Metaanalyser som grundlag for evidensbaseret misbrugsbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metaanalyser som grundlag for evidensbaseret misbrugsbehandling"

Transkript

1 MORTEN HESSE Metaanalyser som grundlag for evidensbaseret misbrugsbehandling En diskussion af fem metaanalyser af behandlingseffekter Indledning Metaanalyser er opgørelser, hvori forskellige undersøgelsers resultater lægges sammen, med det formål at øge datamængden og dermed øge sikkerheden for validiteten af en bestemt konklusion. Ideelt set kan man se metaanalysen som et forsøg på i praksis at tage konsekvensen af idealet om, at videnskabelige studier skal være replicerbare. I metaanalysen forsøger man at kontrollere, om replikationerne har vist, at konklusioner fra tidlige lovende studier om en bestemt sammenhæng var holdbare. I denne artikel gennemgås en række nyere metaanalyser med det formål at identificere faktorer, der bidrager til at øge eller mindske værdien af metaanalyser. En serie af metaanalyser udkommer i denne tid med fokus på afhængighed af rusmidler. Wilson gennemgik for et par år siden litteraturen og præsenterede metodologiske styrker og svagheder i en række metaanalyser (2000). Wilson fremhævede blandt andet nogle meget vigtige aspekter af de statistiske metoder i metaanalyser, herunder valg af regressionsanalytisk metode, analyse af varians og så videre. Siden Wilsons gennemgang er nye metaanalyser af effekter af misbrugsbehandling blandt andet blevet præsenteret af Prendergast og kolleger (2002), SBU-rapporten (2001), Griffith og kolleger (2000) og Irvin og kolleger (1999). Endvidere har Pearson og Lipton præsenteret en metaanalyse af behandling i forbindelse med straf (1999). Metaanalyser kan bidrage til at identificere dokumenteret effektive behandlinger, og de kan i den sidste ende bidrage til, at behandlingen som sådan bliver evidensbaseret. Cochrane Collaboration, et internationalt netværk, der arbejder for indførelse af evidensbaseret medicin, anvender metaanalyser som standard for reviews over behandlinger med følgende begrundelse: Systematic reviews [her: metaanalyser, M.H.] establish where the effects of healthcare are consistent and research Denne artikel er en del af forskningsaktiviteterne ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Jeg takker forskningsassistent Helle Balsby for nyttige kommentarer til manuskriptet. 364 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

2 results can be applied across populations, settings, and differences in treatment (e.g. dose); and where effects may vary significantly. The use of explicit, systematic methods in reviews limits bias (systematic errors) and reduces chance effects, thus providing more reliable results upon which to draw conclusions and make decisions. (Clarke & Oxman 2002, sektion 1). Den enkelte undersøgelse kan altså give en foreløbig støtte til en bestemt konklusion, men med metaanalyser inddrages replikationsstudier, sådan at man får et samlet overblik over den eksisterende litteratur i forhold til et bestemt spørgsmål. Cochrane Collaboration anbefaler en meget systematisk og forholdsvis snæver definition af spørgsmålet for undersøgelsen. As with any research, the first and most important decision in preparing a review is to determine its focus. This is best done by asking clearly framed questions. Such questions are essential for determining the structure of a review. Specifically, they will guide much of the review process including strategies for locating and selecting studies or data, for critically appraising their relevance and validity, and for analysing variation among their results. (Clarke & Oxman 2002, afsnit 4.1). Laver man en metaanalyse med visse systematiske forskelle i undersøgelsernes design eller målgrupper, har man nogle statistiske redskaber til at analysere eventuelle modstridende resultater, som ikke umiddelbart er tilgængelige ved et narrativt review, hvor litteraturen læses igennem. Der findes veldokumenterede og vidt udbredte metoder til at udføre statistiske kontroller, der tager udgangspunkt i en vægtning af den enkelte undersøgelse ud fra usikkerheden i undersøgelsen, og man kan lave beregninger, som eksempelvis den såkaldte Q-statistik, der undersøger, om de enkelte undersøgelser varierer mere i effekt, end man ville forvente at finde, hvis de var tilfældige udpluk af den samme undersøgelse. Endvidere kan man statistisk inddrage sådanne faktorer som for eksempel kvalitetskontrol og diagnostisk fremgangsmåde i en regressionsanalyse med henblik på at finde de vægtede sammenhænge mellem metodologiske variable og effekten af behandlingen. En stor trussel mod kvaliteten af metaanalyser, kendt under navnet garbage-in, garbageout, handler om, at metaanalyser aldrig bliver bedre end de enkeltundersøgelser, som de består af. Hvis man analyserer effektstørrelsen på en stor mængde godt og dårligt gennemførte undersøgelser, så risikerer man at få en stor, dårlig analyse. Den eneste rimelige måde at håndtere dette på er at lave en relevant kvalitetskontrol af undersøgelserne, inden man gennemfører metaanalysen. Herved kan man ekskludere ubrugelige eller dårligt udførte undersøgelser på forhånd, og derved undgår man at komme frem til de forkerte konklusioner. Typisk vil en sådan kvalitetskontrol blive udført ved, at uafhængige ratere gennemlæser de samme artikler og giver artiklerne point ud fra sammenlignelige kriterier. Et eksempel på sådanne kriterier findes i SBU-rapporten (2001, Appendix). Endnu en trussel mod kvaliteten af metaanalyser er bias. Mest omtalt er publikationsbias eller skrivebordsskuffefænomenet, hvor negative resultater bliver liggende i skrivebordsskuffen, mens positive resultater bliver publiceret. Men denne bias kan også tage form af citationsbias, hvor flere databaser, artikler og bøger refererer til den positive undersøgelse, der derfor bliver citeret flere steder og dermed bliver lettere at identificere for den arbejdsgruppe, der laver metaanalysen. Endvidere er der rapporteringsbias, hvor man risikerer at kun data, der er interessante, altså statistisk signifikante, rapporteres i artiklen (Clarke & Oxman 2002, sektion ). Bias kan undersøges med visse statistiske metoder, blandt andet funnel plot eller skorstensgrafen, hvor man undersøger, om der er tendens til, at de mindste og mest usikre undersøgelser viser de højeste effekter, mens de NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 365

3 største og mest sikre undersøgelser viser de mindste effekter. En anden metode er at beregne antallet af negative undersøgelser, der kunne dukke op af skrivebordsskufferne og vælte konklusionen på metaanalysen. Denne metode kaldes the failsafe N. Men før man kan vælge eller have nytte af en statistisk metode, er det her afgørende at forstå, hvad bias er. Bias er altså alle de faktorer, der kunne forvrænge det billede, som i den sidste ende kommer ud af metaanalysen. Dette er en gennemgang af fem forskellige nyere metaanalyser af psykosocial behandling for misbrug, som hver for sig repræsenterer metodiske tilgange til metaanalysen. De adskiller sig især ved at have taget udgangspunkt i forskellige forskningsspørgsmål, men har dog det til fælles, at de blandt andet søger at lave en syntese af litteraturen ud fra et bestemt spørgsmål. Derved adskiller de sig fra mere analytiske reviews, der eksempelvis forsøger at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer bidrager til X. Et eksempel på de mere analytiske reviews er Brewer og kollegers metaanalyse af faktorer, der forudsiger fortsat misbrug ved opiatmisbrug (1998). Til forskel fra Wilsons gennemgang fokuseres her mere på de spørgsmål, som metaanalyserne synes at kunne belyse, frem for på de statistiske metoder i analysen. De statistiske metoder vil kun blive berørt i den udstrækning, hvor de direkte har betydning for vurderingen af metaanalysernes evne til at producere klinisk og forskningsmæssigt betydningsfulde konklusioner. Reviewet tager udgangspunkt i to sider af metaanalysens mange mulige formål: Den kliniske relevans af den type af fund, som kan gøres igennem de pågældende metaanalyser. Altså: hvilke implikationer har den pågældende metaanalyse for kliniske beslutninger, herunder beslutninger på institutionsniveau, eller med hensyn til tilrettelæggelsen af behandlingssystemer. Den teoretiske relevans af den type af fund, som gøres igennem disse metaanalyser. Det vil sige: på hvilken måde kan metaanalyser bidrage til at falsificere hypoteser, som følger af specifikke videnskabelige teorier, eller til at nye hypoteser kan rejses, eller til at nye teoretiske modeller lader sig formulere i lyset af metaanalysernes resultater. Metode Prendergast et al Prendergast og kollegers metaanalyse er en gennemgang af alle de evalueringer, kliniske undersøgelser og kvasieksperimentelle studier, som forskergruppen har kunnet identificere, og som er foretaget imellem 1965 og 1996 i USA eller Canada. Studierne skulle være sammenligninger af behandling med ingen behandling eller en eller anden form for opmærksomhedsplacebo. Analysen er særdeles grundig på den statistiske side med en omfattende scoringsnøgle til kodning af undersøgelser tilgængelig fra udgiverens hjemmeside. Desuden er der en grundigt beskrevet fremgangsmåde for udregning af effektstørrelser, vægtning, scoring af metodologiske variable, populationsbeskrivelser og den regressionsanalyse, der skal besvare undersøgelsens spørgsmål. Wilson nævner da også den tidligere metaanalyse fra denne gruppe som en af de stærkeste og mest vel gennemførte på misbrugsområdet i sit review (2000). Endvidere forsøger gruppen gennem statistiske kontroller at undersøge publikationsbias. Der er tale om kontroller, der måske, som jeg skal komme ind på nedenfor, ikke kan besvare spørgsmålet i dette tilfælde. Endelig er der gjort meget for at opspore eventuelle skjulte undersøgelser. De metodologiske variable, der søges taget højde for, ligger i forlængelse af den eksiste- 366 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

4 rende litteratur på det psykosociale område. Så vidt undersøgelsens stærke sider. Det lykkedes for gruppen at identificere 78 undersøgelser af forskellig kvalitet. Prendergast og kolleger stiller det altomfattende spørgsmål, om behandling virker. De konkluderer, at svaret er ja. At behandling virker vil sige: With these caveats in mind, the findings from this meta-analysis indicate that drug abuse treatment, as it is practiced in the United States, is effective in reducing drug use and crime. Overall, people with drug abuse problems are better off being in treatment than not. (2002). Men ligger denne konklusion inden for, hvad Prendergast og kolleger kan konkludere med deres data i hånden? Ja og nej. Analysen lider af mangler, der gør konklusionen tvivlsom. Disse mangler kommer til udtryk på forskellige måder i rapporten. Den største og alvorligste mangel er det totale fravær af en definition af behandling. Det er på sin vis en logisk følge af, at undersøgelsens spørgsmål er, om behandling virker. Det underliggende begreb er så bredt, at det bliver umuligt at tænke sig egentlige operationaliseringer. Den manglende definition af behandling gør sammentællingen ganske svær at forstå, endsige at sætte den i relation til en klinisk eller en politisk virkelighed. For nu at bruge en aldeles uvidenskabelig metode kan vi opgøre de første fem behandlinger i litteraturlisten i den rækkefølge, hvori de optræder (de fem der udmærker sig ved at have en første forfatter, hvis efternavn starter med bogstavet A): kortvarig metadonafgiftning, psykoterapi ved siden af metadonbehandling, akupunktur for kokainafhængighed og adfærdsterapi. Længere nede finder vi urinprøvekontrol, softball, døgnbehandling, contingency management, strukturel familieterapi, transcendental meditation og så videre. Sammenlægger vi effekten af disse, hvilke konklusioner kan en positiv og signifikant effektstørrelse så give os om behandling af afhængighed af rusmidler? At vi kan gøre fuldstændig hvad vi vil, bare vi gør noget? Det er jo drontens berømte kendelse fra Alice in Wonderland, at alle har vundet, og alle skal have præmier (Luborsky et al. 2002). Og det er det, dronten siger, efter at alle har løbet rundt imellem hinanden i en stor forvirring (Carrol, 2000). Men der var altså også undersøgelser, der viste effektstørrelser på 0 eller lavere, hvor den behandlede gruppe altså klarede sig dårligere end den ikke-behandlede. De skal vel ikke have præmier? Denne mangfoldighed af behandlingsformer svækker mange af konklusionerne (jf Beutler, 2002). Problemet er, at den uafhængige variabel ikke engang er minimalt defineret. Det underliggende begreb, behandling, er alt for heterogent. Gruppen har truffet det valg at prioritere sammenligninger med minimal behandling eller behandling, hvis formål er at være opmærksomhedsplacebo. Alligevel indgår der undersøgelser med routine treatment og 11 undersøgelser med alternative treatment. Artiklen forklarer ikke, hvorfor disse undersøgelser er blevet inkluderet, mens andre undersøgelser med andre typer af alternative treatment ikke er det. Et yderligere eksempel på en alvorlig metodologisk svaghed er, at frafald i behandlingen regnes som en metodologisk variabel på linie med ikke at have sammenlignelige grupper i kontrol- og eksperimentalgruppen, eller på linie med at have dårlig implementering af behandlingen. Men frafald i behandlingen er absolut ikke en metodologisk variabel, ligesom terapeutisk alliance eller compliance med behandlingen heller ikke er det. Frafald i behandlingen er en medierende variabel mellem behandlingen og outcome, fordi den behandling, der fastholder klienten i behandling, også har en større chance for at påvirke ham, end den behandling, som klienten tid- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 367

5 ligt forlader. Og blandt de faktorer, som kan få en klient til at forlade en behandling er, at han ikke føler, at han får noget ud af den. Et andet eksempel fra de metodologiske variable som nævnes i rapporten er, at sammenligninger mellem grupper, der ikke var sammenlignelige som udgangspunkt, indgår i metaanalysen. Selv om sådanne observationsstudier kan have en vis hypotesedannende funktion, er de næppe egnede til en metaanalytisk tilgang. De indfører en usikkerhed i analysen, som ikke kan fjernes blot ved at kontrollere statistisk for denne variabel i en regressionsanalyse. Som mindstemål burde man kunne forvente, at der blev givet separate opgørelser af effektstørrelserne for de forskellige typer af sammenligninger. Metaanalysens styrke kommer fra dens store statistiske power, men dens svaghed fra dens sammensatte materiale. Her forsøger Prendergast og kolleger som nævnt at drage en konklusion om kausalitet og klinisk relevans ( clients are better off ) ud fra en blanding af materiale, der næppe tillader dette, og materiale der formodentlig tillader en sådan konklusion (eksempelvis kliniske studier). Her havde det nok været mere relevant at skærpe eksklusionskriterierne en smule. Endvidere rapporteres den overordnede effektstørrelse uden nogen smålig skelen til, hvad den måtte betyde i forskellige undersøgelser. En vægtet effektstørrelse på 0.33 siger, som forfatterne meget rigtigt påpeger, ikke meget om, hvad det er for en forskel, effektstørrelsen udgøres af. Men forsøgene på at omtolke effektstørrelsen til procenter i behandlingsgrupper og kontrolgrupper, der profiterer af behandlingen, hjælper kun lidt på forståelsen. For der er afgørende forskel på at mindske et sidemisbrug hos tunge stofmisbrugere i metadonbehandling med sideløbende kokainafhængighed, at forebygge tilbagefald efter afgiftning og døgnbehandling og at lave familiebehandling med et ungt menneske med et problematisk hashforbrug. Rapportens forsøg på at tage højde for publikationsbias undergraves af den store sammensathed i materialet. Publikations- og rapporteringsbias kan udgøre et seriøst problem for tiltag i den mere kuriøse ende (såsom softball-behandling), men de udgør et mindre problem i forhold til behandlingsformer, der har en større opbakning i det videnskabelige miljø, hvor det er sandsynligt, at også negative resultater vil blive rapporteret, og at undersøgelserne vil blive publiceret i tidsskrifter. Derfor siger effektstørrelsernes normalfordeling heller ikke meget om publikationsbias eller rapporteringsbias. Endelig siger en metaanalyse af kliniske undersøgelser, selv om den måtte være langt bedre udført end denne, faktisk ikke noget om, hvorvidt det er bedre for mennesker med misbrugsproblemer at være i behandling end ikke at være det. Den siger noget om, at det er bedre at være i behandling end at være på en venteliste, i en gruppe, der får minimal opmærksomhed, eller i en gruppe, der får opmærksomhedsplacebo. Selve det nederlag det er at overgive sig til behandling frem for at forsøge at løse sine problemer selv, kan tænkes at være grundlag for, at man mindsker troen på sig selv og er dårligere stillet, end man ville være uden behandling. Eller omvendt kan selve det at beslutte sig for at søge behandling i virkeligheden være et afgørende skridt i retning af at få det bedre. Når man først har kastet håndklædet i ringen og er gået i behandling, og man så bliver henvist til en minimal kontakt -gruppe, er det muligt, at nogle typer af klienter bliver skuffede og opgiver håbet, i det mindste for en tid. Dette problem er helt parallelt til problemet med patienter i kliniske undersøgelser af eksempelvis antidepressiv medicin, der får en kalktablet og som opdager, at de er på placebopillen, fordi de ikke mærker noget til bivirkninger. Også her kan det være svært at sige, om manglende bedring skyldes skuffelsen over ikke at have fået hjælp til sin depression, eller om den manglende 368 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

6 bedring er udtryk for sygdommens naturlige, ubehandlede forløb. Prendergast har valgt at ekskludere dosisstudier og studier, der sammenligner typer af behandling med mere eller mindre bona fide. Det kan man selvfølgelig have sine grunde til: en er, at disse undersøgelser kan tænkes ikke at have så stor effekt, hvis drontens kendelse står til troende. Men ikke desto mindre er det langt mere interessant, både klinisk og politisk, hvilken behandling der hjælper, og hvilken intensitet behandling bør have for bedst at kunne hjælpe mennesker med misbrugsproblemer, end om der er en lille, statistisk signifikant forskel på den ene og den anden type af undersøgelser. Der er også et andet sigte med Prendergast og kollegers metaanalyse, nemlig at lave en analyse af variable, der er knyttet til høj effekt. Til dette formål laver de en regressionsanalyse. Herudfra konkluderer Prendergast to ting, der kunne være relevante, hvis konklusionen var troværdig ud fra analysen: den ene er, at den bedst implementerede behandling giver den største effekt. Det lyder umiddelbart overbevisende, men med analysens mange metodologiske svagheder in mente bliver det svært at vurdere, om denne konklusion står til troende. Den anden er, at et højere niveau af teoretisk refleksion er relateret til en mindre effektstørrelse. Denne mere provokerende konklusion ville ligeledes have vundet ved at bygge på nogle lidt mere konsistente data. Hvis den står til troende, kan den betyde flere ting: Prendergast nævner nogle, nemlig at de undersøgelser, der bygger på en kompleks eller gennemtænkt teori, ligger længere fra den kliniske virkelighed, og at de mindre interessante empiriske fund stimulerer forskerne til at elaborere fantasifuldt på den teoretiske baggrund. Men en anden mulighed, som gør at denne konklusion måske er tvivlsom, kunne være, at de mere teoretisk funderede studier er mere samvittighedsfuldt udført, lider mindre af publikations- eller rapporteringsbias, oftere er randomiseret og derfor lettere giver anledning til, at negative sammenhænge bliver rapporteret. Eksempelvis er sandsynligheden for, at man overhovedet vil opfatte noget som en undersøgelse, hvis man har sat en gruppe klienter til at spille softball, og en anden gruppe til at lave noget andet, nok højere, hvis man har et positivt resultat. Endvidere kan de teoretisk gennemtænkte behandlinger være givet til tungere misbrugere, med flere hjemløse, arbejdsløse, psykiatrisk dårligt fungerende misbrugere alt sammen variable, som man ikke har målt i undersøgelsen. Ikke-behandlingen kan også have været mere behandling i de teoretisk veldefinerede behandlinger, hvorved forskellen på behandling og ikke-behandling kan være mindsket. Som nævnt er ikke-behandling meget forskelligt i Prendergast s analyse, og han opstiller ingen undergruppedata, der kunne belyse dette spørgsmål. Alt i alt kan undersøgelsen ikke bidrage til udvikling af en evidensbaseret praksis i forhold til behandling af misbrug og afhængighed, og selve dens hovedkonklusion, at behandling er bedre end ingen behandling, er, bortset fra at være ret intetsigende, ikke understøttet i data. De teoretiske implikationer for forståelsen af såvel misbrug og afhængighed som virkningsmekanismerne i behandling af misbrug og afhængighed må siges at være helt uklare. SBU-rapporten SBU-rapporten (SBU 2001, bind 2) lider som Prendergast og kollegers rapport af svagheder, om end den dog har langt flere styrker. SBUrapporten er tidligere blevet omtalt og anmeldt i NAT. I Poikolainens anmeldelse blev påpeget, at rapporten blandt andet savner analyser af heterogeniteten i effektstørrelserne, og at der de fleste steder mangler en rele- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 369

7 vant analyse af publikationsbias (Poikolainen, 2002). Poikolainen påpeger endvidere, at der savnes visse dele af procedurebeskrivelsen i analysen, herunder beskrivelser af interraterpålidelighed. Rapporten består af flere, meget forskellige dele. Bergmark kritiserer rapporten på en række punkter, blandt andet for at have uheldige definitioner af behandling (2001). Visse dele af SBU-rapporten indeholder slet ikke metaanalyser, og en del af konklusionerne drages på basis af narrative reviews. Eksempelvis har man i hele kapitlet om medicinsk behandling af narkotikamisbrug ikke ment, at metaanalyser var meningsfulde, og mange andre spørgsmål har man afstået fra at analysere gennem metaanalyser, selv om visse af de metaanalyser, der indgår i rapporten, for et overfladisk blik har en helt tilsvarende heterogenitet i materialet (om den har den statistiske heterogenitet, er det desværre ikke så let at sige noget om). Den største svaghed i SBU-rapporten er imidlertid det samme som hos Prendergast og kolleger: fraværet af det klinisk relevante spørgsmål, som kunne blive omdrejningspunkt for den enkelte analyse. I stedet for at kondensere og fokusere på klinisk relevante problemer og klinisk relevante løsninger forsøger SBU-rapporten at besvare generelle spørgsmål. Dermed lever den desværre ikke op til sit opdrag om at udgøre en medicinsk teknologivurdering. I kapitlet om behandling af alkoholmisbrug opdeles a priori i forskellige typer af behandling: 1) behandling rettet mod at motivere til ændring, 2) metoder til forandring af selve misbrugsadfærden, 3) metoder der søger at fjerne årsagerne bag misbruget 4) alment støttende rådgivning og 5) behandling rettet mod partner eller pårørende. Denne inddeling udbygges videre, så der laves specifikke analyser af forskel på behandlingseffekt hos mænd og kvinder, hjemløse misbrugere og psykisk syge misbrugere. I opsummeringen af undersøgelserne rapporteres signifikansen af de enkelte effekter, som den tolkes af gruppen. Men hvad vil det eksempelvis sige, at effekten for hjemløse misbrugere eller kvinder er sådan og sådan? Eller at effekten af metoder til at ændre selve misbrugsadfærden er sådan og sådan? Som i Prendergast og kollegers analyse kan man her ikke se, hvilke metoder der kan betegnes som dokumenteret effektive, og hvilke der må betegnes som ikke dokumenteret effektive. Dermed bliver hele spørgsmålet om behandlingseffekt mere et spørgsmål om diskussionen om, hvorvidt behandling virker, end et spørgsmål om, hvilken behandling der er evidensbaseret. Sammenligner man dette med en tilsvarende metaanalyse af behandlinger for cancer, så kunne man tænke sig en analyse, hvor man spørger: er cancerbehandling effektiv. Derefter inddeler man, som SBU-rapportens analyse af alkoholbehandlinger, i en række typer af målsætninger: motivation og adfærdsændring, og var det cancer kunne det eksempelvis være vækst i cancerceller og levetid. Endelig inddeler man så efter forskellige typer af cancer, såsom cancer i lever, hjerne, lymfesystem, mave, knogler og så videre. Til slut sammenlægger man effekten af alle forskellige typer af behandling i hver gruppe, kirurgiske indgreb, kemoterapi, strålebehandling, kostbehandling og så videre. Lad os antage, at man så kan konkludere, at eksempelvis behandling af testikelkræft har en højere effekt end behandling af kræft i leveren. Dette er vigtigt nok at vide, men det giver ikke noget grundlag for evidensbaseret behandling. At en slags kræft har vist sig at kunne behandles bedre end en anden slags kræft siger jo intet om, hvilken behandling der har vist sig dokumenteret effektiv, og hvilken behandling der aldrig har vist sig effektiv i kliniske undersøgelser. Er det alt hvad man ved, kan man risikere, at flere testikelkræftpatienter må lide en unødvendig død, alene fordi man glemte at stille det mere praktiske spørgsmål: hvad er 370 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

8 det så, der virker på testikelkræft. I kapitlet om psykosocial behandling af stofmisbrug udgør inddelingen i støttende metoder, mere adfærdsorienterede metoder og mere psykoterapeutiske metoder et stort fremskridt i forhold til Prendergast og kollegers analyse. Her nærmer vi os en beskrivelse af behandlingsformer, der kan defineres som forskellige, og som dermed kan sige os noget om, hvilken type af behandling, der er relevant for hvilke grupper af klienter. Alligevel svækkes konklusionerne på visse punkter. Et problem er, at opdelingen efter hovedstof ikke nødvendigvis er den afgørende. Kokainafhængige kan være mennesker i arbejde, med familie, bolig og en kassekredit, der ikke kan mere, eller med en arbejdsgiver, der har slået bremsen i over for sygefraværet; eller der kan være tale om crackrygere, der har tilbragt 20 år dels i kondemnerede bygninger med rygerøret i hånden, dels med at lave indbrud og sælge stoffer og dels i fængsel, siden de forlod deres enlige, arbejdsløse mor som 13-årige; og det samme gælder opiatafhængige: de kan ligeledes være lønmodtagere, der har familieliv og en stærk social integration, eller de kan være hjemløse misbrugere med store sociale problemer. Her er der nok tale om, at different strokes for different folks er på sin plads. En anden sag er så, at data for psykosociale belastninger på misbrugere inden behandling er noget, der ikke altid er lige godt beskrevet i kliniske undersøgelser. Opdelingen i tre typer af behandling, støttende, adfærdsorienteret/omlærende og psykoterapeutisk, er forholdsvis kompleks og kræver i det mindste en kvalificering i form af klare kriterier og rapport af inter-rater pålidelighed. Endvidere savnes her Q-statistikken for heterogenitet i effektstørrelser, netop fordi alle tre grupper af behandling rummer en ganske betydelig grad af heterogenitet med hensyn til både terapeutisk metode og dermed mulige effekter. Alt andet lige må man dog sige, at kapitlerne om psykosociale behandlinger går et skridt i retning af at lave klinisk relevante metaanalyser, når forfatterne i det mindste laver visse inddelinger og skelner mellem forskellige typer af målsætninger for behandlingen. Den når ikke i mål, fordi opdelingen forbliver for uklar, og fordi målgrupperne måske ikke repræsenterer den klinisk relevante opdeling, ligesom forfatterne desværre ikke er tilstrækkeligt stringente i gennemførelsen af deres opdelinger (se Bergmark 2001). At indsnævre målgrupperne vil sige at tabe statistisk power, og det er altid et spørgsmål om at bevare metaanalysernes styrke i form af statistisk power, samtidig med at man får defineret et problem, der er konkret nok til, at det er muligt at besvare meningsfyldt. Selv om SBU-rapporten på nogle måder gør det bedre end Prendergast og kolleger, må man alligevel konkludere, at man efter læsning af rapporten ikke står tilbage med meget, der kan danne grundlag for meningsfulde kliniske eller politiske beslutninger. Rapporten vil mere end den kan, men vi må håbe, at den kan udgøre en forberedende fase til senere, mere brugbare opgørelser af litteraturen med brug af metaanalytiske metoder. Irvin m. fl. (1999). Relapse Prevention Irvin og hendes kolleger præsenterede en metaanalyse af effekten af tilbagefaldsforebyggelse. I modsætning til SBU-rapporten var de brede i valg af hovedstof til den enkelte analyse, men til gengæld fokuserede de kun på en enkelt metode, nemlig tilbagefaldsforebyggelse. Ud over stof- og alkoholmisbrug behandler Irvin og hendes kollegers analyse også tobaksafhængighed i deres analyse. De konkluderer, at relapse prevention er mest effektiv for alkoholmisbrug, fulgt af blandingsmisbrug og kokainmisbrug, og mindst effektiv for tobaksafhængighed. Frem NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 371

9 for at kontrollere for forskellige intervenerende variable gennem en regressionsanalyse har de valgt at lave parrede sammenligninger, sådan at de opdeler materialet i to grupper og derefter deler igen, og i hvert tilfælde analyserer de heterogenitet og effektstørrelser. Denne metode er muligvis mere følsom for forskerbias, fordi den indebærer en del skøn undervejs i analysen (og det er derfor Clarke og Oxman starter kapitlet om analyse i Reviewers handbook med ordene: Don t start here ). Til gengæld giver deres konklusioner svar på nogle spørgsmål af typen: Er denne behandling virksom? Kan den tænkes at være virksom i min behandling? Vil den være virksom for den type af patienter, som jeg har i behandling? Eksempelvis kan de konkludere, at relapse prevention er lige effektiv i gruppebehandling og individuel behandling. Den er også lige effektiv i døgnregi og ambulant regi, men giver altså vidt forskellig effekt afhængig af målgrupper. Disse pragmatiske spørgsmål er af stor betydning for behandlere, og Irvin m. fl. repræsenterer et skridt frem imod at kunne besvare disse spørgsmål, for så vidt angår relapse prevention. En yderligere styrkelse af Irvin og kollegers metaanalyse kunne ligge i at lave en vurdering af de forskelle i udførelsen af behandlingen, der måtte ligge i de forskellige undersøgelser. Eksempler på dette kunne være vurderinger af kontrollen af gennemførelse af den terapeutiske metode, beskrivelsen af manualen for behandlingen, eller hyppigheden af samtaler eller gruppemøder. Med hensyn til specifik effekt viser undersøgelsen, at relapse prevention kun har sin effekt i sammenligning med minimal behandling eller opmærksomhedsplacebo. Dermed kan man sige, at metaanalysen ikke udpeger relapse prevention som en generelt bedre underbygget metode end andre metoder, men blot at den eksisterende forskning støtter denne behandling. Teoretisk svækker analysen Marlatts antagelse om, at alle former for afhængighedsadfærd ( addictive behaviours ) basalt set har den samme indre logik og derfor skal behandles med den samme metode (præsenteret i Marlatt og Gordon, 1985). Denne konklusion svækkes dog igen af mangelfulde data med hensyn til gennemførelsen af behandlingen, eksempelvis i form af graden af individualisering af behandlingsplaner. Griffith m.fl. (2000): Contingency management Griffith m. fl. er den metaanalyse i denne gennemgang, der har haft det snævreste fokus, nemlig belønning af rene urinprøver for klienter i metadonbehandling. Inklusionskriterierne her var langt mere elaborerede end i nogen af de andre analyser. I analysen indgår kun behandling med metadon, løbende urinprøvekontrol og sammenligning af klienter, der modtog belønning for urinprøver vs. klienter, der ikke modtog en sådan belønning. Deres metaanalyse producerede data, der kan besvare klinisk og teoretisk relevante spørgsmål. Her er nogle eksempler: - Øgning af metadondosis ved rene urinprøver gav den største effekt som belønning, fulgt af øgede taghjemdoser ved rene urinprøver. - En kombination af positiv og negativ reinforcering gav en større og mere konsistent effekt end negativ reinforcering eller positiv reinforcering alene. - Hurtig reinforcering gav større effekt end forsinket reinforcering. - Hyppige urinprøver (3 gange om ugen eller oftere) gav en større effekt end sjældnere urinprøver. - Fokus på et stof, frem for på flere stoffer, gav en større effekt. Disse fund er alle konsistente med klassisk 372 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

10 adfærdsteori. De bidrager dermed til at gøre contingency management til en potentiel guldstandard for adfærdsbaseret behandling, hvorfor nye og bedre behandlinger for den nævnte målgruppe kan tage udgangspunkt i en sammenligning med contingency management og en opmærksomhedsplacebo. Muligheden for at udfordre klassisk adfærdsteori, for at se den i nyt lys og undersøge de underliggende antagelser, er dog begrænset. I forhold til adfærdsteori kan CM-behandling ses som et replikationsstudie, der generaliserer fundene til en ny population. I deres analyse har de valgt at indtage såvel randomiserede som ikke-randomiserede undersøgelser, hvilket dog svækker deres konklusioner en smule. De randomiserede undersøgelse gav en lavere effekt end de ikke-randomiserede, hvilket kan give mistanke om, at de ikke-randomiserede undersøgelsers konklusioner er for optimistiske. Men i og med at Griffith og kolleger rapporterer dette, giver de os også mulighed for at tage stilling til spørgsmålet, i modsætning til Prendergast og hans medarbejdere. Pearson og Lipton Behandling i forbindelse med straf Pearson og Lipton opbygger deres metaanalyse som et sæt af analyser (1999). Overordnet set behandler de undersøgelser af behandlingsinterventioner, som er foretaget i forbindelse med afsoning af domme for straffelovsovertrædelser. Imidlertid opstiller de herunder en række spørgsmål. De underopdeler efter kvalitet og herefter forskellige typer af behandling: 12-trinsbehandling, boot camp, terapeutisk samfund, metadonvedligeholdelse, og kognitiv adfærdsterapi. Det fælles er, at behandlingen skal foregå inden for rammerne af eksempelvis et fængsel eller en institution. Deres rapport giver svar på en række klinisk relevante spørgsmål: findes der overhovedet dokumenteret effektive behandlingsformer for misbrug inden for rammerne af straf, er boot camp dokumenteret effektiv, er terapeutiske samfund dokumenteret effektive og så videre. Inden for hver type af behandling giver de effektstørrelser underopdelt efter kvalitetsvurdering og en analyse af effektstørrelsernes heterogenitet. Den politiske og kliniske relevans er her helt tydelig, mens det er sværere at drage teoretiske konklusioner af analysen. Ud fra en pragmatisk synsvinkel er dette oplagt en relevant metaanalyse. Konklusion. De tre store problemer: bias, heterogenitet og garbage-in garbage-out Biasproblemet i metaanalyser er nok det mindst afgørende. Bias kan ikke elimineres, men der findes dog relevante metoder til at kontrollere for bias, og når et givet spørgsmål har nået en vis opmærksomhed i det videnskabelige miljø, må man forvente, at også negative forskningsresultater betragtes som relevante og interessante og dermed bliver rapporteret og publiceret. Som nævnt vil dette problem dog vedblive at være alvorligt for helt nye og eksperimentelle behandlinger. Metaanalyser af behandlingseffekter hører derfor en tid til, hvor en behandlingsform har nået en vis modenhed, og der er lavet en serie af replikationsstudier, der tilsammen udgør et korpus af litteratur. Efter min bedste vurdering har softball-behandling endnu ikke nået dette stadie. Heterogenitet med hensyn til de oprindelige undersøgelser i en metaanalyse er et uomgængeligt vilkår i metaanalyser. Det er igennem heterogenitet, at konklusionerne opnår en ekstern validitet, hvilket skal forstås sådan, at hvis en behandlingseffekt er vist på en gruppe, så kan metaanalyser bruges til at opgøre, om det er vist, at denne behandlingsef- NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 373

11 fekt kan generaliseres til andre grupper. Hvis materialet, som i Irvin og kollegers undersøgelse, er heterogent på den måde, at det består af patienter, der er afhængige af forskellige stoffer, så kan metaanalysen bidrage til at vurdere, hvorvidt behandlingsmetodens effekt kan generaliseres til andre misbrugsstoffer. Og når den indeholder undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med døgnbehandling og undersøgelser, der er foretaget i ambulant regi, så kan den belyse, om metoden kan generaliseres mellem disse forskellige behandlingsmodaliteter. Dermed er heterogenitet ikke en trussel mod metaanalysers kvalitet, men i sig selv en kvalitet ved metaanalyser. Griffith og kollegers metaanalyse kan med sin noget større homogenitet i målgrupper være svær at anvende, hvis man ikke har metadonbehandling i sit behandlingsprogram, eller hvis budgetterne ikke kan bære mere end en enkelt urinprøve per uge, eller måske endda kun stikprøvekontrol eller slet ingen urinprøvekontrol. Garbage-in garbage-out problemet kræver ligeledes kompromisser men de rette kompromisser. Det diskuteres i Cochrane Collaboration s håndbog (Clarke & Oxman 2002), om forskere, der kender et område godt, kan blive fristet til at ekskludere studier, hvis resultater ikke støtter en hypotese, som de har tilbragt et halvt liv med at undersøge. Man kan på den måde risikere, at man ender med at stå tilbage med, at der simpelt hen ikke er undersøgelser, der belyser det spørgsmål, man ville have analyseret, når man har opstillet nogle meget stramme eksklusionskriterier. I denne situation må man vurdere, om udviklingen står der, hvor man bør lave en klinisk undersøgelse, der kunne leve op til sådanne kriterier, frem for at lave en metaanalyse, der bliver garbage, eller om man vil løse op på visse af eksklusionskriterierne. Som det ses af ovenstående gennemgang, er de mest klinisk relevante metaanalyser i øjeblikket de, der har opstillet et spørgsmål til en enkelt psykosocial behandlingsform. Med hensyn til teoretisk relevans må man også sige, at en enkelt behandling giver større teoretisk relevans. Eksempelvis kan en række af adfærdsteoriens påstande testes i Griffith og kollegers metaanalyse. Diskussion: Er tiden moden til evidensbaseret misbrugsbehandling? De ovenstående metaanalyser kan betegnes som forsøg på at bidrage til evidensbaseret misbrugsbehandling. Evidensbaseret behandling bygger på den antagelse, at en given behandling kan have en dokumenteret effekt. En dokumenteret effekt ses i randomiserede kliniske undersøgelser samt i metaanalytiske opgørelser af flere sådanne undersøgelser. At en behandling er evidensbaseret betyder på den anden side ikke, at behandlingen er alle andre behandlinger overlegen. Eksempelvis findes der flere forskellige behandlinger, der er dokumenteret effektive for behandling af depressioner: SSRI-præparater, tricykliske antidepressiva, ECT, kognitiv terapi og interpersonel terapi kan alle betegnes som dokumenteret effektive behandlinger for depressioner, og man kan kun i begrænset omfang lave et evidensbaseret valg imellem disse forskellige behandlinger, hvis man har en deprimeret patient (Beutler 2000). Derimod er benzodiazepiner eller lithiumsalt ikke evidensbaseret behandling med indikationen depression, fordi de har produceret inkonsistente resultater i kliniske undersøgelser, og samlet set ikke kan siges at have vist sig effektive i behandling af depression. Men spørgsmålet er så, om man på samme måde kan sige, at der eksisterer evidensbaseret psykosocial behandling for afhængighed af rusmidler. På basis af Prendergast og SBUs gennemgange er det umiddelbart svært at sige, at der eksisterer evidensbaseret behandling, mens man på basis af Griffith m.fl. kan 374 NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

12 sige, at Contingency Management er en evidensbaseret behandling for sidemisbrug, når man er i behandling med metadon. Ligeledes kan tilbagefaldsforebyggelse betegnes som en evidensbaseret behandling for alkohol- og blandingsafhængighed efter Irvin og kollegers gennemgang, men ikke for kokain- eller tobaksafhængighed. Vi kan også sige, at inddragelse af familie i behandlingen, hvor dette er muligt, er en evidensbaseret behandling (se Wilson 2000). I begge tilfælde er det i sammenligning med en mindre intensiv intervention, at behandlingerne har vist sig effektive, på samme måde som farmakologisk behandling viser sig mere effektiv i sammenligning med placebobehandling. På den anden side er det muligt, måske endda troligt, at de organisatoriske forhold omkring gennemførelse af behandling spiller en mindst lige så stor rolle som den konkrete behandlingsideologi (Prendergast et al. 2000; McCaughrin og Price 1992). Spørgsmålet er så, om misbrugsbehandling derved adskiller sig fra mange andre former for interventioner i forhold til mennesker, fra hospitalsbehandling, over jordemoderstøtte under fødsler til grundskoleundervisning: at de specifikke metoder kun bidrager med en del af den samlede betydning, som interventionen får for modtagerne. Måske er det i virkeligheden ofte kun en mindre del, der kan forklares ved specifikke metoder. Dette er ikke anderledes, end at en velfungerende skole yder en langt bedre undervisning end en kaotisk skole, mens en skole med blot et minimum af organisation kan yde en noget bedre undervisning med gode lærebøger end med dårlige. Det bør på den anden side ikke betyde, at vi beslutter os for, at alt er lige godt. For ligesom lithiumsalt og tricykliske antidepressiva ikke er lige godt som behandling af depression, er der også behandlinger, der er mere og mindre effektive over for misbrug og afhængighed. Vi ved i dag noget om behandlingsformer, der næppe har effekt, og noget om behandlinger der har effekt. Et par enkelte ting kan vi sige på basis af helt stringent gennemførte undersøgelser: Relapse prevention har ikke dokumenteret effekt for kokainafhængighed og tobaksafhængighed (Irvin et al. 1999). Vi ved også, at boot camp ikke er behandling for hverken stof- eller alkoholmisbrug eller kriminel adfærd, mens terapeutiske samfund og kognitiv terapi kan være det (Pearson & Lipton 1999). Metaanalyser bør absolut spille en rolle i fremtidige opsummeringer af den eksisterende forskning på misbrugsbehandlingsområdet. Men ligesom en enkelt undersøgelse ikke kan tilrettelægges uden et relevant forskningsspørgsmål, sådan kan metaanalyser heller ikke tjene noget formål, uden at der ligger et videnskabeligt spørgsmål bag dem. REFERENCER Bergmark, A.(2001): Psykosocial behandling av alkohol- och narkotikaproblem. Kan socialtjänsten dra några slutsatser? Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 18 (5 6): Beutler, L. E. (2002): The Dodo Bird Is Extinct. Clinical Psychology: Science and Research 9: Brewer, D. D. & Catalano, R. F. & Haggerty, K. & Gainey, R. & Flemming, C. (1998): A metaanalysis of predictors of continued drug use during and after treatment for opiate addiction. Addiction 93 (1): Carroll, L. (2000): Alice i Undreland. Nyoversat og gendigtet af Ejgil Søholm. Apostrof Clarke M, & Oxman A. D. (red) (2002): Cochrane Reviewers Handbook [updated April 2002]. I: The Cochrane Library, Issue 2, Oxford: Update Software. Updated quarterly Gorman, D.M.; Derzon, J. H. (2002): Behavioral traits and marijuana use and abuse: A metaanalysis of longitudinal studies. Addictive Behaviors 27: Griffith, J. D. & Rowan-Szal, G. A. & Roark, R. R. & Simpson, D. D. (2000): Contingency management in outpatient methadone treatment: a NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 375

13 meta-analysis. Drug and Alcohol Dependence 58: Irvin, J. E. & Bowers, C. A. & Dunn, M. E. & Wang, M. C. (1999): Efficacy of Relapse Prevention: A Meta-Analytic Review. Journal of Consulting and Clinical Psychology 67 (4): Luborsky, L. & Rosenthal, R. & Diguer, L. & Andrusyna, T. P. & Berman, J. S. & Levitt, J. T. & Seligman, D. A. & Krause, E. D. (2002): The dodo bird verdict is alive and well -mostly. Clinical Psychology: Science and Practice 9: 2 12 Marlatt, G. A. & Gordon, J. R. (red.) (1985): Relapse Prevention. Maintenance strategies in the treatment of addictive behaviors. Guilford McCaughrin W. C. & Price R. H. (1992): Effective outpatient drug treatment organizations: program features and selection effects. International Journal of the Addictions 27 (11): Pearson, F. S. & Lipton, D. S. (1999): The effectiveness of educational and vocational programs: CDATE metaanalyses. Paper presented at the annual meeting of the American Society of Criminology. Toronto. ON. Poikolainen, K. (2002): SBU lyckades inte bringa reda i missbrukarvården. Nordisk alkohol- & narkotikatidskrift 19 (3): Prendergast M. L. & Podus D. & Chang, E. (2000): Program factors and treatment outcomes in drug dependence treatment: an examination using meta-analysis. Substance use and Misuse 35 (12 14): Prendergast M. L & Podus, D & Chang, E & Urada, D. (2002): The effectiveness of drug abuse treatment: a meta-analysis of comparison group studies. Drug and Alcohol Dependence 67: 53 72, SBU (2001): Behandling av alkohol- och narkotikaproblem. En evidensbaserad kunskapssammanställning. SBU. Statens beredning för medicinsk utvärdering. Rapport nr Volym I II Wilson D. B. (2000): Metaanalyses in alcohol and other drug abuse treatment research. Addiction 95 (Suppl. 3): NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 )

14 Summary Morten Hesse: Meta-analysis as basis for evidencebased substance abuse treatment. A discussion of five meta-analyses of treatment outcome. Evidence-based medicine rests on the assumption of a hierarchy of evidence. The highest level of evidence is assumed to come from meta-analyses of randomised clinical trials. Five illustrative recent meta-analyses of psychosocial treatment for substance dependence are discussed (Prendergast et al. 2002; Irvin et al. 1999; SBU 2001; Griffith et al. 2000; Pearson & Lipton 1999). In all cases the methodological strengths and weaknesses of the study are discussed, as well as the clinical and theoretical implications of the analysis. Studies that attempt to address very broad questions such as does treatment work produce conclusions that appear inconsistent and may be flawed, and the clinical and theoretical implications of the findings of such meta-analyses are unclear. In contrast, analyses of specific treatments produce findings that are clinically and theoretically meaningful. In cases where the populations or settings studied are diverse, but the type of treatment is similar, well-conducted meta-analyses may produce significant data on the degree to which the apparent effectiveness of a specific treatment can be generalised to new populations or settings. It is concluded that the efficacy of specific classes of interventions for drug or alcohol use disorders may be a relevant target for meta-analyses, whereas meta-analyses that attempt to do too much by asking very global questions are unproductive, and that although meta-analyses are generally effective at addressing the question of whether a given treatment has support in the existing research, they are not able to answer questions about what should be the means and ends of drug policy and drug treatment at a more general level. Yhteenveto Morten Hesse: Meta-analyysit näyttöön perustuvan päihderiippuvuushoidon perustana. Käsittelyssä viisi hoidon tehokkuuden meta-analyysiä Näyttöön perustuva lääketiede nojautuu oletukseen näyttöjen hierarkisuudesta. Korkeimman tason näyttönä pidetään tietoa, jota saadaan satunnaistettujen kliinisten kokeiden meta-analyyseistä. Tutkimuksessä käsitellään viittä havainnollista viime aikoina tehtyä päihderiippuvuuden psykososiaalisen hoidon meta-analyysiä (Prendergast et al. 2002; Irvin et al. 1999; SBU 2001; Griffith et al. 2000; Pearson & Lipton 1999). Kussakin tapauksessa käsitellään tutkimuksen metodologisia vahvuuksia ja heikkouksia, sekä analyysin kliinisiä ja teoreettisia seuraamuksia. Tutkimukset, joissa pyritään vastaamaan hyvin laajoihin kysymyksiin, kuten tehoaako hoito, tuottavat epäjohdonmukaisilta vaikuttavia ja usein virheellisiä johtopäätöksiä. Kyseisten meta-analyysien tulosten kliiniset ja teoreettiset seuraamukset ovat epäselviä. Sitä vastoin yksittäisten hoitomuotojen analyysit tuottavat tuloksia, jotka ovat kliinisesti ja teoreettisesti merkittäviä. Tapauksissa, joissa tutkitut populaatiot tai ympäristöt vaihtelevat mutta hoitomuoto on sama, huolellisesti tehdyt meta-analyysit voivat tuottaa merkittävää tietoa siitä, missä määrin tietyn hoitomuodon todettu tehokkuus on yleistettävissä uusiin populaatioihin tai ympäristöihin. Johtopäätöksenä todetaan, että tiettyjen huume- ja alkoholiriippuvuuden hoidossa käytettyjen interventiotyyppien tehokkuus voi soveltua hyvin meta-analyysin kohteeksi, kun taas meta-analyysit, joissa etsitään vastauksia liian kaikenkattaviin kysymyksiin, ovat tehottomia. Vaikka meta-analyyseistä selviää helposti onko tietyllä hoitomuodolla tutkimuksen tuki takanaan, ne eivät tuo vastauksia kysymyksiin siitä, minkälaisia huumepolitiikan ja hoitomuotojen keinojen ja lopputulosten tulisi olla yleisemmällä tasolla. Keywords: Metaanalysis, evidence-based practice, drug abuse, review. NORDISK ALKOHOL- & NARKOTIKATIDSKRIFT VOL. 19, 2002 ( 5 6 ) 377

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere

SESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Behandling og effektivitet

Behandling og effektivitet Behandling og effektivitet Oplæg til temadag 14/3/02 om registrering og dokumentation i misbrugsbehandlingen i Amtsrådsforeningens regi Af Morten Hesse, Frederiksborg Amt & Liese Recke, Århus Amt Indledning

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Behandling og behandlernes rolle

Behandling og behandlernes rolle Behandling og behandlernes rolle Netværksdag for ungebehandlere Odense 8. februar 2012 Antal stofmisbrugere og antal dødsfald 1969-2009 35000 30000 25000 20000 15000 10000 Antal brugere Dødsfald x 100

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere

Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Evidensbaseret behandling i den virkelige verden. Om kvalitet i indsatsen overfor stofmisbrugere Social Højskole Odense 13/11 2007 Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL

EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL EFFEKTER AF KLASSELEDELSE RESULTATER AF EN INTERNATIONAL FORSKNINGSOVERSIGT METTE DEDING, SFI CAMPBELL CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT: Regina M. Oliver, Joseph H. Wehby, Daniel J. Reschly Teacher classroom

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling?

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7

Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 11.04.08 Susanne Graversen Conny Sønderby Karin Fosdal Studieopgave, den lille. Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse: Baggrund for valg af emne. Problemformulering. Begrebsafklaring. Metode. Analyse. Konklusion.

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Kernekompetencer for ICCE-praktikere

Kernekompetencer for ICCE-praktikere Kernekompetencer for ICCE-praktikere ICCE er et verdensomspændende netværk af terapeuter, undervisere, forskere og politikere, som er dedikeret til at fremme topkvalitet i terapi- og behandlingsarbejde.

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

for stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser

for stofmisbrug Artikel Indledning Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Artikel MORTEN HESSE HELLE BALSBY Dosis-responsforholdet i behandling for stofmisbrug Et review af randomiserede kontrollerede undersøgelser Indledning Såvel behandlere som politiske beslutningstagere

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser?

Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forebyggelsespakkerne hvordan er vejen fra faglige anbefalinger til bæredygtig implementering af indsatser? Forårsmøde i Alkoholtemagruppen 2017 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse

1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse 1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 10/09/16 Psykolog Susanne Bargmann 2016 www.susannebargmann.dk 1 FIT NEWS SFI følgeforskning Silkeborg Familiecenter, 2016: Arbejdet med FIT vurderes positivt af familier og behandlere Behandlere fremhæver

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere