Karakteristik af unge under uddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Karakteristik af unge under uddannelse"

Transkript

1 Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger udgør af deres modtagne SU. De væsentligste resultater er: Hver fjerde af de unge mellem 16 og 34 år er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse Det er særligt studerende på de erhvervsfaglige uddannelser, der bor hjemme, også selvom man tager højde for alder Det er generelt en tendens til, at uddannelsesmønstrene gentages med en opadgående mobilitet man opnår samme uddannelse som sine forældre eller højere Det er godt halvdelen af studerende på de videregående uddannelser, der har erhvervsarbejde, men kun godt hver tredje på det erhvervsfaglige grundforløb, der har erhvervsarbejde I 2010 betalte de studerende så meget i samlet skat af deres erhvervsindkomst og SU, at det modsvarer mellem 38 procent (erhvervsfagligt grundforløb) og 78 procent (kandidatstuderende) af den modtagne SU Resultaterne stammer fra to undersøgelser, som DeFacto har gennemført i samarbejde med henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Epinion: AE-rådet har leveret analysen Registerbaseret karakteristik af studerende. Analysen belyser boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang, indkomstforhold mv. for de unge, som er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse Epinion har på baggrund af en spørgeramme udarbejdet af redaktionen bag DeFacto indsamlet svar blandt studerende i alderen år. Svarene er repræsentative for den samme gruppe unge, der er belyst i registeranalysen. De to undersøgelser kan derfor i et vist omfang kombineres Spørgsmål vedrørende indhold kan rettes til: Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist på Spørgsmål vedrørende metode kan rettes til: Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen på Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Undersøgelserne har en række hovedtemaer, som er afrapporteret i seks faktaark. Hovedtemaerne er: Karakteristik af unge under uddannelse Udgifterne til bolig sluger SU en Budgettet balancerer men tandlægen må vente De studerende må låne til de faste udgifter Krisen har også ramt de studerende De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde 1

2 Indhold Karakteristik af unge under uddannelse... 1 Hvem er de Unge og studerende... 2 Uddannelse og demografi... 3 De studerendes boligforhold... 4 Studerende med hjemmeboende børn... 8 Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund... 9 Erhvervsarbejde Indkomst og udgifter Tilbagebetaling af SU Kilde: AE-rådet samt egne beregninger på basis af tal fra AE-rådet samt undersøgelse foretaget i samarbejde med Epinion blandt unge under uddannelse. Hvem er de Unge og studerende Der er unge mellem 16 og 34 år. Heraf er næsten hver fjerde i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse og ca. hver tredje har afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse. Men ca. hver femte er ikke i gang med en uddannelse og har heller ikke afsluttet en siden grundskolen. Tabel årige fordelt på uddannelsesstatus, januar personer Pct. Studerende på erhvervskompetencegivende uddannelser % - Erhvervsfaglig 112 9% - Kort videregående 18 1% - Mellemlang videregående 60 5% - Bachelor 60 5% - Kandidat 44 3% Studerende på grundskole og gymnasier % Afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse % Afsluttet gymnasial uddannelse 96 8% Øvrige (ikke i gang med uddannelse og ikke afsluttet en uddannelse % efter grundskolen) I alt % Fordelingen henover alder viser (Figur 1) ikke overraskende at mange afslutter deres uddannelse i løbet af perioden. Gruppen øvrige dækker over 1. studerende ved grundskole og gymnasium, 2

3 2. dem, der har afsluttet en gymnasial uddannelse, men ikke er indskrevet ved en erhvervskompetencegivende uddannelse samt 3. dem, der ikke er i gang med eller er påbegyndt en uddannelse efter grundskolen. De kan således både være i arbejde og ledige. For de 34-årige har denne gruppe et omfang på 26 procent. Ved 34-års alderen er det samlet set 5 procent, der endnu er under uddannelse, her fylder de erhvervsfaglige mest med 1,7 procent efterfulgt af de mellemlange videregående med 1,3 procent og kandidatstuderende med 1,2 procent. Figur 1. Unge fordelt efter uddannelsesstatus og alder, 1. januar 2011 Uddannelse og demografi Herefter fokuseres på dem, der er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt de studerende ser fordelingen for uddannelser således ud: 3

4 Figur 2. Fordelingen på uddannelser blandt studerende. Januar 2011 Som det fremgår af Figur 3 er der blandt gruppen af studerende som helhed nogenlunde lige mange mænd og kvinder, men på de forskellige uddannelser er der en del forskel. På der erhvervsfaglige og de korte videregående uddannelser er der en overvægt af mænd med hhv. 59 og 56 procent, mens der er en stor overvægt af kvinder på de mellemlange videregående uddannelser med 65 procent. På de lange videregående uddannelser både bachelor og kandidatniveau er der en mindre overvægt af kvinder. Grunden til, at der overordnet set er nogenlunde lige mange kvinder og mænd er, at de studerende på erhvervsfaglige uddannelser udgør hele 38 procent af alle de studerende. Figur 3. Kønssammensætningen på uddannelser De studerendes boligforhold Hvis man ser på hvor de studerende bor, er der betydelige forskelle mellem de forskellige uddannelsestyper. De studerende på erhvervsfaglige uddannelser bor i langt højere grad i hele landet, mens særligt de studerende på de lange videregående uddannelser (BACH og KAND) bor i særligt 4

5 København, men også i Århus (Østjylland). Fordelingen er vist i Figur 4 nedenfor. Til sammenligning er bopælssted for både alle studerende og alle unge i aldersgruppen (dvs. inklusive dem, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse og dem, der går på ikke-erhvervskompetencegivende uddannelser, fx gymnasium) anført. Figur 4. Fordelingen af uddannelsesunge på uddannelse og geografi En noget grovere opdeling med tre grupper: 1. København by, 2. Større uddannelsesbyer med omegn samt Københavns omegn (dvs. Østjylland, Fyn, Nordjylland,Københavns omegn samt Nordsjælland) og 3. Landet (resten) viser tydeligere, hvor de uddannelsesunge bosætter sig. Til sammenligning er også vist, hvordan alle unge i aldersgruppen 16 til 34 har bosat sig. Figur 5. Fordelingen af uddannelsesunge på uddannelse og geografi 5

6 Andelen af hjemmeboende er angivet i Figur 6. Som det fremgår er der også her store forskelle på de forskellige studerende. Det skyldes ligesom ovenfor forskelle i uddannelsesinstitutionernes placering. Det er særligt studerende på de erhvervsfaglige uddannelser, der bor hjemme, også selvom man tager højde for alder. Således bor over halvdelen af de studerende på de erhvervsfaglige uddannelser hjemme, når de er 20, mens det er ca. hver fjerde på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, der bor hjemme i 20års alderen. Det er først i slutningen af tyverne, at andelen, der bor hjemme er nogenlunde lige stor på tværs af uddannelser. Figur 6. Andel hjemmeboende studerende fordelt på uddannelsestype og alder. En opgørelse af boligtypen fordelt på uddannelse (Figur 7) viser det samme mønster som når man kigger på andelen, der er hjemmeboende: Langt flere faglærte bor hjemme og studerende på kandidatdelen af en lang videregående uddannelse bor typisk ikke hjemme. Det skal dog nævnes, at der er stor forskel på alderssammensætningen inden for de forskellige uddannelser, idet studerende på erhvervsfaglige uddannelser er noget yngre end studerende på de videregående uddannelser. Og kandidatstuderende er i sagens natur ældre end de andre på de videregående uddannelser, da man skal gennemføre en bacheloruddannelse for at starte på kandidatdelen. Ser man på dem i aldersgruppen, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse fremgår det, at de i langt højere grad end de studerende har ejerbolig blandt studerende er det ca. hver tiende, der ejer deres egen bolig, mens det er ca. halvdelen af dem, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. 6

7 Figur 7. Boligtypen fordelt på uddannelse, årige. Januar Hvis man i stedet for at se på alle i aldersgruppen kigger på den overordnede gennemsnitsalder 23 år bliver billedet lidt anderledes. Det er dog stadig forholdsvist mange studerende på de erhvervsfaglige uddannelser, der bor hjemme ca. hver femte mens det er betydeligt mindre i de andre grupper. Dette hænger sandsynligvis sammen med den geografiske fordeling af uddannelsesinstitutionerne, da det kun er muligt for studerende på de videregående uddannelser at bo hjemme, hvis deres forældre bor i en uddannelsesby. Det kan virke overraskende, at så mange af dem, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, stadig bor hjemme. En mulig forklaring er, at den afsluttede uddannelse ofte er erhvervsfaglig, og at de derfor blot følger mønsteret med at bo hjemme, selvom de er færdige med uddannelsen. Figur 8. Boligtypen fordelt på uddannelse, 23-årige. Januar

8 Studerende med hjemmeboende børn Figur 9 og Tabel 2 angiver andelen, der har hjemmeboende børn. Det fremgår, at det er restgruppen, der får børn tidligst. Restgruppen er defineret som dem, der ikke er i gang med hverken en erhvervskompetencegivende eller en skoleuddannelse (dvs. grundskole eller gymnasial uddannelse). Til gengæld er der en faldende tendens i forhold til de andre grupper i 34-års alderen har 70 procent af alle unge og 75 procent af erhvervsfaglige studerende hjemmeboende børn, mens det kun er godt 60 procent af restgruppen, der har børn på dette tidspunkt. Det er dog studerende på de lange videregående uddannelser (BACH og KAND), der senest får børn i 34-årsalderen har kun ca. halvdelen af dem hjemmeboende børn. Figur 9. Andelen med hjemmeboende børn fordelt på alder og uddannelsesstatus. Tabellen nedenfor viser tallene bag figuren. Tabel 2. Andelen med hjemmeboende børn fordelt på alder og uddannelse. Alder ERHVFGL KVU MVU BACH KAND Restgruppe I alt 16 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 17 0% 0% 0% 0% 0% 1% 0% 18 0% 0% 0% 0% 0% 2% 0% 19 1% 0% 0% 0% 0% 4% 1% 20 2% 0% 0% 0% 0% 7% 2% 21 4% 1% 1% 0% 0% 10% 4% 22 7% 2% 3% 0% 0% 14% 6% 23 11% 3% 4% 1% 1% 16% 8% 24 14% 6% 7% 2% 2% 19% 12% 25 22% 7% 12% 4% 3% 24% 16% 26 30% 10% 17% 8% 6% 28% 21% 27 37% 18% 23% 12% 10% 32% 27% 28 46% 22% 32% 17% 18% 36% 34% 29 52% 29% 40% 21% 25% 41% 42% 30 58% 38% 46% 28% 30% 46% 49% 31 62% 43% 52% 32% 38% 50% 56% 32 72% 46% 62% 39% 46% 54% 61% 33 72% 56% 64% 48% 49% 58% 66% 34 76% 57% 69% 55% 54% 62% 70% 8

9 Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund Der er en vis forskel på de studerende, når det kommer til forældrenes uddannelsesbaggrund (den højeste opnåede uddannelse hos forældrene). Det er generelt en kraftig tendens til, at uddannelsesmønstrene gentages med en opadgående mobilitet man opnår samme uddannelse som sine forældre eller højere. Af Figur 10 fremgår det således, at knap en fjerdedel af de studerende på de lange videregående uddannelser, både på bachelor- og kandidatniveau, har mindst en forældre med akademikerbaggrund, mens det kun gælder to procent af dem, der læser på en erhvervsfaglig uddannelse 1. Generelt er det dog mest normalt, at de studerende på de lange videregående uddannelser kommer fra et erhvervsfagligt hjem det gør knap hver tredje og lidt over hver fjerde kommer fra et hjem med kort videregående, mellemlang videregående eller en bacheloruddannelse. Erhvervsfaglig uddannelse går i høj grad i arv, idet halvdelen af dem, der læser erhvervsfaglig uddannelse kommer fra en forældrebaggrund med erhvervsfaglig uddannelse. Det skyldes dog også, at erhvervsfaglige uddannelser i det hele taget fylder meget i forældregenerationens uddannelser (Der er set på den højest opnåede uddannelse hos forældrene 39 procent har en erhvervsfaglig uddannelse, 22 procent har alene grundskole og kun 7 procent har en lang videregående uddannelse). Figur 10. Den højeste opnåede uddannelse hos forældrene opdelt på egen uddannelse. Studerende 16 til 34 år. 1 Her er kun set på fordelingen på kendte uddannelser, så ukendt uddannelse er udeladt af procentueringen. 9

10 Erhvervsarbejde Afgrænsning: Hvis man ser på andelen af studerende, der har erhvervsarbejde skal det bemærkes, at det ikke er muligt at udskille lønnet praktik/lærlingeløn, der indgår som en del af uddannelsen, fra andre typer erhvervsarbejde, der ligger ud over uddannelsen. Og statens refusion af lærlingeløn indgår ikke i statistikkerne på linje med SU. Det giver derfor alene mening for erhvervsuddannelserne at kigge på grundforløbet, idet hovedforsørgelsen her er SU. På de korte videregående uddannelser er en del af uddannelserne opbygget med enten praktikperioder, hvor der gives praktikløn. Derfor er det mest retvisende at sammenligne uddannelser, hvor hovedforsørgelsen er SU. I det følgende vil der derfor udelukkende blive kigget på grundforløbet på erhvervsuddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bachelor- og kandidatstuderende. Figur 11 nedenfor viser andelen med erhvervsarbejde. Det er godt halvdelen af studerende på de videregående uddannelser, der har erhvervsarbejde, men kun godt hver tredje på det erhvervsfaglige grundforløb, der har erhvervsarbejde. Figur 11. Andelen med erhvervsarbejde fordelt på uddannelsestype Hvis vi ser på omfanget af erhvervsarbejde, viser nedenstående Figur 12 at dem, der har erhvervsarbejde, i gennemsnit arbejder mellem godt 11 og godt 16 timer om ugen. De bachelorstuderende er den gruppe, der arbejder færrest timer om ugen, mens de kandidatstuderende er den gruppe, der arbejder flest timer om ugen. 10

11 Figur 12. Antal arbejdstimer om ugen blandt studerende med erhvervsarbejde, opdelt på uddannelse Hvis vi ser på timelønnen blandt de beskæftigede (Figur 13), får studerende på det erhvervsfaglige grundforløb den laveste timeløn med knap 106 i timen (eftersom studerende på erhvervsfaglige hovedforløb jf. ovenstående ikke kan medregnes). Baggrunden for dette skal dog delvis findes i, at der er en del i denne gruppe, der er under 18. Studerende på MVU får knap 137 kr. i timen, mens studerende på kandidatdelen af en lang videregående uddannelse får godt 168 kr. i timen. Figur 13. Timeløn blandt beskæftigede studerende, opdelt på uddannelse ,0 168,6 160,0 140,0 139,8 136,9 151,1 120,0 100,0 105,9 94,6 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Erhvervsfgl, grundforløb Erhvervsfgl, hovedforløb KVU MVU BACH KAND 11

12 Hvis man opregner til hvor mange årsværk, de studerende bidrager med, bliver det et ganske betragteligt antal, næsten årsværk. Tabel 3. Årsværk (fuldtid) blandt studerende 2 Antal årsværk Antal, der arbejder ERHVFGLGRUND MVU BACH KAND I alt Indkomst og udgifter Hvis man ser på den samlede indkomst dvs. både SU, erhvervsindkomst og øvrig indkomst er der visse forskelle i sammensætningen de forskellige grupper imellem (Figur 14). Det er bachelorerne, der modtager mest i SU, hvilket også hænger sammen med, at flere på de erhvervsfaglige uddannelser stadig er hjemmeboende. Særligt på det erhvervsfaglige grundforløb vil mange både være under 18 år og hjemmeboende den lave indtægt skal derfor ses i sammenhæng med lave udgifter. I fordelingen af indkomstkilder for de studerende på hovedforløbet af de erhvervsfaglige uddannelser ses det, at meget lidt er SU, men at der er en meget stor erhvervsindkomst. Dette skyldes, at den primære forsørgelse under hovedforløbet er lærlingeløn. At der også er en stor andel af indkomsten på KVU, der er erhvervsindkomst og en relativt lille del, der er SU, skyldes også uddannelsens sammensætning, idet praktikløn indgår i en del af de korte videregående uddannelser. Man kan se en udvikling mellem bachelor- og kandidatdelen af de lange videregående uddannelser, hvor erhvervsindkomsten udgør en større del af den samlede indkomst på kandidatdelen end på bachelordelen. Dette skyldes bl.a. reglerne i SU-systemet, hvor man har et vist fribeløb, man må tjene ved siden af SU en hver måned. Overskrides dette beløb, må man vælge SU-klip fra eller betale SU tilbage. Figuren viser også, hvor stor en andel af den samlede indkomst, de forskellige bestanddele fylder. For bachelorstuderende udgør SU halvdelen af den samlede indkomst, mens SU kun udgør 3 procent af den samlede indkomst for studerende på erhvervsfagligt hovedforløb. 2 Tabellen er opgjort som en sammenvejning af antal studerende pr. 1. januar 2011, hvor stor en andel, af de studerende, der arbejder (2011) samt hvor mange timer om ugen de arbejder (2011). 12

13 Figur 14. Samlet indkomst, opdelt på uddannelse Figuren ovenfor viser den samlede, skattepligtige indkomst. Hvis man i stedet for opdeler den samlede indkomst på disponibel indkomst og skattebetaling som i Figur 15, fås et billede af, hvor meget de enkelte grupper har til rådighed, når skatten er trukket. Figuren viser, at studerende på erhvervsfagligt grundforløb har , når skatten er trukket (men som nævnt er en stor del af denne gruppe hjemmeboende), men at de studerende på erhvervsfagligt hovedforløb har den højeste disponible indkomst med kr. Studerende på kandidatdelen har til rådighed og studerende på bachelordelen er den gruppe, der har mindst til rådighed (blandt de grupper, der ikke er hjemmeboende). 13

14 Figur 15. Samlet indkomst fordelt på disponibel indkomst og skattebetaling, opdelt på uddannelser Figur 16 viser de månedlige udgifter. Det fremgår, at boligudgifterne udgør den største post på budgettet for alle. Den næststørste er de løbende udgifter i form af mad og tøj mv. og de er fastlagt efter CASAs budgetberegninger, dog fraregnet transportudgifter. Det bemærkes, at CASAs budget ikke medregner større, ikke løbende udgifter såsom udgifter til egne transportmidler, hårde hvidevarer, IT mv. Når der ses på udgifterne inden for de forskelige uddannelsesgrupper(figur 17) fremgår det, at boligudgiften varierer en del. Fagligt hovedforløb betaler i gennemsnit kroner om måneden for bolig, mens (hvis man ser bort fra fagligt grundforløb, hvor en meget stor del stadigt bor hjemme) de øvrige grupper betaler fra omkring til

15 Figur 16: Månedlige udgifter Figur 17: månedlige udgifter opdelt efter uddannelse. 15

16 Tilbagebetaling af SU Hvis man sammenholder hvor meget SU og øvrig overførselsindkomst de enkelte uddannelser får, med hvor meget af denne indkomst, de selv finansierer gennem deres skattebetaling, og alene kigger på de uddannelser, hvor der ikke gives lærlinge-/ praktikløn under uddannelsen, finder vi at de kandidatstuderende som gruppe finansierer en meget stor del af den udbetalte SU (78 procent), mens de studerende på det erhvervsfaglige grundforløb kun finansierer 38 procent af den udbetalte SU. Studerende på de mellemlange videregående finansierer som gruppe 55 procent af den udbetalte SU gennem skattebetalingerne og bachelorstuderende lidt under halvdelen. Ser man på den samlede udbetaling dvs. både SU og øvrige overførselsindkomster ses det i Figur 14, at disse fylder mindre i den samlede indkomst for de studerende på lange videregående uddannelser end på alle andre uddannelser. Regnes dette med i det udbetalte fra staten, finansierer studerende på erhvervsfagligt grundforløb en fjerdedel af den samlede udbetaling, mens kandidatstuderende finansierer 69 procent af den samlede udbetaling. Figur 18. Andelen af SU og overførselsindkomster, der bliver finansieret gennem skattebetaling Figur 19 viser en forsimplet udgave af ovenstående figur, hvor selvfinansieringen er vist som andel af den samlede brutto-su, gruppen modtager. Bachelorstuderende er den gruppe, der i gennemsnit modtager mest i SU med kr. i årlig SU, mens studerende på grundforløb er den gruppe, der i gennemsnit får mindst i SU med kr., hvilket også skyldes, at mange af dem er ganske unge og hjemmeboende. Selvom det er den gruppe, der får mindst i SU, er det også den gruppe, der har den laveste selvfinansieringsgrad de har ganske simpelt en meget lille ofte hjemmeboende økonomi. 16

17 Figur 19. Selvfinansiering af SU - Brutto-SU og skattebetaling 17

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde Dette faktaark handler om de studerendes sociale baggrund, herunder forældrenes højeste opnåede uddannelse, samt sammenhængen mellem

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015

Tillykke med huen her er dit liv. Indhold. Juni 2015 Juni 2015 Tillykke med huen her er dit liv Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb medudgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk og

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

DeFacto. Kandidater betaler selv SU en. Tandlægen må vente. Færre job, flere om buddet og lavere løn. Malerens Morten arbejder mest

DeFacto. Kandidater betaler selv SU en. Tandlægen må vente. Færre job, flere om buddet og lavere løn. Malerens Morten arbejder mest Få et mailabonnement på djoef.dk/defacto Et analysebrev fra Djøf Kandidater betaler selv en Især kandidatstuderende arbejder så mange timer, at de stort set betaler lige så meget i skat, som de får i.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder

Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Januar 2017 Værdien af den første akademiker i små og mellemstore virksomheder Analysen viser at Virksomheder, der ansætter en akademiker, har en højere overlevelsesrate end sammenlignelige virksomheder,

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU STUDIELIVSUNDERSØGELSE 2016 - SU Ref. PIL/- Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler 25.05.2016 primært resultaterne vedrørende en mulig SU-reform, hvor

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE

FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE 7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse

Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag

September 2013. Faktaark Forbedringsforslag September 2013 Faktaark Forbedringsforslag Dette faktaark præsenterer hovedresultater fra en survey blandt kommunalpolitikere gennemført i august 2013. Resultaterne offentliggøres i Djøfs analysebrev DeFacto

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere