Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Transkript

1 Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har marts 2014 offentliggjort en undersøgelse, der viser, hvor stor en andel af de årige, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Det fremgår af undersøgelsen, at 78,7 % af de nuværende årige, der som 15-årige havde bopæl i Horsens Kommune (og dermed har afsluttet folkeskolen i Horsens Kommune), har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Resultatet placerer Horsens i undersøgelsens næstlaveste kategori (77-79 %). Ser man alene på Jylland/Fyn er Horsens Kommune én af de fire lavest placerede kommuner - kun på Sjælland er der kommuner placeret i den laveste kategori. 1

2 KORA-undersøgelsen viser således, at Horsens Kommune har en udfordring i at sikre, at flere unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Andel med ungdomsuddannelse - profilmodeltal Profilmodellen er den model Undervisningsministeriet bruger til at måle, om 95 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år på baggrund af uddannelsesmønster, der var da årgangen gik i 9. klasse. Udviklingen i profiltallene kan ses i nedenstående figur: Profilmodellen viser, at der siden 2008 har været en positiv udvikling i Horsens Kommune i forhold til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at tage en ungdomsuddannelse. Horsens ligger dog fortsat under landsgennemsnittet og har en udfordring i at nå målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. Erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse Målsætningen i erhvervsskolereformen er, at 25 % af eleverne i 9/10. klasse skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, stigende til 30 % i Et aktuelt nedslag fra KL viser pr. 1. april 2013, hvor mange årige der er i gang med uddannelse, hvor mange der har gennemført uddannelse, og hvor mange der er uden for uddannelse, samt hvordan de unge fordeler sig på henholdsvis erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. Et nedslag på 18-årige og 24-årige viser følgende 1 : 1 Det fremgår ikke af tallene, hvor mange 24-årige i alt har gennemført en gymnasial uddannelse, men kun hvor mange, der har gennemført en gymnasial uddannelse uden endnu at være påbegyndt en videregående uddannelse. 2

3 Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Horsens Kommune 18-årige 23,1 % i gang 55,6 % i gang 24-årige 19,9 % gennemført Hele landet 18-årige 19,3 % i gang 61,2 % i gang 24-årige 18,0 % gennemført Der er i Horsens - såvel som i resten af landet - en udfordring i at nå målsætningen om, at 25 % stigende til 30 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det aktuelle nedslag (KL, april 2013) viser dog, at Horsens ligger over landsgennemsnittet i forhold til, hvor mange der er i gang med, og hvor mange der gennemfører en erhvervsuddannelse. Fastholdelse i uddannelse i Horsens Kommune Nedslaget fra KL pr. 1. april 2013 viser også, hvor mange årige i Horsens Kommune der aktuelt har afbrudt erhvervsuddannelse eller gymnasieuddannelse, afbrudt eller afsluttet andet. Figuren viser tal for Horsens Kommune sammenlignet med hele landet: KLs nedslag peger på, at Horsens Kommune har en udfordring i at sikre, at flere unge fastholdes i uddannelse. NB! Man skal være opmærksom på, at procentsatser for ungdomsårgangene i Horsens Kommune kan være vanskelige at sammenligne indbyrdes, da der sker en stor henholdsvis ud- og indflytning af årige i kommunen, jf. opgørelse for i befolkningsprognosen. 3

4 Faktorer med betydning for frafald og fastholdelse i ungdomsuddannelse 2 Forskning viser, at følgende faktorer har betydning for frafald og fastholdelse i ungdomsuddannelse: Skolebaggrund: Skolegang - fagligt, primært læsefærdigheder Skolegang socialt, trivsel Ungdomsuddannelsen (strukturelt og indholdsmæssigt): Mulighed for at få praktikplads Fysiske rammer Uddannelsen lever ikke op til forventningerne Social og familiemæssig baggrund: Forældrenes uddannelsesniveau og bruttoindkomst Etnisk baggrund Familiebaggrund/familieform Samvær og kultur i familien Personlige forhold: Fysisk og psykisk velbefindende Andre private problemer Forskningen viser, at kombination af flere risikofaktorer giver øget risiko for frafald. Indsatser for fastholdelse i uddannelse i Horsens Kommune Alle ungdomsuddannelser i Horsens har formuleret en fastholdelsespolitik og strategi for gennemførelse. Det er et krav fra Undervisningsministeriet, at alle erhvervsskoler hvert år skal udarbejde en handlingsplan for øget gennemførelse, som offentliggøres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Planen indeholder præcise mål og strategier for, hvor meget den enkelte skole forventer årligt at nedbringe frafaldet. Samtidig beskriver handlingsplanerne de indsatser, som skolerne prioriterer som vigtigst for at nå målsætningen. Uddannelsesinstitutionerne i Horsens og Hedensted samt Horsens og Hedensted kommuner har igangsat et garantiskolesamarbejde - en fælles fastholdende og forebyggende indsats med det formål at fastholde den enkelte unge i uddannelse. Garantiskolesamarbejdet er et netværkssamarbejde, der bygger på en fælles vilje til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Det sker ved at: Sætte den enkelte elev i centrum Udvise fleksibilitet, engagement og vilje til nytænkning 2 Afsnittet baserer sig på følgende kilder: NYT FRA DANMARKS STATISTIK nr. 353, 3. august 2011, Ungdomsuddannelser frafald og social baggrund 2010 AKF Working Paper: EUD Fastholdelse (2010), Maria Knoth Humlum og Torben Pilegaard Jensen: Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser. Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? Socialforskningsinstituttet, Ulla Højmark Jensen og Torben Pilegaard Jensen: UNGE UDEN UDDANNELSE. HVEM ER DE, OG HVAD KAN DER GØRES FOR AT FÅ DEM I GANG? (2005) 4

5 Samarbejde med handlekraft og vilje til at finde individuelle løsninger tilpasset den enkelte elev Ungeenheden/Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted varetager en række funktioner, som understøtter, at unge fastholdes i uddannelse: Koordinering og samordning af mentorindsats over for årige unge (jf. lovgivning) a. overgangsmentorordning fra grundskole til ungdomsuddannelse b. koordinering af mentorindsats i forhold til ungdomsuddannelserne Formidling af psykolog-/socialfaglig rådgivningsordning, mulighed for individuel og gruppebaseret rådgivning på tværs af ungdomsuddannelserne Formaliseret udvidet samarbejde med ungdomsuddannelserne om at fastholde unge i uddannelse Modelkommuneprojekt "Unge og rusmidler, Fælles Indsats - Fælles Ansvar" er igangsat af SSP+-samarbejdet i Horsens og finansieret af satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Projektets overordnede formål er i et forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne i Horsens at skabe en fælles, aktiv og tidlig indsats i forhold til rusmiddelforebyggelse blandt unge og opsporing af unge i farezonen med særligt behov for rådgivning. Projektet skal ud over det rusmiddelforebyggende formål ses som et led i bestræbelserne på at mindske frafald fra ungdomsuddannelserne som et led i en fastholdelsesstrategi. Der er i løbet af 2013 i regi af projektet etableret åben, anonym rådgivning på alle ungdomsuddannelser. Desuden er der vedtaget en fælles rusmiddelpolitik for ungdomsuddannelserne i Horsens. Notat /alp 5