Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen
|
|
- Nora Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen levere et overskud på den offentlige saldo svarende til 3½ pct. af BNP før renteudgifter. IMF argumenterer for, at man bør eftergive noget af den græske gæld men kreditorerne er splittet. Sparekursen gør det vanskeligt at nedbringe arbejdsløsheden og skabe overskud på de offentlige budgetter. En yderligere udfordring er, at over 7 pct. af de arbejdsløse er langtidsledige og dermed er meget langt fra arbejdsmarkedet. Grækenlands gældsproblemer kan ikke løses ved udelukkende at reformere og spare. Tværtimod kan man frygte, at de store sparekrav risikerer at kvæle landets økonomi. af cheføkonom Erik Bjørsted & stud. polit Eva Smidt. maj 1 Analysens hovedkonklusioner Grækenland har haft underskud på den offentlige saldo de sidste år. De fleste år har landet også haft underskud på den primære offentlige saldo, som er saldoen ekskl. renter. Der skal altså ske en markant forbedring, hvis landet skal leve op til EU s krav om et plus på den primære offentlige saldo på 3½ pct. af BNP fra og med 1. Som konsekvens af de store årlige underskud står Grækenland i dag med både EU s største bruttogæld og nettogæld. Grækenland slås dog også med den højeste arbejdsløshed i EU, og det gør det i sig selv vanskeligt at skabe sunde offentlige budgetter. Mere end 7 pct. af de arbejdsløse er endvidere langtidsledige og langtidsledighed er meget vanskeligt at få bugt med. Som konsekvens vil arbejdsløsheden formegentlig forblive høj de næste mange år. Der er brug for reformer og et mere effektivt skatteopkrævningssystem i Grækenland, men det er ikke realistisk at Grækenland med så vedvarende høj ledighed for alvor kan komme ud af gældskrisen. Der er også brug for, at man på den ene eller anden måde eftergiver en stor del af Grækenlands gæld. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil 7 79 eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil 3 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V
2 Grækenlands underskud på de offentlige budgetter Det har set sort ud for den græske økonomi siden finanskrisen. Fra 7 til 1 er det græske BNP faldet med, pct. I denne periode har væksten i BNP været negativ i samtlige år på nær 1. De hårde græske år har kunnet ses i de offentlige budgetter. I 9 var underskuddet på den græske offentlige saldo helt nede og ramme 1, pct. af BNP. Det fremgår af figur 1. De efterfølgende år fik den græske stat mindsket underskuddet, som i 1 udgjorde, pct. af BNP. I 13 dykkede underskuddet imidlertid igen, inden der i 1 skete en mærkbar forbedring af saldoen, hvor underskuddet udgjorde 3, pct. af BNP, hvilket ikke var langt fra konvergenskravet om et maksimalt underskud på 3 pct. af BNP. I 1 vendte udviklingen dog igen, og underskuddet på de offentlige budgetter voksede til 7, pct. af BNP. Figur 1. Udviklingen i den offentlige saldo i Grækenland, Danmark og Euroområdet Danmark Grækenland Euro Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, AMECO-databasen. En del af det offentlige budget går til renteudgifter eller -indtægter. Den offentlige saldo eksklusiv renteudgifter/indtægter kaldes den primære saldo. Udviklingen i Grækenlands primære saldo er vist i figur. Som det fremgår af figur havde Grækenland en positiv primær saldo fra 199 og frem til og med 1. Dvs. hvis man ser bort fra renteudgifter, var der overskud på de offentlige budgetter i disse år.
3 Figur. Udviklingen i den primære saldo i Grækenland Grækenland Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, AMECO-databasen. Siden har den primære saldo dog været negativ hvert år, med undtagelse af 1. I 9 var der et underskud på de offentlige budgetter ekskl. renteudgifter på over 1 pct. af BNP. Samme år var der underskud på de samlede offentlige budgetter på over 1 pct. af BNP (som vist i figur 1). Siden 9 har den græske primære saldo svinget gevaldigt. I 1 var underskuddet næsten halveret sammenlignet med året før, og i 1 udgjorde underskuddet 3, pct. af BNP. Figur 3 viser den primære saldo i 1 og 1 for Grækenland, Euroområdet og Danmark. Figur 3. Den primære saldo i Grækenland, Euroområdet og Danmark Grækenland Euro Danmark Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, AMECO-databasen. På fem år har Grækenland skåret godt en tredjedel af underskuddet på den primære saldo. I samme periode har Euroområdet som helhed vendt underskuddet til et overskud. Danmark har haft et relativt lille underskud i begge år, dog er underskuddet næsten halveret fra 1 til 1. 3
4 Selvom Grækenland har forbedret den primære saldo, var den græske saldo i 1 alligevel kun på niveau med Euroområdets saldo i 1. Der er altså tilsyneladende et stykke vej endnu, hvis Grækenland skal få vendt udviklingen til en vedvarende, positiv primær saldo og dermed opfylde EU s krav til landet, samtidig med, at BNP er faldet med over pct. Kravet fra EU indebærer, at Grækenlands primære saldo skal udgøre, pct. af BNP i 1, 1,7 pct. i 17 og 3, pct. i 1. Efter 1 skal Grækenland bevare den positive primære saldo på 3, pct. af BNP. Kravet skal ses som et led i forsøget på at styrke holdbarheden af de offentlige finanser. 1 Grækenlands gæld er den største i EU En konsekvens af de vedvarende underskud på de offentlige budgetter er, at Grækenland i dag står med den største gæld i Europa. Det fremgår af figur, som viser de europæiske landes bruttogæld i pct. af landenes BNP. I 1 udgjorde Grækenlands bruttogæld knap 177 pct. af landets BNP. Til sammenligning havde Euroområdet tilsammen en bruttogæld på 9,7 pct. af Euroområdets samlede BNP. Danmark havde en relativt lav bruttogæld på, pct. af BNP. Figur. Bruttogælden i EU EST LUX LAT DEN CZE SWE POL SVK FIN NLD DEU HUN SVN 1 AUT UK EURO IRE FRA ESP BEL POR ITA GRC Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, No. 9. EU s konvergenskrav vedrører bruttogælden (vist i figur ): Ifølge konvergenskravet må et lands bruttogæld maksimalt udgøre pct. af BNP. Dette krav er Grækenland meget langt fra at opfylde. Bruttogælden tager imidlertid ikke højde for den finansielle aktiver, et land besidder, eller for de penge, et land eventuelt har stående i sin nationalbank. Nettogælden tager derimod højde for de nævnte forhold. Figur viser nettogælden for de europæiske lande. 1
5 Når der tages højde for finansielle aktiver, har Grækenland dog stadig den højeste gæld i Europa. Den græske nettogæld var i 1 på knap 13 pct. af BNP. USA og Japan har dog også en meget høj nettogæld, mens Euroområdets nettogæld udgjorde ca. 7 pct. af BNP i 1. Danmarks nettogæld var kun lige akkurat positiv. I 1 udgjorde Danmark nettogæld således blot 3, pct. af BNP. En negativ nettogæld betyder, at den offentlige sektor har penge til gode. Finland, Luxembourg, Sverige og Estland har en negativ nettogæld og altså penge til gode. Danmarks nettogæld var negativ i årene 7-1, men siden har vi haft en positiv nettogæld. Danmark ligger dog stadig i den lave ende sammenlignet med resten af EU. Figur. Nettogælden i EU, USA og Japan Pct- af BNP 1 Pct- af BNP FIN LUX EST SWE DEN LVT CZE SVN SVK POL NLD DEU AUT HUN EURO FRA UK IRL ESP USA BEL POR JPN ITA GRC -1 Nettogæld Anm.: Der ses på nettogælden i 1, da data for 1 i OECD s Economic Outlook, No. 9 er en prognose. Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, No. 9. Arbejdsløsheden i Grækenland er den højeste i EU Bag de vedvarende græske statsunderskud og den store gæld ligger en enormt høj græsk arbejdsløshed. I 1 havde Grækenland en arbejdsløshed på,1 pct., hvilket er den suverænt højeste arbejdsløshed i EU. Således er arbejdsløsheden i Grækenland over dobbelt så høj som i Euroområdet som helhed, hvor den er 11 pct. I Danmark er arbejdsløsheden på lidt over pct. Det fremgår af figur, som viser arbejdsløsheden for de 1--årige.
6 Figur. Arbejdsløsheden for de 1--årige i EU DEU CZE UK MAL AUT DEN EST LUX HUN NLD ROM POL SWE BEL SVN BUL LIT EU- IRE FIN LAT FRA Euro-19 SVK ITA POR CYP CRO ESP GRC 1 Kilde: AE på baggrund af Eurostat Samtidig med at Grækenland har den højeste ledighedsprocent, udgøres de ledige også i højere grad af langtidsledige, end i noget andet EU-land. Det fremgår af figur 7. Andelen af de ledige i Grækenland, som har været ledige i mindst et år, var i 1 på hele 73 pct. I Euroområdet er lidt over halvdelen af de ledige langtidsledige, og i Danmark er andelen af langtidsledige lidt over en fjerdedel. Figur 7. Andelen af langtidsledige i EU SWE FIN DEN LUX AUT EST POL LIT NLD MAL ROM DEU FRA CYP LAT HUN CZE EU- Euro-19 ESP BEL SVN POR IRE ITA BUL CRO SVK GRC 1 Anm.: Langtidsledige er defineret som de ledige, der har været ledige i 1 måneder eller mere i 1. Der ses på de 1--årige Kilde: AE på baggrund af Eurostat Langtidsledige er typisk svære at få i job, så kombinationen af høj ledighed og høj langtidsledighed er kritisk for Grækenland. Den høje ledighed risikerer at bide sig mere og mere fast, hvilket både har store personlige omkostninger for de langtidsledige, men gør også gældssituationen særdeles svær at komme
7 ud af. Vedvarende høj ledighed er med til at underskuddet på den offentlige saldo bliver større, da udgifterne til arbejdsløshedsunderstøttelse forbliver høje og skatteindtægterne alt andet lige er lavere. Det faktum, at den høje ledighed har bidt sig fast i den græske økonomi er vist i figur. Figuren viser den strukturelle ledighed i Grækenland, også kaldet NAIRU (Non-Accelerating Inflation Rate of Unemployment). Det er den ledighed, som der vil være i en neutral konjunktursituation. Den strukturelle ledighed i Grækenland har de seneste 1 år været støt stigende og OECD vurderer, at den i 1 var på 17,3 pct. Det fremgår af figur. Figur. Grækenlands strukturelle ledighed Grækenland Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, No. 9. Den strukturelle ledighed i Grækenland er steget markant siden krisens udbrud. I Euroområdet som helhed, og i Danmark har det også været en stigning i den strukturelle ledighed siden krisen, men i en langt mindre skala. Det fremgår af figur 9. Fra til 1 steg den strukturelle ledighed i Grækenland med hele,3 pct. point. I samme periode steg den strukturelle ledighed med under et pct. point i både Euroområdet og Danmark. Dertil kommer, at Grækenlands udgangspunkt var højere end både Danmarks og Euroområdets. Den græske strukturelle ledighed vurderedes at ligge på 1 pct. allerede i. 7
8 Figur 9. Den strukturelle ledighed i Grækenland, Euroområdet og Danmark Grækenland Euro Danmark Kilde: AE på baggrund af OECD, Economic Outlook, No. 9. Hvilke muligheder har Grækenland? Krisen har påført den græske økonomi nogle strukturelle skader i form af en vedvarende høj arbejdsløshed, som bliver meget vanskelig at nedbringe igen. Den vedvarende høje ledighed, gør det vanskeligt at skabe sunde offentlige budgetter, når der skal bruges flere penge på arbejdsløshedsunderstøttelse, og man får færre skatteindtægter fra lønindkomst. Samtidig er de skrappe sparekrav Grækenland er blevet stillet over for med til at mindske efterspørgslen i landet, og har været medvirkende til at det græske BNP er faldet med mere end pct. siden krisens udbrud. De gældsplagede lande er blevet stillet overfor meget hårde sparekrav, som skulle gennemføres meget hurtigt samtidig med at de lande med de mest sunde offentlige budgetter også har gennemført spareplaner, hvilket har været med til at gøre ondt værre. Europa er en relativt lukket økonomi, så når alle landene følger en sparekurs gør det dobbelt ondt på mange af de gældsplagede lande. Derfor må man også spørge sig selv, hvor store forbedringer det egentlig er realistisk Grækenland kan opnå. Selvfølgelig er grækerne nødt til at effektivisere deres skatteindkrævningssystem og gennemføre reformer. Der er en ganske omfattende skatteunddragelse i Grækenland og skatteindkrævningssystemet er meget ineffektivt. Samtidig er der mange typer stillinger i Grækenland, som giver ret til en særlig tidlig tilbagetrækning, og det er der ikke råd til, når staten ikke får indkrævet den skat der skal betales. Det er dog ikke realistisk at Grækenland alene ved reformer og en skrap sparekurs kan slippe af med gælden. Selvom Grækenland gennemfører reformer og budgetforbedrende tiltag, er det nødvendigt med en eller anden form gældseftergivelse.
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereDen græske tragedie. af chefanalytiker Erik Bjørsted 4. juli Grækenland er tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Eurosamarbejdet.
Grækenland er i skrivende stund meget tæt på en egentlig statsbankerot og en udtræden af Euroen. Grækenland står i en ekstremt vanskelig position. I 214 kom der ellers lidt mere gang i hjulene, men de
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereKrise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige
Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som
Læs mereStor andel af danskerne er i job
I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereSpareplaner truer over 55.000 danske job
Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereEU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år
EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år
Læs mereOpsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed
Opsvinget i Europa tynges af høj langtidsledighed I foråret 1 boblede økonomerne af optimisme og EU-kommissionens økonomikommissær dristede sig endda til at tale om det lyseste forår i mange år. Opsvinget
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereFrygt for flaskehalse er overdrevet
Den registrerede bruttoledighed er aktuelt på ca. pct. og relativt tæt på sit strukturelle niveau. Det har udløst bekymring for om arbejdsmarkedet allerede nu står over for flaskehalsproblemer. Bruttoledigheden,
Læs mereMisvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet
Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mere11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015
11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereDet danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.
Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereEuropæiske spareplaner medfører historiske jobtab
Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som
Læs mereDansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top
Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereDanmark er blandt de lande med færrest langtidsledige
Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut
Læs mereAfgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne
Afgiftslettelser slår endelig igennem på ølpriserne Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret fra 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Mens der hele tiden har været en synlig effekt på sodavand,
Læs mereDanmark lysår fra græske tilstande
Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereLængerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt
Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed. Antallet af ledige, der har været ledige i sammenhængende ½-1 år er således mere
Læs mereDebatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte
Debatten om de dovne arbejdsløse hviler på en myte Modsat det indtryk man ofte får i den offentlige og politiske debat, er der ikke noget der tyder på, at det danske arbejdsmarked fungerer dårligt. Der
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereLangtidsledigheden er næsten halveret
en er næsten halveret De sidste seks år har dansk økonomi nydt godt af en kraftig jobfremgang på arbejdsmarkedet. I løbet af den tid er antallet af langtidsledige næsten blevet halveret. Danmark har den
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereSvage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet
Svage grupper udstødes i stigende grad fra arbejdsmarkedet Antallet af såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere stiger fortsat og med forstærket styrke. Inden for det sidste år er der kommet
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDanmark er mester i at få folk i job
Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.
Læs mereForfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag
Forfejlet krisepolitik trak den økonomiske nedtur i langdrag Opsvinget i dansk økonomi har været et af de mest træge i historisk perspektiv. Først fire år efter BNP ramte bunden begyndte beskæftigelsen
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs merePejlemærke for dansk økonomi, juni 2016
Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene
Læs mereRegering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011
Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereDer bliver færre servicemedarbejdere
Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger Den offentlige beskæftigelse er i dag lidt lavere end i 2. Dermed er den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse mindsket. Pr. borger
Læs merePositiv vækstspiral i EU kan skabe 41.000 job i Danmark
Positiv vækstspiral i EU kan skabe 41. job i Danmark Udsigterne for de europæiske økonomier er gradvist forværret i løbet af de seneste halve år, og gældskrisen tynger fortsat vækstskønnene i Euroområdet.
Læs mereMangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger
Mangelfulde og forældede tal bag OECD s lange fremskrivninger I debatten om hvordan Danmark klarer sig i det internationale vækstkapløb henvises ofte til OECD s lange fremskrivninger. OECD s lange fremskrivninger
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereLavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten
Lavvækst slår hul i statskassen - derfor skal der gang i væksten Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 mia. kr. som følge af fortsat lavvækst. Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereHurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs
Hurtige finanspolitiske stramninger i EU vil koste danske jobs Danmark er blevet ramt hårdere og tidligere af krisen end mange andre lande. Det skyldes, at vi først blev ramt af en indenlandsk drevet afmatning
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereDe usynlige skatter er steget voldsomt under VK
De usynlige skatter er steget voldsomt under VK VK-regeringen har utallige gange advaret om, at en ny socialdemokratisk ledet regeringen vil bryde med skattestoppet, og at skatterne vil stige. Faktum er
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereGruppen på overførsler er skrumpet de sidste 20 år
Gruppen på overførsler er skrumpet de sidste 2 år I dag er 812. personer på overførelsesindkomst og 738. personer, når man ser bort fra støttet beskæftigelse. Fra 21 er gruppen faldet med godt 45. personer
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.
Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mere