen. Tynding er vigtige indgreb for at få karakter og særpræg frem i de enkelte bevoksninger. Hvor strukturerne er mest udviklede, har plejen været fokuseret på både bevoksningsniveau, enkelte grupper og karakterstærke individer. Det har påskyndet udviklingen af den naturlige variation og stemning som man møder i modne bevoksninger. Dér skifter undervegetationen tit meget i tæthed og artssammensætning takket være lokale forskelle i voksested, naturlige forstyrrelser og frøkilder. Med modne bevoksninger som inspiration bør det også være interessant at forsøge sig med forskellige tyndingsprincipper så man får forskellige karakterer frem i den samme bestand. F.eks. kunne man nogle steder fremme en jævn artsfordeling og andre steder fremme grupper og enkelte individer. En sådan kreativ pleje kan yderligere bidrage til at berige og varierer unge bevoksninger. Man bør endvidere prøve at videreudvikle det som i forvejen er godt. Karakterfulde individer kan f.eks. løftes frem, og man kan tilføre nye arter, f.eks. lave buske, stedsegrønne planter og smukke skovbundsurter. Visse steder kan man også bruge eksotisk plantemateriale for at skabe et spændende møde mellem skovens, parkens og havens karakterer. Andre steder kan man trylle en jungleagtig karakter frem ved at plante skyngplanter som vild gedeblad og vedbend. Fra krat til mellemlag Der findes artsrige bevoksninger som kunne have haft en attraktiv struktur, men ikke har det, ofte på grund af forsømt pleje. Typisk møder man en tæt undervegetation. Løsningen er dog ikke at rydde den i misforstået iver for at forbedre gennemsigten. Den tætte kratagtige underskov vil alligevel ikke forsvinde. Man skal tilbage gang på gang for at rydde nye frøplanter og rodskud som tilmed kan gøre bevoksningen endnu tættere i øjenhøjde hvis man ikke hele tiden er over den. Tilmed har man fået en ny stor driftsopgave og mistet den veludviklede bevoksnings fordele: fuglesang, naturoplevelser og spændende legemiljøer. Så er det bedre at udvikle en tæt vegetation til et mellemlag der sikrer gennemsigt og med sin skygge kan være med til at holde ny tæt undervegetation nede. Det kan man gøre ved at man i tyndingen fremmer høje buskarter og skyggetræarter som hassel, navr, tjørn, røn, spidsløn, lind og hyld. Så kan man efterhånden opnå den ønskede gennemsigt. I den første tynding kan det være en fordel at bevare en kort afstand mellem individerne, højst nogle meter. Så får man lettere løftet deres kroner op over øjenhøjde. I de følgende tyndinger kan man stabilisere mellemlaget ved successivt at øge afstanden i takt med individerne bliver større. Man kan samtidig afkviste de laveste dele af kronerne på de dybkronede individer. Det er en nem måde at forbedre gennemsigten på. For at mellemlaget skal kunne udvikles til et smukt og lavt kronetag, kan det også være nødvendigt at fælde enkelte træer så trælaget ikke bliver for sluttet. Det er især nødvendigt på mager jord. SKRIBENTER Björn Wiström er landskabsarkitekt og forskningsassisten. Gustav Richnau er biolog og ph.d.-studerende. Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt og forsker. Roland Gustavsson er landskabsarkitekt og professor. Alle er tilknyttet afdelingen Landskapsutveckling på Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Artiklen har i en længere form tidligere været bragt i Gröna Fakta, Utemiljö 5/2009, under titlen Strukturrika planteringar - en möjlighet för stadens grönska. Søren Holgersen, Grønt Miljøs redaktør, har oversat, forkortet og omstruktureret denne artikel. 10 GRØNT MILJØ 9/2009

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have

LOGO2TH_Lille_NEGrød. Antistresshave. Modelhave i Geografisk Have LOGO2TH_Lille_NEGrød Antistresshave Modelhave i Geografisk Have ANTISTRESSHAVEN I GEOGRAFISK HAVE Grønt er godt for sjælen! kunne være overskriften på den nye modelhave i Geografisk Have. Vi ved, at natur

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift

PEFC DK 007-1. Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift PEFC DK 007-1 Ordliste og definitioner for det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift Marts 2007 Indholdsfortegnelse: 1. INTRODUKTION 1 2. DEFINITIONER 1 BILAG 1: KORT MED OPDELING I

Læs mere

Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022

Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022 Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022 Christianias Gartnergruppe November 2012 Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022... 1 Forord... 3 Indledning... 3 Mål

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Ryvangens Naturpark. Udviklingsplan for 2005-2014. Oktober 2005. KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park

Ryvangens Naturpark. Udviklingsplan for 2005-2014. Oktober 2005. KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Ryvangens Naturpark Udviklingsplan for 2005-2014 Oktober 2005 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Ryvangen Naturpark Udviklingsplan for 2005-2014 Oktober 2005 KØBENHAVNS KOMMUNE

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger September 2014 Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marts 2015 Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM

BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM BLOMSTRENDE SKOV 1 2 BLOMSTRENDE SKOV WOODLAND IN BLOOM Julie Foged Andersen, LAK07004 30 point speciale i landskabsarkitektur 3 Vejleder: Jane Schul Bivejleder: Anders Busse Nielsen Afdeling for Parker

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Kolofon Hovedtitel Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet

Læs mere

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter

Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Beskrivelser af udvalgte træ- og buskarter Almindelig hvidtjørn Plant for vildtet Almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata) Højde Form Blomstringstid Frugttype Modningstid Lys Jord Fugt Vind Vårfrost

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Plant legepladsen grøn

Plant legepladsen grøn Plant legepladsen grøn Matas Danmarks Matas Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening Frie Børnehaver. Kræftens og Fritidshjem Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Ny inspiration til legepladsen?

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Nymosen. Udviklingsplan 2012

Nymosen. Udviklingsplan 2012 Nymosen Udviklingsplan 2012 1 FORORD I 2010 vedtog Kommunalbestyrelsen Grøn Strukturplan, der er en rammeplan for den grønne ressource i Gentofte Kommune. Denne nye udviklingsplan for Nymosen er et led

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marts 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Vejledning om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Kalvebod Miljøcenter

Kalvebod Miljøcenter 1 2 Kalvebod Miljøcenter Udviklingsplan 2005-2009 December 2005 KØBENHAVNS KOMMUNE Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park 3 Kalvebod Miljøcenter Udviklingsplan 2005-2009 Trykt December 2005 Oplag 150

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie

1. Beretning om Frøkildeudvalgets organisation og arbejde i årets løb v. John Norrie I N S T I T U T F O R G E O V I D E N S K A B O G N A T U R F O R VA L T N I N G D E T N AT U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T ET Referat af

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter

Amagerforbrænding. Nyt affaldsbehandlingscenter Amagerforbrænding Nyt affaldsbehandlingscenter Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke-tekniske resumé Del 3 VVM-redegørelse - Bilag 4 Visualiseringsrapport Visualiseringsrapport Amagerforbrænding

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Vejledning om tilsagn til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger August 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Tilsagnsvejledning Vejledning om tilsagn

Læs mere

Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø

Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø Sorø Kommune Generelle vilkår for køb af erhvervsgrunde Tangagervej, Sorø Sorø Kommune udbyder nu ca. 172.000 m² erhvervsjord i erhvervsområde nær motorvej E 20, afkørsel 37. Tilbud sendes til Sorø Kommune,

Læs mere

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper Naturgrunde Skærby strand Grundejerforening Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper 1 Indhold Hvordan hjælper vi hinanden med at bevare den smukke og mangfoldige natur i vores sommerhusområde?

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Rekreativ Træklatring I Danmark

Rekreativ Træklatring I Danmark Rekreativ Træklatring I Danmark Kompendium til brug ved klatresamrådets eksamen til træklatreinstruktør Side 1 / 88 Klatresamrådet Marts 2009 Dette kompendium er et tilrettet uddrag af Træklatring i de

Læs mere

Oversigtskort for delstrækning 5

Oversigtskort for delstrækning 5 Oversigtskort for delstrækning 5 N N 1: 750 1: 2000 67 Furesøvej nr. 71 (matr. 2qm, 2le og 2bg) Registrering Kystlængde: Ca.23m. Bredsikring: Rødder fra vegetativ vækst, herunder Rødel og Pil. Enkelte

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Veddingebo

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Veddingebo Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Veddingebo Lørdag, den 14. juni 2014 kl. 10.00 1. Valg af dirigent og referent Følgende blev valgt: Dirigent Jørgen Ramstedt Jensen (10) Referent Karin

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Oceaner af klasse og stil

Oceaner af klasse og stil Oceaner af klasse og stil 80 cm MOVE Kom godt igang Når du får lyst til at udsmykke dit hjem med et dekorativt akvarium, bør du starte med at vælge den bedst egnede plads. Placeringen skal være der, hvor

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix.

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. RETAILMENT RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. Hver for sig byder de fire brands på stor erfaring med butiksindretning, mannequiner

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild

Forslag til ændringer i lokalplan nr. 3028 for sommerhusområde ved Saksild Dorte Marcussen Skejbytoften 144 8200 Aarhus N T: 6169 9064 E: dorte@naivisten.dk Odder Kommune Plan Rådhusgade 3 8300 Odder Aarhus 10.01.2013 Indsendt via mail til plan@odder.dk Forslag til ændringer

Læs mere

STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER

STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER STORE TRÆER TIL SMÅ KUNDER Mimi Hvass,,, At plante store træer er blevet et hit. Også i private haver. Med eller uden fagfolk som rådgiver. Der er i alle tilfælde faldgruber og idéer man skal være opmærksom

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

Flere by-træer til Københavnerne. Borgernes og Miljøpunkt Indre by Christianshavns forslag til plantning af flere by-træer i København

Flere by-træer til Københavnerne. Borgernes og Miljøpunkt Indre by Christianshavns forslag til plantning af flere by-træer i København Flere by-træer til Københavnerne Borgernes og Miljøpunkt Indre by Christianshavns forslag til plantning af flere by-træer i København Indledning Med baggrund i Københavns Kommunes kampagne 100.000 træer

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation

Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kristi Himmelfartsdag og konfirmation Kære konfirmander, familier og venner For en måneds tid siden stod jeg med en håndfuld frø i min hånd og tænkte på jer konfirmander. Det var nogen meget små frø, men

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere