Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder"

Transkript

1 099 Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder en kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder Steen E. Navrbjerg og Maria T.T. Strand Januar 2009 ISBN Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 DK 1014 København K Tel: Fax:

2 FAOS Forskningsnotat 099 side 2

3 FAOS Forskningsnotat 099 side 3 Abstract FAOS har gennemført en undersøgelse af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilkår påvirkes af kapitalfondsejerskab. Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier og industrielle ejere. Inden overtagelsen er deres undersøgelser af virksomheden særdeles grundige, og efter overtagelsen undergår virksomheden trimninger, som godt nok kan koste arbejdspladser men som også styrker virksomheden i den internationale konkurrence. Bestyrelsesarbejdet professionaliseres ved kapitalfondsovertagelser, og dette løft kan give medarbejdersiden problemer med at følge med i diskussioner om virksomheden økonomi. Der er også i materialet eksempler på, at informationsniveauet falder, når kapitalfonde overtager en virksomhed. Hvorvidt den overtagende kapitalfond er udenlandsk eller dansk synes ikke at påvirke samarbejdsrelationerne i særlig høj grad. Det er den konkrete ledelse, der indsættes, som er det afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet, og da den i alle casene er dansk, er der også forståelse for danske samarbejdsrelationer og forhandlingstraditioner. Som udgangspunkt er medarbejderne dog mest trygge ved danske kapitalfonde, og her især hvis lønmodtagerfonde er involveret. Typisk kræver det i bestyrelsesarbejdet noget tilvænning, at medarbejdersiden er repræsenteret, hvis der sidder udenlandske repræsentanter for udenlandske kapitalfonde. Som oftest afnoteres en virksomhed fra børsen, når en kapitalfond overtager. Det har bekymret nogle ledere og medarbejdere, men det generelle indtryk efter nogle år som afnoteret er imidlertid, at det giver mere frihed, fordi man ikke hvert tredje måned skal rapportere og forklare nye tiltag for aktionærer på børsen. Medarbejdersidens vurdering af kapitalfondsovertagelser er stærkt afhængig af virksomhedens økonomiske situation på overtagelsestidspunktet. Har virksomheden været på randen af en lukning, bliver kapitalfonden og den kapitalindsprøjtning, der følger med, modtaget med kyshånd, og her accepteres også trimninger. Men også på velfungerende virksomheder synes kapitalfondsejerskaber i det store og hele at have fundet sted til medarbejdernes tilfredshed. Kun informationsniveauet og inddragelsen i bestyrelsesarbejdet synes at halte på nogle af de undersøgte virksomheder.

4 FAOS Forskningsnotat 099 side 4

5 FAOS Forskningsnotat 099 side 5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Oversigt over forkortelser... 8 Sammenfatning... 9 Nyt ejerskab, nye udfordringer... 9 Kapitalfonde som aktive ejere Frihed til ledelse Trimninger accepteres hvis der er et mål Aktive ejere på godt og ondt Best practice kapitalfondovertagelser? Indledning Den overordnede ramme De konkrete spørgsmål Teser om samarbejdet i kapitalfondsejede virksomheder Undersøgelsens design Best practice virksomheder? Rapportens opbygning Kapitalfonde i Danmark Kapitalfonde en definition Kapitalfondes udbredelse i Danmark Fem casestudier af kapitalfondsejede virksomheder.. 23 Case I: Servicevirksomhed 1. generation kapitalfond Skepsis som udgangspunkt: Begrænset information Skiftet: Kapitalfonden viser menneskeligt ansigt og kulturforståelse Fokus på kerneydelsen (Næsten) ingen forandring på det personalepolitiske plan Bestyrelsesarbejdet: Kulturelle forskelle og hemmelige komiteer? Generationsskifte i ledelsen: En ny kultur Fokus på økonomi og effektivitet Bonusordninger: Incitament - og et problem for forhandlingsklimaet Faglig organisering: En forudsætning for stærke forhandlingspositioner. 37 Opsamling: Den kulturbevidste kapitalfond Case II: Servicevirksomhed 1. generation kapitalfond Udgangspunktet: Negativ holdning til kapitalfonde Tryghed: Ejerskabets nationalitet Fokus på kerneydelsen Større frihedsgrader i kapitalfondsejede virksomheder Bestyrelsesarbejdet: Argumenter, ikke stemmer, tæller Samarbejdsudvalg også globalt De faglige organisationers rolle: Viden om kapitalfondes adfærd Forhandlinger: Upåvirkede af kapitalfondsejerskab og dog Medarbejderinvesteringer: Incitamentstrukturers betydning Videresalget: Aktiv indsats for opkøb af kapitalfond Opsamling: Fra negativ til positiv holdning til kapitalfondsejerskab Case III: Metalvirksomhed 2. generation kapitalfond Kapitalfondsovertagelsen 1999: En virksomhed i knæ og lokalsamfundets redningsmand Ledelsen: Investeringslysten og hurtigere men også mindre hjerterum. 59 Større afstand til toppen og mindre information Kapitalfonden: Ikke indflydelse på hverdagen men på strategien SU, ESU og bestyrelsesarbejdet Behovet for uddannelse... 67

6 FAOS Forskningsnotat 099 side 6 Virksomhedens modenhed: Behov for en større kapitalfondsejer Videresalget: Du sælger potentialet Opsamling: Familievarmen går tabt men virksomheden overlever Case IV: Træindustrivirksomhed 1. generation kapitalfond Udgangspunktet: Kapitalfond bedre end private investorer Tryghed I: Klar strategi om videresalg Tryghed II: Betydningen af dansk (lønmodtager)ejerskab Kapitalfonden: En aktiv og kontrollerende ejer Ny ledelse: Mere kommunikation, dynamik og uddelegering Bestyrelsesarbejde og samarbejdsudvalg Lavkonjunkturer udskyder gensalget Med fagforeningen i ryggen Opsamling: Kapitalfond som redningsmand fra værre alternativer Case V: Metalvirksomhed 2. generation kapitalfond Kapitalfondsovertagelsen 2004: Grundigt forberedt Bestyrelsesarbejdet: Stor forskel før og efter kapitalfondsovertagelse Samarbejdsudvalget: En mere fri snak Europæisk samarbejdsudvalg i 10 år men nu nedlagt Ny ledelsesstil: Økonomerne styrer Mere frihed til ledelse under kapitalfond Videresalget 2008: Ikke-nordisk ejerskab og mindre information De menneskelige ressourcer og den danske model Regulativer for samarbejdet eller uddannelse Opsamling: Kapitalfonde som grundige finansielle investorer De fem virksomheder på tværs Ejerskabet Ejerskab I: Kapitalfond eller industriel investor Ejerskab II: Nordisk eller udenlandsk ejerskab Ejerskab III: Lønmodtagerejede investeringsselskaber Ledelse og samarbejde Ledelsen: En buffer mellem kapitalfonden og medarbejderne Informationsniveauet lavere end i gamle dage Den usynlige kapitalfond og dog Den fritarbejdende ledelse og afnotering fra børsen Bestyrelsesarbejdet Samarbejdsudvalg Europæiske samarbejdsudvalg Behov for hjælp Benchmarking af kapitalfonde Efteruddannelse i økonomi og sprog Kapitalfondsejerskab opsamlet: Fire faser fra frygt til afmålt tillid Fase 1: Frygten for overtagelsen Fase 2: Lære hinanden at kende Fase 3: Den daglige drift og samarbejdet Fase 4: Gensalget Opsamling af teser og nye spørgsmål Videre forskning i samarbejdet i kapitalfondsejede virksomheder Referencer Appendiks A: Metode Udvælgelse af virksomheder og interviewpersoner Nej fra lederside: En mulig bias Best practice virksomheder? Anonymitet

7 FAOS Forskningsnotat 099 side 7 Forord Debatten om kapitalfonde har været hektisk i de seneste fem år særligt efter kapitalfondovertagelsen af TDC i Skeptikere har vurderet, at kapitalfonde har været griske, har benyttet stor gældsætning for at udnytte skattefordele og kun har vist meget lidt interesse for udvikling af virksomheden og for medarbejderne. Andre har påpeget, at kapitalfonde er aktive ejere, der gør det, som mange virksomheder burde have gjort for år tilbage: Trimmer virksomheden for at gøre den konkurrencedygtig på et globalt marked. Den foreliggende rapport går i dybden med samarbejdsrelationer og arbejdsvilkår på fem kapitalfondsejede virksomheder. Det billede, der tegner sig, er mere nuanceret og er nærmere en blanding af de to positioner, som beskrives ovenfor. Ja, kapitalfondene går ind i virksomhederne med det åbenbare mål at tjene penge men de er også på godt og ondt langt mere aktive og professionelle ejere, end de tidligere ejere ofte var. Det positive ved dette er for medarbejderne et klart perspektiv for virksomheden i form af konkurrencedygtighed; det mindre gode kan være trimninger, outsourcing og mere kølige samarbejdsrelationer. Undersøgelsen er igangsat af LO med det formål at belyse samarbejdet og arbejdsvilkår på kapitalfondsejede virksomheder. FAOS har designet og udført undersøgelsen. I alt er 17 ledere og medarbejderrepræsentanter blevet interviewet på fem virksomheder, og herfra skal rettes en stor tak til disse mennesker, der har sat tid og energi af til at fortælle os om deres oplevelser af at være ejet af en kapitalfond. Fortolkningen af disse fortællinger er alene undertegnedes ansvar. Min kollega, adjunkt Trine P. Larsen fra FAOS, skal takkes for en grundig gennemlæsning og kommentering af rapporten, ligesom Maria T.T. Strand har været en stor hjælp i forbindelse med udskrift og bearbejdning af interview og case-studier. København, 22. december 2008 Steen E. Navrbjerg

8 FAOS Forskningsnotat 099 side 8 Oversigt over forkortelser ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension ESU Europæiske Samarbejdsudvalg LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond

9 FAOS Forskningsnotat 099 side 9 Sammenfatning FAOS har på opdrag af LO gennemført et studie af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilkår påvirkes af kapitalfondsejerskab. Formålet er at belyse, hvilke udfordringer medarbejdere og ikke mindst medarbejderrepræsentanter står overfor, når en virksomhed overtages af en kapitalfond. Nyt ejerskab, nye udfordringer Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier eller industrielle investorer. Det værdsættes ofte af medarbejdere og ledelse, men det har også konsekvenser for bestyrelsesarbejdet og informationsniveauet. For det først indsættes ofte en ny ledelse. Ledelsen har som regel indsigt i og forståelse for danske samarbejdstraditioner og agerer buffer mellem kapitalfond og medarbejdere. Men ledelsen er samtidig under betydelig indflydelse af bestyrelsen, som dels er meget aktivt styrende, når det gælder virksomhedens overordnede strategier, dels er et mere betydningsfuldt forum for virksomhedens udvikling. Det betyder, at det er afgørende at sidde med i bestyrelsen også for medarbejderrepræsentanter. Den nye bestyrelse er mere professionel, mere talfikseret og mere dynamisk men er også mere forskelsbehandlende. Den professionelle bestyrelse værdsættes for det meste, fordi de aktionærvalgte opleves som personer, der ved, hvordan man sikrer en virksomheds konkurrenceevne og det er også bestyrelsen, der står bag de ofte store investeringer. Det hænger tæt sammen med dynamikken, hvor bestyrelsen er hurtig til at træffe beslutninger også når det gælder meget store investeringer. Prisen er en bestyrelse, som arbejder med regnskabsformer og begreber, som medarbejderne har stadig sværere ved at følge med i. Det medfører en risiko for, at medarbejdersiden bliver passive tilhørere, og dermed også en risiko for, at bestyrelsen går glip af medarbejdernes input til bestyrelsesarbejdet i form af deres viden om virksomheden, samarbejdsforhold, kvalitet, kunder etc. Endelig er der flere eksempler på, at bestyrelser forskelsbehandler de medarbejdervalgte. De aktionærvalgte får i nogle tilfælde større tillæg, de sidder med i forskellige underudvalg under bestyrelsen, hvor medarbejdersiden ikke er inviteret med, og i nogle tilfælde holder de aktionærvalgte formøder alene, hvor beslutningerne reelt træffes. Der findes også i case-materialet eksempler på rekonstruktioner af virksomheder, hvor der etableres holdingselskaber, og hvor magt og indflydelse forskydes fra virksomhedsbestyrelsen til holdingselskabets bestyrelse. Her gælder det for medarbejdersiden at sidde med i den bestyrelse, hvor de reelle beslutninger tages. Informationsniveauet på de undersøgte virksomheder varierer men for flere af virksomhedernes vedkommende gælder det, at medarbejdersiden oplever, at information er blevet vanskeligere at opnå. Det er der forskellige grunde til. I nogle tilfælde tilbageholder ledelsen information i forhold til bestyrelsesarbejdet. Det kan være bevidst, men der er også eksempler på, at udenlandske kapitalfonde simpelt hen ikke er vant til den høje grad af involvering, som karakteriserer bestyrelsesarbejdet i Danmark. I andre tilfælde skyldes det lavere informa-

10 FAOS Forskningsnotat 099 side 10 tionsniveau, at organisationen er blevet større, og at der derfor er kommet mere inerti i organisationen. I forbindelse med forhandlingerne om de konkrete overtagelser er informationsniveauet også ofte lavt men det er der en vis forståelse for, fordi det ofte er følsomme forhandlinger, hvor for meget information kan påvirke pris og vilkår. Til gengæld opleves informationsniveauet på de undersøgte virksomheder generelt som højt, når det gælder, hvad de nye ejere vil med virksomheden. Her er dog enkelte eksempler på, at man ved anden overtagelse har et lavere informationsniveau og det kan give frustrationer, når man er vant til et højere niveau. Kapitalfonde som aktive ejere Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte mødes med skepsis fra både ledelse og medarbejdere, første gang en virksomhed opkøbes men at ledelse og medarbejdere efter nogle års ejerskab faktisk foretrækker at blive købt af en kapitalfond igen frem for en industriel investor eller en børsnotering. Det er der flere årsager til. For det første er kapitalfonde seriøse investorer, som gør et stort arbejde for at vurdere en virksomheds potentiale. Alene denne proces, hvor kapitalfonde investerer betydelige summer i at belyse virksomhedens samlede konkurrencedygtighed og potentiale, giver medarbejdere og ledelse en fornemmelse af, at virksomheden har nogle kvaliteter og det er måske netop en kapitalfond, der skal til for at udvikle disse kvaliteter, fordi den går målrettet efter et gensalg til en højere pris inden for fem til ti år. For det andet investerer kapitalfonden i løbet af de første par års ejerskab ofte betydelige summer i nyt materiel og bygninger, og det giver medarbejderne en fornemmelse af, at virksomheden i hvert fald kommer til at leve nogle år endnu. Der er også i case-materialet eksempler på, at der sælges bygninger fra og skæres afdelinger væk, og det giver usikkerhed i første omgang men trygheden indfinder sig, når bundlinjen viser positive tal. To af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, bevægede sig i flere år inden overtagelsen på randen af en konkurs, og for disse virksomheders medarbejdere var positive bundlinjer og overlevelseshorisonter på 4-5 år en positiv udvikling i forhold til tidligere ejerskaber, hvor man kun kunne forudse virksomhedens skæbne måned for måned. For det tredje oplever ledelsen større uafhængighed i beslutningerne under kapitalfonde end under en børsnotering. I en børsnoteret virksomhed skal ledelsen stå til regnskab for aktionærerne hver tredje måned, og det giver meget lidt handlefrihed. I en kapitalfondsejet virksomhed kan der tages mere langsigtede beslutninger og investeres hurtigere, fordi kun bestyrelsen skal høres, og det kan have stor betydning, fx i forbindelse med virksomhedsovertagelser. Også på medarbejderside er der eksempler på, at denne udvikling opfattes positivt. Frihed til ledelse Der er forskel mellem de undersøgte virksomheder, når det gælder hvor positivt man ser på kapitalfonde som ejere. For de virksomheder, som har været ved at gå konkurs, er kapitalfonden redningen, og det påvirker selvfølgelig det samlede syn på kapitalfonden i positiv retning. Andre kan være mere kritiske, og der er da også elementer ved kapitalfondsejerskaber, der er mindre positive. Fx opleves det på de fleste af de undersøgte virksomheder, at den nye ledelse er

11 FAOS Forskningsnotat 099 side 11 mere fokuseret på nøgletal. Det opleves blandt medarbejdere indirekte som en mere kold ledelsesform, hvor alt måles og vejes i økonomiske termer. For virksomheder, der har været familieejet, er det en stor omvæltning, mens det for virksomheder, der har været på børsen, er en mindre overraskelse. En interessant effekt af dette er til gengæld, at ledere køber sig til frihed ved at leve op til eller endda overopfylde måltallene: Hvis man leverer det, man har lovet, så hører man ingen klager fra bestyrelse og ejere, og ledelsen kan organisere arbejdet, som den vil, ligesom samarbejde og forhandlinger helt er ledelsens ansvarsområde. Hvis en ledelse omvendt ikke lever op til måltallene, står den konstant til regnskab over for bestyrelsen og dermed kapitalfonden og frihedsgraden er mindre. På tværs af de undersøgte virksomheder er det dog det generelle indtryk, at kapitalfonde ikke påvirker personalepolitikken, det daglige samarbejde eller forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår direkte ligesom heller ikke arbejdet i samarbejdsudvalget synes påvirket. Der er dog eksempler på, at de stramme økonomiske krav indirekte synes at påvirke råderummet i bl.a. lønforhandlinger men det er ledelsen, der træffer beslutningen, og det gør det vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng. Trimninger accepteres hvis der er et mål Flere af de undersøgte virksomheder har været igennem en trimning, hvor der er blevet set på omkostningsniveauet på alle områder. Det har i mange tilfælde ført til tab af arbejdspladser, blandt andet via outsourcing til lavtlønslande. Generelt opfattes det imidlertid ikke som stærkt problematisk blandt medarbejderne. Vurderingen er, at det ofte er trimninger, som virksomheden skulle igennem uanset hvilken form for ejerskab, man måtte have. Afgørende i denne sammenhæng er information; der er behov for at vide, at det er tiltag, der på længere sigt vil styrke virksomheden i den internationale konkurrence og dermed sikre de tilbageværende arbejdspladser. Aktive ejere på godt og ondt Samlet set opleves kapitalfonde i de fem virksomheder som aktive, professionelle og dynamiske ejere på godt og ondt. Fra så godt som alle medarbejderrepræsentanter er vurderingen, at mange af de ændringer, der er blevet foretaget, har været nødvendige selvom det har kostet nogle arbejdspladser. Til gengæld opleves den stadig mere markante forskelsbehandling mellem medarbejdervalgte og aktionærvalgte i bestyrelsen på nogle virksomheder som et stort problem også fordi bestyrelsesbeslutninger kan træffes hurtigere (fordi man ikke er børsnoteret) og har større betydning for virksomheden end nogensinde før. Også informationsniveauet har ændret sig, både i almindelighed og i bestyrelser, hvor særligt de meget professionelle aktionærvalgtes økonomiske tilgang giver medarbejdersiden vanskeligheder. Best practice kapitalfondovertagelser? De fem virksomheder, som indgår i denne undersøgelse, varierer hvad angår brancher, dansk/udenlandsk ejerskab, 1. eller 2. generations ejerskab og graden af krise på overtagelsestidspunktet. De varierer imidlertid ikke, når det gælder deres styrke i dag: Alle virksomheder står stærkere, i dag end da de blev overtaget af en kapitalfond.

12 FAOS Forskningsnotat 099 side 12 FAOS havde kontakt med 20 virksomheder i alt, og den her foreliggende undersøgelse baserer sig altså på fem ud af disse 20 virksomheder. De øvrige virksomheder faldt fra af forskellige årsager: Timing, manglende mulighed for at tale med personer, som havde været med i overtagelsesprocessen etc. Men der er også eksempler på, at ledelser ikke har ønsket at deltage. Den typiske angivne årsag var, at man endnu ikke havde etableret sig efter overtagelsen men nogle spurgte også ind til, hvilken historie, der ville blive skrevet om kapitalfondsejerskabet. Da en præmis for undersøgelsen har været, at både ledelse og medarbejdere skulle deltage, har det været nødvendigt at opgive de virksomheder, hvor ledelsen ikke ønskede at deltage. Der er derfor en mulighed for, at undersøgelsen her baserer sig på virksomheder, der samlet set trods de her fremhævede problemer har en positiv historie at fortælle i forbindelse med kapitalfondsejerskabet, og det skal tages med i den overordnede positive vurdering af kapitalfonde, som ledelse og medarbejdere giver udtryk for i denne undersøgelse.

13 FAOS Forskningsnotat 099 side Indledning Kapitalfonde har i de senere år fyldt meget i den offentlige debat. Et par store kapitalfondsovertagelser har i særlig grad haft offentlighedens bevågenhed af flere årsager, og særligt TDC-overtagelsen kom til at fylde meget i mediebilledet. For det første var virksomheden tidligere en hæderkronet, offentligt ejet institution, og allerede privatiseringen af selskabet skabte i sin tid betydelig røre. For det andet var virksomheden kendt for at prioritere personalepleje højt og denne tilgang ændrede sig drastisk, da virksomheden blev overtaget af en kapitalfond. For det tredje var det en af de første og største virksomheder, hvor kapitalfondenes mulige udnyttelse af gældsætningsmuligheder og deraf afledte fradragsmuligheder blev kendt for offentligheden. Oven i dette kom så historier om betydelige gyldne håndtryk til afgående direktører i virksomheden, som havde sikret, at overtagelsen gik så smertefuldt som muligt særligt for den overtagende kapitalfond. TDC-sagen betød, at kapitalfonde og deres arbejdsmetoder i en årrække var omgærdet af betydelig debat, både fordi de økonomisk kunne og kan koste nationalstater manglende skatteindtægter, og fordi de ofte medfører restruktureringer, som har konsekvenser for medarbejdernes arbejdsvilkår. Billedet er imidlertid i de seneste år blevet mere nuanceret. Fortalere for kapitalfonde fremhæver, at de er aktive ejere, der interesserer sig for virksomhedens overlevelse umiddelbart for egen vindings skyld, men på sigt betyder det også, at virksomheden bliver konkurrencedygtig på et globalt marked. I den forstand kan det for mange skrantende familievirksomheder simpelt hen være betingelsen for overlevelse, at en mere aktiv ejer kommer ind selvom den ejer evt. måtte have mindre blik for stake-holders, dvs. medarbejdere, ledere og lokalsamfund og mere blik for share-holders de, der investerer kapital i kapitalfondene og dermed virksomhederne. Det er samarbejdet mellem to stake-holdere der i denne rapport er i centrum nemlig mellem tillidsrepræsentanter og ledelse på kapitalfondsejede virksomheder. Hvilke udfordringer står disse aktører over for, når en virksomhed bliver overtaget? Har det ændret samarbejdet mellem parterne? Hvordan opleves kapitalfondenes arbejdsmetoder? Er der områder, hvor samarbejdsmodellen har huller i forhold til kapitalfondes tilgang til medarbejderne? Har ledelsen oplevet kompetencetab i forbindelse med overtagelserne? Og kan der fra organisationernes side leveres særlige serviceydelser, som kan hjælpe tillidsrepræsentanter på sådanne virksomheder? Det er her vigtigt at understrege, at rapporten ikke belyser de mere overordnede økonomiske dispositioner ved kapitalfondsovertagelser, herunder eventuelle skattemæssige og nationaløkonomiske konsekvenser af virksomhedernes gældsætning etc. Økonomiske nøgletal for virksomhederne medtages for at give et overblik over deres økonomi og konkurrencesituation. Men interessen er grundlæggende samarbejde og ledelse, og derfor drages tal kun ind, når de er relevante for denne dimension.

14 FAOS Forskningsnotat 099 side 14 Den overordnede ramme Hovedinteressen er altså medarbejderrepræsentanters og lederes oplevelse af kapitalfondsejerskab, og som sådan er undersøgelsen baseret på subjektive oplevelser og vurderinger af kapitalfondsejerskabs betydning. Analysen er imidlertid indskrevet i en overordnet ramme, nemlig den danske aftale- og samarbejdsmodel. Et bredere og mere overordnet spørgsmål i undersøgelsen er således, om det danske samarbejdssystem generelt og tillidsrepræsentantsystemet mere specifikt vurderes at spille en rolle for kapitalfondes arbejdsmetoder. En sådan vurdering vil i denne undersøgelse bero på mere subjektive skøn, da der ikke er eksplicitte sammenligninger med andre arbejdsmarkedssystemer. Vurderingen vil således basere sig på interviewpersonernes udsagn om overtagelsesforløbet og deres fornemmelser af, om deres institutionelle bagland samarbejdssystemet, overenskomstsystemet og det fagretlige system har spillet en rolle i forhold til kapitalfondenes tilgang til de danske virksomheder. De konkrete spørgsmål Følgende spørgsmål vil søges belyst i undersøgelsen: I hvilket omfang har arbejdsvilkårene ændret sig på virksomheden - og i givet fald hvordan? Ændrer samarbejdet på virksomheden sig - både det daglige uformelle samarbejde og samarbejdet i SU-systemet? I hvilket omfang har der været information og høring før, under og efter overtagelsen og hvem har styret denne proces? Hvilken rolle har eventuelle europæiske samarbejdsudvalg spillet? Har forhandlingskompetencerne ændret sig efter en overtagelse? Gør særlige mønstre for samarbejde og personalepolitik sig gældende på de forskellige virksomheder? Hvad sker der på virksomhedens strategiske og operationelle plan, når virksomheden overtages af en kapitalfond? Teser om samarbejdet i kapitalfondsejede virksomheder I en undersøgelse som denne indgår en række forestillinger om, at kapitalfondsejede virksomheder på en række områder adskiller sig fra andre virksomheder (ejet af industrielle investorer) med andre ord er en overordnet tese, at - kapitalfondsejede virksomheder har nogle kvalitativt anderledes samarbejdsforhold og arbejdsvilkår end virksomheder ejet af industrielle investorer eller familieejede virksomheder. De danske/nordiske samarbejdsrelationer er kvalitativt anderledes end det, man ser i mange andre lande, karakteriseret som de er ved en høj grad af kommunikation og information og i nogle tilfælde også medinddragelse i ledelsesbeslutninger. En tese afledt heraf er, at

15 FAOS Forskningsnotat 099 side 15 - virksomheder ejet af danske/nordiske kapitalfonde har bedre samarbejdsrelationer, dvs. højere grad af information, kommunikation og medindflydelse end virksomheder ejet af kapitalfonde fra det øvrige udland. Tesen er således, at ejerskabet får indflydelse på samarbejdskulturen og ultimativt også forhandlingskulturen på virksomhederne. Et vigtigt aspekt i samarbejdet på virksomhederne er ledelsens frihedsgrader, og spørgsmålet er, om ledelsen i kapitalfondsejede virksomheder mister autonomi og selvstændighed ved det nye ejerskab. En tese er derfor, at - i kapitalfondsejede virksomheder har ledelsen mindre autonomi og bliver i højere grad kontrolleret af bestyrelsen end i virksomheder med andre former for ejerskaber. Kapitalfondsejede virksomheder er typisk karakteriseret ved relativt korte ejerskaber ofte 3-7 år hvorefter virksomheden sælges. Det kan tænkes at få betydning for ledelsens handlefrihed hvad angår mere langsigtede investeringer, fx i personaleudvikling. Derfor er en tese, at - i kapitalfondsejede virksomheder er investeringer i personaleudvikling kortsigtede og målrettet mod virksomhedens konkrete og kortsigtede interesser. I undersøgelsen indgår kun virksomheder, som i dag er kapitalfondsejede. Derfor vil besvarelsen af teserne i høj grad basere sig på interviewpersonernes sammenligning af virksomhedens ledelses- og samarbejdsvilkår før hhv. efter kapitalfondsovertagelsen. Undersøgelsens design Undersøgelsen er bygget op om fem studier af virksomheder, der er overtaget af kapitalfonde. De fem virksomheder er udvalgt inden for forskellige brancher og med forskellig historik dels hvad angår kapitalfondsejerskab, dels hvad angår kriseniveau ved overtagelsen. Endelig har virksomhederne haft forskellige grader af succes på overtagelsestidspunktet. Der er således tale om virksomheder med følgende karakteristika: - tre industrivirksomheder og to servicevirksomheder - tre virksomheder med 1. generationskapitalfond og to virksomheder med 2. generations kapitalfonde - to virksomheder i dyb krise på overtagelsestidspunktet. Udgangspunktet for udvælgelsen af virksomhederne var dels en liste over 112 kapitalfondsejede virksomheder, som Ugebrevet A4 havde listet op i efteråret 2007, dels virksomheder fundet via kontakter. Det var imidlertid ikke alle de virksomheder, vi søgte at inddrage i undersøgelsen, der blev de endelige delta-

16 FAOS Forskningsnotat 099 side 16 gere. Vi kontaktede i alt omkring 20 virksomheder, men af forskellige årsager faldt flere fra i processen. Følgende årsager kan angives: - skepsis over for undersøgelsen som sådan (LO som opdragsgiver, begrebet kapitalfonde som udgangspunkt) - fase i overtagelsen (typisk relativt ny overtagelse, hvor mange ting endnu ikke er faldet på plads) - timing (enten fordi virksomheden er under omstrukturering eller mere simpelt: at interviewpersoner ikke havde tid inden for den periode, hvor interviewene skulle laves). Skepsis over for undersøgelsen og opdragsgiverne er søgt imødegået ved at gøre det klart, at undersøgelsen blev gennemført af FAOS og som sådan er uvildig. I selve designet har det derfor også været vigtigt, at både medarbejderrepræsentanter og ledere var repræsenteret, så der kunne opnås et afbalanceret billede af virksomheden. Har den ene part meldt fra, har virksomheden ikke kunnet indgå i undersøgelsen. Som udgangspunkt var det typisk ledere, der var skeptiske. Men også blandt medarbejderrepræsentanter var der personer, der var skeptiske over for, om undersøgelsen havde en bestemt vinkel. Både blandt ledere og medarbejderrepræsentanter var der et ønske om at deltage i undersøgelsen for at give et mere nuanceret (læs: positivt) billede af kapitalfonde, end det billede, som i medierne har været det mest udbredte. Best practice virksomheder? Med dette design af undersøgelsen er der en vis fare for, at vi er kommet i tale med de virksomheder, som har de mere positive historier at fortælle at vi med andre ord har fat i best practice-virksomheder. Men selv på disse virksomheder har der vist sig konflikter og problemer i samarbejdet selvom der også er input til, hvordan en vellykket overtagelse af en virksomhed finder sted. Valget har med andre ord stået imellem a) kun at interviewe medarbejderrepræsentanter, men til gengæld få adgang til såvel vellykkede som mindre vellykkede overtagelser b) at interviewe både medarbejderrepræsentanter og ledere, men måske kun få adgang til de mere vellykkede virksomhedsovertagelser. Vi har her valgt løsning b), ikke mindst for at sikre, at undersøgelsen også får et ledelsessynspunkt med. På hver virksomhed blev der lavet interview af en til halvanden times varighed med tillidsrepræsentanter og ledere på de berørte virksomheder. De fleste interview er solointerview med hhv. en leder og en tillidsrepræsentant men der er også et enkelt gruppeinterview, hvor både ledere og tillidsrepræsentanter er til stede. Så vidt det har været muligt, har de personer, der er blevet interviewet, været med både før, under og efter overtagelsen men især på lederside har det ikke i alle tilfælde været muligt at opfylde dette kriterium, da det ikke er usædvanligt, at dele af ledelsen skiftes ud ved overtagelsen.

17 FAOS Forskningsnotat 099 side 17 Der er foretaget to-tre interview på hver virksomhed, på nær en virksomhed, hvor der var tale om et gruppeinterview med to ledere og tre tillidsrepræsentanter. Se i øvrigt Appendiks A: Metode, s.111 for en nærmere gennemgang af metoden og metodiske udfordringer. Rapportens opbygning I det følgende kapitel 2 vil der kort blive redegjort for, hvad en kapitalfond er og hvor udbredte, kapitalfonde er i dansk sammenhæng.. Kapitel 3 er en beskrivelse og analyse af de fem case-virksomheder. Kapitlet indledes med en summarisk præsentation af de fem virksomheder, som indgår i undersøgelsen, med en præsentation af nogle hoveddata. Herefter præsenteres hver virksomhed i detaljer, og ledelse og samarbejde på hver virksomhed analyseres med udgangspunkt i den betydning, det måtte have at have kapitalfonde som ejere. I kapitel 4 gives et mere overordnet billede af, hvad det vil sige at være ejet af en kapitalfond. Her fremanalyseres ligheder på tværs af de fem virksomheder, men når forskelle kan identificeres, søges disse forklaret ved at gå dybere ind i de enkelte virksomheder. Kapitlet afsluttes med nogle bud på spørgsmål, som er relevante for videre forskning herunder spørgsmål, som ville være interessante at få belyst kvantitativt. Endelig findes i et appendiks sidst i rapporten en nærmere redegørelse for den anvendte metode og dens fordele og ulemper.

18 FAOS Forskningsnotat 099 side 18

19 FAOS Forskningsnotat 099 side Kapitalfonde i Danmark Indledningsvis kan det være relevant ganske kort at redegøre for, hvad en kapitalfond overhovedet er, og hvor udbredt fænomenet er dvs. hvor mange virksomheder i Danmark, der er ejet af kapitalfonde. Kapitalfonde en definition Et afgørende element i forståelsen af kapitalfonde er definitionen. Spørgsmålet er, hvordan man definerer forskelle på kapitalfondsovertagelser, FDI (Foreign Direct Investments) og andre virksomhedsovertagelser. Nogle kapitalfondsovertagelser er helt oplagte når det fra starten defineres, at man med kapital fra en fond går ind i en virksomhed med det ene formål at trimme den og sælge den igen efter fem år med en betydelig fortjeneste. Tilsvarende er en overtagelse af et mindre firma, der udfylder et hul i et multinationalt selskabs produktionskæde ikke at betragte som en kapitalfondsovertagelse, men som en industriel investor det vil sige en køber med stor viden og kompetence inden for den branche, og som ser virksomheden som et supplement til den eksisterende portefølje. Men mellem disse klare yderpunkter på et kontinuum findes en række andre virksomhedsovertagelsesformer, som befinder sig i en gråzone mellem den rene kapitalfond og den industrielle investor. At der er en vis forvirring om, hvad der karakteriserer en kapitalfond, fremgår bl.a. af et spørgsmål i Folketinget fra SF til Økonomi- og Erhvervsministeren den 24. januar Spørgsmålet handler om afnotering af virksomheder på Børsen i forbindelse med kapitalfondes overtagelser, og i en besvarelse påpeger Ministeriet, med henvisning til fondsbørsen, følgende: Københavns Fondsbørs oplyser dog samtidigt, at fondsbørsen ikke har en formel definition af en kapitalfond, men at der efter fondsbørsens opfattelse typisk vil være tale om en finansiel køber, der har til formål at købe virksomheder op med henblik på senere at afvikle den pågældende investering. (http://www.folketinget.dk/samling/20051/spoergsmaal/s2147/svar/sup plerende/ / htm) Dette har ikke ændret sig ni måneder senere, hvor Erhvervs- og Økonomiministeriet skriver i sin rapport Kapitalfonde i Danmark fra november 2006, at: Der findes ingen formel definition af kapitalfonde, og kapitalfonde er ikke en selvstændig selskabstype i juridisk forstand (Erhvervs- og Økonomiministeriet 2006: 6). Men man vælger så her at definere kapitalfonde ud fra deres formål, som sammesteds defineres: At deltage i ledelsen og driften af de opkøbte virksomheder, så disse kan udvikles og sælges med fortjeneste inden for en kortere årrække. (Ibid.)

20 FAOS Forskningsnotat 099 side 20 Man kan diskutere, om det ikke er en lidt simpel definition. Der vil formentlige være tilfælde, hvor en virksomhed købes op med det udgangspunkt at udvikle den sammen med en række andre virksomheder i en portefølje men hvor det kan vise sig fordelagtigt at sælge den med en betydelig gevinst tidligere. I så fald kan handlingsmønstret ligne en kapitalfonds, mens udgangspunktet måske har været den industrielle investor. Spliid (2007) karakteriserer kapitalfonde ved Det fokuserede og aktive ejerskab Inddragelse af management i ejerkredsen Optimering af finansieringsstrukturen Den begrænsede ejertid af den enkelte virksomhed Indbetaling af investeringskapital i takt med opkøb, og returnering af det investerede beløb samt gevinsten efter hvert salg, frem til fonden lukkes, som regel efter ti år Det performanceafhængige fee, som udgør 20 % af den del af afkastet, der overstiger 8 % p.a. Med optimering af finansstrukturen menes kraftigt gearede investeringer, som er gearet ved hjælp af lån, der er fradragsberettiget (en kritik fremført i bl.a. Erhvervs- og Økonomiministeriets rapport i 2006). Ligeledes kan det diskuteres, om den 10-årige horisont er korrekt. Horisonten er som udgangspunkt typisk 10 år, men ofte forlænges herefter med et år ad gangen, op til 13 år. Da der således ikke findes hverken en juridisk, økonomisk, kvantitativ eller anden definition på kapitalfonde, er der relativt frit slag i definitionen af kapitalfonde. Målet er ikke her at levere en endegyldig definition af begrebet kapitalfonde. Vi vil her definere kapitalfonde kvalitativt som havende følgende egenskaber: - overtager firmaer med henblik på kortsigtet profit (4-8 år) - via en trimning af virksomheden - for penge, der for størstedelens vedkommende er lånt - lukker hele fonden ned inden for år. Herudover er det karakteristisk for kapitalfonde, at - de køber sig til bestemmende indflydelse - ofte afnoterer virksomheden fra børserne - betaler et betydeligt udbytte til ledelsen i virksomheden (hvis en overdragelse er succesrig, dvs. giver betydeligt afkast) - udbetaler betydelig performancebaseret løn til bestyrere af kapitalfonden. Kapitalfondes udbredelse i Danmark Den første danske kapitalfond, Nordic Private Equity Partners, blev grundlagt i I 1994 opstod kapitalfonden Axcel Industriinvestor. Axcel Industriinvestors kapital blev løbende udvidet til 1,1 milliarder kr., og i 2000 Etableredes Axcell II med en kapital på 2,5 milliarder kr. - efterfulgt af Axcel III med en kapital på 3 milliarder kr. I 1998 etableredes Polaris Private Equity med kapitaltilsagn fra bl.a. Danske Bank, Danica, PFA og ATP. I 2005 startede Lønmodtagernes Dyrtidsfond LD Equity. Inden for de seneste år er fire nye dansk baserede kapitalfonde blevet etableret. I dag foretager mindst 17 kapitalfonde opkøb i

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm

Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity. Erik Holm Maj Invest Equity - Værdiskabelse i Private Equity Erik Holm De mange myter om kapitalfonde Myter De er skadelige for beskæftigelsen (samfundet) De er meget lukkede De skaber kun værdi med låneteknik De

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen

om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Udsagn 1: Kapitalfondene er et forbigående modefænomen alpha ATP's om investering og økonomi Nr. 4 = Februar 2006 Kapitalfonde - myter og realiteter Danskerne har lært et helt nyt ord på det seneste - kapitalfonde. Men hvad er en kapitalfond? Hvordan opererer

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally

M&A Analyse. 1. halvår 2015. A member firm of IMAP, with over 40 offices globally M&A Analyse 1. halvår 2015 A member firm of IMAP, with over 40 offices globally Opsummering Stor fremgang i M&A aktiviteten i 2015 drevet af et særdeles attraktivt marked En start på dansk M&A wave? Historisk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi.

Berlin III A/S. NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Berlin III A/S Selskabets nye strategi. NASDAQ OMX Copenhagen A/S nr. 94 / 2012 Birkerød, 27. april 2012 CVR. nr. 29 24 64 91 www.berlin3.dk Berlin III A/S Selskabets nye strategi. Som nævnt i tidligere selskabsmeddelelser skal bestyrelsen herved

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Tirsdag 24. november 2015, Tivoli Congress Center, København På Børsen Mergers & Acquisitionskonference

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål...

2 Indledning... 3 3 Værdien af virksomheden... 4. 4 Køberen... 4. 5 Generationsskifte... 5. 6 Processen... 6. 7 Centrale spørgsmål... Køb og salg af rengørings- og servicevirksomhed Dansk Servicekonsulent er landsdækkende og har igennem 33 år opbygget et indgående kendskab til branchen og derigennem et omfattende netværk som efterspørger

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013

DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 DAF trekant investormøde den 21. marts 2013 Introduktion til Jesper Lund Din strategi som investor Markedspsykologi Investeringsstrategi Sådan investerer jeg Eksempel på analyse og beslutning Spørgsmål

Læs mere

SALE & LEASE BACK Et moderne værktøj til kapitaloptimering

SALE & LEASE BACK Et moderne værktøj til kapitaloptimering SALE & LEASE BACK Et moderne værktøj til kapitaloptimering Lokalt kendskab med landsdækkende fordele poulerikbech.dk/erhverv Sale & Lease Back Sale & Lease Back kan være et særligt anvendeligt værktøj

Læs mere

Præsentation. August 2015

Præsentation. August 2015 Præsentation August 2015 Indhold Introduktion af Halberg koncernen Halberg Kapital Positionering Investeringskriterier Kompetencer Eksempel på investering: Newline Side 2 Halberg koncernens historie Harald

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010

HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 JEPPE JESSEN, CEO / JRJ@CORVENAS.COM / +45 22 93 25 96 HVAD GØR ET MINDRE ELLER MELLEMSTORT REDERI INTERESSANT FOR INVESTORER? PENGE & PARAGRAFFER 28. OKTOBER 2010 CORVENAS 1 DAGENS EMNER Er der interesse

Læs mere