LOKAL PLAN APRIL 1991

Transkript

1 LOKAL PLAN APRIL 1991 AALBORG TÆTBY - OMRÅDE ALGADE KVARTERET BOLIG- OG CENTEROMRÅDE I KARREEN ALGADE, MØLLEGA OG ROLD GYDE DE, MØLLEPLADS MAGISTRATENS 2. AFD. AALBORG KOMMUNE

2 En lokalplan fastlagger, hvordan nye bygninger, gr~nne arealer, stier, veje og lignende skal placeres og udformes inden for et bestemt omr~de. Lokalplanhaftet bestar af en redegorelse (gr& sider), evt. et kommuneplantilla?g og selve Lokalplanens bestemmelser. Efter kommuneplanloven har kommunen pligt til at udarbejde en lokalplan inden et storre byggeri, anlagsarbejde eller udstykning kan sattes i gang. OgsA overforsel af jord fra landzone til byzone krwer en lokalplan. FormAlet med lokalplanpligten er at sikre en st@rre sammenheng i planlagningen. Lokalplanpligten skal ogs& sikre borgernes kendskab til planlagningen og muligheden for deltagelse heri. (,, Nawmere oplysninger vedrorende lokalplanen kan fas ved henvendelse til: Byfornyelsessektionen Vesterbro Aalborg Telefon Lokalplanen er udarbejdet af Sven Allan Jensens Tegnestue, Aalborg I Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet ved tilladelse A 86, Copyright. I

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens område og baggrund... Lokalplanområdet og dets omgivelser... Lokalplanens indhold... Lokalplanens forhold til anden planlægning... Lokalplanens retsvirkninger LOKALPLAN Lokalplanens formål Lokalplanens område Områdets anvendelse Bebyggelsens omfang og placering Bevaring af bebyggelsen Bebyggelsens ydre fremtræden Adgangs- og parkeringsforhold Tekniske anlæg Ubebyggede arealer Betingelser for ibrugtagning af ny bebyggelse Ophævelse af tidligere Iokalplaner Vedtagelsespåtegning BILAG NR. 1 BILAG NR. 2 BILAG NR. 3 BILAG NR. 4 BILAG NR. 5 3

4

5 REDEGØRELSE LOKALPLANENS OMRÅDE OG BAGGRUND Område Denne lokalplan omfatter karreen afgrænset af Algade, Møllegade, Mølle Plads, Skipper Clements Gade og Rold Gyde. 0mrådet svarer til kommuneplanens rammeområde B2, Algade-kvarteret. Baggrund Lokalplanen er udarbejdet på grundlag af et aktuelt byggeprojekt, som drejer sig om at opføre en ny forretningsbebyggelse i lokalplanområdet. Byggeprojektet omfatter opførelse af ny bebyggelse i en del af randbebyggelsen Iangs Møllegade og Algade samt på en del af karreens indre arealer. Projektet indeholder endvidere planer for en forøgelse og kvalitetsforbedring af karreens opholdsarealer. 5

6 Mange boliger har små opholdsarealer Møllegade set fra Hjelmerstald 6

7 LOKALPLANOMRÅDET OG DETS OMGIVELSER Karakteristik af lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter en karre med sluttet randbebyggelse. Hovedparten af bebyggelsen er opført i 1800-tallet i 1 1/2 til 2 1/2 etager. Resten af bebyggelsen er opførf i begyndelsen af 1900-tallet i 3 1/2 til 4 1/2 etager. Algade og den nordlige del af Møllegade er gågade. Stueetagen Iangs gågaderne anvendes til butikker, restaurant m.v. Bortset fra Frelsens Hærs bygning mod Mølleplads anvendes hovedparten af det øvrige etageareal til beboelse. Der er ca. 40 boliger i karreen, hvoraf godt halvdelen har en god boligstandard. Langs Rold Gyde og i dele af Møllegade Iigger en røkke 1 1/2 etages købstadshuse, der er bevaringsværdige. Hovedparten af karreens gårdareal optages af en kirkesal. Ud over kirkesalen findes en del skure, garager og enkelte erhvervsbygninger med tilknytning til butikkerne i randbebyggelsen. Der er kun sparsomt med friarealer, og friarealerne er som hovedregel ikke særlig anvendelige som opholdsarealer. Karreens grundareal dækker godt 4000 m2, hvoraf det bebyggede areal udgør godt 2700 m2. Bebyggelsens samlede etageareal er på godt 8300 m2 etageareal. Det svarer til en bebyggelsesprocent på godt 200. Friarealet udgør godt 16 % af etagearealet. Af bebyggelsens samlede etageareal anvendes ca. 45% til boligformål, ca. 40% til erhvervsformål de resterende og ca. 15% anvendes til andre formål.. Karakteristik af lokalplanområdets Lokalplanens område er centralt placeret i midtbyens Algade-kvarter. nærmeste omgivelser I Algade-kvarteret dominerer centerfunktionerne bybilledet, men der er også boliger i kvarteret. Langs Boulevarden, Østergade, Nytorv og Algade findes mange udvalgs- og specialvarebutikker. Desuden findes et antal store butiksenheder, hvoraf Salting er placeret umiddelbarf nord for Iokalplanområdet. Der er forholdsvis få boliger i kvarteret. Boligerne er gennemgående ret store og i en rimelig stand. Mange af boligerne er ejerlejligheder. Algade-kvarteret er som helhed tæt bebygget. Bebyggelsesprocenterne er høje, og der er mangel på såvel offentligt, som bolignære friarealer. Området tangs Hjelmerstald, som lokalplanområdet støder op til, og Peder Barkes Gade er bevaringsværdigt og indeholder noget af det eneste tilbageværende af det gamle Aalborg. Mål LOKALPLANENS INDHOLD Lokalplanen har til formål at give mulighed for, at der kan opføres en forretningsbebyggelse i karreen og samtidig sikre, at anvendelsen af forretningsbebyggelsen stemmer overens med de overordnede mål for anvendelsen af butiksarealet i midtbyen, at ny randbebyggelse medvirker til at forbedre gadebilledet, at bebyggelsen på bagarealerne udformes under hensyntagen til den omkringliggende bebyggelse, at karreens fri- og opholdsarealer ages. Fjernelse af eksisterende For at kunne gennemføre byggeprojektet, er det nødvendigt at fjerbebyggelse ne en del af karreens eksisterende bebyggelse - dels noget af rand- 7

8 ILLUSTRATIONSPLAN opholdsareal opholdsareal, tagte rasse 8

9 bebyggelsen, og dels noget af den eksisterende bebyggelse i karreens indre. Ejendommen Algade nr. 19, ejendommene Møllegade nr. 6A og nr. 6B samt kirkesalen, nedrives (se kortet overfor). Så- Iedes fjernes ialt ca m2 etageareal af karreens samlede bebyggelse på ca m2 etageareal. Bygninger i karreens øvrige områder må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Aalborg Kommunes tilladelse. Lokalplanens område er opdelt i delområderne A, B, C og D (se bilag nr. 1). Anvendelse Delområde A afgrænses af Algade og Møllegade. Det er dermed et meget centralt beliggende område i midtbyen. Det gælder specielt bebyggelsen, som Iigger ud mod Algade, der er en af byens mest intensive gågadestrækninger. Lokalplanen åbner mulighed for at centerfunktionerne i denne del af karreen udvides med den nye forretningsbebyggelse. Ud over udvidelsen er det i øvrigt målet, at fastholde den intensive udnyttelse til centerformål, men samtidig bevare området som et blandet bolig- og centerområde. I randbebyggelsen må stueetagen kun anvendes til butikker, restauranter og lignende publikumsorienterede anvendelser. Endvidere må butikker indrettes på 1. sal i den nye forretningsbebyggelse, samt i den øvrige randbebyggelse, hvis det sker som en udvidelse af en butik i stueetagen. 1. sal må herudover kun anvendes til boliger, kontorer, klinikker og lignende. Øvrige etager må kun anvendes til boliger. Det gælder dog ikke ejendommen Algade nr. 19, som kommer til at rumme den nye forretningsbebyggelses primære indgangsparti. På denne ejendom fraviges kravet om boliger over 1. sal, men til gengæld skal der indrettes boliger i ejendommen Møllegade nr. 6A og 6B. Disse boligers etageareal skal svare til etagearealet for de boliger, der nedlægges i forbindelse med nedrivningerne. På bagarealerne kan den nye forretningsbebyggelse anvendes til butikker, restauranter og lignende publikumsorienterede anvendelser, samt til kontorer, klinikker, administration, lager og lignende. Delområde B dækker bebyggelsen Iangs Mølleplads, den sydlige del af bebyggelsen Iangs Møllegade og bagarealerne i tilknytning til denne bebyggelse. Området indgår som et overgangsområde mel- Iem centerområdet og de syd for Iiggende boligområder. Bebyggelsens stueetage må derfor anvendes til både boliger og butikker, restauranter samt lignende publikumsorienteret virksomhed. På 1. sal må der kun være boliger, klinikker, foreningslokaler, administration og lignende. De øvrige etager skal anvendes til boligformål. Delområde C omfatter bebyggelsen Iangs Skipper Clements Gade og den sydlige del af bebyggelsen Iangs Rold Gyde med bagbebyggelsen i tilknytning hertil. Bebyggelsen i delområdet er domineret af boliger med enkelte butikker i stueetagen. Bebyggelsens stueetage må anvendes til både boliger og butikker samt restauranter, kontorer, klinikker, foreningslokaler, administration og lignende. De øvrige etager må kun anvendes til boliger. Delområde D omfatter de bevaringsværdige boliger Iangs Rold Gyde. Bebyggelsen skal bevares, og den må kun anvendes til boligformål. Dagligvarebutikker må i hele Iokalplanområdet ikke etableres med et større samlet etageareal end 350 m2 incl. lager, baglokaler m.v. 9

10

11 Bebyggelsens omfang, højde Grundarealet, som den nye forretningsbebbyggelse tænkes opført og placering på udgør 1612 m2, og der kan opføres bebyggelse indenfor en be-. byggelsesprocent på maksimalt 190. Udnyttes bebyggelsesprocenten maksimalt, kan der således opføres 3060 m2 etageareal, hvilket stort set svarer til de ca m2 etageareal, som nedrives. Karreens gennemsnitlige bebyggelsesprocent er i dag 203, men det er et mål at nå ned på en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 190. Det betyder, at karreen i en periode vil være overbebygget. Der vil derfor ikke blive givet tilladelse til yderligere projekter, som øger det samlede etageareal i karreen. Lokalplanens overordnede mål for karreen er, at etageantallet overalt nedbringes til maksimalt 3 1/2 etager på Iængere sigt, og at etageantallet i eksisterende bygninger med mindre end 3 1/2 etager ikke øges. Den nye bebyggelse, som opføres i Algade i tilknytning til den nye forretningsbebyggelse, skal opføres med 3 1/2 etager, som er typisk for Algade-bebyggelsen. I Møllegade skal den nye bebyggelse opføres.åadan, at der skabes en gradvis nedtrapning fra Algadebebyggelsen til den Iavere bebyggelse Iængere nede af Møllegade og en naturlig sammenhæng med den bevaringsværdige bebyggelse ved Hjelmerstald. Det betyder, at der (undtagelsesvis) kan bygges med op til 4 1/2 etager på arealerne nær?rmest den høje hjørneejendom, Algade 17, og herefter med 3 1/2 etager. Der Iægges i øvrigt vægt på, at den tryk tilpasses nabobebyggelsen, og bedres - specielt i Møllegade. nye randbebyggelses facadeudat det samlede gadebillede for- Den nye forretningsbebyggelse får, som det ses på illustrationsplanen side 10, sit primæ-re indgangsparti mod Algade samt en sekundær indgang i Møllegade. Lokalplanen fastlægger bestemmelser om udformningen af den nye forretningsbebyggelse på bagarealerne. Bestemmelserne skal bl.a. sikre, at bebyggelsen ikke bfiver for dominerende, og at friarealerne Tegningen viser omridset af den nye forretningsbebyggelse set fra syd med Algade i baggrunden 11

12 øges og forbedres. Som det ses af illustrationsplanerne over eksisterende og fremtidige forhold, trækkes den nye forretningsbebyggelse Iængere væk fra Rold Gyde end kirkesalen, og bygningen gives et knækket forløb, som medvirker til at bryde den ellers bastante virkning. Det samme gælder facaden mod syd, hvor der også skal Iægges vægt på at bryde den bastante murvirkning i forbindelse med facadeudformningen. Adgangs- og parkeringsforhold Det er vigtigt, at tilkørsel med varer ikke sker fra Mølleplads, som på Iængere sigt tænkes omdannet til rekreativf område. Derfor skal kørsel med varer til den nye forretningsbebbyggelse ske fra Algade og Møllegade efter gågadereglerne. Det betyder bl.a., at kørsel kun må ske på hverdage i tiden mellem kl og og kun med henblik på af- og pålæsning for de ejendomme, som Iigger Iangs gågaderne. Kørslen skal altid ske under den størst mulige forsigtighed. Kørslen i gågaderne er ensrettet, og må derfor kun foregå i den retning, som skiltene angiver. I tidsrummet mellem kl og er gågaderne forbeholdt gående. Enhver form for kørende færdsel er forbudt bortset fra udrykningskøretajer i katastrofesituationer samt speciel kørsel, som po- Iitiet har givet skriftlig tilladelse til. Der skal hele døgnet være friholdt et køreareal på mindst 4,00 m s bredde. Beliggenheden af kørearealerne er fastlagt i en plan, som kan ses på politigården. 12

13 Beregninger viser, at der ved gennemførelse af projektet bliver behov for ca. 135 parkeringspladser, idet der for hver 25 m2 kundeareal, for hver 50 m2 etageareal i øvrigt og for hver bolig skal være 1 parkeringsplads. Den del af den eksisterende bebyggelsej som nedrives for at gøre plads for projektet, svarer efter samme beregningsmetode til et behov for ca. 65 parkeringspladser. Det betyder, at der netto i forbindelse med gennemførelsen af projektet er behov for an- Iæg af ca. 70 nye parkeringspladser. Der må ikke indrettes parkeringspladser i lokalplanområdet, men Aalborg kommune vil til gengæld forlange, at der foretages indbetaling til parkeringsfonden. Friarealer Som det fremgår af illustrationsplanen på side 8, er karreens gårdarealer i dag tæt bebyggede og friarealerne er sparsomme. Lokalplanen udlægger friarealer med et samlet areal på ca m2. Det betyder, at friarealerne vil udgøre 16% af etagearealet, når bebyggelsesprocenten engang er nedbragt til 190. Ser vi på arealet, som byggeprojektet vedrører, udlægges der her ca. 550 m2 som friarealer. Det svarer til ca. 18 % af det maksimale etageareal, som lokalplanen giver mulighed for at opføre. Illustrationsplanen på side 10 viser et eksempel på, hvordan de fremtidige friarealer kunne tænkes placeret. Terrænnet falder mod Mølleplads. Derfor skal den sydlige del af friarealerne hæves, sådan at de nye bygninger syner mindre i landskabet. For at sikre, at de fælles friarealer rent faktisk bliver hævet og anlagt med græs, træer, stier o.s.v., indeholder lokalplanen et krav om, at arealerne skal være etablerede inden den nye forretningsbebyggelse kan tages i brug. Fjernvarme Endelig indeholder lokalplanen bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilsluttes det kommunale fjernvarmeanlæg. Gårdarealerne er tæt bebyggede og friarealerne er sparsomme 13

14 Planlægning i kvarteret LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplanen Algade-kvarteret er et blandet center- og boligområde. Centerfunktionerne er de dominerende, især Iangs Boulevarden, Østerågade, Nytorv og Algade. Kommuneplanen fastlægger, at kvarterets opde- Iing i blandet center- og boligområde skal fastholdes. Området Iangs Hjelmerstald og Peder Barkes Gade er bevaringsværdigt, og der er udarbejdet bevarende planer for området. Boligforbedring må ske på privat initiativ, undtagen i karreen syd for Mølleplads og øst for Rantzausgade, hvor en byfornyelsesplan er under udførelse. Mølleplads er i kommuneplanen udlagt som offentligt friareal og fra Mølleplads gennem karreen øst for Rantzausgade til Danmarksgade, er en centerudvidelse i form af en centergade under opførelse. Danmarksgade er blevet anlagt som stillevej på strækningen mellem Frederiks Torv og Søndergade. Østerågade er i kommuneplanen ud- Iagt til service- og busgade. Det kan i den videre planlægning overvejes at Iukke Rantzausgade ved Danmarksgade. Rammebestemmelser Kommuneplanens bestemmelser for lokalplanområdet (rammeområde B2, Algade-kvarteret) fastlægger, at det skal fastholdes som område til boligformål og centerformål (butikker, restauranter, Iiberale erhverv og anden privat service). Ved byfornyelse kan der skabes bedre friarealer ved fjernelse af kirkesalen samt garager. Ny bebyggelse skal opføres som sluttet randbebyggelse efter en samlet plan for karreen. Bebyggelsesprocenten må højst være 190 for hele karreen, og etageantallet skal være mellem 1 1/2 og 3 1/2 etager. Husdybden skal Iigge mellem 7 og 10 m. 14

15 Friarealerne skal forbedres Friarealkvotienten skal mindst være 0,25 for hele karreen, hvor mindst 3/4 af friarealet skal være opholdsareal. Der er fjernvarmepligt. Kommuneplantillæg Lokalplanens bestemmelser er på et enkelt punkt ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Det drejer sig om omfanget af friarealerne, som i kommuneplanens rammer fastsættes til mindst 25 %. af bebyggelsens etageareal. Friarealerne i lokalplanen udgør kun ca. 16 % af etage arealet, svarende til det nuværende omfang. Byrådet har vedtaget et forslag til et kommuneplantillæg, som sænker friarealkvotienten fra 25 til 16, sådan at der bliver overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Baggrunden for, at friarealkvotienten sænkes, er, at man har ønsket at begrænse bygningshøjderne (og etageantallet) på bagarealerne. Det giver Iavere bygninger, men til gengæld fylder de mere. Herudover vil faktisk hele friarealet blive udlagt som private eller fælles opholdsarealer, og deres kvalitet vil blive forbedret med beplantning, stier m.v. Endvidere vil der blive indrettet tagterrasser på en del af den nye bagbebyggelse. Der er efter byrådets skøn tale om en mindre ændring af kommuneplanens rammer, der skal fremlægges som forslag i 8 uger inden det kan vedtages endeligt. Offentligt institutioner m.m. Lokalplanens område hører under Kjellerupsgade skole. Skolen er nu 1-sporet, 7-årig skole med børnehaveklasse. Efter 7. klasse overgår eleverne til Sønderbroskolen. 1 sektorplanen for skolen udtrykker sko- Ievæsenet ønske om, at skoledistriktet får tilført flere familieboliger. I midtbyen, som lokalplanområdet er en del af, findes desuden plejehjem, beskyttede boliger, børnehave, gymnasium og andre uddannelsesinstitutioner, ungdomsklub, dagcenter for unge og dagcenter for ældre, bibliotek og svømmehal. * Det omtalte tillæg nr er vedtaget af Aalborg Byråd, den 10. juni

16 Miljø lndenfor lokalplanensområde er der ikke kendskab til depoter, der kan indebære en forureningsrisiko for omgivelserne. Der må ikke opføres støjende anlæg eller udføres støjende transport, der er til gene for beboerne i Algade-kvarteret, især i nattetimerne. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge kommuneplan- Iovens 31 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lovlig anvendelse Dispensationer Ekspropriation Bygningsbevaring Servitutter Den eksisterende Iovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etab- Iering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Aalborg Kommune kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. I henhold til 34 i kommuneplanloven kan byrådet foretage ekspropriation af privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for okalplanens virkeliggørelse. Lokalplanen indeholder i afsnit 6, stk. 6.1 en bestemmelse om, at bebyggelse ikke må nedrives, ombygges eller ændres uden tilladelse fra byrådet. Hvis tilladelse til nedrivning nægtes, kan ejeren efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforen- Iige med lokalplanen, forlænges af planen. Andre private servitutter skal eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. 16

17 LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE Lokalplan nr for et område beliggende ved Algade, Møllegade, Skipper Clements Gade og Rold Gyde. I henhold til kommuneplanloven (Miljøministeriets Iovbekendtgørelse nr. 918 af 22. december 1989) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2, stk. 2.1 nævnte område: LOKALPLANENS FORMÅL Formålet med lokalplanen er at give mulighed for, at der kan opføres en ny forretningsbebyggelse i karreen. Det er samtidigt lokalplanens formål at sikre, at den nye bebyggelse tilpasses omgivelserne og medvirker til at forbedre gadebilledet, og at anvendelsen af den nye forretningsbebyggelse stemmer overens med de overordnede intentioner med anvendelsen af butiksarealet i midtbyen. Det er endvidere formålet at fastholde antallet af boliger, og at øge og forbedre opholdsarealerne og deres kvalitet. LOKALPLANENS OMRÅDE Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1 og omfatter følgende matr. nre. af Aalborg bygrunde: 733, 734, 735, 736, 737, 738 a (ejerlejlighederne nr. 1 til 7), 738 b, 739, 740 a, 740 b, 741 b (ejerlejlighederne nr. 1 til 7), 742, 743 a, 744, 745 a, og 745 c samt alle parceller, der efter den 12. oktober 1988 udstykkes fra de nævnte ejendomme. Lokalplanens område opdeles i områderne A, B, Cog D, som vist på bilag nr OMRÅDETS ANVENDELSE Område A 3.1 Randbebyggelsens stueetage må kun anvendes til centerformål (butikker, restauranter og lignende publikumsorienteret virksomhed). 1.sal må kun anvendes til boligformål og centerformål (kontorer, klinikker o.lign. samt butikker, såfremt det sker som en udvidelse af en butik i stueetagen, eller såfremt butikkerne etableres i den nye forretningsbebyggelse, jf. stk. 4.2, med intern adgang). Øvrige etager må kun anvendes til boligformål. Det gælder dog ikke ejendommen matr nr. 739 ( Algade nr. 19), hvor øvrige etager kan anvendes som 1. sal, jf. stk Bagbebyggelsen må kun anvendes til centerformål (butikker, restauranter og lignende publikumsorienteret virksomhed samt til kontorer, klinikker, administration, lager o.lign.). 1

18 3.3 Den nye forretningsbebyggelse, jf. stk. 4.2, skal fremtræde som flere selvstændige butiksenheder. Område B 3.4 Bebyggelsens stueetage må kun anvendes til centerformål (butikker, restauranter og lignende publikumsorienteret virksomhed) samt til boligformål. 1. sal må kun anvendes til boligformål samt centerformål ( kontorer, klinikker, foreningslokaler, administration o.lign.). Øvrige etager må kun anvendes til boligformål. Område C 3.5 Bebyggelsens stueetage må kun anvendes til boligformål og centerformål ( butikker, restauranter, kontorer, klinikker, foreningslokaler, administration og lignende). Øvrige etager må kun anvendes til boligformål. Område D 3.6 Bebyggelsen må kun anvendes til boligformål. Hele området 3.7 Dagligvarebutikker må ikke have et samlet etageareal, der overstiger 350 m2 incl. lager, baglokaler m.v. 3.8 Anvendelse som butik omfatter ikke pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller andre funktioner, der bl.a. ved åbningstid eller vinduesudsmykning afviger fra almindeligt forekommende detailhandelsforretninger. 3.9 Boligetagearealet må ikke på noget tidspunkf nedbringes. Eksisterende boliger i ejendommen matr. nr. 739 (Algade nr. 19) kan dog nedlægges, såfremt der etableres boliger med et tilsvarende etageareal i ejendommen matr. nre. 741 bog 742 (Møllegade nr. 6A og 6B) Der kan opføres transformerstationer og andre tekniske anlæg til kvarterets forsyning, når disse udformes og placeres under hensyntagen til bebyggelsens og friarealernes karakter. 4. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Hele området 4.1 Randbebyggelsen skal opføres, som sluttet bebyggelse med facaden placeret i skel mod offentligt færdselsareal. Byggeområdet./. 4.2 I byggeområdet vist på bilag nr. 2 kan der opføres en ny forretningsbebyggelse med en bebyggelsesprocent på maksimalt 190, svarende til et samlet etageareal på maksimalt m Eksisterende bebyggelse kan nedrives uanset stk Ny bebyggelse skal opføres inden for byggefelterne vist på bilag nr Der kan indrettes indgangsparlier med placering og udstræk-./. ning i princippet som vist på bilag nr. 2 og Ny randbebyggelse skal opføres med etageantal og bygningshøjder, som angivet på bilag nr. 3. Højdegrænserne gælder ikke ventilationsskorstene, spir og lignende mindre bygningsfremspring.

19 4.7 Ny bagbebyggelse skal opføres indenfor de maksimale eta-./. geantal og bygningshøjder, som angivet på bilag nr. 4. Højdegrænserne gælder ikke ventilationsskorstene og lignende mindre bygningsfremspring. 4.8 Bagbebyggelsen kan i skel mod matr. nr. 743 a udformes med vinduer og glaspartier under forudsætning af, at der ikke bliver indbliksmulighed til friarealet på ejendommen. Øvrige arealer 4.9 Bebyggelsesprocenten for karreens øvrige dele må under et ikke overstige Ny bebyggelse må ikke opføres med mere end 3 1/2 etager, og ved eksisterende bebyggelse med mindre end 3 1/2 etager må det nuværende etageantal ikke øges. 5. BEVARING AF BEBYGGELSE 5.1 Bygninger må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Aalborg Kommunes tilladelse, jf. dog 4.3. Bestemmelsen omfatter også vedligeholdelses- og moderniseringsarbejder som f.eks. skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer, udvendige døre og maling af facader. 6. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Hele området 6.1 Ny bebyggelse skal med hensyn til proportioner, facadeudformning, materiale- og farvevalg tilpasses det omgivende bygningsmiljø pp en sådan måde, at der opnåes en arkitektonisk og miljørmæssig tilfredsstillende helhedsvirkning i kvarteret Til udvendige bygningssider, tagflader eller hegn jf. 9.2 må kun anvendes materialer, som harmonerer med den øvrige bebyggelse i kvarteret.*) Randbebyggelsens tage skal udformes som sadeltage, og med tagryggen parallelt med gaden. Vinklen med det vandrette plan skal være mellem 40 og 50. Inden for byggeområdet skal tagene udformes som angivet på bilag nr. 4. Ydervægge skal fremstå som en konstruktiv enhed fra terræn eller underdæk til tag. Ved anvendelse af flere selvstændige bygninger til samme formål og ved udvidelser gennem inddragelse af nabobygninger til samme formål, skal de enkelte ejendomme facader markere sig som enkeltbygninger. Ved nybyggeri må facadelængden mod gaden ikke overstige 2 gange facadehøjden. Skiltning skal harmonere med bygningernes facadeudformning. *) Opmærksomheden henledes i øvrigt på at Aalborg Kommune efter 44 i kommuneplanloven kan gøre en byggetilladclse afhængig af, at bebyggelsen får en sådan udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. 3

20 Byggeområdet 6.8 Nye facader mod Algade og Møllegade skal udformes med tag- og gesimshøjde som vist på bilag nr. 3, og der skal Iægges vægt på at vinduesåbninger, døre, indgangspartier, murbånd m.v. harmonerer med nabobebyggelsens facadeudtryk. Hver facade kan udformes med et markant indgangsparti, som giver indbliksmulighed til den nye forretningsbebyggelses indre. Placeringen og udstrækningen af indgangspartierne fremgå af bilag nre. 2 og ADGANGS- OG PARKERINGSFORHOLD Kørsel med varer til butikker indenfor byggeområdet, jf. bilag nr. 2, må kun ske fra Algade og Møllegade efter Aalborg Kommunes gågaderegler. *) Adgangsarealet, jf. 4.5, forbeholdes gående. Der må åkke forekomme kørende trafik på arealet. Der må ikke indrettes parkeringspladser inden for lokalplanens område. Aalborg Kommune vil som vilkår for byggetilladelse forlange, at dækning af parkeringsbehovet sker ved indbeta- Iing til parkeringsfonden TEKNISKE ANLÆG Der må ikke fremføres installationsanlzæg, kabler m.v. på bebyggelsens facade. Udendørs, private antenner må ikke opstilles../ UBEBYGGEDE AREALER Der udlægges private opholdsarealer for de pågældende ejendomme med beliggenhed som vist på bilag nr. 5. Opholdsarea- Ierne må ikke bebygges bortset fra udhuse, skure og lignende småbygninger med et areal mindre end 10 m2. Der kan i skel mod de fælles opholdsarealer opsættes hegn. Hegnene skal etableres enten som mur eller som plankeværk, og de kan gives en højde af op til 1,8 m over terræn. Mure skal opføres af teglsten. Plankeværker skal udføres af lodretstående, trykimprægnerede planker og skal males med dækkende maling, jf. i øvrigt stk I byggeområdet, jf. bilag nr. 2, indrettes tagterrasser til beboere og ansatte med et samlet areal på mindst 120 m2. Tagterrasseme kan eksempelvis gives en beliggenhed som vist på bilag nr. 5. *) Tilkørsel med varer fra gågaderne kan ifølge gågadereglerne kun ske i tidsrummet mellem kl og og kun med henblik på af- og pålæsning for de ejendomme, som ligger langs gågaderne. Kørslen skal altid ske under den størst mulige forsigtighed. Gågademe er ensrettede. Derfor må kørslen kun foregå i den retning, som skiltene angiver. I tidsrummet mellem kl og er gågaderne forbeholdt gående. Enhver form for kørende færdsel er forbudt, bortset fra udrykningskøretøjer i katastrofesituationer samt speciel kørsel, som politiet har givet tilladelse til. Der skal hele døgnct være friholdt et køreareal på mindst 4,00 m s bredde. Beliggenhedcn af kørearealerne er fastlagt i en plan, som kan ses på poli - tigårdcn. 4

21 Der udlægges fælles opholdsarealer med beliggenhed som vist på bilag nr. 5. Opholdsarealerne skal indrettes med stier, beplantning, befæstelse, belysning og inventar. Opholdsarea- Ierne må ikke anvendes kommercielt. Opholdsarealerne mellem ejendommen i Rold Gyde og den nye forretningsbebbyggelse skal hæves, sådan at det regulerede terræn når op i ca. kote 6,00 m inde ved den nye forretningsbebyggelse BETINGELSER FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE Ny bebyggelse skal tilsluttes det kommunale fjernvarmeanlæg, og må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før denne tilslutning har fundet sted. De fælles opholdsarealer vist på bilag nr. 5 skal være etablerede, jf. stk. 9.4 og 9.5, inden der kan gives tilladelse til ibrugtagning af ny bebyggelse i byggeområdet, jf. stk OPHÆVELSE AF TIDLIGERE LOKALPLANER Med nærværende Iokalplans endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves Iokalplan nr inden for - nærværende Iokalplans område. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til 27 i Iov om kommuneplanlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt. 5

22 De under pkt. 2.1 nævnte ejerlejligheder står anført ukorrekt og skal rettelig angives således: 733, 734, 735, 736, 737, 738 a og 738 b (ejerligheder nr. 1-7), 739, 740 a, 740 b (ejerlejlighed nr. 1-7), 741 b, 742, 743 a, 744, 745 a, 745 c. Lokalplanen begæres tinglyst på de ovennævnte matr.nr.e. Aalborg kommune, magistratens 2. afdeling, den 1. august 91 e.b.

23 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By- og Boligafdelingen, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf Nærværende lokalplan er delvist ophævet i lokalplan , offentligt bekendtgjort den 18. januar 1997, og kvitteres herved til aflysning af tingbogen for Så vist angår matr. nr. 743 a og 744 Aalborg Bygrunde. Aalborg Kommune, Magistratens 2. Afdeling, den 22. januar *** * *** ** * ** *** ** * Retten i Aalborg * *** *** Tinglysningsafdelingen Akt.nr. : N 173 Påtegning på byrde Vedrørende matr. nr. 743 A, Aalborg Bygrunde Ejendomsejer: Vagn Larsen A/S Herrebeklædning m.fl. Lyst første gang den: under nr Senest ændret den : under nr Aflyst af Tingbogen den på matr. nr.e 743 a og 744 Aalborg Bygrunde. Retten i Aalborg den Lis Olsen

24

25 ..... \ \ \ \ \ \ \ \ \ l Lokalplangr@nse LOKALPLAN OmrAdegrzense AALBORG KOMMUNE PLAN LLEGNINGSSEKRETAR IATET MAL 1:5oo DATO BiLAG NR. 1

26

27 p,, -.., ~, ~$--.J.J/ {/!? N / /,/.// \_.. [..~. > _ / 0 Byggeomr~de h~~ Byggefelt for randbebyggelse m Byggefelt for bagbebyggelse LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE PLAN LIEGNINGSSEKRETARIATET MAL 1:5oo DATO BILAG NR. 2

28

29 FACADE LANGS ALGADE S~dan ser facaden ud idag G=2 L -! Kote 6,50 m Bestemmelser for etageantal, tag- og gesimshajder saint placering af indgangsparti 1 FACADE LANGS MOLLEGADE S~dan ser facaden ud idag IHHBHHM J...!3Mtiffl la EMilm. ~ a G3 Bestemmelser for etageantal, hajde af tag, gesims og ka?lderloft saint placering af indgangsparti Bebyggelsens hajde fastl~gges normalt som en maksimal hajde over det omgivende terra?n, men i dette tilf=lde hvor terrannet skr~ner bruges koter. En kote angiver en bestemt hajde over havniveau, og er derfor velegnet til angivelse af hajder, hvor terwennet skr~ner. En bygnings hajde over terran fh ved at tr~kke koten pa terr~nnet fra koten pa bygningen. LOKALPLAN AALBORG KOMMUNE PLAN LAEGNINGSSEKRETAR IATET MAL 1:500 DATO BILAG NR. 3

30

31 / { ) \ -----, ---- /. /./, L! Maksimalt 2 etager saint udnyttet tagetage og k=lder. ( Tag ikke hajere end kote 16,70 m. Gesims ikke hajere end kote 12,6o m. ~ Tagh=ldning mellem 40 og 50 i forhold til vandret. {>~~ l 6.05 m., J / \ { / I Maksimalt 2 etager saint ka?lder. J Fladt tag, som ikke overstiger kote 12,60 m. \ \... ~ \ \w y / \~ m m BY99efelt for bagbebyggelse LOKALPLAN l Kote pa terr?m (hajde over havniveau) AALBORG KOMMUNE PLAN LIEGNINGSSEKRETA RIATET MAL 1:500 DATO BILAG NR. 4

32

33 I El Privat opholdsareal Id... LOKALPLAN ::. :...;:.... F~lIes Opholdsareal AALBORG KOMMUNE PLAN LEGNINGSSEKRETARI ATET MAL 1:5oo DATO BILAG NR. 5

34

35

36 . fi