HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN"

Transkript

1 HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26

2

3 1. RESUMÉ De hydrogeologiske forhold i København og Malmø er kortlagt på baggrund af en lang række undersøgelser i kalken udført i forbindelse med grundvandssænkningsprojekter. Transmissivitetsforholdene i kalken er blevet sammenholdt med en række geologiske og strukturelle forhold i kalken for på regionalt niveau at uddrage sammenhængen mellem disse. I København har der vist sig at være en god sammenhæng mellem beskrivelsen af kalken, hvor Carlsbergforkastingen er et betydeligt hydraulisk element. I Malmø er det vanskeligere at drage en lignende parallel. På baggrund af detaljerede lokale beskrivelser af de hydrauliske forhold i kalken er der på hver side af Øresund opstillet en samlet hydrogeologisk model, der viser at der udover at være en øvre vandførende zone i kalken, kan udpeges flere dybereliggende zoner af betydelig horizontal udbredelse. I København er de udbredte dybtliggende zoner tilknyttet Københavnkalken, mens der i Malmø er fundet dybtliggende vandførende zoner i Bryozokalken. De vandførende zoner i kalken er primært fundet ud fra flowlogs og kombineret med prøvepumpninger og modelkørsler, til bestemmelse af vandføringsevnen og udbredelsen. 2. INDLEDNING Gennem de seneste til 15 år er der gennemført en omfattende kortlægning af grundvandsforholdene i kalken i Øresundsregionen. Kortlægnngen er i vid udstrækning udført som led i de midlertidige og permanente grundvandssænkninger for den udbygning af infrastrukturen, der har fundet sted i området omkring København og Malmø. Eksempler på projekter er den igangværende etablering af Malmø citytunnel, metroen i København og Øresundsforbindelsen. Samtidig er der etableret flere store bygværker med dybe kældre ned i kalken, som f.eks. Operaen i København. Endvidere er der gennemført omfattende arbejder til sikring af fortsat indvinding af grundvand til drikkevandsbrug i københavnsområdet. Vandføringsforholdene i kalken er ikke tilknyttet klart definerede lag eller zoner, som det er tilfældet for sand og gruslag i kvartæret. I stedet afhænger vandføringsevnen af kalken sprødhed og forekomsten af lerlag, flint og hærdnede og sandede zoner samt af strukturer som stammer fra de belastninger kalken har været udsat for fra regionaltektoniske deformationer og for den øvre del fra gletscherne under istiderne, i sammenhæng med aflastningen efter isens afsmeltning. Bryozokalken med dens bankestruktur og den overliggende København kalk, der er aflejret på bunden af et varmt hav, har forskellige karakteristika, og det underliggende kridt og de overliggende grønsandsaflejringer har igen deres egne karakteristika.

4 De mest direkte metoder til at fastlægge vandføringsforholdene i kalkaflejringerne lokalt og regionalt er pumpeforsøg og flowlogs i boringer. Mere indirekte er der gennemført vurderinger af kalken ved strategrafisk kortlægning ud fra beskrivelse af kalkprøver og kokkolitanalyser, borehulslogging og fastlæggelse af markører for bestemte aflejringer samt bestemmelse af de forskellige kalkenheders overside ud fra seismiske linieprofiler. På regionalt niveau er kalkens vandføringsevne søgt tilknyttet de forskellige strukturer og aflejringstyper beskrevet ovenfor, og på lokalt niveau er der søgt beskrevet en korrelation mellem den geologiske beskrivelse af kalken i boringer og vandføringsevnen. Det er naturligvis ofte vanskeligt, da kalken har en høj og varierende grad af inhomogenitet. I det følgende gives et resume af den konceptuelle model der for nuværende foreligger for kalkens vandføringsevne i København-Malmø-området og en vurdering af, hvorvidt kalkens vandføringsevne kan beskrives regionalt og lokalt ud fra den geologiske beskrivelse af kalken. 3. REGIONALE VANDFØRINGSFORHOLD I KALKEN På baggrund de mange punktlokaliteter i Købehavn og Malmø, hvor der findes en detaljeret beskrivelse af vandføringsforholdene i kalken, kan et samlet billede de hydrauliske forhold i kalken opstilles. I det følgende beskrives først fordelingen af den samlede transmissivitet i kalken i forhold til overordnede strukturer og dernæst gives en konceptuel model for kalkens hydrauliske egenskaber. De prækvartære lag under København og Malmø, der har interesse i forbindelse med vandindinding og store grundvandssænkninger omfatter: Grønsand og grønsandskalk fra Selandien København Kalk fra Danien Bryozokalk fra Danien Skrivekridt fra Maastrichtien (i Kridttiden) Placeringen af overgangen mellem København kalk og Bryozokalk blev tidligere baseret på visuel bedømmelse og på kokkolitanalyser. Nu vurderes overgangen ofte ud fra geofysisk borhulslogging. København kalken blev ved undersøgelserne for landanlæggene på Amager ud fra lidt grove tilnærmelser inddelt i 3 lag, en øvre hård og sprød, en blød mellem og en hård nedre. Den øvre og nedre enhed antages at være opknust af istidernes is på de steder, hvor de udgør dybgrundsoverfladen, og de er dermed blevet vandførende. Placeringen af grænsen mellem zonerne er dels baseret på markører i de geofysiske borhulsmålinger, dels på antagelser om en nogenlunde ensartet tykkelse af enhederne. 3.1 Strukturelle forhold af betydning for transmissiviteten Den overordnede transmissivitetsfordeling i København og Malmø er kortlagt særligt med henblik på at opstille regionale grundvandsmodeller, som kan simulere strømningsforholdene i kalken. Grundvandsmodellerne har i sig selv været værktøjer til udarbejdelse af transmis-

5 sivitetsfordelingen, gennem kalibrering af modellerne regionalt samt lokalt mod pumpeforsøg som beskrevet i afsnit 4. Udarbejdelsen af transmissivitetskortene har dog i høj grad også baseret sig på at sammenholde tolkede prøvepumpningsresultater med strukturelle forhold som forkastninger og foldninger i kalken samt på en beskrivelse af de kalktyper, der udgør prækvartæroverfladen. De overordnede strukturer ses på regionalt niveau, specielt i Københavnsområdet, at have en afgørende indflydelse på transmissiviteten i kalken, /1/. Kote, meter Københavns Kommune Skrivekridt med flint København kalk Bryozokalk Øresund Malmø N Øresund Carlsberg forkastningen Skrivekridt uden flint Nedre kridt Ældre aflejringer Sjælland Københavns Kommune km Malmø Citytunnel 5 km Carlsberg forkastningen Grundfjeld Skåne Figur 1. Principskitse af de dybereliggende geologiske strukturer under København. Den hydraulisk mest betydende struktur i området er Carlsbergforkastingen, med en lodret forskydning i kridtoverfladen på op til 6 m, således at denne ligger højere mod vest end mod øst. Carlsbergforkastningen udgør samtidigt grænsen mellem Bryozokalk og København Kalk i prækvartæroverfladen, så prækvartæroverfladen i området vest for Carlsbergforkastningen udgøres af bryozokalk, mens den udgøres af København Kalk øst for. De højeste transmissivitetsværdier i København ses i Carlsbergforkastningszonen centralt på Frederiksberg, hvor der er fundet transmissivitetsværdier på over 3 x -3 m 2 /s, /1/. Også længere sydpå langs Carlsbergforkastningen ses høje transmissivitetsværdier, specielt ved Sjællandsbroen og længere sydpå over Amager. I Carlsbergforkastningszonen viser både sænkningen fra Frederiksberg Forsyning, og midlertidige grundvandssænkninger fra bl.a. Sjællandsbroen pumpestation en retningsorientering langs med Carlsbergforkastningen og det vurderes, at det meget højpermeable område kun har en bredde på omkring 3 meter, /4/.

6 N T MAX = 9 T MAX = 2 Placering af lodret snit vist på fig.4 Synklinal T MAX = 5 Antiklinal T MAX = 3 Antiklinal Synklinal T MAX = 7,5 Transmissivitet, -3 m 2 /s <,25,25-1, 1, - 2,5 2,5 > Boringer med hydrauliske tests Ydelses-sænkningsmåling Slugtest/flowlog/ukendt opr. Pumpeforsøg Større pumpeforsøg 5 km Figur 2. Transmissivitetskort for København Udover i Carlsbergforkastningszonen ses høje transmissivitetsværdier langs Svanemølle forkastningen, der forløber parallelt med Carlsbergforkastningen ved Øresundskysten. Svanemølleforkastningen er nogle steder beskrevet som en synklinal, der ligger parallelt med Carlsbergforkastningen i en foldning af kalken, /1/. Foldningen har to andre, parallelt forløbende foldeakser forløbende gennem det centrale København. De laveste transmissivitetsværdier ses langs antiklinalen midt i København og på Amager, hvor der er transmisisvitetsværdier på ned til ca. 1 x -5 m 2 /s, samt i et større område ved Bispebjerg, som er karakteriseret ved, at prækvartær overfladen i dette område ligger meget lavt og er overlejret af sand og grus. Generelt er der en tendens til, at områder, hvor prækvartæroverfladen ligger lavt og er overlejret af sand og grus, har en lav vandføringsevne. Det kan således enten tyde på, at den blødere og knap så vandførende kalk er blevet eroderet lettere bort under istiderne, eller at en vandførende del af kalken er blevet eroderet væk af smeltevandet før aflejringen af sand og grus fandt sted.

7 Fra Saltholm og i en tange ind til den midterste del af Malmø fra vest bevirker en foldning i kalken, at København Kalken er helt borteroderet. I dette område udgøres prækvartæroverfladen af bryozokalk. I resten af Malmø udgør Københavnkalken et ganske tyndt lag, med en maksimal tykkelse på 8 meter, /3/. Generelt har det vist sig at være vanskeligere at sammenkæde transmissivitetsforholdene i Malmø med tilstedeværelsend af større strukturer, end det er tilfældet i København. Midt i Malmø sker der dog et skift i kalkens egenskaber langs en NØ-SV gående linje, til dels langs en forkastningszone. Gående fra syd mod nord bliver bryozokalkens hærdningsgrad og opsprækkethed større og kalken bliver samlet set væsentligt mere vandførende, ligesom de hydrauliske forhold i kalken generelt bliver mere komplekse, /3/. Området hvor bryozokalken udgør prækvartæroverfladen synes generelt at være mindst vandførende. De laveste transmissivitetsværdier i Malmø findes i dette område og er på ca. 1 x -5 m 2 /s. De højeste transmissivitetsværdier ses i den nordlige del af Malmø ved Malmø Centralstation, hvor København kalken udgør prækvartæroverfladen og hvor der måles transmissivitetsværdier på op til 2 x -3 m 2 /s. Københavnkalk Bryozokalk -4 2 Transmissivitet ( m /s) Over 25 til til til til 2.5 Figur 3. Transmissivietetskort for Malmø 3.2 Samlet beskrivelse af de hydrauliske forhold i kalken På grundlag af den strukturelle beskrivelse af de af de overordnede geologiske forhold og de mange detailoplysninger er et hydrogeologisk længdesnit gennem København langs Metroen udarbejdet og vist på figur 4. Carlsbergforkastningen ses at udgøre en markant vandførende grænse mellem to væsentligt mindre vandførende områder.

8 Øst for Carlsberg forkastningen kan længdesnittet inddeles i fire områder med forskellige hydrogeologiske forhold Fra Frederiksberg Station til synklinalen ved Søerne er kalkens transmissivitet relativt lav, 3-5 x -4 m 2 /s. Vertikalt er transmissiviteten vurderet at være fordelt mellem en øvre opknust zone og derunder, overordnet set, 3 vandførende zoner, der følger lagseriens hældning og ligger med en lodret afstand på 5 til meter. 2-4 % af vandføringen vurderes at ligge i den øvre zone mens 5-7% af vandføringsevnen er tilknyttet de to næste zoner i midten og bunden af Øvre København Kalk. Kun en lille del er tilknyttet den nederste zone. På strækningen fra Søerne til Københavns Havn ligger lagserien stort set horisontalt med en mindre stigning nær havnen. Transmissiviteten varierer mellem 5 og 3 x -3 m 2 /s med en middelværdi på ca. 11 x -4 m 2 /s, hvilket er noget højere end på den forudgående strækning. Det er bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke træffes en øvre, opsprækket, vandførende zone på denne strækning. Kun ca. % af vandføringsevnen er knyttet til de øverste 4 til 5 meter af lagserien, hvorimod ca. 8% af vandføringsevnen er tilknyttet et underliggende, 2 til 3 meter tykt lag. Frederiksbergforkastningenforkastningen Carlsberg- Synklinal Antiklinal Svanemølleforkastningen Kote, meter Grønjords renden Kvartære lag Frederiksberg Gasværk Bryozokalk Frederiksberg Vandværk Frederiksberg Station Øvre KK Mellem KK Nedre KK Forum Søerne Fyld Nørreport Sand Ler Vandførende zone i boring i bryozokalk/kridt - 6 Skrivekridt Bryozokalk Vandførende zone i København Kalk (KK) Vandførende øvre zone - 7 Antagelig opknust af istidsgletchere kilometre Kongens Nytorv Kbh. s Havn Christianshavn Amagerfælledvej Amagerbro Lergravsparken Strandlodsvej Øvre KK Mellem KK Nedre KK Øresund Kote, meter Transmissivitet, m /s ,5 15 Middeltransmissivitet på delstrækninger -4 2 Middeltransmissiviteten for hele strækningen er 22 m /s Transmissivitet, m /s Transmissivitet i kalk Transmissivitet i sand og grus aflejret direkte på kalk kilometre Figur 4. Hydrogeologisk snit langs metroen i København

9 Transmissiviteten i de underliggende lag skønnes at ligge mellem,1 og 1 x -4 m 2 /s. Ved sammenligning med den forudgående strækning kan dette forhold umiddelbart forklares ved, at den øvre, opsprækkede zone på den forrige strækning er borteroderet, hvorfor kalkens øverste lag i stedet udgøres af en blødere kalk, der vanskeligere opknuses. Desuden afviger de hydrauliske forhold på den efterfølgende kilometer af snittet fra havnen frem til Amagerfælledvej væsentligt fra denne strækning, skønt snittet geologisk set har nogenlunde samme karakter. På denne strækning ligger transmissiviteten på,1 til 1, x -4 m 2 /s, hvilket er væsentligt lavere end på den forudgående strækning. Kalken er opknust og med en vis vandføringsevne - til 5% - i de øverste 1 til 1,5 meter. Det underliggende 2 til 3 meter tykke lag med højere vandføringsevne, der ses på snittet vest for strækningen, mangler helt. Figur 5 viser et omtrent øst-vestgående snit omtrent ved Københanvs Kommunes nordlige afgrænsning. Skrivekridtets overfladeniveau er af betydning da det ferske grundvandsmagasin mange steder i københavnsområdet synes at være afgrænset nedad af et eller flere ler/mergellag, bl.a. Kjølbygård-mergelen, som typisk findes 15-2 m nede under kridtoverfladen, /2/. Samtidig kan observationer af spring i kridtoverfladens niveau give vigtige indikationer om eventuelle forkastningers forløb igennem området. Kote Meter Vest Islev Bryozokalk Tværgående snit 2 Husum Kjølbygård Mergel Ny indvindingsboring Vandførende zone under Kjølbygård Mergel Skrivekridt Bispebjerg (Søborg) Emdrup Moræneler Fyld Smeltevandssand/-grus Ny indvindingsboring Øvre KK Mellem KK Nedre KK Tuborg Bryozokalk Carlsbergforkastningen Rådhusstruktur Lergravsparkstruktur Svanemølleforkastningen Øvre zone opknust af istidens gletschere Skønnet vandførende banker/zone i Bryozokalk Øst Kote Meter Øresund Snit 1-12 Skrivekridt km Figur 5. Tværsnit gennem København der viser de dybere strukturer. Ved kortlægningen af skrivekridt-overfladen er Carlsberg-forkastningen en vigtig struktur, idet lagserien foruden en formodet meget betydelig horisontal forskydning er forskudt vertikalt langs denne på en sådan måde, at skrivekridtet ligger op til eller måske endda mere end - 6 m højere på vestsiden end på østsiden af forkastningen. Derfor er der forholdsvis mange boringer vest for Carlsberg-forkastningen, der er nået ned i skrivekridtet, og det har vist sig muligt at fremstille et rimeligt sikkert og detaljeret kort over overfladen her, /2/.

10 På østsiden af forkastningen er der kun få boringer, der har nået skrivekridtoverfladen. I forsøget på trods alt at etablere den bedst mulige model af overfladen også i dette område er der gjort brug af en indirekte metode, hvor det udnyttes, at der foreligger en ret god viden om de enkelte Danien-enheders omtrentlige tykkelse i området. Der foreligger kun sparsomme oplysninger om skrivekridtets vandføring i Københavnsområdet. Fra Grøndalsboringen er der oplysninger om, at der stort set ikke skete vandindstrømning fra kridtet, men fra andre områder foreligger oplysninger om, at et eller flere intervaller i den øvre del af skrivekridtet er vandførende. Da skrivekridtet overalt er beskrevet som en relativt ensartet og tæt, stærkt slammet og forventeligt lavpermeabel kalkbjergart med hærdningsgrad H2 eller sjældnere H3, må det antages, at matrixpermeabiliteten er lille, og at de vandførende zoner må have karakter af sprækkede/opknuste intervaller i bjergarten. I Malmø har det, trods en stor lokal variation, været muligt at beskrive de regionale vandføringsforhold i kalken ved tre vandførende zoner, som ser ud til at have en større udbredelse. Zone 1 i toppen af kalken, zone 2 i ca meters dybde under toppen af kalken og zone 3 som en dyb zone i 3-4 meters dybde under toppen af kalken, /3/. På figur 6 er zonerne vist på et snit langs Malmø Citytunnel gående fra syd mod nord. Level, meter +3 Station Hyllie Holma Ramp Cut & cover Station Triangeln Malmö Central Level, meter Øvre Midterste Nedre , ,75 45,25 2, Transmissivitet -4 2 m /s Transmissivitet -4 2 m /s Figur 6: Hydrogeologisk snit langs Malmø Citytunnel

11 Zone 1 er fundet i hovedparten af boringerne, men med meget varierende andel af den samlede transmissivitet fra % ned til 5%. Zone 2 er fundet i et stort antal boringer dog i en meget varierende dybde og tykkelse. Zone 3 er kun fundet enkelte steder i nogle dybe boringer, men det er antaget, at dette primært er på grund af, at kun få boringer når ned i så stor en dybde. Zone 1 ligger nogle steder i København Kalken og andre steder i bryozokalken mens zone 2 og zone 3 ligger i bryozokalken. På figur 6 er de mest betydende vandførende zoner langs snittet markeret med mørkt. Transmissiviteten langs snittet vises samtidig nedenunder, og her ses klart overgangen fra det område syd for Triangeln med lav transmissivitet til området nord for, med høj transmissivitet. I området mod nord ses der at være dele af kalken, hvor der er vurderet at være dybereliggende højpermeable zoner beliggende i Bryozokalken. Overordnet set er det vurderet, at hovedparten af transmissiviteten (6% - 9%) er knyttet til zone 1 i områder, hvor København Kalken udgør prækvartæroverfladen, mens den i områder, hvor bryozokalken udgør prækvartæroverfladen, hovedsagligt er knyttet til de dybereliggende zoner. Men specielt omkring Malmø Central, hvor København Kalken udgør prækvartær overfladen, er der vurderet at være en dybtliggende højpermeabel zone. 4. LOKALE VANDFØRINGSFORHOLD I KALKEN I beskrivelsen af de regionale vandføringsforhold er der indarbejdet en lang række undersøgelser og tolkninger af lokale vandføringsforhold. En kombination af flowlog og prøvepumpninger er et effektivt værktøj til beskrivelse af vandføringsforholdene i kalken lokalt, og er anvendt på talrige lokaliteter i København og Malmø i forbindelse med dimensionering af større grundvandssænkninger. Alene i forbindelse med forundersøgelserne til Malmø Citytunnel er der udført 155 flowlogs i boringer i kalken og dertil kommer flere, der er udført som led i det endelige design af grundvandssænkningerne for anlægsarbejderne. I København er der udført et lignende antal og samlet set giver det et godt fundament til at vurdere kalkens hydrauliske egenskaber. En beskrivelse af de hydrauliske forhold i kalken udfra flowlogs og prøvepumpninger er i det følgende illustreret med to eksempler fra Malmø. I forbindelse med forundersøgelserne til Malmø Citytunnel er lokale hydrogeologiske modeller blevet opstillet for lokaliteter langs tunneltracéet, hvor flowzoner i kalken er blevet beskrevet udfra flowlogs og de vertikale og horisontale ledningsevner enten er bestemt ved at sammenholde med analytiske tolkninger af prøvepumpninger eller ved opstilling af lokale grundvandsmodeller, kalibreret mod udførte prøvepumpninger. Ved tolkning af komplicerede prøvepumpninger, hvor pumpe- og pejleboringer er filtersat i forskellige vandførende lag i kalken, er anvendelse af en grundvandsmodel til tolkningen ofte det bedste værktøj til at opnå en god og sammenhængende forståelse for de hydrogeologikse forhold.

12 Skakten ved Kung Oscars Väg som det ene eksempel, er beliggende i området, hvor bryozokalken udgør prækvartæroverfladen, mens Malmø Centralstation som det andet eksempel ligger i det mest vandførende område, hvor København kalken udgør prækvartæroverfladen. Ved Kung Oscars Väg er der flowlogget i to boringer som led i forundersøgelserne. På figur 7 ses et snit, der viser de hydrogeologiske forhold på stedet. Tværtunnel 3 boring Yield : 7,9 m /hour Water levels +,24 before pumping -2,5 during pumping Level meter +1, Corrected flowlog Total flow (%) 5 % inflow pr meter interpreted from logs 5 12% 5 % Quaternary Bottom of casing -5,1-5,4 Level meter , Bryozoan limestone Figur7. Flowlogs og hydrogeologisk beskrivelse ved Kung Oscars Väg -4 Der ses kun at være en ganske lille indstrømning i toppen af kalken, mens hovedparten af indstrømningen sker i to zoner længere nede i kalken. Dette giver en konceptuel model med fire vandførende zoner i kalken, hvor hver 5% af transmissiviteten ligger i toppen og 12 meter nede i kalken, 23% ligger ca. 2 meter nede i kalken og 67% ligger fra 25 til 32 meter under toppen af kalken. Transmissiviteten i området er tolket til at ligge på omkring 4 x -3 m 2 /s, hvilket giver en forholdsvis stor hydraulisk ledningsevne i de nederste zoner. Ved Malmø Central ca. 1 km nord for Kung Oscars Väg er tre vandførende zoner i kalken fundet i de udførte flowlogs, dog er den øverste zone i toppen af kalken dominerende. Til en nærmere beskrivelse af de hydrauliske forhold i de tre vandførende zoner er der ved Malmø Central udført en række prøvepumpninger i fire boringer, hvor der er pumpet fra hver af de vandførende zoner, og samtidig er der samlet data ind fra observationsboringer filtersat i de forskellig zoner i kalken. Til tolkning af pumpeforsøgene er der opstillet en lokal grundvandsmodel, hvor fordelingen af den samlede transmissivitet mellem de tre zoner er fastlagt på baggrund af resultaterne fra de udførte flowlogs. De vertikale og horisontale vandførings-

13 evner er tilpasset, så de modellerede og observerede sænkningskurver i hvert af lagene stemmer overens. På baggrund af modelkørslerne er kalken mellem de vandførende zoner fundet at være forholdsvis tæt med en vertikal hydraulisk ledingsevne på 3 x -7 m 2 /s. Den horisontale transmissivitet og fordelingen af denne mellem de tre vandførende zoner er indarbejdet i snittet vist på figur KONKLUSION Der er mange ligheder mellem kalkens hydrauliske forhold i København og Malmø, til trods for at de dybereliggende vandførende zoner i Malmø ligger i Bryozokalken og i store dele af København ligger i København Kalken. I store dele af København såvel som i Malmø er hovedparten af vandføringsevnen tilknyttet en opknust zone i toppen af kalken. Men begge steder er der derudover fundet dybereliggende vandførende zoner af betydelig udbredelse og vandføringsevne, og nogle steder er den øverste opknuste zone helt ubetydelig i forhold til dybereliggende zoner. Afslutningsvis kan det om kalkens vandføringsevne anføres, at undersøgelserne for de mange lokale grundvandssænkninger i kalken har vist, at den forventede vandføringsevne på forhånd kan vurderes ud fra det overordnede strukturgeologiske billede, men at prøvepumpninger og flowlogs er nødvendige til beskrivelse af vandføringsevnen lokalt. Selv når kalken på en lokalitet er nøje beskrevet ud fra boreprøver og borehuls logs, er de hydrauliske tests nødvendige til beskrivelse af vandføringsforholdene. 6. REFERENCER /1/ Grundvandsforhold i København, Lars Møller Markussen, DGF-Bulletin 19, 22 /2/ Københavns Energi. Vurdering af indvindingsmuligheder i Københavns kommune, RAMBØLL, 24 /3/ Citytunnelkonsortiet. Numerical Geohydrological Model. Assembled Report of Technicak Notes No. II, SCC-RAMBØLL JV., 2 /4/ Carlsbergforkastningen Historie, placering og betydning, Henning Blem, DGF-Bulletin 19, 22

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver?

Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Rørcenterdage, Teknologisk Institut, d. 17. og 18. juni 2009 - A1 LAR Lokal afledning af regnvand Hvordan vil det se ud, hvis vi i højere grad nedsiver? Jan Jeppesen (1,2) (1) Alectia A/S, Denmark (2)

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Forsyning Helsingør Vand A/S

Forsyning Helsingør Vand A/S Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler

Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej

Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Grundvandsmodel for infiltrationsbassin ved Resendalvej Figur 1 2/7 Modelområde samt beregnet grundvandspotentiale Modelområdet måler 650 x 700 m Der er tale om en kombination af en stationær og en dynamisk

Læs mere

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven

Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Københavns Metro Cityringen, linieføring

Københavns Metro Cityringen, linieføring , linieføring Introduktion Forudsætninger for projektet grundlag for horisontal geometri grundlag for vertikal geometri normgrundlag Arbejdsmetode Resultater 1 , linieføring Introduktion Først lidt om

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"

Artikel om Kalkstabilisering til vejanlæg Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering

Læs mere

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT

UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT UDVIKLINGEN OG BRUGEN AF MAGASINER MED HENBLIK PÅ AREALREGULERING, GRUNDVANDSBESKYTTELSE OG BASISANALYSE I FYNS AMT Projektkoordinator, cand.scient. Susie Mielby Geolog, cand.scient Gert Laursen Fyns Amt

Læs mere

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn

1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver

Læs mere

Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser Cityringen. Brian Foged Jørgen Krogh

Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser Cityringen. Brian Foged Jørgen Krogh Geotekniske og hydrogeologiske undersøgelser Cityringen Brian Foged Jørgen Krogh COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Undersøgelsesomfang Geotekniske boringer Prøvepumpninger Logging og kemiske

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011

Adresse: Elmevej 39 Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26. oktober 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0001 / 116916 Navn: Adresse: Elmevej 39 Kontaktperson: Vandværksbestyrer Erik Thomasen, Elmevej 39, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 26.

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere