VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HORSENS BESØG SDU ODENSE OG KOLDING SAMT IBC OG VUC HADERSLEV

Transkript

1 Lene Jensby Lange Tel: november 2015 VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HORSENS BESØG SDU ODENSE OG KOLDING SAMT IBC OG VUC HADERSLEV Beskrivelser af besøgte uddannelsesinstitutioner Følgende er korte beskrivelser af de uddannelsesinstitutioner der blev besøgt i forbindelse med studieturen i? Fælles for de besøgte uddannelsesinstitutioner er, at de alle er nybyggede eller gennemrenoverede, og at de alle har et pædagogiske fokus på, at udformningen af de respektive bygninger skal være med til at kommunikere innovation. IBC, Innovationsfabrikken Innovationsfabrikken i Kolding er en del af International Business College og er en fusion af tre handelsskoler. Uddannelsesstedet har i gennemsnit 500 daglige brugere. Her arbejdes ud fra et mål om, at skabe et kreativt uddannelsesunivers der skal fungere som et kraftcenter for innovation, ud fra princippet læring gennem træning. En tilgang til innovationen hvor målet er, at skabe salgsbare produkter hvor de studerende får værktøjer i hånden til at løse konkrete opgaver. Tanken er at alle forløb skal gå fra læring til praksis. Innovationsfabrikken fungerer som hovedkvarter for fællesfunktioner på IBC og har der til

2 indrettet 40 lokaler, hvoraf de 30 er dedikeret til undervisningslokaler til brug for til kurser fra AMU, EUC, HHX til kursus for topleder. Ligesom der i fabrikken også er faciliteter til afholdelse af erhvervsmesser og møder etc.. På uddannelsescentret undervises der også i hovedforløb på erhvervsuddannelser, hvor de har forskellige hoved- og kursusforløb for forskellige forretningskæders elevpladsers skoleophold. Det drejer sig blandt andet om; skoleophold i for eksempel salgsteknik, spedition, toldregler etc. Omdrejningspunktet for bygningen er, at den fysiske udformning skal være med til at understøtte innovationsprocessen gennem en facilitering af arbejdskultur, arbejdsredskaber og de kompetencer der er til tilstede. Derfor er bygningen indrettet med meget synlig kunst ligesom der de fleste steder er der lagt plankegulve, for herigennem at synliggøre brugen af materialer, undtagelse af kantinen hvor der er lagt et stort gulvtæppe. I midten af bygningen er der en stor trappe der forbinder bygningen kaldet møblet". Rundt om møblet er der lagt en voldgrav, mens møblet formet i trekanter skærer sig ind i 2-3 plan med auditorier og lounge. På det audiotive niveau har man skabt et behageligt lydmiljø, hvilket bidrager til at man har en god og rar følelse i kroppen af at være i bygningen og flere på vores studietur gav ligefrem udtryk for, at de følte at det var decideret afslappende at være der. Innovationsfabrikken flyttede i 2012 ind på deres nuværende m2 store bygning. Den anslåede pris for renoveringen af bygningen var millioner kroner. Bygningen husede tidligere træbeskyttelsesfirmaet GORI og er oprindeligt fra Allerede tilbage i 1978 var man med indretningen af bygningen med til, at sætte nye standarder for integrationen af administration og produktion i samme rum. Tanken dengang var at skabe en synlighed mellem ledelsen og den produktion der fandt sted. Altså en transparens af hele produktionsforløbet. Ud fra en overbevisning om at kunst kan være med til at højne arbejdsmiljøet og inspirere medarbejderne, fik man også den franske kunstner Jean Dewasne til at udsmykke fabrikkens 18 malings- og produktionstanke med abstrakte og geometriske mønstre i klare primære farver. Dette har man valgt at videreføre efter renoveringen. Da Schmidt Hammer Lassen Achitects, på vegne af IBC, i 2012 stod for en gennemrenoveringen af bygningen, var opgave derfor at bevare og understrege de eksisterende

3 kvaliteter og føre dem videre i et kreativt undervisningsmiljø, med fokus på innovation. De valgte derfor at beholde de 18 tanke som et centralt element i bygningen. Ambitionen med Innovationsfabrikken som et uddannelsescenter er, at stedet skal være en træningsbane for fremtidens innovative medarbejdere. Dette fokus har man forsøgt fulgt, gennem en videreførelse af de tidligere traditioner i bygningen ved, at synliggøre hele produktionsforløbet. Ligeledes har man i forbindelse med gennemrenoveringen lagt vægt på brugen af seks elementer ild, vand, grønt, lys, lyd og luft for herigennem at vægte stimulering af brugernes sanser. Dette ses blandt ved bibeholdelse af vandbassinerne, lyset fra atriummet og de grønne elementer i form af flere træer inde døre. Rundt om bygningen er der store grønne arealer hvor de studerende har mulighed for at til gå ture, ligesom der er anlagt en ny amfiscene. Det nye som Schmidt Hammer Lassen Achitects har tilføjet bygningen, beskrives som et to etagers supermøbel, der indeholder to auditorier og 30 undervisningslokaler, samt åbne arealer til at arbejde med idegenerering og gruppeopgaver. Der går altså en lige linje mellem det åbne administrations og produktionslandskab som GORI introducerede og de elementer som ICB i dag har valgt at fremhæve. Udformningen af Innovationsfabrikken er påtænkt at fremme det formål, at tilpasse sig processer der har det håndgribelige i centrum. Idéen er at læreprocesser ses i forbindelse med konkrete fysiske eksempler. En læreproces hvor fokus er på innovation og hvor det handler om at skabe noget håndgribeligt. En uddannelsesmæssige tilgang til den fysiske udformning, hvor det rummelige aspekt muliggør en arbejdsproces der skal begribe hele processen med hypotese, erfaring og teori. ET FANTASTISK STED, SOM HELE GRUPPEN VAR VILDE MED SMUKT, RART, SANSELIGT, GOD FØLELSE I KROPPEN AT VÆRE I BYGNINGEN, GLAD

4 SDU Kolding, nyt campus For at skabe et støre fokus på Koldings engagement i design, flyttede man i 2014 Syddansk Universitet nye campus ind i midten af Kolding by, placeret på Grønborggrunden tæt ved havnen, stationen og med udsigt udover åen. Dermed ligger det nye campus også i tæt relation til de andre uddannelsesinstitutioner i byen; International Business College (IBC) og Kolding Design School. Til dagligt kommer bygningen kommer til dagligt at danne rammen for 2000 studerende. Fokus for SDU s nye campus er at have uddannelser og forskning med omdrejningspunktet om design og entreprenørskab. For at understrege forholdet til design, bliver det også den første universitetsbygning i Danmark der kan leve op til kravet om det lave energiforbrug i forhold til bygningsreglementet af Lige så vel som det er her at SDU s forskningssatsning SDU Design kommer til at holde til. Den 280 millioner kroner dyre bygning er tegnet af Henning Larsen Architects og er tænkt med et fokus på interaktion, indeklima og komfort. Med sine m2 og sin triangulære form, er atriet i sine seksetagers højde det sociale omdrejningspunkt for bygningen. Dette har skabt en

5 åbenhed i byggeriet og sammenhæng mellem de forskellige etager. Op gennem hele atriet løber en trappe, og i og med, at trappen er drejet en smule fra etage til etage, skaber dette hele tiden et nyt kig ind når man bevæger sig rundt i bygningen. Målet har været at skabe et tværvidenskabeligt miljø, med det primære perspektiv på design, at ville undersøge løsninger der kræver at blive gjort bæredygtige og blive kommunikeret ud. Derfor er der også blevet lagt vægt på bygningens trekantede form som en design løsning på en energiproblematik, at kunne holde energiforbruget nede gennem en fordeling af dagslyset, naturlig ventilation og nattelig afkøling. Ligesom at der er placeret 400 m2 solceller på taget til at generere energi, kan de bevægelige trekantede elementer på bygningsfacade automatisk regulere lysindfaldet for igen at spare på energien inde døre. Facadens varierede form er tænkt som givende en unik og varierende udtryksform, hvor atriets udformning, er med til at skabe et krydsfelt i bygningen, der skaber en synlig sammenhæng mellem de enkelte etager. Dermed er der skabt transparens og sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesretninger, lektorer og studerende. På hver etage er grupperum og kontorer placeret i periferien, for herigennem at give mulighed for steder der kræver stilhed, men samtidigt sikre de mange fællesarealer et leben mellem studerende, forskere og undervisere. Der er lagt vægt på muligheden for at indgå i sociale relationer og let adgang til viden.

6

7 SDU Odense teknisk fakultet I Odense har staten bygget en ny bygning til at huse Syddansk Universitets Tekniske Fakultet som lejer bygningen af staten. Bygningen, der har kostet 480 millioner kroner at bygge, er på m2 og er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller. Den er placeret i det sydøstlige hjørne af SDU s campus område. I tilknytning til det tekniske fakultet er der også blevet opført en ny undervisningsbygning på 7500 m2. Denne bygning skal primært bruges til ingeniørstuderendes undervisning og er tegnet af Cubo Arkitekter. Undervisningsbygningen blev indviet i november 2015 (vedtaget i 2012). Mellem de forskellige bygninger er der opført gangforbindelser der forbinder fakultetets bygninger med hinanden. Beslutningen om at flytte Teknisk fakultet nærmere resten af SDU s campus og bygge en ny bygning blev taget i Teknisk Fakultet havde tidligere adresse på Niels Bohrs Allé, hvor de havde over m2 (32 tm2 uden kælder), men man flyttede for at komme nærmere resten af campus, hvor man også har mulighed for at dele fællesfaciliteter med resten af campus, såsom kantinen og den store festsal. I 2009 blev de første brugermøder afholdt og endelig lå kravspecifikationerne færdig i

8 2010, men fordi det oprindelige hus var købt af UC Lillebælt, hvilken ligger under et andet ministerium end universitetet og handlen mellem de to ministerier viste sig svær, blev projektet sat i stå i 1,5 år. Samtidigt viste det sig at den oprindelige bygning, som var fra 1960 erne, ikke kunne leve op til de behov der kræves i dag, og fordi det var en prioriteringsopgave, valgte man at bygge nyt. Beslutningen blev taget ud fra spørgsmålet; hvad har førsteprioritet: At man indretter sig i det man har til rådighed eller at man kan tilbyde det rigtige til de studerende? Deres svar var; Vi har ikke manglet plads her og har ikke rigtig sagt nej til de behov, der er opstået. Altså dilemmaet om forholdet mellem historien og det aftalte, eller om der opstår et nyt brugerønske der så igen kan påvirke finansieringen. Det mål det var sat for byggeriet var, at skabe et aktivt og dynamisk læringsmiljø, hvilket man har løst gennem opførelsen af en bygning med en gennemgående trappe, under et glasoverdækket atrium, ligesom man har lagt vægt på en fleksibel indretning. Det beregnede budget for byggeriet var sat for højt i forhold til de priser som kom ind fra licitationerne, hvilket betød at SDU kunne købe en masse elementer tilbage i projektet, som de først havde sparet væk. Herunder en kæmpe kølefunktion, så bygningen kan klimastyres bedre, indførelse af flere skillevægge og meget mere. I det lange forløb på 5 år, fra byggeprogram til indflytning, var der opstået nye teknologier, for eksempel har de i dag oprettet et dronelaboratorium. Grundet den løbende udvikling er der derfor stadig byggeprojekter i gang, hvor der for eksempel mangler et 63 amp stik eller et udsug, et stinkskab etc. Dette finansieres det ved at SDU har afsat penge til flytningen, ligesom Teknisk Fakultet havde egen opsparing, som brugte til at tilbyde institutterne at købe nyt udstyr. Det vil sige at en del er finansieret over egne budgetter og noget over byggeriet.

9 Teknisk Fakultet som har til huse i den nye bygning flyttede ind i efteråret 2015 og vil være det daglige omdrejningspunkt for ca studerende og 300 medarbejdere. Bygningen huser således til at huse tre af fakultetets fire institutter og målet har været at udformningen og indretningen af bygningen skal inspirere til innovation og faglighed. De uddanner her civilingeniører indenfor 21 retninger blandt andet en 3-årig bachelor og 2-årig master. Bygningen, der er en klassificeret lavenergibygning, er opført i tre etager hvor der i den nederste del er installeret 6000 m2 værksteder og laboratorier og med adgang til udearealerne. De øvrige etager er indrettet til kontorer og grupperum til studerende, det hele omgivet af fællesarealer hvilket skaber rig mulighed for samvær på tværs af underviserer og studerende. Det hele er bundet sammen af trappen i midten, kaldet Møblet, der fungerer som et bindingsled mellem de forskellige afdelinger. For også at skabe en forbindelse til de andre bygninger på campus, er der opført overdækkede gangebroer, hvilket er med til at binde campus sammen. Uden på bygningen er facaden er domineret af en form for moderne brutalistisk stil, hvor betonelementer er udformet med runde italiensk arkitektur inspirerede mønstre. Dette for at give bygningen et særligt lysindfald og et levende udtryk udadtil, samt en naturlig ventilation. Ligesom at den cirkelmønstrerede skærm skal udstråle innovation og kreativitet, som man finder at er kendetegnet ved de forskellige institutter. Underviserne har været med på råd ift. indretningen af laboratorier. Og fordi inventaret blev købt til sidst (også det faste) kunne de tage en ekstra runde med underviserne om, placeringen stadig var aktuel. Det har set undervisernes perspektiv givet bedre laboratorier. Men der kommer dilemmaer, når man åbner ballet igen, fordi rammerne er sat og der også er en masse vi kan ikke bruge det på den måde eller nye/ændrede behov, som også trækker justeringer på installationer m.m. med sig og dermed også trækker håndværkere med ind i bygningen efter åbning. Så det giver mindre forståelse fra brugerside at byggeriet trækker, men formentlig bedre løsninger. Der er tale om en meget stramt disponeret fagbygning og der er et totalt fravær af sociale områder, med undtagelse af toppen af kobberhvalen.

10 Det Tekniske Fakultet består af 70 laboratorier 1 og værksteder og har 240 arbejdspladser til ligeså mange medarbejdere. Til alle medarbejdere er der skabt en kontorplads, udover deres plads i for eksempel laboratoriet, lige fra laboranter til værkførere. Derudover er der 900 pladser i et særligt indrettet projektrum til de studerende, hvor de kan arbejde sammen i grupper af 6 personer og en vejleder. Hvert projektrum er på 17 m2 og indeholder to aflåste garderobeskabe, så grupperne kan efterlade deres ting. To grupper bookes til det samme rum, ét hold formiddag og ét hold eftermiddag. Hvert semester afsluttes med et semesterprojekt, så de studerende har brug for et sted at kunne arbejde, såvel i laboratorier som teoretisk. De har ikke ønsket de åbne arealer med skillevægge, men har i stedet ville have rigtige rum. Ligeledes findes der i den nye bygning 12 seminar- og møderum. Der findes kun et undervisningsrum der er tiltænkt til brug i forbindelse med fjernundervisning med for eksempel Sønderborg, hvilket muliggør at to hold kan undervises simultant. Den store kobbertrappe ved indgangen rummer to mødelokaler og et madudsalg. Alle undervisningsrum (i den anden del bygningen) er fuldkommen ens bestykket, så alle undervisere ved, hvad de kommer ind til. Fastmonterede bordrækker og borde med hjul. Der kommer mulighed for, at lægge stor bordplade på tværs også, hvis man ønsker et stort bord. Det at alle rum ser ens ud gør, at alle ved hvad de kan forvente af rummene. To kridttavler i midten og to lærreder med to projektorer til (ikke smartboard), så der kan vises enten én eller to forskellige ting (for eksempel ved at flytte sin gamle slide over på den lille, når man viser noget nyt på den store). Højkvalitetslærreder, som gør, at de er nemme at se skarpt på, også selvom det ses fra siden. Afstanden man kan se smartboard på er ikke ret stor og der kan derfor ikke være mere end 24 i et rum, hvis man skal kunne se det ordenligt. I mange af undervisningsrummene er der plads til 36, 60 og 84. Fravalget af smartboards er mest pga. at afstanden op til smartboardet blev for stor i forhold til størrelse. Betonlaboratoriet har særlige tilkørselsforhold, så der er en vej rundt om bygningen, så lastbilerne kan køre derned og læsse af ligesom der er mulighed for at opbevare materiale overdækket udendørs og der er stor port. 1 Herunder optik og nanoteknologi (9 laboratorier); Robot- og softwareteknologi; Dronelab; Betonteknologi, hvilket er deres største rum, hvor der kan laves forsøg, prøver m.m. Her er bl.a. et spændplan et meget stabilt gulv 70 cm tykt, så de kan belaste beton, hvor de er sikre på, at det ikke er gulvet, der har givet sig, hvis ikke det holder. Og klimarum i kælderen, hvor beton kan løftes ned.; Konstruktionsteknik; Kemiteknologi; Metalbearbejdning; Produktionsteknologi; Design og innovation; 3D print; Stærkstrøm og effektelektronik; Elektronik.

11 I bygningen er der måske 100 internet acces-punkter for derved at sikre, at der er trådløs dækning over det hele. Hvis de alligevel finder et blindt sted i bygningen sætter de flere op. Lagde ud med lavere antal end rådgiverne estimerede.