Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder"

Transkript

1 099 Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder en kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder Steen E. Navrbjerg og Maria T.T. Strand Januar 2009 ISBN Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 DK 1014 København K Tel: Fax:

2 FAOS Forskningsnotat 099 side 2

3 FAOS Forskningsnotat 099 side 3 Abstract FAOS har gennemført en undersøgelse af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilkår påvirkes af kapitalfondsejerskab. Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier og industrielle ejere. Inden overtagelsen er deres undersøgelser af virksomheden særdeles grundige, og efter overtagelsen undergår virksomheden trimninger, som godt nok kan koste arbejdspladser men som også styrker virksomheden i den internationale konkurrence. Bestyrelsesarbejdet professionaliseres ved kapitalfondsovertagelser, og dette løft kan give medarbejdersiden problemer med at følge med i diskussioner om virksomheden økonomi. Der er også i materialet eksempler på, at informationsniveauet falder, når kapitalfonde overtager en virksomhed. Hvorvidt den overtagende kapitalfond er udenlandsk eller dansk synes ikke at påvirke samarbejdsrelationerne i særlig høj grad. Det er den konkrete ledelse, der indsættes, som er det afgørende omdrejningspunkt for samarbejdet, og da den i alle casene er dansk, er der også forståelse for danske samarbejdsrelationer og forhandlingstraditioner. Som udgangspunkt er medarbejderne dog mest trygge ved danske kapitalfonde, og her især hvis lønmodtagerfonde er involveret. Typisk kræver det i bestyrelsesarbejdet noget tilvænning, at medarbejdersiden er repræsenteret, hvis der sidder udenlandske repræsentanter for udenlandske kapitalfonde. Som oftest afnoteres en virksomhed fra børsen, når en kapitalfond overtager. Det har bekymret nogle ledere og medarbejdere, men det generelle indtryk efter nogle år som afnoteret er imidlertid, at det giver mere frihed, fordi man ikke hvert tredje måned skal rapportere og forklare nye tiltag for aktionærer på børsen. Medarbejdersidens vurdering af kapitalfondsovertagelser er stærkt afhængig af virksomhedens økonomiske situation på overtagelsestidspunktet. Har virksomheden været på randen af en lukning, bliver kapitalfonden og den kapitalindsprøjtning, der følger med, modtaget med kyshånd, og her accepteres også trimninger. Men også på velfungerende virksomheder synes kapitalfondsejerskaber i det store og hele at have fundet sted til medarbejdernes tilfredshed. Kun informationsniveauet og inddragelsen i bestyrelsesarbejdet synes at halte på nogle af de undersøgte virksomheder.

4 FAOS Forskningsnotat 099 side 4

5 FAOS Forskningsnotat 099 side 5 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Oversigt over forkortelser... 8 Sammenfatning... 9 Nyt ejerskab, nye udfordringer... 9 Kapitalfonde som aktive ejere Frihed til ledelse Trimninger accepteres hvis der er et mål Aktive ejere på godt og ondt Best practice kapitalfondovertagelser? Indledning Den overordnede ramme De konkrete spørgsmål Teser om samarbejdet i kapitalfondsejede virksomheder Undersøgelsens design Best practice virksomheder? Rapportens opbygning Kapitalfonde i Danmark Kapitalfonde en definition Kapitalfondes udbredelse i Danmark Fem casestudier af kapitalfondsejede virksomheder.. 23 Case I: Servicevirksomhed 1. generation kapitalfond Skepsis som udgangspunkt: Begrænset information Skiftet: Kapitalfonden viser menneskeligt ansigt og kulturforståelse Fokus på kerneydelsen (Næsten) ingen forandring på det personalepolitiske plan Bestyrelsesarbejdet: Kulturelle forskelle og hemmelige komiteer? Generationsskifte i ledelsen: En ny kultur Fokus på økonomi og effektivitet Bonusordninger: Incitament - og et problem for forhandlingsklimaet Faglig organisering: En forudsætning for stærke forhandlingspositioner. 37 Opsamling: Den kulturbevidste kapitalfond Case II: Servicevirksomhed 1. generation kapitalfond Udgangspunktet: Negativ holdning til kapitalfonde Tryghed: Ejerskabets nationalitet Fokus på kerneydelsen Større frihedsgrader i kapitalfondsejede virksomheder Bestyrelsesarbejdet: Argumenter, ikke stemmer, tæller Samarbejdsudvalg også globalt De faglige organisationers rolle: Viden om kapitalfondes adfærd Forhandlinger: Upåvirkede af kapitalfondsejerskab og dog Medarbejderinvesteringer: Incitamentstrukturers betydning Videresalget: Aktiv indsats for opkøb af kapitalfond Opsamling: Fra negativ til positiv holdning til kapitalfondsejerskab Case III: Metalvirksomhed 2. generation kapitalfond Kapitalfondsovertagelsen 1999: En virksomhed i knæ og lokalsamfundets redningsmand Ledelsen: Investeringslysten og hurtigere men også mindre hjerterum. 59 Større afstand til toppen og mindre information Kapitalfonden: Ikke indflydelse på hverdagen men på strategien SU, ESU og bestyrelsesarbejdet Behovet for uddannelse... 67

6 FAOS Forskningsnotat 099 side 6 Virksomhedens modenhed: Behov for en større kapitalfondsejer Videresalget: Du sælger potentialet Opsamling: Familievarmen går tabt men virksomheden overlever Case IV: Træindustrivirksomhed 1. generation kapitalfond Udgangspunktet: Kapitalfond bedre end private investorer Tryghed I: Klar strategi om videresalg Tryghed II: Betydningen af dansk (lønmodtager)ejerskab Kapitalfonden: En aktiv og kontrollerende ejer Ny ledelse: Mere kommunikation, dynamik og uddelegering Bestyrelsesarbejde og samarbejdsudvalg Lavkonjunkturer udskyder gensalget Med fagforeningen i ryggen Opsamling: Kapitalfond som redningsmand fra værre alternativer Case V: Metalvirksomhed 2. generation kapitalfond Kapitalfondsovertagelsen 2004: Grundigt forberedt Bestyrelsesarbejdet: Stor forskel før og efter kapitalfondsovertagelse Samarbejdsudvalget: En mere fri snak Europæisk samarbejdsudvalg i 10 år men nu nedlagt Ny ledelsesstil: Økonomerne styrer Mere frihed til ledelse under kapitalfond Videresalget 2008: Ikke-nordisk ejerskab og mindre information De menneskelige ressourcer og den danske model Regulativer for samarbejdet eller uddannelse Opsamling: Kapitalfonde som grundige finansielle investorer De fem virksomheder på tværs Ejerskabet Ejerskab I: Kapitalfond eller industriel investor Ejerskab II: Nordisk eller udenlandsk ejerskab Ejerskab III: Lønmodtagerejede investeringsselskaber Ledelse og samarbejde Ledelsen: En buffer mellem kapitalfonden og medarbejderne Informationsniveauet lavere end i gamle dage Den usynlige kapitalfond og dog Den fritarbejdende ledelse og afnotering fra børsen Bestyrelsesarbejdet Samarbejdsudvalg Europæiske samarbejdsudvalg Behov for hjælp Benchmarking af kapitalfonde Efteruddannelse i økonomi og sprog Kapitalfondsejerskab opsamlet: Fire faser fra frygt til afmålt tillid Fase 1: Frygten for overtagelsen Fase 2: Lære hinanden at kende Fase 3: Den daglige drift og samarbejdet Fase 4: Gensalget Opsamling af teser og nye spørgsmål Videre forskning i samarbejdet i kapitalfondsejede virksomheder Referencer Appendiks A: Metode Udvælgelse af virksomheder og interviewpersoner Nej fra lederside: En mulig bias Best practice virksomheder? Anonymitet

7 FAOS Forskningsnotat 099 side 7 Forord Debatten om kapitalfonde har været hektisk i de seneste fem år særligt efter kapitalfondovertagelsen af TDC i Skeptikere har vurderet, at kapitalfonde har været griske, har benyttet stor gældsætning for at udnytte skattefordele og kun har vist meget lidt interesse for udvikling af virksomheden og for medarbejderne. Andre har påpeget, at kapitalfonde er aktive ejere, der gør det, som mange virksomheder burde have gjort for år tilbage: Trimmer virksomheden for at gøre den konkurrencedygtig på et globalt marked. Den foreliggende rapport går i dybden med samarbejdsrelationer og arbejdsvilkår på fem kapitalfondsejede virksomheder. Det billede, der tegner sig, er mere nuanceret og er nærmere en blanding af de to positioner, som beskrives ovenfor. Ja, kapitalfondene går ind i virksomhederne med det åbenbare mål at tjene penge men de er også på godt og ondt langt mere aktive og professionelle ejere, end de tidligere ejere ofte var. Det positive ved dette er for medarbejderne et klart perspektiv for virksomheden i form af konkurrencedygtighed; det mindre gode kan være trimninger, outsourcing og mere kølige samarbejdsrelationer. Undersøgelsen er igangsat af LO med det formål at belyse samarbejdet og arbejdsvilkår på kapitalfondsejede virksomheder. FAOS har designet og udført undersøgelsen. I alt er 17 ledere og medarbejderrepræsentanter blevet interviewet på fem virksomheder, og herfra skal rettes en stor tak til disse mennesker, der har sat tid og energi af til at fortælle os om deres oplevelser af at være ejet af en kapitalfond. Fortolkningen af disse fortællinger er alene undertegnedes ansvar. Min kollega, adjunkt Trine P. Larsen fra FAOS, skal takkes for en grundig gennemlæsning og kommentering af rapporten, ligesom Maria T.T. Strand har været en stor hjælp i forbindelse med udskrift og bearbejdning af interview og case-studier. København, 22. december 2008 Steen E. Navrbjerg

8 FAOS Forskningsnotat 099 side 8 Oversigt over forkortelser ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension ESU Europæiske Samarbejdsudvalg LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond

9 FAOS Forskningsnotat 099 side 9 Sammenfatning FAOS har på opdrag af LO gennemført et studie af fem kapitalfondsejede virksomheder for at belyse, om og i givet fald hvordan samarbejdet og arbejdsvilkår påvirkes af kapitalfondsejerskab. Formålet er at belyse, hvilke udfordringer medarbejdere og ikke mindst medarbejderrepræsentanter står overfor, når en virksomhed overtages af en kapitalfond. Nyt ejerskab, nye udfordringer Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte er mere aktive ejere end familier eller industrielle investorer. Det værdsættes ofte af medarbejdere og ledelse, men det har også konsekvenser for bestyrelsesarbejdet og informationsniveauet. For det først indsættes ofte en ny ledelse. Ledelsen har som regel indsigt i og forståelse for danske samarbejdstraditioner og agerer buffer mellem kapitalfond og medarbejdere. Men ledelsen er samtidig under betydelig indflydelse af bestyrelsen, som dels er meget aktivt styrende, når det gælder virksomhedens overordnede strategier, dels er et mere betydningsfuldt forum for virksomhedens udvikling. Det betyder, at det er afgørende at sidde med i bestyrelsen også for medarbejderrepræsentanter. Den nye bestyrelse er mere professionel, mere talfikseret og mere dynamisk men er også mere forskelsbehandlende. Den professionelle bestyrelse værdsættes for det meste, fordi de aktionærvalgte opleves som personer, der ved, hvordan man sikrer en virksomheds konkurrenceevne og det er også bestyrelsen, der står bag de ofte store investeringer. Det hænger tæt sammen med dynamikken, hvor bestyrelsen er hurtig til at træffe beslutninger også når det gælder meget store investeringer. Prisen er en bestyrelse, som arbejder med regnskabsformer og begreber, som medarbejderne har stadig sværere ved at følge med i. Det medfører en risiko for, at medarbejdersiden bliver passive tilhørere, og dermed også en risiko for, at bestyrelsen går glip af medarbejdernes input til bestyrelsesarbejdet i form af deres viden om virksomheden, samarbejdsforhold, kvalitet, kunder etc. Endelig er der flere eksempler på, at bestyrelser forskelsbehandler de medarbejdervalgte. De aktionærvalgte får i nogle tilfælde større tillæg, de sidder med i forskellige underudvalg under bestyrelsen, hvor medarbejdersiden ikke er inviteret med, og i nogle tilfælde holder de aktionærvalgte formøder alene, hvor beslutningerne reelt træffes. Der findes også i case-materialet eksempler på rekonstruktioner af virksomheder, hvor der etableres holdingselskaber, og hvor magt og indflydelse forskydes fra virksomhedsbestyrelsen til holdingselskabets bestyrelse. Her gælder det for medarbejdersiden at sidde med i den bestyrelse, hvor de reelle beslutninger tages. Informationsniveauet på de undersøgte virksomheder varierer men for flere af virksomhedernes vedkommende gælder det, at medarbejdersiden oplever, at information er blevet vanskeligere at opnå. Det er der forskellige grunde til. I nogle tilfælde tilbageholder ledelsen information i forhold til bestyrelsesarbejdet. Det kan være bevidst, men der er også eksempler på, at udenlandske kapitalfonde simpelt hen ikke er vant til den høje grad af involvering, som karakteriserer bestyrelsesarbejdet i Danmark. I andre tilfælde skyldes det lavere informa-

10 FAOS Forskningsnotat 099 side 10 tionsniveau, at organisationen er blevet større, og at der derfor er kommet mere inerti i organisationen. I forbindelse med forhandlingerne om de konkrete overtagelser er informationsniveauet også ofte lavt men det er der en vis forståelse for, fordi det ofte er følsomme forhandlinger, hvor for meget information kan påvirke pris og vilkår. Til gengæld opleves informationsniveauet på de undersøgte virksomheder generelt som højt, når det gælder, hvad de nye ejere vil med virksomheden. Her er dog enkelte eksempler på, at man ved anden overtagelse har et lavere informationsniveau og det kan give frustrationer, når man er vant til et højere niveau. Kapitalfonde som aktive ejere Undersøgelsen viser, at kapitalfonde ofte mødes med skepsis fra både ledelse og medarbejdere, første gang en virksomhed opkøbes men at ledelse og medarbejdere efter nogle års ejerskab faktisk foretrækker at blive købt af en kapitalfond igen frem for en industriel investor eller en børsnotering. Det er der flere årsager til. For det første er kapitalfonde seriøse investorer, som gør et stort arbejde for at vurdere en virksomheds potentiale. Alene denne proces, hvor kapitalfonde investerer betydelige summer i at belyse virksomhedens samlede konkurrencedygtighed og potentiale, giver medarbejdere og ledelse en fornemmelse af, at virksomheden har nogle kvaliteter og det er måske netop en kapitalfond, der skal til for at udvikle disse kvaliteter, fordi den går målrettet efter et gensalg til en højere pris inden for fem til ti år. For det andet investerer kapitalfonden i løbet af de første par års ejerskab ofte betydelige summer i nyt materiel og bygninger, og det giver medarbejderne en fornemmelse af, at virksomheden i hvert fald kommer til at leve nogle år endnu. Der er også i case-materialet eksempler på, at der sælges bygninger fra og skæres afdelinger væk, og det giver usikkerhed i første omgang men trygheden indfinder sig, når bundlinjen viser positive tal. To af de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, bevægede sig i flere år inden overtagelsen på randen af en konkurs, og for disse virksomheders medarbejdere var positive bundlinjer og overlevelseshorisonter på 4-5 år en positiv udvikling i forhold til tidligere ejerskaber, hvor man kun kunne forudse virksomhedens skæbne måned for måned. For det tredje oplever ledelsen større uafhængighed i beslutningerne under kapitalfonde end under en børsnotering. I en børsnoteret virksomhed skal ledelsen stå til regnskab for aktionærerne hver tredje måned, og det giver meget lidt handlefrihed. I en kapitalfondsejet virksomhed kan der tages mere langsigtede beslutninger og investeres hurtigere, fordi kun bestyrelsen skal høres, og det kan have stor betydning, fx i forbindelse med virksomhedsovertagelser. Også på medarbejderside er der eksempler på, at denne udvikling opfattes positivt. Frihed til ledelse Der er forskel mellem de undersøgte virksomheder, når det gælder hvor positivt man ser på kapitalfonde som ejere. For de virksomheder, som har været ved at gå konkurs, er kapitalfonden redningen, og det påvirker selvfølgelig det samlede syn på kapitalfonden i positiv retning. Andre kan være mere kritiske, og der er da også elementer ved kapitalfondsejerskaber, der er mindre positive. Fx opleves det på de fleste af de undersøgte virksomheder, at den nye ledelse er

11 FAOS Forskningsnotat 099 side 11 mere fokuseret på nøgletal. Det opleves blandt medarbejdere indirekte som en mere kold ledelsesform, hvor alt måles og vejes i økonomiske termer. For virksomheder, der har været familieejet, er det en stor omvæltning, mens det for virksomheder, der har været på børsen, er en mindre overraskelse. En interessant effekt af dette er til gengæld, at ledere køber sig til frihed ved at leve op til eller endda overopfylde måltallene: Hvis man leverer det, man har lovet, så hører man ingen klager fra bestyrelse og ejere, og ledelsen kan organisere arbejdet, som den vil, ligesom samarbejde og forhandlinger helt er ledelsens ansvarsområde. Hvis en ledelse omvendt ikke lever op til måltallene, står den konstant til regnskab over for bestyrelsen og dermed kapitalfonden og frihedsgraden er mindre. På tværs af de undersøgte virksomheder er det dog det generelle indtryk, at kapitalfonde ikke påvirker personalepolitikken, det daglige samarbejde eller forhandlingerne om løn og arbejdsvilkår direkte ligesom heller ikke arbejdet i samarbejdsudvalget synes påvirket. Der er dog eksempler på, at de stramme økonomiske krav indirekte synes at påvirke råderummet i bl.a. lønforhandlinger men det er ledelsen, der træffer beslutningen, og det gør det vanskeligt at påvise en direkte sammenhæng. Trimninger accepteres hvis der er et mål Flere af de undersøgte virksomheder har været igennem en trimning, hvor der er blevet set på omkostningsniveauet på alle områder. Det har i mange tilfælde ført til tab af arbejdspladser, blandt andet via outsourcing til lavtlønslande. Generelt opfattes det imidlertid ikke som stærkt problematisk blandt medarbejderne. Vurderingen er, at det ofte er trimninger, som virksomheden skulle igennem uanset hvilken form for ejerskab, man måtte have. Afgørende i denne sammenhæng er information; der er behov for at vide, at det er tiltag, der på længere sigt vil styrke virksomheden i den internationale konkurrence og dermed sikre de tilbageværende arbejdspladser. Aktive ejere på godt og ondt Samlet set opleves kapitalfonde i de fem virksomheder som aktive, professionelle og dynamiske ejere på godt og ondt. Fra så godt som alle medarbejderrepræsentanter er vurderingen, at mange af de ændringer, der er blevet foretaget, har været nødvendige selvom det har kostet nogle arbejdspladser. Til gengæld opleves den stadig mere markante forskelsbehandling mellem medarbejdervalgte og aktionærvalgte i bestyrelsen på nogle virksomheder som et stort problem også fordi bestyrelsesbeslutninger kan træffes hurtigere (fordi man ikke er børsnoteret) og har større betydning for virksomheden end nogensinde før. Også informationsniveauet har ændret sig, både i almindelighed og i bestyrelser, hvor særligt de meget professionelle aktionærvalgtes økonomiske tilgang giver medarbejdersiden vanskeligheder. Best practice kapitalfondovertagelser? De fem virksomheder, som indgår i denne undersøgelse, varierer hvad angår brancher, dansk/udenlandsk ejerskab, 1. eller 2. generations ejerskab og graden af krise på overtagelsestidspunktet. De varierer imidlertid ikke, når det gælder deres styrke i dag: Alle virksomheder står stærkere, i dag end da de blev overtaget af en kapitalfond.

12 FAOS Forskningsnotat 099 side 12 FAOS havde kontakt med 20 virksomheder i alt, og den her foreliggende undersøgelse baserer sig altså på fem ud af disse 20 virksomheder. De øvrige virksomheder faldt fra af forskellige årsager: Timing, manglende mulighed for at tale med personer, som havde været med i overtagelsesprocessen etc. Men der er også eksempler på, at ledelser ikke har ønsket at deltage. Den typiske angivne årsag var, at man endnu ikke havde etableret sig efter overtagelsen men nogle spurgte også ind til, hvilken historie, der ville blive skrevet om kapitalfondsejerskabet. Da en præmis for undersøgelsen har været, at både ledelse og medarbejdere skulle deltage, har det været nødvendigt at opgive de virksomheder, hvor ledelsen ikke ønskede at deltage. Der er derfor en mulighed for, at undersøgelsen her baserer sig på virksomheder, der samlet set trods de her fremhævede problemer har en positiv historie at fortælle i forbindelse med kapitalfondsejerskabet, og det skal tages med i den overordnede positive vurdering af kapitalfonde, som ledelse og medarbejdere giver udtryk for i denne undersøgelse.

13 FAOS Forskningsnotat 099 side Indledning Kapitalfonde har i de senere år fyldt meget i den offentlige debat. Et par store kapitalfondsovertagelser har i særlig grad haft offentlighedens bevågenhed af flere årsager, og særligt TDC-overtagelsen kom til at fylde meget i mediebilledet. For det første var virksomheden tidligere en hæderkronet, offentligt ejet institution, og allerede privatiseringen af selskabet skabte i sin tid betydelig røre. For det andet var virksomheden kendt for at prioritere personalepleje højt og denne tilgang ændrede sig drastisk, da virksomheden blev overtaget af en kapitalfond. For det tredje var det en af de første og største virksomheder, hvor kapitalfondenes mulige udnyttelse af gældsætningsmuligheder og deraf afledte fradragsmuligheder blev kendt for offentligheden. Oven i dette kom så historier om betydelige gyldne håndtryk til afgående direktører i virksomheden, som havde sikret, at overtagelsen gik så smertefuldt som muligt særligt for den overtagende kapitalfond. TDC-sagen betød, at kapitalfonde og deres arbejdsmetoder i en årrække var omgærdet af betydelig debat, både fordi de økonomisk kunne og kan koste nationalstater manglende skatteindtægter, og fordi de ofte medfører restruktureringer, som har konsekvenser for medarbejdernes arbejdsvilkår. Billedet er imidlertid i de seneste år blevet mere nuanceret. Fortalere for kapitalfonde fremhæver, at de er aktive ejere, der interesserer sig for virksomhedens overlevelse umiddelbart for egen vindings skyld, men på sigt betyder det også, at virksomheden bliver konkurrencedygtig på et globalt marked. I den forstand kan det for mange skrantende familievirksomheder simpelt hen være betingelsen for overlevelse, at en mere aktiv ejer kommer ind selvom den ejer evt. måtte have mindre blik for stake-holders, dvs. medarbejdere, ledere og lokalsamfund og mere blik for share-holders de, der investerer kapital i kapitalfondene og dermed virksomhederne. Det er samarbejdet mellem to stake-holdere der i denne rapport er i centrum nemlig mellem tillidsrepræsentanter og ledelse på kapitalfondsejede virksomheder. Hvilke udfordringer står disse aktører over for, når en virksomhed bliver overtaget? Har det ændret samarbejdet mellem parterne? Hvordan opleves kapitalfondenes arbejdsmetoder? Er der områder, hvor samarbejdsmodellen har huller i forhold til kapitalfondes tilgang til medarbejderne? Har ledelsen oplevet kompetencetab i forbindelse med overtagelserne? Og kan der fra organisationernes side leveres særlige serviceydelser, som kan hjælpe tillidsrepræsentanter på sådanne virksomheder? Det er her vigtigt at understrege, at rapporten ikke belyser de mere overordnede økonomiske dispositioner ved kapitalfondsovertagelser, herunder eventuelle skattemæssige og nationaløkonomiske konsekvenser af virksomhedernes gældsætning etc. Økonomiske nøgletal for virksomhederne medtages for at give et overblik over deres økonomi og konkurrencesituation. Men interessen er grundlæggende samarbejde og ledelse, og derfor drages tal kun ind, når de er relevante for denne dimension.

14 FAOS Forskningsnotat 099 side 14 Den overordnede ramme Hovedinteressen er altså medarbejderrepræsentanters og lederes oplevelse af kapitalfondsejerskab, og som sådan er undersøgelsen baseret på subjektive oplevelser og vurderinger af kapitalfondsejerskabs betydning. Analysen er imidlertid indskrevet i en overordnet ramme, nemlig den danske aftale- og samarbejdsmodel. Et bredere og mere overordnet spørgsmål i undersøgelsen er således, om det danske samarbejdssystem generelt og tillidsrepræsentantsystemet mere specifikt vurderes at spille en rolle for kapitalfondes arbejdsmetoder. En sådan vurdering vil i denne undersøgelse bero på mere subjektive skøn, da der ikke er eksplicitte sammenligninger med andre arbejdsmarkedssystemer. Vurderingen vil således basere sig på interviewpersonernes udsagn om overtagelsesforløbet og deres fornemmelser af, om deres institutionelle bagland samarbejdssystemet, overenskomstsystemet og det fagretlige system har spillet en rolle i forhold til kapitalfondenes tilgang til de danske virksomheder. De konkrete spørgsmål Følgende spørgsmål vil søges belyst i undersøgelsen: I hvilket omfang har arbejdsvilkårene ændret sig på virksomheden - og i givet fald hvordan? Ændrer samarbejdet på virksomheden sig - både det daglige uformelle samarbejde og samarbejdet i SU-systemet? I hvilket omfang har der været information og høring før, under og efter overtagelsen og hvem har styret denne proces? Hvilken rolle har eventuelle europæiske samarbejdsudvalg spillet? Har forhandlingskompetencerne ændret sig efter en overtagelse? Gør særlige mønstre for samarbejde og personalepolitik sig gældende på de forskellige virksomheder? Hvad sker der på virksomhedens strategiske og operationelle plan, når virksomheden overtages af en kapitalfond? Teser om samarbejdet i kapitalfondsejede virksomheder I en undersøgelse som denne indgår en række forestillinger om, at kapitalfondsejede virksomheder på en række områder adskiller sig fra andre virksomheder (ejet af industrielle investorer) med andre ord er en overordnet tese, at - kapitalfondsejede virksomheder har nogle kvalitativt anderledes samarbejdsforhold og arbejdsvilkår end virksomheder ejet af industrielle investorer eller familieejede virksomheder. De danske/nordiske samarbejdsrelationer er kvalitativt anderledes end det, man ser i mange andre lande, karakteriseret som de er ved en høj grad af kommunikation og information og i nogle tilfælde også medinddragelse i ledelsesbeslutninger. En tese afledt heraf er, at

15 FAOS Forskningsnotat 099 side 15 - virksomheder ejet af danske/nordiske kapitalfonde har bedre samarbejdsrelationer, dvs. højere grad af information, kommunikation og medindflydelse end virksomheder ejet af kapitalfonde fra det øvrige udland. Tesen er således, at ejerskabet får indflydelse på samarbejdskulturen og ultimativt også forhandlingskulturen på virksomhederne. Et vigtigt aspekt i samarbejdet på virksomhederne er ledelsens frihedsgrader, og spørgsmålet er, om ledelsen i kapitalfondsejede virksomheder mister autonomi og selvstændighed ved det nye ejerskab. En tese er derfor, at - i kapitalfondsejede virksomheder har ledelsen mindre autonomi og bliver i højere grad kontrolleret af bestyrelsen end i virksomheder med andre former for ejerskaber. Kapitalfondsejede virksomheder er typisk karakteriseret ved relativt korte ejerskaber ofte 3-7 år hvorefter virksomheden sælges. Det kan tænkes at få betydning for ledelsens handlefrihed hvad angår mere langsigtede investeringer, fx i personaleudvikling. Derfor er en tese, at - i kapitalfondsejede virksomheder er investeringer i personaleudvikling kortsigtede og målrettet mod virksomhedens konkrete og kortsigtede interesser. I undersøgelsen indgår kun virksomheder, som i dag er kapitalfondsejede. Derfor vil besvarelsen af teserne i høj grad basere sig på interviewpersonernes sammenligning af virksomhedens ledelses- og samarbejdsvilkår før hhv. efter kapitalfondsovertagelsen. Undersøgelsens design Undersøgelsen er bygget op om fem studier af virksomheder, der er overtaget af kapitalfonde. De fem virksomheder er udvalgt inden for forskellige brancher og med forskellig historik dels hvad angår kapitalfondsejerskab, dels hvad angår kriseniveau ved overtagelsen. Endelig har virksomhederne haft forskellige grader af succes på overtagelsestidspunktet. Der er således tale om virksomheder med følgende karakteristika: - tre industrivirksomheder og to servicevirksomheder - tre virksomheder med 1. generationskapitalfond og to virksomheder med 2. generations kapitalfonde - to virksomheder i dyb krise på overtagelsestidspunktet. Udgangspunktet for udvælgelsen af virksomhederne var dels en liste over 112 kapitalfondsejede virksomheder, som Ugebrevet A4 havde listet op i efteråret 2007, dels virksomheder fundet via kontakter. Det var imidlertid ikke alle de virksomheder, vi søgte at inddrage i undersøgelsen, der blev de endelige delta-

16 FAOS Forskningsnotat 099 side 16 gere. Vi kontaktede i alt omkring 20 virksomheder, men af forskellige årsager faldt flere fra i processen. Følgende årsager kan angives: - skepsis over for undersøgelsen som sådan (LO som opdragsgiver, begrebet kapitalfonde som udgangspunkt) - fase i overtagelsen (typisk relativt ny overtagelse, hvor mange ting endnu ikke er faldet på plads) - timing (enten fordi virksomheden er under omstrukturering eller mere simpelt: at interviewpersoner ikke havde tid inden for den periode, hvor interviewene skulle laves). Skepsis over for undersøgelsen og opdragsgiverne er søgt imødegået ved at gøre det klart, at undersøgelsen blev gennemført af FAOS og som sådan er uvildig. I selve designet har det derfor også været vigtigt, at både medarbejderrepræsentanter og ledere var repræsenteret, så der kunne opnås et afbalanceret billede af virksomheden. Har den ene part meldt fra, har virksomheden ikke kunnet indgå i undersøgelsen. Som udgangspunkt var det typisk ledere, der var skeptiske. Men også blandt medarbejderrepræsentanter var der personer, der var skeptiske over for, om undersøgelsen havde en bestemt vinkel. Både blandt ledere og medarbejderrepræsentanter var der et ønske om at deltage i undersøgelsen for at give et mere nuanceret (læs: positivt) billede af kapitalfonde, end det billede, som i medierne har været det mest udbredte. Best practice virksomheder? Med dette design af undersøgelsen er der en vis fare for, at vi er kommet i tale med de virksomheder, som har de mere positive historier at fortælle at vi med andre ord har fat i best practice-virksomheder. Men selv på disse virksomheder har der vist sig konflikter og problemer i samarbejdet selvom der også er input til, hvordan en vellykket overtagelse af en virksomhed finder sted. Valget har med andre ord stået imellem a) kun at interviewe medarbejderrepræsentanter, men til gengæld få adgang til såvel vellykkede som mindre vellykkede overtagelser b) at interviewe både medarbejderrepræsentanter og ledere, men måske kun få adgang til de mere vellykkede virksomhedsovertagelser. Vi har her valgt løsning b), ikke mindst for at sikre, at undersøgelsen også får et ledelsessynspunkt med. På hver virksomhed blev der lavet interview af en til halvanden times varighed med tillidsrepræsentanter og ledere på de berørte virksomheder. De fleste interview er solointerview med hhv. en leder og en tillidsrepræsentant men der er også et enkelt gruppeinterview, hvor både ledere og tillidsrepræsentanter er til stede. Så vidt det har været muligt, har de personer, der er blevet interviewet, været med både før, under og efter overtagelsen men især på lederside har det ikke i alle tilfælde været muligt at opfylde dette kriterium, da det ikke er usædvanligt, at dele af ledelsen skiftes ud ved overtagelsen.

17 FAOS Forskningsnotat 099 side 17 Der er foretaget to-tre interview på hver virksomhed, på nær en virksomhed, hvor der var tale om et gruppeinterview med to ledere og tre tillidsrepræsentanter. Se i øvrigt Appendiks A: Metode, s.111 for en nærmere gennemgang af metoden og metodiske udfordringer. Rapportens opbygning I det følgende kapitel 2 vil der kort blive redegjort for, hvad en kapitalfond er og hvor udbredte, kapitalfonde er i dansk sammenhæng.. Kapitel 3 er en beskrivelse og analyse af de fem case-virksomheder. Kapitlet indledes med en summarisk præsentation af de fem virksomheder, som indgår i undersøgelsen, med en præsentation af nogle hoveddata. Herefter præsenteres hver virksomhed i detaljer, og ledelse og samarbejde på hver virksomhed analyseres med udgangspunkt i den betydning, det måtte have at have kapitalfonde som ejere. I kapitel 4 gives et mere overordnet billede af, hvad det vil sige at være ejet af en kapitalfond. Her fremanalyseres ligheder på tværs af de fem virksomheder, men når forskelle kan identificeres, søges disse forklaret ved at gå dybere ind i de enkelte virksomheder. Kapitlet afsluttes med nogle bud på spørgsmål, som er relevante for videre forskning herunder spørgsmål, som ville være interessante at få belyst kvantitativt. Endelig findes i et appendiks sidst i rapporten en nærmere redegørelse for den anvendte metode og dens fordele og ulemper.

18 FAOS Forskningsnotat 099 side 18

19 FAOS Forskningsnotat 099 side Kapitalfonde i Danmark Indledningsvis kan det være relevant ganske kort at redegøre for, hvad en kapitalfond overhovedet er, og hvor udbredt fænomenet er dvs. hvor mange virksomheder i Danmark, der er ejet af kapitalfonde. Kapitalfonde en definition Et afgørende element i forståelsen af kapitalfonde er definitionen. Spørgsmålet er, hvordan man definerer forskelle på kapitalfondsovertagelser, FDI (Foreign Direct Investments) og andre virksomhedsovertagelser. Nogle kapitalfondsovertagelser er helt oplagte når det fra starten defineres, at man med kapital fra en fond går ind i en virksomhed med det ene formål at trimme den og sælge den igen efter fem år med en betydelig fortjeneste. Tilsvarende er en overtagelse af et mindre firma, der udfylder et hul i et multinationalt selskabs produktionskæde ikke at betragte som en kapitalfondsovertagelse, men som en industriel investor det vil sige en køber med stor viden og kompetence inden for den branche, og som ser virksomheden som et supplement til den eksisterende portefølje. Men mellem disse klare yderpunkter på et kontinuum findes en række andre virksomhedsovertagelsesformer, som befinder sig i en gråzone mellem den rene kapitalfond og den industrielle investor. At der er en vis forvirring om, hvad der karakteriserer en kapitalfond, fremgår bl.a. af et spørgsmål i Folketinget fra SF til Økonomi- og Erhvervsministeren den 24. januar Spørgsmålet handler om afnotering af virksomheder på Børsen i forbindelse med kapitalfondes overtagelser, og i en besvarelse påpeger Ministeriet, med henvisning til fondsbørsen, følgende: Københavns Fondsbørs oplyser dog samtidigt, at fondsbørsen ikke har en formel definition af en kapitalfond, men at der efter fondsbørsens opfattelse typisk vil være tale om en finansiel køber, der har til formål at købe virksomheder op med henblik på senere at afvikle den pågældende investering. (http://www.folketinget.dk/samling/20051/spoergsmaal/s2147/svar/sup plerende/ / htm) Dette har ikke ændret sig ni måneder senere, hvor Erhvervs- og Økonomiministeriet skriver i sin rapport Kapitalfonde i Danmark fra november 2006, at: Der findes ingen formel definition af kapitalfonde, og kapitalfonde er ikke en selvstændig selskabstype i juridisk forstand (Erhvervs- og Økonomiministeriet 2006: 6). Men man vælger så her at definere kapitalfonde ud fra deres formål, som sammesteds defineres: At deltage i ledelsen og driften af de opkøbte virksomheder, så disse kan udvikles og sælges med fortjeneste inden for en kortere årrække. (Ibid.)

20 FAOS Forskningsnotat 099 side 20 Man kan diskutere, om det ikke er en lidt simpel definition. Der vil formentlige være tilfælde, hvor en virksomhed købes op med det udgangspunkt at udvikle den sammen med en række andre virksomheder i en portefølje men hvor det kan vise sig fordelagtigt at sælge den med en betydelig gevinst tidligere. I så fald kan handlingsmønstret ligne en kapitalfonds, mens udgangspunktet måske har været den industrielle investor. Spliid (2007) karakteriserer kapitalfonde ved Det fokuserede og aktive ejerskab Inddragelse af management i ejerkredsen Optimering af finansieringsstrukturen Den begrænsede ejertid af den enkelte virksomhed Indbetaling af investeringskapital i takt med opkøb, og returnering af det investerede beløb samt gevinsten efter hvert salg, frem til fonden lukkes, som regel efter ti år Det performanceafhængige fee, som udgør 20 % af den del af afkastet, der overstiger 8 % p.a. Med optimering af finansstrukturen menes kraftigt gearede investeringer, som er gearet ved hjælp af lån, der er fradragsberettiget (en kritik fremført i bl.a. Erhvervs- og Økonomiministeriets rapport i 2006). Ligeledes kan det diskuteres, om den 10-årige horisont er korrekt. Horisonten er som udgangspunkt typisk 10 år, men ofte forlænges herefter med et år ad gangen, op til 13 år. Da der således ikke findes hverken en juridisk, økonomisk, kvantitativ eller anden definition på kapitalfonde, er der relativt frit slag i definitionen af kapitalfonde. Målet er ikke her at levere en endegyldig definition af begrebet kapitalfonde. Vi vil her definere kapitalfonde kvalitativt som havende følgende egenskaber: - overtager firmaer med henblik på kortsigtet profit (4-8 år) - via en trimning af virksomheden - for penge, der for størstedelens vedkommende er lånt - lukker hele fonden ned inden for år. Herudover er det karakteristisk for kapitalfonde, at - de køber sig til bestemmende indflydelse - ofte afnoterer virksomheden fra børserne - betaler et betydeligt udbytte til ledelsen i virksomheden (hvis en overdragelse er succesrig, dvs. giver betydeligt afkast) - udbetaler betydelig performancebaseret løn til bestyrere af kapitalfonden. Kapitalfondes udbredelse i Danmark Den første danske kapitalfond, Nordic Private Equity Partners, blev grundlagt i I 1994 opstod kapitalfonden Axcel Industriinvestor. Axcel Industriinvestors kapital blev løbende udvidet til 1,1 milliarder kr., og i 2000 Etableredes Axcell II med en kapital på 2,5 milliarder kr. - efterfulgt af Axcel III med en kapital på 3 milliarder kr. I 1998 etableredes Polaris Private Equity med kapitaltilsagn fra bl.a. Danske Bank, Danica, PFA og ATP. I 2005 startede Lønmodtagernes Dyrtidsfond LD Equity. Inden for de seneste år er fire nye dansk baserede kapitalfonde blevet etableret. I dag foretager mindst 17 kapitalfonde opkøb i

Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder

Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder 099 Samarbejde og arbejdsvilkår i kapitalfondsejede virksomheder en kvalitativ undersøgelse af fem virksomheder Steen E. Navrbjerg og Maria T.T. Strand Januar 2009 ISBN 978-87-91833-38-0 Employment Relations

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Fakta om kapitalfonde i Danmark

Fakta om kapitalfonde i Danmark Fakta om kapitalfonde i Danmark Kapitalfondene har været omgærdet af mange myter, men fakta er, at: Der skabes arbejdspladser højere beskæftigelse god medarbejdertilfredshed En samfundsøkonomisk gevinst

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity?

Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Hvordan giver man velstående private mulighed for at investere i Private Equity? Finansanalytikerforeningen 22. januar 2007 Ole Mikkelsen Direktør i SPEAS, (afdelingschef i Nykredit) Eksponering mod Private

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt Kapitalfonde i Danmark Christian Frigast, Axcel, 7. december 2006 Agenda Fakta om kapitalfonde Hvordan skaber kapitalfonde værdi Et eksempel Myter og

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005

Fondsbørsmeddelelse. Redegørelse fra bestyrelsen i ISS A/S. Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Fondsbørsmeddelelse Fondsbørsmeddelelse nr. 14/05 12. april 2005 Redegørelse fra bestyrelsen i Redegørelse fra bestyrelsen i i henhold til 7 i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 827 af den 10. november 1999

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat Vi engagerer os mere Revision Rådgivning Skat Altid til rådighed... Jesper Christensen, Revisor Vi er med hele vejen Gennem en virksomheds livsforløb er der behov for assistance og rådgivning på en række

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012

Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber. Aalund 2012 Erfaringer med salg af Skandinavisk succesprodukt via strategiske partnerskaber Aalund 2012 Case - agenda - Kort om Aalund - PR Barometret historien kort - Udbredelsen og udfordringerne - Ny platform nye

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel

Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Øget aktivitet i kapitalfonde kan øge væksten i danmark Løgismose Meyers bliver et godt eksempel Tirsdag 24. november 2015, Tivoli Congress Center, København På Børsen Mergers & Acquisitionskonference

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

RÅDGIVNING FINANSIERING SKAT REVISION & REGNSKAB INDSIGT & FORSTÅELSE MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING FINANSIERING SKAT REVISION & REGNSKAB INDSIGT & FORSTÅELSE MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING FINANSIERING SKAT REVISION & REGNSKAB INDSIGT & FORSTÅELSE MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners April 2016 Rådgivning - økonomisk vejledning Digitalisering

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Caspar Rose Bestyrelsesworkshop, LO Skolen d. 8 april 2016

Caspar Rose Bestyrelsesworkshop, LO Skolen d. 8 april 2016 Caspar Rose Bestyrelsesworkshop, LO Skolen d. 8 april 2016 1. Meget enig 2. Enig 3. Uenig 4. Meget uenig 1. Meget enig 2. Enig 3. Uenig 4. Meget uenig The Social Responsibility of Business is to Increase

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse - 1 Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse af aktionærer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et salg af aktier i Dong Energy til en udenlandsk investeringsbank

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvestering og finansiering Dag 8 1 Ejendomsinvestering og finansiering Undervisningsplan Introduktion Investeringsejendomsmarkedet Teori- og metodegrundlag Introduktion til måling af ejendomsafkast

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed.

Ansættelsesret. Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Ansættelsesret Det er afgørende at knytte medarbejdere og ledelse til virksomheden på en måde, der sikrer den størst mulige gensidige tilfredshed. Hos Lundgrens trækker du på omfattende ekspertise og mange

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere