Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse:

Transkript

1 Bilag til pkt. 4 NOTAT Projekt Udnyttelse af biogas fra Lynetten Kunde Lynettefællesskabet I/S Dato Til Torben Knudsen, Alice Saabye Fra Martin Hostrup 1. Baggrund I forbindelse med, at der etableres en ny og mere energieffektiv slamforbrændingsovn på Lynetten, bliver der et overskud af biogas da den støttefyring som pågår i den gamle forbrændingsovn, ikke længere vil være nødvendig i samme omfang, eller slet ikke. Dette vil således være situationen fra medio Ydermere forventer LF at kunne øge biogas produktionen pga. procesændringer omkring udrådningen. I udgangspunktet var det intensionen at der skulle etableres biogasmotorer, hvor der af biogassen kan produceres el og varme, således som det også gøres på Renseanlæg Damhusåen. Imidlertid kontaktede først DONG, og siden KE i efteråret 2009, LF med henblik på at aftage biogassen. Baggrunden for at dette bliver interessant for DONG og KE er en ændring i tilskudsordningen for biogas som ventes vedtaget i Dato Rambøll Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum T F Ref Formålet med dette notat er at belyse hvordan biogassen bedst kan anvendes. Der er således undersøgt følgende alternativer for biogasudnyttelse: En ny biogasmotor, der producerer el til nettet og varme til CTR Levering til KE-bygas, til bygasproduktion Levering til DONG Energy til opgradering til naturgas Efter møde med Energistyrelsen er det afklaret, at disse alternativer kræver behandling efter varmeforsyningsloven. Formålet med varmeforsyningsloven fremgår af 1: " 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie." 1/13 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Det er derfor nødvendigt at beregne den samfundsøkonomiske genvist for de 3 alternativer således at det kan sikres at alternativet med den bedste samfundsøkonomi gennemføres. Foruden de 3 alternativer, har det endvidere været overvejet at udnytte hele biogasmængden til varmeproduktion på kedel, men denne løsning har vist sig hverken at være samfundsøkonomisk eller selskabsøkonomisk attraktiv. 2. Biogasmængde til rådighed Den mængde biogas som er til rådighed for udnyttelse vil ikke være konstant over de kommende 5 år pga. især to procesændringer som forventes gennemført: 1. Al slam skal føres på rådnetanke 2. Forbedret afvanding af fortørret slam Det er i dette notat antaget, at Lynettens behov for biogas (til varmeproduktion og/eller støttefyring) altid dækkes først. Konsekvenserne for biogasmængden er som følger: 1. Når al slam føres på rådnetanke forventes det at biogasproduktionen kan øges fra ca. 700 Nm 3 /h til Nm 3 /h, med et metanindhold på 60%. 2. Med den nuværende slamafvanding er tørstofindholdet (TS%) i slammet fra centrifugerne 20-21%. En energibalance for ovn, kedel og fortørrer viser at der er behov for støttefyring hvis TS% er under ca. 21,5%. Således vil der eksempelvis ved TS% på 20,5% være behov for 140 Nm 3 /h biogas til støttefyring. Ved en forbedret afvandingsproces med nye centrifuger forventes det, at der kan opnås en TS% på ca. 25%. Da det endnu ikke er fastlagt hvornår ovennævnte procesændringer bliver gennemført er der i dette notat analyseret 4 scenarier: Scenario 1: Nuværende udrådning (700 m 3 /h), nuværende afvanding (20,5 %TS) Scenario 2: Forbedret udrådning (900 m 3 /h), nuværende afvanding (20,5 %TS) Scenario 3: Nuværende udrådning (700 m 3 /h), forbedret afvanding (>21,5 %TS) Scenario 4: Forbedret udrådning (900 m 3 /h), forbedret afvanding (>21,5 %TS) 3. Beskrivelse af de 3 alternativer 3 alternativer for biogasudnyttelse skal analyseres: En ny biogasmotor Levering til KE-bygas, til bygasproduktion Levering til DONG Energy til opgradering Som nævnt forventes det at der i 2011 vedtages en ændring af tilskudsordningen for biogas. Efter møde med Energistyrelsen er det afklaret, at Energistyrelsen har fået i opdrag at nå frem til en model for tilskud og afgifter der sikrer, at det tilskud, der i dag gives til biogassen i form af tilskud til elproduktionen, kan gives direkte til biogassen, således at tilskuddets størrelse bliver økonomisk lige uanset om man ønsker at producere el eller eksempelvis opgradere til naturgas. I forbindelse med møder afholdt med hhv. DONG og KE har det vist sig at de ikke kan aftage hele den til rådighed værende mængde biogas hele året rundt. Dette behandles yderligere i afsnit 4. Dette betyder imidlertid at den del af biogassen, som ikke kan udnyttes af afta- 2/13

3 ger, må afbrændes på de nuværende gas/olie kedler og derved i sidste ende anvendes til produktion af fjernvarme. Endvidere vil det for alle 3 alternativer være nødvendigt at have en nødløsning på plads, for hvad man gør med den fulde mængde biogas, såfremt man rammes af uforudsete driftsstop på det valgte alternativ. Denne situation vil blive håndteret ved brug af gas/olie kedler og hvis det ikke er nok, affakling. I den forbindelse vil det formentlig være nødvendigt med en ekstra fakkel pga. den større mængde biogas, men dette må analyseres nærmere udenfor dette notat. Endvidere kan man alt efter udfald af forhandlinger med CTR/KE om ny varmeaftale, overveje om der skal installeres en kedel som kan producere procesvarme til Lynetten udenom hedtvandssystemet. De nødvendige nødløsningstiltag vil ikke blive behandlet yderligere i dette notat og er således heller ikke medregnet økonomisk, idet de betragtes som værende ens for de 3 alternativer. 3.1 Gasmotorløsningen Denne løsning indebærer at LF selv etablerer og driver et biogasmotoranlæg. Det er almindeligt for sådanne anlæg at service kan håndteres ved servicekontrakt med leverandøren. Etableringsomkostningerne til et anlæg hvor hele den overskydende biogasmængde kan udnyttes på motorerne er beregnet til 12,4 mio.kr. En biogasmotor producerer ca. 40% el af den indfyrede energimængde, resten af energien bliver til varme. Heraf kan 45-50% af den indfyrede energimængde udnyttes til eksempelvis fjernvarme. Elproduktionen leveres konstant til nettet og sælges til en fast tilskudsgaranteret pris på 76 øre/kwh (vil blive indeksreguleret). Varmen indgår i den samlede leverance til KE's fjernvarmenet. Varmen købes af CTR, som sælger varmen videre til KE til puljeprisen. Se i øvrigt afsnit Bygasløsningen I dette alternativ aftager KE-bygas biogassen og anvender den til produktion af bygas. Det indebærer at biogassen skal renses, men det er ikke nødvendigt at raffinere biogassen i samme grad som man ellers kræver for opgraderet biogas til naturgasnettet. Man kan således acceptere et vist indhold af CO 2 i biogassen og dermed lavere brændværdi, da bygas har en lavere brændværdi end eksempelvis naturgas på nettet. Alt afhængig af blandingsforhold og CO 2 indhold i biogassen kan man helt undgå at fjerne CO 2 fra biogassen og således blot nøjes med at udrense svovlbrinte (H 2 S) og evt. ammoniak. Derved bliver investerings- og driftsomkostningerne til opgradering (rensning) lavere end tilsvarende opgradering af biogas til naturgasnettet. Det er vurderet at der skal etableres et nyt m 3 biogaslager og rensningsanlæg på Lynettens område samt en ledning til bygasanlægget på Raffinaderivej 2, hvor der også etableres blandeanlæg. 3/13

4 KE har bekræftet at de eventuelt kan stå for etablering og drift af biogas rensningsanlæg og ledning, evt. med hjælp til procesovervågning fra LF. Det må vurderes nærmere om lager bedst etableres af LF eller KE der kan være driftsfordele (tekniske og økonomiske) ved at koble det sammen med LFs øvrige lager. KEs tilbud er bygget op på følgende måde: LF salgsfortjeneste = Naturgas pris + Biogastilskud omkostninger (eks. rensning og ledning) Ved at benytte ovenstående formel bliver der ikke nogen egentlig prissætning mellem KE og LF. Man skal blot i kontrakten enes om principper for omkostningerne (eks. hvorledes skal anlægsinvesteringer indgå i omkostningerne?) samt hvorledes udviklingen i naturgas prisen håndteres. For KEs vedkommende sikrer dette princip at anvendelse af biogas bliver omkostningsneutralt i forhold til anvendelse af naturgas. Spørgsmålet om hvem der etablerer og driver ovennævnte anlæg influerer ikke LFs fortjeneste fra biogassen da KE's omkostninger modregnes i ovenstående formel således også evt. udgifter til leje af grund på Lynetten til biogas rensningsanlæg. Dog kan der være andre årsager til at lægge hovedparten af investeringerne ved KE, eksempelvis vandsektorloven. Efter et møde med KE-bygas er det klart, at projektet kan have særlig interesse for Københavns Kommune, da biogassen kan bidrage til at frigøre bygasproduktionen fra at være afhængig af fossile brændsler og da der er et stigende salg af bygas til forskellige formål. Den nedgang i bygassalget, der har været efter omlægning fra gasovne til fjernvarme er altså vendt, og det er besluttet at bevare bygassen. 3.3 Naturgasløsningen DONG Energy har tilbudt at aftage biogassen og ønsker at opgradere den til naturgas. Biogas består af hovedkomponenterne metan og kuldioxid (CO 2 ) og derudover vanddamp, svovlbrinte, ammoniak samt små mængder af andre gasser. Metan indholdet i biogassen på Lynetten er ca. 60 vol%. Ved opgradering af biogas forstås en proces hvor CO 2 samt øvrige gasser fraskilles således at metan indholdet i den opgraderede gas kommer op på >97 %. Herved øges brændværdien betragteligt og gassen kan bruges i samme applikationer som naturgas. DONG har i deres tilbud forudsat at opgraderingsanlæg kan placeres på Lynettens område. DONG vil stå for etablering og drift af opgraderingsanlægget. Endvidere skal der, som for bygasløsningen, anlægges en gasledning til samme destination. Den opgraderede biogas vil medgå til at producere bygas og den overskydende mængde vil blive afsat i naturgasnettet. Det er formentlig ikke nødvendigt at anlægge et større gaslager i denne løsningsmodel. DONGs tilbud er bygget op på følgende måde: LF salgsfortjeneste = Naturgas pris + Tillægspris 4/13

5 Analyserer man tillægsprisen finder man at den er fremkommet af: Tillægspris = Biogastilskud omkostninger til rensning, opgradering og ledning DONGs fortjeneste En sammenligning mellem LFs opnåede salgspris for biogassen for hhv. bygas og naturgasløsningen viser at forskellen er, at der i naturgasløsning er yderligere omkostninger til opgradering og DONGs fortjeneste. Derfor vil den salgspris, som kan opnås ved en kontrakt med KE, være højere end den som opnås ved en kontrakt DONG. 3.4 Bindingsperiode Når man vælger et af de 3 alternativer vil man være bundet af valget i en vis periode, idet man er nødt til at tillade en bindingsperiode som sikrer en fornuftig og rentabel afskrivning af etableringsomkostningerne. Biogasmotorløsningen er formentlig den løsning, som har de største etableringsomkostninger, men det er samlet for de tre alternativer vurderet at 15 år er en rimelig afskrivningsperiode. Advokatfirmaet Holst er kontaktet for at få vurderet om det er et problem at binde sig til en løsning i en periode i forhold til eksempelvis udbudslovgivningen. Vurderingen fra Holst er en lang bindingsperiode kun kan være et problem såfremt der er tale om en udbudspligtig aftale. En eventuel udbudspligt påhviler den ordregivende myndighed, hvilket i dette tilfælde ikke er LF. Er ordregiver eksempelvis KE, afhænger udbudspligt af om det selskab i KE som køber gassen er en forsyningsvirksomhed. Er selskabet en forsyningsvirksomhed, kan det formentlig undtages af udbudspligten efter forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 19. Det påhviler imidlertid KE at få foretaget denne vurdering. Selv i det tilfælde hvor en aftale skulle være udbudspligtig vil den kunne have en løbetid som sikrer en rimelig afskrivningsperiode, da EF-Domstolen har tilsidesat Konkurrencestyrelsens princip om, at en aftale ikke kan have en løbetid på mere end 3-5 år. Der er således ikke noget juridisk problem for LF i at binde sig til en bestemt løsning i en årrække. 4. Afsat mængde biogas 4.1 Gasmotorløsningen Hvis gasmotorløsningen vælges, bør man naturligvis dimensionere anlægget således at den samlede mængde overskydende biogas kan afbrændes. Det vurderes at etableringstiden for et biogasmotoranlæg er 1,5 2 år. Ovnanlægget er imidlertid klart om under 1 år hvorefter den overskydende biogasmængde må anvendes på eksempelvis gas/oliekedler, indtil motoranlægget er klart. Der vil således være et indtægtstab ved at vælge dette alternativ det første 0,5-1 år. I beregningerne for dette notat er dette indtægtstab medregnet som etableringsomkostninger. 5/13

6 4.2 Bygasløsningen KE-bygas forventer, at der minimum kan tilsættes ca. 27% biogas i bygasproduktionen, hvorved biogasaftaget vil variere fra ca. 0,57 mio. Nm 3 /måned om vinteren til ca. 0,31 mio. Nm 3 /måned om sommeren. Som beskrevet under afsnit 2 vil biogasmængden til rådighed være stigende over næste år og kan således ligge i området 0,40 0,66 mio. Nm 3 /måned. Der vil således, særligt om sommeren, være en mængde biogas som KE ikke kan aftage. Der er i beregningerne taget højde for dette ved i stedet at antage at denne mængde biogas omdannes og sælges til fjernvarme via gas/olie kedler. Figur 1 viser den afviste biogasmængde, (som energimængde) for hhv. scenarie 1 og 4. KE har oplyst at det er en målsætning at øge det mulige biogasaftag over de kommende år (både via øget bygassalg til eksempelvis erhvervskunder, højere koncentration af biogas i bygas samt ved at undersøge alternative brugsformål som f.eks. transport) Afvist biogas per måned 2000 MWh Scenario 1 Scenario Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 1: Afvist energimængde (biogas) ved bygasløsningen Det er af KE vurderet at etableringstiden for biogas rensningsanlæg og rørledning er under 1 år. KE har endvidere oplyst at de kan starte projekteringen så snart der er indgået aftale med LF. Således kan KE være klar til at aftage biogas når den er til rådighed. Figur 1 viser den afviste biogasmængde (som energimængde) for hhv. scenarie 1 og 4 (jf. afsnit 2). 4.3 Naturgasløsningen DONG har oplyst at man må afvise en vis mængde biogas såfremt den mængde, som er til rådighed overstiger et bestemt niveau. Således må man, hvis 900 Nm 3 /h biogas er til rådighed, i en periode over ca timer afvise Nm 3 /h. Som for bygasløsningen tages der i beregningerne højde for dette ved i stedet at antage at denne mængde biogas omdannes og sælges til fjernvarme via gas/olie kedler. Figur 2 viser den afviste biogasmængde (som energimængde) for hhv. scenario 1 og 4. 6/13

7 Afvist biogas per måned MWh Scenario 1 Scenario Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 2: Afvist energimængde (biogas) ved naturgasløsningen DONG har oplyst at de ikke ønsker at starte projektering m.v. før den ændrede tilskudsordning er endeligt vedtaget. Det kan således gå 1 år før projekteringen startes. Endvidere har DONG vurderet at etableringstiden for et biogas opgraderingsanlæg er godt 1 år. Ovnanlægget er imidlertid klart om under 1 år hvorefter den overskydende biogasmængde må anvendes på eksempelvis gas/oliekedler. Der vil således være et indtægtstab ved at vælge dette alternativ det første 1-1,5 år. I beregningerne for dette notat er dette indtægtstab medregnet som etableringsomkostninger. 5. Samfundsøkonomi Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse af de 3 alternativer baseret på Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomisk vurdering af projekter indenfor energiområdet. I sådanne samfundsøkonomiske vurderinger indgår også miljøhensyn. Der tages således højde for emission af CO 2, metan, NO x, SO 2 og N 2 O. Resultatet gives i nutidsværdi indenfor en tidshorisont på 15 år og med 6% i diskonteringsrente. Værdien af varmen, der leveres til CTR, er beregnet ud fra en skønnet marginal lastfordeling, hvor der er relativt højere andel af oliefyret spidslast og mellemlast fra de dampproducerende anlæg. Elproduktionen prissættes til den vægtede nordpool pris. Der regnes således med følgende samfundsøkonomiske værdi i beregningspriser af energien fra Lynetten, inkl. værdien af fortrængt CO 2 og andre skadelige stoffer mv.: Til CTR i middel Til CTR sommer Naturgas 187 kr/mwh 85 kr/mwh 326 kr/mwh Den samfundsøkonomiske værdi af biogassen beregnes derefter ud fra: Samfundsøkonomisk værdi = beregningspriser af energien omkostninger til anlægsinvesteringer og drift 7/13

8 Der tages højde for om hvorvidt den fulde mængde gas til rådighed kan afsættes til eksempelvis bygas og om det relevante anlæg kan være klart når gassen er til rådighed. 5.1 Resultater Der er foretaget beregning af økonomi for alle 4 scenarier for hvert af de 3 løsningsalternativer. Resultatet findes som beregningsark for de 4 scenarier i bilag 1. Resultatet er ligeledes gengivet i Figur 3, hvor den samfundsøkonomiske værdi af biogassen angivet som funktion af den mængde som er til rådighed. I Figur 3 angiver den grønne kurve 'Bygas løsning, max' resultatet hvis KE kunne aftage hele den mængde som er til rådighed, og den lyseblå kurve 'Naturgas løsning, max' resultatet hvis DONG kunne aftage hele den mængde som er til rådighed. 140 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Mio. kr. vs. mængde til rådighed Nm 3 /h Motorløsning Bygas løsning Bygas løsning, max Naturgas løsning Naturgas løsning, max Figur 3: Samfundsøkonomisk værdi af biogassen som funktion af den mængde biogas som er til rådighed Det ses at bygasløsningen ved lave mængder biogasmængde til rådighed (som det vil være tilfældet i starten) er samfundsøkonomisk mest attraktiv. Når mere biogas bliver til rådighed for udnyttelse mindskes forskellen til naturgas- og motorløsningen. Bygasløsningen er dog stadig mest attraktiv indenfor de realistisk tilgængelige mængder. Endvidere ses det, at såfremt KE finder måder at udnytte den fulde mængde biogas, er denne løsning klart mest attraktiv. 6. Selskabsøkonomi Der er gennemført en selskabsøkonomisk analyse af der tre alternativer, under følgende forudsætninger: 8/13

9 6.1 Indtægter Salg af varme: For alle 3 alternativer er det relevant at sælge varme i et eller andet omfang. Efter møde med CTR og KE-varme omkring aftag af varmen fra Lynetten er foreløbig sandsynliggjort, at kunderne mellem Lynetten og Amagerværket vil kunne nøjes med en fremløbstemperatur på maksimalt 80 grader fra Lynetten, hvorved det ikke bliver nødvendigt at opblande vandet fra røggaskondenseringen med varmere vand fra en gasmotor eller en kedel. Derfor sidestilles værdien af varme for de tre løsninger. Varme til CTR sælges i dag til en pris på 40 kr/mwh i henhold til den oprindelige kontrakt. Det antages, at varmen, som kommer direkte fra biogassen i form af varme fra kedlen eller varme fra gasmotoren ikke belægges med afgift og, at den i lighed med varmen fra andre biogasmotorer kan erstatte varme fra afgiftsbelagte brændsler. Det er anslået at varmen, der leveres til CTR, har en værdi på mellem 200 og 240 kr/mwh for CTR. Om sommeren er det højst 200 kr/mwh, om vinteren formentlig noget mere end 240 kr/mwh. Der er her foretaget beregninger for en varmepris på hhv. 40 og 200 kr/mwh (i resultatark kaldet hhv. 'Nuværende CTR pris' og 'Ny middel CTR pris'). Baggrunden for den store forskel i varmeafregningsprisen mellem den gamle aftale og hvad der forventes i en ny aftale (hhv. 40 og 200 kr/mwh) er at den gamle aftale rummer mulighed for både varmesalg og køb til samme afregningspris. Det vurderes at det ikke længere vil være nødvendigt at have mulighed for varmekøb fremover. Naturgaspris: Både i bygasløsningen og naturgasløsningen indgår prisen på naturgas i salgsprisen for biogas, jf. afsnit 3.2 og 3.3. DONG har indikeret at der er mulighed for at lave en kontrakt hvor naturgasprisen er fastlåst i 5-10 år, formentlig til et niveau lidt over det som er naturgasprisen i dag. Alternativt kan man lade naturgasprisen følge markedet. DONGs erhvervspris for naturgas var i juni måned ca. 2,75 kr/nm 3 naturgasækvivalent og i august måned 2,90 kr/nm 3 naturgasækvivalent. Der er her foretaget beregninger for en naturgaspris på hhv. 2,50 og 3,00 kr/nm 3 naturgasækvivalent. Motorløsningen: El fra gasmotoren sælges til nettet for en fast pris på 760 kr/mwh Bygasløsningen: Salgspris for biogas til bygas er 4,6 5,1 kr /Nm 3 naturgasækvivalent alt efter hvilken naturgaspris som benyttes. Natusgasløsningen: Størrelsen af DONGs tillæg (jf. afsnit 3.3) er 1,18 kr/nm 3 naturgasækvivalent. Salgspris for biogas til naturgas bliver derfor 3,68 4,18 kr/nm 3 naturgasækvivalent alt efter hvilken naturgaspris som benyttes. 9/13

10 6.2 Udgifter Udgifter til etablering og drift er indregnet for de 3 alternativer baseret på de oplysninger og estimater som har været tilgængelige. For etableringsomkostningerne er der regnet med en afskrivningstid på 15 år og en nominel rente på 6%. Som nævnt i afsnit 4 er indtægtstab for motor- og naturgasløsningen som følge af ikke afsat biogas medregnet som en etableringsomkostning. 6.3 Resultater Resultatet fremgår af bilag 2 for de 4 scenarier, for hvert af de 3 løsningsalternativer. Resultatet er ligeledes gengivet i Figur 4 (for naturgaspris=2,50 kr/nm 3 ) og Figur 5 (for naturgaspris=3,00 kr/nm 3 ), hvor overskuddet for første driftsår er angivet som funktion af den mængde som er til rådighed. 25 Selskabsøkonomi: Mio kr/år vs. mængde til rådighed Nm 3 /h Gaspris (2,5 kr/nm 3 ), ny CTR pris Motorløsning Bygas løsning Bygas løsning, max Naturgas løsning Naturgas løsning, max Figur 4: Selskabsøkonomi, gaspris =2,5 kr/nm3 Det ses at bygasløsningen er den selskabsøkonomisk mest attraktive, når der er lav mængde biogas til rådighed, mens forskellen ujævnes jo mere biogas som er til rådighed. Med den maksimale mængde biogas til rådighed (900 Nm 3 /h) er bygasløsningen og motorløsningen ligeværdige ved en naturgaspris på 2,50 kr/nm 3 naturgasækvivalent (se Figur 4). Som for samfundsøkonomien gælder det for selskabsøkonomien at bygasløsningen er markant bedre end de andre to alternativer, såfremt KE kan finder måder at aftage den fulde mængde biogas som er til rådighed. Således kan indtægten fra biogas for LF komme op over 20 mio. kr. om året alt afhængig af den benyttede naturgaspris (grøn graf på Figur 5). 10/13

11 Såfremt det skulle vise sig at KE ikke finder måder at aftage hele biogasmængden på, kan man overveje om det er rentabelt at installere en biogasmotor som supplement til bygasløsningen. Der er foretaget en overslagsberegning hvor det er antaget at man installerer en motor med kapacitet til at anvende den overskydende mængde biogas (anslået 8 mio kr. i investering for alle 4 scenarier). Resultatet af denne beregning angivet som mulig merindtægt (efter renter, afskrivninger og drift) for LF er vist i Tabel 1. Det ses at en supplerende biogasmotor ikke vil være rentabel i scenarie 1, hvilket formentlig er den situation man har i starten. Først under scenarie 4 vil en supplerende biogasmotor være en markant forbedring. Selv for scenarie 4 er merindtægten dog 1,5-2 mio kr mindre om året end hvis KE kan aftage hele mængden. Supplerende biogasmotor Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Scenario 4 Merindtægt: [1000 kr/år] Tabel 1: Mulig merindtægt for LF ved supplerende biogasmotor Selskabsøkonomi: Mio kr/år vs. mængde til rådighed Nm 3 /h Gaspris (3 kr/nm 3 ), ny CTR pris Motorløsning Bygas løsning Bygas løsning, max Naturgas løsning Naturgas løsning, max Figur 5: Selskabsøkonomi, gaspris =3 kr/nm3 7. Sammenfatning og konklusion Der er foretaget samfunds- og selskabsøkonomiske beregninger for LFs biogasudnyttelse. 3 alternativer for udnyttelse har været undersøgt i disse beregninger: 11/13

12 En ny biogasmotor, der producerer el til nettet og varme til CTR (LF står for etablering og drift) Levering til KE-bygas, til bygasproduktion (KE står for etablering og drift) Levering til DONG Energy til opgradering til naturgas (DONG står for etablering og drift) De 3 alternativer ses alle som værende realistiske med dagens teknologi. Rentabiliteten for bygas- og naturgasløsningen forudsætter vedtagelse af ændring af regler for biogastilskud. Beregningerne er foretaget for 4 forskellige scenerier: Scenarie 1: Nuværende udrådning (700 m 3 /h), nuværende afvanding (20,5 %TS) Scenarie 2: Forbedret udrådning (900 m 3 /h), nuværende afvanding (20,5 %TS) Scenarie 3: Nuværende udrådning (700 m 3 /h), forbedret afvanding (>21,5 %TS) Scenarie 4: Forbedret udrådning (900 m 3 /h), forbedret afvanding (>21,5 %TS) De 4 scenerier dækker tilsammen de ændringer der vil ske over de kommende 2-5 år på Lynetten mht. den mængde biogas som er til rådighed for ekstern udnyttelse. Af resultaterne (afsnit 5.1 og 6.3) ses det at mængden af biogas som er til rådighed har stor indflydelse på både samfunds- og selskabsøkonomi for undersøgte alternativer for biogasudnyttelse. Bygasløsningen som i scenariet med lav biogasmængde til rådighed klart er mest attraktivt, bliver således straffet for ikke kunne aftage den fulde mængde når der er meget biogas til rådighed. Dog er bygasløsningen alligevel mest attraktiv også når der er høj mængde biogas, selvom det i så fald ikke er den fulde mængde der udnyttes til bygas. KE har oplyst at det er en målsætning at øge det mulige biogasaftag over de kommende år (både via øget bygassalg til eksempelvis erhvervskunder, højere koncentration af biogas i bygas samt ved at undersøge alternative brugsformål som f.eks. transport). Såfremt det bliver muligt for KE at aftage den fulde mængde biogas som er til rådighed bliver bygasløsningen afgjort mest attraktiv uafhængigt af den mængde som er til rådighed. Mht. usikkerheden om vedtagelse af ændringer for reglerne om tilskud til biogas, skal det bemærkes at LF af varmeforsyningsloven er forpligtet til at vælge det samfundsøkonomisk mest attraktive alternativ, desuagtet at selskabsøkonomien vil blive negativt påvirket hvis lovændringen eksempelvis ikke vedtages. 7.1 Anbefaling Rambøll anbefaler at der indledes forhandlinger med KE med henblik på indgå kontrakt om biogassalg. LF's indgangsvinkel til disse forhandlinger børe være: Myndighedsbehandling og projektering af anlæg (biogasrensning og ledning) skal påbegyndes så snart aftale indgås. KE skal stå for både etablering og drift af anlæg. Afregning skal følge den model som er foreslået af KE. Endvidere anbefales det at: Man følger udviklingen med hensyn til ændring af regler for biogastilskud nøje. Således bør man grundigt vurdere om man vil gå videre med projektet end til ovennævnte myndighedsbehandling og projektering før ændringen er vedtaget. Skulle 12/13

13 det mod forventning vise sig at ændringen ikke vedtages må hele situationen genovervejes. Arbejdet med at ajourføre eller genforhandle den gamle aftale med CTR om pris på varmen fra det nye ovnanlæg samt overskud fra uudnyttet biogas påbegyndes nu, på baggrund af den varmemængde som er rådighed hvis bygasløsningen vælges. Man undersøger behovet for etablering af yderligere faciliteter til affakling af biogas samt evt. kedel til produktion af procesvarme. Sådanne faciliteter skal stå klart når det ny ovnanlæg tages i brug. Myndighedsbehandling i forbindelse hermed bør således startes så snart behov er klarlagt. Der i første omgang ikke installeres supplerende biogasmotor. I stedet skal KE opfordres til at der fra start findes måder at øge aftaget på, da man ellers må overveje supplerende biogasmotor hvilket vil fastlåse noget af biogasmængden en årrække. 8. Bilag Bilag 1: Samfundsøkonomi for de 4 scenerier (side 1-4) Bilag 2: Selskabsøkonomi for de 4 scenerier (side 1-4) 13/13