Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt

Transkript

1 Referat af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den kl. 16:30 i Byrådsstue Iver Huitfelt Tilstedeværende: Mads Andersen (C) formand Dora Olsen (O) udvalgsmedlem Lissie Kirk (A) udvalgsmedlem Rasmus Felt (A) udvalgsmedlem René Jespersen (Løsgænger) næstformand Torben Haack (F) udvalgsmedlem Trine Hastrup (V) udvalgsmedlem Punkter på åben dagsorden 29. Godkendelse af dagsorden 30. Status på erhvervsudvikling 31. Måling af Køge Kommunes erhvervsklima Køge Kommunes image som erhvervskommune Status på samarbejdet Greater Copenhagen 34. Opfølgning på temamøde d. 26. januar 2015 om flygtninge i Køge Kommune - modtagelse og indsatser 35. Virksomhedsplaner for decentrale enheder under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 36. Program for studierejse for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 37. Godkendelse af tilsyn med danskuddannelserne 38. Overførsel af Mer-/mindreforbrug - Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 39. Orientering om refusionsomlægning 40. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - marts Udvikling i ledigheden - januar Orientering om regnskab 2014 på udvalgets område 43. Idrætsstrategi - høring 44. Eventuelt Punkter på lukket dagsorden 45. Eventuelt Lukket Dagsorden

2 29. Godkendelse af dagsorden Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Teknik- og :30 Arbejdsmarkedsudvalget Miljøudvalget Sagsnr. Beslutning Godkendt. Side 1

3 30. Status på erhvervsudvikling Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget 1. tager orientering om status på erhvervsudvikling i Køge Kommune til efterretning 2. drøfter hvorledes der kan arbejdes videre med fremtidens visioner for området. Baggrund og vurdering På møde den 9. februar 2015 under drøftelse af punkt 16 Årsrapport og handlingsplan 2015 for Køge Erhvervsservice, besluttede udvalget, at forvaltningen til det kommende møde i marts 2015 udarbejder et oplæg om Køges status på erhvervsudviklingen - herunder virksomhedstyper. På baggrund af dette tages der stilling til, hvorledes der kan arbejdes videre med fremtidens visioner for området. Forvaltningen vil på mødet orientere om erhvervsudviklingen frem til i dag og give et billede af de fremtidige muligheder, herunder behov for lokalisering af nye virksomheder og erhverv. Økonomi Eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes indenfor rammerne af gældende budget. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning 1. Orienteringen taget til efterretning 2. Drøftet. Der arbejdes videre med: - Det kortere sigt - de fysiske rammer for erhvervsudviklingen - herunder lokaliseringen af erhvervstyper og en kortlægning af de muligheder, der er i dag findes i Køge Kommune - den korte bane fra oplægget. - Det længere sigt tages der efterfølgende hul på i løbet af Side 2

4 31. Måling af Køge Kommunes erhvervsklima 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at 1. drøfte og tager konklusionerne i Epinions måling af erhvervsklimaet i Køge Kommune til efterretning 2. tiltræde, at der igangsættes en kortlægning af Køge Kommunes information til og dialog med erhvervslivet. Baggrund og vurdering Som led i lanceringen af det nye koncept for kommunens sagsbehandling overfor erhvervslivet: Erhvervsservice har Epinion gennemført en måling af det lokale erhvervsklima i Køge Kommune. I undersøgelsen er spurgt ind til virksomhedernes oplevelse af kommunens generelle erhvervsklima samt deres tilfredshed med kommunen sagsbehandling. 200 lokale virksomheder har deltaget i undersøgelsen, som er foretaget ved telefoninterview. Det er fortrinsvis virksomheder med 4 ansatte eller derover, som har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er tænkt som 0-punktsmåling i forhold til det igangsatte arbejde med Erhvervsservice 2.0. Derfor er der spurgt direkte ind til tilfredsheden med kommunens sagsbehandling på udvalgte områder. Erhvervsklimamålingens hovedresultater: 2/3 af de lokale virksomheder opfatter Køge Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed, og som et af de mest udviklingsorienterede og vækstskabende områder på Sjælland. En stor del af kommunens virksomheder (55%) er tilfredse med kommunens indsats for at fremme erhvervsudviklingen. De lokale virksomheder er mere loyale overfor Køge Kommune end set i andre kommuner om end fleste er indifferente eller negative (NPS-scoren). De store virksomheder er mest tilfredse. 63 % af virksomhederne har været i kontakt med Køge Kommune indenfor de seneste 2 år flest i forhold til jobcenter og byggesagsbehandling. Tilfredsheden med sagsbehandlingstid, og sagshåndtering svinger mellem 3,2 og 3,9 på en skala fra 1-5 med planområdet som det lavest vurderede, og gravetilladelserne som det højest vurderede. De fleste angiver, at de hurtigt kom i kontakt med den rette person. 60% af virksomhederne kender til Køge Erhvervsservice, og 26% har været i kontakt med Køge Erhvervsservice i de seneste 2 år. Ganske få kender til den ene indgang (15%). 26 % af virksomhederne peger på Kommunens information og dialog, som det mest oplagte forbedringsområde Erhvervsservice 2.0 blev godkendt i Byrådet i oktober 2014, og man gik i luften med de Side 3

5 nye sagsgange 1. december Det er målsætningen, at det nye koncept for erhvervsservice 2.0 skal øge tilfredsheden blandt virksomhederne med Køge Kommune som organisation, og Køge området som sted at drive virksomhed. Som sådan forventes det, at det igangsatte arbejde med Erhvervsservice 2.0 vil slå igennem på målinger som denne og DI s og andre erhvervsorganisationers målinger i øvrigt. Ud over at arbejde videre med udviklingen af kommunens generelle erhvervsservice i regi af erhvervsservice 2.0, peger nærværende undersøgelse på, at Køge Kommunes information til og dialog med erhvervslivet med fordel kan udvikles. Det er samtidig anbefalinger, som kan genkendes fra DI s årlige Erhvervsklimamålinger. Økonomi Eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes indenfor rammerne af gældende budget. Bilag Rapport: Køge Kommune - Erhvervsklimamåling 2015 Bilag til rapport: Åbne Kommentarer - Erhvervsklimamåling 2015 Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiudvalget : :00 Til Erhvervs- og behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Punkt 1 og 2 Tiltrådt. Side 4

6 31 RAPPORT: KØGE KOMMUNE - ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015

7 ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015 Køge Kommune Rapport Februar 2015 Side 5

8 INDHOLD Oversigt over rapportens forskellige afsnit. 1. Baggrund, formål og metode 2. Sammenfatning 3. Overordnet tilfredshed med Køge Kommune 4. Tilfredshed med kommunen på specifikke parametre 5. Tilfredshed med kommunens sagsbehandling 6. Kommunens kommunikation 7. Virksomhedernes egne forslag Side 6

9 1 BAGGRUND, FORMÅL OG METODE I dette afsnit præsenteres baggrunden for og formålet med undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign. Side 7

10 BAGGRUND Kort om baggrunden for og formålet med denne undersøgelse Baggrund og formål Køge Kommune er i gang med at udvikle og afprøve et nyt koncept for kommunens erhvervsservice Erhvervsservice 2.0. Formålet er at styrke den erhvervsrettede service med henblik på at understøtte virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Køge Kommunes vision på erhvervsområdet er, at markere sig som et innovativt og dynamisk vækstområde på Sjælland og i Øresundsregionen præget af bæredygtig økonomisk udvikling og mange nye jobs. Som en del af det nye servicekoncept fastlægges en evalueringspraksis, der omfatter dels løbende evaluering af de enkelte sagsforløb og dels en årlig undersøgelse af de lokale virksomheders tilfredshed med kommunen og syn på kommunens erhvervsklima. Denne rapport viser resultaterne af den første undersøgelse blandt de lokale virksomheder. Rapporten er baseret på telefoninterview med 200 virksomheder i Køge Kommune om deres oplevelse af kommunens generelle erhvervsklima samt deres tilfredshed med sagsbehandling og service over for virksomheder. Metoden og målgruppen er uddybet umiddelbart herefter. I afsnit 2 sammenfattes undersøgelsens hovedresultater. Dernæst præsenteres i afsnit 3 resultater vedrørende virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunen. I afsnit 4-6 vises resultater vedrørende virksomhedernes tilfredshed med en række specifikke forhold, med kommunens sagsbehandling og med kommunens kommunikation. Endelig præsenteres i afsnit 7 virksomhedernes forslag til, hvad man kan gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen. 4 Side 8

11 Branche Virksomhedsstørrelse METODE OG MÅLGRUPPE Metode, målgrupper og stikprøvestørrelse Metoden for denne erhvervsklimaundersøgelse er telefoninterviews blandt 200 tilfældigt udvalgte virksomheder placeret i Køge Kommune. Der er tale om ikke-offentlige virksomheder med en virksomhedsstørrelse på minimum 5 ansatte.* En virksomhed er defineret som en produktionsenhed med eget P-nummer, hvilket indebærer, at virksomheder med flere afdelinger på forskelige adresser inden for Køge Kommune i princippet kan medvirke flere gange i undersøgelsen. Interviewene er gennemført med en person fra virksomhedens ledelse, der kan udtale sig på virksomhedens vegne, hvilket typisk er enten ejeren eller en fra direktionen. Interviewene er gennemført af trænede interviewere i Epinions call-center, som har indgående erfaring med at gennemføre virksomhedsinterview. Tabel: Fordeling af virksomheder på tværs af virksomhedsstørrelse og branche Antal Andel Under 10 medarbejdere % medarbejdere % Mindst 50 medarbejdere % Industri og fremstilling % Bygge og anlæg % Øvrige brancher % * For at opnå en stikprøvestørrelse på 200 virksomheder, er der dog blevet suppleret op med 16 virksomheder med 2-4 ansatte. Der blev gennemført interviews med 42 % af alle virksomheder i Køge Kommune med 5+ ansatte. 5 Side 9

12 2 SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres en sammenfatning af hovedresultaterne fra undersøgelsen. Side 10

13 SAMMENFATNING Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater. Attraktivitet Udviklingsorienteret og vækstskabende Infrastruktur og beliggenhed Dialog Kontakt med kommunen Kommunikation Køge Erhvervsservice 62 pct. af virksomhederne opfatter Køge Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed, mens 11 pct. opfatter det som et uattraktivt sted at drive virksomhed. Især de største virksomheder opfatter det som et attraktivt sted. 65 pct. af virksomhederne opfatter Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. De fleste virksomheder forbinder Køge Kommune med noget positivt, herunder især god infrastruktur og en god beliggenhed i forhold til virksomhedernes kunder. I det hele taget er god infrastruktur vigtigt for virksomhederne og her er langt de fleste tilfredse med forholdene i Køge Kommune. Det, som flest virksomheder (26 pct.) peger på, at kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, er at have en bedre og mere åben dialog med erhvervslivet. 63 pct. af virksomhederne har været i kontakt med kommunen på ét eller flere specifikke områder inden for de seneste to år, heraf flest i forhold til jobcenteret eller byggesagsbehandling. Tilfredsheden med kommunens håndtering af sagerne er generelt størst i forhold til gravetilladelser (få sager) og sygedagpengerefusion, mens den er lavest i forhold til byggesagsbehandling og planspørgsmål. 36 pct. af virksomhederne er alt i alt tilfredse med kommunens kommunikation, mens 23 pct. er utilfredse. 60 pct. af virksomhederne har været i kontakt med eller hørt om Køge Erhvervsservice. Herudaf vurderer de fleste (64 pct.) Køge Erhvervsservice positivt. 7 Side 11

14 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KØGE KOMMUNE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden ses der nærmere på forskelle i tilfredsheden, opdelt efter virksomhedsstørrelse og brancher. 8 Side 12

15 ASSOCIATIONER MED KØGE KOMMUNE Hvad er det første, du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? 48% 29% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positive Neutral Negative Word Clouden præsenterer et lettilgængeligt billede af, hvad virksomhederne associerer Køge Kommune med, baseret på antallet af gange, specifikke ord er nævnt. Jo flere gange et givent ord er nævnt, desto større fremstår ordet i clouden. Virksomhederne forbinder især Køge Kommune med noget positivt og med vækst og muligheder især grundet den gode infrastruktur og beliggenheden ift. virksomhedernes kunder. De negative associationer består primært i besværligt samarbejde og manglende kontakt og dialog med kommunen. 9 Side 13

16 ATTRAKTIVITET De fleste virksomheder opfatter Køge Kommune som et attraktivt sted at drive virksomhed. Særligt de store virksomheder og virksomheder inden for industri og fremstilling samt bygge og anlæg, er af denne opfattelse. Vurderingen af Køge Kommune ligger klart i den høje ende i sammenligning med andre kommuner. Hvor attraktiv vurderer du, at Køge Kommune (forstået som Køgeområdet) er som et sted at drive virksomhed? Gennemsnitlig vurdering af attraktivitet opdelt på virksomhedsstørrelse. 50% 45% 46% Gennemsnit = 3,7 Mindst 50 medarbejdere (n=24) medarbejdere (n=106) 3,7 4,0 40% 35% 30% 25% 25% Under 10 medarbejdere (n=70) 3, Meget uattraktiv Meget attraktiv 20% 16% Gennemsnitlig vurdering af attraktivitet opdelt på branche. 15% 10% 8% Industri og fremstilling (n=25) 4,0 5% 3% 3% Bygge og anlæg (n=32) 3,7 0% (n = 200) Meget attraktiv Attraktiv Hverken uattraktiv eller attraktiv Uattraktiv Meget uattraktiv Ved ikke Øvrige brancher (n=143) 3, Meget uattraktiv Meget attraktiv Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uattraktiv og 5 er meget attraktiv (ved ikke er frasorteret). 10 Side 14

17 KOMPETENT OG PROFESSIONEL SPARRINGSPARTNER De fleste virksomheder, særligt de store inden for industri- og byggesektorerne, opfatter Køge Kommune som en kompetent og professionel sparringspartner på erhvervsområdet. Der er dog også en del virksomheder, der ikke ubetinget opfatter Køge Kommune på denne måde. I hvilken grad opfatter du Køge Kommune som en kompetent og professionel sparringspartner på erhvervsområdet? Gennemsnitlig vurdering af Køge Kommune som sparringspartner opdelt på virksomhedsstørrelse. 50% 45% Gennemsnit = 3,1 Mindst 50 medarbejdere (n=24) medarbejdere (n=106) 3,1 3,4 40% Under 10 medarbejdere (n=70) 3,1 35% 30% 28% 31% I meget ringe grad I meget høj grad 25% 20% 15% 13% 16% Gennemsnitlig vurdering af Køge Kommune som sparringspartner opdelt på branche. Industri og fremstilling (n=25) 3,3 10% 5% 6% 0% I meget høj grad (n = 200) I høj grad I nogen grad I ringe grad 8% I meget ringe grad Ved ikke Bygge og anlæg (n=32) Øvrige brancher (n=143) 3,1 3, I meget ringe grad I meget høj grad Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er i meget ringe grad og 5 er i meget høj grad (ved ikke er frasorteret). 11 Side 15

18 UDVIKLINGSORIENTERET, DYNAMISK OG VÆKSTSKABENDE OMRÅDE 65 % af virksomhederne opfatter Køge Kommune som et at de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 26 % mener det modsatte. Hvorfor ikke? Opfatter du Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Hvordan nyder virksomheden godt af det? Oplever ikke at sparringen med kommunen lever op til forventningerne 10% Større virksomheder er kommet til. Det skaber synergier Der sker en masse i centrum. I Udkantskøge går det ikke godt 26% Ja Nej Der er mange nye tiltag, som gavner virksomheden og kommunen generelt Ved ikke Der er ikke bedre end andre stede. Gennemsnitlig kommune 65% Kan godt fornemme, der sker en udvikling, men det er ikke noget, der som sådan gavner virksomheden Besværlige lokalplaner. Kommunens beslutninger synes ikke at være til diskussion (n = 200) Giver mulighed for at deltage i de projekter, der er sat i gang 12 Side 16

19 NET PROMOTER SCORE Hvor mange vil anbefale Køge Kommune som en sted at drive virksomhed? Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% (n = 194) 21% 38% 41% Ambassadører De loyale og entusiastiske Score på 9 og 10 Passive De loyale men uentusiastiske Score på 7 og 8 Illoyale De utilfredse Score på 0 til 6 Virksomhederne har svaret på på spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Svarerne bliver afgivet på en skala fra 0-10, hvor 0 er helt sikkert ikke anbefale og 10 er helt sikkert anbefale. Respondenterne bliver herefter opdelt i ambassadører, passive og illoyale. Den såkaldte Net Promoter Score (NPS) udregnes som forskellen mellem andelen af ambassadører og andelen af illoyale. Køge Kommune har dermed en NPS på -20 blandt virksomheder placeret i kommunen, hvilket indebærer, at der er flere illoyale end ambassadører. Selvom der altså er en udfordring i forhold til at få en større del af virksomhederne konverteret til ambassadører, er det samtidigt værd at bemærke, at Køge Kommune har en relativt høj NPS sammenlignet med andre kommuner.* NPS: = -20 * I andre kommuner, hvor Epinion har foretaget NPS-analyser i erhvervsklimamålinger, ligger NPS en på mellem -39 og Side 17

20 NPS OPDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE De store virksomheder på mindst 50 medarbejdere, er klart mere tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune. Anbefalingsgraden er ligeledes højest blandt virksomheder inden for industri og fremstilling. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Opdelt på virksomhedsstørrelse. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Opdelt på branche. Illoyale Passive Ambassadører Illoyale Passive Ambassadører 100% 100% 90% 15% 20% 90% 24% 19% 21% 80% 43% 80% 70% 60% 50% 40% 37% 70% 60% 50% 44% 45% 35% 40% 35% 40% 30% 30% 20% 46% 43% 20% 32% 35% 44% 10% 22% 10% 0% Under 10 medarbejdere (n=70) medarbejdere (n=106) Mindst 50 medarbejdere (n=24) 0% Industri og fremstilling (n=25) Bygge og anlæg (n=35) Øvrige brancher (n=143) 14 Side 18

21 4 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, Køge Erhvervsservice samt om kommunen understøtter erhvervsudviklingen. 15 Side 19

22 ENIGHED I UDSAGN OM KØGE KOMMUNE Virksomhederne er især enige i, at Køge Kommune har en god infrastruktur og et attraktivt udbud af erhvervsgrunde. Virksomhederne er mindst enige i, at kommunen har en lav erhvervsskat og at kommunen leverer effektiv sagsbehandling. I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om Køge Kommune? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig (ved ikke er frasorteret). Meget Enig Enig Hverken Enig eller uenig Uenig Meget Uenig Ved ikke / vil ikke svare Gns. Køge Kommune har en god infrastruktur 19% 39% 20% 16% 6% 2% 3,5 Køge Kommune har et attraktivt udbud af erhvervsgrunde 13% 30% 19% 7% 6% 26% 3,5 Køge Kommune har kompetent arbejdskraft til rådighed 7% 38% 27% 11% 6% 12% 3,3 Køge Kommune har en lav erhvervsskat (grundskyld) 4% 13% 34% 9% 8% 34% 2,9 Køge Kommune leverer effektiv sagsbehandling 4% 22% 29% 15% 12% 20% 2,9 (n = 200) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 16 Side 20

23 UNDERSTØTTER POSITIV ERHVERVSUDVIKLING Virksomhederne er langt overvejende tilfredse med Køge Kommunes rolle i at understøtte en positiv erhvervsudvikling. Særligt de store virksomheder og virksomheder inden for industri og fremstilling er tilfredse. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes rolle i at understøtte en positiv erhvervsudvikling? Gennemsnitlig vurdering af Køge Kommunes rolle i at understøtte en positiv erhvervsudvikling opdelt efter virksomhedsstørrelse 50% 45% 46% Gennemsnit = 3,4 Mindst 50 medarbejdere (n=24) medarbejdere (n=106) 3,4 3,7 40% 35% Under 10 medarbejdere (n=70) 3,4 30% 25% 28% Meget utilfreds Meget tilfreds 20% 15% Gennemsnitlig vurdering af Køge Kommunes rolle i at understøtte en positiv erhvervsudvikling opdelt efter branche 10% 5% 9% 10% 6% 3% Industri og fremstilling (n=25) Bygge og anlæg (n=32) 3,6 3,5 0% (n = 200) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Øvrige brancher (n=143) 3, Meget utilfreds Meget tilfreds Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 17 Side 21

24 NIVEAU FOR ERHVERVSBESKATNING Virksomhederne er generelt splittede ift. erhvervsbeskatningen i Køge Kommune og næsten hver tredje svarer ved ikke. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes niveau for erhvervsbeskatning? Gennemsnitlig vurdering af Køge Kommunes niveau for erhvervsbeskatning opdelt efter virksomhedsstørrelse 50% 45% Gennemsnit = 3,0 Mindst 50 medarbejdere (n=24) medarbejdere (n=106) 3,0 2,9 40% 35% 30% 25% 30% 31% Under 10 medarbejdere (n=70) 3, Meget utilfreds Meget tilfreds 20% 15% 10% 20% 12% 6% Gennemsnitlig vurdering af Køge Kommunes niveau for erhvervsbeskatning opdelt efter branche Industri og fremstilling (n=25) 2,9 5% 2% Bygge og anlæg (n=32) 3,1 0% (n = 200) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Øvrige brancher (n=143) 3, Meget utilfreds Meget tilfreds Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 18 Side 22

25 KØGE ERHVERVSSERVICE 60 % af virksomhederne kender til Køge Erhvervsservice, og 26 % har endda været i kontakt med dem. De virksomheder, der kender til Køge Erhvervsservice, vurderer generelt servicen positivt. Endnu mere positiv er vurderingen fra de virksomheder, der har været i kontakt med dem. Køge Erhvervsservice er et tilbud til iværksættere og virksomheder bosat i Køge Kommune. Køge Erhvervsservice giver gratis og fortrolig sparring på vækst, udvikling og opstart af virksomhed. Kender du til Køge Erhvervsservice? 39% 1% 26% Hvordan vurderer du umiddelbart Køge Erhvervsservice? (kun virksomheder, der angiver, at de kender til Køge Erhvervsservice). 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% (n = 121) 15% Meget positivt 49% Positivt 23% Hverken positivt eller negativt 7% Negativt 1% Meget negativt 6% Ved ikke 35% Gennemsnitlig vurdering af Køge Erhvervsservice opdelt på virksomheder, der har været i kontakt med og virksomheder, der har hørt om Køge Erhvervsservice Har hørt om (n=70) 3,7 Ja, jeg har været i kontakt med Køge Erhvervsservice Ja, jeg har hørt om Køge Erhvervsservice Har været i kontakt (n=51) 3,8 (n = 200) Nej Ved ikke Meget negativt Meget positivt Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget negativt og 5 er meget positivt (ved ikke er frasorteret). 19 Side 23

26 5 KOMMUNENS SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på en række forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af sagsbehandlingstiden, om virksomheden hurtigt kom i kontakt med rette vedkommende, samt den overordnede vurdering af sagsbehandlingen. Kun virksomheder, der har angivet, at de har benyttet sig af kommunens sagsbehandling inden for de seneste to år, indgår i analysen. 20 Side 24

27 KONTAKT MED KØGE KOMMUNE Virksomhederne har især været i kontakt med kommunen ift. sygedagpenge, byggesagsbehandling, jobformidling, fleksjob, praktik eller anden støttet beskæftigelse. 37 % af virksomhederne har ikke været i kontakt med kommunen på nogen af de nedenstående områder. På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Køge Kommune inden for de seneste to år? Sygedagpenge (refusion) 31% Byggesagsbehandling Fleksjob, praktik eller anden støttet beskæftigelse (v. jobcentret) Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 24% 23% 26% Miljøsagsbehandling (fx miljøgodkendelse eller spildevandstilladelse) Planspørgsmål udvikling og lokalisering af virksomhed 13% 15% Gravetilladelser 7% Ingen af ovenstående 37% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% (n = 200) Note: De følgende sider opgør tilfredsheden med de enkelte sagsområder. Kun virksomheder, der har angivet, at de har været i kontakt med Køge Kommune på et givent sagsområde, er medtaget i resultaterne herfor. 21 Side 25

28 TILFREDSHED PÅ TVÆRS AF SAGSOMRÅDER Tilfredsheden er størst for virksomheder, der har været i kontakt med kommunen i forbindelse med gravetilladelser eller sygedagpenge mindst ift. planspørgsmål. Virksomhederne er generelt set lige så tilfredse med sagsbehandlingstiden som de er med sagshåndteringen generelt. Sammenligning af den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis håndteringen af henvendelsen generelt og sagsbehandlingen på tværs af sagsområder. Den gennemsnitlige score er angivet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er frasorteret). Sagshåndteringen generelt Sagsbehandlingstiden Gravetilladelser (n = 13) Sygedagpenge (refusion) (n = 61) Jobformidling, fleksjob, praktik eller anden støttet beskæftigelse (n = 64) Miljøsagsbehandling (fx miljøgodkendelse eller spildevandstilladelse) (n = 30) Byggesagsbehandling (n = 51) 3,9 3,9 3,8 3,8 3,6 3,5 3,5 3,5 3,4 3,4 Planspørgsmål udvikling og lokalisering af virksomhed (n = 26) 3,2 3, Meget utilfreds Meget tilfreds 22 Side 26

29 SYGEDAGPENGE (REFUSION) Virksomhederne er generelt rigtigt tilfredse med behandlingen af deres henvendelse om sygedagpengerefusion, og to ud af tre virksomheder kom hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes sagsbehandlingstid mht. sygedagpenge? 50% 40% 30% 20% 10% 0% (n = 61) 20% Meget tilfreds 39% Tilfreds 15% Hverken tilfreds eller utilfreds 5% 3% Utilfreds Gennemsnit = 3,8 Meget utilfreds 18% Ved ikke Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes håndtering af virksomhedens henvendelse omkring sygedagpenge? 45% 41% Gennemsnit = 3,8 40% 35% 30% 25% Kom du hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling? 20% 15% 16% 16% 18% 21% 10% Ja 5% Nej 11% Ved ikke 67% 0% (n = 61) (n = 61) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds 7% Utilfreds 2% Meget utilfreds Ved ikke Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 23 Side 27

30 BYGGESAGSBEHANDLING De fleste virksomheder er tilfredse med behandlingen af deres byggesag, men 28 pct. af virksomhederne er utilfredse. Tre ud af fire virksomheder kom hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes sagsbehandlingstid mht. din byggesag? 40% 30% 20% 10% 0% (n = 51) 22% Meget tilfreds 31% Tilfreds 18% Hverken tilfreds eller utilfreds 12% Utilfreds Gennemsnit = 3,4 14% Meget utilfreds 4% Ved ikke Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes håndtering af virksomhedens byggesag? 40% 37% Gennemsnit = 3,4 35% 30% 25% 22% 20% Kom du hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling? 15% 14% 14% 4% 10% 10% 22% Ja Nej 5% 4% Ved ikke 0% 75% (n = 51) (n = 51) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 24 Side 28

31 JOBFORMIDLING, FLEKSJOB, PRAKTIK OG ANDEN STØTTET BESKÆFTIGELSE Cirka to ud af tre virksomheder er tilfredse med behandlingen af deres henvendelse til jobcenteret, og de fleste virksomheder kom hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling. Hvor tilfreds er du alt i alt med jobcentrets sagsbehandlingstid? 40% 38% Hvor tilfreds er du alt i alt med jobcentrets håndtering af virksomhedens henvendelse? Gennemsnit = 3,5 Gennemsnit = 3,6 50% 30% 20% 10% 22% 16% 9% 13% 3% 45% 40% 44% 0% (n = 64) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 35% 30% 25% 22% Kom du hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling? 20% 6% 15% 11% 11% 22% Ja Nej 10% 5% 8% 5% Ved ikke 0% 72% (n = 64) (n = 64) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 25 Side 29

32 MILJØSAGSBEHANDLING 57 pct. af virksomhederne er tilfredse med behandlingen af deres miljøsag, mens 23 pct. er utilfredse. Mere end tre ud af fire virksomheder kom hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes sagsbehandlingstid mht. din miljøsag? 40% 30% 20% 10% 0% (n = 30) 23% Meget tilfreds 27% Tilfreds 30% Hverken tilfreds eller utilfreds 10% Utilfreds Gennemsnit = 3,5 7% Meget utilfreds 3% Ved ikke Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes håndtering af virksomhedens miljøsag? 35% 33% Gennemsnit = 3,5 30% 25% 23% 20% Kom du hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling? 15% 13% 13% 3% 10% 10% 20% 7% Ja 5% Nej Ved ikke 0% 77% (n = 30) (n = 30) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 26 Side 30

33 PLANSPØRGSMÅL Knap halvdelen af virksomhederne er tilfredse med behandlingen af deres henvendelse om planspørgsmål, men mere end hver fjerde er utilfreds. 62 pct. af virksomhederne kom hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes sagsbehandlingstid mht. dine planspørgsmål? 40% 30% 20% 10% 0% (n = 26) 8% Meget tilfreds 35% Tilfreds 19% 19% Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Gennemsnit = 3,2 8% Meget utilfreds 12% Ved ikke Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes håndtering af virksomhedens planspørgsmål? 45% Gennemsnit = 3,2 40% 38% 35% 30% 25% Kom du hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling? 12% 20% 15% 10% 8% 15% 15% 12% 12% 27% Ja Nej 5% 62% Ved ikke 0% (n = 26) (n = 26) Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 27 Side 31

34 GRAVETILLADELSER Få virksomheder har været i kontakt med kommunen omkring gravetilladelser, men langt de fleste, der har, er tilfredse med kommunens håndtering af sagen. Mere end tre ud af fire virksomheder kom hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling. Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes sagsbehandlingstid mht. din gravetilladelse? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% (n = 13) 23% Meget tilfreds 54% Tilfreds Kom du hurtigt i kontakt med den rette person eller afdeling? 8% 8% Hverken tilfreds eller utilfreds 0% Utilfreds Gennemsnit = 3,9 8% 8% Meget utilfreds Ved ikke Hvor tilfreds er du alt i alt med Køge Kommunes håndtering af virksomhedens gravetilladelse? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 31% 46% Gennemsnit = 3,9 10% 15% Ja 5% Nej Ved ikke 0% 77% (n = 13) (n = 13) Meget tilfreds Tilfreds 0% Hverken tilfreds eller utilfreds 8% 8% 8% Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 28 Side 32

35 ÉN INDGANG TIL SAGSBEHANDLINGEN Kendskabet til kommunens initiativ om én indgang er lavt. 82 % af virksomhederne kender ikke denne service. Køge Kommune har etableret "én indgang" til kommunen for virksomheder. Kender du "én indgang" til kommunens sagsbehandling? Hos Køge Kommune har virksomhederne én indgang til kommunen. Kommunen har lavet den ene indgang for at gøre det nemt og enkelt for virksomheder at komme i kontakt med kommunen. 3% 15% Ved at benytte én indgang får virksomhederne: hurtig respons og indledende drøftelse af deres sag Erhvervsservicechefen vender tilbage inden for 24 timer. Ja Nej Ved ikke hurtig direkte henvisning til den korrekte afdeling eller sagsbehandler. et håndholdt sagsforløb, hvor virksomheden hele tiden kan henvende sig til Erhvervsservicechefen og få status på deres sag. 82% (n = 200) 29 Side 33

36 6 KOMMUNENS KOMMUNIKATION I dette afsnit undersøges kommunens kommunikation med virksomhederne, herunder hvor tilfredse virksomhederne er med kommunikationen, samt hvor de får information fra. 30 Side 34

37 HVORDAN INFORMATIONEN MODTAGES Især de lokale aviser er en kilde til information for virksomhederne. En del virksomheder får desuden information via erhvervsportalen på kommunens hjemmeside eller fra kommunens medarbejdere. 17 % får ikke information fra kommunen. Hvordan får du primært information på erhvervsområdet fra Køge Kommune? De lokale aviser Via (erhvervsportalen på kommunens hjemmeside) Fra kommunens medarbejdere (sagsbehandlere osv.) Via virksomhedens digitale postkasse Post Via Netværk Andet Får ikke information 9% 8% 7% 7% 5% 11% 13% 18% 17% 35% Ved ikke 3% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% (n = 200) 31 Side 35

38 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION Ikke overraskende er de virksomheder, der ikke får information fra kommunen, mest utilfredse med kommunikationen. De virksomheder, der er i kontakt med kommunens medarbejdere eller som deltager i netværk, er mest tilfredse. Hvor tilfreds er du alt i alt med kommunens kommunikation og formidling af væsentlig information til din virksomhed? 35% 30% 25% 31% 28% Gennemsnit = 3,1 Tilfredshed med kommunikation på tværs af kanaler De lokale aviser Via (erhvervsportalen på kommunens Fra kommunens medarbejdere (sagsbehandlere osv.) 3,3 3,1 3,5 20% Via virksomhedens digitale postkasse 3,3 15% 10% 5% 5% 15% 8% 4% 11% Post Via 3,1 3,4 3,2 0% (Kommunale) Netværk 3,5 Andet 3,4 Får ikke information 2,0 (n = 200) (n = 200) Meget utilfreds Meget tilfreds Note: Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds (ved ikke er fraso rteret). 32 Side 36

39 7 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på de mest typiske forslag. 33 Side 37

40 VIRKSOMHEDERNES FORSLAG OPGJORT I KATEGORIER Virksomhederne ønsker især en bedre og mere åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen, ligesom en bedre infrastruktur står højt på ønskelisten. Hvis du skulle pege på én ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 26% Bedre infrastruktur (herunder vejnet) 18% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 10% Sænke skatter og afgifter Øget brug af lokale, private leverandører 8% 8% Bredere fokus i erhvervsstrategien Tiltrække kvalificeret arbejdskraft 6% 6% Fremme iværksætteri og hjælpe virksomheder med opstart 2% Andet 16% (n = 125) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 34 Side 38

41 BEDRE DIALOG EKSEMPLER PÅ ÅBNE SVAR Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er svært at få kommunen til at lytte til virksomhedernes ønsker og behov. Derudover er der et udbredt ønske om bedre dialog og øget netværksdannelse mellem virksomheder og kommunen. Flere foredrag om det generelle vækstpotentiale, erhvervssammenføring, skat, osv. Lytte til virksomheders behov, samt hurtigere sagsbehandlingstid Formidling og bedre kommunikation vedr. ændring af strukturer, der berører virksomheder Bedre kommunikation og information om, hvad der foregår i kommunen/ regionen Kommunen skal gøre sig mere synlige ved at være der, hvor erhvervslivet er, i stedet for at sidde på rådhuset. Deltagelse i erhvervsnetværk Lyt lidt mere til virksomhederne Sørg for at dele viden ud til virksomhederne omkring de forskellige tiltag og projekter, der er i kommunen At kunne skabe netværk på tværs af brancher og andre skel 35 Side 39

42 BEDRE INFRASTRUKTUR EKSEMPLER PÅ ÅBNE SVAR Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre indretning af midtbyen. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur. Bedre til- og frakørselsmuligheder i det industriområderne Forbedre infrastrukturen. Lad være med at bygge stadion, med tilhørende forretning inde i byen Hav flere parkeringspladser og flere butikslokaler Bedre til planlægning af gravning på vejene Manglende parkering i nærheden. Dårlige forhold for lastbiler der leverer varer. Forbedring af trafikale forhold i bymidten Fortsætte med at udvikle og udbygge Infrastrukturen kunne godt blive bedre især nede ved havnen 36 Side 40

43 EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION HAMBURG EPINION LONDON NORDHAVNSGADE AARHUS C DENMARK T: E: TV@EPINION.DK W: RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: E: TYA@EPINION.DK W: ERICUSSPITZE HAMBURG GERMANY T: E: TV@EPINION.DK W: AYLESBURY HOUSE, AYLESBURY STREET LONDON, EC1R ODB UNITED KINGDOM T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION MALMÖ EPINION NUUK EPINION OSLO EPINION SAIGON ADELGATAN MALMÖ SWEDEN T: E: TV@EPINION.DK W: POSTBOKS 4079 GL-3900 NUUK GREENLAND T: E: KUF@EPINION.GL W: BISKOP GUNNERUS GATE OSLO NORWAY T: E: MRB@EPINION.NO W: 11TH FL, DINH LE BUILDING, 1 DINH LE, DIST. 4, HCMC VIETNAM T: E: OFFICE@EPINION.VN W: EPINION STAVANGER EPINION VIENNA HOSPITALSGATA STAVANGER NORWAY T: E: SM@EPINION.NO W: SEMPERSTRASSE 1/ VIENNA AUSTRIA T: E: TV@EPINION.DK W: Side 41

44 31 BILAG TIL RAPPORT: ÅBNE KOMMENTARER - ERHVERVSKLIMAMÅLING 2015

45 Åbne Kommentarer Køge Kommunes Erhvervsklimamåling 2015 Hvad er det første du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Aktivt og innovativt Alle de nye butikker de bygger, den gamle by bliver At de gerne vil have en møde med Køge Kommune Besværligt Besværligt Bureaukrati, ugennemsigtighed, hierarki. By i vækst Bør oftere bruge lokale virksomheder, til kommunale kontrakter Bøvlet Central placering er godt. Central placering på Sjælland Central placering, med ok infrastruktur Centralt De gode muligheder, store arealer. De gør mange ting, men gør ikke meget for de små virksomheder. svært at komme til at handle med Køge Kommune. Den er okay. 6 ud af 10 Den er udemærket Den geografiske beliggenhed i forhold til stor København og tilgængeligheden med henblik på trafikken Der ikke noget meget anderledes forhold til andre steder Der ligger nogle store virksomheder i Køge, for dem er det godt. For små virksomheder ikke så godt, kunne være hvor som helst Der skal mere liv på havnen. Det er en udfordring, fordi det kan være svært, fordi der træffes beslutninger, hvor der forventes handling med kort varsel. Det er et fint sted. Det er et fint sted. Ikke noget dårligt, kun i forhold til mangel til parkeringspladser Det er et godt sted Det er et godt sted, at være. Det er et godt sted, vi har ikke haft de store problemer. Når vi har henvendt os har vi følt os hørt. Det er et okay sted at drive virksomhed, godt knudepunkt Det er et sted virksomheden er placeret ikke andet Det er fint Det er fint Det er for øjeblikket fint, så længe de benytter interne firmaer til fx renovation nybyg etc. Det er ikke altid så nemt. Side 42

46 Det er ikke specielt tiltrækkende for en virksomhed. Bureaukratisk, svært at have med at gøre, tungt at samarbejde med kommunen Det er ligeså godt som det andet. Det er nemt at drive virksomhed når man bor i kommunen. Det er nemt pga. personens hjem. Det er normalvis nemt med motorvejen. Det er ok Det er okay Det er okay Det er okay Det er okay Det et okay sted Det fint nok. Det fungerer Det fungerer... Det hjemkommune Det rigtige sted Driftigt og interessant område. ekspanderende - kedelige - rare Ekstremt positivt En god kommune, gode forhold, men der mangler noget begrænsning i forhold til uddelingen af bevillinger til restauranter. Dvs. hellere få gode, velfungerende restauranter, i stedet for flere mindre gode. En god placering rent geografisk En god servicekommune overfor erhvervslivet. En rivende udvikling på erhverv. Udbygning af infrastruktur. Er der noget beskæftigelse Er glad for at drive virksomhed i kommunen. Erhvervsvenligt Et udmærket sted ETK - ikke positivt Fantastisk kompetent teknisk afdeling, som opfører sig ordentlig, helt ned på medarbejder niveau Fantastisk udvikling i gang Fint Fint nok. For dyrt Fornuftig kommune Fornuftigt fremme i skoene Fornuftigt sted fremdrift infrastrukturproblemer --> broen Fremdrift Følte sig velkommen i Køge kommune ved tilflytning Få fixet vejene Side 2 af 12 Side 43

47 Generelt fornuftigt God affaldsordning Den kommunale behandling af byggesager. God beliggenhed God beliggenhed God beliggenhed. Ligger centralt i forhold til sygehus, motorvej. En by i udvikling. God geografisk beliggenhed God infrastruktur God kommune, generelt. Godt have lidt problemer, tage lidt lang tid. God kommune. God kunde God kunde (kommunen) God trafikal placering God Godt Han bor tæt på Har ikke rigtig så meget med dem at gøre. Har ingen problemer med det. Hver år får et giro for en affaldsordning som ikke bliver benyttet Høje miljøomkostninger Ikke godt Ikke meget kontakt til kommunen Ikke noget specielt Ikke rigtig noget specielt. Ikke så meget kontakt med kommunen. vejene kunne være mere saltede Interviewperson er skuffet over aktiviteten i kommunen Kan godt lide Køge som by. Kommune der kun tænker på deres eget velbefindende frem for virksomhedsdrivende. Kommune med fremdrift Kommunen er lydhør Kommunen har de nødvendige rammer. Kontakt og samarbejde med kommunen er svær. Men selve det og drive virksomhed er okay. Kundemæssigt helt fint, men kommunen er ikke til at arbejde med. Køge er en by i udvikling Køge Havn Køge kommune viser forståelse overfor ting der gavner dem selv, så som forbedring af miljøet, naturskolen etc. Kører skrald og genbrug rundt. På det område er det fint at drive virksomhed i Køge kommune. Langsomt og ikke imødekommende Lever ikke op til at være en erhvervsvenlig kommune Lidt barsk, Når man skal søge om noget er det meget svært at komme igennem med noget. De er meget embedsmandsagtige. Bedre at gå igennem politikere. Ligger godt i forhold til København Mange gange er det besværligt Side 3 af 12 Side 44

48 Mange projekter på godt og ondt. Haft et par år i entreprenør kaos. Manglende fleksibilitet Maria Stærke Meget fint sted at drive virksomhed Meget firkantede, det er meget med hensyn til udeserveringerne, udfordrende, Meget godt Meget godt tilfredse, der findes den arbejdskraft de efterspørger. Meget stramme rammer Mellemstor kommune med masser af liv og muligheder Middelmådigt Muligheder. Neutralt Nogle er mere lige end andre. Ok Ok Ok sted Positiv Positivt Positivt Positivt Positivt Positivt en by og område i vækst Positivt, grundet vækst Positivt. Praktisk beliggenhed Problematisk samarbejde Rammevilkår: alle de rammer som kommunen sætter. Ingen dækningsafvist. Kommunale sagsbehandling Rimelig lydhørhed og fleksibilitet Sindssygt dyrt sted uden forståelse Skidt Skodkommune Spændende sted Stort Potentiale Super centralt Svært, bor langt væk. Dårlige transportmuligheder Tæt på motorvej og nemt at komme hertil Sådan okay Tarvelig kommune, Køge kommune er en kommune er der for arbejdspladser, de er der ikke for borgerne eller deres virksomheder Totalt ubrugeligt erhvervsmæssigt i forhold til at få tilladelser og den slags Transportmulighederne er gode Udmærket erhvervsklima Side 4 af 12 Side 45

49 Udmærket sted Udmærket sted Udmærket, god handelsby Udvikling Umiddelbart negativ. Umiddelbart positivt Ville heller have virksomhed i Ballerup Vækst Vækst og infrastruktur (positivt) Vækstområde Hvorfor opfatter du ikke Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Bare den samlede fornemmelse af hvad kommunen levere Besværlige lokalplaner. Kommunens beslutninger synes ikke at være til diskussion. De er destruktive. De stjæler en masse jord uden at sige tak De har ikke gjort meget for supersygehuse. Beliggenheden gør at de får noget foræret De har ikke nogen aktiviteter der skal hjælpe de private virksomheder. Ku iværksætter uden betydning De har ikke udmærket sig på nogen speciel måde, så han vil ikke sige at de er den bedste. De har rigtig mange missioner, det bliver bare ikke ført ud i livet. ikke særlig proaktive De kunne gøre mange andre ting, og forbedre. Fx fritidslivet og Køge Boldklub, stadion kunne være bedre De skulle have startet med 10 år siden med at begynde at udvikle, Køge kommune er bagud Den er godt på vej men ikke ligesom så mange andre steder Den generelle holdning Der er ikke bedre end andre steder. Gennemsnitslig kommune Der er ikke sket det store de sidste 20 år Der er ikke så meget vækst. Der ikke særlig meget nybyggeri Der er meget lidt synlighed(kommunen mangler incitament) Der kan stadig gøres mere Der sker en masse i centrum, i udkantskøge går det ikke godt. meget fokus på havn og marine, i udkanten går det ikke godt Der sker ikke så meget. Der sker mere i andre kommuner Det er et bøvlet samarbejde Det oplever jeg ikke lokalt. Det virker udadtil som om at der er megen stilstand. Er meget utilfreds med udviklingen ved Køge Kyst Fordi han mener der er kommuner der gør det bedre. De er meget usynlige i gadebilledet Føler sig meget snydt af Køge. Side 5 af 12 Side 46

50 De er blevet fjernet fra deres originale location, og har fået 6 måneder til at finde en ny, men det kan ikke lade sig gøre for deres Budget. Ikke velorganiseret nok Kammerateriet er alt ødelæggende Kommunen er ikke velfungerende med de ellers fornuftige tiltag der bliver vedtaget Kommunen har været uprofessionelle; især jobcentret. Køge kommune kender ikke deres egne regler, man skal ikke rådgive om noget man ikke ved noget om og ikke kan huske sin rådgivning. De skal stå ved hvad de har gjort. Arrogance over for folk. En dame fra Køge Kommune har sparket hans hund. Ligger i en yder del af kommunen og det er de ikke gode til. manglende initiativ og synlighed Meget idéfattigt og snæversynet, visionsløst Oplever ikke at sparringen med kommunen lever op til forventningerne Oplever ikke noget sindsoprivende På baggrund af historien, hvor Køge hang lidt i bremsen. Sendte en ansøgning for 4-5 år siden og har ikke fået svar endnu Stramme regler i forhold til skiltning og placering af varer. Uhensigtsmæssig lokalplan for Ølbycentret Hvordan nyder din virksomhed glæde af, at Køge Kommune er udviklingsorienteret, dynamisk og vækstskabende? 90% af virksomhedens indkomst er fra arbejde for kommunen. afledt forretning Antallet af indbygger øges og giver dermed flere kunder. Borgmesteren har deltaget og været positiv i forbindelse med den nye fabrik og de tilgodeser deres egne virksomheder. Byggeaktiviteten giver større drift De er ihærdige med at folk skal være beskæftigede. jobtræning etc. De er meget til at skabe arbejdspladser, de har gjort meget for virksomhederne, nyt supersygehus, gode ting for erhvervslivet, skabe arbejdspladser De har kontaktet virksomheden for at høre om de manglede personale De tager højde for de parter der er i kommunen, altså de får tingene integreret. Fornuftig erhvervsstrategi Der bliver opgaver at lave, det giver noget arbejde. Det smitter mest af på de store firmaer. Køge er god til at fordele det Der er den senere tid kommet mere fokus på IPs virksomhed og flere muligheder for, at komme med tilbud på arbejde. Der er få problemer i forbindelse med at drive virksomhed. Der er mange nye tiltag som gavner virksomheden og kommunen generelt. Der findes en del firmaer, som er inde for rustbranchen. Godt marked for rustfri stål. Der har allokeret fantastisk kompetent miljøarbejder. Mette Bahlin er meget dygtig. Beredskabsmiljø er dygtige og alt er let Der kommer flere borgere til og virksomheden sælger huse Der kommer flere borgere, dvs. flere kunder. Der kommer flere byggeopgaver dvs. flere kunder Der skal en masse i Køge Kommune med sygehus og jernbane. Side 6 af 12 Side 47

51 Det betyder ikke noget for deres virksomhed Det er godt at snakke om Køge og de initiativer de tager. Det giver et godt netværk Det går fremad og der er mange gode projekter Det skulle være indirekte Det skulle være indirekte Er ved at starte ny virksomhed - dynamikken kan smitte, kan jeg mærke Flere arbejdspladser. Det kan gavne virksomheden i forhold til handel. Flere håndværkere som vi kan sælge lidt til, byen udvikler sig på en positiv måde Fordi virksomheden er placeret godt. Forhåbentlig flere indbyggere i Køge i fremtiden, grundet udviklingsprojekterne Får nogle flere erhvervskunder at køre for. Gennem forbedring af infrastruktur Giver bedre muligheder, grundet placering Giver et rigtig godt samarbejde med jobcentre. Giver mulighed for at deltage i de projekter der er sat i gang. God udvikling af transportcentret Gode forhold som lokalt mediehus Ham selv der laver udviklingen, stor aktie i det. Vigtigt når man driver sin virksomhed, at man har kommunen og specielt også det politiske niveau. Kommunen/politikerne har forståelse for den virksomhed man driver. Har ikke nydt glæde af det Har ikke nydt glæde af det. Har ingen fordele lige nu. Del i udviklingen i Køge er de ikke med i. Små firmaer får ikke så meget opmærksomhed Håb om flere boliger, og flere indbyggere i Køge. I forhold til beliggenhed vil virksomheden muligvis nyde glæde Køge øst projektet + div. projekter. Ikke endnu Ikke noget direkte, men ser udviklingen Ikke noget specielt Indirekte Indirekte gavn Indirekte gennem medarbejdere, men ikke nogen direkte øgning i opgaver Ingen problemer, det kører godt Ingen specielle ting at pege på. Der sker en masse rundt omkring i kommunen Ingenting Jo flere ting der kommer til byen, jo flere kunder. noget gennemgang i butikkerne. Nye tiltag, biograf, så flere folk besøger byen Kan godt fornemme der sker en udvikling men det ikke noget der som sådan gavner virksomheden. Kommer i avisen omkring motorvejsbyggeri. Kommunen indgår i dialog med en række virksomheder, hvor udkommet lang hen er vejen er mere end tilfredsstillende Kun indirekte Lidt direkte påvirkning, gennem bedre service fra kommunens side Mange nye virksomheder Meget positivt, nemmere at tiltrække medarbejdere Side 7 af 12 Side 48

52 Midt imellem. Okay, men de nyder ikke meget af det Motorvejsafkørsel og s-togstation er gode ting. negativt Nyder glæde af det da Køge Kommune er blandt de største kunder Nyder ikke noget specielt godt af Nyder ikke så meget glæde af det nu men forventer det måske på sigt. Fx hvis der kom S-tog station i nærheden af virksomheden. Ordremæssigt, vækst Positiv udvikling Positivt for kunder og potentielle kunder at der så positivt et klima i Køge kommune Primært indirekte når Køge kommer på landkortet Producerer flydende beton, så alt nybyggeri grundet disse projekter, er en god bonus. Sandsynligvis indirekte Ser frem til at kommunen ser frem til at få flere og flere borgere. Især i nord Køge Nord Skaber et større kundegrundlag Skaber flere kunder Skaber flere mennesker og større kundegrundlag Skaber mere arbejde grundet vækst Skabes synergi fordi der kommer flere virksomheder til området Smidig behandling af sager v. kommunen Som transportvirksomhed ligger det centralt for stort set alle dele af landet Stor kunde med vækst giver mere arbejde Større virksomheder er kommet til. Synergi. Så kan de hoppe med på vognen, og udvikle sig Transportmulighederne Udlejning bliver bedre Vi får forhåbentlig glæde af det nye center, håber at få det i ny tid Vi lever af den vækst der er. Når der kommer mennesker til, er der gang i forretningen Hvis du skulle pege på én ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? "Gå-hjem"-arrangementer er en positiv måde at holde kontakt mellem kommune og erhvervsliv Ansættelsen af den nye markedsføringschef er positivt men udstår om det har de rigtige resurser til rådighed. Foreningsområdet mangler faciliteter hvilket bestemt ikke er positivt i forhold til tilflytning Arrangeres netværksgrupper hvor folk kunne mødes og skabe beskæftigelse At de kommer længere ud i kommunen, rent geografisk. At kunne skabe netværk på tværs af brancher og andre skel Bak mere op om de virksomheder der er i stedet for de nye der kommer. Hellere beholde de skattepligtige virksomheder i kommunen i stedet for kapital kæder. Bedre infrastruktur Side 8 af 12 Side 49

53 Bedre infrastruktur Bedre infrastruktur gennem Køge-by. Bedre kommunikation fra kommune til erhvervsliv Bedre kommunikation og information om hvad der foregår i kommunen/regionen Bedre markedsføring, og bedre sammenhold Bedre orientering til virksomhederne. Bedre promovering af erhvervstiltag. Bedre samarbejde med de private virksomheder, som har kontrakt med kommunen. Længere tidshorisont inden kontrakter med private ændres. Bedre service, hvor de ikke sidder og sover Bedre til at informere Bedre til planlægning af graveri på vejene. Bedre til- og frakørselsmuligheder i det industriområderne Bedre transport muligheder for lokale beboere i forhold til bus. Benytte sig mere af de lokale virksomheder til at udføre kommunale opgaver. Blive bedre til at tiltrække kompetent arbejdskraft Bruge flere lokale entreprenører og leverandører Bruge lokale virksomheder til kommunale opgaver. Bedre kendskab til de lokale virksomheder. Bruge netværk noget mere. F.eks. anvende lokale håndværker og virksomheder til egen fordel. De bør udvide deres synshorisont, så de ser at de gamle kommuner, som pga. af kommunesamlingerne også er taget med. De gør det meget godt. De har tændt lyset om natten i kommunebygningen, de skulle spare i stedet for at bede andre om det. De kunne godt lytte lidt mere til erhvervsdrivende i køge De kunne gøre meget og gør meget. Lastbilparkering, det er der ikke så meget. Der er for meget fokus på prestige projekterne i centrum, for lidt sker udkantskøge Der skal gøres mere for at inddrage lokale virksomheder, ved store kommunale udbud. Der skal lokkes flere højtuddannede akademikerer til kommunen, dette ville gavne virksomhedsvækst og -opblomstring. Campus Køge virker også som en ideel platform til, at etablerer et samarbejde med omkringliggende virksomheder, dette ville kunne gavne kommercielt, men også kunne højne niveauet på Campus' naturfaglige front. Det går ret godt Direkte dialog på eget initiativ fra relevante personer fra kommunen. En god kommune, gode forhold, men der mangler noget begrænsning i forhold til uddelingen af bevillinger til restauranter. Dvs. hellere få gode, velfungerende restauranter, i stedet for flere mindre gode. Én indgang er et godt initiativ. Et øget fokus på netværk. Flere akademikerer til området, hvis muligt. Flere attraktive boliger, skoler, institution. For at lokke flere til, at skifte bopæl til Køge, dette vil generelt skabe vækst. flere erhvervs bygninger Flere foredrag om generelle vækstpotentiale, erhvervssammenføring, skat, osv. Flere oplysninger og orientering Fokusér mere på industri med flere arbejdspladser, end logistik med få arbejdspladser. Fokusér på lokal arbejdskraft Side 9 af 12 Side 50

54 Forbedre infrastrukturen. Lad være med at bygge stadion, med tilhørende forretning inde i byen Formidling og bedre kommunikation vedr. ændring af strukturer der berører virksomheder. Fortsætte med at udvikle og udbygge Give bedre vilkår for det private erhvervsliv Gøre sig mere synlige. Eller i hvert fald mere opmærksomme på hvor kommunen gør sig synlig henne Han er ikke tilfreds med resultatet af nogle byggesager han har haft, hvilket han synes er underligt da det kun vil bidrage yderligere til væksten i kommunen. Så det ønsker han bliver lidt nemmere at få igennem. Han føler ikke at Køge lytter nok til erhvervsdrivendes ønsker. Have flere parkeringspladser, flere butikslokaler Have styr på de korrekte regler. Hvis man vejleder folk i noget skal man være sikker. Hovedsageligt benytte lokale håndværkere Hun er meget utilfreds med en sag hun har haft med kommunen omkring parkering på hendes egen grund. Så hun vil gerne have at det er nemmere at registrere erhvervsparkeringspladser Hurtigere adgang til kommunen Hurtigere kontakt til korrekte person eller afdeling i kommunen Hurtigere og nemmere sagsbehandling, eksempelvis i byggesager Hurtigere sagsbehandling Hurtigere sagsbehandling, bedre infrastruktur i erhvervsområderne Hurtigere sagsbehandling, ikke så negativ fra starten. Man skal tænke på arbejdspladserne, tænke mere på løsninger Hurtigere sagsbehandling, samt mindre gebyrer herpå Husk alle områder i kommune, og ikke kun transportcentret, og Køge kyst Information, og tag kontakt til brugere og borgere. Synlige i gadebilledet Informationsmøder, kunne være en god mulighed Infrastruktur ville være godt Infrastrukturen kunne godt blive bedre især nede ved havnen. Jobcentret op at køre, så man kan få hjælp den vej. hjælpe de små firmaer, gymnasier osv. Kig på planlovgivningen især angående skiltning v. veje. Kommunen kunne godt forsøge at gøre det mere attraktivt at have hoteller i området. Kommunen kunne godt være renere og pænere. Flere beplantninger i byen. Kommunen skal gøre sig mere synlige ved at være der, hvor erhvervslivet er, i stedet for at sidde på rådhuset. Deltagelse i erhvervsnetværk. Kommunen skal kontrollere om virksomheder benytter dansk arbejdskraft. Hvad end det er engelske, tyske eller polske arbejdere, bør de erstattes med danske, så længe vi har så stor arbejdsløshed. Kommunen skal sørge for de rigtige udviklingsmuligheder, bl.a. gennem flere erhvervsgrunde, så kan man udnytte det udviklingspotentiale der er. Kommunen skulle følge egne regler, så man kan regne med dem. Kommunikation - netværk imellem virksomheder. De lokale virksomheder skal integreres i udvikling af kommunen. I forhold til de igangværende projekter! Købe mindre grunde. Der ikke plads til mellemstore virksomheder Køge kommune handle nogle gange ved dem, men det er lidt flyvsk. Hun synes at det er uprofessionelt og at de godt kunne vælge en fast lokal leverandør på de forskellige områder. Lade være med at sende gebyr for affaldshåndtering Langtidsparkering spredt over hele byen, og ikke kun ved siden af rådhuset! Side 10 af 12 Side 51

55 Lav en å så vandet kan løbe i åen, så det ikke skal være på IP's mark Lav erhvervskat. Gøre det mere attraktivt for højtuddannede. Lave hurtigere byggetilladelser Laver skat for erhverv Lavere erhvervsbeskatning. Lavere erhvervsskatter Lavere omkostninger på miljøgodkendelser Luk ETK. Luk ETK. Lyt lidt mere til virksomhederne. Lytte til virksomheders behov og lyttes til dem, samt hurtigere sagsbehandlingstid. Mange udenlandske medarbejdere, lidt tungt med ansættelse, det tager lang tid Manglende parkering i nærheden. Dårlige forhold for lastbiler der leverer varer. Forbedring af trafikale forhold i bymidten Mener slet ikke det er kommunens rolle at drive hjælp til virksomheder. Mere effektiv sagsbehandling! Mere fleksible myndighedsbehandling og mindre afgifter på bl.a. affald o. lign. Mere proaktive, tage fat i virksomheder i stedet for virksomhederne selv skal hive fat. meget usynlige Mere profesionel erhvervsstøtte Mere professionel i formidling af job. Man skal være mere pro aktiv, dvs. opsøgende. Mere samarbejde og tolerance overfor virksomhederne. Savner lastbilsparkeringspladser. Mærkeligt at lave et transportcenter, hvor man kun må holde i 12 timer. mere ved strategiske partnerskaber blandt virks. i kommunen - netværkspleje Mere åbne for nye iværksættere. Hurtigere godkendelse af anvendelsessager på erhverv Mindre Beukrati Mindre én-sporet tankegang. For meget fokus på byggeriet, men savner fokus på andre erhvervsgrupper. Nedsætte dækningsafgiften Nedsættelse af erhversskatten Når en virksomhed henvender sig til kommunen bør de være mere modtagelige i forhold til støtte. Dvs. aktivt gå ind i et projekt. Parkeringsforhold i midtbyen Personlønninger kunne være lavere. Mere en regeringssag. prøve at gøre sig attraktive, og trække større arbejdspladser til samt sagsbehandligstiden. På lokalplan skal kommunen være mere fleksible - inddrage borgerne. Sende en god mand/kvinde rundt der kan skabe netværk mellem kommunen og virksomheder. Tildel virksomheder en rådgiver der har mandat til lidt af hvert. Tag pengene fra de flotte hjemmesider. Skulle blive bedre til at informere små virksomheder. Styrket infrastrukturen, f.eks. vejene. Støtte iværksættere. Synlighed! Sænke huslejeprisen, da den er næsten dobbelt af husleje i København på trods af, at København er et langt mere attraktivt marked, at drive virksomhed på. Side 11 af 12 Side 52

56 Sæt erhvervsskatten ned Sørge for at eksternt styre forbindelsen til erhvervsklimaet, f.eks. gennem KøgeErhvervsservice. Flere udlagte arealer. Sørge for at fastholde liv på torvet. De er ved at spolere det pga. center Sørger for at dele viden ud til virksomhederne omkring de forskellige tiltag og projekter der er i kommunen. Tilfreds Tilgodese de små virksomheder. Tiltrække vidensvirksomheder. Transport, gøre noget mere ud af deres veje. De er ikke så gode til at høre efter. Der sker ikke så meget. Udbyde til lokale så vidt det kan lade sig gøre Vejnettet. mærkelige miljøregler på transportcenteret. Være lidt mere nyskabende, og tænke mere ud af boksen. Være lidt mere offensive og komme ud til borgere, de har meget fokus på nye virksomheder, vil gerne have de hjælper de eksisterende også, miljøfokus Side 12 af 12 Side 53

57 32. Køge Kommunes image som erhvervskommune 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget at tage orientering om Epinions måling af Køge Kommunes image som erhvervskommune til efterretning. Baggrund og vurdering Køge Kommune har fokus på at koordinere den samlede markedsføringsindsats af Køge som en attraktiv erhvervskommune. Formålet er at styrke kommunens image som en attraktiv erhvervskommune med henblik på at fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye virksomheder. For at opnå øget viden om synet på Køge-området blandt virksomheder både indenfor og udenfor kommunens grænser samt som grundlag for løbende opfølgning på brandingindsatsen, er der gennemført en imageundersøgelse baseret på telefoninterview med 200 virksomheder inden for Køge Kommune og 103 virksomheder i resten af Region Hovedstaden og Sjælland. Undersøgelsen afdækker virksomhedernes kendskab til og oplevelse af Køge-området. Nærværende undersøgelse er tænkt som 0-punktsmåling i forhold til det fremadrettede arbejde, så det bliver muligt at opstille målsætninger og registrere udvikling. Køge Erhvervsudviklingsråd har medfinansieret undersøgelsen med 50 pct. Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er følgende: 55 % af de eksterne virksomheder kender Køge Kommune (forstået som Køgeområdet). Køge Kommune bliver nævnt af 5 % af de eksterne virksomheder, som værende et af de mest attraktive steder på Sjælland at drive virksomhed.. De interne virksomheder og virksomheder fra Region Sjælland finder Køgeområdet mere attraktivt end de eksterne virksomheder. Køges beliggenhed og gode infrastruktur i talesættes som styrker både blandt interne og eksterne virksomheder. Udviklingsprojekterne i Køge Kommune er generelt set en positiv løftestang for Køge. De store virksomheder i Køge Kommune er mest tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder at placere sig i kommunen. God infrastruktur vægtes som det vigtigste parameter i forhold til valg af sted at drive virksomhed fra. 65 % af de interne virksomheder opfatter Køge Kommune, som et af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 26% mener det modsatte. 30 % af de eksterne virksomheder opfatter Køge Kommune som et af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 19 % mener det modsatte og hver anden ved ikke. Økonomi Eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes indenfor rammerne af gældende budget. Side 54

58 Bilag Rapport: Køge Kommunes image som erhvervskommune 2015 Bilag til rapport: Åbne Kommentarer - Image som erhvervskommune 2015 Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Økonomiudvalget Økonomiudvalget : :00 Til behandling Økonomiudvalget Sagsnr Beslutning Orienteringen taget til efterretning Side 55

59 32 RAPPORT: KØGE KOMMUNES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE 2015

60 KØGES IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE - IMAGEMÅLING 2015 Rapport Køge Kommune Februar 2015 Side 56

61 INDHOLD Oversigt over rapportens forskellige afsnit. 1. Baggrund, formål og metode 2. Sammenfatning 3. Kendskab og image 4. KøgeLIV 5. Input til udviklingsområder og vilje til anbefaling 6. Vurdering af udviklingsprojekter 7. Placering af virksomhed i Køge Kommune 8. Vurdering af Køge Kommune Side 57

62 1 BAGGRUND, FORMÅL OG METODE I dette afsnit præsenteres baggrunden for og formålet med undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign. Side 58

63 INDLEDNING Kort om baggrunden for og formålet med denne undersøgelse. Baggrund og formål Køge Kommune har stort fokus på at koordinere den samlede markedsføringsindsats af Køge som en attraktiv erhvervskommune. Formålet er at styrke kommunens image som en attraktiv erhvervskommune med henblik på at fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye virksomheder. Køge Kommunes vision på erhvervsområdet er, at markere sig som et innovativt og dynamisk vækstområde på Sjælland og i Øresundsregionen præget af bæredygtig økonomisk udvikling og mange nye jobs. For at opnå øget viden om synet på Køge-området blandt virksomheder både inden for og uden for kommunen samt som grundlag for løbende opfølgning på brandingindsatsen gennemføres en imageundersøgelse baseret på telefoninterview med 200 virksomheder inden for Køge Kommune og 103 virksomheder i resten af Region Hovedstaden og Sjælland. Undersøgelsen afdækker virksomhedernes kendskab til og oplevelse af Køge-området. Metoden og målgruppen er uddybet umiddelbart herefter. I afsnit 2 sammenfattes undersøgelsens hovedresultater. Dernæst præsenteres i afsnit 3 resultater vedrørende virksomhedernes kendskab til og vurdering af Køge-området og Køge Kommune som erhvervskommune. I afsnit 4 præsenteres kendskabet til og vurderingen af brandingplatformen KøgeLIV. I afsnit 5 vises resultater for virksomhedernes input til udviklingsområder for Køge Kommune samt viljen til anbefaling. Afsnit 6 vedrører virksomhedernes kendskab til og vurdering af en række større udviklingsprojekter i Køge Kommune. I Afsnit 7 præsenteres sandsynligheden for at de eksterne virksomheder vælger at flytte til Køge Kommune eller at åbne en ny afdeling i Køge Kommune. Endelig præsenteres i afsnit 8 virksomhedernes vurdering af Køge Kommune som en erhvervskommune (dette er uddybet i en selvstændig rapport). 4 Side 59

64 METODE OG MÅLGRUPPE Metode, målgrupper og stikprøvestørrelse Metoden for denne imageundersøgelse er telefoninterviews blandt tilfældigt udvalgte virksomheder i Region Hovedstaden (ekskl. Bornholm) og Region Sjælland. Der er gennemført 200 interview med virksomheder placeret i Køge Kommune (interne virksomheder) og 103 interview med virksomheder i resten af Region Hovedstaden og Region Sjælland (eksterne virksomheder). For både de interne og eksterne virksomheder er der tale om ikke-offentlige virksomheder med en virksomhedsstørrelse på minimum 5 ansatte.* En virksomhed er defineret som en produktionsenhed med eget P-nummer, hvilket indebærer, at virksomheder med flere afdelinger på forskelige adresser i princippet kan medvirke flere gange i undersøgelsen. Interviewene er gennemført med en person fra virksomhedens ledelse, der kan udtale sig på virksomhedens vegne, hvilket typisk er enten ejeren eller en fra direktionen. Interviewene er gennemført af trænede interviewere i Epinions call-center, som har indgående erfaring med at gennemføre virksomhedsinterview. Tabel: Fordeling af virksomheder på tværs af virksomhedsstørrelse Under 10 medarbejdere medarbejdere Mindst 50 medarbejdere Interne virksomheder Eksterne virksomheder Antal Andel Antal Andel 70 35% 29 28% % 55 53% 24 12% 12 12% Ikke angivet 0 0% 7 7% Total % % * For at opnå en stikprøvestørrelse på 200 interne virksomheder, er der dog blevet suppleret op med 16 virksomheder med 2-4 ansatte. Der blev gennemført interviews med 42 % af alle virksomheder i Køge Kommune med 5+ ansatte. 5 Side 60

65 2 SAMMENFATNING I dette afsnit præsenteres en sammenfatning af hovedresultaterne fra undersøgelsen på tværs af de interne og eksterne virksomheder. 6 Side 61

66 Eksterne virksomheder Interne virksomheder SAMMENFATNING Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater. De interne virksomheder finder ikke overraskende Køge Kommune og Køge-området mere attraktivt end de eksterne virksomheder. Køge Kommune forbindes især med vækst og muligheder hvilket især skyldes en god infrastruktur og attraktiv beliggenhed ift. virksomhedernes kunder. Infrastrukturen vurderes gennemgående som den vigtigste parameter for virksomhederne. Erhvervsskat og kommunal sagsbehandling er kun vigtigt for få virksomheder, og det er primært de interne virksomheder, der kan vurdere Køge Kommunes beskatning og serviceniveau. De eksterne virksomheder, kan ikke forholde sig til det. Kendskabet til Køge Kommune og Køgeområdet som helhed er relativt begrænset (55 %). 5 % tænker på Køge Kommune som en af de mest attraktive kommuner på Sjælland (top-of-mind). God infrastruktur er den primære association. De eksterne virksomheder, der kender til Køge Kommune, har generelt svært ved at vurdere, hvor attraktiv Køge Kommune er som et sted at drive virksomhed. Kendskabet til udviklingsprojekterne varierer meget fra projekt til projekt. De virksomheder, der kender til projekterne, er i langt overvejende grad positive over for dem. For at give et indblik i potentialet blandt de eksterne virksomheder, vises tragtmodellen her til højre. Modellen viser, at 55 % af de eksterne virksomheder har kendskab til Køgeområdet. 20 % kender Køge og finder samtidig området attraktivt. 4 % overvejer samtidigt at flytte deres virksomhed eller at åbne en ny afdeling. Endelig finder 2 % (2 virksomheder) det desuden sandsynligt, at de vil flytte til Køge eller åbne en ny afdeling i Køge. Finder Køgeområdet attraktivt: 20 % Kendskab til Køge Kommune: 55 % Overvejer at flytte/åbne ny afd.: 4 % Vil sandsynligvis flytte til/åbne ny afdeling i Køge: 2 %* * Som det fremgår på side 29, er der faktisk tre eksterne virksomheder (3 %), der finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil flytte til Køge Kommune. Men én 7 af disse virksomheder svarer samtidig, at de ikke finder kommunen særligt attraktiv. Side 62

67 3 KENDSKAB OG IMAGE I dette afsnit præsenteres resultater baseret på svar fra både interne og eksterne virksomheder. Kendskabet til Køge Kommune undersøges blandt de eksterne virksomheder og for både de interne og eksterne virksomheder undersøges kommunens image. 8 Side 63

68 KENDSKAB TIL KØGE KOMMUNE 55 pct. af de eksterne virksomheder angiver, at de har kendskab til Køgeområdet. Kendskabet til Køge Kommune er marginalt højere i Region Hovedstaden (56 %) sammenlignet med Region Sjælland (54 %). Kender du Køge Kommune (forstået som Køgeområdet)? 45% 55% Ja Nej Kun 55 pct. af de eksterne virksomheder angiver, at de kender til Køge Kommune forstået som Køgeområdet. Det er op til hver enkelt respondent, hvor meget, der skal til for at svare, at man har kendskab til området, men svarene indikerer, at mange af respondenterne fra de eksterne virksomheder kun har et meget begrænset kendskab til området. Disse respondenter kan derfor heller ikke forventes at have en klar vurdering af Køge Kommune som erhvervskommune og har derfor ikke svaret på de efterfølgende spørgsmål om Køge Kommunes image. Kender du Køge Kommune (forstået som Køgeområdet)? Opdelt på Region. Region Sjælland (n=37) Region Hovedstaden (n=66) 0% 50% 100% (Eksterne virksomheder, n = 103) Ja Nej 9 Side 64

69 ASSOCIATIONER MED KØGE KOMMUNE INTERNE VIRKSOMHEDER Hvad er det første, du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? 48% 29% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positive Neutral Negative Word Clouden præsenterer et lettilgængeligt billede af, hvad virksomhederne associerer Køge Kommune med, baseret på antallet af gange, specifikke ord er nævnt. Jo flere gange et givent ord er nævnt, desto større fremstår ordet i clouden. De interne virksomheder forbinder især Køge Kommune med noget positivt og med vækst og muligheder især grundet den gode infrastruktur og beliggenheden ift. virksomhedernes kunder. De negative associationer består primært i besværligt samarbejde og manglende kontakt og dialog med kommunen. 10 Side 65

70 ASSOCIATIONER MED KØGE KOMMUNE EKSTERNE VIRKSOMHEDER Hvad er det første, du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Udenfor... lidt på landet-agtigt Provins Køge er for lille en by for min virksomhed 48% 39% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Positive Neutral Negative Word Clouden præsenterer et lettilgængeligt billede af, hvad virksomhederne associerer Køge Kommune med, baseret på antallet af gange, specifikke ord er nævnt. Jo flere gange et givent ord er nævnt, desto større fremstår ordet i clouden. De eksterne virksomheder associerer ligeledes Køge Kommune med den gode infrastruktur, placering og logistik på den positive side. 11 Side 66

71 ATTRAKTIVITET Mange eksterne virksomheder kan ikke svare på, hvor attraktiv Køgeområdet er som sted at drive virksomhed, selvom virksomheder uden kendskab til kommunen er sorteret fra. De interne virksomheder og virksomheder fra Region Sjælland vurderer Køge som mest attraktiv. Hvor attraktiv vurderer du, at Køge Kommune (forstået som Køge-området) er som et sted at drive virksomhed? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uattraktiv og 5 er meget attraktiv (ved ikke er frasorteret). 80% 70% 60% Interne virksomheder Eksterne virksomheder Gennemsnit = 3,7 Gennemsnit = 3,3 Gennemsnitlig vurdering af attraktivitet opdelt på region. Kun eksterne virksomheder. Meget 5,0 attraktiv 4,5 4,0 3,5 3,0 3,7 3,1 50% 46% 2,5 40% 30% 28% 25% 32% 2,0 1,5 20% 10% 0% 16% 9% 14% Meget attraktiv Attraktiv Hverken uattraktiv eller attraktiv (n (interne) = 200, n (eksterne) = 57) 12% 8% 5% 3% 3% Uattraktiv Meget uattraktiv Ved ikke 1,0 0,5 Meget 0,0 uattraktiv Region Sjælland (n=37) Region Hovedstaden (n=66) 12 Side 67

72 Hvilke kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland opfatter du som de mest attraktive steder at drive virksomhed? Virksomhederne havde mulighed for at vælge flere kommuner end én. SAMMENLIGNING AF KOMMUNERS ERHVERVSATTRAKTIVITET Køge Kommune bliver nævnt af 5 % af virksomhederne, som værende et af de mest attraktive steder på Sjælland at drive virksomhed og er dermed på en delt tredjeplads - på trods af, at ingen virksomheder fra Køge Kommune er med i opgørelsen. Hvilke kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland opfatter du som de mest attraktive steder at drive virksomhed? Virksomhederne havde mulighed for at vælge flere kommuner end én. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 6% 5% 5% 5% 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 17% Virksomhederne blev spurgt ind til, hvilke kommuner på Sjælland, de synes, er de mest attraktive steder at drive virksomhed. At svare eksempelvis Køge Kommune fordrer således, at man både har uhjulpet kendskab til Køge Kommune, samt at man mener, at Køge Kommune er blandt de mest attraktive steder at drive virksomhed på Sjælland. I mange tilfælde nævner virksomhederne den kommune, hvor de selv er beliggende, men de fem virksomheder, der nævner Køge Kommune, ligger alle uden for Køge Kommune (Københavns, Herlev, Egedal, Greve og Stevns kommuner), da opgørelsen kun omfatter eksterne virksomheder. (Eksterne virksomheder, n = 103) Note: Sjællandske kommuner, der ikke fremgår af figuren, vurderes ikke som værende blandt de mest attraktive steder at drive virksomhed af nogen af virksomhederne. 13 Side 68

73 UDVIKLINGSORIENTERET, DYNAMISK OG VÆKSTSKABENDE INTERNE VIRKS. 65 % af de interne virksomheder opfatter Køge Kommune som et at de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 26 % mener det modsatte. Hvorfor ikke? Opfatter du Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Hvordan nyder virksomheden godt af det? Oplever ikke at sparringen med kommunen lever op til forventningerne 10% Interne virksomheder Større virksomheder er kommet til. Det skaber synergier Der sker en masse i centrum. I Udkantskøge går det ikke godt 26% Ja Nej Der er mange nye tiltag, som gavner virksomheden og kommunen generelt Der er ikke bedre end andre steder. Gennemsnitlig kommune 65% Ved ikke Kan godt fornemme, der sker en udvikling, men det er ikke noget, der som sådan gavner virksomheden Besværlige lokalplaner. Kommunens beslutninger synes ikke at være til diskussion (Interne virksomheder, n = 200) Giver mulighed for at deltage i de projekter, der er sat i gang 14 Side 69

74 UDVIKLINGSORIENTERET, DYNAMISK OG VÆKSTSKABENDE EKSTERNE VIRKS. 30 % af de eksterne virksomheder opfatter Køge Kommune som et at de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland. 19 % mener det modsatte og hver anden ved ikke. Virksomheder fra Region Sjælland vurder Køge Kommune bedre. Opfatter du Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Opfattelse af Køge Kommune som udviklingsorienteret, dynamisk og vækstskabende. Opdelt på Region. Eksterne virksomheder Region Sjælland (n=37) 40% 15% 45% Region Hovedstaden (n=66) 24% 22% 54% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 30% Ja Nej Ved ikke 51% Ja Nej Ved ikke Hvorfor ikke? 19% Der er ikke så meget synlighed på det område. Promovering mangler Har bare aldrig tænkt på Køge på den måde (Eksterne virksomheder, n = 103) Jeg ved ikke særlig meget om det, men har ikke hørt noget, som skulle vise, at det er vækstskabende Jyske kommuner er bedre til at tiltrække 15 Side 70

75 4 KøgeLIV I dette afsnit præsenteres de interne virksomheders kendskab til og vurdering af brandingplatformen KøgeLIV 16 Side 71

76 KøgeLIV Kendskabet til Køge Kommunes brand-platform KøgeLIV fra 2011 er begrænset blandt kommunens egne virksomheder. 14 % af virksomhederne kender således KøgeLIV. I 2011 blev der lanceret en brand-platform ved navn "KøgeLIV". Hensigten med platformen var at markedsføre Køge med udgangspunkt i de mange liv (fritidsliv, erhvervsliv m.m.), som der kan leves i byen og kommunen. Kender du til brand-platformen "KøgeLIV"? Hvordan vurderer du umiddelbart brand-platformen "KøgeLIV"? (kun virksomheder, der kender KøgeLIV ) 40% 35% 37% 2% 30% 26% 14% 25% 22% 20% Ja Nej Ved ikke 15% 10% 7% 5% 4% 4% 85% 0% Meget positivt (Interne virksomheder, n = 200) (Interne virksomheder, n = 27) Positivt Hverken positivt eller negativt Negativt Meget negativt Ved ikke 17 Side 72

77 5 INPUT TIL UDVIKLINGSOMRÅDER OG VILJE TIL ANBEFALING I dette afsnit præsenteres de interne virksomheders egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De forskellige opslag er kategoriseret og der vises en række eksempler. Desuden undersøges virksomhedernes vilje til anbefaling af Køge Kommune. 18 Side 73

78 VIRKSOMHEDERNES FORSLAG OPGJORT I KATEGORIER Virksomhederne ønsker især en bedre og mere åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen, ligesom en bedre infrastruktur står højt på ønskelisten. Hvis du skulle pege på én ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 26% Bedre infrastruktur (herunder vejnet) 18% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 10% Sænke skatter og afgifter Øget brug af lokale, private leverandører 8% 8% Bredere fokus i erhversstrategien Tiltrække kvalificeret arbejdskraft 6% 6% Fremme iværksætteri og hjælpe virksomheder med opstart 2% Andet 16% (n = 125) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 19 Side 74

79 BEDRE DIALOG EKSEMPLER PÅ ÅBNE SVAR Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er svært at få kommunen til at lytte til virksomhedernes ønsker og behov. Derudover er der et udbredt ønske om bedre dialog og øget netværksdannelse mellem virksomheder og kommunen. Flere foredrag om generelle vækstpotentiale, erhvervssammenføring, skat, osv. Lytte til virksomhedernes behov og hurtigere sagsbehandlingstid Formidling og bedre kommunikation vedr. ændring af strukturer der berører virksomheder Bedre kommunikation og information om hvad der foregår i kommunen/regionen Kommunen skal gøre sig mere synlige ved at være der, hvor erhvervslivet er, i stedet for at sidde på rådhuset. Deltagelse i erhvervsnetværk Lyt lidt mere til virksomhederne Sørg for at dele viden ud til virksomhederne omkring de forskellige tiltag og projekter, der er i kommunen At kunne skabe netværk på tværs af brancher og andre skel 20 Side 75

80 BEDRE INFRASTRUKTUR EKSEMPLER PÅ ÅBNE SVAR Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre indretning af midtbyen. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur. Bedre til- og frakørselsmuligheder i industriområderne Forbedre infrastrukturen. Lad være med at bygge stadion med tilhørende forretninger inde i byen Have flere parkeringspladser, flere butikslokaler Bedre til planlægning af gravning på vejene Manglende parkering i nærheden. Dårlige forhold for lastbiler, der leverer varer.forbedring af trafikale forhold i bymidten Fortsætte med at udvikle og udbygge Infrastrukturen kunne godt blive bedre - især nede ved havnen 21 Side 76

81 NET PROMOTER SCORE Hvor mange vil anbefale Køge Kommune som en sted at drive virksomhed? Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% (Interne virksomheder, n = 194) 21% 38% 41% Ambassadører De loyale og entusiastiske Score på 9 og 10 Passive De loyale men uentusiastiske Score på 7 og 8 Illoyale De utilfredse Score på 0 til 6 De interne virksomheder har svaret på på spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune?. Svarerne bliver afgivet på en skala fra 0-10, hvor 0 er helt sikkert ikke anbefale og 10 er helt sikkert anbefale. Respondenterne bliver herefter opdelt i ambassadører, passive og illoyale. Den såkaldte Net Promoter Score (NPS) udregnes som forskellen mellem andelen af ambassadører og andelen af illoyale. Køge Kommune har dermed en NPS på -20 blandt virksomheder placeret i kommunen, hvilket indebærer, at der er flere illoyale end ambassadører. Selvom der altså er en udfordring i forhold til at få en større del af virksomhederne konverteret til ambassadører, er det samtidigt værd at bemærke, at Køge Kommune har en relativt høj NPS sammenlignet med andre kommuner.* NPS: = -20 * I andre kommuner, hvor Epinion har foretaget NPS-analyser i erhvervsklimamålinger, ligger NPS en på mellem -39 og Side 77

82 NPS OPDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE De store virksomheder på mindst 50 medarbejdere, er klart mere tilbøjelige til at anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune. Anbefalingsgraden er ligeledes højest blandt virksomheder inden for industri og fremstilling. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Opdelt på virksomhedsstørrelse. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale andre virksomheder at placere sig i Køge Kommune? Opdelt på branche. 100% Illoyale Passive Ambassadører 100% Illoyale Passive Ambassadører 90% 15% 20% 90% 24% 19% 21% 80% 43% 80% 70% 60% 50% 40% 37% 70% 60% 50% 44% 45% 35% 40% 35% 40% 30% 30% 20% 10% 46% 43% 22% 20% 10% 32% 35% 44% 0% Under 10 medarbejdere (n=70) medarbejdere (n=106) Mindst 50 medarbejdere (n=24) 0% Industri og fremstilling (n=25) Bygge og anlæg (n=35) Øvrige brancher (n=143) 23 Side 78

83 6 VURDERING AF UDVIKLINGSPROJEKTER I dette afsnit præsenteres de eksterne virksomheders kendskab til en række udviklingsprojekter, der enten udelukkende er placeret i Køge Kommune eller som rækker ud over kommunegrænsen. Desuden undersøges virksomhedernes vurdering af hvert enkelt udviklingsprojekt. 24 Side 79

84 KENDSKAB TIL UDVIKLINGSPROJEKTER Relativt få blandt de eksterne virksomheder kender til de store udviklingsprojekter i Køge Kommune. Størst kendskab er der til udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, det nye universitetssygehus samt den nye jernbane mellem Ringsted og København. Jeg vil nu nævne nogle forskellige udviklingsprojekter, som jeg gerne vil høre, om du kender. Hvilke af følgende udviklingsprojekter i Køge Kommune har du hørt om? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen 33% Nyt universitetssygehus Køge Ny jernbane: Ringsted-København via Køge med ny station i Køge Nord 22% 24% Ny erhvervshavn 14% Udvidelse af Skandinavisk Transportcenter 12% Udvikling af nyt byområde i Køge Køge Kyst 11% Udvikling af nyt byområde i Køge Nord 7% Etableringen af Køge Park 7% Etableringen af Campus Køge 4% Ingen af ovenstående 59% (Eksterne virksomheder, n = 103) 25 Side 80

85 HOLDNING TIL UDVIKLINGSPROJEKTER De eksterne virksomheder, der kender til udviklingsprojekterne, er altovervejende positivt stemt over for dem. Virksomhederne er særligt positive over for udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen. Så vil jeg gerne høre, om du er positivt eller negativt stemt over for disse udviklingsprojekter? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget negativ og 5 er meget positiv (ved ikke er frasorteret). Meget positiv Overvejende positiv Hverken eller Overvejende negativ Meget negativ Ved ikke Gns. Etableringen af Campus Køge (n=4) 50% 25% 0% 25% 4,67 Udvidelse af Køge Bugt Motorvejen (n=34) 53% 29% 3% 0% 15% 4,59 Udvikling af nyt byområde i Køge Nord (n=7) 43% 43% 0% 14% 4,50 Etableringen af Køge Park (n=7) 57% 29% 14% 0% 4,43 Ny jernbane: Ringsted-København via Køge med ny station i Køge Nord (n=23) 43% 35% 9% 0% 13% 4,40 Ny erhvervshavn (n=14) 43% 43% 7% 0% 7% 4,38 Udvikling af nyt byområde i Køge - Køge Kyst (n=11) 55% 27% 9% 9% 0% 4,27 Udvidelsen af Skandinavisk Transportcenter (n=12) 33% 50% 8% 0% 8% 4,27 Nyt Universitetssygehus Køge (n=25) 40% 32% 4% 8% 0% 16% 4,24 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Note: der tages forbehold for et lavt antal virksomheder (n) ift. nogle af udviklingsprojekterne 26 Side 81

86 7 PLACERING AF VIRKSOMHED I KØGE KOMMUNE I dette afsnit præsenteres resultaterne for de eksterne virksomheders svar på en række spørgsmål omkring placering af virksomhed, herunder hvilke faktorer, der er vigtige i valget af placering af deres virksomhed, samt om de overvejer at flytte deres virksomhed eller åbne nye afdelinger både generelt og specifikt i Køge. 27 Side 82

87 VIGTIGSTE PARAMETRE I VALG AF STED AT DRIVE VIRKSOMHED Virksomhederne lægger i høj grad vægt på infrastrukturen, den geografiske placering samt adgangen til både kunder og kvalificeret arbejdskraft i forhold til valg af sted at drive virksomhed. Hvad er det vigtigste for dig (din virksomhed) i forhold til valg af sted at drive virksomhed? 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% God infrastruktur (motorveje, off. transport, havn, mv.) 40% Adgang til kunder/marked 21% Adgang til kvalificeret arbejdskraft 15% Attraktive erhvervsgrunde/lejemål 11% Geografisk placering / beliggenhed 11% Relationer til kommunen 8% Lav erhvervsskat/afgifter 6% Effektiv kommunal sagsbehandling 4% Andet 33% Ved ikke 9% (Eksterne virksomheder, n = 53) 28 Side 83

88 FLYTNING AF VIRKSOMHED TIL KØGE 13 % af de eksterne virksomheder overvejer at flytte eller åbne afdeling i andre dele af landet. Af disse 13 virksomheder, finder 2 virksomheder (15 %) det meget sandsynligt, at de vil flytte til Køge Kommune, og 1 virksomhed (8 %) finder det sandsynligt. Overvejer din virksomhed at flytte eller åbne afdelinger i andre dele af landet? Hvad er sandsynligheden for at din virksomhed vælger at flytte til Køge Kommune eller at åbne en ny afdeling i Køge Kommune? 3% 13% 90% 80% 70% 60% 77% 50% 40% Ja Nej Ved ikke 30% 20% 10% 0% 15% 8% 0% 0% 84% (Eksterne virksomheder, n = 103) (Eksterne virksomheder, n = 13) Note: de tre virksomheder, der finder det sandsynligt, at de vil flytte deres virksomhed til Køge Kommune eller åbne en ny af deling I Køge, kommer fra Stevns, Frederiksberg og Roskilde kommuner. 29 Side 84

89 8 VURDERING AF KØGE KOMMUNE I dette afsnit præsenteres resultater baseret på svar fra både interne og eksterne virksomheder. Virksomhederne er blevet bedt om dels at vurdere Køge Kommune som en kompetent og professionel sparringspartner og dels at angive, hvor enige de er i en række udsagn om Køge Kommune 30 Side 85

90 KOMPETENT OG PROFESSIONEL SPARRINGSPARTNER 3 ud af 4 eksterne virksomheder, kan ikke vurdere, om Køge Kommune er en kompetent og professionel sparringspartner. De eksterne virksomheder mener dette i lidt højere grad end de interne, men er usikkert grundet få svar blandt de eksterne. I hvilken grad opfatter du Køge Kommune som en kompetent og professionel sparringspartner på erhvervsområdet? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er i meget ringe grad og 5 er i meget høj grad (ved ikke er frasorteret). 80% 70% Interne virksomheder Eksterne virksomheder Gennemsnit = 3,1 Gennemsnit = 3,4 74% 60% 50% 40% 30% 28% 31% 20% 10% 0% 16% 13% 11% 9% 8% 6% 4% 2% 2% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke (n (interne) = 200, n (eksterne) = 57) 31 Side 86

91 ENIGHED I UDSAGN OM KØGE KOMMUNE De fleste eksterne virksomheder véd ikke, hvordan udsagnene passer på Køge Kommune. Størst enighed er der i udsagnene om, at kommunen har en god infrastruktur og et attraktivt udbud af erhvervsgrunde. I det følgende vil vi gerne høre, hvor enig eller uenig du er i følgende udsagn om Køge Kommune? Gennemsnittene er udregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig (ved ikke er frasorteret). Meget Enig Enig Hverken Enig eller uenig Uenig Meget Uenig Ved ikke / vil ikke svare Gns. Køge Kommune har en god infrastruktur Interne Eksterne 9% 19% 23% 39% 5% 2% 2% 20% 60% 16% 6% 2% 3,5 3,9 Køge Kommune har et attraktivt udbud af erhvervsgrunde Interne Eksterne 5% 13% 14% 30% 9% 2% 4% 19% 7% 67% 6% 26% 3,5 3,5 Køge Kommune har kompetent arbejdskraft til rådighed Interne 7% Eksterne 2% 14% 38% 12% 2% 4% 27% 67% 11% 6% 12% 3,3 3,3 Køge Kommune har en lav erhvervsskat (grundskyld) Interne 4% Eksterne 2% 5% 13% 11% 2% 4% 34% 9% 8% 77% 34% 2,9 3,0 Køge Kommune leverer effektiv sagsbehandling Interne 4% Eksterne 2% 4% 22% 12% 0% 7% 29% 15% 75% 12% 20% 2,9 2,7 (n (interne) = 200, n (eksterne) = 57) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 32 Side 87

92 EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION HAMBURG EPINION LONDON NORDHAVNSGADE AARHUS C DENMARK T: E: TV@EPINION.DK W: RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN N DENMARK T: E: TYA@EPINION.DK W: ERICUSSPITZE HAMBURG GERMANY T: E: TV@EPINION.DK W: AYLESBURY HOUSE, AYLESBURY STREET LONDON, EC1R ODB UNITED KINGDOM T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION MALMÖ EPINION NUUK EPINION OSLO EPINION SAIGON ADELGATAN MALMÖ SWEDEN T: E: TV@EPINION.DK W: POSTBOKS 4079 GL-3900 NUUK GREENLAND T: E: KUF@EPINION.GL W: BISKOP GUNNERUS GATE OSLO NORWAY T: E: MRB@EPINION.NO W: 11TH FL, DINH LE BUILDING, 1 DINH LE, DIST. 4, HCMC VIETNAM T: E: OFFICE@EPINION.VN W: EPINION STAVANGER EPINION VIENNA HOSPITALSGATA STAVANGER NORWAY T: E: SM@EPINION.NO W: SEMPERSTRASSE 1/ VIENNA AUSTRIA T: E: TV@EPINION.DK W: Side 88

93 32 BILAG TIL RAPPORT: ÅBNE KOMMENTARER - IMAGE SOM ERHVERVSKOMMUNE 2015

94 Åbne Kommentarer Køge Kommunes Imagemåling 2015 Interne virksomheder Hvad er det første du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Aktivt og innovativt Alle de nye butikker de bygger At de gerne vil have en møde med Køge Kommune Besværligt Besværligt Bureaukrati, ugennemsigtighed, hierarki. By i vækst Bør oftere bruge lokale virksomheder, til kommunale kontrakter Bøvlet Central placering er godt. Central placering på Sjælland Central placering, med ok infrastruktur Centralt De gode muligheder, store arealer. De gør mange ting, men gør ikke meget for de små virksomheder. Svært at komme til at handle med Køge Kommune. Den er okay. 6 ud af 10 Den er udemærket Den geografiske beliggenhed i forhold til stor København og tilgængeligheden med henblik på trafikken Der ikke noget meget anderledes forhold til andre steder Der ligger nogle store virksomheder i Køge, for dem er det godt. For små virksomheder ikke så godt, kunne være hvor som helst Der skal mere liv på havnen. Det er en udfordring, fordi det kan være svært, fordi der træffes beslutninger, hvor der forventes handling med kort varsel. Det er et fint sted. Det er et fint sted. Ikke noget dårligt, kun i forhold til mangel til parkeringspladser Det er et godt sted Det er et godt sted, at være. Det er et godt sted, vi har ikke haft de store problemer. Når vi har henvendt os, har vi følt os hørt. Det er et okay sted at drive virksomhed, godt knudepunkt Det er et sted virksomheden er placeret ikke andet Det er fint Det er fint Side 89

95 Det er for øjeblikket fint, så længe de benytter interne firmaer til fx renovation nybyg etc. Det er ikke altid så nemt. Det er ikke specielt tiltrækkende for en virksomhed. Bureaukratisk, svært at have med at gøre, tungt at samarbejde med kommunen Det er ligeså godt som det andet. Det er nemt at drive virksomhed, når man bor i kommunen. Det er nemt pga. personens hjem. Det er normalvis nemt med motorvejen. Det er ok Det er okay Det er okay Det er okay Det er okay Det et okay sted Det fint nok. Det fungerer Det fungerer... Det hjemkommune Det rigtige sted Driftigt og interessant område. ekspanderende - kedelige - rare Ekstremt positivt En god kommune, gode forhold, men der mangler noget begrænsning i forhold til uddelingen af bevillinger til restauranter. Dvs. hellere få gode, velfungerende restauranter, i stedet for flere mindre gode. En god placering rent geografisk En god servicekommune overfor erhvervslivet. En rivende udvikling på erhverv. Udbygning af infrastruktur. Er der noget beskæftigelse Er glad for at drive virksomhed i kommunen. Erhvervsvenligt Et udmærket sted ETK - ikke positivt Fantastisk kompetent teknisk afdeling, som opfører sig ordentlig, helt ned på medarbejder niveau Fantastisk udvikling i gang Fint Fint nok. For dyrt Fornuftig kommune Fornuftigt fremme i skoene Fornuftigt sted fremdrift infrastrukturproblemer --> broen Fremdrift Side 2 af 10 Side 90

96 Følte sig velkommen i Køge kommune ved tilflytning Få fixet vejene Generelt fornuftigt God affaldsordning Den kommunale behandling af byggesager. God beliggenhed God beliggenhed God beliggenhed. Ligger centralt i forhold til sygehus, motorvej. En by i udvikling. God geografisk beliggenhed God infrastruktur God kommune, generelt. Kan godt have lidt problemer, kan tage lidt lang tid. God kommune. God kunde God kunde (kommunen) God trafikal placering God Godt Han bor tæt på Har ikke rigtig så meget med dem at gøre. Har ingen problemer med det. Hver år får vi et giro for en affaldsordning, som ikke bliver benyttet Høje miljøomkostninger Ikke godt Ikke meget kontakt til kommunen Ikke noget specielt Ikke rigtig noget specielt. Ikke så meget kontakt med kommunen. Vejene kunne være mere saltede Interviewperson er skuffet over aktiviteten i kommunen Kan godt lide Køge som by. Kommune der kun tænker på deres eget velbefindende frem for virksomhedsdrivende. Kommune med fremdrift Kommunen er lydhør Kommunen har de nødvendige rammer. Kontakt og samarbejde med kommunen er svær. Men selve det og drive virksomhed er okay. Kundemæssigt helt fint, men kommunen er ikke til at arbejde med. Køge er en by i udvikling Køge Havn Køge Kommune viser forståelse overfor ting, der gavner dem selv, så som forbedring af miljøet, naturskolen etc. Kører skrald og genbrug rundt. På det område er det fint at drive virksomhed i Køge kommune. Langsomt og ikke imødekommende Lever ikke op til at være en erhvervsvenlig kommune Lidt barsk - når man skal søge om noget, er det meget svært at komme igennem med noget. De er meget embedsmandsagtige. Bedre at gå igennem politikere. Side 3 af 10 Side 91

97 Ligger godt i forhold til København Mange gange er det besværligt Mange projekter på godt og ondt. Haft et par år i entreprenør kaos. Manglende fleksibilitet Marie Stærke Meget fint sted at drive virksomhed Meget firkantede, det er meget med hensyn til udeserveringerne, udfordrende, Meget godt Meget godt tilfredse, der findes den arbejdskraft de efterspørger. Meget stramme rammer Mellemstor kommune med masser af liv og muligheder Middelmådigt Muligheder. Neutralt Nogle er mere lige end andre. Ok Ok Ok sted Positiv Positivt Positivt Positivt Positivt Positivt en by og område i vækst Positivt, grundet vækst Positivt. Praktisk beliggenhed Problematisk samarbejde Rammevilkår: Alle de rammer som kommunen sætter. Ingen dækningsafgift. Kommunale sagsbehandling Rimelig lydhørhed og fleksibilitet Sindssygt dyrt sted uden forståelse Skidt Skodkommune Spændende sted Stort Potentiale Super centralt Svært, bor langt væk. Dårlige transportmuligheder Tæt på motorvej og nemt at komme hertil Sådan okay Tarvelig kommune, Køge Kommune er en kommune, der er der for arbejdspladser, de er der ikke for borgerne eller deres virksomheder Totalt ubrugeligt erhvervsmæssigt i forhold til at få tilladelser og den slags Side 4 af 10 Side 92

98 Transportmulighederne er gode Udmærket erhvervsklima Udmærket sted Udmærket sted Udmærket, god handelsby Udvikling Umiddelbart negativ. Umiddelbart positivt Ville heller have virksomhed i Ballerup Vækst Vækst og infrastruktur (positivt) Vækstområde Hvorfor opfatter du ikke Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? Bare den samlede fornemmelse af hvad kommunen leverer Besværlige lokalplaner. Kommunens beslutninger synes ikke at være til diskussion. De er destruktive. De stjæler en masse jord uden at sige tak De har ikke gjort meget for supersygehuse. Beliggenheden gør at de får noget foræret De har ikke nogen aktiviteter, der skal hjælpe de private virksomheder. De har ikke udmærket sig på nogen speciel måde, så han vil ikke sige at de er den bedste. De har rigtig mange missioner, det bliver bare ikke ført ud i livet. Ikke særlig proaktive De kunne gøre mange andre ting, og forbedre. Fx fritidslivet og Køge Boldklub, stadion kunne være bedre De skulle have startet for 10 år siden med at begynde at udvikle. Køge Kommune er bagud Den er godt på vej, men ikke ligesom så mange andre steder Den generelle holdning Der er ikke bedre end andre steder. Gennemsnitslig kommune Der er ikke sket det store de sidste 20 år Der er ikke så meget vækst. Der ikke særlig meget nybyggeri Der er meget lidt synlighed (kommunen mangler incitament) Der kan stadig gøres mere Der sker en masse i centrum, i udkantskøge går det ikke godt. Meget fokus på havn og marine, i udkanten går det ikke godt Der sker ikke så meget. Der sker mere i andre kommuner Det er et bøvlet samarbejde Det oplever jeg ikke lokalt. Det virker udadtil som om, at der er megen stilstand. Er meget utilfreds med udviklingen ved Køge Kyst Fordi han mener der er kommuner, der gør det bedre. De er meget usynlige i gadebilledet Side 5 af 10 Side 93

99 Føler sig meget snydt af Køge. De er blevet fjernet fra deres originale location, og har fået 6 måneder til at finde en ny, men det kan ikke lade sig gøre for deres Budget. Ikke velorganiseret nok Kammerateriet er alt ødelæggende Kommunen er ikke velfungerende med de ellers fornuftige tiltag, der bliver vedtaget Kommunen har været uprofessionelle; især jobcentret. Køge Kommune kender ikke deres egne regler, man skal ikke rådgive om noget, man ikke ved noget om og ikke kan huske sin rådgivning. De skal stå ved, hvad de har gjort. Arrogance over for folk. En dame fra Køge Kommune har sparket hans hund. Ligger i en yder del af kommunen og det er de ikke gode til. Manglende initiativ og synlighed Meget idéfattigt og snæversynet, visionsløst Oplever ikke at sparringen med kommunen lever op til forventningerne Oplever ikke noget sindsoprivende På baggrund af historien, hvor Køge hang lidt i bremsen. Sendte en ansøgning for 4-5 år siden og har ikke fået svar endnu Stramme regler i forhold til skiltning og placering af varer. Uhensigtsmæssig lokalplan for Ølbycentret Hvordan nyder din virksomhed glæde af, at Køge Kommune er udviklingsorienteret, dynamisk og vækstskabende? 90% af virksomhedens indkomst er fra arbejde for kommunen. Afledt forretning Antallet af indbygger øges og giver dermed flere kunder. Borgmesteren har deltaget og været positiv i forbindelse med den nye fabrik og de tilgodeser deres egne virksomheder. Byggeaktiviteten giver større drift De er ihærdige med at folk skal være beskæftigede. jobtræning etc. De er meget til at skabe arbejdspladser, de har gjort meget for virksomhederne, nyt supersygehus, gode ting for erhvervslivet, skabe arbejdspladser De har kontaktet virksomheden for at høre om de manglede personale De tager højde for de parter der er i kommunen, altså de får tingene integreret. Fornuftig erhvervsstrategi Der bliver opgaver at lave, det giver noget arbejde. Det smitter mest af på de store firmaer. Køge er god til at fordele det Der er den senere tid kommet mere fokus på IPs virksomhed og flere muligheder for, at komme med tilbud på arbejde. Der er få problemer i forbindelse med at drive virksomhed. Der er mange nye tiltag som gavner virksomheden og kommunen generelt. Der findes en del firmaer, som er inde for rustbranchen. Godt marked for rustfri stål. Der har allokeret fantastisk kompetent miljøarbejder. Mette Bahlin er meget dygtig. Beredskabsmiljø er dygtige og alt er let Der kommer flere borgere til og virksomheden sælger huse Der kommer flere borgere, dvs. flere kunder. Der kommer flere byggeopgaver dvs. flere kunder Side 6 af 10 Side 94

100 Der sker en masse i Køge Kommune med sygehus og jernbane. Det er godt at snakke om Køge og de initiativer, som de tager. Det giver et godt netværk Det går fremad og der er mange gode projekter Det skulle være indirekte Det skulle være indirekte Er ved at starte ny virksomhed - dynamikken kan smitte, kan jeg mærke Flere arbejdspladser. Det kan gavne virksomheden i forhold til handel. Flere håndværkere som vi kan sælge lidt til, byen udvikler sig på en positiv måde Fordi virksomheden er placeret godt. Forhåbentlig flere indbyggere i Køge i fremtiden, grundet udviklingsprojekterne Får nogle flere erhvervskunder at køre for. Gennem forbedring af infrastruktur Giver bedre muligheder, grundet placering Giver et rigtig godt samarbejde med jobcentre. Giver mulighed for at deltage i de projekter der er sat i gang. God udvikling af transportcentret Gode forhold som lokalt mediehus Ham selv der laver udviklingen, stor aktie i det. Vigtigt når man driver sin virksomhed, at man har kommunen og specielt også det politiske niveau. Kommunen/politikerne har forståelse for den virksomhed man driver. Har ikke nydt glæde af det Har ikke nydt glæde af det. Har ingen fordele lige nu. Del i udviklingen i Køge er de ikke med i. Små firmaer får ikke så meget opmærksomhed Håb om flere boliger, og flere indbyggere i Køge. I forhold til beliggenhed vil virksomheden muligvis nyde glæde af Køge øst projektet + div. projekter. Ikke endnu Ikke noget direkte, men ser udviklingen Ikke noget specielt Indirekte Indirekte gavn Indirekte gennem medarbejdere, men ikke nogen direkte øgning i opgaver Ingen problemer, det kører godt Ingen specielle ting at pege på. Der sker en masse rundt omkring i kommunen Ingenting Jo flere ting der kommer til byen, jo flere kunder. Noget gennemgang i butikkerne. Nye tiltag, biograf, så flere folk besøger byen Kan godt fornemme der sker en udvikling men det ikke noget der som sådan gavner virksomheden. Kommer i avisen omkring motorvejsbyggeri. Kommunen indgår i dialog med en række virksomheder, hvor udkommet lang hen er vejen er mere end tilfredsstillende Kun indirekte Lidt direkte påvirkning, gennem bedre service fra kommunens side Mange nye virksomheder Meget positivt, nemmere at tiltrække medarbejdere Side 7 af 10 Side 95

101 Midt imellem. Okay, men de nyder ikke meget af det Motorvejsafkørsel og s-togstation er gode ting. Negativt Nyder glæde af det da Køge Kommune er blandt de største kunder - Nyder godt af det Nyder ikke så meget glæde af det nu men forventer det måske på sigt. Fx hvis der kom S-tog station i nærheden af virksomheden. Ordremæssigt vækst Positiv udvikling Positivt for kunder og potentielle kunder at der er så positivt et klima i Køge kommune Primært indirekte når Køge kommer på landkortet Producerer flydende beton, så alt nybyggeri grundet disse projekter, er en god bonus. Sandsynligvis indirekte Ser frem til at kommunen ser frem til at få flere og flere borgere. Især i Køge Nord Skaber et større kundegrundlag Skaber flere kunder Skaber flere mennesker og større kundegrundlag Skaber mere arbejde grundet vækst Skabes synergi fordi der kommer flere virksomheder til området Smidig behandling af sager v. kommunen Som transportvirksomhed ligger det centralt for stort set alle dele af landet Stor kunde med vækst giver mere arbejde Større virksomheder er kommet til. Synergi. Så kan de hoppe med på vognen, og udvikle sig Transportmulighederne Udlejning bliver bedre Vi får forhåbentlig glæde af det nye center, håber at få det i ny tid Vi lever af den vækst der er. Når der kommer mennesker til, er der gang i forretningen Side 8 af 10 Side 96

102 Eksterne virksomheder Hvad er det første du tænker på, når du tænker på Køge Kommune som et sted at drive virksomhed? Cafe Centralt sted De har nogle store industri virksomheder Det er fint, masser af erhverv Detailhandlen er mulig på gågaden. En bopæls og en grøn kommune. En udmærket by. Fin placering ift. motorvej etc. Erhvervsvenlighed Mange andre virksomheder Netværk Et af de mest [ ] områder at have virksomhed Fin kommune God infrastruktur Godt, mange kunder Ikke særlig imponerende kommunalstyrelse. Jeg tror det er behageligt Jeg tror det er et område i udvikling og gode forhold kemikalier - firmaer Køge er for en lille by for min virksomhed Køge vil modsat KBH K have svært ved at tiltrække højtuddannede og samtidig afvige fra det finansielle centrum Køgebugt motorvejen Ligger godt Infrastruktur Logistik Logistisk center Positivt Proaktive Provins Skibstuens frokost på havnen Suzuki Torben Sød, gammel og hyggelig by Udenfor... lidt på landet agtigt Vækstområde Side 9 af 10 Side 97

103 Hvorfor opfatter du ikke Køge Kommune som en af de mest udviklingsorienterede, dynamiske og vækstskabende områder på Sjælland? De en af dem og er godt på vej Der er ikke så meget synlighed på det område (promovering mangler) Det skulle være fordi de høster andres frugter Har bare aldrig tænkt på Køge på den måde. Ikke omtalt Ikke omtalt Jeg ved ikke særlig meget om det, men har ikke hørt noget, som skulle vise det er vækstskabende Det jyske er bedre til at tiltrække Køge kommune er en god kommune, men de kan godt gøre nogle ting bedre - bl.a. for unge mennesker og jævnaldrende Side 10 af 10 Side 98

104 33. Status på samarbejdet Greater Copenhagen Indstilling Forvaltningen indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om status på samarbejdet Greater Copenhagen til efterretning og drøfter perspektiver for Køge Kommune. Baggrund og vurdering På møde den 8. september 2014 punkt 110, fik udvalget en orientering om samarbejdet Fokuseret Vækstdagsorden, som blev lanceret i 2012 af KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune. Alle 45 øvrige kommuner i området er inviteret med. Visionen Arbejdet med den fokuserede vækstdagsorden, nu kaldet Greater Copenhagen, er ved at gå inde i en ny fase, hvor der skal sættes handling bag ord - de overordnede politiske visioner skal omsættes til resultater via konkrete projekter og et tættere og mere strategisk fokus. Grundtanken er, at vi sammen står stærkere end hver for sig. Samarbejdet skal sikre en fælles udvikling, der bygger på opbakning, ejerskab og engagement i hele det østlige Danmark og Skåne. De forskellige styrker, der er i hele metropolen, skal bruges, anerkendes og bringes sammen. Visionen er, at Greater Copenhagen i 2020 er et internationalt knudepunkt for investeringer og viden på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. Samarbejdet om en fokuseret vækstdagsorden har i 2020 skabt en betydelig økonomisk vækst og øget beskæftigelse i Sydskandinaviens internationale Metropol Greater Copenhagen. Strategisk fokus og konkrete projekter Bestyrelsen for samarbejdet drøfter løbende, hvordan arbejdet med Greater Copenhagen konkret skal udmønte sig. Tanken har hidtil været, at der skal skabes synlige resultater med afsæt i den fælles vision. Derfor blev der igangsat 8 projekter, der ud over at skabe konkrete resultater også skulle lære os at samarbejde. Det har udmøntet sig i ét fælles brand, muligheden for at deltage i den fælles investorportal og fælles besøgstjeneste samt mulighed for at knytte sig på International House. Endvidere er der udarbejdet et oplæg til fælles kommuneplanopslag, et fælles trafikcharter og igangsat et fælles fødevareprojekt. Der var også besluttet et projekt om fælles kompetenceløft inden for turismeerhvervet, men det er sat i bero på grund af den nationale dagsorden der kører på turismeområdet i øjeblikket. Der er samtidig opnået enighed om et indsatspapir med to hovedindsatser, der danner rammen om det videre arbejde: 1. Internationalisering 2. Sammenhængende arbejdsmarked og erhvervsudvikling, I øjeblikket arbejdes der på, hvilke strategiske tiltag og yderligere projekter, der skal til for, at den fælles vision kan nås. På seneste møde i bestyrelsen for Greater Copenhagen besluttede man, at igangsætte et samarbejde omkring to af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV, som er ved at blive bygget i Lund. Danmark investerer 2 mia. kr. i projektet, som er medfinansieret af i alt 17 lande. Herudover er der fokus på arbejdet med at skabe et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem, herunder blandt andet samordning af erhvervsaktørerne, større Side 99

105 fokus på én indgang for virksomhederne, finansieringen af erhvervsfremme og ejerskabet til operatørerne skal spredes på færre aktører samt andelen af projektmidler er stor i forhold til basismidler. Organisering og yderligere drøftelser Endelig er der en del fokus på, hvordan arbejdet med Greater Copenhagen skal organiseres. Det er besluttet, at der udarbejdes en model for én samlet organisation, som dækker de opgaver, der ligger i Øresundskomitéen og i Greater Copenhagen. Endvidere pågår en drøftelse af, hvorvidt der skal laves en model, hvor man som deltager i Greater Copenhagen skal forpligte sig til at deltage i udvalgte initiativer, mens man kan indgå i øvrige initiativer, hvis man ønsker det. KKR Sjælland havde på møde den 2. marts 2015 en foreløbig drøftelse af, hvad et indspil fra de sjællandske kommuner kunne indeholde, med henblik på at et indspil kan vedtages på KKR mødet den 21. april Økonomi Eventuelle økonomiske konsekvenser afholdes indenfor gældende budget. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning 1. Orienteringen taget til efteretning 2. Perspektivet for Køge Kommune drøftet Side 100

106 34. Opfølgning på temamøde d. 26. januar 2015 om flygtninge i Køge Kommune - modtagelse og indsatser Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at: 1. Prioritere indsatser fra idékataloget til modtagelse og integration af flygtninge på udvalgets område. Baggrund og vurdering De mange brændpunkter i verden har betydet, at der strømmede et ekstraordinært stort antal asylansøgere til Danmark fra især Syrien i Der er blandt KL og Regeringen enighed om, at den ekstraordinære situation skaber særlige udfordringer for kommunens arbejde med at modtage og boligplacere flygtninge og deres familier i årene fremover. Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget (EAU), som har koordinationsansvaret for modtagelse af flygtninge i Køge Kommune, har startet denne proces ved et temamøde d. 26. Januar. Efterfølgende er de respektive politiske fagudvalg, der har et delansvar i modtagelsesprocessen, blevet inddraget i de spørgsmål, som rejste sig på denne baggrund. Mandag d. 2. marts er der afholdt fælles temamøde med Integrationsrådet. Input derfra indgår også i idékataloget. Endvidere rejste der sig nogle spørgsmål, som EAU selv skulle arbejde videre med, under temaerne: Deltagelse i samfundslivet Selvforsørgelse gennem beskæftigelse Forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier Ad. Deltagelse i samfundslivet: I forlængelse af de politiske fagudvalgs behandling af spørgsmål om modtagelse af et øget antal flygtninge i 2015, udformes der handleplaner (fx for boligplacering), der understøtter Politik for Inklusion og Medborgerskab. Der udarbejdes forslag til, hvordan frivillig social indsats kan understøtte modtagelse af flygtningene, hvordan lokalsamfundene informeres og involveres samt hvordan udvalget/forvaltningen kan understøtte dette arbejde. Herunder hvilke samarbejdsmuligheder der er mellem Køge Kommune og Dansk Røde Kors/Dansk Flygtningehjælp. Erfaringerne fra Flygtningevennerne i Borup inddrages også i dette arbejde. Ad. Selvforsørgelse gennem beskæftigelse: Det undersøges i hvilket omfang, der er behov for at udbygge danskuddannelseskapaciteten på Center for Dansk og Integration Det undersøges, hvilket behov der er for at udbygge kapaciteten på Stærk Fra Start på Campus Køge Forslag om et beskæftigelsesrettet fællesprojekt med Køge Kommunes Arbejdsmarkedsråd beskrives Det undersøges, hvilke erfaringer der kan drages fra virksomhedernes arbejde med Integration på arbejdspladsen. Herunder brug af mentorindsatser Det undersøges, om der med fordel kan investeres mere i arbejdet med at finde sprog-/ erhvervspraktikpladser Side 101

107 Det undersøges, om der kan etableres et kompetenceafklaringsforløb, der i højere grad sikrer, at flygtningene kommer i arbejde eller i beskæftigelse Ad. Forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier: Der udarbejdes et oplæg til indholdsbeskrivelse og udformning af Kursus i Kultur og Samfundsforståelse Der udarbejdes et forslag til, hvordan Køge Kommune og frivillige kan bidrage til, at flygtningene bliver en del af lokalsamfundet Der udarbejdes forslag til, hvordan et korps af frivillige mentorer kan indtænkes i denne indsats evt. i samarbejde med Social og Sundhedsudvalget og Kultur og Idrætsudvalget. Den kommende proces Tidsplanen er forventeligt, at sagen behandles i fagudvalgene i februar/marts 2015 og en fællessag i april 2015 i Økonomiudvalg og Køge Byråd. Bilag Uddybende Idékatalog eftersendes fredag d. 6. marts Økonomi Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give udvalget det fulde overblik over de samlede økonomiske konsekvenser af den stigende flygtningestrøm. Forvaltningen overvåger løbende udviklingen, og arbejder sammen med de andre forvaltninger på at få et samlet billede af medudgifterne på dette område. Udvalget orienteres og behandler løbende situationen gennem de økonomiske redegørelser og på udvalgsmøderne. Bilag 3. opdatering af flygtningeprognose Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning Eehvervs- og Arbejdsmarkedudvalget (EAU) drøftede idekataloget, og EAU besluttede, at udgangspunkterne skal være selvforsørgelse gennem beskæftigelse og at der ikke skal være nogen forskelsbehandlingen i indsatsen. Dertil valgte EAU på baggrund af forvaltningens oplæg, at prioritere de forslag der rummer: - Borgermøde og frivillighed (bl.a. punkterne 2,10 og 14) - Kompetenceafklaring og virksomhedsrettet indsats (bl.a. punkterne 7 og 8). - Den koordinerede indsats (bl.a. punkterne 12 og 13). Side 102

108 34 3. OPDATERING AF FLYGTNINGEPROGNOSE

109 NOTAT Dato Dokumentnummer Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Økonomi og analyse 4. marts opdatering af flygtningeprognose Regulering af antal flygtninge pr. 1. april til endelige tal. Der er fra kvote start 1. marts til og med 1. april kommet 30 personer af kvoten på 131. Da ministeriet har lovhjemmel til at sende 25% ekstra, så er der ikke nedjusteret i forventningerne i de efterfølgende måneder. Test fra sidste opdatering: Som følge af ændrede regler om familiesammenføringer, hvor ansøgning om familiesammenføring tidligst kan ske efter 10 måneder. Regelændringen sker med tilbagevirkende kraft for de personer som er tilgået kommunen efter 14. november Dette betyder at der vil gå måneder fra flygtningen ankommer til der kan forvente familiesammenføring. I dette notat er der regnet med 12 måneder, med den bemærkning at de midlertidige boliger kan stige med yderligere værelser hvis der i stedet går 16 måneder. Der regnes fortsat på en kvote på 131 flygtninge fra 1. marts 2015 til februar 2016 og herefter 43 (budgetforudsætningen) fra marts 2016 til februar Væsentlige ændringer siden sidste opdatering: Pr. 1. marts kommer der en familie på 6 personer bestående af et ægtepar, 3 voksne børn (o. 18) og 1 barn på 14. Dette betyder væsentlige færre familiesammenføringer og børn. De midlertidige boliger er udvidet med en lejlighed på vandrehjemmet til ovenstående familie, samt mulighed for op til 5 værelser på vandrehjemmet. Pr. 1. april kommer der 2 familier på henholdsvis 4 og 5 personer som indgår i kvoten. Børnene er fra 2012, 2011, 2007 og 2 fra Det forventes at disse familier permanent boplaceres fra 1. april, således at de ikke indgår i den midlertidige boplacering. Køge Rådhus Torvet Køge Tlf Kontakt: Claus Trenckner Tlf Mail raadhus@koege.dk Side 1 / 4 Side 103

110 Dato Dokumentnummer 4. marts Forventet tilgang af flygtninge Tabel 1: Forventet tilgang af flygtninge: Kvoteflytning Ægtefælle Børn Kvoteflytning Ægtefælle Børn jan jan feb feb mar mar apr apr maj maj jun jun jul jul aug aug sep sep okt okt nov nov dec dec I alt Anslået behov for midlertidige flygtningeboliger Med aftalen med vandrehjemmet er der en kapacitet på 44 flygtninge i midlertidige boliger, hvoraf 5 værelser betragtes som bufferværelser. Kapaciteten er opbrugt ultimo marts og vil ikke være under dette niveau før Dette er under forudsætning at der findes en permanent bolig til de 2 familier pr. 1. april. Hvis ikke vil manglen på midlertidige boliger være det større. Tabel 2: Behov for midlertidige flygtningeboliger: Tilflytning Fraflytning I alt Tilflytning Fraflytning I alt jan jan feb feb mar mar apr apr maj maj jun jun jul jul aug aug sep sep okt okt nov nov dec dec I alt Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 2/4 Side 104

111 Dato Dokumentnummer 4. marts Udfordringen på midlertidige boliger er således: Tabel 3: Manglende kapacitet midlertidige flygtningeboliger: Kapacitet Mangel Kapacitet Mangel jan jan feb feb mar mar apr apr maj maj jun jun jul jul aug aug sep sep okt okt nov nov dec dec Familiesammenføringer Tabel 4: Forventede familiesammenføringer i 2015: Flygtning Ægtefælle 0-10 år år år jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 3/4 Side 105

112 Dato Dokumentnummer 4. marts Tabel 5: Forventede familiesammenføringer i 2016: Flygtning Ægtefælle 0-10 år år år jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Behov for permanente boliger til flygtninge Tabel 6: behov for permanente boliger: Antal Antal jan-15 0 jan-16 4 feb-15 0 feb-16 5 mar-15 5 mar-16 7 apr-15 3 apr-16 8 maj-15 1 maj jun-15 1 jun jul-15 1 jul aug-15 1 aug sep-15 1 sep okt-15 4 okt nov-15 4 nov dec-15 4 dec I alt 25 I alt 104 Senest redigeret Klik her for at angive tekst. Side 4/4 Side 106

113 35. Virksomhedsplaner for decentrale enheder under Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Chefgruppen i Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice anbefaler, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget tager virksomhedsplanerne for de decentrale enheder for 2015 til efterretning. Baggrund og vurdering De decentrale enheder (Jobcentret, PC Køge Bugt, UUV og CDI) har udarbejdet nye virksomhedsplaner for 2015 (eventuelt også for 2016), samt gjort status for realiseringen af målene for Køge Kommunes virksomhedsplanarbejde tager i 2015 udgangspunkt i to indsatsområder fra Direktionen: 1. Det sunde arbejdsliv 2. Brugerundersøgelser Det sunde arbejdsliv Et sundt arbejdsliv skaber ledere og medarbejdere, der er effektive, trives og har lavt sygefravær. En indsats for et sundt arbejdsliv styrker fællesskabet, som også øger arbejdspladsens sociale kapital. Et sundt arbejdsliv gør det lettere at komme godt igennem forandringer og udfordringer. Vi bliver mere glade og har større overskud, når vi har et sundt arbejdsliv. Det mærker vores samarbejdsparter, vores kolleger og ikke mindst vores brugere. Et sundt arbejdsliv er mere end fravær af sygdom. Et sundt arbejdsliv er en ambition om at udvikle det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og understøtte en sund livsstil. Helt konkret har Køge Kommune arbejdet bevidst med nedbringelse af sygefraværet i en årrække. Det har givet en imponerende effekt, og indsatsen for en sundt arbejdsliv forventes klart at medvirke til at fastholde og forbedre de fine resultater. Hvert andet år gennemfører vi en trivselsmåling, og det overordnede resultat i 2014-målingen var absolut tilfredsstillende. Direktionen forventer også, at trivselsindekset kan fastholdes og udvikles gennem indsatsen for det sunde arbejdsliv. Brugertilfredshed I Køge Kommune ønsker vi at arbejde med vores kerneydelser og med resultater og effekter. I den forbindelse er det helt centralt at vide mere om, hvordan vores brugere ser på /oplever kontakten med os. Derfor skal der i 2015 arbejdes med systematisk indsamling af viden på dette område. En vigtig del af indsatsen er, at hele organisationen bliver klogere på måling af brugertilfredshed. Hensigten er derfor at afprøve forskellige metoder på forskellige felter og bagefter dele erfaringerne til inspiration for både decentrale og for centrale/fælles initiativer. Derudover er der i planerne indføjet enhedernes egne, lokale mål for det kommende år. Virksomhedsplanerne er godkendt af forvaltningens chefgruppe. Kommunikation Virksomhedsplanerne offentliggøres senest den 31. marts 2015 på kommunens hjemmeside. Bilag VP 15 Jobcentret. PDF.pdf Side 107

114 VP15-PCKB.pdf VP15 CDI.pdf VP 15 UUV. PDF.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget orientering Borgerservice Sagsnr Beslutning Taget til efterretning. Side 108

115 35 VP 15 JOBCENTRET. PDF.PDF

116 Jobcentret Arbejdsmarkedsafdelingen, FAB Virksomhedsplan Udarbejdet januar 2015 Fotograf: Mike Reuter Side 109

117 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan INDHOLD FORORD 3 VIRKSOMHEDENS RAMMER 4 Opgaver... 4 Organisation... 4 Personale... 5 Sygefravær... 5 Økonomi... 5 Antal modtagere af offentlig forsørgelse... 6 INDSATSOMRÅDER 7 Direktionens indsatsområder... 7 Egne indsatsområder... 9 BILAG OPFØLGNING PÅ INDSATSOMRÅDER Direktionens indsatsområder Egne indsatsområder Side 110

118 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan FORORD Indsatsen ift. de beskæftigelsesrettede udfordringer er beskrevet i Beskæftigelsesplan 2015 og derfor forholder Virksomhedsplanen sig ikke til udfordringerne i den beskæftigelsesrettede indsats men alene til de administrative udfordringer. Jobcentret har i 2014 arbejdet hårdt på den videre kvalificering af indsatserne i førtidspensionsog fleksjobreformen, som trådte i kraft fokusområder har været og er fortsat oprettelse af rehabiliteringsteam, kvalificering af indsatsmuligheder i ressourceforløb, fortsætte de gode erfaringer med mini-fleksjob og brugen af rehabiliteringsplaner i stedet for de tidligere ressourceprofiler, som havde været anvendt siden I 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft ligesom dele af sygedagpengereformen trådte i kraft. Vi har derudover brugt året på at forberede os på kommende reformer som den resterende del af sygedagpengereformen, beskæftigelsesreformen og den forventede refusionsreform. Fælles for reformerne på beskæftigelsesområdet er blandt andet krav om kulturforandring i Jobcentret og ændret tilgang til borgerens forløb og det har og kræver fortsat stort overskud og omstillingsparathed i organisationen både ift. organisering af arbejdet, ændring af sagsforløb, tilgang til borger og aktiv indsats med videre. Samtidig skal Jobcentret selvfølgelig tilpasse og omstille sig i henhold til de beslutninger, som gælder for hele rådhusadministrationen her er de ændrede åbningstider et godt eksempel. Jobcentret gennemførte en organisationsændring i januar 2014, som blev tilpasset igen i efteråret 2014 blandt andet som konsekvens af de erfaringer, som der var gjort indtil da. Den fremtidige organisationsplan kan ses på side 4. Organisationen har desuden haft fokus på øget digitalisering i samarbejde med både borgere og virksomheder, styrkelse af det tværfaglige samarbejde også på tværs af forvaltninger, gennemførelse af APV, skærpet fokus på sikkerhedsforhold med videre. Som det fremgår af ovenstående står Jobcentret overfor en stor opgave formentlig den største og mest gennemgribende opgave på beskæftigelsesområdet igennem længere tid og det kræver stort ledelsesmæssigt overblik og stor omstillingsparathed blandt medarbejderne. Fokusområderne er mange og gør sig gældende på stort set alle områder af organisationen! Virksomhedsplanen beskriver derfor bevidst kun 4 områder, selvom der er en lang række områder, som ligeså vel kunne have været beskrevet i planen. Vores egne fokusområder i 2014 er; 1: Kulturforandring med brug af kerneopgavebegrebet som udgangspunkt 2: Strategier for ledelse i Jobcentret 3: Implementering af ny åbningstid og sammenhængen med reformernes krav til sagsbehandling 4: Effekt- og resultatstyring 3 Side 111

119 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Jobcentret varetager den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen for alle borgere over 30 år og unge under 30 år, der har en kompetencegivende uddannelse. Det er her både borgere og virksomheder henvender sig, når det handler om job, sygemelding, rekruttering, brug af Jobnet med videre. I Jobcenter Køge arbejder vi blandt andet med rådgivning om job og uddannelse, formidling af arbejdskraft, varslinger, arbejdsfastholdelse, rehabilitering, etablering af fleksjob/skånejob/løntilskud/praktik/jobrotation med videre. ORGANISATION Arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen Team Svend Jobformidling og virksomhedsindsats Team Malene Sygefravær og rehabilitering Team Karen Sekretariat Kontanthjælp og integration Team Flemming Ungecenter Koordinator - A-dagpenge Koordinator - fastholdelse og revalidering Sekretariat Kontanthjælp og integration Koordinator - Jobparate kth. Koordinator - opfølgning Koordinator -Sekretariatet Koordinator - Aktivitetsparate kth. Koordinator - Fleksjob Koordinator - ressourceforløb Koordinator - Aktive tilbud og henvendelser Fagperson - Integration Virksomhedsindsasts 4 Side 112

120 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan PERSONALE Personalegruppe Årsværk 2015 Ledelse & stab 6 Administrative medarbejdere 12 Beskæftigelsessagsbehandlere/jobkonsulenter 56 Virksomhedskonsulenter 9 Mentorer 3 Elev 2 Modtagelse af flygtning 2 I alt 90 SYGEFRAVÆR Sygefravær % I alt 4,6 % 5,0 % 6,1 % ØKONOMI Regnskab (forventet) Løn Materiale- og aktivitet IT, inventar og materiel Grunde og bygninger Indtægter, projekter I alt Side 113

121 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan ANTAL MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE Antal ydelser pr. kvartal (fuldtidspersoner) kvt. 2.kvt. 3.kvt. 4.kvt (forventning ved 1. ØR) Vedr. 4.kvt. A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse Afventer tal Afventer tal Kontanthjælp Uddannelseshjælp Kontanthjælp omfattet af integrationsloven Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Afventer tal Afventer tal Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Ressourceforløb Fleksjob Afventer tal I alt Side 114

122 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Det sunde arbejdsliv Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Fælles indsats for at fastholde og gerne forbedre trivsel, velvære, gode relationer, lavt sygefravær, fysisk form mv. Optimering af fysisk arbejdsmiljø: - vedligehold af Jobcentrets lokaler maling, planter og farver - Udskiftning af toiletter, som løber - Arbejde efter, at det skal være indbydende både for medarbejdere og borgere - Udarbejdelse af kontaktliste for fysisk arbejdsmiljø (fx hvis der er koldt, så kontakt x, hvis toilettet løber, så kontakt x og så videre) Løbende gennem hele året Ovenstående vil påvirke sygefravær, trivsel og arbejdsglæde, borgertilfredshed og det er synligt for alle. Rygepolitik: - Overveje holdning til rygning på arbejdspladsen (politik i overensstemmelse med MEDsystem og personalepolitik) - Fokus på kampagne for rygestop til Jobcentrets medarbejdere - Nedsættelse af arbejdsgruppe med både rygere og ikkerygere for at tilrettelægge indsats Løbende i 2015 Målet er ikke en kampagne mod rygerne, men derimod et mål om et sundere liv. Fysisk aktivitet på arbejdspladsen: - Genstarte løbeklub/gåklub Løbende i Side 115

123 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan Overveje muligheden for massør - Fysioterapeut som gennemgår arbejdsstillinger - Plan for fysisk aktivitet under arbejdsdagen fx med elastikker på fast tidspunkt - Forebyggelse af museskader Målet er mindre sygefravær og bedre fysisk trivsel. Psykisk sundhed: Mål for den enkeltes arbejde og prioriteringer i det daglige skal være klart for alle. Forståelse og accept af kerneopgaven skal hjælpe den enkelte medarbejder. Fokus på balance mellem ressourcer og kvalitet i arbejdet gerne gennem supervision ellers ved ledelsesmæssigt fokus. Alle niveauer har et ansvar: Mål og prioriteringer - Ledelse Nedbrydelse af dem og os, god tone, mindske sladder Kollegialt Tage ansvar hver dag, hvad bidrager vi med hver især individuelt Løbende i 2015 Vi skal desuden blive bedre til at udbrede succeshistorierne på tværs af Jobcentret konkret og systematisk. Fokus på når vi lykkes! Brugertilfredshed Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Kortlægning af brugertilfredsheden for at undersøge, om vi lever op til andres forventninger til os og til vores indsats i det daglige Arbejdsguppen som arbejder med den videre udvikling af kerneopgavebegrebet skal have dette som særligt fokus i Der skal afklares følgende; - Hvad vil vi vide - Hvordan kan vi bruge defgo.net eller skal vi bruge det tidligere BRHS nu Løbende i Side 116

124 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan AMR-undersøgelsen - Hvad skal vi bruge denne viden til - Hvordan og hvornår giver det mening Vi skal overveje timing i iværksættelse af brugerundersøgelse grundigt og først iværksætte, når vi er klar til at handle på de ting, som konstateres i undersøgelsen. Andre ideer som kan overvejes er et bruger- advisoryboard, gennemførelse af en række kvalitative interviews med Jobcentrets brugere (både tidligere og aktuelle brugere) eller grøn, gul eller rød knap til umiddelbar måling ved udgang af Jobcentret. EGNE INDSATSOMRÅDER Videre arbejde med kerneopgavebegrebet Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At opnå den kulturforandring som beskæftigelsesreformerne kræver, at skabe klarhed over mål og prioriteringer i arbejdet, at blive tydeligere på hvilke kompetenceprofiler det kræver. Arbejdet i arbejdsgruppen fortsætter- der er lavet konkret handleplan for det videre arbejde, som foregår på alle planer i Jobcentret (ledelse, teams og individniveau). Arbejdet er i gang og vil fortsætte løbende i Strategier for ledelse i Jobcentret Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At udarbejde de strategier for ledelse i Jobcentret som er nødvendige for, at vi kan imødekomme de krav der ligger i reformerne samtidig med, at det selvfølgelig er et fokus at ledelsesstrategierne skal øge trivsel, arbejdsglæde og i sidste ende brugertilfredsheden. Ledelsen skal sætte tid af til dette arbejde og der skal arbejdes med blandt andet: - Generel ledelsesstrategi - Værdier - Kompetencestrategi - Kompetenceudviklingsstrategi - Kommunikations- Er i gang og fortsætter løbende i Side 117

125 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan strategi Der er lavet aftale om ekstern styring af processen og der er afsat dage til dette arbejde. Det bør også overvejes med det øvrige ledelseslag i forvaltningen, hvordan vi kan styre ledelsen på tværs af afdelingerne. Implementering af ny åbningstid for hele rådhuset Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At få implementeret de nye åbningstider på en hensigtsmæssig måde, som hænger sammen med krav til sagsbehandling af borgersager Øge tilfredsheden fra samarbejdsparter (internt i kommunen, eksterne samarbejdsparter og borgere) i forhold til telefonisk og personlig betjening. Her er der følgende fire underområder; 1. Telefoner internt: hvordan sikrer vi bedst, at henvendelser internt i kommunen håndteres? (afhænger af indkøb af nyt modul til eksisterende telefoner forventes i april) 2. Telefoner eksternt: Vi skal sikre, at borgere, virksomheder og øvrige samarbejdsparter føler, at de kan få svar på deres henvendelse på trods af borgersamtaler og klar mindskning af åbningstid 3. Personlige henvendelser/indkaldelser til samtaler: følge op på de aftaler, der er lavet omkring indkaldelser af borgere udenfor åbningstid. 4. Serviceniveau for både telefoniske og personlige henvendelser skal justeres som konsekvens af de nye åbningstider. Løbende i 2015 April 2015 Løbende i 2015 Februar 2015 Februar- Marts Side 118

126 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan Dette skal gøres ved justering af den eksisterende telefonpolitik. Effekt- og resultatstyring Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Drøftelse i de enkelte teams Vi skal styrke vores arbejde Løbende i ift., hvordan vi styrker progressionsarbejdet med den med effekt- og resultatstyring. Dette gælder både for enkelte borger ved brug af den enkelte borgers forløb mål, delmål og progressionsmåling. En kommentar til men også på brugen af de eksterne leverandører i dette er dog, at kommunerne beskæftigelsesindsatsen fortsat afventer computersystem, som kan understøtte arbejdet med progressionsmålinger. Indkaldelse af tovholderne for de eksterne leverandører til temamøde om rollen som tovholder, forventninger, metoder og samarbejde på tværs. Formålet med mødet og tovholderfunktionen generelt er, at vi skærper vores fokus på de effekter og resultater, som de eksterne leverandører leverer. På den måde kan vi optimere samarbejdet med den enkelte leverandør og også hurtigt handle, hvis det konstateres, at leverandører ikke leverer det forventede output. Marts Side 119

127 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan BILAG OPFØLGNING PÅ INDSATSOMRÅDER 2014 DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Digitalisering Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Overgang til digital kommunikation mellem Jobcentret og hh. borgere og virksomheder Implementering af tilkøbsmodul til Workbase som muliggør digital kommunikation direkte fra WorkBase Januar 2014 Gennemført. Afholdelse af Kick-off møde i Jobcentret, hvor medarbejderne informeres og oplæres i brug af digital kommunikation Gennemført. Vejledning og motivation af borgere ift. brug af digital postkasse Løbende frem mod , hvor det er obligatorisk Gennemført men dog løbende fokus. Vejledning af virksomheder ift. digital kommunikation Løbende Gennemført men dog løbende fokus. Implementering af selvbetjeningsløsning for virksomhederne, som digitaliserer blanketgangene mellem Jobcentret og den enkelte virksomhed Implementering af selvbetjeningsløsning på følgende områder: Fleksjob Jobrotation Løntilskud/praktik Februar Marts Sommer Gennemført Gennemført Afventer leverandør men organisationen er klar. Ledelsesgrundlag Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Arbejde med de fælles Afdække rammer og indhold Løbende i fokuspunkter i ledelsesgrundlaget for hvert fokuspunkt 2014 Omsætte ledelsesgrundlaget til konkrete og lokale handlingsmål Ledelsesgrundlagets hovedfokus i 2014: Definition og kommunikation omkring Jobcentrets kerneopgave Definere og evaluere fokuspunkterne ét for ét på personalemøder hen over året. Opnå fælles definition og forståelse af kerneopgaven og derudover blandt andet: - Drøfte og tilpasse opgaveløsning, samarbejde med videre ift. Jobcentrets Løbende i 2014 Dette område har medført, at ledelsen har set et behov for udarbejdelse af en konkret og nedfældet ledelsesstrategi og dette arbejder er igangsat og er et af organisationens egne indsatsområder i Der har desuden været arbejdet intenst med kerneopgavebegrebet i lederkoordinatorforum og arbejdet med kerneopgaven er nu gået ind i den mere operationelle fase. Arbejdet med kerneopgaven er et af organisationens egne indsatsområder i Side 120

128 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan kerneopgave - Drøfte og tilpasse Jobcentrets interne og eksterne kommunikationsstrategi - Drøfte og implementere brugen af kerneopgaven som et ledelsesværktøj i Jobcentret EGNE INDSATSOMRÅDER Konsolidering af organisationsændringen Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At nå i mål med organisationsændringen Fysisk flytning af medarbejdere internt Praktiske forhold med indretning af arbejdspladser, telefonlister, LOS med videre Kommunikation udadtil med orientering om den nye organisation herunder koege.dk, Kjukken mv. Januar Februar Februar/marts Alle indsatser gennemført der er dog gennemført en organisationstilpasning blandt andet på baggrund af de erfaringer, som er gjort med den oprindelige ændring. Udarbejdelse af relevante snitfladebeskrivelse som følge af organisationsændringen også mellem Jobcenter og Ungecenter Fra februar og frem Gennemførelse af APV i forbindelse med trivselsmåling Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At gennemføre APV i forbindelse med den generelle trivselsmåling Udfærdige spørgsmål til APV i samarbejde med tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljørepræsentanten Planlægge proces i forhold til praktisk gennemførelse herunder lægge spørgsmål i Defgo.net Gennemføre proces i øvrigt i henhold til den udarbejdede procedurebeskrivelse ift. APV i Jobcentret Marts April Maj Alle indsatser er gennemført. Videreudbygning af kvalitetskontrollen Mål Resultatkrav/delmål Periode Status 13 Side 121

129 Jobcentret/FAB Virksomhedsplan Optimere arbejdet med kvalitetskontrol Indgå aftale med BDO ift. abonnement på spørgsmål til brug for kvalitetskontrol Marts Gennemført og implementeret Øge videndeling og læring i forbindelse med kvalitetskontrollen Udarbejde procedurer til brug for læring og faglig udvikling Løbende i 2014 Stadig i proces Klagebehandling og læring Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Udarbejdelse af retningslinjer for håndtering af klager Øget fokus på klagebehandling og læring i forbindelse hermed med opdeling i klager over sagsbehandling og konkret afgørelse Retningslinjerne skal forklare arbejdsgang og arbejdsdeling fra klagen modtages til den er færdigbehandlet. Definition af serviceniveau, svarfrister med videre Udarbejdelse af statistik Aftaler om hvordan vi sikrer relevant læring af dels klager over sagsbehandling og dels klager over konkrete afgørelser. Første møde afholdes den derefter proces løbende Alle indsatser er gennemført. Skærpet fokus på sikkerhedsforhold, herunder ombygning Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Optimering af sikkerhedsforhold i Jobcentret Ombygning af jobbutikken, receptionsområdet og 1. sal i bygning 7 efter anvisninger fra den udarbejdede sikkerhedsscreening Tilpasse retningslinjer for voldsforebyggelse og retningslinjer for voldsforebyggelse og sikre kendskab til disse bredt i organisationen Februarmarts Marts og derefter løbende Gennemført og afsluttet med opfølgende kursus i konflikthåndtering i december 2014-januar Gennemført 14 Side 122

130 35 VP15-PCKB.PDF

131 Projektcenter Køge Bugt - Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Version 01 - Februar 2015 Projektcenter Køge Bugt Side 123

132 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 De fysiske rammer 4 Aktiviteterne 5 Organisation 8 Sygefravær 9 Økonomi 10 Indsatsområder status 15 Direktionens indsatsområder 15 Egne indsatsområder 15 Indsatsområder Direktionens indsatsområder 11 Egne indsatsområder 12 2 Side 124

133 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan FORORD Projektcenter Køge Bugt har, via udvikling og gennemførelse af projektaktiviteter for Jobcenter Køge, ansvaret for den primære aktiveringsindsats for de arbejdsmarkedsparate ledige i Køge Kommune, og er, via Ungecentret, samtidig ansvarlig for både myndighedsopgaven og den uddannelsesrettede indsats i forhold til alle unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. De driftsmæssige forudsætninger og udfordringer ændrer sig løbende, som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet men er også påvirket af de økonomiske og politiske målsætninger indenfor beskæftigelsesområdet. Samtidig påvirkes indsatsen af ændringer i den lediges tilgang til sin egen situation og de forventninger man som ledig har til den kommunale indsats. Opsamlende kan man sige, at udfordringen i 2014 især har været præget af: En organisatorisk udfordring ved at integrere nye medarbejdere fra jobcenteret i Ungecentrets anderledes struktur og metodemæssige tilgang, samtidig med, at alle i Ungecentret skulle tilpasse sig de nye og rent uddannelsesrettede indsatser. En lovgivningsmæssig og statslig udrulning, som har været mangelfuld og for flere områders vegne også dårlig gennemtænkt. Ungeindsatsen i de danske kommuner har i hovedparten af året manglet de styrende vejledninger og bekendtgørelser på vitale områder, og derfor har også de administrative løsninger været problematiske. En klar ændring i de unges valg, baseret på økonomi, hvor en større andel af de unge i året har valgt at starte på en eller anden uddannelse, fordi de med SU, ret til SU-lån og mulighed for fritidsarbejde uden modregning har fået en bedre økonomi end på den rene Uddannelseshjælp. At Ungecentret har skullet tilpasse sig arbejdet med de aktivitetsparate unge, i forhold til de udviklings-/indsatsmæssige aktiviteter, som vi har erfaring med, fungerer bedst i en tæt forbindelse med den myndighedsmæssige indsats. At der både hos unge og modne ledige, på trods af flere års krise, fortsat er mange med urealistiske opfattelser af egne kompetencer, arbejdsmarkedets udvikling og fremtidens muligheder. Med dette som baggrund vil hovedindsatserne i 2015 blive styret af, at: Ungecentret målrettet skal arbejde på at afklare alle realistiske muligheder for uddannelser til de aktivitetsparate unge, som ikke alle har muligheder for at starte i det ordinære uddannelsessystem. Der for de aktivitetsparate unge udvikles og igangsættes særligt tilrettelagte mestringsforløb i Ungecentret, med deltagelse af relevante eksterne fagligheder. Et stort udækket behov for mentor-indsats skal finde sine løsninger. Efter at have brugt 2014 på at analysere udfordringer og behov i gruppen af aktivitetsparate unge, skal 2015 bringe stærke løsninger, som medvirker til at bringe de unge videre i en uddannelse. Den nye beskæftigelsesreform skal implementeres for de unge på A-dagpenge herunder det udvidede samarbejde med A-kasserne. Jobcenter Køges ønsker og behov for ændrede beskæftigelsesprojekter for de ledige over 30 år skal udvikles og implementeres. - samtidig med at projektcenterets aktiviteter på Værftsvej skal finde sine nye funktionsvilkår på den nye lokalitet på Ørnevej, og at beskæftigelsesprojekterne på Vordingborgvej i april skal flytte til nyindrettede lokaler på Boholtevej, hvor der samtidig tænkes i en tværgående udnyttelse af de fælles faglige ressourcer. - Alle medarbejderne i Projektcenter Køge Bugt erklærer sig parate til årets nye udfordringer, som jeg er sikker på, at vi er klar til at håndtere. Flemming Udbjørg 3 Side 125

134 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan VIRKSOMHEDENS RAMMER Projektcenter Køge Bugt er en selvstændig indsatsmæssig og økonomisk enhed i Arbejdsmarkedsafdelingen. Centerleder Flemming Udbjørg refererer til Arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen. De fysiske rammer Virksomheden drives ved indgangen til 2015 fra følgende adresser: Ørnevej 15, Køge, som rummer alle de aktiviteter, som hidtil har været huset på Værftsvej 9. Det omfatter både traditionelle projekt-/kursusfaciliteter, med plads til ca. 50 samtidige deltagere i 3 projektenheder, samt værkstedsfaciliteter til praktisk afklaring ved arbejde med natur- og vedligeholdelsesopgaver eller arbejde på træ- eller metalværksted. På værkstedsopgaverne kan der ligeledes være plads til ca. 50 samtidige deltagere. Vordingborgvej 35G, Køge, der rummer traditionelle projekt-/kursusfaciliteter. Her er 2 større projekter placeret, med en samlet kapacitet med op til 50 samtidige deltagere. Denne lokalitet ligger i lejede lokaler, som er opsagt til fraflytning i april 2015, hvor aktiviteterne flyttes til Boholtevej 85B, Køge i samme bygning, som rummer Ungecentret. Derved spares en større husleje, og der skabes et fundament for at kunne udnytte de personalemæssige ressourcer på tværs af indsatserne. Her etableres 3 projektenheder, som samlet vil have plads til ca. 50 deltagere. Boholtevej 85A, Køge, der rummer Ungecentret, med både administrativ myndighed og den grundlæggende indsats samt egne mestringsforløb, for at hjælpe de unge frem til en uddannelse. Bygningen er p.t. under ombygning, så Ungecentret i april 2015 arealmæssigt kan udvides, og så aktiviteterne fra Vordingborgvej kan flyttes hertil. Det forventes at ejendommen på Boholtevej samlet kan rumme 30 medarbejdere og omkring 100 ledige borgere. Vamdrupvej 1, Køge, der rummer Køge Vandrerhjem. Her kan der være op til 15 ledige i arbejde samtidig. Projektcenteret kan på disse adresser i alt have op til 225 ledige i aktivitet pr. dag. Aktiviteterne og deres placering revideres løbende efter behov og nye aftaler for 2016 udarbejdes i 4. kvartal Side 126

135 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan AKTIVITETERNE Projektcenter Køge Bugt arbejder i Ungecentret med både myndighedsopgaven som jobcenter og med afklarings- og udviklingsmæssige kursus-/projektaktiviteter, som f.eks. mestringsforløb. Hertil kommer den særlige indsats for de unge med kriminel eller banderelateret baggrund. I projektcenteret som arbejder med projekter i kontrakt for Jobcenter Køge, er vi specialiseret i at skabe de forløb, som jobcenteret ønsker, og at kunne tilpasse personalemæssige ressourcer til dette års konkrete faglige behov. Det giver en maksimal fleksibilitet og en meget bred ramme at kunne arbejde i. Samlet forventes Projektcenter Køge Bugt at have ca borgere gennem aktive forløb i 2015; Ca gennem Ungecentret og ca gennem de øvrige projekter. Ungecentret er et fuldt jobcenter for unge under 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse. Den nye organisering betyder, at de unge både skal melde sig ledig og kan søge forsørgelse i Ungecentret. Ydelsesafdelingen har udstationeret en medarbejder fast i Ungecentret, hvilket giver en stor lettelse for både borgeren, Ydelsescenteret og Ungecentret, da hele tilmeldings- og ansøgningsproceduren nu kan skæres ned til ganske få dage. Indsatsen er opdelt i 3 hovedgrupper: Visitationsforløb hvor alle nyledige starter, i en vurderingsproces. Ungecentret skal senest efter 13 uger tage stilling til, om den nytilmeldte unge er Uddannelsesparat og kan starte på en eller anden uddannelse indenfor senest 12 måneder, eller om borgeren er Aktivitetsparat og har behov for et længere indsats, før uddannelsesstart er realistisk. Alle unge skal mødes som Uddannelsesparate og alle unge skal have en uddannelse. De to grupperinger Uddannelsesparat og Aktivitetsparat er alene opdeling i forventet tid, før uddannelsesstart, og dermed også i nødvendig indsats for at nå målet. Undervejs i Visitationsforløbet skal hovedparten af de unge gennemføre en læse/skrive/regnetest og hvis denne viser behov for uddannelse, vil borgeren blive sat i et sådant uddannelsesforløb. Gennem et internt afklaringsforløb vurderes borgernes uddannelsesparathed, og i de tilfælde, hvor Ungecentrets medarbejdere ikke føler sig sikre i denne vurdering, henvises den unge til et 3-ugers kursus hos UUV, som herefter giver deres vurdering af den unges uddannelsesparathed, hvorefter Ungecentret træffer det endelige valg om placering i enten gruppen Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat. Der kan undervejs i forløbet blive tale om, at placere den unge i en Nytteindsats, hvilket vil ske i Ungepatruljens aktiviteter. Uddannelsesparate skal målrettes uddannelsesstart så hurtigt som overhovedet muligt. Til hjælp for den unges egen personlige afklaring af branchevalg m.v. har Ungecentret sammen med Stevns Kommune indgået aftale med EUC Sjælland, om et brobygningsforløb, som er direkte målrettet til afklaring af uddannelse indenfor Bygge og Anlæg, som vurderes at være det væsentligste vækstområde i lokalområdet. I dette samarbejde videreføres det samarbejde som tidligere er indgået om Fastholdelsespakken, som skal give de unge et effektivt sikkerhedsnet, hvis de skulle blive frafaldstruede efter deres uddannelsesstart. Gennem dette samarbejde sikres den unge en udvidet hjælp, og en mulighed for et meget hurtigt uddannelsesskifte, uden at skulle vente på næste start. 5 Side 127

136 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Når de unge har valgt uddannelse og de får pålæg om at starte, vil de blive placeret i Nytteindsats frem til uddannelsesstart. Aktivitetsparate har brug for en bredere indsats, før det er realistisk at tale om uddannelsesstart, men hele indsatsen skal være målrettet uddannelse. Det betyder en kraftig omlægning af den hidtidige indsats for denne målgruppe, så der fremover fokuseres på, at lære de unge at mestre deres psykiske og helbredsmæssige vilkår, på en måde, så de med den rigtige indsats - vil kunne starte på og gennemføre en uddannelse, med den nødvendige hjælp. Undervejs i dette forløb vil de unge gennem interne afklaringsforløb, evt. virksomhedspraktik og evt. løntilskudsjob og med den nødvendige mentor-støtte, blive hjulpet frem til uddannelsesmålet og vil blive støttet gennem deres start på uddannelses, frem tilde er godt på sporet, og uddannelsesinstitutionens egene støtteforanstaltninger kan tage over. Det nye styringsværktøj i ungeindsatsen er den unges Min Plan som erstatter det hidtidige uddannelsespålæg og den tidligere jobplan. Alle unge ledige på Uddannelseshjælp skal selv medvirke ved oprettelsen og vedligeholdelsen af deres Min Plan. Dette skal ske både ved møder med sagsbehandler og via en digital samarbejdsplatform, som også inkluderer uddannelsesinstitutionerne og UUV. Specialindsats målrettet mod de kriminelle og banderelaterede unge. Denne indsats ledes af en specialkonsulent, som i dagligt samarbejde med både politiet, kriminalforsorgen, SSP, sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og mentorer i Ungecentret, socialforvaltningen og andre relevante myndigheder, yder en næsten grænseløs indsats, for at hjælpe de unge i målgruppen, som vi i kommunen kommer i kontakt med. Næsten grænseløs skal ses om et samarbejde, hvor der er en fælles enighed om, at der skal skabes hurtige, fleksible og 100% individuelle løsninger, hvis vi skal gøre en holdbar forskel i indsatsen for de unge. Dette kræver vilje til at finde løsninger på tværs af lovgivninger og ansvarsområder - og med hurtige beslutningskompetencer. Den indsats som Ungecentrets specialkonsulent leder på dette område får stor og bred opmærksomhed og anerkendelse hos både politiet, kriminalforsorgen og øvrige samarbejdspartnere, og bruges som en foregangsindsats i forhold til andre kommuner. Ungecentrets og specialkonsulentens særlige metodemæssige tilgang til arbejdet med de unge skaber stærke resultater, og vi arbejder i gensidig respekt i alle boligområder og med alle grupper af kriminelle eller banderelaterede unge. Indsatsen lykkes kun, fordi det også lykkes, at få virksomheder til at indgå i et stærkt samarbejde om både resocialisering og uddannelse af disse unge. Virksomhederne findes, hvor det er nødvendigt og overalt i landet og den opfølgende indsats fastholdes fra Ungecentret. Køge Vandrerhjem Vandrerhjemmet er en del af den beskæftigelsesmæssige indsats. Her bliver primært unge fra Ungecentret, som aktiveres i virksomhedspraktikker, indenfor henholdsvis rengøring, serviceopgave og ind- og udvendig vedligeholdelse. De grundlæggende arbejdsopgaver i virksomheden varetages af fastansat personale, der samtidig vil være projektledere for de ledige, som placeres på stedet. Der er løbende plads til ledige i tilbud med ind- og udvendig vedligeholdelse og renovering. Det har de seneste år vist sig vanskeligt at få den beskæftigelsesmæssige indsats til at fungere optimalt i forhold til Vandrehjemmets behov. Dette vil der blive arbejdet på at løse i Side 128

137 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Kontraktprojekter for Jobcenter Køge Projektcenteret udvikler og gennemfører afklarings- og aktiveringsprojekter for Jobcenter Køge på de områder, hvor indsatsen har en størrelse, et indhold eller en anden særlig karakter, som det vurderes bedst og mest økonomisk kan gennemføres i en så tæt samarbejde mellem bestiller og leverandør, som dette interne kommunale samarbejde kan levere. Projekterne aftales typisk for 1 år af gangen, men kan og bliver ofte tilpasset undervejs, når ændringer i forudsætninger eller deltagerkompetencer viser det nødvendigt. Pr. 1. januar 2015 er følgende projekter aftalt: Jobcaféen et 6 ugers forløb med fokus på, at hjælpe de ledige til en målrettet jobsøgning, baseret på deres faktiske kompetencer og med et målrettet CV og et godt netværk som fundament. Forløbet vil bestå af kursusaktivitet, individuel sparring samt hjælp til opbygning og vedligeholdelse af et brugbart netværk. Forventet deltagerantal i 2015 er 800. Dette projekt erstatter disse hidtidige forløb: Genvej til Job, Job4You, Vejen Frem og Jobklar Fleks-I-Job et 5-ugers tilbud til ledige der for nyligt er startet på ledighedsydelse. Formålet er at hjælpe de ledige til at fokusere på deres faktiske erhvervsevne, og at kunne arbejde målrettet på at finde realistiske job. Forventet deltagerantal i 2015 er 55. Motivationsforløb et 8 ugers individuelt coaching-forløb for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fastlåst i deres udvikling/forandringsparathed og som vurderes ikke at kunne gennemføre et ordinært vejledningsforløb sammen med andre. Forventet deltagerantal i 2015 er 55. Jobrådgivning et 6 ugers individuelt coaching-forløb efterfulgt af 4 ugers virksomhedspraktik og evt. løntilskudsjob. Målgruppen er dagpengemodtagere under 30 år, med en kompetencegivende uddannelse. Forventet deltagerantal i 2015 er 55. Kompetenceoverblik et 2 ugers forløb, hvor aktivitetsparate ledige, som ikke har mange relevante erhvervserfaringer at henvise til, får hjælp til at finde og beskrive deres kompetencer på en erhvervsrettet måde, så de kan skrive et retvisende CV som hjælp til en relevant jobsøgning. I forløbet gives samtidig digital træning til deltagerne. Forventet deltagerantal i 2015 er 250. Ungepatruljen et særligt aktiveringsforløb for unge, som efter start i Ungecentret skal aktiveres, indtil de starter i uddannelse eller i job. Aktiviteterne er samfunds- og borgernyttige opgaver, som udføres i et tæt samarbejde med ETK, Teknisk Forvaltning, Det Grønne Hus og Naturfredninsforeningen - og indsatsen er derfor også en kommunal Nytteindsats, som opfylder kravene i den netop regulerede beskæftigelseslovgivning. Der arbejdes med op til ca. 60 unge pr. måned i op til forskellige aktiviteter, som tilrettelægges efter årstidernes behov. Klinken et 6-ugers særligt arbejdstilbud til ledige som har et særligt behov for praktisk arbejdstræning, efter at tidligere tilbud med virksomhedsrettet indsats ikke har haft effekt. Forventet deltagerantal i 2015 er 50. Dette tilbud er også åbent for ledige fra Greve Kommune, og flere andre nabokommuner har vist interesse. Værkstedsprojekterne er ansvarlige for både Ungepatruljen og de praktiske afklaringstilbud for de ledige over 30 år, som er tilskrevet flere af de øvrige projekter, hvor der både indendørs og udendørs arbejdes med en kombination af kursusaktiviteter og praktiske værkstedsopgaver. 7 Side 129

138 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Organisation Projektcenter Køge Bugts organisation ser pr således ud: De grønne dele hører til i Ungecentret og de blå i projektcenteret. De uddannelsesparate unge fordeles i de 2 forskellige indsatser, baseret på individuel vurdering. De unge, som vurderes maks. at have 6 måneder til uddannelsesstart, får en minimumsindsats i samme gruppe, som gennemfører Visitationsforløbet. Unge med mere end 6 måneder men dog maks. 12 måneder til uddannelsesstart, får en let udvidet udviklingsindsats, for at styrke deres fokuseringsevne og parathed til at kunne starte på uddannelse. Unge Aktivitetsparate får en specialiseret og stærkt individuel indsats i specialteamet. Nøglepersoner Centerleder Flemming Udbjørg varetager ud over den overordnede ledelse af Projektcenter Køge Bugt også den daglige drift af indsats i og udvikling af Ungecentret. Gitte Huniche er faglig koordinator for Ungecentrets indsats i Visitation og Uddannelse Birgit Ingvor er faglig koordinator for Ungecentrets indsats for Udvikling og Specialindsats Conni Dahlin er faglig koordinator for Ungecentrets administration og tilmelding, samt tværgående personaleadministration, økonomi m.v. for hele Projektcenter Køge Bugt Teamleder Helle Thorsø varetager den daglige drift af de projekter som gennemføres for Jobcenter Køge. Driftsleder Bjørn Nielsen varetager den daglige drift af Nytteindsats og Værkstedsprojekter. Fritze Weizz er daglig leder af Køge Vandrerhjem Specialkonsulent Stine Lukowski varetager den særlige indsats for kriminelle og banderelaterede unge En styregruppe bestående af arbejdsmarkedschef Bjarne Andersen, teamlederne fra jobcenteret og centerleder Flemming Udbjørg vil sikre det stærkest mulige samspil mellem Jobcenter Køges indsatsmæssige behov og Projektcenter Køge Bugts opfyldelse heraf. I forhold til samarbejdet med UUV indgår centerleder Flemming Udbjørg i en styregruppe, hvor de 4 kommuner, som fælles bruger UUVs særligt tilrettelagte program for unge under afklaring Unge Krydser Grænser deltager sammen med UUV, for at sikre, at det aftalte forløb løbende passer til de ændrede krav til ungeindsatsen i den nye beskæftigelseslovgivning. 8 Side 130

139 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Personale Pr er der i alt ansat 44 medarbejdere. Område Antal Ansættelsesform Antal Ledelse 3,0 Fuld tid 39 Administration 5,25 Deltid 2 Ungecentret Værkstedsprojekter 17,0 4,5 Fleksjob 2 Øvrige projekter 6,0 Køge Vandrerhjem 4,0 Seniorjob ,75 1 medarbejder er elev, med afslutning i maj 2015, hvor der ikke er truffet aftale om fastansættelse Det er en udfordring for organisationen, at 53% af alle ansatte er i alderen år. For især Ungecentret kan den høje gennemsnitsalder både medvirke til, at borgerne føler sig i trygge rammer, og samtidig medføre en risiko for, at afstanden i virkelighedsopfattelse mellem borgere og medarbejdere kan blive for stor, og dermed forstyrre indsatsen. Både i forhold til ledelse og medarbejdere bør der derfor i indeværende planperiode tænkes i, hvordan man kan påbegynde en generel foryngelse af personalegruppen. Sygefravær Sygefravær i % ,8 6,6 3,7 5,7 8,2 8,0 Sygefraværet fra skyldes hovedsageligt, at nogle langtidssygemeldte medarbejdere, som blev overtaget i forbindelse med Agens, har været sygemeldt langt ind i både 2010 og I 2012, 2013 og 2014 er sygefraværsprocenten stærkt påvirket af nogle få medarbejderes langvarige sygdomsperioder: 84 % af sygefraværet i 2014 relateres til 3 medarbejdere med langvarige sygdomsforløb, som alle er ophørt med udgangen af Der har ikke været grundlag for nogen intervention i forhold til de øvrige medarbejderes sygefravær. Ved indgangen til 2015 har Projektcenter Køge Bugt ingen langtidssygemeldte medarbejdere, men 2 medarbejdere, som efter større operationer har risiko for sygefravær efter sygedagpengelovens 56. Disse 2 medarbejdere har i 2014 ikke påvirket fraværsstatistikken ud over gennemsnittet for øvrige medarbejdere. Det forventes derfor, at sygefraværet ved årets afslutning vil være under 4,0 %. 9 Side 131

140 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan ØKONOMI Grundet den stadige udvikling og omlægning af aktiviteterne, er det vanskeligt at sætte direkte sammenlignelige tal for økonomi og omkostninger op år for år. Budgettotal Projektcenter Køge Bugt 2015 Projekterne Ungecentret Vandrerhjemmet Totaler 2015 Personaleomkostninger Driftsomkostninger Indtægter Netto-driftsomkostninger i alt Side 132

141 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Det sunde arbejdsliv Mål Resultatkrav/delmål Periode 2015 Status Iværksætte tiltag, der kan fremme medarbejdernes personlige ansvarstagning i forhold til at finde balancen mellem arbejde og fritid Når bortses fra nogle få store sygdomsperioder, har PCKB et fint sygefraværstal. Men med baggrund i en organisation med meget høj medarbejderinvolvering og ret og pligt til at tage ansvar for både borger og sagsbehandling, kan der opbygges risiko for mental nedslidning og belastning, fordi man selv er stærkt engageret og måske påtager sig større opgaver og ansvar end man lige kan håndtere. I LMU drøftes, hvordan vi sammen kan styre/håndtere en sådan krævende organisation, og iværksætte tiltag, som kan fremme medarbejdernes personlige ansvarlighed for at kunne prioritere arbejdsopgaver, ansvarsopgaver, fritid som fritid, og personligt velvære. Emnet vurderes at være vitalt, men også vanskeligt at få greb om i ét hug. Vi vil i 2015 få skabt den grundlæggende forståelse og accept. Løbende gennem planperioden Emnet igangsættes i LMU i 1. kvartal og tænkes derfra at skulle sive ud i organisationen i løbet af 2. kvartal, for derefter at vende tilbage til LMU med konkrete og realistiske forslag til indsats, som kan iværksættes senest i 3. kvartal. Brugerundersøgelser Mål Resultatkrav/delmål Periode 2015 Status Igangsætte en åben digital brugervurdering af brugernes oplevelse personligt, i forhold til indsatsen og til Ungecentrets varetagelse af myndighedsopgaven Ungecentret er organiseret så det i videst mulig udstrækning tilpasser sig de unges behov. Der skal ske en vurdering af, om og hvordan f.eks. i en Facebook-gruppe hvor alle unge i Ungecentrets sagsstamme inviteres til at give deres vurdering af deres oplevelser. Vi kender ikke løsningen og eusikre på metodens validitet, men nogen ved noget, som kan hjælpe os. I de øvrige projekter har vi arbejdet med digital registrering af brugertilfredshed i et par år i et samarbejde med jobcenteret. Dette har i sin funktion ikke givet noget brugbart resultat. Der arbejdes i jobcenteret på en Løbende gennem planperidoen 11 Side 133

142 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan ny løsning hertil. For målinger i både Ungecentret og Projektcentret gælder, at resultaterne skal måles op mod en faktisk målt effekt af, hvor mange af vores borgere/deltagere, som faktisk er startet på uddannelse eller i job, og på deres tilbagefaldsprocent. Denne opgave skal tilrettelægges på tværs af hele Arbejdsmarkedsafdelingen. EGNE INDSATSOMRÅDER Metoder og processer Mål Resultatkrav/delmål Periode 2015 Status Fortsat Metodeudvikling Mestringsforløb for aktivitetsparate unge, skal færdiggøres til start i april/maj måned og efterfølgende evalueres. Med de nye krav om stærk borgerinvolvering i både planer og planlægning, stilles nye krav til at medarbejdernes arbejdstilrettelæggelse skal være fleksibel. Hvert Team udvikler egne modeller til fælles drøftelse og igangsætning med tværgående erfaringsudveksling I fortsættelse af indsatsen i 2014 og erfaringerne fra det gennemførte mestringsforløb for de aktivitetsparate unge, skal de daglige indsatser for disse borgere genvurderes. Hvad kan vi gøre bedre og tidligere? Vi fortsætter i 2015 med faste månedlige Faglig Fredag, med ekstern konsulent til hjælp med både lovgivning, praksis og administration Plan for 2016 fastlægges Kvalitet i myndighedsopgaven Løbende proces, med tværgående læringsgrupper, erfa-møder m.v. med fokus på kvalitet i myndighedsopgaven. Resultater fra ledelsestilsyn, stikprøver og opståede særlige sager drøftes på personalemøder og individuelt Side 134

143 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Uddannelsesmuligheder til alle aktivitetsparate unge Mål Resultatkrav/delmål Periode 2015 Status Afklaring af eksisterende uddannelsesmuligheder I et samarbejde med UUV at få afklaret hvilke særligt tilrettelagte kompetencegivende uddannelser der findes for de aktivitetsparate med særlige behov hvor, på hvilke vilkår m.v. På denne baggrund at afklare med uddannelsesinstitutionerne i nærområdet, hvilke af disse uddannelser de vil kunne tilmelde sig lokalt, og hvilke der måske kunne oprettes lokalt med senere mulighed for tilmelding. Opgaven tænkes løst i samarbejde med de omkringliggende kommuner, som kan have samme behov Ledelse af udvikling og gennemførelse Mål Resultatkrav/delmål Periode 2015 Status Involvering og forpligtelse Involvering af medarbejdere i processer og beslutninger, for at skabe viden, ansvarlighed og forpligtelse Løbende proces Kompetenceudvikling Mål Resultatkrav/delmål Periode 2015 Status MUS- og GRUS-samtaler Overført fra 2014: Som opfølgning på individuelle MUS-samtaler, holdes GRUSsamtaler for de sammenhængende arbejdsgrupper for at koordinere udviklingsbehov og udviklingsplaner Kompetenceudviklingsplan skal være færdig i 1. halvår og kan effektueres derefter Organisationstilpasning Mål Resultatkrav/delmål Periode 2016 Status Organisatorisk tilpasning af ledelse og medarbejdere PCKB og især Ungecentret har brug for en revurdering af organisation og ledelse, så disse fremadrettet er tilpasset de(n) målgruppe, som de arbejdes med. Både alder og relevante kompetencer hos ledelse og medarbej Side 135

144 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan dere bør indgå i overvejelserne. Flemming Udbjørg fratræder i 2017 så senest i starten af 2016 skal disse overvejelser påbegyndes, så der kan arbejdes målrettet på at bygge en ny organisation. 14 Side 136

145 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan INDSATSOMRÅDER STATUS DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Velfærdsudfordringen Mål Resultatkrav/delmål Periode 2014 Status God ledelse Løbende indsats for at skabe god ledelse i forhold til medarbejdere og organisation og et stærkere samarbejde mellem lederne. Løbende gennem året. I det daglige samarbejde med medarbejderne kvitteres der for tilfredshed med ledelsen og ledelsesformen. I forhold til samarbejdet med den øvrige organisation synes ledelsesopgaven udført på en tilfredsstillende måde. Medarbejderne har i den gennemførte Lederfeedback og i Trivselsmålingen givet udtryk for meget stor tilfredshed. Digitalisering Implementere de nye digitale værktøjer, som skal understøtte såvel de administrative rutiner som den borgerrettede kontakt herunder digital screening af borgernes uddannelsesparathed, anvendelse af digitale postløsninger til borgerne, anvendelse af sikker post hvor dette påkræves, samt tilrettelæggelse af digitale administrative rutiner internt og i forhold til samarbejdspartnere. Løbende gennem året PCKB har implementeret og ibrugtaget alle de digitale løsninger, som har været stillet til rådighed herunder FVU-test og Digital Post. PCKB har indgået aftale med Køge Bibliotekerne om, at hjælpe og undervise alle borgere, som vi er i forbindelse med i Digital Post. Vi anvender digitale arbejdsrutiner på flest mulige områder. EGNE INDSATSOMRÅDER Metoder og processer Mål Resultatkrav/delmål Periode 2014 Status Metodeudvikling Afklaring af udfordring og behov gruppe og individuelt i 1. kvartal i Ungecentret. Igangsættelse af udvikling og træning i 2. kvartal i Ungecentret Overførsel af erfaringer og metoder til øvrige projekter i 3. kvartal Evaluering af proces og resultater i 4. kvartal Alle delmål er overholdt. Ungecentret har udviklet og gennemført egne Mestringsforløb for de Uddannelsesparate, som står længst væk fra uddannelse og er klar til at igangsætte tilsvarende forløb for de aktivitetsparate unge i 1. kvartal De sagsbehandlingsmæssige og borgerrettede samarbejdsmetoder er efterset, justeret og trænet. Kvalitet i myndighedsopgaven Indsatsen i myndighedsopgaven skal efterses og justeres, så: Borgeren får den indsats og hjælp som hun/han har krav på Mennesket tilgodeses før systemet samtidig med at systemets krav skal overholdes. Opgavens metoder skal bygge på Hjælp-til-Selvhjælp, Selvansvarlighed og Samfundsansvarlighed Alle delmål er overholdt. Via de fælles Ledelsestilsyn og ved konkrete sagsgennemgange er der fundet behov for opstramning på enkelte områder herunder den skriftlige dokumentation for vurdering af uddannelsesegnethed og behov for FVU-test. Der er samtidig fundet overskridelser af rettidighed, som ikke kan forklares med systemfejl og som der skal rettes op på. Ungecentret har en løbende faglig udvik- 15 Side 137

146 Projektcenter Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan Løbende proces lingsproces, hvori dette håndteres. Generelt vurderes organisationens og den enkelte medarbejders evne til at sætte borgeren i fokus som høj og velfungerende. Det kræver løbende opmærksomhed og fælles indsats, at fokusere på, om indsats og personlig involvering virker for borgeren, og at få pligter og rettigheder til at give fremadrettet mening. Vi har arbejdet målrettet med denne opgave i både vores fælles aktiviteter og ved alle individuelle samtaler om borgerne og deres sager. Fokus skal hele tiden være, om det giver mening og om det virker. Alle medarbejdere er rigtig godt på vej og som helhed er det lykkedes at få et naturligt fælles fokus på emnet. Ledelse af udvikling og gennemførelse Mål Resultatkrav/delmål Periode 2014 Status Involvering og forpligtelse Involvering af medarbejdere i processer og beslutninger, for at skabe viden, ansvarlighed og forpligtelse Løbende proces Efter organisationsændringen pr er der i Ungecentret indført en ny samarbejdsstruktur, hvor alle processer og beslutninger drøftes med hele personalet, samt et fast møde med de faglige koordinatorer. For projektcenteret uden for Ungecentret er alle processer og beslutninger lokalt en del af det daglige samarbejde med teamlederen. For værkstedsaktiviteter og Nytteindsats involveres alle i den daglige drift. Medarbejderne har i den gennemførte Lederfeedback og i Trivselsmålingen givet udtryk for meget stor tilfredshed. Kompetenceudvikling Mål Resultatkrav/delmål Periode 2014 Status MUS- og GRUS-samtaler Som opfølgning på individuelle MUS-samtaler, holdes GRUSsamtaler for de sammenhængende arbejdsgrupper for at koordinere udviklingsbehov og udviklingsplaner Kompetenceudviklingsplan skal være færdig i 1. halvår og kan effektueres derefter Dette mål er ikke nået. Grundet de store arbejdsopgaver med dels organisationsomlægningen, samarbejds- og metodeudviklingen, lovændringerne og de 2 store bygge-/ombygningssager, har der ikke været den nødvendige tid til rådighed. Der er fuld forståelse herfor hos medarbejderne. Målet overføres til Side 138

147 35 VP15 CDI.PDF

148 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 Side 139

149 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale 5 Sygefravær 5 Økonomi 5 Kursister 5 Indsatsområder 6 Direktionens indsatsområder 6 Egne indsatsområder 6 Bilag 8 Indsatsområder Direktionens indsatsområder 8 Egne indsatsområder 9 2 Side 140

150 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 FORORD I det forløbne år har Center for Dansk og Integration (CDI) haft fokus på: Danskuddannelse at implementere Arbejdsmarkedsrettet Dansk, som et nyt lovpligtigt tilbud at klæde det enkelte team på til i højere grad at kunne selvlede, i forlængelse af en indskrænkning af lederteamet at konsolidere Ordblindeundervisningen at forberede en undervisningsnedgang for kursister fra 18 til 14 timer per uge ifm. budget 2015 Integration servicere et nyt Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg servicere et nyt Integrationsråd omorganisere arbejdsopgaver ifm. nedlæggelse af én stilling ifm. Budget 2015 på udmeldingen om det øgede antal flygtninge, som blev udmeldt i 4. kvt. Boligsocial Indsats opsamle erfaringerne fra Sund Zone mhp. at føre indsatsen videre i 2015, jf. Budget 2015 fundraise til nye aktiviteter i boligområderne sammen med Helhedsplanen, som f.eks. Jobplaneten, Nye veje til trivsel og bevægelse i boligområder (i samarbejde med Københavns og Roskilde Kommune), Indsats overfor ægtefælleforsørgede (i samarbejde med Københavns og Slagelse Kommune) samarbejde med Politiet om tryghedsskabende foranstaltninger i hele Køge By CDI har i regi af Campus Køge fortsat det gode samarbejde med Erhvervsakademi Sjælland med at undervise udenlandske studerende i dansk mhp. at disse senere skal kunne bestride en praktikplads på en dansk virksomhed. I det kommende år vil der være fokus på, at få koordineret og tilrettelagt modtagelsen af et større antal flygtninge i Køge Kommune. 3 Side 141

151 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Center for Dansk og Integration (CDI) har det ansvaret for integrationsindsatsen, den boligsociale indsats samt danskuddannelse af voksne udlændinge i Køge Kommune. CDI betjener Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget samt Integrationsrådet. CDI udbyder p.t. følgende uddannelser og kurser: Danskuddannelse 1 er et tilbud til voksne udlændinge, der har få års uddannelse fra deres hjemland Danskuddannelse 2 er et undervisningstilbud til voksne udlændinge, der har mindst 9 års skolegang, ikke har tid til meget hjemmearbejde og ønsker at lære dansk i et roligere tempo Danskuddannelse 3 er et fleksibelt tilbud til voksne udlændinge, der har mindst 12 års uddannelse Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Rettet mod EU grænsependlere og personer der er underlagt Integrationsloven. Et tilbud der giver 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, fordelt i 5 undervisningsforløb som hvert omfatter 50 timer. Turbo-dansk er et tilbud for voksne udlændinge med minimum 12 års skolebaggrund og et stort kendskab til engelsk, der kan få et særligt intensivt skoleforløb Introdansk er et særligt arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud for udenlandske arbejdstagere Forberedende Voksenundervisning (FVU) Ordblindeundervisning (OBU) "Stærk fra Start" er et tilbud til unge (16-24 år), der er kommet til Danmark i en sen alder, og derfor ikke har gennemført en dansk folkeskole CDI online er danskundervisning via nettet Der afholdes 2 gange årligt afsluttende prøver i DU 1, DU 2, og DU 3. Desuden afventes ministeriets retningslinjer for afholdelse af den nye statsborgerskabsprøve. ORGANISATION Centerchef Turbo Dansk Kursusleder Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning Sekretariat Sekretariatsleder Adm. & Økonomi Integration & Boligsocial Indsats Konsulenter Team 1 DU1 m.m. Team 2 DU2 m.m. Team 3 DU3 m.m. 4 Side 142

152 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 PERSONALE Personalegruppe Årsværk Ledelse 3,0 Lærere (heraf 1 i fleksjob) 20,3 Integration 2,9 *Administration (heraf 1 i fleksjob) 4,0 Teknisk service, 1 i fleksjob 1,0 I alt 32,2 *Eksl. kontorelev SYGEFRAVÆR Sygefravær % I alt 3,9 4,2 ØKONOMI Budget Løn, faste lærere* Løn, Integration Husleje (udgifter afholdes af Ejendomscentret) 0 0 I alt *Løn faste lærere er inkl. timelærere KURSISTER Gns. kursistgruppe DU DU DU I alt Side 143

153 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Det sunde arbejdsliv og Brugertilfredshed Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Det Sunde Arbejdsliv Brugertilfredshed Arbejdes der med på personalemøderne henover året. Der afholdes en workshop, hvor forslag til aktiviteter og handleplan efterfølgende prioriteres. Alle teams udarbejder forslag til, hvordan brugertilfredshedsheden hos kursister, samarbejdspartnere og borgere undersøges og hvordan feed back skal bruges i videreudviklingen af vores tilbud Ledelsesgrundlaget Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Ledelse Ledelsen på CDI vil over 2 gange i løbet af året arbejde med de 5 fokuspunkter i ledelsesgrundlaget samt arbejde med disse fokusområder EGNE INDSATSOMRÅDER Danskuddannelser og Kurser Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Øget synliggørelse af tilbud og aktiviteter Implementering af nedsat danskundervisningstid Implementering af ny arbejdstidsaftale Forbedre fremmødet i danskuddannelsestilbuddene Udvikling af Team strukturen På hjemmeside, på Facebook, i medierne, vha. marketingmateriale og ved Road Shows 1. jan nedsættes antallet af konfrontationstimer fra 18 til 14 timer per uge Lærerne har fået ny arbejdstidsaftale, som træder i kraft 1. aug. Danskuddannelserne har udfordringer med fremmødet. Mål for fremmødet: DU 1: 80 %; DU 2: 75 %; DU 3: 78 %. Arbejde med team organiseringen, roller og ansvar ift. ledelsen, i.f.m. med nye opgaver Side 144

154 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 Boligsociale opgaver Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Sund Zone Boligsociale indsatser i Søparken, Ellemarken, Hastrupparken og Karlemoseparken Den Sociale Særtilskudspulje Implementere fortsættelsen af Sund Zone. Tovholder. Koordinere og udvikle de tværgående initiativer. Herunder udvikle og implementere tværgående arbejdsmetode. Tovholder. Koordinering og styring af målopfyldelse Integration Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Integrationsindsatsen Koordineringen af modtagelsen af det øgede antal flygtninge vil være den altoverskyggende opgave Administration Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Fokus på kunden/ kursisten Fortsat arbejde med centerets service overfor kunder: jobcentre, virksomheder og kursister herunder support til digitalisering Implementering af Ludus Web Digitalisering af sagsgange Side 145

155 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 BILAG INDSATSOMRÅDER 2014 DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Digitalisering Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Online undervisning Mindst ét større digitaliseringsprojekt, hvor undervisningen kan følges online forsøges etableret evt. i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner fra Campus Køge Det Digitale Klasseværelse afprøves på Erhvervsakademi Sjælland og CDI pt. Implementering af It s Learning Digitaliseringsstrategi Skoleintra udfases til fordel for It s Learning, hvor kursisternes opgaver nu afløses elektronisk. CDI understøtter Køge Kommunes kommende Digitaliseringsstrategi ved at undervise eller understøtte undervisning af relevante målgrupper, som CDI har ansvaret for. 1. kvt Er gennemført Er gennemført. Ledelsesgrundlaget Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Ledelse Ledelsen på CDI vil over 2 gange i løbet af året arbejde med de 5 fokuspunkter i ledelsesgrundlaget samt arbejde med disse fokusområder på det årlige medarbejderseminar Er gennemført. 8 Side 146

156 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 EGNE INDSATSOMRÅDER Danskuddannelser og Kurser Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Øget synliggørelse af tilbud og aktiviteter På hjemmeside, på Facebook, i medierne, vha. marketingmateriale og ved Road Shows 2014 Der er aktivitet på CDI s side på facebook, denne drives af kursister og administrative medarbejdere. CDI s egen hjemmeside opdateres også løbende. Der annonceres også om vores tilbud på Google. Implementering af ny danskuddannelseslov 1. jan træder ny lov om danskuddannelse i kraft. Intro- Dansk bliver hermed en væsentlig del af tilbuddene Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er nu en realitet, og størstedelen af vores henvisninger er nu hertil. Implementering af ny arbejdstidsaftale Lærerne har fået ny arbejdstidsaftale, som træder i kraft 1. aug Aftalen er trådt i kraft og implementeret. Lærerne udfylder månedligt flexsedler over deres arbejdstidsforbrug til centerchefen. Forbedre fremmødet i danskuddannelsestilbuddene Danskuddannelserne har udfordringer med fremmødet. Mål for fremmødet: DU 1: 80 %; DU 2: 75 %; DU 3: 78 %. 2. kvt Stadig opfølgning og dialog mellem lærere, vejleder og kursister omkring fraværsopfølgning. Fraværet søges mindsket ved hjælp af hurtigere indsats i forhold til afsendelse af SMS, eller opringning til kursister Udvikling af Team strukturen Arbejde med team organiseringen, roller og ansvar ift. ledelsen, i.f.m. med nye opgaver Der har været afholdt teambuildingsdag i forbindelse med det årlige personaleseminar. Desuden deltager centerchef månedligt i teammøder med de tre respektive teams. Der har desuden været gjort brug af ekstern konsulent for at højne samarbejdsrelationerne. Boligsociale opgaver Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Sund Zone Evaluere og forankre indsatsen i Ellemarken 3. kvt Evaluering og afslutningskonference i november. Forankringsgruppe af frivillige er etableret. Byrådet har bevilget en stilling til udbredelse i andre boligområder. Boligsociale indsatser i Søparken, Ellemarken, Hastrupparken og Karlemoseparken Den Sociale Særtilskudspulje Tovholder. Koordinere og udvikle de tværgående initiativer. Herunder udvikle og implementere tværgående arbejdsmetode. Tovholder. Koordinering og styring af målopfyldelse Pågår stadig Pågår stadig. Integration Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Integrationsindsatsen Afdækning af Køge Kommunes integrationsindsats samt forslag til forbedringer. 2. kvt Præsenteret for Erhvervs og Arbejdsmarkedsudvalget i december. 9 Side 147

157 Center for Dansk og Integration / FAB Virksomhedsplan 2015 Administration Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Fokus på kunden/ kursisten Fortsat arbejde med centerets service overfor kunder: jobcentre, virksomheder og kursister herunder support til digitalisering Pågår stadig, der er løbende fokus på mulige digitaliseringsprojekter. Der er blevet oprettet et selvbetjeningsmodul på CDI s hjemmeside, så der kan tilmeldes online til prøver. Der er planer om, at søge at udvikle dette tilbud så flere blanketter til administrativt brug bliver digitaliseret, for at skabe mere effektive arbejdsgange overfor den enkelte kursist. Implementering af Ludus Web At sikre et bredt kendskab til systemet og dets muligheder i forhold til øget samarbejde med sagsbehandlerne fra kommunerne (digitale henvisninger) og øget fraværsopfølgning Ludus web er under løbende udvikling, og medarbejderne er på kurser i nye moduler, når det udbydes. Systemet er endnu ikke kompatibelt til at kommunikere med sagsbehandlere, men digitale henvisninger er dog en realitet. 10 Side 148

158 35 VP 15 UUV. PDF.PDF

159 UUV Køge Bugt Virksomhedsplan 2015 Side 149

160 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 INDHOLDi Forord 3 Opgaver 8 Organisation 9 Personale 10 Sygefravær 10 Økonomi 11 Indsatsområder 12 UUV s samlede indsatsområder 12 Fælles indsatsområde for Team skole, Team Ung og Team Special - Brugerundersøglese 12 team Sekretariat 13 Fremtidslinjen indsatsområder 13 Baggrund 16 Bilag 17 Evaluering af mål i Fælles indsatsområder 17 Team Ung 18 Team Skole 20 Sammenhængende vejledningsindsats og UEA 20 Team Special 20 Team Sekretariat 21 Fremtidslinjen indsatsområder 22 Billederne i UUV s virksomhedsplan er fra vores lokale Skills Stafet på EUC Sjælland i uge 37 og og fra DM i Skills i Bellacenteret den janaur Side 150

161 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Forord Det forgangne år Siden UUV s oprettelse for 10 år siden har det været et mål, at de deltagende kommuner alle har set sig serviceret på en fælles platform og at stordriftens rationalisering er vekslet til vejledningsressourcer i de enkelte kommuner og ude på de lokale skoler, specialskoler og på UUV s lokale vejledningskontorer. En andet fælles mål har været, at der skal arbejdes resultatorienteret. Vores lokale publik a- tioner Tal på Vejen og Tal om Unge er UUV s bud på lokale målepunkter, der kan trækkes ud af vores eget IT system UNO Ung. Siden 2010 har det været UUV opgave at være i kontakt inden 5 dage med unge årige, der afbryder en ungdomsuddannelse, et job eller som flytter ind i vore område, og efter 30 dage skal der foreligge en uddannelsesplan. UUV s indsats er nu så effektiv, at der i 2014 ud af ungegruppen på kun var 48 der var i vejledningsproces (altså ikke i gang med en aktivitet fx lige stoppet på uddannelse eller indflyttet i en af de fire Køge Bugt kommuner). Procentvis er det 0.8 % der er i vejledningsproces. I 2013 var der unge i gruppen og 82 unge eller 1,3 % der var i vejledningsproces. Med de bevægelser der altid er med unge, må det formodes at tallet ikke kan komme længere ned. (kilde: Tal på Vejen 2014, uuv.dk) Aldrig før har vi haft så mange unge 21 årige med en gennemført ungdomsuddannelse. I 2014 var årgangen af 21 årige i september på unge. I 2012 var ungdomsårgangen på unge. I reelle tal var der 853 unge med gennemført ungdomsuddannelse i 2012, mens tallet i 2014 var 924 unge med gennemført ungdomsuddannelse i 21 års gruppen. Procentvis er der dog tale om en mindre tilbagegang, som vi ikke umiddelbart her nogen forklaring på. I vejledningsproces I gang Gennemført ungdomsuddannelse ,8 % 34,2 % 62,1 % ,4 % 37,1 % 59,6 % Kilde: Tal på Vejen 2014, uuv.dk Den nationale 95 % målsætning De fire kommuner i Køge Bugt har alle bevæget sig i den rigtige retning i forhold til udgangspunktet tilbage i Talmaterialet fra Undervisningsministeriets profilmodel fra december 2014 med de seneste tal fra 2013, viser, at kommunerne i Køge Bugt er tæt på 95 % målsætningen i 2015 og at alle kommuner har hævet uddannelsesfrekvensen siden Fra UUV s start i 2004 og til de seneste tal fra Undervisningsministeriets Profilmodel 2013: Greve Køge Solrød Stevns Danmark ,6 86,2 89,4 83, ,7 93,7 94,3 90,7 93 Udvikling ,1 procent point 7,5 procent point 4,9 procent point 6,8 procent point 6 procentpoint Kilde: uvm.dk Der er ingen tvivl om, at de sidste 2 procentpoint fra 2013 til 2015 bliver seje, men at vi allerede her to år før pejlemærket kun er 2 procentpoint fra målet er flot - og en halv sejr, som få turde tro på tilbage i 2004, da UUV så dagens lys. 3 Side 151

162 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan et år med usikkerhed og nye love Kontanthjælpsreformen i forbindelse med årsskiftet 2013/2014 betød et ændret samarbejde med Jobcentrene. Der er indgået aftale om øget UUV samarbejde med alle fire Jobcentres ungeindsats, i forbindelse med en ændret ressourceanvendelse i UUV. Der er indgået IT systemsamarbejde, samarbejde om FVU Screening med 3 Jobcentre og UUV s vejlednings- og uddannelsesafklarende kursusforløb Unge krydser Grænser (UXG) er tilpasset Jobcentrenes ønsker og fo r- kortet fra fire til 3 uger, samtidig med at hyppigheden af kursernes udbud er øget. Erhvervsuddannelsesreformen har betydet en ny målsætning om at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Kommuner i Køge Bugt ligger med 19 % samlet, tæt på det nationale tal for unge der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter skolen. Dette tal skal i 2020 hæves til 25 % og i 2025 skal tallet være 30 %. Baggrunden for det øgede fokus på erhvervsuddannelserne er, at alle undersøgelser viser, at Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Desuden er reformen et forsøg på at bremse den stigende søgning til de gymnasiale uddannelser og samtidig vende den faldende søgning til erhvervsuddannelsesområdet. Sammen med erhvervsuddannelsesreformen blev der vedtaget en vejledningsreform, der betyder: * øget fokusering på de ikke uddannelsesparate i grundskolen * færre ressourcer til elever der får mere en 4 i gennemsnit i 8. klasse * en øget fokusering på kollektiv vejledning * færre ressourcer i ungevejledningen efter grundskolen begrundet i en øget anvendelse af kollektiv vejledning. * en mere central rolle til emnefaget Uddannelse og Job i folkeskolen. Fra forligsteksten har det for mange været svært at se, hvor store besparelser der vil komme til at ligge på selve UU centrenes drift, da besparelseskataloget indeholdt såvel besparelser på UU området som på Ungepakkeområdet. Sidstnævnte dækkede en national aktivitetsudvidelse af ungeindsatserne for års grupperne. I 2014 udkrystalliserede den konkret besparelse for UUV sig til et beløb på 1,4 mio. ud af et samlet budget på 20 mio. kroner. En naturlig afgang i vejledergruppen for 2 personer i forbindelse med overgang til pension, og mere effektivisering har gjort, at besparelse n har kunnet implementeres uden afskedigelser. Inden ovennævnte har stået klar, har vi dog haft en proces, hvor der fra ledelsens side har været en meget åben proces med løbende information til personalet og MED udvalget. Dette har dog ikke kunnet fjerne en utryghed omkring fremtiden i personalegruppen i en stor del af Nye tiltag Overgang fra UV data til UNO IT Overgangen til nyt IT system efter udbud i foråret 2013 blev påbegyndt november 2013 og er fuldt implementeret i Der er stor tilfredshed med det nye system der prismæssigt er billigere end det tidligere system, en mere smidig service og support fra leverandøren og samtidig langt mere brugervenligt. UUV var det første UU center udenfor København, der overgik til det nye IT system der kom på markedet i 2013 og siden har vi fået følgeskab af ca. 10 andre centre, samtidig med, at det er UNOIT s brobygningsplatform, der benyttes på Sjælland til samarbejdet mellem UU centre, privatskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser i forbindelse med intro- og brobygningsforløb. 4 Side 152

163 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Fra Ydelseskatalog til Kerneopgaver: Med en reform af vejledningen, har der også været behov for en tilpasning af UUV s ydelseskatalog, der samtidig har skiftet navn til kerneopgaver. Processen har inddraget personalet i alle team og det endelige produkt er forelagt UUV s St y- regruppe som har godkendt UUV s beskrivelse af kerneopgaverne. Ny hjemmeside: En hjemmeside skal kunne tilpasses iphone og ipad og et udvalg har arbejdet med en ny hjemmeside, som inden årsskiftet så dagens lys. UUV er desuden aktiv på Facebook, Twitter, Intranet og LinkedIN. Fra Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedskendskab til Uddannelse og Job. Reformen af vejledningsindsatsen med øget fokus på den kollektive vejledning og reduktion i vejledning har placeret folkeskolens emnefag Uddannelse og Job centrale som det element som vejledningen bygger ovenpå. En national undersøgelse af emnefaget viste i 2012 at kun 18 % af skolerne arbejdede systematisk med emnefaget, og med en folkeskole der står overfor store opgaver med en folkeskolereform, en arbejdstidsreform og en inklusionsudfordring er der ikke meget grund til at formode, at emnefaget Uddannelse og Jobs placering i folkeskolen skulle forandres v æ- sentligt i forbindelse med det nye skoleår fra august Team skole har udarbejdet et samlet forløb fra 7. til 9. klasse med undervisningsmoduler, der bygger ovenpå eksisterende vejledningsaktiviteter og som opfylder emnefaget Uddanne l- se og Jobs centrale kompetenceområder: Personlige valg o Mine mål o Mine muligheder o Mine valg Fra uddannelse til job o Fra uddannelse til job o Information o Uddannelses- og jobkendskab Arbejdsliv o Arbejdsvilkår o Arbejdsmarked o Arbejdsliv Det faglige indhold i Uddannelse og Job sætter vejledernes kompetencer i spil, både hvad angår kendskab til uddannelser og arbejdsmarked, og UUV vejledernes vejledningsfaglige viden om, hvordan man udvikler menneskers valgkompetencer ved hjælp af mange forskell i- ge teknikker. Projektet er igangsat som et tilbud til skolernes normalundervisning i juni 2014 på 46 lekti o- ner på spor, som den enkelte vejleder implementerer i det omfang skolerne er interesseret og kan skabe plads til emnefaget i elevernes skema. Processen er igangsat omkostningsfrit for skolerne og ressourcerne er i skoleåret taget ud af UUV s budget. Styregruppen har godkendt projektet, der skal evalueres i februar 2015, hvor en fortsættelse og en fast finansiering skal aftales. Campus Køge Campus Køge er i hastig udvikling på matriklen omkring Lyngvej. De oprindelige ungdom s- uddannelser Køge Handelsskole, EUC Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland er suppleret 5 Side 153

164 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 med en afdeling af Klemmenstrupgaard (Produktionsskolen i Køge), 10. klasse i Køge og S O- SU skolen fra marts UUV har på den baggrund besluttet at udflytte UXG kurserne til campusområdet, der sa m- men med et vejledningskontor med en daglig formiddags åbningstid i et cafemiljø, vil være UUV s base for en yderligere udbygning af samarbejdet på Campusområdet, med det mål at fastholde unge i deres valg af uddannelse og samtidig være til stede, når der skal laves uddannelsesskift. Garantiskolen: Den koordinerende rolle er overgået til UUV og det geografiske område er samtidigt udby g- get til at dække hele Køge Bugt, således at de koordinerende møder er sammensmeltet med UUV s dialogforum, hvor næsten samme personkreds også indkaldes til koordinerende og informerende møde 3 4 gange årligt. Med den nye organisation er Garantiskolesamarbejdet trimmet til samarbejdet omkring den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse, der har Produktionsskolen Klemmenstrupgaad som tovholder for KUU i området, der omfatter kommunerne i det gamle Roskilde amt. KUU ser dagens lys den 1.august 2015 Kommende år 2015 UUV s indsats vil i det kommende år tage udgangspunkt i et afsæt fra initiativer og aktiviteter fra 2014 og Køge Kommunes direktions fælles indsatsområder, der omfatter 1) Det sunde arbejdsliv og 2) Brugerundersøgelser. Indsatsområder: 1) Det sunde arbejdsliv vil være udgangspunkt for en igangværende proces, hvor UUV s sa m- lede Trivselsmåling har været til dialog i alle 5 team og som efter en drøftelse i det fælles MED udvalg skal udmunde i en APV, der skal dække indsatsområderne i de kommende 2 år. Det sunde arbejdsliv vil her være i fokus. 2) Alle team vil arbejde med og undersøge hvorledes brugerundersøgelser kan medvirke til afdækning af UUV s indsats og være medvirkende til udvikling af samme i relation til brugerne og til de mål der er opstillet for indsatsen. For team skoles vedkommende har der de sidste mange år været gennemført en brugerundersøgelse som rigtig mange elever har medvirket i. Sammen med brugerundersøgelsens årlige resultater ligger UUV s kvalitetsmålinger ligeledes fremme på hjemmesiden uuv.dk. 3) Udbygning af samarbejde på Campus Køge. Med afsæt i vores etablerede base på Campus Køge vil vi arbejde for et udbygget vejledningssamarbejde omkring de unge, med såvel aktører på matriklen som med samarbejdspartnere i kommunerne. 4) Sammen med øvrige aktører vil UUV arbejde for dels 95 % målsætningen, dels for at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. Ingen unge skal tvinges til et valg af en erhvervsuddannelse, men erhvervsuddannelsesreformen skal bredes ud og gennem ko l- lektive arrangementer skal erhvervsuddannelsernes mange muligheder og videreuddanne l- sesperspektiver foldes ud, således at unges information om erhvervsuddannelserne er på sammen niveau som deres viden om de gymnasiale uddannelser, hvilket sikrer, at der træffet et reelt valg om ungdomsuddannelse efter grundskolen. 5) Måling omkring UUV s lokale resultater skal anvendes i team til fortsat fremgang i form at øget gennemførsel og mindskelse af frafald. De nye mål om at 25 % skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af grundskolen i 2020 og 30 % i 2025 skal synliggøres, således alle kan se, hvorledes de bidrager til den lokale målopfyldelse. 6 Side 154

165 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan ) Der skal indgås en aftale om folkeskolens 7 emnefag om Uddannelse og Job med Styregruppen subsidiært med de enkelte kommuner på baggrund af det forsøg vi har igangsat i indeværende skoleår. 7) Den nye vejledningslov har fokus på den kollektive vejledning. I UUV s område er planen at udbygge vejledningsformen på baggrund af de forsøg som UUV har igangsat i indevære n- de skoleår. Den kollektive vejledning skal udbygges i såvel team skole som team ung. 8) Den nationale profilmodel bekræfter, at en del af gruppen 2-sprogede drenge fortsat halter bagefter i forhold til gennemført ungdomsuddannelse. UUV vil derfor øge vores fokus på netop denne gruppe, som også må formodes af være indeholdt i gruppen af Ikke uddannelsesparate som er det nye mål for vejledningsindsatsen fra grundskolens 8. årgang. 9) UUV s samarbejde med de fire lokale Jobcentre skal udbygges i dialog, således Jobcentr e- nes nye uddannelsesrettede indsats overfor unge under 30 år bliver optimalt koordineret med UUV s arbejde. 10) Den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse skal søsættes og samarbejdsfladerne mellem UUV s visitation til den dimensionerede KUU skal aftales i dialog med såvel Produktionsskolen Klemmenstrupgaard, der forestår KUU i Østsjælland, som med UU Roskilde som vi skal koo r- dinere dimensioneringen sammen med. Den lokale uddannelsesindsats fordrer et godt lokalt samarbejde. Et sådant har vi i Køge Bugt. Tak for samarbejdet i 2014 og i UUV ser vi frem til samarbejdet i Masser af hilsner Mark Jensen Centerleder 7 Side 155

166 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Virksomhedens rammer Opgaver UUV s opgave er sektor- og institutionsuafhængig vejledning af alle unge fra 6. klasse til det fyldte 25. år i de fire kommuner Greve, Køge, Solrød og Stevns. Organisationen skal have og har en selvstændig ledelse. Grundskolen: Vejledningen skal have fokus på en gruppe på ca. 30 %, der formodes af have svært ved at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle elever skal have en god kollektiv vejledning om valgprocesser og valgmulighed i relation til ungdo msuddannelser efter grundskolen. Vejledningen skal sikre at eleverne er uddannelsesparate til valg og gennemførsel af en ungdomsuddannelse. Juniorindsats år: Uddannelsespligt for alle unge, der skal være i gang med en uddannelsesaktivitet. De unges uddannelses- eller beskæftigelsesaktivitet skal være registreret. Er unge ikke i gang med en uddannelses- eller beskæftigelsesaktivitet, kontaktes den unge senest 5 dage efter UUV får kendskab til tilflytning, uddannelsesafbrud eller anden hændelse, senest 30 dage efter skal der foreligge en ny uddannelsesplan. Værger den unge og forældrene sig mod vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplan eller en aktivitet, foretages in d- beretning om forløbet til kommunen, som kan beslutte, at det får konsekvenser for familiens ungeydelse. Opsøgende vejledning år: Alle unges ungdomsuddannelse og beskæftigelsesmæssig aktivitet registreres. Unge, der ikke er i uddannelsesaktivitet og som ikke har ge n- nemført en ungdomsuddannelse, kontaktes. UUV arbejder i netværk med grundskoler, efterskoler, ungdomsskoler, VUC centre, produktionsskoler, ungdomsuddannelser, kommunale afdelinger herunder jobcentrene, erhvervslivets og erhvervslivets organisationer, Studievalg Sjælland og andre relevante organisationer. Vejledning år: Der er indgået aftale med UUV s styregruppe om, at København Syds Jobcenterchefgruppe aftaler det praktiske. Det er aftalt at UUV udvider Ungedatabasen op til det 30. år og at der laves kommunale aftaler om vejledning op til det 30. år. Dette er gennemført i årets (2014) første måneder. Fremtidslinjen et uddannelses- og vejledningstilbud til unge årige: Et attraktivt lokalt STU (3-årig kommunalt finansieret særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) tilbud i Køge Bugt for unge i målgruppen. STU tilbuddet på Fremtidslinjen har et omfang af ca timer årligt (lovens krav er 840 timer). Målet er et lokalt tilbud, der kvantitetsmæssigt, prismæssigt og indholdsmæssigt lever op til de unges og kommunernes standarder. Fremtidslinjens tilbud er til unge med generelle indlæringsvanskeligheder og unge indenfor autismespektrumsforstyrrelsesområdet. Fremtidslinjen er forankret i Køge Kommune. 8 Side 156

167 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Organisation Målrettet indsats i fem faglige team UUV s organisatoriske struktur har været gennem en intern dialog og er endt med fem team, der har fokus på: Vejledning i grundskolen (folkeskoler og privatskoler). Team skole. Vejledning af unge mellem grundskolen og det 25. år. Team ung. Vejledning af elever i specialklasser og skoler og vejledning af de samme elever efter grundskolen (ungeområdet til det 25. år) herunder STU uddannelsen (Særligt Tilrettelagt 3-årig Ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede). Team special. Ungdomsuddannelsesinstitution for unge med særlige behov Fremtidslinjen. Team Fremtidslinjen Sekretariatsteamet (sekretariat, projektregnskaber, 2-sprogede, statistik, UNOung (UUV s IT program), EGU, IT m.m.m.). Den faglige opdeling er suppleret med 4 kommunegrupper, der på tværs af de 5 team har fokus på samarbejdet med kommunen. Ligesom de løbende har dialogen med kommunens forskellige afdelinger på tværs af UUV s teamopdeling. UUV Køge Bugt består af tre vejledningsfaglige teams, et uddannelsesteam(fremtidslinjen) samt et sekretariatsteam. UUV Køge Bugt dækker vejledningsindsatsen i kommunerne Greve, Køge, Solrød og Stevns med vejledning fra 7.klasse til det 25. år. Team Fremtidslinjen er et selvstændigt team med egen institutionsdrift og selvstændig øk o- nomi baseret på baggrund af antallet af elever. Uddannelsesinstitutionen er forankret i Køge kommunes Arbejdsmarkedsafdeling Styregruppe 2 ledere fra hver kommune UUV s ledelse Pentagon Centerlederen og en leder fra hvert Team Rådgivende Repræsentantskab Vælger selv en formand og næstformand. Team Sekretariat (team 4) Sekretariatsservice tværgående for organisationen Ansatte: 12 Team Skole (team 1) 7 10 klasse Team Ung (team 2) Op til 25 år Team Special (team 3) Specialelever Team Fremtidslinjen (team 5) STU institution Vejledning af grundskoleelever 6. til 10. klasse. Overgangsvej-ledning til ungdomsuddannelse. Vejledning af unge efter grundskolen og op til det 25. år. Ansatte: 15 Vejledning af elever i specialklasser og - skoler fra 8. klasse. Vejledning af målgruppen op til det 25. år. STU målgruppevur-dering. Vejledning og undervisning af STU elever på den 3-årige ungdomsuddan-nelse for unge med særlige behov. Ansatte: 20 Ansatte: 17 Ansatte: 9 9 Side 157

168 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 PERSONALE UUV team 1, 2, 3, og 4: Leder 1 Afdelingsledere 2 Kontorpersonale 2 Elev 1 Vejledere/konsulenter 30,6 Flexjob: administrativt personale 2,2 Flexjob: Service / rengøring 1,4 Projektansatte (ansatte i projekter udenfor UUV s almindelige driftramme) 4,7 2-sprogsindsats/STS/EGU/Kurator (Køge aftale) 2 Fremtidslinjen, team 5 20 Leder 1 Kontorpersonale 0,75 Årsværk Underviserer/pædagoger 16,25 Service 1 Flexjob/pædagog 1 I alt 66,45 Løntilskud 5 I alt 71,45 SYGEFRAVÆR Vi har haft seks længerevarende sygeforløb, hvoraf fire ikke har været arbejdsrelaterede og de to sidste har været arbejdsrelateret. Heraf en i forhold til eksterne samarbejdspartner. Alle forløb er omkring årsskiftet 2014/15 enten afsluttet eller på vej til en normalisering med forløb, hvor arbejdet er genoptaget delvist. Sygefravær % Ungdommens Uddannelsesvejledning 2,5 4,1 Fremtidslinjen 3,7 3,8 I alt 2,8 4,0 10 Side 158

169 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 ØKONOMI Budget 2015 UUV Køge Bugt Driftstilskud ,00 Personale ,00 Materiale- og aktivitetsudgifter ,00 IT, inventar og materiel ,00 Grunde og bygninger ,00 Total ,00 Budgettet på Fremtidslinjen tager udgangspunkt i 38 elever i elever med generelle indlæringsvanskeligheder og 18 elever med autismespektrum forstyrrelser Fremtidslinjen Forventet indtægter ,00 Personale ,53 Materialer og aktiviteter ,00 IT, inventar og materiel ,00 Grunde og bygninger ,00 Total ,53 Balance ,00 11 Side 159

170 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 INDSATSOMRÅDER UUV S SAMLEDE INDSATSOMRÅDER Indsatsområde Det sunde arbejdsliv Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Sundhedsfremme i UUV s samlede organisation Der gennemføres trivsels- og sundhedsfremmende initiativer på baggrund af teamenes tilbagemeldinger på Trivselsmålingen der blev foretages i foråret Den sundhedsfremmende indsats iværksættes på baggrund af en proces i organisationen og målene evalueres i 2. Halvår Indsatsområde - Brugertilfredshed Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Brugerundersøgelser i UUV s samlede organiation Der foretages brugerundersøgelser i UUV s 5 team i det kommende år. Brugerundersøgelserne defineres og evalueres i team og gøres til genstand for en fælles dialog i ledelsen og i MED udvalget 2015 FÆLLES INDSATSOMRÅDE FOR TEAM SKOLE, TEAM UNG OG TEAM SPE- CIAL - BRUGERUNDERSØGLESE Indsatsområde: Vi har i en tid arbejdet med at definere UUV s kerneopgave - At facilitere valgprocesser og implementere dem i de unges liv, så de udmøntes i handling Som resultat af denne proces ønsker vi at gå i dialog med de unge om denne definition af kerneopgaven. Vi ønsker at vide mere om, hvordan de unge ser på og oplever kerneopgaven og generelt kontakten med UUV. Vi vil i 2015 arbejde med at undersøge og iværksætte forskellige former for brugerundersøgelser. Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At komme i dialog med de unge om, hvad de og vi ser som kerneopgaven i UUV. At blive klogere på hvordan vi gør kerneopgaven til en god serviceoplevelse for de unge. At gøre de unges oplevelse til læring for organisationen. At sikre en systematisk og gentagende dialog og input fra de unge. Der iværksættes en proces der indeholder følgende faser: - Research af forskellige former for evalueringer og brugerundersøgelser. - Beslutningsproces omkring valg af undersøgelsesdesign. - Vejledere inddrages i processen i forhold til indsnævring af feltet samt fokusering og præcisering af indhold. - Organisationen gøres klar til at modtage evalueringsresultater. - Undersøgelser iværksættes - Undersøgelser evalueres og resultater inddrages som eventuelle nye indsatsområder i 2016 April og maj: Research periode Juni: Beslutning og valg af undersøgelsesdesign Oktober og november: Undersøgelser iværksættes December: resultater analyseres 12 Side 160

171 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 TEAM SEKRETARIAT Indsatsområde. Team sekretariat har i efteråret 2014 arbejdet med formulering af kerneopgave. Team Sekretariats kerneopgave er at skabe en god serviceplatform som understøtter de ansattes og ledelsens løsning af kerneopgaven. Det videre arbejde er nu formulering af servicestrategi og nedenstående mål omkring undersøgelse af tilfredshed og oplevelsen af Team Sekretariat. Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At undersøge oplevelsen af serviceplatformen i Team Sekretariat At spørge medarbejdere og ledelse om tilfredsheden og oplevelsen af TS At spørge samarbejdspartnere om oplevelsen af TS og UUV Målet med undersøgelsen er at få afdækket hvordan Team sekretariat opleves. I foråret 2015 igangsættes arbejdet med at udforme undersøgelsen I efteråret 2015 gennemføres undersøgelsen sådan at resultater og analyse er klar december Indsatsområde Administrative procedure Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Optimering administrative procedurer. At udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse (kortlægning) af administrative procedure med snitflader til organisationen sådan at arbejdsgangen optimeres og effektiviseres. LEAN anvendes som metode ved optimering af arbejdsgangen Arbejdsgangen skal tydeliggøres i UUV. FREMTIDSLINJEN INDSATSOMRÅDER At fastholde Fremtidslinjen, som det vigtigste lokale STU - og helheds tilbud for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og autisme spektrum forstyrrelser. Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At fastholde Fremtidslinjen som det vigtigste lokale STU tilbud for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, ADHD og autisme spektrum forstyrrelser, der kan rumme unge fra Køge og UUVs samarbejdskommuner. At gøre Fremtidslinjen til omdrejningspunkt for en helheds indsats vedr. de unge i mål- De kommende år vil vi arbejde netværksbaseret på at udbygge kendskabet til Fremtidslinjen som et kendt og respekteret STU tilbud. For at kunne fastholde målgruppens psykisk sårbare elever i uddannelse og videre forløb mod arbejdsmarkedet eller videreuddannelse, er det nødvendigt med Pt. Er der indskrevet 39 elever på Fremtidslinjen. August 2015: Vi håber på at 13 Side 161

172 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 gruppen. Uddannelse, bolig hjemmevejledning. en helheds indsats der involverer bosteder og den særlige pædagogiske støtte og opfølgning, der skal findes sådan et sted for at de unge trives, kommer af sted om morgenen etc. De eksisterende tilbud formår ikke at støtte de unge tilstrækkeligt, hvorfor det er vores mål at etablere et antal boliger med den fornødne socialpædagogiske støtte tilknyttet. Disse medarbejdere skal tilknyttes Fremtidslinjen og deltage i fælles faglig supervision vedr. beboerne. bevare elevtallet på ca. 40 elever. At kunne oprette et antal boliger i august september At udvikle netværk og samarbejdspartnerskaber. At udvikle samarbejdet med Servicestationen. At forankre Køge kommunes nye fritidstilbud for psykisk sårbare unge på Fremtidslinjen. At etablere Sommerskole forløb for de unge der skal gøres klar til prøve for at kunne blive optaget på EUD. At videreudbygge/udvikle det 10. klasses tilbud for svage unge, som blev sat i gang i Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Da virksomhedspraktik er en vigtig del af STU uddannelsen, vil det fortsat være et af vores fokuspunkter, at udvikle Fremtidslinjens netværk af lokale virksomheder og samarbejdspartnere, til gavn for vores elever. At videreudvikle samarbejdet med Servicestationen. At udvikle netværk og samarbejdspartnerskaber. At forankre Køge kommunes nye socialpsykiatriske fritidstilbud, støttet af sundhedsstyrelsen på Fremtidslinjen, til gavn og glæde for den ca. 200 personer store målgruppe, hvoraf en lille del er elever på Fremtidslinje Fremtidslinjens netværk er blevet gradvist større. Men der er fortsat mangel på velegnede praktikpladser. At udvikle og etablere et Sommerskole forløb for den gruppe unge der ønsker optag på EUD, men som har under 02 i gennemsnit i Dansk og Matematik, så de kan bestå en ny prøve, og påbegynde deres erhvervsuddannelse til august. At udvikle samarbejdet med Børne og Unge forvaltningen i etableringen af et alternativt 10. klasses tilbud for en lille målgruppe af meget sårbare unge, der med meget stor sandsynlig- 14 Side 162

173 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 hed skal fortsætte med en 3. årig ungdomsuddannelse på Fremtidslinjen. Kvalitetstjek At lave en brugerundersøgelse blandt Fremtidslinjens elever og forældre, omkring tilbuddets kvalitet og standard. 15 Side 163

174 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Baggrund DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Direktionen lægger i formuleringen af indsatsområder vægt på, at det skal kunne konstateres om indsatsen har effekt at indsatsområderne skal give mening for alle arbejdspladser at der er tale om få, men betydningsfulde indsatsområder. Indsatsområder 2015 Direktionen er optaget af at skabe en effektiv organisation, der løfter kommunens o p- gaver og udfordringer til nytte for borgerne også de kommende generationer - og i loyalitet over for Byrådet. Og den største enkeltudfordring, som Køge og andre kommuner står over for i disse år, er og bliver velfærdsudfordringen forventningen om større efterspørgsel i kombination med færre hænder til at udføre arbejde og en økonomi under pres. Skal vi lykkes med at gennemføre denne omstilling kræver det, at vi udnytter vores potentialer og resurser fuldt ud. Vi har brug for dygtige og velfungerende ledere og medarbejdere, og vi har brug for en fokuseret indsats, hvor vi er bevidste om brugernes behov og oplevelser. På den baggrund vil Direktionen bede om, at alle arbejdspladser i forbindelse med årets virksomhedsplanlægning drøfter, hvordan man vil arbejde med følgende to emner: 1. Det sunde arbejdsliv 2. Brugerundersøgelser 16 Side 164

175 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Evaluering af mål i 2014 FÆLLES INDSATSOMRÅDER Ledelsesgrundlag og reformer BILAG Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Udarbejdelse af et ledelsesgrundlag. UUV s rolle i de nationale reformer: - Folkeskolereform - Kontanthjælpsreform - Vejledningsreform - Erhvervsuddannelsesreform. - Evt. ny Fleksuddannelse Fokus på kerneopgaven Synlighed omkring ledelsens mål, opgaver og handlinger UUV s involvering med vores kompetencer i de nye reformer/ opgaver 1. halvår Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Allokering af ressourcer til løsning af kerneopgaven Fokus på kerneopgaven og forbedring af resultaterne i overgangsvejledningen At der bliver reduceret i aktiviteter der lægger ud over kerneopgaven Bedre overgangsfrekvensen, lavere frafald det første halve år efter grundskolen samt øget fastholdelse i uddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskolen Første halvår af Der er udarbejdet et nyt ledelsesgrundlag som er præsenteret for MED udvalget, ligesom formanden for UUV s Stryegruppe er orienteret. Ledelsesgrundlaget har dannet grundlag for årets LUS samtaler. Der her i hele 2014 været et intensivt og omfattende arbejde med implementering af en ret omfattende reformpakke. UUV s organisation har med stor succes og medarbejderinddragelse implementeret alle nævnte reformer. UUV s Ydelseskatalog er erstattet af et katalog med UUV s Kerneopgaver. Resultatet er fremkommet efter en proces med inddragelse af alle relevante team. Overgangsfrekvensen i 2014 ligner meget Frafaldet det første halve år efter endt grundskoler på 5,7 % (0,1 % mindre end 2013). Der er lidt færre der efter 10 måneder er i gang med en ungdomsuddannelse 87,1 % i 2014 mod 90,2 % Side 165

176 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 TEAM UNG UU-vejledning i samarbejde med de kommunale jobcentre Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Udvikling og optimering af tværfagligt samarbejde mellem UUV og JC til gavn for de unge. Øget kendskab til og forståelse for hinandens områder, kompetencer og muligheder. Konkretisering af barrierer i samarbejdet med henblik på optimering af arbejdsgange osv. Afsøgning af fremtidige muligheder og tiltag, der kan kvalificere samarbejdet til gavn for de unge. Team Ung afholder kurser for jobcentrene om UUV og vejledning, herunder uddannelsessystem og SU. UUV-vejledere fra Team Ung vil i henhold til aftaler med lokale jobcentre have træffetid på jobcentrene. Jobcentrene holder kurser for UUV om JC, kontanthjælpsreform, myndig- hedsmuligheder/- begrænsninger osv Den nye kontanthjælpereform har sat øget fokus på uddannelse og mindre på aktivering og job. Jobcentrenes arbejdsområde har dermed forandret sig, og i den forbindelse er der blevet større behov for et tættere samarbejde med UUV, som i den sammenhæng kan bidrage med viden om uddannelse, digital historik, håndholdt indsats og opfølgning på de enkelte unge. Der er i det forgangne år knyttet mange samarbejder mellem UUV og de fire Jobcentre: Fast træffetid hver onsdag i tre kommuner, herunder øget kendskab til sagsgange og kompetenceområder Tilkøbsaftale med Greve og Solrød (Som afsluttes helt for Solrød og reduceres for Greve) Kursusafholdelse for Jobcentrene i Greve og Solrød Der har været afholdt flere oplæg til mindre grupper i både Greve og Solrød Generelt er der udviklet et tæt og godt samarbejde mellem vejledere og lokale sagsbehandlere især omkring unge til UXG JC har endnu ikke afholdt kursus for UUV Udvidelse af vejledningsopgaven op til 30 år Mål Resultatkrav/delmål Periode Status 18 Side 166

177 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Vejledning af årige kontanthjælpsmodtagere som led i samarbejdet med JC. Vejledningsfagligt løft og opkvalificering af vejlederne i Team Ung i forhold til den ændrede målgruppe. Vejlederne i Team Ung skal have overblik over og kendskab til fx aktører, muligheder og begrænsninger, hvad angår denne aldersgruppe og uddannelse. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der kan deltage i kurser o.a. nødvendige/relevante aktiviteter og fungere som videns bærere i forhold til teamet D. 13. maj, kursus af Charlotte Skøtt, fra VEU Øst og Øerne, vejledning af gruppen årige. D. 8. august oplæg på Sommerseminar af Arno Kaae - om gruppedynamik og at understøtte unges proces mod livsduelighed. Flere af vejlederne har løbende deltaget i kurser, der har været relevante for denne aldersgruppe. Nytænkning af vejledningsforløbet UXG Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Tilpasning af UXG til den nye kontanthjælpsreform og det nye samarbejde med JC. Tilpasse forløbets form og indhold til en kursuslængde á 3 uger. Afsøge mulighederne for yderligere udvikling af forløbet strukturelt og indholdsmæssigt, til gavn for UUV, jobcentre og specielt de unge/95 %- målsætningen. Optimere visitationen til og opfølgningen på forløbet, herunder UXGhjemmesiden som jobcentrenes og de unges indgang til UXG og redskab i visitationen. Nedsættelse af Styregruppe med repræsentanter fra UUV og de fire jobcentre. Afholdelse af endagsseminar om udvikling og nytænkning af UXG for Team Ung Skiftet fra 4 3 uger har betydet et mere stramt program, således at der kan gennemføres så mange aktiviteter som muligt. Det trives nogle af de unge med, hvor andre har brug for mere tid til refleksion og tilvænning. Men alt i alt er forløbet nu tilpasset de 3 uger. Efter at UXG er flyttet på Campus, er der opstået et tæt og aktivt samarbejde mellem vejlederne og lærerne på ungdomsuddannelser. Det kommer de unge til gode ved mange besøg og aktiviteter på ungdomsuddannelserne. Hjemmesiden er revideret og optimeret. Der er nedsat styregruppe med Helle Thorning, Lise Bernhardt, Flemming Udbjørg og Hans Kristiansen. Der har været afholdt 5 møder i D. 14. januar har Team Ung afholdt seminar på Greve Videncenter om UXG. 19 Side 167

178 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 TEAM SKOLE SAMMENHÆNGENDE VEJLEDNINGSINDSATS OG UEA Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At synliggøre en sammenhængende vejledningsindsats fra 6. kl. til udskoling. Udarbejdelse af et Årshjul med vejledningsaktiviteter til brug for skolernes planlægning. Koordineres med ungdomsuddannelserne og udsendes i april til alle grundskoler 2014 Årshjulet blev udarbejdet og modtaget med glæde hos skoleledelserne, og i øvrigt også hos ungdomsuddannelserne. Vi vil derfor indføre det som et fast element i vores kommunikation med skolerne. Fokus på UEA Temadag om UEA for vejledere, skoleledere og lærere i samarbejde med UURS. Udgivelse og distribution af nyudviklet spil Gæt et Job til UEA i kl. Markedsføring til alle grundskoler af ny organisering af inspiration til UEA på vores nye hjemmeside Temadagen om UEA blev aflyst fra UURS side, da UEA har fået nyt navn og indhold, og det derfor ikke var muligt at afholde dagen inden for den givne tidsramme. Gæt et Job er nu færdigudviklet og afprøves i indeværende skoleår på samtlige 8. klasser i UUVs område. Det bliver modtaget godt, og vi har solgt omkring 70 ex til andre UU. UUVs nye hjemmeside gik i luften i oktober, og vi er stadig i gang med at markedsføre materialet til grundskolerne. Derudover underviser vi i det nye UEA, Uddannelse og Job, på klassetrin. TEAM SPECIAL Indsatsområde Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At fokusere på og optimere det tværfaglige samarbejde med uddannelsesinstitutioner, jobcentre og det sociale område både børn og voksenafdelinger. Indsatsområde At alle unge i specialmålgruppen for et uddannelsestilbud, der matcher deres evner og ønsker. Således af 95 % målsætningen opfyldes også for denne gruppe 2014 Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Tag på kursus med dine elever At arbejde videre med forskellige vejlednings- At implementere og præsentere metoden for lærere og elever. Teamet har afprøvet for Vi indgik i rehabiliteringsteamet i de sager, hvor dem under 30 år og uden kompetencegivende uddannelse, fik deres sag belyst. Desuden har der løbende været tæt samarbejde mellem Ungecentret i Køge og UUV. Bl.a. i forhold til de unge der i jobcenterregi er vurderet aktivitetsparate. Dette Legokursus blev ikke afholdt, da der i årets løb kom udskiftninger i teamets personale og ledelse. 20 Side 168

179 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 metoder. Herunder visualisering og vejledning ved hjælp af legoklodser skellige metoder og fremlagt resultaterne for resten af teamet. Ultimo februar sender vi en gruppe til Esbjerg for at blive sat ind i Uddannelsesrejsen. TEAM SEKRETARIAT Indsatsområde Administrative procedure Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Optimere administrative procedurer. At udarbejde arbejdsgangsbeskrivelse (kortlægning) af administrative procedure med snitflader til organisationen sådan at arbejdsgangen optimeres og effektiviseres. LEAN anvendes som metode ved optimering af arbejdsgangen Målet er ikke opfyldt med baggrund i at tiden til at arbejde med optimering af procedure ikke har været tilgængelig. Arbejdsgangen skal tydeliggøres i UUV. Indsatsområde Smidig dokumenthåndtering i UUV Mål Resultatkrav/delmål Periode Status Øge tilgængeligheden af dokumenter for ansatte i UUV. At der etableres et sted virtuelt hvorfra alle kan tilgå deres dokumenter der nu hhv. er placeret på s-drev og intranet 2014 Indsatsområde Udvikling og etablering af rollemodelkorps Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At etablere et rollemodelkorps At der etableres et rollemodelkorps som kan anvendes i vejledningen med ung-til-ung vejledning. Rollemodelkorpset skal anvendes bredt i hele UUV Owncloud er sat op og forventes implementeret i UUV i starten af 2015 Der er etableret et nyt rollemodelkorps uddannelseskorps som blandet andet har været en stor del af UUV s ung-til-ung aftener for alle 8.klasse. 21 Side 169

180 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 Fremtidslinjen indsatsområder At fastholde Fremtidslinjen, som det vigtigste lokale STU tilbud for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, og autisme spektrum forstyrrelser. Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At fastholde Fremtidslinjen som det vigtigste lokale STU tilbud for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, og autisme spektrum forstyrrelser, der kan rumme unge fra Køge og UUVs samarbejdskommuner. De kommende år vil vi arbejde målrettet på at udbygge kendskabet til Fremtidslinjen som et kendt og respekteret STU tilbud. For at kunne blive en vigtig og stabil STU er Fremtidslinjen nød til at vokse elevmæssigt. Dels for at kunne tiltrække de bedste medarbejdere, og skabe et spænende og udviklende pædagogisk miljø. Dels for at få muskler til at kunne løfte de opgaver og udfordringer vi vil stå med i de kommende år. Pt. Er der indskrevet 39 elever på Fremtidslinjen. August 2014: Vi håber på at bevare elevtallet på ca. 40 elever. Overordnet set har vi levet op til egen målsætning. Men når det er sagt så er det ikke sket uden buler på suppen. Henover foråret sidste år oplevede vi en elevtilbagegang, som førte til at vi måtte skære ned på personalet henover sommer. Elevtallet steg igen henover efteråret og personalestaben er nu justeret så den er mere robust i forhold til svingninger. Vi har henover året fået god tilbagemelding fra de 4 kommuner i UUV om at Fremtidslinjen er områdets naturlige STU sted inden for vores målgrupper, samt at vi levere et kvalitetsprodukt. At udvikle netværk og samarbejdspartnerskaber. At udvikle evalueringsværktøjer og nye jobtyper for målgruppen, gennem et Interreg projekt med JAW Koppelsberg. At udvide målgruppen med Autisme spektrum forstyrrelser, for at kunne afhjælpe en lokal efterspørgsel efter tilbud til den målgruppe. Mål Resultatkrav/delmål Periode Status At udvikle netværk og samarbejdspartnerskaber. Da virksomhedspraktik er en vigtig del af STU uddannelsen, vil det være et af vores vigtigste fokuspunkter, at udvikle Fremtidslinjens netværk af lokale virksomheder og samarbejdspartnere, til gavn for vores elever Vi har i løbet af 2014 udviklet vores netværk, med nye spændende praktikområder og praktik steder. Men her er der stadig plads til udvikling og konsolidering. 22 Side 170

181 UUV Køge Bugt Arbejdsmarkedsafdelingen Virksomhedsplan 2015 At udvikle evalueringsværktøjer og nye jobtyper for målgruppen, gennem et Interreg projekt med JAW Koppelsberg. I løbet af 2014 vil vi deltage i elevudvekslinger med Jaw Koppelsberg, hvor elever og personale herfra er i Tyskland og hvor de besøger os. Herigennem skærpes fælles kulturel forståelse på tværs af Fehmern bælt. Fremtidslinjens personale får indblik i andre læringsmetoder og værktøjer i forhold til målgruppen, samtidig med at vi får mulighed for at studere anderledes jobtyper og evalueringsværktøjer. Projektet startede i januar 2013 og løber til udgangen af 2014 Poseidon projektet blev afsluttet med en flot konference i Plön d. 1.- december. Projektet har været en dundrende succes for både elever, og STU. Som en udløber af projektet har Fremtidslinjen nu et års tid brugt kompetencetavler i undervisningen, til evaluering af elevens faglige og social kompetencer. (læs evt. Evaluator Søren Christensens Evaluerings rapport!) At udvide målgruppen med Autisme spektrum forstyrrelser(asf), for at kunne afhjælpe en lokal efterspørgsel efter tilbud til den målgruppe. I slutningen af 2012, var der 5 elever i ASF gruppen. I slutningen af 2013 har vi indskrevet 11 elever i gruppen med ASF elver. Hermed har vi presset de fysiske rammer så meget, at det ikke er muligt at optage nye ASF elever før 2015, medmindre vi får mere plads Det har været en overvældende succes at udvide med ASF. Vi har i dag lige så mange ASF elever som unge med generelle indlæringsvanskeligheder. 23 Side 171

182 36. Program for studierejse for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter og godkender forslag til program for studierejse til Barcelona. Baggrund og vurdering Studierejsen i indeværende valgperiode er planlagt til at finde sted i perioden tirsdag den 21. april - fredag den 24. april 2015 i Barcelona. Der er i samarbejde med Det danske Handelskontor i Barcelona udarbejdet forslag til program med temaerne Erhvervsudvikling i forbindelse med kommunale udviklingsprojekter Håndtering af ungdomsarbejdsløshed Tirsdag d. 21. april 14.30: Afgang Køge Rådhus 17.15: Afgang Kastrup Lufthavn 20:45: Afhentning i lufthavn og transfer til Hotel i Barcelona Let aftensmad ved ankomst til hotellet Onsdag den 22. april - Mollet des Vallés 09.00: Agenda, foredrag om Spanien/Catalonien og beskæftigelsespolitik i Catalonien 11.00: Afgang til Mollet del Vallés ( indbyggere, 25 km nord for Barcelona) 11.30: Møde med Kommunen og besøg til flagskibsprojekt 14.00: Frokost med kommunen (inviteret af Kommunen) og drøftelse med ledelsen 16.30: Afgang til hotel 17.30: Fritid og aftensmad Torsdag den 23. april - Ingualada og Skt. Jørgen / St. Jordi 09.00: Afgang fra hotel til Igualada ( indbyggere, 70 km vest for Barcelona) 10.30: Møde med Kommunen og besøg til flagskibsprojekt 14.00: Frokost med kommunen 16.00: Afgang til hotel 17.30: Præsentation af St. Jordi og tur på Ramblaen af lokal guide 21.00: Aftensmad med deltagelse af Honorarkonsulen og Leder af Handelskontoret Fredag den 24. april - Mataró 9.00: Afgang til Mataró ( indbyggere, 30 km nord for Barcelona langs kystlinjen) 9.30: Møde med Kommunen og besøg til flagskibsprojekt 13.00: Frokost med kommunen 14.30: Afgang til lufthavn 16.50: Flyafgang 19.50: Ankomst Kastrup 21.00: Ankomst Køge Rådhus Økonomi Budget for studierejsen: Side 172

183 Transport Køge - Kastrup retur Fly Kastrup - Barcelona retur Hotel, 3 nætter incl morgenmad Transport Barcelona i alt Måltider excl. drikkevarer i alt Mødelokale hotel, 2 x 2 timer Repræsentation og diverse I alt budget Rammebeløb, 7 personer kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Kommunikation Der vil efterfølgende blive udarbejdet en rapport på baggrund af studierejsen. Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Erhvervs- og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Arbejdsmarkedsudvalget Økonomiudvalget : :00 Til Erhvervs- og behandling Arbejdsmarkedsudvalget Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 173

184 37. Godkendelse af tilsyn med danskuddannelserne Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget behandler og godkender rapport over tilsyn med danskuddannelserne på Center for Dansk og Integration for Baggrund og vurdering Køge Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med CDI som udbyder af danskuddannelser. Tilsynet føres på vegne af samarbejdskommuner (Stevns) samt andre kommuner, der henviser deltagere til sprogundervisning i Køge. Der er udarbejdet en rapport omhandlende Rapportens første del er en kvalitativ undersøgelse, foretaget gennem interview af 6 kursistgrupper fra henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, Turbodansk, Stærk fra Start og det nye tilbud arbejdsmarkedsdansk. Kursisternes udsagn er sammenskrevet i forskellige temaer, som kommer godt rundt om brugernes syn på CDIs ydelser. Anden del af rapporten indeholder en kvantitativ kortlægning af CDIs ydelser i Hvor det er muligt, sammenholdes oplysningerne med landstallene. Sidste del af rapporten rummer en række anbefalinger til CDI på baggrund af de kortlagte forhold og områder. Kommunikation Rapporten lægges efter Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets godkendelse på CDIs hjemmeside samt på Køge Kommunes hjemmeside. Bilag statusrapport 2014 seneste version.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til Arbejdsmarked og : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Borgerservice Sagsnr Beslutning Godkendt. Side 174

185 37 STATUSRAPPORT 2014 SENESTE VERSION.DOCX

186 Tilsyn med danskuddannelser Statusrapport Side 175

187 Indledende bemærkninger For lovgrundlag se Bekendtgørelsen om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (BEK nr. 65 af ). I denne rapport henvises hertil. Den kortlagte periode er 1. januar december 2014 i alt 4 kvartaler. Dataene baserer sig primært på administrationsprogrammet LUDUS, som Center for Dansk og Integration anvender til alle registreringer i forhold til undervisning og borgere, der modtager danskuddannelse (jf. 13). Rapporten baserer sig derudover på oplysninger og udsagn fra Centrets ledelse samt Dialogmøde afholdt den. 17. februar Landstallene, som fremgår i rapporten er hentet fra Ankestyrelsens statistikker baseret på Ankestyrelsens danskundervisningsdatabase. Der henvises hovedsageligt til landstallene fra 2013, da kun landstallene fra 1. kvartal af 2014 er opgjort. Ud over ovenstående datagrundlag bygger rapportens 1. kapitel på fokusgruppe-interviews med kursister fra CDI. Det skal bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i rapportens tabeller ikke summer til totalen. 2 Side 176

188 1. Resultater fra fokusgruppeinterviews med kursister på CDI Baggrund og formål For at styrke tilsynet med danskuddannelserne på Center for Dansk og Integration, er det blevet besluttet at inddrage en brugerundersøgelse blandt kursisterne. I brugerundersøgelsen af danskuddannelserne har man spurgt ind til kursisternes erfaring med og oplevelse af danskundervisningstilbuddet, herunder deres motivation for at deltage i undervisningen, deres tilfredshed med undervisningen og underviserne samt hvor meget de deltager i undervisningen. Derudover er der blevet spurgt ind til kursisternes tilfredshed med omfang af tilbud, fleksibilitet ift. tid, de fysiske rammer og skolens beliggenhed. Metode Der er i alt blevet gennemført 6 fokusgruppeinterviews med kursister fra CDI. For at give et så fyldestgørende indblik i kursisternes oplevelse af danskuddannelserne som muligt, er der blevet foretaget interviews med kursister på henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3, Arbejdsmarkedsrettet dansk/intro-dansk, Turbo-dansk 1, og Stærk fra Start 2 alle på forskellige moduler. Til hvert interview deltog en gruppe på 4-7 kursister. Det skal tydeliggøres at der ikke kan generaliseres på baggrund af resultaterne af undersøgelsen. Dog skulle resultaterne gerne give et billede af, hvordan et udsnit af skolens kursister på de forskellige danskuddannelser oplever danskundervisningen på CDI. Interviewdeltagerne blev udvalgt på forskellig vis. I udvælgelsen blev der lagt vægt på, at hver fokusgruppe skulle repræsentere kursister af begge køn med forskellige nationaliteter og henvisningsgrundlag. Deltagere fra arbejdsmarkedsrettet dansk og DU3 blev udvalgt tilfældigt fra kursistlister i administrationsprogrammet LUDUS. Deltagere fra Turbo-dansk samt Stærk fra Start blev udvalg på baggrund af besøg i klasserne, hvor interesserede kursister meldte sig til. Fra DU1 og DU2 blev deltagerne rekrutteret ved hjælp af undervisere. Man kan sætte spørgsmålstegn ved især sidstnævnte rekrutteringsstrategi, idet lærernes grundlag for udvalg af deltagere ikke kendes. Dog har alle deltagere, efter samtale med interviewer, fået mulighed for at melde fra. Alle på nær to deltagere mødte op til interviewene. Interviewene var af 45 minutter til 1 times varighed og er med samtykke fra kursisterne lydoptaget til brug for den videre bearbejdning af resultaterne. Før hvert interview blev kursisterne grundigt informeret om formålet med interviewene. Desuden blev de sikret anonymitet, hvorfor citaterne er præsenteret i anonymiseret form i nærværende rapport. Resultater: Motivation Den hyppigste angivne årsag blandt kursisterne i undersøgelsen til, at de ønsker at lære dansk, er ønsket om at kunne tage en uddannelse eller få et job. Der er generelt stor enighed i alle interview-grupperne om, at det er vigtigt at have gode danskkundskaber for at komme i uddannelse og job. En af kursisterne fra Stærk fra Start forklarer: Jeg vil gerne læse videre til fysioterapeut, og det kan man ikke gøre uden dansk. Man kan ikke få et ordentligt arbejde uden at tale dansk, så det er ret vigtigt. For kursisterne fra DU1, er uddannelse og job også hovedårsagen til at lære det danske sprog. Dog er der flere af deltagerne, som udtrykker bekymring i forhold til at ende danskuddannelsen med et DU1 eksamensbevis. En af kursisterne fortæller: Jeg har fået at vide på Jobcenteret, at jeg med et DU1 eksamensbevis ikke kan få en uddannelse. Man skal have en DU2 eksamen for at komme ind på en uddannelse. Alligevel gives der udtryk for vigtigheden af at kunne sproget i det land man bor i, ikke mindst for at kunne begå sig i samfundet. 1 Turbo-dansk er et tilbud udviklet og kun udbudt af Center for Dansk og Integration i Køge. Tilbuddet har indtil nu kun været rettet mod veluddannede indvandrere, der behersker engelsk flydende, og som er indstillet på et omfattende hjemmearbejde til hver undervisningsgang. 2 Stærk fra Start er et tilbud for unge flygtninge og indvandrere mellem år. Undervisningen finder sted på Køge Handelsskole. Der undervises i dansk af lærerne fra Center for Dansk og Integration. Ud over dansk bliver de unge undervist i engelsk, matematik og samfundsfag. 3 Side 177

189 Det er forskelligt fra kursist til kursist, hvor meget de bruger det danske sprog udenfor skolen. På hvert af de 6 interviews, er der kursister, som fortæller at de kun bruger dansk i skolen. Nogle af dem, som taler engelsk, benytter sig af dette når de eksempelvis handler ind, er på kommunen eller andet. Flere fortæller dog at de taler dansk med familien, på arbejdspladsen, fritidstilbud, indkøb, kommunen, etc. Fælles for de fleste af deltagerne er, at de har svært ved at komme i kontakt med danskere og derfor ikke får øvet deres dansk så meget, som de kunne, hvis de havde danske venner. Undervisningen Generelt er tilfredsheden med undervisningen blandt kursisterne i undersøgelsen høj. En kursist fra DU3 udtaler: Vi lærer meget her. Jeg synes det hele er godt. Jeg er stolt af at kunne sige at jeg har lært noget her. En anden kursist fra DU3 er enig og tilføjer: Jeg er også glad for at være her, fordi man føler sig fri. Der er ikke nogen, som kontrollerer én. Det hjælper mig meget. En af kursisterne fra DU2 er tilmed glad for at gå på skolen, fordi det er gratis, og siger at skolen i øvrigt er ok. Desuden er der blandt kursisterne fra både Stærk fra Start, DU 3 og Arbejdsrettet dansk enighed om at de godt kan lide når der engang imellem laves andre aktiviteter end den almindelige klasseundervisning. En DU3 kursist fortæller: Jeg synes det er rigtig godt og motiverende når vi laver nogle forskellige aktiviteter for eksempel banko eller madlavning. Det kan jeg rigtig godt lide. En kursist fra Stærk fra Start er også glad for aktiviteter: Det er rigtig godt når vi laver nogle aktiviteter, for så kan vi lære hinanden at kende. Så er der mere tid til at lære hinanden at kende ( ) Det var perfekt at være på lejerskole, for der startede vi med at snakke med hinanden. Det er vigtigt. En enkelt kursist fra DU1 fortæller at undervisningen er rigtig god, men at det ind i mellem kan være svært at koncentrere sig om at lære dansk, når man er kommet som flygtning. Kursisten forklarer: Det er os voksne kursister, der har problemer. Vi har så mange ting at tænke på for eksempel vores familie i hjemlandet. Så er det svært at koncentrere sig. For eksempel glemte jeg min test i dag. Jeg har så meget at tænke på. Jeg har problemer med kommunen, min familie bor i hjemlandet. Det er svært. Men undervisningen er meget god. Til trods for den generelle tilfredshed blandt alle kursisterne i undersøgelsen, er der flere, som har kritik til undervisningen. Især er der blandt flere af kursisterne utilfredshed med, at man som ny kursist bliver anbragt i en klasse midt i undervisningsforløbet og ikke fra start. En kursist fra DU2 forklarer: Siden jeg startede har jeg kun haft ét problem. Dét er når du kommer første gang, kommer du ind i en klasse hvor der er kursister, som har gået i længere tid. Det er ikke så godt. Så tænkte jeg: Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke hvad skolen kan gøre specielt for dem, som er nye. En anden DU2 kursist tilføjer: Da jeg kom her, kom jeg ind i en klasse hvor vi skulle se TV2. Men det var svært for mig, for jeg kunne ikke engang sige hvad jeg hedder. Flere kursister fra DU3 og Arbejdsmarkedsrettet dansk fremhæver samme problemstilling. En deltager fra DU3 siger: Da jeg kom her, kom jeg til modul 1, men de var allerede i gang med kapitel 4, så jeg gik glip af nogle vigtige kapitler om familie og fritid. Vi forstår, at det er svært at organisere, men for os er det svært at komme ind i en klasse som ny, også selv om man øver sig derhjemme. På Stærk fra Start hvor klasserne ikke er delt op i DU1, DU2 og DU3 og heller ikke i moduler, er der derfor stor forskel på kursisternes danskkundskaber, men til forskel fra andre hold, ser flere af kursisterne en styrke i, at der kommer nye kursister ind midt i et forløb. En kursist fra Stærk fra Start forklarer: I begyndelsen var det ikke så godt at niveauerne og modulerne var blandet, men nu synes jeg er der ok. Hvis der kommer en ny kursist i vores klasse, så hjælper vi ham. En anden Stærk fra Start deltager uddyber: der var en ny, som kom til vores klasse i mandags. Han spørger os hele tiden hvad betyder det? og hvad betyder det? Så forklarer vi ham det, hvis vi ved det. Det er godt. Det skal ikke kun være læreren, der forklarer. Dog er der blandt kursisterne fra Stærk fra Start enighed om, at det vil være bedre ikke at have klasser med mange fra samme land. En kursist forklarer: I de andre klasser er der mange fra Syrien. Jeg tror det er bedre, hvis de bliver blandet, for de taler arabisk med hinanden hele tiden. Det er ikke så godt. I min klasse er vi en stor blanding og vi forstår ikke hinandens sprog, så vi er tvunget til at tale dansk. Det er rigtig godt. 4 Side 178

190 Ud over ovennævnte problemstilling, blev der i interviewene med kursisterne fra DU2, DU3 og Arbejdsmarkedsrettet-dansk pointeret, at der ikke bliver brugt nok tid på udtale i timerne. En DU2 kursist siger: Jeg synes vi skal have mere udtale. Vi laver meget grammatik, så jeg forstår meget, men når jeg taler, er det et problem. Men jeg hører at der på modul 4 er mere udtale, så måske skal jeg bare vente. En anden kursist fra Arbejdsmarkedsrettet dansk fortæller: For mig taler vi ikke nok i timerne, så nogle gange har vi for eksempel fire timer, men vi taler måske kun 10 minutter. Vi skriver meget og ser film, men jeg har brug for at tale mere. Også en DU3 kursist er enig: Jeg har ingen danske venner at øve med, så jeg vil gerne have at vi taler mere i skolen. Blandt Turbo-kursisterne er det derimod omvendt; her efterlyser man mere grammatik frem for udtale. En kursist fortæller: Jeg synes det er godt, men nogle gange er det ikke godt for jeg forstår ikke hvorfor vi ikke læser grammatik. Jeg vil gerne have mere grammatik. Underviserne Ligesom med undervisningen, er der generel stor tilfredshed med underviserne blandt de deltagende kursister. Flere af kursisterne giver udtryk for at det er individuelt hvem man som kursist godt kan lide af lærerne. Både på Stærk fra Start og DU1 er der kursister, som mener at det er kursisterne og ikke lærerne, der er problemet, hvis man ikke er tilfreds. En kursist fra DU1 siger: Alle lærerne er gode. Det er kursisterne der har problemer ( ) vi [kursisterne]har så mange ting at tænke på. En kursist på Stærk fra Start pointerer: Man kan ikke bare sige at en lærer er dårlig. Hvis du virkelig vil lære, så gør det lige meget hvordan han underviser. Hvis man vil lære det, så kommer det. Andre af de deltagende kursister er dog knap så selvkritiske, og fortæller at der er forskel på lærerne. En DU3 kursist fortæller: Hver lærer har deres egen måde at undervise på og det er forskelligt fra kursist til kursist hvem man kan lide. Generelt synes jeg at de [lærerne]er gode. Men man kan godt føle hvem der har erfaring og hvem der ikke har. Også blandt de deltagende DU2 kursister er der delte meninger om lærerne. En kursist fortæller: Nogle lærer er dygtige, men andre er ligeglade, de siger jeg har arbejdet her i 20 år, så vi gør det på min måde ( ) Nogle lærer taler ned til kursisterne. En anden DU2 kursist forklarer at der er stor forskel på yngre og ældre lærer: Nogle lærer er lidt gamle og bliver trætte og glemsomme. De unge er meget meget gode fordi de har energi og bliver ikke trætte og de laver sjov. Både kursister fra DU1 og Arbejdsmarkedsrettet dansk fortæller, at de er glade for deres lærere, fordi de er meget hjælpsomme med ting, som ikke kun har med danskundervisningen at gøre. En kursist fra Arbejdsmarkedsrettet dansk forklarer: Jeg synes lærerne er meget hjælpsomme, også med ting som ikke har med skolen at gøre, for eksempel ting i forhold til kommunen. Det er rigtig dejligt at vi kan spørge dem om hjælp. Nogle af kursisterne fra Turbo-dansk pointerer desuden, at de er glade for, at deres lærer kan tale deres eget sprog, fordi det gør det lettere for dem at lære dansk. Tidspunkt samt omfang af undervisning Under interviewene blev der spurgt ind til kursisternes oplevelse af tidspunkt for undervisningen samt hyppigheden. 3 Til dette svarede størstedelen af kursisterne, at de bedst kunne lide morgenundervisning frem for eftermiddagsundervisning. En kursist fra Stærk fra Start forklarer: Vi har energi om morgenen. Hvis vi skulle være her om eftermiddagen, ville vi blive trætte. Vi er glade for at det er om morgenen. Flere af kursisterne er desuden utilfredse med at den nye struktur, hvor de én gang om ugen har eftermiddagstimer. En kursist fra DU1 fortæller: Vi skiftede for noget tid siden, så vi én dag om ugen skal komme om eftermiddagen fra 12 til 16. Det kan jeg ikke lide. Vi kan bedst lide at komme om morgenen. To af kursisterne fra hhv. DU2 og Arbejdsmarkedsrettet dansk er af samme opfattelse. DU2 kursisten siger: Det er kedeligt at gå om eftermiddagen. Det var bedre sidste år, da vi skulle komme om morgenen. Nu skal vi en dag om ugen komme fra klokken 12 til 16. Det er svært hvis man har familie og børn. Kursisten på Arbejdsmarkedsrettet dansk, som er enig, forklarer at eftermiddagsundervisning gør, at man spilder tiden, og at det er svært for dem, som arbejder: Jeg vil helst have at alle timerne ligger om morgenen og ikke eftermiddag. Jeg føler at jeg har mistet hele dagen, den dag vi har timer 3 Det skal pointeres at der ikke er foretaget interviews med kursister på aftenhold, hvorfor oplevelserne ift. tidspunkt for undervisningen kun er baseret på udtalelser fra kursister på dagshold. 5 Side 179

191 om eftermiddagen, fordi jeg bruger tid på transport. Nogle i min klasse arbejder også om eftermiddagen, så de skal nogle gange gå tidligere. En kursist fra Turbo-dansk forklarer at de har valgt at ændre strukturen, da både kursister og lærer var enige om at morgenundervisning passede bedst: For to måneder siden startede vi fra klokken 12 til 17, men så snakkede vi med lærerne, og det blev skiftet til om morgenen. Det var bedre. Om aftenen arbejder vi. Nu er det rigtig godt. Alt i alt er de primære grunde for at de deltagende kursister helst vil have morgenundervisning, at det passer bedre ind i deres daglige rytme, både i forhold arbejde og familie, men også i forhold til hvornår på dagen de har mest energi. I forhold til omfang af undervisningen efterlyser kursister fra både Stærk fra Start, DU2 og DU3 flere timer om ugen. En kursist fra DU3 fortæller: Sidste år var det 18 timer, nu er det 14 timer. Det er ikke nok. 18 timer var godt. Nu er det bare 4, 4, og 6 timer 3 gange om ugen, det er ikke nok, for vi har ikke så mange danske venner vi kan tale med, så skolen er det eneste sted vi øver. En DU2 kursist undrer sig desuden over hvorfor der er forskel på timetallet i forhold til andre kommuner og udtaler følgende: Sidste år gik vi i skole flere timer, men nu er et ikke så mange timer. Men det er ikke så godt. Jeg har venner i andre kommuner, hvor de har flere timer. Hvorfor skal det være sådan her i Køge Kommune? Til gengæld er kursisterne fra DU1 og Turbo-dansk tilfredse med omfanget af undervisningen. Især påpeger nogle af kursisterne fra Turbo-dansk, at de på grund af arbejde ikke har tid til at gå i skole mere end 3 dage om ugen. Deltagelse De fleste af kursisterne i alle seks interviews gav udtryk for, at de som regel kommer til undervisningen hver gang. Kun hvis de er syge, skal til lægen eller møde på kommunen bliver de væk. Samme gruppe gav desuden udtryk for at de var bange for at gå glip af noget, hvis de blev væk fra undervisningen. På Stærk fra Start og DU1 forklarede et par af kursisterne, at de havde haft en del fravær på grund af personlige problemer. En Stærk fra Start kursist udtaler: Sidste år havde jeg meget fravær, fordi jeg havde problemer derhjemme ( ) man kan ikke koncentrere sig med så store problemer. En anden Stærk fra Start kursist påpeger i øvrigt, at de fleste normalt kommer hver dag, på nær nogle få: Der er en til to stykker, som ikke kommer så tit i vores klasse. Resten kommer som regel hver dag. Den hyppigste grund til fravær blandt deltagerne fra DU1 og DU2 er relateret til sygdom eller sygdom i familien. En DU1 kursist fortæller: Jeg vil gerne komme i skole hver dag, men jeg kan ikke fordi jeg har små børn. Min søn er meget syg, så vi skal tit på sygehuset. Men jeg vil gerne komme, for jeg vil gerne snakke dansk. Det er et problem, når jeg ikke kommer. Endelig er der en kursist fra DU2, som fremhæver at manglende motivation engang imellem kan være grunden til fravær: Jeg kommer 70 procent ( ) Nogle gange ved jeg at jeg ikke vil lære noget alligevel, fordi vi bare laver det samme. Det kommer an på læreren. Skolens beliggenhed og fysiske rammer Flere af de deltagende kursister bor i små byer udenfor Køge eller i andre kommuner. Dog er det de færreste, som giver udtryk for, at det er besværligt for dem at komme i skole. En enkelt kursist fra DU1 forklarer at det kan være lidt besværligt, fordi vedkomne skal tage to busser for at komme i skole, da børnene først skal afleveres i børnehave. På Stærk fra Start, hvor undervisningen foregår på Køge Handelsskole er der, efter ønske fra eleverne, blevet indsat ekstra busser, så det er blevet lettere for kursisterne at komme til og fra skole. Hvad angår de fysiske rammer på skolen, så er der også her general tilfredshed blandt kursisterne. På Stærk fra Start giver alle kursisterne udtryk for tilfredshed med faciliteterne på Handelsskolen. 6 Side 180

192 På CDI er der også general tilfredshed især blandt kursisterne, som har undervisning i hovedbygningen. En deltager fra DU1 siger: I forhold til mit hjemland er det meget godt her. Blandt kursisterne fra DU1 og Turbo-dansk er den største utilfredshed dog stolene. En DU1 kursist udtaler: Stolene er problemer fordi vi sidder så meget. Jeg har problemer i ryggen, så kan ikke sidde i lang tid. Flere af kursisterne fra Turbo-dansk har samme problem. En af dem siger: Det er dårlige stole, når man sidder i lang tid. På DU2 er man mere kritiske omkring størrelsen af klasselokalet i forhold til antallet af kursister. En kursist forklarer: Klassen er ikke så god, fordi min klasselokale er meget lille ( ) Vi sidder som sild i konservesdåser, og det er varmt og det lugter i nogle af lokalerne. Især er der utilfreds omkring Pavillonen en tilstødende bygning, som indenfor de seneste år er blevet taget i brug til klasselokaler. Flere af deltagerne fra Turbo-dansk fortæller, at de får hovedpine af at være der, at der er koldt, og at der kommer træk fra vinduerne. En af DU2 kursisterne forklarer dog at de har fået lov til at flytte over i hovedbygningen: Vi har skrevet en til chefen om lokalerne. Vi var ovre i den anden bygning [pavillonen], men fik lov til at skifte til et andet lokale. Det var rigtig dårligt derovre. Øvrige tilbud Ud over ovenstående temaer, blev der på interviewene spurgt ind til om deltagerne var bekendte med og gjorde brug af Sprogcafeen et tilbud alle kursister har mulighed for at benytte sig af. Her kan man snakke og øve dansk med frivillige, som kommer hver mandag, tirsdag og onsdag. Ud over kursisterne fra Stærk fra Start og et par kursister fra hhv. Arbejdsmarkedsrettet dansk og DU3 var alle kursisterne bekendte med sprogcafeen. Flere af kursisterne har brugt sprogcafeen minimum én gang og vil gerne komme igen Jeg bruger sprogcafeen én gang om ugen. Det er godt for mig, siger en kursist fra DU3. En kursist fra DU1 er desuden glad for at de frivillige i Sprogcafeen er ældre borgere. Han siger: Det er rigtig godt at tale med gamle mennesker for at øve udtale. Dog er der flere kursister fra DU2 og DU3, som efterlyser unge frivillige til Sprogcafeen. En kursist fra DU2 forklarer hvorfor: Det vil være rigtig godt at tale mere med unge danskere, for her kan vi kun tale med gamle mennesker og lærerne som taler langsomt, så det er svært for os at forstå unge ude i samfundet. En anden kursist fra DU3 har samme holdning: Det er fint. De er gode, men de er også gamle. Det kunne være godt med nogle på vores egen alder. Ud over Sprogcafeen nævner en af kursisterne fra DU2 desuden CDI s fodboldhold, som et rigtig godt supplement til danskundervisningen. Holdet mødes én gang om ugen og har også mulighed for her at øve deres dansk. Afslutningsvis efterlyser en kursist fra DU2 en fast person på skolen, som kan hjælpe med at skaffe praktikpladser: Det ville være rigtig godt hvis vi havde en person her på skolen, som kunne hjælpe os med at finde praktikpladser, for det er vigtigt at komme ud og arbejde og tale med danskere på en arbejdsplads. Det er dér vi rigtigt lærer at tale dansk. En kursist fra DU1 er af samme opfattelse, og vil også gerne have hjælp til at skaffe praktikplads: Det er rigtig godt at komme i praktik, for der kan man øve sit dansk. Afrunding Som det blev nævnt indledningsvist, er det kun et udsnit af kursisterne på Center for Dansk og Integration, som har deltaget i interviewene. Alligevel skulle ovenstående resultater gerne være med til at tegne et nogenlunde billede af, hvordan kursister fra flere hold og moduler erfarer og oplever at være kursist på skolen. Fra dette første kapitel, som udgør den kvalitative del af rapporten, vil resten af rapporten være af mere kvantitativ karakter med fokus på danskuddannelserne i tal. 7 Side 181

193 2. Antal indskrevne kursister Som det fremgår af tabel 1, har der i perioden fra 2012 været en stigning over tid på antallet af indskrevne kursister på CDI. Der var således i 4. Kvartal 2014 indskrevet 573 kursister mod 458 året før en stigning på 25%. Der har dog været et dyk i antallet af indskrevne i 3. Kvartal 2014 især på Danskuddannelse 3. Mest markant er stigningen i antallet af indskrevne kursister fra 3. til 4. Kvartal 2014, hvor der er kommet 148 flere kursister til. Især er antallet af kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk steget markant fra 3. til 4. Kvartal 2014 fra 38 til 146 kursister. Dette skyldes opstart af studier på Erhvervsakademi Sjælland. Til gengæld er antallet af Turbo-dansk kursister faldet i 4. Kvartal Tabel 1: Antal indskrevne kursister fordelt på de ordinære danskuddannelser (DU1, DU2, DU3), Turbo-dansk, Arbejdsmarkedsrettet dansk og Stærk fra Start (SFS) per kvartal Antal. 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt I alt DU DU DU Turbo SFS Arbejdsmarkedsrettet dansk Af landstallene fra 2013 fremgår det, at i alt kursister var indskrevet på danskuddannelserne. CDI havde i samme år 602 kursister, svarende til 1,1 % af landstallet. I 2014 er det samlede antal indskrevne kursister på CDI steget til 764, i alt 27 % flere kursister end året før. Der har altså været en stigning på 161 i antallet af kursister fra 2013 til Henvisende kommuner Kursisterne fra CDI kommer fra mange kommuner. Udover de to aftalekommuner, Køge og Stevns, kom der i 2014 kursister fra 13 andre kommuner svarende til 21 % af kursistgrundlaget. Ser man på kursister på Turbo-hold alene, er det 51%, som kommer fra andre kommuner end Køge og Stevns. Her er det især Faxe og Vallensbæk kommune, der benytter dette tilbud, hvilke sandsynligvis hænger sammen med at et lignende tilbud ikke er til stede på de sprogcentre, som de pågældende kommuner normalt henviser til. Borgere, som ikke modtager offentlig forsørgelse, har ifølge lovgivningen ret til frit at vælge udbyder af dansk. Dette indebærer at størsteparten af kursisterne på landets sprogcentre og andre udbydere frit kan vælge, hvor de vil følge undervisningen. 8 Side 182

194 Tabel 2: Antal indskrevne kursister fordelt på henvisende kommuner Antal. Ordinære hold Turbo hold SFS Arbejdsmarketsrettet dansk I alt Køge Stevns Faxe Ishøj Vallensbæk Roskilde 2 2 København Greve Ballerup Gentofte 1 Solrød Gladsaxe 1 1 Lyngby Tårbæk 1 1 Ringsted 1 1 Ukendt Side 183

195 4. Henvisningsgrundlag 4 Den seneste sammensætning af kursistgrupper på CDI (1. til 4. Kvartal 2014) viser følgende udvikling i forsørgelsesgrundlag: Tabel 3: Kursister fordelt på henvisningskategori, 1. kvartal kvartal Antal. 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I1 - Integrationsloven med ydelser I2 - Integrationsloven uden ydelser I3 - Integrationsloven, EU K1 Kontanthjælp A -Forsikrede ledige D Danskuddannelsesloven ID - Arbejdsmarkedsrettet dansk Ø - Øvrige K2 -Loven om aktiv beskæftigelse 2 2 I alt Som det fremgår af tabel 3, er der især sket en stigning i antallet af kursister henvist efter I1. I 4. Kvartal 2014 var der 154 kursister henvist efter I1 mod 105 i 1. Kvartal en stigning på 47 %. Dette må tilskrives et øget antal flygtninge. Derimod er antallet af kursister henvist efter I3 faldet markant fra 219 personer i 1. Kvartal 2014 til 140 personer i 4. Kvartal. Dette kan skyldes at kursister, som normalt ville være i denne henvisningskategori, er henvist efter den nye henvisningskategori ID arbejdsmarkedsrettet dansk, som trådte i kraft 1. Januar Antallet af kursister på denne henvisningskategori (ID) er altså steget fra blot 16 kursister i 1. Kvartal 2014 til 140 kursister i 4. Kvartal Her er det igen de studerende på Erhvervsakademi Sjælland, der trækker voldsomt op. Deles kursistgruppen op i personer på offentlig forsørgelse og personer, der forsøger sig selv eller bliver forsørget af herboende borgere, er de selvforsørgende i svagt fald procentuelt fra 69 % i 1. Kvartal 2014 til 67 % i 4. Kvartal Henvisningskategorier ved henvisning til danskuddannelse for voksne udlændinge : Når en udlændinge henvises til danskuddannelse, har personen en af følgende henvisningskategorier: I1: Omfattet af integrationsprogram og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp, og som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram på højest tre år. Denne grupper består af udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindre end tre år som udgangspunkt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. I2: Omfattet af integrationsprogram og modtager ikke ydelse er kursister, som er henvist til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram, men som ikke modtager kontanthjælp. Denne gruppe består af udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mindre end tre år som udgangspunkt familiesammenførte til andre end flygtninge. I3: Omfattet af introduktionsforløb er kursister, som er henvist til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb. Denne gruppe består af udlændinge, der har fået opholdstilladelse i forbindelse med arbejde eller uddannelse typisk arbejdskraftindvandrer, EU-borgere, internationale studerende og au-pairs samt ægtefælleforsørgede. D: Henvist efter danskuddannelsesloven er kursister, som er henvist til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Denne gruppe består af grænsependlere og udlændinge, som har fået opholdstilladelse i forbindelse med arbejde eller uddannelse før 1. august ID: Arbejdsmarkedsrettet dansk A: Dagpengemodtagere er kursister, som modtager dagpenge, og som er henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K1: Kontanthjælpsmodtager og modtager ydelse er kursister, som modtager kontanthjælp og er henvist til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. K2: Modtager ikke ydelser er kursister, som hverken modtager kontanthjælp eller dagpenge og er henvist til danskuddannelsen som et led i et aktivt tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ø: Øvrige er kursister, som af forskellige årsager ikke kan registreres i en af de ovenstående henvisningskategorier. 10 Side 184

196 I graf 1 ses en sammenligning af kursistgruppen på CDI med landstallene for 1. Kvartal Her fremgår det, at andelen af kursister omfattet af integrationsloven med ydelser (I1) er markant større på CDI sammenlignet med landstallene for 1. Kvartal I alt 23% mod 14% på landsplan. Desuden er der markant færre personer på CDI, som er henvist efter danskuddannelsesloven (denne gruppe består af grænsependlere samt udlændinge, som har fået opholdstilladelse i forbindelse med uddannelse eller arbejde) i Køge end på landsplan. I alt 6% mod 14 % på landsplan. Graf 1: Kursister fordelt på henvisningskategori 1.kvartal 2014 på CDI sammenlignet med 1. kvartal 2014 på landsplan. Pct. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% I1 I2 I3 K1 A D ID Ø 1. kvt. 2014, CDI 1. kvt. 2014, Landsplan Bemærk at landstallene for henvisningskategorien ID ikke fremgår af grafen. Dette skyldes at det er et nyt tilbud, som først trådte i kraft 1.Januar Af graf 2 fremgår det, at der blandt kursister omfattet af et integrationsprogram, som modtager kontanthjælp (I1), var en overvægt af mænd i 2014, idet 66 % af denne gruppe bestod af mænd. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at Køge Kommune modtager mange mandlige syriske flygtninge. Blandt kursister, omfattet af et integrationsprogram, som ikke modtager kontanthjælp (I2), var der derimod en klar overvægt af kvinder i 2014, idet godt 71 % af kursisterne var kvinder. Også kursister i kategorien K2, som ikke modtager ydelser samt kursister i kategorien Ø- øvrige består udelukkende af kvinder. I det hele taget viser tallene i tabellen at kvinder udgør den største gruppe af kursister, som ikke modtager nogen form for ydelse, mens de mandlige kursister udgør størstedelen af gruppen, som modtager ydelser. Graf 2: Kursister fordelt på køn og henvisningskategori Antal og procent. 120% 100% % 60% 40% % 0% 0 0 I1 I2 I3 K1 A D ID Ø K2 I alt Kvinder Mænd 11 Side 185

197 5. Nationalitetsfordeling Der er i 1. Kvartal 2014 indskrevet kursister fra 56 forskellige nationer på CDI. En sammenligning med landstallene fra 1. Kvartal 2014 viser væsentlige forskelle i kursistsammensætningen (graf 3). Der er således næsten dobbelt så mange polakker forholdsmæssigt på CDI, mens grupperne fra Afghanistan, Syrien, Slovakiet, Thailand og Tyrkiet ikke er blandt de 10 største nationaliteter på landsplan. At disse lande ikke fremgår i graf 3 på landsplan, er dog ikke ensbetydende med at de ikke er repræsenteret på landsplan, men blot at de ikke udgør top 10. Det har ikke været muligt at fremskaffe landstallene for disse nationaliteter. Graf 3: De 10 største nationaliteter 1. kvartal 2014 på CDI sammenlignet med landstallene for 1. kvartal Procent CDI Landstal Ser man på nationalitetsfordelingen i 1. kvartal 2014 sammenlignet med 4. kvartal 2014 fremgår det med al tydelighed, at kursist-sammensætningen har ændret sig markant. Hvor der i 1. kvartal 2014 var indskrevet kursister fra 56 forskellige nationer, var der i 4. kvartal indskrevet kursister fra 65 forskellige nationer. Graf 4 illustrer udviklingen i nationalitetsfordeling fra 1. til 4. kvartal 2014 dog er alle nationaliteter ikke medtaget, men kun dem, som udgør størstedelen af kursistgrundlaget på CDI. Her er kolonnerne delt op i to: De første fire kolonner viser EU-borgere fra de 4 EU lande der er stærkest repræsenteret på CDI. De næste 4 kolonner viser nationalitetsfordelingen blandt kursister fra asyllande hvor Syrien, Afghanistan, Iran, Eritrea og Somalia udgør størstedelen. Den største gruppe i hvert kvartal i 2014 er polakker. Ligeledes udgør gruppen af bulgarere og rumænere en stor del af kursistsammensætningen. Andelen af kursister fra Slovakiet er steget markant fra 4 kursister i 2. Og 3. kvartal 2014 til 30 kursister i 4. kvartal Ser man på kursister fra asyllande, er især antallet af syrere steget markant med 138 % fra 26 i 1. kvartal 2014 til 62 i 4. kvartal Også antallet af kursister fra Eritrea er steget fra 13 i 1. kvartal 2014 til 27 i 4. kvartal Derimod ligger antallet af kursister fra Afghanistan, Iran og Somalia nogenlunde stabilt gennem alle 4 kvartaler. Ud over nationalitetsfordelingen, som er illustreret i graf 4, udgør en del af antallet af kursister også folk fra Thailand, Tyrkiet og Filippinerne. Disse er dog ikke medtaget i grafen, da antallet af disse ligger stabilt på kursister per kvartal. Samlet set er det altså stadig EU-borgere, som udgør den største andel af kursister på CDI, hvilket generelt er det samme mønster som på landets øvrige sprogskoler. 12 Side 186

198 Graf 4: Nationalitetsfordeling på CDI, Kvartal Antal kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt Gennemførsel En analyse af det timetal en kursist anvender til at gennemføre et modul, viser en tendens til, at der på både DU1, DU2 og DU3 i gennemsnit bliver anvendt færre timer ift. til CDI s normtal. CDI s Normtal: DU1 = 306 lektioner DU2 = 255 lektioner DU3 = 255 lektioner Tabel 4: Gennemsnitlig gennemførselsstid på DU1, DU2 og DU3, DU1 i alt: 300 DU2 i alt: 226 DU3 i alt: 230 DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul DU3 modul DU1 modul DU2 modul Tabellen viser at der på DU1 i gennemsnit bliver anvendt færre timer end normtallet på CDI. Både på DU1 modul 1, 2, 5 og 6 bliver der anvendt færre timer end normtallet på CDI. Dog ligger gennemførselstiden for kursisterne på DU1 modul 3 på 406 timer, altså 100 timer mere end normtallet på 306. Også på DU1 modul 4 bliver der anvendt flere timer end normtallet med en gennemsnitlig gennemførselstid på 390. På DU2 bliver der også i gennemsnit anvendt færre timer end normtallet. Dette gør sig især gældende på DU2 modul 6, hvor der i gennemsnit kun bliver anvendt 183 timer og dermed 72 timer mindre end normtallet på 255. DU2 modul 4 ligger derimod 34 timer over normtallet på 255, idet gennemsnittet her er på 289 timer. På DU 3 er gennemførselstiden på modul 1 iøjefaldende. Her er der i gennemsnit kun anvendt 170 timer 85 timer mindre end normtallet på 255. Til gengæld er gennemførselstiden på DU3 modul 4 på 347 timer og dermed 92 timer mere end normtallet. Centerets ledelse oplyser at CDI har til hensigt at regulere normtiden i forbindelse med at konfrontationstimerne mindskes fra 18 timer til 14 timer per uge i Side 187

199 7. Fremmøde på danskuddannelserne Der blev i 2013 fastsat et resultatmål i forhold til forbedring af fremmødet på alle danskuddannelser på CDI. Det fastsatte mål var, at fremmødet ved udgangen af 2. kvartal 2014 skulle være på minimum: DU1: 80 % DU2: 75 % DU3: 78 % Som det ses i tabel 5, så lever fremmødeprocenten på både DU1,2 og 3 i 2. kvartal 2014 endnu ikke helt op til resultatmålene. På DU1 er der dog sket en stigning fra 73% i 1. kvartal 2014 til 78 % i 2. kvartal For både DU2 og DU3 går det derimod i den forkerte retning i 2. kvartal i forhold til kvartalet før. Ser man imidlertid på fremmødeprocenten i 4. kvartal 2014 går det fremad for både DU2 og DU3, som når resultatmålene. Fremmødet på DU1 er dog faldet til 75 i 4. kvartal Tabel 5: Fremmødeprocent på danskuddannelserne per kvartal Procent. 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt DU DU DU Arbejdsmarkedsrettet dansk Introdansk kvt kvt kvt kvt kvt Total kvt Med henblik på at forbedre kursisternes fremmøde, er der blevet sat mere fokus på dialogen med jobcentrenes sagsbehandlere. Men selvom trenden er svagt stigende må vi erkende, at det kræver noget for at komme op på måltallene. Sammenligner man fremmødeprocenten for kursister fra hhv. Køge og Stevns, er der ikke markant forskel i fremmødet. Dette til trods for, at kursister fra Stevns Kommune har længere til skole end kursister fra Køge se tabel 6. Afstanden fra CDI lader altså dermed ikke til at have noget at sige i forhold til fremmødet. Tværtimod er fremmødeprocenten for kursister på DU1, DU2 og DU3 fra Stevns overvejende højere sammenlignet med fremmødeprocenten for kursister på DU1, DU2 og DU3 fra Køge. Til gengæld er fremmødeprocenten for kursister på arbejdsmarkedsrettet dansk fra Køge højere end for kursister fra Stevns. Tabel 6: Fremmødeprocent på danskuddannelserne per kvartal 2014 fordelt på henvisende kommuner Køge og Stevns. Procent. 1. kvt kvt kvt kvt DU1 Køge DU1 Stevns DU2 Køge DU2 Stevns DU3 Køge DU3 Stevns Arbejdsmarkedsrettet dansk Køge Arbejdsmarkedsrettet dansk Stevns Side 188

200 Sammenligner man imidlertid fremmødeprocenten fra 2013 på CDI med landstallene fra 2013 er fremmødet på CDI højere end på landsplan. For eksempel har kursister i det treårige integrationsprogram, der typisk dækker flygtninge og familiesammenførte et årligt fremmøde på 74 procent på CDI mod 73 procent på landsplan. Blandt kursister udenfor integrationsprogrammet, der får dagpenge eller kontanthjælp, og som betingelse for at modtage offentlige ydelser skal følge danskundervisningen, er fremmødet på CDI 69 procent mod procent på landsplan. Kursister, som har job eller er under uddannelse, er fremmødende 65 procent af tiden på CDI sammenlignet med landstallet på 61 procent. 5 Både på CDI og på landsplan er der altså en tendens til, at kursister i integrationsprogrammet har den største fremmøde-procent, hvorimod kursister i job eller uddannelse har den laveste fremmøde-procent. 8. Karaktergennemsnit Som det fremgår af tabel 7, har karaktergennemsnittet for kursister på CDI været meget svingende de sidste 3 år: Tabel 7: Karaktergennemsnit for ikke-selvstuderende fordelt på danskuddannelser og prøveterminer på CDI sammenlignet med landstallene. De grønne felter indikerer at gennemsnittet på CDI ligger over gennemsnittet på landsplan og de røde felter viser at gennemsnittet på CDI ligger under gennemsnitt et på landsplan. 1. prøvetermin prøvetermin prøvetermin prøvetermin prøvetermin prøvetermin 2014 DU1, CDI 8,6 8,2 6,7 6,5 6,7 4,3 DU1, Landsplan 6.5 7, ,6 DU2, CDI 5,8 8,2 6,5 8,6 5 5,6 DU2, Landsplan 6, ,5 DU3, CDI 4,5 8,1 5,6 5,2 5,9 8,2 DU3, Landsplan 6,9 6, ,1 Gennemsnittet beregnes ud fra karaktererne for de forskellige mundtlige og skriftlige prøver, dog tæller karakteren for den mundtlige prøve dobbelt. På DU1 var karaktergennemsnittet i 1. og 2. prøvetermin 2012 samt 1. prøvetermin 2013 og 2014 væsentligt højere end gennemsnittet på landsplan. Dog er det faldet fra 6,7 i 1. prøvetermin i 2014 til 4,3 i 2. prøvetermin 2014 (landstallene for 2. prøvetermin 2014 er endnu ikke opgjort, hvorfor det ikke har været muligt at sammenligne med disse). På DU2 har gennemsnittet på CDI været overvejende lavere end på landsplan perioden , men med små opsving i 2. prøvetermin 2012 og I 2. prøvetermin 2014 er gennemsnittet på DU3 på 8,2 og dermed væsentligt højere end tidligere. Én af årsagerne til dette er, at CDI har fokus på at få kursisterne hele vejen igennem danskuddannelsen og bestå danskeksamen, som vil give dem yderligere muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet efterfølgende. Tal fra det Nationale Integrationsbarometer viser at andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 3 år fra påbegyndelse af danskuddannelsen i 2013 var 72 procent for Køge Kommune. Landstallet for samme år er 57 procent. Dette viser at Køge kommune ligger rigtig flot med 15 procent point over landstallet. 6 Også Stevns Kommune ligger langt over landstallet med 82 procent. 5 Kilde: Ankestyrelsen. 6 Link til Det Nationale Integrationsbarometeret: 15 Side 189

201 9. Anbefalinger 1. Det kan konstateres at karaktergennemsnittet på DU 3 er væsentlige lavere end på landsplan generelt. Det anbefales CDI s ledelse, at der rettes fokus på DU3 karaktergennemsnit de kommende år. 2. Det anbefales at tilrettelægge et differentieret normtal for de enkelte danskuddannelsesmoduler fra de historiske gennemsnits-undersøgelser, som har været foretaget gennem årene. CDI s ledelse bør derfor i samarbejde med de to kommuner Køge og Stevns gennemgå udviklingen fra 2012 til 2014 med henblik på at fastlægge nye normtal. Det anbefales i øvrigt at de nye normtal tilpasses de enkelte moduler, da der er stor forskel på, hvor lang tid det tager at gennemføre de forskellige moduler. Denne regulering skal også ses som et styringsredskab til lærerne på CDI. 3. Det anbefales CDI s ledelse at holde skarpt øje med effekterne af at nedsætte undervisningstiden fra 18 til 14 timer om ugen. Blandt andet bør der sættes fokus på, om nedsættelse af undervisningstid kan have konsekvenser i forhold til fremmødet, jf. interview med kursistgrupperne. 4. Som det fremgår af fokusgruppe-interviewene, er der forskel på, hvem man som kursist kan lide som underviser. Det ses derfor som en positiv faktor, at have forskellige profiler i lærergruppen. Dog fremgår det også af interviewene at en kursist har følt sig talt ned til af sin lærer. CDI s ledelse bør vurdere omfanget af utilfredshed blandt kursisterne og tage de fornødne skridt i forhold til berettigede kursistklager. 5. Flere kursister i fokusgruppe-interviewene kommer jævnligt - eller har et ønske om at komme i Sprogcafeen, hvor de har mulighed for at øve dansk med frivillige pensionister. Der er dog et ønske blandt mange af kursisterne om at møde yngre frivillige, så de får mulighed for at øve det sprog, som bliver talt blandt den yngre del af befolkningen. Det anbefales derfor, at man forsøger at supplere frivillig-gruppen i Sprogcafeen med unge frivillige. 6. Det anbefales desuden at man fra CDI s side bør undersøge mulighederne for at få en praktik-ansvarlig ud på skolen, som kan bistå kursisterne i at finde praktikpladser. Der kan evt. arbejdes på en fællesløsning samarbejdskommunerne imellem. 7. På baggrund af resultaterne fra fokus-gruppe interviewene kan det konkluderes, at flere af kursisterne fandt det problematisk, at man som ny kursist skal starte midt inde i et forløb. Der er forståelse for, at det er et strukturelt problem, som ikke umiddelbart kan løses, men det anbefales at sikre, at nye kursister forstår, hvorfor de kan risikere at komme ind midt i et forløb. 8. Desuden anbefales det at der bliver sat fokus på de fysiske rammer på CDI i forbindelse med overvejelserne om at flytte til Campus især bør man overveje om der skal investeres i nyt inventar særligt nye stole i klasselokalerne. 16 Side 190

202 38. Overførsel af Mer-/mindreforbrug - Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Direktionen indstiller til Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at overførselssagen for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget vedr. regnskab 2014 drøftes og godkendes, herunder at 1. Der overføres mindreudgifter på netto 0,4 mio. kr. på service 2. Der overføres mindreudgifter på netto 4,3 mio. kr. på indkomstoverførsler 3. Der overføres 0 kr. på andet Baggrund og vurdering På Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalgets område indstiller direktionen overførsler på service på i alt 0,4 mio. kr. Derudover indstilles der overførsler på 4,3 mio. kr. til indkomstoverførsler og 0 kr. til andet. Jf. Kasse- Regnskabsregulativets bilag 2 er der i Køge Kommune overførselsadgang for uforbrugte budgetrammer mellem årene. For rammestyrede områder er der en automatisk overførsel af mindreforbrug på 3 % af det korrigerede bruttobudget. Er der mindreforbrug på over 3 % af bruttobudgettet er der mulighed for at ansøge om at få det yderligere mindreforbrug overført. Der er automatisk overførsel af merforbrug på 2 % af det korrigerede bruttobudget. Merforbrug herudover overføres også, men skal begrundes skriftligt. For ikke rammestyrede områder er der som udgangspunkt ikke overførselsadgang. Der er fem principper, som kan begrunde overførsel på de ikke rammestyrede områder. 1. Forpligtelser Køge Kommune har indgået i budgetåret, enten som Byrådsbeslutning eller aftalebestemt, som skal overholdes. 2. Overførsler der vedrører puljer, der er givet fra stat, region eller til andre specifikke formål. 3. Områder der er underlagt Lov om almene boliger eller Lejeloven. 4. Tilskud til busdrift. 5. Aktivitetsbestemt medfinansiering. Følgende principper er brugt for vurdering af overførslerne fra Alle rammestyrede områders mindreforbrug på service på maksimalt 3 % indstilles overført. 2. Alt merforbrug på rammestyrede områder indstilles overført. 3. Ikke rammestyrede områder som kan begrundes med de fem ovenstående principper anbefales overført, jf. dog punkt Mindreforbrug på andet overføres ikke. Serviceområdet Af et samlet mindreforbrug på service området på 0,7 mio. kr. indstiller direktionen overførsler for 0,4 mio. kr. Af det indstillede beløb er 0,4 mio. kr. automatiske overførsler. Indkomstoverførsler Af et samlet mindreforbrug på området for indkomstoverførsler på 8,3 mio. kr. indstiller direktionen overførsler for 4,3 mio. kr. Af det indstillede beløb er 0,1 mio. kr. automatiske overførsler. Andet Af et samlet mindreforbrug på området forsikrede ledige på 0,4 mio. kr. indstiller Side 191

203 direktionen 0 kr. overført. Økonomi Se ovenfor. Bilag Bilag EAU.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Til : :30 Arbejdsmarkedsudvalget behandling Sagsnr Beslutning Tiltrådt. Side 192

204 38 BILAG EAU.PDF

205 Bilag 1: Overførsler Automatisk overførsel Begrundet overførsel Overføres i alt Kassen Begrundelser Center for dansk og integration Ikke Rammestyrede Ikke rammestyrede områder Indkomstoverførsler Rammestyrede Køge Vandrehjem Der er bestilt et fyr til kr. som ikke kunne indstalleres før uge 4 i Midlerne skal bruges til finansiering af denne. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Service Rammestyrede Ungdommens uddannelsesvejledning Projekt center Køge Center for Dansk og Integration Ikke rammestyrede Ikke rammestyrede områder Beskæftigelsesordninger Puljemidler afsat over en 4 årig periode 0 Andet Forsikrede ledige Side 193

206 39. Orientering om refusionsomlægning Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservive indstiller til, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om refusionsomlægningen til efterretning. Baggrund og vurdering Den 2. februar 2015 indgik partierne bag beskæftigelsesrformen aftale om en reform af refussionssystemet på beskæftigelsesområdet og lovforslaget er efterfølgende sendt i høring med høringsfrist den 2. marts Overordnet set indebærer omlægningen, at en en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Argumentet for omlægningen er, at den sikrer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forbygge langvarig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal dermed understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledig den indsats, der hjælper den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den højeste refusionsprocent. Aftalen som forventes, at træde i kraft fra januar 2016 indebærer, at refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge og 20 pct. fra efter uger 52 (se vedhæftede bilag) refusionstælleren nulstilles efter sammenlagt et års selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse den. 1. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til deres anciennitet i systemet fra 1. juli Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelse af aftale om forlig om en ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revisitering der etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte fortsat oprettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016 For at refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne, er der ligeledes politisk enighed om at refusionsomlægningen skal ses i sammenhæng med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som indebærer følgende: for det første gennemføres med virkning fra 1. januar 2016 en initial tilpasning af udligningssystemet med et øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til gavn for ydrekommunerne for det andet etableres en midlertidig kompensationsordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. i 2017 samt et loft som yderligere begrænser de absolutte tab og gevinster til 10 mio. kr og 20 mio. kr. i 2017 for det tredje igangsættes et arbejde i finansieringsudvalget med henblik på en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som vil kunne træde i kraft pr. 1. januar Side 194

207 Økonomi Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke overblik over hvad refusionsomlægningen vil komme til at betyde for Køge kommune, men det forventes, at KL i løbet af marts vil sende kommunefordelt materiale ud, der kan bidrage til at indplacere ydelsesmodatgerne på det rigtige refusionstrin, således at de direkte konsekvenserne af refusionsomlægningen kan beregnes. I forbindelse med omlægningen af refusionssystemet er det forslået i lovforslaget, at der etableres en fælles og obligatorisk it-løsning for alle kommuner og udbetaling Danmark således, at der er én opgørelsesmetode og én tællemetode for varighed af perioden på offentlig forsørgelse. Det er imidlertid ikke muligt, at have den fælles itløsning klar til den 4. januar 2016 hvor refusionsomlægningen forventes at træde i kraft, hvorfor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i overgangsperioden vil levere det nødvendige datagrundlag til understøtning af refusionssystemet fra den 4. januar Bilag Refusionsomlægning_KL_oversigt.pdf Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning Orienteringen taget til efterretning. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget var enige om, at der efter sommerferien tages en drøftelse af pejlemærker for indsatsen i relation til refusionsomlægningen. Side 195

208 39 REFUSIONSOMLÆGNING_KL_OVERSIGT.PDF

209 Side 196

210 40. Opfølgning på måltal på arbejdsmarkedsområdet - marts 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller til Errhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget, at opfølgningen på måltal på arbejdsmarkedsområdet drøftes. Baggrund og vurdering For at følge udviklingen i antallet af ydelsesmodtagere på arbejdsmarkedsområdet, udarbejdes hver måned en oversigt, der viser det faktiske antal ydelsesmodtagere sammenholdt med det forventede antal i budgettet. Seneste oversigt fra 2. marts 2015 sammenligner de faktiske tal med forventningerne ved 4. økonomisk redegørelse 2014, derudover viser oversigten også forventningerne til budget 2015 ved 1. økonomisk redegørelse Data i jobindsats.dk vedr. fleksjob, kontanthjælp omfattet af integrationloven og a- dagpenge er endnu ikke opdateret med tal for december 2014, mens nyeste data for de øvrige ydelser er fra december Vedhæftede oversigt viser, at det faktiske antal a-dagpengemodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere og modtagere af den særlige uddannelsesydelse under ét i gennemsnit for 2014 var helårspersoner, hvilket er lavere end forventet ved 4. økonomisk redegørelse 2014, men højere end forventet ved 1. økonomisk redegørelse for Tilsvarende viser oversigten at det faktiske antal sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb under ét i gennemsnit for 2014 var 609 helårspersoner, hvilket er lavere end forventet ved 4. økonomisk redegørelse 2014 og 1. økonomisk redegørelse Bilag Oversigt over kommunale forsørgelsesydelser marts 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning Drøftet. Side 197

211 40 OVERSIGT OVER KOMMUNALE FORSØRGELSESYDELSER MARTS 2015.DOCX

212 Oversigt over kommunale forsørgelsesydelser 2. marts 2015 Budget 1. ØR 2015 (håp) Budget 4. ØR 2014 (håp) Helårspersoner Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. GNS A-dagpenge Aktive Passive Særlig udd. Ydelse* Arbejdsmarkedsydelse* Kontanthjælp* Aktive Passive Kontanthjælp omfattet af Integrationsloven Uddannelseshjælp Aktive Passive Revalidering Sygedagpenge uger uger uger Over 52 uger Ressourceforløb Jobafklaringsforløb Ledighedsydelse uden refusion Fleksjob ny ordning gl. ordning Seniorjob Førtidspension Side 198

213 41. Udvikling i ledigheden - januar 2015 Indstilling Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice indstiller, at Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter ledighedstallene for januar Baggrund og vurdering De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, der belv offentliggjort den 2. marts 2015, viser, at der i januar 2015 i alt var bruttoledige (ledige og ledige i aktivering) i Køge Kommune. Dermed er antallet af ledige i Køge Kommune det seneste år faldet med 4,5 pct. svarende til, at 5,4 pct. af arbejdsstyrken i januar 2015 var ledige. Således var ledigheden i januar fortsat lidt højere end ledigheden for hele landet, hvor 5,2 pct. af arbejdsstyrken var ledige. Nedenstående tabel viser udviklingen i den samlede ledighed for det seneste år, målt som ledige i procent af arbejdsstyrken. Jan. 14 Feb. 14 Mar. 14 Apr. 14 Maj 14 Jun. 14 Jul. 14 Aug. 14 Sep. 14 Okt. 14 Nov. 14 Dec. 14 Køge 5,6 5,7 5,5 5,2 5,0 5,0 4,7 4,6 4,7 4,8 5,0 5,0 5,4 DK 5,7 5,7 5,5 5,0 4,8 4,5 5,4 4,4 4,6 4,6 4,7 4,8 5,2 Jan. 15 Vedhæftede bilag viser udviklingen i ledigheden siden januar 2013 sammenlignet med Fakse, Næstved og hele lande, samt udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige og for udvalgte a-kasser. Bilag Ledighedsudvikling - januar 2015.docx Forventet beslutningsproces Udvalg Planlagt mødedato Beh. mødedato Kategori Indstillingstype Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget : :30 Sagsnr Beslutning Drøftet. Side 199

214 41 LEDIGHEDSUDVIKLING - JANUAR 2015.DOCX

215 Ledighedsudvikling januar 2013 til januar 2015 Køge klyngen hele landet 7,5 Ledige i pct. af arbejdsstyrken Køge - Næstved - Faxe - hele landet 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Hele landet Køge Faxe Næstved Antal ledige på a-dagpenge og kontanthjælp Køge A-dagpeng Kontanthjælp (jobparate og åbenlyst udannelsesparate) Side 200

216 7,5 Ledige i pct. af samtlige forsikrede Køge - Næstved - Faxe - hele landet 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 Hele landet Køge Faxe Næstved 14 Bruttoledighedsprocent fordelt på udvalgte A-kasser Køge FOA 3F FTF-A HK METAL Krifa/Fagligt hus Antal ledige fordelt på udvalgte A-kasser Køge FOA 3F FTA-A HK METAL Krifa/Fagligt hus Side 201