It på ungdomsuddannelserne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It på ungdomsuddannelserne"

Transkript

1 It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af it som et redskab i undervisningen, der kan øge elevernes læringsudbytte på ungdomsuddannelserne. Rapporten fokuserer på, hvordan underviserne arbejder med it, og hvilke potentialer og udfordringer, der ligger i at arbejde målrettet med it som et pædagogisk og didaktisk redskab. Undersøgelsen kortlægger, hvordan it aktuelt bruges i undervisningen på ungdomsuddannelsernes første år, og den inkluderer både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Rapporten viser bredden og variationen mellem ungdomsuddannelserne og peger på forskelle og ligheder i praksis og udfordringer. Målet med rapporten er at skabe et stærkere videngrundlag, der kan understøtte skolernes videre arbejde med it-didaktiske udviklingsstrategier. Tidligere undersøgelser såsom TALIS (EVA 2013) har vist, at it bruges meget af eleverne på ungdomsuddannelserne, men det er ikke tydeligt, hvordan it bruges og med hvilke formål. Følgeforskning i udviklingsprojekter på udvalgte skoler har vist, at der er læringspotentialer, når undervisere arbejder målrettet med udvalgte it-redskaber inden for rammerne af pædagogiske forsøg (fx Mathiasen et al. 2014). Rapporten henvender sig til ledelsespersoner på ungdomsuddannelserne, som ønsker at arbejde mere målrettet med at styrke it i undervisningen. Rapportens kortlægning af praksis og potentialer har ligeledes relevans for statslige og regionale aktører på området, som kan bruge rapportens resultater til at fokusere it-didaktiske udviklingsprojekter på skolerne. Resultater Undersøgelsen viser, at it spiller en vigtig rolle for næsten alle underviserne på ungdomsuddannelserne. 92 % af underviserne på stx/hf, 95 % på hhx/htx og 89 % på erhvervsuddannelserne svarer, at it og digitale redskaber enten spiller en stor eller nogen rolle i deres undervisning. Endvidere angiver 80 % på stx/hf, 81 % på erhvervsuddannelserne og 92 % på hhx/htx, at deres elever i høj eller nogen grad skal bruge it til opgaveløsningen i underviserens fag. Flertallet af underviserne vil gerne bruge mere it i undervisningen, end de gør i dag. 75 % af underviserne på erhvervsuddannelserne, 55 % af underviserne på stx/hf og 58 % af underviserne på hhx/htx svarer bekræftende til dette. Der bruges forskellige former for it på ungdomsuddannelserne På de gymnasiale uddannelser er der relativt lidt variation i brugen af teknologisk hardware. Computere og av-udstyr er de foretrukne teknologier, og smartboards bruges i nogen grad. På erhvervsuddannelserne er variationen noget større, og her anvendes der i langt højere grad end på de gymnasiale uddannelser mobile teknologier såsom smartphones og tablets. Disse forskelle i brugen af enheder kan hænge sammen med de forskellige undervisningssituationer, der findes på ungdomsuddannelserne fra klasseværelset til værkstedet. Digitalt undervisningsmateriale såsom e-bøger, i-bøger og digitale opslagsværker er udbredt på alle ungdomsuddannelserne, men mest på de gymnasiale uddannelser, hvor næsten 90 % af underviserne angiver, at der bruges den slags materialer i undervisningen. På erhvervsuddannelserne IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

2 er det 80 %, der svarer, at de bruger digitalt undervisningsmateriale, og denne forskel mellem ungdomsuddannelserne kan muligvis relateres til det forhold, at flere undervisere på erhvervsuddannelserne end på de gymnasiale uddannelser angiver, at de har tekniske problemer og problemer med at få programmer til undervisningsbrug. Undersøgelsen indikerer dermed, at erhvervsuddannelserne med fordel kunne se på de programmer og redskaber, som underviserne har til rådighed aktuelt. Brugen af samarbejdsværktøjer og delingsværktøjer i undervisningen er mest udbredt på de gymnasiale uddannelser. 63 % af underviserne på stx/hf og 57 % på hhx/htx angiver, at de i høj eller nogen grad bruger delingsværktøjer i undervisningen. Dette gør sig gældende for 39 % af underviserne på erhvervsuddannelserne. It bruges mest i forbindelse med forberedelse og klasseundervisning Undersøgelsen viser, at it anvendes til en række forskellige aktiviteter i forbindelse med undervisningen, men at det i overvejende grad bruges til forberedelse og i tilknytning til traditionel klasseundervisning. It bliver brugt i forbindelse med forberedelse af undervisningen (96 % af respondenterne), afholdelse af oplæg i klassen (89 %), tests (60 %) og evaluering af elever (54 %). 41 % svarer, at de bruger it til undervisningsdifferentiering, og mere teknologibårne undervisningsformer såsom flipped classroom og e-læringsforløb angives af hhv. 15 og 11 % af underviserne. Samlet set tyder svarfordelingerne derfor på, at anvendelsen af it i undervisningen mest foregår i forbindelse med forholdsvis traditionel klasseundervisning, og at de mere eksperimenterende undervisningsformer, hvor it bruges til at ændre selve undervisningens form, spiller en noget mindre rolle. It bruges mest til at producere og holde oplæg De fleste undervisere bruger it til at producere eget undervisningsmateriale. Kun 2 % af underviserne svarer, at de slet ikke producerer digitalt undervisningsmateriale. De hyppigste former for materiale er skrevne oplæg (94 % af underviserne), PowerPoint-oplæg (82 %) samt quizzer og tests (64 %). Et fåtal laver videoer (20 %), podcasts (6 %), animationer (7 %), QR-koder (10 %) eller programmer (5 %). Undersøgelsen viser, at der er forskel på, i hvilken grad underviserne på ungdomsuddannelserne deler deres digitalt producerede undervisningsmateriale. På stx/hf er det 60 %, som ofte eller altid deler, mens 40 % svarer Sjældent eller Aldrig. På hhx/htx deler 73 % ofte eller altid, og 27 % deler sjældent eller aldrig. På erhvervsuddannelserne er det 78 %, som ofte eller altid deler, og tilsvarende 22 %, som sjældent eller aldrig deler. Andelen, som svarer, at de altid eller ofte bruger andres digitale undervisningsmateriale, varierer på tilsvarende vis mellem uddannelserne. På stx/hf svarer 42 % Ofte eller Altid, og 58 % svarer Sjældent eller Aldrig. For hhx/htx er det tilsvarende: 42 % svarer Ofte eller Altid, og 58 % svarer Sjældent eller Aldrig. På erhvervsuddannelserne er det 56 %, der ofte eller altid bruger andres materiale, og 44 %, der svarer Sjældent eller Aldrig. Disse resultater tyder på, at der er en kulturforskel, hvad angår delingen af undervisningsmaterialer mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Undervisernes didaktiske formål går på tværs af ungdomsuddannelserne På tværs af ungdomsuddannelserne har underviserne de samme didaktiske formål med at bruge it i undervisningen. At skabe variation i undervisningen er det hyppigst fremhævede formål, som 90 % angiver i høj eller nogen grad. Ca. 80 % af underviserne angiver, at de i høj eller nogen grad bruger it i undervisningen til at fastholde elevernes koncentration og til at involvere eleverne. Omkring 60 % bruger i høj eller nogen grad it til at tilgodese forskellige læringsstile, at muliggøre opgaveløsning i forskelligt tempo og med forskellig sværhedsgrad, at evaluere elevernes læringsudbytte og at øve bestemte faglige kompetencer. Den eneste forskel mellem ungdoms- IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

3 uddannelserne vedrører formålet at bruge it til at tilgodese forskellige læringsstile, hvor underviserne på erhvervsuddannelser i højere grad end de øvrige undervisere har dette som formål. Elevernes it-kritiske kompetencer kan styrkes Underviserne på alle ungdomsuddannelser vurderer, at it i undervisningen er med til at øge elevernes faglige udbytte. Med hensyn til den faglige midtergruppe af elever vurderer 77 % af underviserne, at it kan være med til at højne deres faglige niveau, og lidt over 60 % af underviserne vurderer ligeledes, at it kan højne det faglige niveau hos de fagligt stærkeste og svageste elever. Samtidig peger kortlægningen på, at underviserne på nogle punkter oplever problemer med elevernes it-kompetencer. De fleste undervisere tilkendegiver, at deres elever er dygtige til det tekniske og til at bruge de digitale redskaber med hensyn til at lave forskellige produkter i undervisningen. Til gengæld oplever underviserne, at elevernes kildekritiske beredskab og evner til at reflektere over etiske aspekter ved digitale medier er begrænsede. Kortlægningen tyder på, at både ungdomsuddannelserne og grundskolerne har en opgave med hensyn til at klæde eleverne på, så de ikke kun er teknisk dygtige, men også kritiske og etisk bevidste i forbindelse med brugen af digitale medier. Der er barrierer og uudnyttede potentialer Underviserne oplever en del barrierer for at bruge it mere i undervisningen, end de gør i dag. Blandt de undervisere, der svarer, at de gerne ville bruge it mere, er mangel på tid den største barriere. 65 % på stx/hf, 68 % på hhx/htx og 42 % på erhvervsuddannelserne angiver mangel på tid som en barriere. Den næststørste barriere er, at mange undervisere mangler fortrolighed med programmerne, hvilket 31 % på stx/hf, 23 % på hhx/htx og 37 % på erhvervsuddannelserne svarer. Den tredjestørste barriere handler om tekniske problemer, hvilket fremhæves af 20 % på stx/hf, 29 % på hhx/htx og 33 % på erhvervsuddannelserne 1. Der er forskelle på hvilke barrierer, der opleves mellem uddannelserne. 34 % af underviserne på erhvervsuddannelserne oplever, at deres elever mangler udstyr, mens dette opleves af hhv. 15 % af hhx/htx og 9 % på stx. Samtidig oplever underviserne på erhvervsuddannelserne en mangel på relevante programmer, tekniske problemer og manglende udstyr på skolen i højere grad end underviserne på de øvrige ungdomsuddannelser. Blandt underviserne på hhx/htx er der til gengæld flere, der oplever problemer med dårligt netværk og manglende it-support. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer samtidig, at der er et uudnyttet potentiale, især hvad angår brugen af it til undervisningsdifferentiering. Størstedelen af underviserne svarer, at de bruger it til at skabe variation i undervisningen, men væsentligt færre undervisere har undervisningsdifferentiering som et didaktisk formål. 41 % svarer, at de bruger it til undervisningsdifferentiering. 59 % angiver dog, at de i høj eller nogen grad bruger it til at tilgodese forskellige læringsstile, mens 57 % svarer, at de i høj eller nogen grad bruger it til at muliggøre opgaveløsning med forskellig sværhedsgrad eller i forskelligt tempo. 59 % angiver at de i høj eller nogen grad bruger it til at evaluere elevernes læringsudbytte. Disse tal indikerer, at der er et potentiale med hensyn til at sætte yderligere fokus på, hvad it i undervisningen kan i forbindelse med undervisningsdifferentiering og evaluering. Behov for praksisrettet kompetenceudvikling 55 % af respondenterne svarer samlet set, at de har modtaget it-relateret kompetenceudvikling inden for de seneste to år, men andelene varierer meget ungdomsuddannelserne imellem. 63 % af underviserne på stx/hf og 57 % af underviserne på hhx/htx har modtaget kompetenceudvikling inden for de seneste to år, mens dette gælder for 38 % af underviserne på erhvervsuddannelser- 1 Besvarelserne er blandt den andel, der har svaret, at de gerne ville bruge it mere, end de gør i dag. Procentfordelingerne skal altså ses i relation til undergruppen og ikke totalen. IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

4 ne. Følgelig er andelen af undervisere på erhvervsuddannelserne, som mener, at de har behov for it-relateret kompetenceudvikling, også signifikant større end blandt de øvrige undervisere. Der er også forskelle med hensyn til, hvilken form for kompetenceudvikling underviserne har fået. Et kursus på skolen er den form for kompetenceudvikling, som er hyppigst på alle uddannelser. Underviserne på erhvervsuddannelserne har derudover i højere grad end de øvrige undervisere fået sparring fra it-vejleder og sidemandsoplæring, mens underviserne på de gymnasiale uddannelser i højere grad har fået eksterne kurser og ekstern sparring. Selvom der er forskel på, hvad underviserne har fået, er deres ønsker til kompetenceudvikling relativt ens på tværs af ungdomsuddannelserne. Det, som de fleste undervisere ønsker sig, er et kursus med fokus på brug af it i egen undervisningspraksis, altså et praksisnært og praksisudviklende kursus. 37 % af underviserne på stx/hf, 33 % af underviserne på hhx/htx og 42 % af underviserne på erhvervsuddannelserne sætter dette som første prioritet, når det gælder kompetenceudvikling. Det næstmest populære ønske for kompetenceudvikling er kurser i et eller flere konkrete it-værktøjer eller programmer, som 24 % fra stx/hf, 32 % fra hhx/htx og 33 % fra erhvervsuddannelserne ønsker. Ledelsen er vigtig i forbindelse med rammesætning og understøttelse Undersøgelsens resultater tyder på, at skolernes ledelser bør arbejde på at skabe større tydelighed, rammesætning og understøttelse af en it-videndelingskultur på skolerne. 39 % af underviserne ved ikke, om deres skole har en it-strategi, og der er stor variation i, om underviserne vurderer, at it er et fokusområde for hele skolen, eller om det mest er et fokusområde for de særligt interesserede ildsjæle blandt lærerne. Det er også forskelligt, om underviserne vurderer, at ledelsen stiller krav om it i undervisningen. Undervisere, der selv tillægger it stor betydning i deres arbejde, vurderer også i højere grad, at ledelsen stiller krav om it i undervisningen, set i forhold til de undervisere, der tillægger it mindre betydning. Gruppen, der tillægger it stor betydning, angiver også i højere grad end de øvrige undervisere, at ledelsen har fokus på it-relateret kompetenceudvikling. Måske er disse underviseres mere positive vurdering et udtryk for, at undervisere, som selv tillægger it stor betydning, oplever mere ledelsesinteresse og ser flere muligheder for it-relateret kompetenceudvikling, mens undervisere, der tillægger it mindre betydning, ikke opsøges af deres ledelser. Endelig viser undersøgelsens resultater, at halvdelen af underviserne har en forholdsvis negativ vurdering af ledelsens opfølgning på igangsatte it-initiativer. Derfor peger resultaterne på, at skolerne kan sætte fokus på rammesætning og understøttelse af en højere grad af videndeling i relation til it i undervisningen. Fire opmærksomhedspunkter til det fortsatte arbejde Resultaterne giver anledning til fire opmærksomhedspunkter, som kan danne baggrund for det videre arbejde på skolerne. Udvikl brugen af it som pædagogisk redskab Inddragelse af digitale læremidler og læringsressourcer i undervisningen kræver en særlig didaktik. Til gengæld åbner det også op for nye muligheder for at variere og tilpasse undervisningen. It bliver for nuværende brugt meget som led i den almindelige klasseundervisning. Den næste fase med hensyn til at bruge it som et pædagogisk redskab er at øge brugen af it i forbindelse med undervisningsdifferentiering og evaluering og til at tilgodese forskellige læringsstile. På den måde vil it i undervisningen i endnu højere grad kunne bruges til at styrke elevernes læring samlet set. IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

5 Styrk elevernes it-kompetencer Ligesom grundskolen har ungdomsuddannelserne en vigtig rolle med hensyn til at arbejde med elevernes it-kompetencer. Underviserne oplever, at eleverne har gode it-færdigheder, når det kommer til dét at kunne bruge konkrete it-redskaber. Det er imidlertid vigtigt, at ungdomsuddannelserne sætter fokus på de mere dannelsesrelaterede aspekter af it. Det kan eksempelvis ske ved at sætte fokus på digital dannelse på tværs af ungdomsuddannelsernes fag og ved at stille skarpt på, hvordan og til hvilke formål it bruges af eleverne. I relation hertil kan der også være behov for at opstille mål eller sigtelinjer for elevernes itmæssige kompetenceudvikling i løbet af ungdomsuddannelsen. Sæt mål for lærernes kompetenceudvikling Vellykket anvendelse af it i undervisningen kræver, at underviserne har forudsætninger og fortrolighed med it-programmer i en undervisningssituation. Praksisudviklende kompetenceudvikling, der taler ind i undervisernes konkrete arbejde, eksempelvis i form af aktionslæringsforløb, er med til at muliggøre en anvendelse af it som et pædagogisk redskab, der kan rykke ved elevernes læring. Derfor er det en god idé at fokusere på, hvilke former for kompetenceudvikling, der er behov for blandt underviserne, for at de kan bruge it i det didaktiske og pædagogiske arbejde. Det er også vigtigt at sikre, at der er sammenhæng mellem skolens indkøbsstrategi og undervisernes kompetenceudvikling, ligesom der bør være en sammenhæng til arbejdet med videndeling internt på den enkelte skole. Fokusér på ledelsens rolle Underviserne er centrale for, at it i undervisningen kan højne elevernes faglige niveau, men ledelsen er central for at sætte rammerne for undervisernes arbejde og understøtte, at der skabes en videndelingskultur omkring brugen af it. Opgaven for ledelsen er at sikre, at både tekniske og organisatoriske rammer og arbejdsbetingelser muliggør inddragelsen af it som et pædagogisk redskab i undervisningen. Det er samtidig en væsentlig ledelsesopgave at understøtte, at der etableres en it-videndelingskultur på skolerne, så kompetencer og erfaringer kommer alle elever til gode. Datagrundlaget Rapporten er baseret på to typer af datakilder. Det ene er fem kvalitative interviews med forskere, der arbejder med anvendelsen af it på ungdomsuddannelserne. Forskerne er udvalgt, så de afspejler variationen i ungdomsuddannelser og forskellige typer af forskning. Den anden datakilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt en stratificeret tilfældigt udvalgt stikprøve af undervisere, som underviser elever på ungdomsuddannelsernes første årgang. Svarprocenten for spørgeskemaundersøgelsen er 52 %, og der er ikke konstateret noget signifikant bortfald i forbindelse med undersøgelsen. Dog skal der tages det forbehold, at det ikke har været muligt at kende størrelsen på den sande population. Undersøgelsen giver et billede dels af den aktuelle viden, der er om læringspotentialer i forbindelse med målrettet og relevant brug af it i undervisningen, og dels af den variation i praksis, der er netop nu på ungdomsuddannelserne. Dermed giver undersøgelsen et godt udgangspunkt for skolernes videre arbejde med it og læring. IT PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne nnelserne edskab It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT It på ungdomsuddannelserne 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Pædagogisk it-strategi

Pædagogisk it-strategi Pædagogisk it-strategi 1. Formål Formålet med nærværende pædagogiske it-strategi er to delt: Dels vil vi gerne give vores kursister de bedste muligheder for at tilegne sig de nødvendige it-kompetencer,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

It på AMU. En spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af it på AMU

It på AMU. En spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af it på AMU It på AMU En spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af it på AMU It på AMU En spørgeskemaundersøgelse om anvendelsen af it på AMU 2017 It på AMU 2017 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Danmark skal længere med digital læring

Danmark skal længere med digital læring Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark

Læs mere

Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 www.gl.org Gymnasielærernes efteruddannelse 2016 Efteruddannelsen bidrager til kvaliteten på skolen. Men der er stor forskel på, hvor meget forskellige lærergrupper deltager i efteruddannelse, og ledelsesstøtten

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 2014

Ordblinde og it-konferencen 2014 Ordblinde og it-konferencen 2014 Tema og perspektiver på konferencen Pædagogisk og teknologisk status i 2014 Grundskolen Ungdomsuddannelser Voksen og videregående uddannelser Digitale tilgængelige læremidler

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

ʺIKT i de klassiske fagʺ

ʺIKT i de klassiske fagʺ Lille afsluttende rapport om udviklingsprojektet ʺIKT i de klassiske fagʺ 1. januar 2008 31. marts 1009 Arbejdsgruppe: Anne Bisgaard Vase, Odder Gymnasium Rikke Forsberg, Marselisborg Gymnasium Chresteria

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Delprojekt i edidaktik

Delprojekt i edidaktik Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt

Læs mere

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg Resultater fra demonstrationsskoleforsøg - Ved Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet og Thomas Illum Hansen, UC Lillebælt Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor

Læs mere

Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium.

Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. - æ ø 1 æ ø å ø ø ø 2 Introduktion Guiden er udviklet på med afsæt i baggrundsmaterialet fra Projekt Blended Learning under Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium. Guiden skal ses som en hjælp til

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2.

Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside 2. Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (grundforløb HG) Podcasts og radioproduktion inden for HG 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på? I dette forløb har der været

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM

nyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. april

Opsamling på konferencen den 4. april Kære alle Oven på den gode dag i Vejle den 4. april med både konference og repræsentantskabsmøde vil jeg her i nyhedsbrevet forsøge at samle op på de overordnede aktiviteter i Uddannelsesbenchmark, hvor

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder

Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK WHITE PAPER CLIO ONLINE FEBRUAR 2017 INDLEDNING It har fået en fremtrædende rolle i undervisningen i grundskolen It har fået en langt større rolle i undervisningen

Læs mere

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb

Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

HF2net.dk konference 6. november 2013

HF2net.dk konference 6. november 2013 HF2net.dk konference 6. november 2013 Kursisten i centrum for kvalitetsløft i hf2-uddannelsen Foreløbige resultater af Udviklingsplanen for de Gymnasiale Uddannelser hvad tænker vi i uvm om fremtidige

Læs mere

Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr.

Udvidelsesforslag - Beløb angivet i 1.000 kr. Udvidelsesforslag 2016 2019 NR: U 2.3 1-1 IT-løsning til alle elever Udvalg Politikområde Aktivitetsområde Skole, Familie og Børn Folkeskoler Skoler Økonomiske konsekvenser Udvidelsesforslag - Beløb angivet

Læs mere

Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du

Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du Workshop 3, FLUID konferencen 02 JUN 2016, Holbæk Hvorfor inddrage en læringsvideo i undervisningen? Længden på den gode læringsvideo Løsningen på lange læringsvideoer Hvad skal du huske, når du udvikler

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Opfølgningsplan. [hhx/htx] Opfølgningsplan [hhx/htx] Køge Handelsskole: HHX overgang til videregående uddannelser. Ministeriet har i brev af 6. november 2015 tilsluttet sig skolens igangværende aktiviteter, som har til hensigt at

Læs mere

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE

DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

International Computer and Information Literacy Study. It-koordinatorspørgeskema

International Computer and Information Literacy Study. It-koordinatorspørgeskema International Computer and Information Literacy Study It-koordinatorspørgeskema Hovedundersøgelse Februar 2013 FORTROLIGT ICILS-MATERIALE MÅ IKKE CITERES ELLER REFERERES Secretariat The Australian Council

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet.

Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Grant Agreement number: 226646 -CP- 1-2005-1-IE-COMENIUS-C21 (2005-3264) Brug af IKT som redskab for dokumenattion i forbindelse med miljøundervisning i uderummet. Fag: Geografi Niveau: læreruddannelsen

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

Læs mere

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler

Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik

Skriftlig dansk 2015 STX. Karakter- og opgavestatistik Skriftlig dansk 2015 STX Karakter- og opgavestatistik INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Opgaveformuleringer... 4 22.05.2015 (Ordinær)... 4 28.05.2015 (Ordinær)... 5 22.05.2015 (Netadgang)... 6 28.05.2015

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere