Titel 9 Romantikken , herunder biedermeier og romantisme

Transkript

1 Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF & VUC Nordsjælland, Hillerød-afdelingen HF-enkeltfag Dansk A Kirsten Poulsdatter & Birgitte Mellin 3edaamh1 Titel 1 Introduktion. Fiktive tekster Titel 2 Introduktion. Ikke-fiktive tekster Titel 3 Titel 4 Grammatik Sprogligt forløb og argumentation. Framing. New Speak Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Litteratur gennem 1000 år: Eventyr Litteratur gennem 1000 år: Folkeviser Medier massekommunikation nyhedsformidling. 1. del Oplysningstiden Titel 9 Romantikken , herunder biedermeier og romantisme Titel 10 Det moderne Gennembrud Titel 11 Medier 2. del: Medieværk Titel 12 Litteratur fra 1900 til Modernismer og realismer Titel 13 Grammatik og tekster Titel 14 Litteratur fra 1990 til 2016

2 Titel 1 Introduktion. Fiktive tekster Kernestof: det litterære stofområde: Grundlag: Ib F. Hansen m.fl.: Litteraturhåndbogen 2: leksikonartikel: genrer, kommunikationsmodel Johannes Fibiger m. fl.: Litteraturens veje, 1996: leksikon: Analyse fortolkning - perspektivering. Fortælleteknik. Epik, Novelle, Roman, Lyrik, Drama; Sagprosa, Kommunikation. Uddrag af Faglige forbindelser i dansk, Undertekst: Gyldendals teaterleksikon. Mogensen, Olsen & Ravn: Ny dansk litteratur. Systime 2004: 1. Kompendium med teksteksempler på litterære og ikke-litterære genrer, herunder Marianne Larsen: af: At ville, jeg kan, vi gør. Uddrag af Ebbe Skammelsøn. Folkevise Leif Panduro: Amatørerne Roman, Den grimme ælling. Eventyr, Anna Sophie Hedvig Drama. Reklame: Hvis du får husdyr. Avisartikel 2. Helle Helle: En stol for lidt Martin Andersen Nexø: Lønningsdag. En Idyl Emil Aarestrup: Angst Klaus Rifbjerg: Nygift skriftlig opgave 6. Dan Turéll: Min skoletid, Nikoline Werdelin: af: Liebhaverne Henrik Ibsen: af: En Folkefiende Pia Juul: En flinker fyr Skriftlig opgave med to bundne og to frie øvelser 10. Studie- og notatteknik, samt små skriftlige øvelser Supplerende stof: det sproglige stofområde:: Gamle og nye ordsprog, talemåder og andre sproglige billeder Replikker og samtale. Samtale i fiktive tekster og udenfor. Faglige forbindelser i dansk Første gennemgang af kommunikationsmodellen Blooms taksonomiske niveauer arkiv for dansk litteratur portrætter af danske og udenlandske forfattere (forfatterweb) - bibliotekernes side om skønlitteratur Ca. 40 lektioner Kursisterne skal kunne: dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat, samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og ikke-litterære tekster (2.1) være bekendt med arbejdet med tekster på de tre niveauer: analyse fortolkning og perspektivering kende de karakteristiske træk ved de tre hovedgenrer inden for fiktion: epik, lyrik, drama kunne bestemme en fiktiv teksts hovedgenre kunne arbejde med tekstanalytiske begreber som resumé, personbeskrivelse og personkarakteristik, fortæller, tema og budskab kunne arbejde hjemme og i timerne med notatteknik Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notatskrivning. Små skriftlige øvelser.

3 Titel 2 Introduktion. Ikke-fiktive tekster Forskellige genrer: faglitteratur, nyhedsartikler, argumenterende tekster, taler m. fl. Kernestof: det sproglige stofområde: Ib F. Hansen m. fl. Litteraturhåndbogen 2: Kommunikation. Lars Heller Lützen: Det sproglige i dansk : 2005: 1. Betydning 2. Grundbetydning 3. Værdiladning 4. Denotation og konnotation 5. Eufemisme 6. Synonym 7. Antonym Kommunikative funktioner: Social funktion, metasproglig -, poetisk -, impressiv og identitetsgivende funktion Afhængig af det lille nyhedsfix. Politiken 5. nov fomo, Angsten for at misse noget. Politiken 5. nov Fædre få speltbollerne op af tasken. Kronik: Th. Skovbo. Politiken 12. sept. 2015: Tale 1. januar 2015: Statsminister Helle Thorning Schmidts nytårstale den 1. januar 2015 Ca. 20 lektioner Læsning af faglige tekster Afgøre kommunikationssituationen og fremstille hovedpunkterne i en ikke-fiktiv tekst Fokus på kommunikation, udvælgelse, denotation, konnotation, kommunikative funktioner, fremstilling i ikke-litterære tekster Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notatskrivning.

4 Titel 3 Grammatik Kernestof: det sproglige stofområde: Hvorfor skal vi lære dansk grammatik på HF? 19 A4-sider med øvelser Typiske fejl Kend dine typiske fejl og slip af med dem! 5 A4-sider med øvelser, hvor der er links til bl.a. med videoinstruktioner videogrammatik med Signe Brantlid og Thomas Skov (ordklasser) videogrammatik med Signe Brantlid og Thomas Skov (subjekt) videogrammatik med Signe Brantlid og Thomas Skov (verballed) Generelle links: - søg på alt der vedrører det danske sprog Oversigt over ordklasser, sætningsled og grammatiske tider: Ca. 12 lektioner Anvendelse af terminologi om grammatik. Kende ordklasserne og deres bøjning og anvendelse. Kunne analysere sætningsled. Kunne genkende de grammatiske tider i tekster og kunne anvende dem korrekt. Delvis anvendelse af CL-strukturer. Læreroplæg, klassesamtale, videogrammatik

5 Titel 4 Argumentation Kernestof: det sproglige stofområde: Grundlag: Eva Heltberg: Skrivehåndbogen Lars Heller Lützen: Det sproglige i dansk Anmeldelse. Mediehåndbogen Sproglige virkemidler. Ryd forsiden s Appelformer. Logos, etos, patos. Skrivehåndbogen Argumentation, Lützen, s Autoritetsargumenter, Lützen, s Ordvalgsargumenter, Lützen, s Argumentmarkører, Lützen, s Gendrivelse, Lützen, s Manipulation, Lützen, s Framing: Når framing kompromitterer den politiske debat. Mette Bengtsson RetorikMagasinet, nr Politiken 15. sept. 2015: Negativt ladede flygtningeord gør comeback. Toulmins argumentationsmodel (simpel version) - Ca. 20 lektioner Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne genkende og gøre rede for de sproglige virkemidler. Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

6 Titel 5 Litteratur gennem 1000 år: Eventyr Kernestof: det litterære stofområde: Litteraturhåndbogen 2: eventyr, eventyrtolkning, aktantmodellen 1. Tornerose (Brd. Grimm) 2. Preben Major Sørensen: Rosendrømmen Rapunzel 4. Rødhætte (Brd. Grimm) 5. Rune Kidde: Der var engang 6. Rune Kidde: Den lilla møghætte og pulven. 7. H. C. Andersen: Kejserens nye klæder Pär Lagerkvist: Prinsessen og hele kongeriget 1924 Ca. 10 lektioner Kursisterne skal kunne demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. analysere, fortolke og perspektivere forskellige litterære tekster fremdrage karakteristiske genretræk inddrage sproglige iagttagelser undersøge teksternes betydning og funktion i deres samtid og i eftertiden Læreroplæg, gruppearbejde, klassesamtale. Notater. Skriftlige opgaver

7 Titel 6: Litteratur gennem 1000 år: Folkeviser Kernestof: det litterære stofområde: Før og efter Reformationen Litteraturhåndbogen 2: Folkeviser. Falkenstjerne. Dansk Litteratur 1. Tryllevise: 1. Harpens kraft Riddervise: 2. Ebbe Skammelsen Historiske viser: 3. Erik Klippings Drab 4. Marsk Stig og hans hustru Overgang fra folkeviser og andre viser til moderne nyhedsformidling Supplerende stof: det litterære stofområde: 1. Ebbe Reich: af: Festen for Sankt Cecilie: For jagtens skyld Maleri af Otto Backe: De sammensvorne rider fra Finderup Lade Et dunkelt kongemord, Politiken 21. nov Artikel af Palle Lauring. Ca.10 lektioner Kursisterne skal kunne demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Kursisterne skal kunne analysere, fortolke og perspektivere forskellige litterære tekster og undersøge teksternes betydning og funktion i deres samtid og i eftertiden. De skal kunne fremdrage karakteristiske genretræk og inddrage sproglige iagttagelser Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notater. Skriftligt arbejde

8 Titel 7: Medier massekommunikation - nyhedsformidling. 1. del Grundlag: Henning Olsson & Henrik Poulsen: Ryd forsiden Kernestof: det mediemæssige stofområde: Ryd forsiden s : Hvad er en nyhed? Ryd forsiden s : De fem nyhedskriterier Ryd forsiden s : Layoutet. + s : arkivbillede og reportagebillede Ryd forsiden s : De klassiske nyhedsgenrer Ryd forsiden s : De udvidede nyhedsgenrer Ryd forsiden s Nyhedsformidling i den digitale mediekultur Forsider fra Ekstrabladet: 15. december juli september 2007 Forsider fra Information: 14. november september januar 2015 Forsider fra Politiken trykt vs. online udgave 9. november 2015 Kernestof: det sproglige stofområde: Ryd forsiden s Sproglige virkemidler Supplerende stof: det mediemæssige stofområde: Overgang fra folkeviser og andre viser til moderne nyhedsformidling Nyhedsformidling i skillingsviser: Kjære Venner! Jeg var med ved Slottets Brand (Udgivelse: Julius Strandsberg) Ét fag én dag: Én dag ét fag: MEDIERS BETYDNING I OG FOR SAMFUNDET. Foredrag og opgaver: områderedaktør for Frederiksborgs Amts Avis, Tore Rich. Skriftlige opgaver: valg mellem 7 opgaver og valg af vinkling og genre Udvalgte slides fra Danmarks Journalisthøjskole om Nyhedsbilledet i Danmark anno 2014 Power Point udarbejdet af udviklingschef Steen K. Rasmussen - infomedia Ca. 35 lektioner Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne gøre rede for virkemidler, kommunikationsforhold og funktion ved at: Kende de fem nyhedskriterier Kende forskellige nyhedsgenrer Kunne vurdere kommunikationen Kunne aflæse og uddrage betydningen af nyhedstekster. Læreroplæg, klassesamtale. Læsning og forberedelse i undervisningen ( lektiefri uv. ) Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

9 Titel 8: Oplysningstiden Litteraturhåndbogen 1: Renæssancen, s En ny himmel: DVD: Den bevægede jord Aarhus Universitetsforlag. Litteraturhåndbogen 1: Rationalisme, Ludvig Holberg Samlerens antologi, nr. 5: Statsromanen Kernestof: det litterære stofområde: 1. Ludvig Holberg: Erasmus Montanus Fælles værk 2. Udvalgte scener af Erasmus Montanus som film 3. Jonathans Swift: af: Gullivers rejse P. A. Heiberg: P.A. Heiberg: Sprog-Grandskning Mette Bentzen og Hanne Thygesen. Mini-kanon. Systime ss Videointroduktioner til Oplysningstiden fra Kjær-Hansen, B. og T.S. Bertelsen, Litteraturhistorien - på langs og på tværs Systime 2014 Ca.30 lektioner have viden om Oplysningstidens grundlæggende ideer kende til Ludvig Holbergs forfatterskab samt til idégrundlag og formforbilleder for hans komedier have viden om Oplysningstidens betydning i samtiden og for eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Søgning efter opdagelser og opfindelser tallet. Gruppearbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Notater.

10 Titel 9: Romantikken , herunder biedermeier og romantismen Litteraturhåndbogen 2: Romantik, romantisme, universalromantikken, nationalromantikken. Litteraturens veje: biedermeier, dobbeltgængermotivet s Kernestof: det litterære stofområde: 1. Schack von Staffeldt: Indvielsen Adam Oehlenschläeger: Guldhornene N. S. F. Grundtvig: Velkommen igjen, Guds Engle smaa N. S. F. Grundtvig: Bøn og Begreb om en dansk Højskole i Soer St. St. Blicher. Præludium video med Præludium sunget og animeret med papirklip St. Blicher. 7. Sildig Opvågnen (DEL 2 af 2 AF VÆRK) 8. Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen (DEL 1 af 2 AF VÆRK) 8. H. C. Andersen: Skyggen Videointroduktioner til Romantikken fra Kjær-Hansen, B. og T.S. Bertelsen, Litteraturhistorien - på langs og på tværs Systime 2014 Ca.30 lektioner I hf-bekendtgørelsen (2.1) står der: Kursisterne skal kunne demonstrere kendskab til (.) centrale danske litterære værker ( ) og (deres) samspil med internationale strømninger og Teksterne behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. (2.2): Der skal læses mindst én tekst af: Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, St. St. Blicher, H. C. Andersen (kanonforfatterne) have viden om romantikkens grundlæggende ideer have viden om udviklingen til biedermeier og romantisme kende Oehlenschlägers, Grundtvigs, Blichers og H. C. Andersens betydning i perioden og i eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Delvis anvendelse af CL-strukturer i team-arbejde. Læreroplæg, klassesamtale. Fremlæggelse. Notater.

11 Titel 10 Det moderne gennembrud Grundlag: Litteraturhåndbogen 1 & 2, Falkenstjerne: Dansk litteratur 2 samt kopier Litteraturhåndbogen 1: Kvindefrigørelse, Sædelighedsfejden, s Litteraturhåndbogen 2: naturalisme, realisme, impressionisme, Henrik Pontoppidan, Herman Bang, Amalie Skram, J. P. Jacobsen Kernestof: det litterære stofområde: 1. J. P. Jacobsen: af: Fru Marie Grubbe Henrik Ibsen: af: Et Dukkehjem Amalie Skram: af: Constance Ring Herman Bang: Foran Alteret Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød Amailie Skram. Ind med kvinderne. + uddrag af Constance Ring fra Brug litteraturhistorien Mimi Sørensen og Mads Rangvid, ISBN: , Copyright forfatterne, Dansklærerforeningens Forlag / Systime A/S 2016 Edvard Munch. Skrik Videointroduktioner ti ldet moderne gennembrud fra Kjær-Hansen, B. og T.S. Bertelsen, Litteraturhistorien - på langs og på tværs Systime 2014 Ca. 20 lektioner Der skal læses mindst én tekst af Henrik Pontoppidan og J. P. Jacobsen (kanonforfattere) have viden om de grundlæggende ideer i perioden: naturalisme m. m. have viden om skrivestil: realisme og impressionisme være bekendt med ovennævnte forfatteres betydning i perioden og i eftertiden: kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Læreroplæg, klassesamtale. Gruppearbejde. Enkelte CL-øvelser. Fremlæggelse. Notater.

12 Titel 11 Medier 2. del: Medieværk Kernestof: det mediemæssige stofområde: Glenn Greenworld: Overvåget Informations Forlag: Alt skal indsamles. Kap.3, s , Den fjerde statsmagt. Kap. 5, s. 283 Politiken 22. april 2014 kl : Sagen er større end Edward Snowden Fiktions- og faktakoder, in: Levende billeder grundbog i mediefag DR Nyheder: Få et hurtigt overblik over sagen om Edward Snowden. 1. okt. 2013, DR Nyheder: Sådan fik DR eksklusivt interview om Snowden-flugt. 11. jan. 2015, Medieværk: Snowdens Great Escape. Hong Kong 23. juni Dokumentar 20 lektioner Kursisterne skal kunne aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation. De skal kunne formulere budskab og undertoner og kunne gøre rede for virkemidler, kommunikationsforhold og funktion ved at: Kunne vurdere kommunikationen Kunne aflæse og uddrage betydningen af nyhedstekster. Kunne gøre rede for og vurdere forskellige argumenttyper Kunne genkende og analysere de sproglige virkemidler Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

13 Titel 12 Litteratur fra 1900 til Modernismer og realismer Grundlag: Litteraturhåndbogen 1 & 2, Falkenstjerne: Dansk litteratur 2 & 3 samt kopier Ny dansk litteratur: Modernisme, ekspressionisme, Heretica, eksistentialisme, bekendelseslitteratur, kvindelitteratur. Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Christian Kampmann, Vita Andersen, Marianne Stidsen: af: Udveje fra 90 erne s. 29 3: Minimalisme Kernestof: Det litterære stofområde: Det folkelige gennembrud ca : 1. Martin Andersen Nexø: af: Pelle Erobreren Forløber for modernismen: 2. Johannes V. Jensen: På Memphis Station Digte 1906 Ekspressionisme: 3. Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål Tom Kristensen: Fribytter Hereticadigtningen: 5. Karen Blixen: De blaa øjne Karen Blixen Museet - podcast Kavalererne på Rungstedlund 6. Martin A. Hansen: Roden Konfrontationsmodernisme: 7. Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt Klaus Rifbjerg: solsort 1962 Absurdisme. Eksistentialism: 9. Peter Seeberg: Patienten Bekendelseslitteratur & kvindelitteratur: 10. Christian Kampman: Johns ekstraarbejde Vita Andersen: hvad tror du jeg tror du tror (Tryghedsnarkomaner) 1977 Arbejderlitteratur: 12. John Nehm: Den dårlige samvittighed Ca. 40 lektioner Kursisterne skal kunne demonstrere kendskab til (.) centrale danske litterære værker ( ) og (deres) samspil med internationale strømninger og i (2.2): Teksterne behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Kursisterne skal stifte bekendtskab med mindst én tekst af Martin Andersen Nexø, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg have viden om de grundlæggende ideer og deres betydning i perioden og i eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Læreroplæg, klassesamtale. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

14 Titel 13 Grammatik og tekster Kernestof: det sproglige stofområde: Oversigt over ordklasser, sætningsled og grammatiske tider: Ordklasser og virkning: 1. Christian Krogh: af: Albertine Naja Marie Aidt: af: Som englene flyver Benny Andersen: FALD I STAVER J. P. Jacobsen: af: Fru Marie Grubbe Ca. 20 lektioner Sproglig analyse af tekster ud fra anvendelse og virkning af forskellige ordklasser. Inddragelse af sproglige iagttagelser og sammenkobling mellem den sproglige analyse og den litterære analyse. Læreroplæg, klassesamtale. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.

15 Titel 14 Litteratur fra 1990 til 2016 Grundlag: Litteraturhåndbogen 1 & 2, Ny dansk litteratur: Modernisme, eksistentialisme, bekendelseslitteratur, kvindelitteratur, brevroman Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Christian Kampmann, Vita Andersen, Marianne Stidsen: af: Udveje fra 90 erne s. 29 3: Minimalisme. 80 er-modernisme: 1. Michael Strunge: Nat i electri-city Michael Strunge: Helligt, helligt Minimalisme: 3. Helle Helle: Tirsdag nat Katrine Marie Guldager: Nørreport Minimalisme iblandet psykologisk realisme: 5. Naja Marie Aidt. Bavian VÆRK. Arbejderlitteratur: 6. Jacob Mathiassen: Beton. Historier fra skurvognen. (uddrag) Philippe Pozzo di Borgo. De urørlige. Uddrag af bogen (2013 dansk version) Uddrag af filmen fra VÆRK Ca. 25 lektioner Kursisterne skal kunne demonstrere kendskab til (.) centrale danske litterære værker ( ) og (deres) samspil med internationale strømninger og i (2.2): Teksterne behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. Kursisterne skal stifte bekendtskab med mindst én tekst af Klaus Rifbjerg og Peter Seeberg, der er kanonforfattere i denne periode have viden om de grundlæggende ideer og deres betydning i perioden og i eftertiden kunne perspektivere teksterne i forhold til deres betydning og funktion i teksternes samtid og i eftertiden Læreroplæg, klassesamtale. Hjemmearbejde. Gruppearbejde. Fremlæggelse. Notater.