Eftertryk kun med D.S.K. s Tilladelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eftertryk kun med D.S.K. s Tilladelse"

Transkript

1

2 D. S. K. Aarbog 1954

3 Udgivet af: Foreningen af dansksindede sønderjydske K rigsdeltagere 1914 IS ved Johs. Clausen A. P. Møller J. Andersen H. Hunger Eftertryk kun med D.S.K. s Tilladelse ' ' V Peter Chr. Wolf Kegnæs HEJMD ALS BOGTRYKKERI. AABENRAA 1954

4 K LO KK ERN E bortføres,.i klokker deroppe i tårne, højt over m enneskebrus, hvi kalder I alvorstoåme m ed klange af vem odssus? Til søgn og til fest h a r vi runget m ed aldrig svigtende id; i dag vor svanesang sunget; forbi nu og endt er vor tid. D. S. K. Aarbog 1954 Vi blidt for sidste gang toner, i m orgen tages vi ned; om støbte skal til kanoner vi skabe elendighed De klokker fandtes for store, de kunne ej fires ned. M an fælded en lønlig tåre, da ham m erslag i dem sled. Æ ngstelig uhygge lagde sig over de m ange sind, da skårene ned m an bragte for snart at sm elte dem ind. Frederik Rosenberg.

5 Udgivet af: Foreningen af dansksindede sønderjydske K rigsd eltagere f ved Johs. Clausen A. P. Møller J. Andersen H. Hunger Eftertryk kun med D. S. K.3s Tilladelse H E J M DALS BOGTRYKKERI. AABENRAA 1954

6 K LO KK ERN E bortføres,.i klokker deroppe i tårne, højt over m enneskebrus, hvi kalder I alvorsbåm e m ed klange af vemodssus? Til søgn og til fest h a r vi runget m ed aldrig svigtende id; i dag vor svanesang sunget; forbi n u og endt e r vor tid. Vi blidt for sidste gang toner, i m orgen tages vi ned; om støbte skal til kanoner vi skabe elendighed." De klokker fandtes for store, de kunne ej fires ned. M an fælded en lønlig tåre, da ham m erslag i dem sled. Æ ngstelig uhygge lagde sig over de m ange sind, da skårene ned m an bragte for snart at sm elte dem ind. Frederik Rosenberg. danske Civilfanger fra A ls og Sundeved fares fra»sønderborghus«til Slottet i Sønderborg

7 «FOR 40 AAR SIDEN S ta t her, v o rt hus, i fred for h v e rt m odvilligt øje. M ed G uds tilskikkelser v i gerne la er os nøje. De danske C ivilfanger August 1914 i Fxngselsgaarden i Flensborg IHI H er frisk er vi v o rt sind, h er ta k k e r vi vor Gud, velsignet v æ re hver, som d er g aar in d og ud. D ette sm ukke vers m ødte de besøgende, n aar de kom ind gennem porten i gaarden til Sønderborghus, det nye danske forsam lingshus, som blev indviet um iddelbart før den første verdenskrigs u d b ru d i Det var Københavns raadhus bygm ester, arkitekt Nyrop, der havde bygget dette forsamlingshus. D et var opført som en lukket firlæ nget gaard m ed indgang gennem den store port ud mod Løngang. N aar porten blev lukket i, er det som en fæstning. Danskerne lukker sig inde bag borgens m ure," sagde tyskerne. Sønderborghus var fæ rdig kort før krigens begyndelse. Da m an ved indvielsen sad om kring kaffebordene, kom en prøjsisk lø jtn an t, som i nabohuset, h vor n u vandbygningsingeniøren har til huse, m en som dengang var tysk officerskasino', v ar kom m et i en lidt m ere end løftet stem ning, op ad trapperne og ind i salen: Nu er d er ingen grund til at feste," sagde han, nu kom m er d er alvorlige tider." Og der kom alvorlige tider. Det blev den første og saa vidt huskes den eneste fest paa Sønderborghus før krigen. V ed krigens udbrud blev det beslaglagt og anvendt til a rre s t for de m ange gode danske m æ nd, som ved krigens 1

8 «udbrud blev arresteret af tyskerne. De sad her en kort tid og blev saa, som billedet viser, under bevogtning af soldater m ed skarpladte gevæ rer og paasatte bajonetter ført ned til Sønderborg slot. D en dag v ar der dog m ange af Sønderborg bys ty sk e borgere, som skam m ede sig. Saa blev S ønderborghus in d re tte t som lazaret, og endnu m ange aar efter kunne m an i gulvene paa første sal se de lysere firkanter, hvor sengene havde staaet, stikke af fra de m ørkere gange m ellem sengene. E n del af de arre ste red e b lev senere d irek te fra Sønderborg slot under bevogtning ført til Flensborg og her indkaldt og sendt ud til krigstjeneste uden først at kom me hjem. D et var den første anvendelse a f det nye danske forsamlingshus i Sønderborg, senere h a r det gennem aarene væ ret samlingssted for danske i gode og onde dage, ret et Sønderborghus HAR VI EN OPGAVE AT RØGTE? Spørgsm aalet, som det h e r er form uleret, sigter ikke til vore alm indelige foreningsm æssige Anliggender, men alene til dette, om vi som DSKere har en Plads at fylde, et A rbejde a t røgte paa den fælles danske Forsvarsfront. E r det ik k e en given Ting? Jo, d et er, m en S andheden er ikke desto m indre den, at m an i m indre K redse og M and og M and im ellem nu og da kan møde en endog ret nedslaaende Pessimisme, n aar Talen er om vort A rbejdes fortsatte M ening og Værdi. E r der Opgaver a t løse ud over det ren t kam m eratlige, spørger man. E r vi ikke efterhaanden en Gam m elm andsforening, en Sam m enslutning uden Frem tid, idet vi ingen M ulighed h a r for Tilgang af Ungdom, en vegeterende, efterhaanden hendøende Sam ling af gamle Krigere? Lidt Æ rtespisning, en Udflugt, et Gaasespil og et A arsmøde kan endnu samle os, og vi kan have det ra r t nogle Timer, m en hvad saa m e re H vad h ar vi at byde, der ræ kker ud over vor egen Kreds, som kunde tæ nkes at interessere og gavne andre? Vi m aa indrøm me, at der kan væ re noget om Snakken. M en absolut ogsaa kun noget. A t DSK er en Organisation uden næ vnevæ rdige M uligheder for Frem gang rent talm æssigt ligger i Sagens N atur og er noget, vi altid har vidst. A t den uddør engang, ved vi ogsaa. M en derfra og saa til at vi ligefrem selv skulde give Tonen an til vor egen Svanesang er dog et Spring, hvis Hensigtsm æssighed jeg ikke uden videre kan faa Øje paa. Det er direkte galt. Dersom det er rigtigt, at F rem tid gror af dyre M inder, ja, saa m ener jeg, at vi i det m indste har en ikke uvæ sentlig Opgave at røgte, og som, vi skal skynde os at faa noget g jo rt ved, m ens Tid er. D et e r denne, a t give V æ gten og Indholdet af vore M inder og Oplevelser Frem tidskraft og S ty rk e til dansk Folkelivs F rem m e i vor H jem stavn. Vi h ar m ange M inder. De er ikke alle lige anvendelige, thi en Forudsæ tning for, at der overhovedet kan gøres Brug af dem, m aa jo være, at der er V æ rdier af bevarende og opbyggende A rt i det, vi er i Stand til at bidrage til M indernes Rigdom. E t andet Spørgsm aal e r dette: Hvad er det, de skal væ re m ed til at frem m e og bevare disse M inder? Er der i det hele taget nu, vi forlæ ngst er Danske i D an m ark A nledning til a t gøre noget sæ rlig t for a t bevare, hvad v o rt er? Jeg skal ikke fordybe mig synderligt i den Side af Sagen her, m en nøjes m ed a t henvise til, hvad Tiden og dens Tilskikkelser h a r læ rt os alene i Perioden fra 30em es Begyndelse og indtil det tyske Sam m enbrud i De B rydninger af folkelig, kulturel og national A rt, som fra A rilds Tid h a r kendetegnet Udviklingen paa den Grænse-Bro, vor H jem stavn er en Del af, dette Livtag m ellem to K ulturer, som er u d try k t i L injerne en Bejler kom fra Syd og en fra N orden 1 h ar v æ ret præ get af 2 3

9 » skiftende Tiders skiftende Form er, m en Udviklingen h ar aldrig staaet stille og vil heller ikke kom m e til det i Tiden frem over. K am pen h ar skiftet Form m ange Gange i K rigs- saavel som i Fredstid. Men R esultatet har altid væ ret, det viser H istorien os, a t hver Gang vi sløjede af eller var uopm ærksom m e, m aatte vi vige og altid paa et e lle r andet af v o rt egets Bekostning. A t øve en national Indsats er ikke ensbetydende med at væ re paa N akken af M odstanderen evig og altid. Vi skal ikke beskæ re vor nationale M odstander for nogen Ret, der tilkom m er ham i K raft af Landslov og V edtægt, i K raft af det Stem m etal, han er i Stand til at m ønstre. Men vi skal saa sandelig heller ikke ved M agelighed og egen Ligegyldighed skabe T ilstande, der giver det frem m ede M ulighed for at brede sig paa v o rt egets B ekostning. D et er ikke alene ansvarsløst, det er taabeligt. U d viklingen staar ikke stille, og derfor er Indsatsen akkurat saa nødvendig i Dag som i Frem m edherredøm m ets Tid. Sandheden er jo den enkle og urokkelige, a t det er den enkeltes og kun den enkeltes Holdning levendegjort i G erning og H andling fra Dag til Dag, der bestem m er Strøm m ens R etning i d et lange Løb. K un i samme G rad vi i den Maade, vi lever vort Liv paa gaar ind for de K ulturvæ rdier, den K ulturverden, vi nu engang er rundet af, er vi i S tand til i samme G rad at bevare den. H verken m ere eller m indre. Og derfor er der frem deles B rug for en stadig M obilisering af al vor K raft og al vor Evne. Nu kan m an saa spørge, hvad N ytte m on M inderne er til i Forhold til en slig A ktivisering, m en det vender vi tilbage til. Først kunde jeg have L yst til at sige et P ar Ord om en anden Indvending, m an kan møde nu og da, n aar Talen er om DSK. D et er denne: H vorfor dannede DSK erne egentlig egen Organisation? H vorfor m eldte de sig ikke til fortsat Kam p for H jem stavnens K ulturverden i de bestaaende dan sk e F oreningers Række? Det kunde m an naturligvis have gjort. M ange var og er forøvrigt frem deles m ed der. Men naar m an nu havde M ulighed for at faa endnu flere m ed ved at vælge egen Form, var det saa ikke en Fordel? Man m archerer adskilt, m en slaar jo da samlet. H ertil kom mer, at netop den Side af Sagen h a r langt dybere Perspektiver, og det var vel egentlig ikke m indst det, der blev det afgørende. M an ønskede a t m ark ere en ganske bestem t Linje. Se, der v a r jo engang, da N ordslesvig folkeligt og n a tio n alt v a r i en y d e rst farlig Situation. M an kunde fo r udse en Tid, hvor D anskheden ingen F re m tid havde m e re, fordi Ungdom m en i Tusindtal forlod H jem stavnen, udvandrede til andre Lande, fordi den ikke kunde tæ nke sig, ikke vilde gøre prøjsisk M ilitæ rtjeneste og det var jo V ilkaaret dengang for at faa Lov til at blive i L andet som lovm æ ssige Statsborgere. Nordslesvig var godt paa Vej til at blive et L and uden Ungdom m ed skæ bnesvangre Følger ju st for det, som var det afgørende: Bevarelsen af dansk Folkelighed, dansk Liv i Frem tiden. F ø rst da m an hen im od S lutningen af 80erne fik Ø j nene op for, at Retsstandpunktet, Protestpolitiken alene ikke slog til m ere, m en at m an m aatte indrette sig paa en Kamp for M odersm aal og Folkerettigheder paa langt Sigt, æ ndredes Billedet. D et kom n u til en planm æssig Sam ling af K ræ fterne m ed Frem gang baade for Foreningsarbejdet og for S tem m etallene ved V algene. Og denne F re m gang var først og frem m est U dtryk for dette, at dansk Ungdom nu forstod sin Pligt og sit Ansvar, blev i Landet og tog den prøjsiske M ilitæ rtjenestes ubehagelige B yrder paa sig. D enne S tatsborgerskabs-f orpligtelsens y d e rste K onsekvens. ja, det var jo M uligheden for en Dag at skulle gaa i K rig u n d e r de prøjsiske F aner. Og den kom, den Dag. I 1914 og igen i Og ogsaa den Del af S tatsb o rg erskabets Pligter paatog dansksindede Sønderjyder i Nordog Sydslesvig sig. Ikke af K æ rlighed hv erk en til den ty 4 5

10 ske Stat eller Tyskernes Sag, m en alene for i hvordan det end gik ogsaa i Frem tiden at kunne fastholde m ed R ette R etten til fo rtsat a t leve og v irke som D ansksindede, øve en Indsats for Danskhedens Bevarelse i H jem stavnen. Det er m uligt, at dette ikke h ar staaet helt k lart for alle dengang, K rigstrom m erne rørtes. M en siden h a r flere og flere forstaaet, at anden M ening kunde den Del af P ligtens O pfyldelse ikke h av e fo r nogen Dansk. N aar m an derfor fra DSKs Side ønskede at slutte op i Rækkerne under egen Organisationsform, da Nazismen i SOerne truede m ed Indfald og Gennem brud, m on det saa ikke var for at statuere, at ogsaa K rigstjenestens Tid var a t b e tra g te som en Indsats i den folkelige K am ps T jeneste, og at m an m eldte sig til T jeneste sam let ogsaa nu. Men hvis dette er rigtigt, og m on det ikke er, saa er for m ig at se m ed denne Holdning m anifesteret noget m eget vigtigt ogsaa i anden H enseende. Vi ved fra vor Soldatertid, ikke m indst fra Fronten, hvor vigtigt det v a r altid at have Føling til Siderne og en sikker Forbindelse bagud. N icht abreissen! Z usam m en bleiben! Opretholdelsen af Forbindelsen bagud v ar Alfa og Omega. Det var den ogsaa under den folkelige Kamps skiftende K aar. Vor Historie h a r talrige Eksem pler, der viser Rigtigheden af, at K æ den kun er saa stæ rk som det enkelte Led. Forbindelsen fra Slægt til Slæ gt har væ ret af afgørende B etydning for os gennem alle Tider. Den har ikke altid v æ ret i Orden, desvæ rre, det er en anden Side af Sagen, m en den h ar altid v æ ret afgørende for vor Stilling. 6 H ver Spaan, du finder i D anm arks Jord er S jæ l af dem, der h a r bygget Riget. Vil selv du fatte dit Væsens Rod skøn paa de S katte, de efterlod! Med dette in m ente kan vi vende tilbage til det, vi forlod før: Vore M inder. Ikke dem, vi h a r saa m ange af til Skæ m t og Moro fra Krigens brogede Hverdag, m en dem, d e r groede netop af e n sik k e r Forbindelse bagud til Livskilder, der ran d t af Slæ gtens Spor i S tort og Sm aat og d erfo r kunde b æ re u d over Dag og Tid og Død og Grav. De kunde væ re vidt forskellige naturligvis for den Enkelte, disse M inder, og alligevel finder m an ofte i dem U d try k for e t Fæ llesskab, som paa m ange M aader er k a rakteristisk for dansksindede sønderjydske K rigsdeltagere under Krigens Kaar. I den sønderjydske K rig slitte ra tu r fin d er vi Eksem p ler, der er væ rd a t dvæle ved, m en Pladsen tillader ikke Fordybelse, jeg m aa nøjes m ed en enkelt kort Skitsering af Sind og K arakter til Belysning af, hvad jeg tæ n k er paa og gerne vil henvise til. I et af Brevene fra Fronten skrev den unge Jeppe Ø sterg aard fra Stursbøl: Jeg vil saa gerne leve, h a r aldrig elsket Livet højere end nu. Men jeg frygter ikke Døden, thi jeg føler, at det ikke betyder Tilintetgørelse, og jeg ved, at K risti Ord h ar bestaaet sin Prøve gennem Tiderne". Og ved en anden Lejlighed skrev han det for næ rvæ rende Sam m enhæng i sæ rlig G rad betydningsfulde: K æ rligheden til H jem stavnen uddybes i det fremmede. Tro m od vor Fortid vil vi i Frem tiden fylde vor Plads og gøre vor Pligt, som enhver alt gør det h e ru d e Ikke sandt: Som enhver alt gør det h e ru d e Deri ligger jo, at i h v ert Fald han havde forstaaet Pligtens dybeste Hem melighed, haarde Konsekvens i Forhold til Folk og H jem stavn. M ikael Steffensen fra Styding, en af Jeppe Ø stergaards sam tidige, opholdt sig i det gam le Land, da K rigen udbrød og kunde have undgaaet den ved sim pelthen a t blive der i Sikkerhed. M en han sagde: Nej, dernede er jeg født. Der er jeg vokset op. Der bor de M ennesker, jeg holder af. D er h a r jeg tæ n k t a t skulle have m in G erning engang. Og det vil jeg sæ tte m it Liv ind fo r. 7

11 i Saa fast forankret var han i sit eget, i Folkets Verden,, at han uden B etænkning paa Stedet kunde tage dette klare, faste S tandpunkt. Jeppe Ø stergaard faldt i Polen, M ikael Steffensen i Flandern, og mange, m ange m ed dem, som var af samme Sind og sam m e K araktér. De havde i sig, disse M ænd fra Nordslesvig, det, B jørnson kendte saa vel og frem fører i Sangen om det herligste- Rejsefølge: Se, deri er jeg af Sneglearten, at H uset fører jeg m ed paa F a r te n Huset, det vil sige Hjem m ets rige Verden, Livet, der leves deri og af Folkets sande K ulturkilder fra K irke, Skole og Sam fund, af dybe, stæ rke M inder. Han har det altsam m en i sig, hvor end han færdes, som en gylden S kat, som en sjæ lden K raft, der bæ rer og løfter og bevarer, hvad end V erden m aatte byde af ondt og slet, af Død og U ndergang. Han har Forbindelsen tilbage urokkelig, le vendegjort i Evighedsværdi. Derfor staar han stæ rk og frimodig. D et var noget af den samme styrkende og bevarende M agt hjem m efra, M ændene fra Nordslesvig var fyldte af som en aandelig Balast, en usynlig K raftreserve. Dansk Folkelivs, dansk U ngdom slivs forunderlige V erden h av de væ ret med til at danne dem, saa de stod, ingenlunde uden Angst og Bæven, m en dog stæ rkt, selv i det haardeste Uvejr, ja, saa stæ rkt, at de endog i m ange T ilfæ lde ved deres M enneskelighed, ved deres Tro kunde væ re noget ogsaa fo r andre. H er er i Sandhed Tale om V æ rdier, kom m ende Slægte r kan drage N ytte af og som vi skal væ re Formidlere af. Lad os, der slap m ed Livet i Behold, aldrig glemme den Forpligtelse, vi er bundet til i K raft af det Testam ente, de faldne dansksindede sønder jydske K rigsdeltagere h a r efterlad t sig. H er er vi nem lig efter min M ening helt inde ved K ernen af det, som m aa væ re vore M inders Styrke og V æ rdi af opbyggende og bevarende A rt og ved Opgaven, der paahviler os som DSKere. Vi m aa kunne lytte til K ilderne, h v o rfra K raften til M odets O pretholdelse frem deles skal hentes: vor kristelige og folkelige K ultur, nordisk F risind, nordisk R etsopfattelse og M edm enneskelighed og vi m aa væ re i Stand til at videreføre Arvens ædle Gaver som væ rdifulde at virke og leve paa ogsaa for dem, der skal vogte A rven efter os. Sam le den ufødte Tid med en svunden, det e r den G erning, vi levende har. D er er O pgaver nok og ikke fje rn este G rund til Pessim ism e m ed H ensyn til DSKs A rbejde og dets M uligheder. Jeg ved saa udm æ rket godt, at det kan væ re svæ rt, vanskeligt, at skaffe Ø renlyd i vor Tid for Toner af den A rt, der her er rø rt ved. Men det m aa ikke afholde os fra at sæ tte ind overalt, hvor en Lejlighed skimtes. Vi maa gøre det om ikke for andet, saa for den opvoksende Slægts Skyld. Dens Veje er m aaske ikke altid vore Veje. E nhver Tid kræ ver sin Form og sin Gang. Men netop derfor bliver det vor Opgave udfra vore E rfaringer og Oplevelser i Folkesagens Tjeneste at gøre, hvad vi kan, for at mulige nye Vejes sikre Forbindelse bagud ikke brister. Vi har, om vi forstaar det, en Fond at øse af, som det m aaske dog ikke skulde væ re helt uden B etydning for vor Tids Unge at erfare noget om til Forstaaelse af Sam m enhængen i vort Folks Udvikling, af den enkeltes Pligt og Ansvar, Indsatsens Nødvendighed fra Dag til Dag i Slæ gtens Spor. H aderslev, A ugust Chr. Petersen. 8 9

12 Ved Krigens Udbrud Vi ældre husker jo alle Slutningen af Juli M aaned Der var Spræ ngstof i Luften, og der gik de utroligste R ygter om, at nu kom Krigen. Vi haabede, at det ogsaa den n e Gang skulde blive ved R ygterne, m en den 1. A u g u st skete Eksplosionen. Den 30. Ju li var jeg til Sogneraadsmøde, og paa H jem vejen gik jeg in d i Ø sterby Kro. D er v ar h e r forsam let mange M ennesker, og Snakken gik bvligt. Midt under det hele kom Gendarm Engel fra Skovby. Han var meget begejstret. Jetzt gehts los! raabte han. Han lod mig i en kort Sam tale forstaa. at der i den næ rm este Tid vilde ske noget m ed mig. Dagen efter m aatte jeg i H. t. M obiliseringsordren sam m en m ed m ange andre m elde m ig paa K asernen i Sønderborg, m en jeg blev afvist som overtallig. Om M orgenen den 4. A ugust v ar jeg g aaet hjem m e fra, og da jeg et P ar Tim er senere kom tilbage, sagde min Kone, at G endarm en havde v æ ret for at arrestere mig. Men, havde han sagt, Vognen var fuldt besat, saa jeg havde at m elde mig paa Hørup Station om Efterm iddagen Kl. 2. I Toget m ødte jeg flere an d re af m ine Lidelsesfæller" og en hel Del Reservister, som skulde møde i Flensborg. Da vi kom til Sønderborg, blev vi afleveret paa Sønderborghus", v o rt nye danske Forsam lingshus. Den Modtagelse, jeg her fik af O vervagtm esteren, var i den Grad uforskam m et, at jeg som dansk M and ikke vil gengive den. P aa Sønderborghus v a r der m ange B ekendte og Lidelsesfæ ller, fra Dr. S arauw, A ugustenborg, til L andevejsriddere. Vi blev behandlet paa ægte prøjsisk M aner. H ver Time gik en P atru lje m ed opplantet Bajonet gennem Stuerne, vi skulde ikke pleje noget K am m eratskab. Nogle Dage senere blev vi A rre sta n te r fø rt gennem Sønderborgs Gader ned til Slottet. D et var et opsigtsvækkende Tog. Soldater m ed skarp lad te G evæ rer m ed paasat Bajonet foran, ved Siden og bag os, vi med vore Pakkenelliker paa Ryggen eller under Armen. Paa Slottet, som jo var Kaserne, m en stod tomt, da Bataillonen var draget i Krig, blev vi inddelt stuevis, op til paa Stuen. Men vi gamle Soldater kendte jo Rum m elen og fandt os h u rtig t til Rette. Den første Dag blev vi indført i en Protokol. Da ingen af os kunde svare paa, hvorfor vi var arresterede, sagde Skriveren: Na, ja, dann schreiben w ir ein X. Tiden gik m ed at spille K ort og fortæ lle Historier. De helt utrolige R ygter blev fortalt, Aviser m aatte vi jo ikke faa, og der stod saam ænd heller ikke noget i dem. B landt Fangerne var vi 15 Mand, som var m ilitæ r pligtige. Den 16. August blev vi, uden først at komme hjem, ført til Flensborg under m eget stæ rk Bevogtning. Vi kom i T rø jen og blev sendt til K appel, h v o r vi sam m en m ed flere Landsm æ nd m aatte gøre V agttjeneste. Vi havde det godt her paa K ystvagt fra Flensborg Fjord ned til Slien. Jeg vil dog til Slut bem ærke, at jeg den fø rste Dag havde en m æ rk elig Oplevelse. Ved O praabet til Stam rolllen opgav jeg Navn, Adresse og Fødselsdag. F eldw ebelen sagde glæ desstraalende: 70 geboren, dann sind Sie ja freiwillig," hvortil jeg kort og tydeligt svarede: Nein. Der gik dog ikke m ange Dage, før de vidste, hvem vi var, og hvorfor vi v ar kom m et saa sent. A m tsforstander K jæ r, Sønderborg, v ar m eget stæ rk t interesseret i m it Befindende og forespurgte, om jeg stadig var der. Han havde sikkert regnet med, at jeg allerede v ar i Skyttegraven. Men det kom jeg jo senere. Hans Thom sen, D am kobbel, Kegnæs

13 40 aar efter Der er nu gaaet 40 aar, siden den store verdenskrig, som kom til at v are i fire lange aar, udbrød. D et m aa absolut være et tegn paa, at vi, der den gang var unge og raske, nu er ved at blive æ ldre. Vi sidder nu, som m an siger, paa den bænk, der tages af. M en det er jo det m æ r kelige ved det, at jo æ ldre m an bliver, des m ere ynder m an at lade tankerne gaa tilbage, at dvæle i m inderne. Og naar m an saa lader tankerne gaa tilbage til denne begivenhedsrige tid, da vil begivenhederne komme til at danne ligesom en broget mosaik, der lidt efter lidt tog form og blev til verdenskrigens store ragnarok. Vi, der v a r soldat dengang, husker, hvorledes den ty ske hæ r i efteraaret 1913 blev udvidet m ed i hvert fald to arm ékorps, hvorledes der blev fo rm e re t flere nye k a valeridivisioner osv. Jeg laa i garnison i Deutsch Eylau, n æ r den polske grænse, og aftjente min væ rnepligt ved den ridende afdeling af fe lta rtille ri rgt. 35, en afdeling, der v a r tild e lt 2. kavaleridivision. I løbet af 1912 og 13 havde vi flere gange øvet prøve-m obilisering". I løbet af seks tim er skulle vi væ re fæ rdige til at rykke i felten, d. v. s. modtage krigsuniform er og udrustning, skarp am m unition, m archere til b anegaarden og indlades i toget. Men i efteraaret 1913 og i begyndelsen af 1914 blev dette for vort vedkom m ende forandret. Skønt vi laa i garnison ikke ret langt fra den polsk-russiske grænse, skulle vi efter den udarbejdede m obiliseringsplan ikke m ere i løbet af seks tim er ry k k e ud m od øst, m en vi skulle den 3. m obiliseringsdag ry k k e m od vest. Tyskland var forberedt paa en krig m od to fronter, ja, regnede m ed den. Og hvordan var m an forberedt! A lt, indtil de m indste detailler, v ar gennem tæ nkt og forberedt. Jeg blev af kom m anderet som hjæ lpeskriver" paa afdelingsskrivestuen og var m ed til at afskrive den æ ndrede m obiliseringsplan eller, som det hed m obiliserings «k alen d er" fo r vor afdeling. Vi v ar tre m and, som v ar afkom m anderet til dette arbejde. Vi m aatte møde i fuld galla, paradeuniform ", m ed sabel, bandoler, hjelm med hestehale og hele m olevitten, og fik saa lov, eller om man vil, befaling til i tilknytning til den faneed, vi" osv., at svæ rge paa aldrig at røbe noget af det, vi nu omend noget sp red t fik indblik i. Den første m obiliseringsdag om m orgenen ville der indtræ ffe opfyldningsm andskab. De skulle afhentes ved b a n egaarden og føres hen til beklæ dningsm agasinet. Liste A : her stod deres navne; sam tidig m ed navneopraabet skulle m ænd, som var posteret i m agasinet, udlevere tøjbylter, som v ar forsynet m ed de opraabtes navne. De havde prøvet tøjet i forvejen, saa det passede! Det var ikke som i Østrig, hvor reservisterne ankom i store skarer og ofte m aatte gaa i dagevis, inden de kunne blive iklæ dt. H er gik det hurtigt, og saa sn art iklæ dningen var fæ r dig, gik de nye feltgraa over i spisesalen til morgenkaffe. K øbm and lad m ig bruge hjem lige navne Petersen havde ved u n d e rsk rift fo rp lig tet sig til første m obiliseringsdag om m orgenen klokken seks at levere saa og saa m ange pund kaffe. V edhæ ftet en bestillingsseddel, en regning, hvor kun beløbet skulle indføres, en anvisning og en kvittering. Til om m iddagen d e t sam m e m ed købm anden, slagteren osv. S m edem ester N. N. havde forpligte t sig til første dag om efterm iddagen at slibe hundrede sabler, dog paa betingelse af, at der skulle stilles 2 3 h jæ lp ere til raadighed. D a m obiliseringsdagen kom, rykkede garnisonens and re troppedele i felten, kun reserveafdelingerne og den ridende afdeling var tilbage. Vi arbejdede paa forskud, saa de sidste to dage v ar der in tet at bestille. 3. ridende fæ rdig til afm arch", m eldte hauptm ann Stieff stolt den anden dag ved m iddagstid. Jeg gik og m orede mig med a t fortælle, hvad vi skulle have til middag, til aften o. s. v. H vorfra jeg vidste det, v a r en gaade, m en det passede m obiliseringsdag fik vi travlt. Klokken elle 12 13

14 ve var vi i virkeligheden færdige, forspæ ndt o. s. v. 11,10 var der gudstjeneste, og præcis kl. 12: Sid op! M arch!" Med m usik i spidsen m archerede vi gennem byen, som mange af os aldrig skulle se m ere. E fter planen skulle vi køre 1,08, den blev 1,12, saa p ræ cist gik det. Befolkningen var for størstedelen sur og m ukkede flertallet var jo polakker, og der var fanget og skudt flere spioner. D er var p atru ljer paa vejene, ved jernbaneb roerne og paa stationerne. De v a r paa ja g t e fter franske guldbiler", paa vej til Rusland. Ingen blev fanget; det var vistnok fantasi det hele. Som herhjem m e hos os gik ogsiaa h e r en arrestationsbølge over landet. M obiliseringsplanen forudsaa ved bestem te stationer, at heste skulle vandes, foder modtages;, ved an d re sta tioner aftensmad, te og pølser, her m orgenm ad, der m iddag og m enuen var fastlagt i forvejen. M aden blev delt rundt af Røde Kors-søstre' og frivillig arbejdskraft. Det var endog bestem t, hvor vi skulle m odtage ren vask, ved1næste station afgive den gamle. Landet, Ad kørte igennem længere vestpaa, sydede af begejstring, ikke m indst i Berlin. Vognene bar de kendte paaskrifter: Nach Paris o. s. v., og senere, da E ngland v ar gaaet med i krigen: Ned m ed England! F ire dage varede rejsen gennem Tyskland. I Eilendorf, en forstad til Aachen, forlod Ad toget og blev indkvarteret, staben hos en m edicinalfabrikant, som i nogen grad havde m isforstaaet situationen: Vi kæ m per alle for samme sag, vi er lige og spiser ved sam m e bord!" sagde han til sæ rlig stor forargelse for de yngre officerer og underofficerer, som vel nok var stolte over at skulle spise sammen m ed de højere officerer, m en der var jo ogsaa de m enige.... Næste m orgen gik tu ren gennem Aachen, et sandt triumftog, og en tim es tid senere overskred Ad den belgiske grænse. Saa v ar Ad m ed eet m idt i krigens gru: N edbrændte. huse, døde kreaturer, pigtraadsspæ rringer, spioner og franc-tireurs, m ed hvilke der gjordes kort proces. Jeg ser endnu, hvorledes nogle h u sa re r kom m ed seks bagbund- «rie m ænd paa en af de kendte store, tohjulede kæ rrer. K æ rrens skagler blev løftet i vejret, saa de bagbundne m ænd trim lede ned paa jorden. Patruljeførerne aflagde en kort rapport til klem er Moltke", ritm ester v. d. Osten, vor generalstabsofficer. In d en h a n havde h ø rt rap p o r ten til ende, raabte han: Sechs M ann m it K arabinern!" og lidt efter: Himmelkreuz! Wo bleiben die sechs Mann!" Tre af de fangne blev løst og fik hver en spade til at grave en grav. Saa blev de tvunget til at se deres kam m e ra te r blive skudt og kunde saa gaa. K rigens gru! Længe varede det jo ikke, inden vi kom i kamp, og vi havde svæ re tab paa tu re n gennem Belgien. Saa passeredes den franske grænse. Sejr! sejr! sejr! Vi næ rm ede os Paris og saa. Vi husker brevet, som en af vore landsm ænd sendte hjem : Vi gaar frem og frem! H ver dag km, ofte mere. I forgaars vendte vi om ( m achten w ir kehrt"), og gik stadig frem.. I aften v a r vi naaet frem til den lade, hvor vi v ar indkvarteret for tre aftener siden". Ja, saaledes gik det.. I oktober stod au pludselig igen i Belgien, ved Yserkanalen. Fronten stivnede, den gamle H aseler fik ikke den lovede frokost i Paris, vi fik ikke den ønskede fred inden jul. I fire lange aar fortsattes m yrderierne, inden k rigen holdt op. Da havde de k rigsførende m agter slidt hinanden op. De friske am erikanske tropper m ed deres storslaaede udrustning afgjorde krigen. K ejseren flygtede til Holland, uden dog at blive betragtet som desertør eller kom m e i en stra ff eb ataillon. Nu er det 40 aar, siden den første verdenskrig begyndte. Den fortsatte gennem fire lange aar, den sluttede, m en endnu lever vi under krigsfrygtens usikberhed. Nu, 40 a ar efter, a t den første verdenskrig begyndte, beder m illioner af m ennesker stadig den samme bøn, som vi bad saa ofte under krigen: Gud, giv os fred! Giv os en verden uden krig, uden frygt! A. P. Møller, G raasten

15 Stillingskrig i Frankrig I begyndelsen af året 1915 kom jeg m ed en transport til Frankrig. Vi var en sen aftenstund sta rte t fra Segeberg i Holsten. Byen havde væ ret festligt illum ineret, og så godt som hele byens befolkning havde fu lg t os til b an e gården. U nder brusende hurraråb v ar toget gledet ud i nattens m ulm og m ørke, ud i det uvisse. Gik det mod øst eller mod vest? Og nu v ar vi standset i Chauny i Frankrig. Vi blev kom m anderet ud af toget. På banegården stod v i opstillet i ræ kker. Time efter tim e gik, og vi fik lejlighed til at betragte det travle liv, som rørte sig her. Ved m ørkets frem brud kørte tyve store lastbiler frem. Med ca. tyve til tredive m and på hver, godt pakket, kørte vi bort. Efter om kring ved to tim ers kørsel gjorde vi holdt. D et var i en landsby ved navn M urancour, og h er blev vi indkvarteret indtil videre. E fter at vi havde spist noget af den mad, vi havde m edbragt, lagde vi os dødtræ tte i halm en og faldt straks i søvn. Den næ ste m orgen var vi tidligt på benene, nysgerrige efter at læ re de nye, m en frem m ede omgivelser a t kende. L andsbyen v a r re t stor, bygningerne overvejende gamle. Noget særlig sevæ rdigt fandtes ikke, m en vi fik også snart andet at tæ nke på. Vi stod nemlig under kommando af en vis hauptm ann M arben. H an skulle nok sørge for, at vi ikke kedede os. H ver dag var optaget af skarp eksercits, lige fra den tidlige m orgenstund til sent på aftenen. D et v ar knapt nok, at han undte os tid til at spise. H an pinte og plagede os på alle m åder, typisk p rø j sisk. Den m indste forseelse bragte os i kachotten. Den var næ sten altid overfyldt. Jeg husker, at han på en af vore evindelige m archture råb te til en af m ine kam m e rate r, at han bar sit gevæ r som en møggreb, og det v u r deredes natu rlig v is straks til tre dage på v an d og brød. Ja, den gode M arben forbød os endda at drikke vand, for det var farligt for sundheden. Han forbød os at drikke 16

16 «1 eller vin, som vi kunne købe hos de franske bønder, for tyske penge m åtte ikke komme i franske hæ nder. Han kunne nu godt lide at drikke fransk vin selv. Vi m åtte nøjes m ed den erstatningskaffe, som feltk ø k k en et udleverede. D et gik dog her, som m an kan tæ nke sig, M arbens forbud blev overtrådt gang på gang. D et var sjæ ldent, vi led tørst. En aften bekendtgjorde m an ved parolen, at vi den n æ ste m orgen klokken seks skulle træ de an i feltm æssig udrustning. Vi var klar over, at vi nu kom bort, og vi var alle glade, for ringere end h er kunne vi ikke få det, m ente vi! Den n æ ste m orgen stillede vi altså op på pladsen. E nhver fik udleveret 150 skarpe patroner. Først da klokken var halvotte, behagede det den m odbydelige M arben at vise sig. Han holdt e n lille tale til os, sluttede dog ikke med det sædvanlige leve for kejseren, m en m ed et på gensyn*1! D er v ar dog ingen, der svarede, for der var ingen, der næ rede ønske om at gense ham. Vi m archerede af sted, og ved landsbyens udgang defilerede vi forbi ham. Man hørte udråb som Gud ske lov, at vi slap bort fra dette svin"! Nu gik det jæ vnt og taktfast ud ad landevejen. Lidt før m iddag gjorde vi holdt i en lille landsby, og vi blev fordelt på de forskellige kom pagnier, som vi herefter skulle gøre tjeneste ved. Jeg kom til 1. kom pagni i regim entet 31, og i dette kom pagni har jeg gjort en stor del af krigen med. Stabssergenten var mødt for a t overtage os, og u n d e r h an s ledelse gik det nu videre til Avricour, hvortil vi ankom ved tretiden om eftermiddagen. Vi fik noget at spise og fik så vore dødsm ærk e r udleveret. A vricour lå ca. ti kilom eter bag fronten, og vi fik besked om, a t vi sam m e aften skulle frem til afløsning i skyttegraven. Nu fik vi trav lt med at forsyne os m ed alle de ting, som vi m ente, vi kunne få brug for i skyttegraven, så der var tra v lt i m arketenderiet. Resten af efterm iddagen spadserede vi om kring i landsbyens gader. D er var egentlig kun en eneste seværdighed, og det var det grevelige slot. Det lå m idt i landsbyen og v ar omgivet 17

17 af en smuk park. D et hele lå bag en ca. to m eter høj m ur. Greven var flygtet, da tyskerne i 1914 m archerede frem. Slottet beboedes n u af divisionsstaben. N år vi ikke v ar i stilling, m åtte vi altid stå vagt ved slottet. Selve byen havde ikke b d t skade under krigen, n år noget var ødelagt, var det tyskerne, der var de skyldige. Alle husene var så a t sige beboede, og forholdet m ellem befolkningen og de tyske soldater v a r venskabeligt. D et blev im idlertid h u rtig t aften. Klokken ti drog vi af sted. En korporal var vor fører. E fter en halv tim es forløb kom vi igennem landsbyen Amy. H er fik vi det første indtryk af krigens ødelæggelser. Vi blev underligt til mode og stille. Vi v ar endnu uvidende om, at vi skulle få ting at se, der var hundrede fold væ rre. Korporalen befalede nu fuldstæ ndig tavshed, for vi næ rm ede os skyttegraven. Ved en drejning af vejen lå en v æ ltet vogn, længere frem m e sønderskudte huse, en landsby. H er v a r stillingen. D en gik dels udenom, dels igennem lan d s byen. Enkelte steder gik skyttegraven endda igennem husene. Efter en lille tu r gennem løbegravene kom vi ud i selve hovedstillingen. K orporalen førte os straks hen til kom pagniførerens understand11. K aptajnen, Schellin hed han, kom stra k s u d og fordelte os over hele kom pagniet. K aptajn Schellin var en energisk m and og resolut, streng i tjenesten, m en retfæ rdig. D erfor var han m eget afholdt.. Han sørgede godt for sine folk og var altid i spidsen, om diet så gik gennem ty k t og tyndt. M an kan roligt sige, at han var både frygtet og elsket. Vi v a r red e til at følge ham, hvor han så end førte os hen. Vi forlod ham og begav os til de delingsførere, som v i v a r blevet tildelt. Næppe et k v arter senere stod jeg allerede på vagt. D et v a r tem m elig roligt. K u n af og til hørtes et enligt geværskud. N år kuglen fo r forbi os, dukkede jeg m ig uvilkårligt. Min sidem and lo ad mig; m en han var også æ ldre i tjenesten. Jeg glem m er ikke denne første n a t i skyttegraven. H elst var jeg løbet m in vej, navnlig n å r jeg h ørte u forklarlige og m istæ nkelige lyde. E ndelig var natten dog forbi. D et blev lyst. L uften var høj og klar, og det tegnede til at blive en sm uk dag. Jeg fik lyst til at se m ine nye omgivelser. Vor skyttegrav var m eget m angelfuld. D er v a r k u n en eneste skyttegrav, ingen reserv e stilling. D et v ar jo i skyttegravskrigens første tid. I skyttegraven fandtes en ræ kke større eller m indre understand e 11, og i hver af dem v a r der plads fra to til seks mand. U nderstandene var på den tid, da jeg kom til kom pagniet, ikke andet end nogle huller, der v a r gravet ind i skyttegravens for- eller bagvæg, ganske efter, som forholdene tillod det. Over hullerne v ar der lagt tynde bræ dder, hvorefter det hele tildækkedes m ed jord. Indgangen dækkedes af en gam m el dør, en luge, eller i m angel af bedre bare af et stykke teltlæ rred. U nderstandens gulv var dæ k ket af et halm lag, og her lå vi som sild i en tønde og sov; m en første gang, m an tager kvarter i en sådan understand, bliver m an alligevel grebet af en underlig følelse. Bombesikker v ar m an nu ikke. Om kring ved ti m eter foran skyttegraven fandtes et tyndt pigtrådshegn, og ca. hundrede m eter læ ngere frem me v ar der i et hul anbragt en såkaldt lyttepost11. D er var altid to m and på lyttepost, dog kun om natten. Tjenesten v ar i skyttegraven ikke sæ rlig anstrengende. Om dagen stod v i v a g t to tim er og fire om natten. I v o r fritid sov vi eller fortalte hinanden historer. Jeg havde under m it første ophold i en skyttegrav egentlig ikke noget at anke over. Vi var i første linje i syv dage, hvorefter vi kom tilbage til A vricour til et tiltræ n g t hvil. Ja, ro og hvile blev der nu ikke m eget af, for allerede den næ ste dag tråd te vi an til eksercits, og ved m ørkets frem brud m archerede hele styrken frem mod frontlinjen for at gå i gang m ed a t grave en ny skyttegrav, der skulle væ re anden linie. Dag efter dag var d et det samme. D et v ar et hårdt arbejde at grave den nye stilling. Selv om jeg i mine dage h ar gravet m eget i jord. og således havde forstand på det, h a r jeg aldrig v æ ret ude for en jordbund som denne

18 «D et var næ sten um uligt at få spaden tram pet i jorden, og leret var så fedtet, at det ikke ville slippe spaden. D ertil kom, at jorden var frygtelig vandholdig. G raven var tilbøjelig til at skride sammen, og den forvoldte os m eget arbejde og m asser af ærgrelser. Vi døbte den Teufelsgrab en. Hele som m eren igennem blev der arbejdet på den, sn art af en bataillon, snart af en anden. N år m an betæ n k er, a t d er v a r ti kilom eter derud, fire til seks tim ers a r bejde, natarbejde vel at m ærke, og dernæ st ti kilom eter tilbage igen, vil m an forstå, a t det v ar en b lan d e t fo r nøjelse. N år m an så endda kunne arbejde uforstyrret, m en nu og da fik vi en salve, der gav os sårede eller døde. E fter de syv dages hvil i A vricour kom vi a tte r ud i skyttegraven. Havde vi under m it første ophold derude haft det roligt, blev opholdet denne gang re t livligt. Jeg havde ikke v æ ret rigtigt i ilden endnu, m en på andendagen begyndte franskm æ ndene at overdænge os med granater. Jeg troede, at m in sidste tim e var kom met. Jeg rystede som et espeløv. J e g hav d e re n t ud sagt kanonfeber. Skydningen varede ved en tim es tid, m en der var ingen ulykker sket. G raven var blevet ram poneret en del; vi gik omgående i gang m ed at udbedre skaderne. Vor arbejdsindsats blev im idlertid forøget, for der kom befaling om at anlægge også en tredie skyttegrav, og alle tre grave skulle desuden forbindes ved e t h e lt system af løbegrave. D er skulle også i dem alle tre bygges bom besikre understande. D et v ar et kæm pearbejde, vi gik i gang med. Vi sled i det hver eneste nat, og hvis det v a r m uligt også om dagen. N aturligvis skulle den u d k a stede jord dækkes godt til, for n å r flyverne opdagede, hvad vi lavede, blev vore nye arbejdspladser omgående lagt under artilleriild. Vi befandt os på et m eget farligt sted, m en arbejdet skulle jo udføres. Omsider blev skyttegravene dog fæ rdige, og n u gik vi i gang m ed a t bygge u n derstande. D et v ar et arbejde, der tog på kræ fterne. Vi gravede fø rst e t firk a n te t h u l i jorden, lige ved siden af skyttegraven. I reglen var det fire m eter langt, fire m eter bredt og fem m eter dybt. Nu satte vi egestam m er, der var tredive centim eter tykke, ned i h v ert hjørne, ligeledes m idt i hullet. Disse stam m er skulle afstive understandens loft. O ver egestolperne lagdes loftet. D et v a r et lag egestam m er. Vi fyldte n u hullet en m eter op m ed ler, så anbragtes to lag egestam m er, dernæ st a tte r jord, og endelig blev det hele brolagt m ed tunge kam pesten, som ved hjæ lp af cem ent dannede et stenhårdt lag. Og så kom endelig oven over det hele et godt lag jord. Den bombesikre" understand var k lar til at tages i brug, og m an gik i gang m ed det indvendige udstyr. Der blev bygget senge, der anbragtes en kakkelovn. Borde og stole hentedes i de forladte landsbyer. Ja, m an hentede endda sofaer og gyngestole. E fterhånden fandt m an på at beklæde gulvet og væggene m ed bræ dder, og m an hæ ngte billeder op og stueur. Dér blev hyggeligt i understanden, og vi følte os ligefrem lige så sikre som i A braham s skød, m en sådan var det n u ikke. E n underlig kendsgerning er det dog, at så såre en soldat h ar noget over hovedet, ja, hvis bare det er e t tyndt stykke sejldug, så føler han sig try g og sikker. H vor kom mon de m ange solide egestam m er fra? De repræ senterede en uhyre væ rdi og blev jo sim pelthen begravet i jorden. Jo, de blev ganske sim pelt hen tet i Frankrigs herlige og store skove. Store stræ kninger af den bedste egeskov blev uden nåde og barm hjertighed sløjfet. D er vil gå en m enneskealder, før den skade er udbedret. Ligeledes blev store p artier valnøddetræ er fje r net. D ette træ blev b ra g t til Tyskland. N år vi lå i ro i A vricour, blev kom pagniet inddelt i arbejdshold på ti til tolv mand. Så gik det ud i skovene. H vert hold skulle fæ lde fem ogtyve træ e r og slæbe dem ud til landevejen, og først, n år h v ert hold havde præ steret sit kvantum, fik det lov til at gå hjem. Vi arbejdede fra den tidlige m orgenstund til om kring ved klokken fire om efterm iddagen. D et hold, der kom sidst hjem, fik som regel ingen m iddagsm ad, fordi de fø rst ankom ne havde 20 21

19 » fået for rigeligt udleveret. For at gøre arbejdet med at slæbe stam m erne ud til vejen noget lettere, anlagde vi en feltbane. Vi fik også fat i en gam m el hest, som skulle træ kke de seks til otte tipvogne. B anesporet var ikke lagt under frem bydelse af teknisk snilde. D er var bratte kurver, det gik ud og ind m ellem træ erne, det gik op og ned over knudrede træ rødder, og der var et skræ kkeligt pløre, for det regnede m eget på den tid. D et hæ ndte ikke sjæ ldent, n å r den gam le hest kravlede af sted m ed det tunge læs, at hele redeligheden væ ltede ned i m udderet. Så hørte m an fra alle sider eder og forbandelser. Banen var om kring ved en fjerdingvej lang, og vi regnede altid med, at katastrofen indtraf tre til fire gange på hver transport. Det var træ llearbejde af væ rste slags, og m an m åtte opbyde det yderste far at bevare sindsligevægten og selvbeherskelsen. N ederdræ gtigt var det også, at et hold somme tider så sit snit til at stjæ le kæ vler fra et andet hold. Dette v ar navnlig tilfæ ldet, n å r et hold bestod af folk, der var nyankom ne og ikke var kendt m ed knebene. De bestjålne m åtte da arbejde som bæ ster lige til aften, m edens deres m ere snu kam m erater var færdige allerede ved m iddagstid og kunne gå hjem. A t det var en gemen slyngelstreg, brød de sig ikke om. De lo ligefrem ad de dum me og holdt dem for nar, når de endelig kom hjem. En stabssergent holdt nøje kontrol med, at hvert hold bragte det reglem enterede antal kæ vler ud til vejen. Da det jo kun var stam m erne, der havde interesse, flød hele skoven med grene og toppe. Sam m en m ed den naturlige underskov frem bød det hele efterhånden et næ sten ufrem kom m eligt vildnis. Efter at vi havde udhvilet" os ved træ fæ ldningen, gik det atter ud til fronten, og her fortsatte vi vort træ llearbejde. Eferhånden blev vor stilling dog bedre og ikke så lidt m ere solid og sikker. Vore pigtrådsspæ rringer foran linien blev også udvidet betydeligt. Vi følte os m eget sikre og optrådte på grund deraf m ere udfordrende og dristigt. Sam m en m ed v o rt a rtille ri lagde vi ofte de franske stil linger under heftig ild, m en franskm æ ndene blev os naturligvis ikke svar skyldige. Som følge deraf havde vi jæ vnlig døde og sårede. På denne m åde var som m eren næ sten overstået, og efteråret begyndte at næ rm e sig. Det m este af vort arbejde var fæ rdigt, og så kom der ordre om, at vi skulle afløses af et andet regim ent. D et var i de dage, da kam pene på Balkan-halvøen stod på, og vi regnede med, at vi skulle ud på en lang rejse og indsæ ttes der. Vi talte om de nye og frem m ede egne, vi skulle stifte bekendtskab med, og egentlig var vi glade. Vi blev dog skuffet. Den 13. oktob er 1915 fik vi befaling til at væ re færdige til afm arch den næ ste dag. Vi tog bort, ikke til Balkan, m en til Lorettohøjden. Jakob Moos, Holm. En hilsen fra De forenede Stater Redaktionen erfarer af og til med glæde, at vore årbøger h a r interesserede læ sere langt uden for vore egne ræ k ker. Vore årbøger n år bl. a. helt til De forenede Stater. Vi h ar således fået forelagt to breve, sendt fra h err H a n s P. J o h n s o n, Ohio, Omaha, Nebraska, til henholdsvis A. P. M øller, G raasten, og til C arl Engel, Tønder. Da disse b reve også indeholder hilsener til alle D. S. K.-kam m eraterne, tillader vi os m ed m odtagernes billigelse a t bringe disse breve i uddrag. Først fra brevet til A. P. Møller: D ette er en hilsen fra et m edlem af den store Am e rican Legion" til Dem og alle m edlem m er af D. S. K.-foreningen. Jeg er en af de få, der har danske forældre, og som kan tale og læse dansk. Jeg har altid holdt interessen for D anm ark vedlige, sæ rligt for Sønderjylland, som jeg h a r hørt og læ st så m eget om. I 1951 var jeg i' D anm ark og kom også til Aabenraa. H er så jeg alle de sm ukke danske flag, og det glæ dede mig m eget

20 «Jeg h ar m odtaget nogle af Eders årbøger fra en slæ gtning i A abenraa, og de in teresserer m ig m eget. Jeres fo r ening er jo en af de m est besynderlige i verden. I h ar oplevet et nederlag og h a r dog set nederlaget blive til en sejrfor jer. Gid jeres forening må leve længe, for den er vel nok en af de fineste i verden. Vor soldaterforening hedder American Legion", og den er en sam m enslutning af veteraner fra begge verdenskrige. Jeg kunne ønske, at jeres beretninger i årbøgerne var skrevet på engelsk, så også m ine kam m erater fra denne krig kunne læse dem. Sæ rligt m indes jeg en artikel af Jakob Krogh, Sommersted, Da K rigen kom"; den er noget af det sørgeligste, jeg har læst. Den vil jeg oversæ tte til engelsk og lade m ine bekendte læse den, så de kan få et indtryk af forholdene i Sønderjylland før verdenskrigens udbrud og under selve krigen. Jeg håber, at Jakob K rogh endnu er i live, og at det vil glæde ham at høre, at hans lille fortæ lling er kom met h erover til Am erika". - D ernæ st fra brevet til Carl Engel: Jeg h ar m ed udelt interesse læ st din fortæ lling Sorg blev til Glæde vendt, K rigen endt" i D. S. K.-årbogen for 1952, og jeg kan forstå, at I i jeres storartede forening D. S. K. h a r glædet je r over at se det tyske nederlag blive til en glim rende sejr for jer. Som m edlem af en a f de største veteran-foreninger i verden, Am erican Legion (den har flere m illioner m edlemmer, m en Am erika er joogså et stort land), sender jeg dig og dine brødre en venlig hilsen fra m it land. Mine foræ ldre kom til A m erika i slutningen af sidste århundrede. De stam m ede f ra L angeland, m en m in in te r esse for og kæ rlighed til D anm ark er så god som nogen dansk-am erikaners. I år er det jo fyrretyve år siden, den store krig begyndte. Jeg var m eget ung dengang, idet jeg er født den , m en jeg var m eget optaget af de store nyheder fra Europa, og navnlig fulgte jeg godt m ed i sønderjydske fo r hold. Interessen for sønderjyderne kan jeg takke mine for æ ldre og vore bekendte af dansk afstam ning for, ikke m indst en dam e fra M øgeltønder, der kom meget i vort hjem. Den 28. juni 1914 pralede tyskerne på Dybbøl med, a t Sønderjylland nu var et tysk land, m en i selv samme tim e næ sten lød pistolskuddet i Serajevro, og Tyskland førtes ud i den største krig, verden nogen sinde havde set, m en den bragte også tyskerne ud i den elendighed, der føles den dag i dag. I din fortæ lling næ vner du Champagne, Verdun, Douaumont, Somme, alle de kendte navne, som jeg læ ste om i de dage. Vi her i Am erika var jo længe om at komme derover, m en da vi så endelig kom, gik -det godt på alle fronter. Vel, Carl Engel, det er nok en overraskelse for dig at høre fra en frem m ed i U. S. A., m en jeg forsikrer dig om, at jeg v ar m eget optaget af din beretning, og af alle de andre gode fortæ llinger. Jeg sender dig og alle de andre m edlem m er i jeres gode forening m ange venlige hilsener" Vi bringer hr. Hans P. Johnson vor hjerteligste tak for hilsenen og beder ham m odtage sam tlige D. S. K.- kam m eraters h jertelig e genhilsen. Redaktionen. En Luftskipper fortæller Den store Kejseroffensiv, der begyndte den 21. M arts 1918, havde ført os frem til Landsbyen Vrély, Vest for St. Quentin. Den 29. M arts fortsatte vi Frem m archen over Vrély, W arvillers, le Quesnel, Hangest, Contoire, Pierrepont ved Avrefloden, over denne, gennem Landsbyen H argicourt og endnu en 4 5 km frem, saa var det Slut. Vi var da længst frem m e i den Bule, som blev trykket ind i de allieredes F ront

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

D. S. K. Aarbog 1954

D. S. K. Aarbog 1954 1 2 D. S. K. Aarbog 1954 Udgivet af: Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 ved Johs. Clausen A. P. Møller H. Hunger J. Andersen Eftertryk kun med D. S. K. 's Tilladelse HEJMDALS

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

den blevet. Er blevet gladere. jeg ikke nok. x2. $ Det er kedeligt. & Nogle gang x3. ' Kedeligt x11. Bedre end Sæd.

den blevet. Er blevet gladere. jeg ikke nok. x2. $ Det er kedeligt. & Nogle gang x3. ' Kedeligt x11. Bedre end Sæd. 3DYLOORQ -HJHUJODGIRUDWJnLVNROH Det er kedeligt. Nogle gang x3. Kedeligt x11. Bedre end Sæd. Folk er kørt skoletræt og synes undervisningen bliver kedelig. -HJHUJODGIRUPLQNODVVH" Larm er Jeg går i en god

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

3-9. Udsigt fra pladsen

3-9. Udsigt fra pladsen 3-9 Dagen i dag er en transport dag hvor vi bare skal til næste Campingplads så der sker ikke noget under turen. Da vi ankommer til Camping Covelo bliver vi noget overrasket da vi henvendte os til damen

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som

endda. Første gang var kun få dage efter, at det brød løs udenfor. Til at begynde med havde han troet, at stemmen kom udefra, fra en eller anden, som 4. Forjættelsen Den fireogtyvende dag i den tredje måned, knap en måned efter, at de endelig havde fået lov at slippe ud af arken, var de fire huse færdige. At der ikke var tale om arkitektoniske mesterværker,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I det Herrens år 1192, omkring den tid lige før Eskildsmesse, hvor nætterne blev hvide, og arbejdet med roerne snart skulle til at begynde, kom et

I det Herrens år 1192, omkring den tid lige før Eskildsmesse, hvor nætterne blev hvide, og arbejdet med roerne snart skulle til at begynde, kom et I I det Herrens år 1192, omkring den tid lige før Eskildsmesse, hvor nætterne blev hvide, og arbejdet med roerne snart skulle til at begynde, kom et mægtigt uvejr over Västra Götaland. Stormen varede i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere