Finanslov for finansåret Tekst og anmærkninger 38. Skatter og afgifter

Transkript

1 Finanslov for finansåret 2015 Tekst og anmærkninger 38. Skatter og afgifter

2

3 38. Skatter og afgifter Tekst

4

5 3 38. Skatter og afgifter Flerårsbudget: Mio. kr F Udgifter under delloft for driftsudgifter: Nettotal ,5 667,9 185,9 185, Udgift ,5 667,9 185,9 185, Specifikation af nettotal: Overførsel til andre paragraffer ,5 667,9 185,9 185, Overførsel til andre paragraffer ,5 667,9 185,9 185, Udgifter under delloft for indkomstoverførsler: Nettotal , , , , Udgift , , , , Specifikation af nettotal: Skatter på indkomst og formue , , , , Børne- og ungeydelse , , , , Udgifter uden for udgiftsloft: Nettotal ,0 35, Udgift ,0 35, Specifikation af nettotal: Told- og forbrugsafgifter Afgifter vedr. motorkøretøjer Overførsel til andre paragraffer ,0 35, Overførsel til andre paragraffer ,0 35, Indtægtsbudget: Nettotal , , , , Udgift , , , , Indtægt , , , , Specifikation af nettotal: Skatter på indkomst og formue , , , , Personskatter , , , , Selskabsskatter mv , , , , Pensionsafkastskat , , , , Tinglysningsafgift mv , , , , Øvrige skatter ,0 95,4 104,9 104, Told- og forbrugsafgifter , , , , Merværdiafgift , , , , Energiafgifter mv , , , , Afgifter vedr. motorkøretøjer , , , , Miljøafgifter , , , ,

6 Afgifter på spil mv , , , , Øvrige punktafgifter , , , , Lønsumsafgift , , , , Lønsumsafgift , , , , Afgift på arbejdsskader ,9 500,0 500, Renteindtægter mv , ,5 800, , Renteindtægter mv , ,5 800, , Overførsel til andre paragraffer... -5,0-5, Overførsel til andre paragraffer... -5,0-5, Artsoversigt: Mio. kr F Bevilling i alt , , , , Aktivitet i alt , , , , Udgift , , , , Indtægt , , , , Specifikation af aktivitet i alt: Driftsposter: Indtægt... 0, Interne statslige overførsler: Udgift ,5 667,9 296,9 220, Indtægt... -5,0-5, Øvrige overførsler: Udgift , , , , Indtægt , , , , Finansielle poster: Udgift , , , , Indtægt , , , ,

7 38. Skatter og afgifter Anmærkninger

8

9 38. 7 Flerårsbudget: Mio. kr F Udgifter under delloft for driftsudgifter: Nettotal ,5 667,9 185,9 185, Udgift ,5 667,9 185,9 185, Specifikation af nettotal: Overførsel til andre paragraffer ,5 667,9 185,9 185, Overførsel til andre paragraffer ,5 667,9 185,9 185, Udgifter under delloft for indkomstoverførsler: Nettotal , , , , Udgift , , , , Specifikation af nettotal: Skatter på indkomst og formue , , , , Børne- og ungeydelse , , , , Udgifter uden for udgiftsloft: Nettotal ,0 35, Udgift ,0 35, Specifikation af nettotal: Told- og forbrugsafgifter Afgifter vedr. motorkøretøjer Overførsel til andre paragraffer ,0 35, Overførsel til andre paragraffer ,0 35, Indtægtsbudget: Nettotal , , , , Udgift , , , , Indtægt , , , , Specifikation af nettotal: Skatter på indkomst og formue , , , , Personskatter , , , , Selskabsskatter mv , , , , Pensionsafkastskat , , , , Tinglysningsafgift mv , , , , Øvrige skatter ,0 95,4 104,9 104, Told- og forbrugsafgifter , , , , Merværdiafgift , , , , Energiafgifter mv , , , , Afgifter vedr. motorkøretøjer , , , , Miljøafgifter , , , , Afgifter på spil mv , , , , Øvrige punktafgifter , , , , Lønsumsafgift , , , , Lønsumsafgift , , , , Afgift på arbejdsskader ,9 500,0 500, Renteindtægter mv , ,5 800, , Renteindtægter mv , ,5 800, , Overførsel til andre paragraffer... -5,0-5, Overførsel til andre paragraffer... -5,0-5,

10 8 38. Artsoversigt: Mio. kr F Bevilling i alt , , , , Aktivitet i alt , , , , Udgift , , , , Indtægt , , , , Specifikation af aktivitet i alt: Driftsposter: Indtægt... 0, Interne statslige overførsler: Udgift ,5 667,9 296,9 220, Indtægt... -5,0-5, Øvrige overførsler: Udgift , , , , Indtægt , , , , Finansielle poster: Udgift , , , , Indtægt , , , ,

11 Skatter på indkomst og formue Skatteministeriet offentliggør løbende oplysninger om skatte- og afgiftsgrundlag på samt opdaterede provenuskøn som supplement til oplysningerne i anmærkningerne til finanslovsforslaget. indeholder endvidere oplysninger om de løbende indbetalinger af skatter og afgifter, samt oplysninger om skatteudgifter i skattelovgivningen Personskatter Personskatter (tekstanm. 100) Budgetspecifikation: Mio. kr F Indtægtsbevilling , , , , Indkomstskat mv. af personer Indtægt , , , , Andre driftsindtægter... 0, Skatter og afgifter , , , , Afskrivning, personskatter Indtægt , , ,0-800, Skatter og afgifter , , ,0-800, Kompensation for forhøjelser af energi- og miljøafgifter (grøn check) Indtægt , , , , Skatter og afgifter , , , , Afregning til kommuner af indkomstskat af personer Indtægt , , , , Skatter og afgifter , , , , Overførsler mellem Sverige og Danmark i henhold til Øresundsaftalen om grænsegængere Indtægt ,1-676,0-675,0-600, Skatter og afgifter ,1-676,0-675,0-600, Kompensationsbeløb til Grønland Indtægt ,7-3,3-3,4-3, Skatter og afgifter ,7-3,3-3,4-3, Indkomstskat mv. af personer ad 21. Andre ordinære driftsindtægter. Skatteministeriet oprettede i maj 2010 en bankkonto, hvorpå borgere, der ønskede at betale mere i skat, kunne indbetale sådanne beløb. Da der var tale om frivillige indbetalinger, var indbetalingerne ikke egentlige skatter, men da det drejede sig om indtægter med tilknytning til de personlige indkomstskatter, er indbetalingerne blevet indtægtsført på personskattekontoen på finanslovens 38. Bl.a. med baggrund i mange fejlagtige indbetalinger af restskat på kontoen blev den lukket pr. 1. marts 2012.

12 ad 30. Skatter og afgifter. På kontoen indgår alle personlige indkomstskatter til stat, kommune og kirke, samt ejendomsværdiskatten, der opkræves gennem kildeskattesystemet. De kommunale og kirkelige andele af disse skatter afregnes på Afregning til kommuner af indkomst af personer. Hertil kommer afgift ved ophævelse af pensionsordninger, udbytteskat og dødsboskat. De personlige indkomstskatter, herunder arbejdsmarkedsbidraget, beregnes i skattesystemet på indkomstårsbasis, mens de på statsregnskabet indtægtsføres efter et tilsvarsprincip, hvor de enkelte skatter indtægtsføres, når de forfalder til betaling eller indbetales frivilligt. Budgetteringen af kontoen sker med udgangspunkt i skøn for indkomstårets slutskat, og det skønnes hvor stor en del heraf, der fremkommer som forskudsskat i løbet af året, og hvor stor en del der fremkommer senere gennem reguleringer af skattebetalingerne efter årets udløb. Indkomstskatterne på indkomstårsbasis, eller slutskatterne, er på finanslovforslaget for 2015 budgetteret på grundlag af skøn for de skattepligtige indkomster mv. i 2015 fra konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, august Skønnet tager udgangspunkt i de endelige ligningsoplysninger og slutskatter fra årsopgørelsen for indkomståret 2012 samt i de foreløbige oplysninger vedrørende indkomståret Disse oplysninger er med baggrund i konjunkturvurderingen fremskrevet til 2014 og Det skønnes, at de skattepligtige indkomster stiger 1,9 pct. fra 2012 til 2013, med 3,1 pct. fra 2013 til 2014 og med 2,9 pct. fra 2014 til I 2015 skønnes de skattepligtige indkomster at udgøre ca mia. kr. I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen forhøjet med mio. kr. som følge af den ændrede konjunkturvurdering og de seneste regnskabstal for 2014, samt nye lovgivningsini- tiativer. Slutskatterne for 2015 er i ændringsforslaget budgetteret på grundlag af skøn for de skatte- pligtige indkomster mv. fra konjunkturvurderingen i Økonomisk Redegørelse, december 2014, hvor der er taget udgangspunkt i ligningsoplysningerne for Det skønnes, at de skattepligtige indkomster stiger med 2,4 pct. fra 2012 til 2013 og med 2,6 pct. fra 2013 til 2014, mens stig- ningen fra 2014 til 2015 skønnes at udgøre 3,0 pct. De samlede skattepligtige indkomster i 2015 skønnes at udgøre ca ,3 mia. kr. mod ca ,4 mia. kr. ved augustvurderingen. Skønnet er baseret på de gældende regler for indkomstopgørelsen, herunder de skatteændringer og indfasningsforløb, der er indeholdt i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj 2010, Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012, Aftaler mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan af april 2013 og Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli Fra Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj 2010 er det især suspensionen af 20-reguleringen af beløbsgrænser i årene og indførelsen af et loft på kr. årligt for fradrag for kontingenter til fagforeninger fra og med 2011, der påvirker de samlede skattepligtige indkomster. Med finanslovforslaget for 2015 foreslås loftet over fradrag for fagforeningskontingenter med virkning fra 2015 forhøjet fra kr. til kr. Denne forhøjelse er indregnet og skønnes at nedbringe skatteindtægterne med ca. 750 mio. kr. i I medfør af Aftale mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om BoligJobplan - fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet af maj 2011 er der ved lov nr. 572 af 7. juni 2011 indført en ordning med skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Ordningen har efter de seneste ændringer virkning i perioden fra den 1. juni 2011 til og med udgangen af 2014, jf. lov nr. 791 af 28. juni 2013.

13 I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011 er loftet for fradragsberettigede indbetalinger på ratepensionsordninger nedsat til kr., jf. lov nr af 28. december 2011, og grænsen for finansielle aktiver ved succession nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. fra indkomståret 2012, jf. lov nr af 28. december I aftalen indgår endvidere afskaffelse af multimedieskatten, genindførelse af beskatningen af fri telefon, afskaffelse af skattebegunstigelserne for medarbejderaktier og ophævelse af skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Disse elementer har alle virkning fra og med 2012, jf. lov nr af 28. december Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 indeholder en række elementer, der påvirker skattegrundlaget fra og med indkomståret Primært påvirkes skatterne af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen og fra indkomståret 2014 indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere jf. lov nr. 920 af 18. december Desuden indgår det i aftalen, at fradraget for indskud på kapitalpensioner og supplerende engangsydelser bortfalder fra 2012, men til gengæld bliver udbetalingerne fra ordningen skattefrie, jf. lov nr. 922 af 18. september Endvidere indeholder aftalen stramninger af reglerne for beskatningen af fri bil, arbejdsudleje og ulovlige aktionærlån, mens afskrivningsgrundlaget for maskiner, inventar mv. fra 30. maj 2012 frem til udgangen af 2013 forhøjes med 15 pct. jf. lov nr. 921 af 18. september 2012, lov nr. 926 af 18. september 2012 og lov nr. 592 af 18. juni I Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014 indgår, at de aftalte forhøjelser af beskæftigelsesfradraget i forbindelse med Aftale om en skattereform af juni 2012 mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti fremrykkes i perioden Desuden indeholder Aftale om finansloven for 2014 en videreførelse af 2011/2012-vurderingerne til afløsning af de suspenderede 2013/2014-vurderinger og den supplerende nedsættelse af ejendoms- og grundværdier ved "2013-vurderingen" for ejerboliger med 2,5 pct., gennemført med virkning pr. 1. januar 2014 og fradrag for selvstændiges sygeog arbejdsskadeforsikring med virkning fra og med indkomståret 2014 jf. lov nr af 26. december 2013 og lov nr. 93 af 29. januar Regeringen, SF og Enhedslisten har den 3. oktober 2014 opnået en forståelse om en pen- sionspakke, der indebærer, at der gives en rabat på beskatningen af kapitalpensioner/supplerende engangsydelser og LD-opsparinger, der udbetales rettidigt eller overføres, herunder konverteres, til en ikke-fradragsberettiget ordning. I ændringsforslaget er der taget hensyn til et engangspro- venu, der i finansåret 2015 skønnes at udgøre mio. kr. Som led i Aftale om finansloven for 2015 forhøjes loftet over fradraget for fagforenings- kontingenter fra kr. til kr. fra og med indkomståret Mindreprovenuet herved skønnes at udgøre 810 mio. kr. i finansåret I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til finanslov for finansåret 2015 skønnedes forhøjelsen af loftet at medføre et mindreprovenu på 750 mio. kr. Som led i Aftale om en vækstpakke fra juni 2014 har regeringen fremsat lovforslag om en udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag fra 16 til 25 kommuner, jf. L 41 ( ) fremsat den 30. oktober Mindreprovenuet skønnes at udgøre 45 mio. kr. i finansåret På finanslovforslaget for 2015 er der indbudgetteret en uændret kommunal udskrivningspro- cent fra 2014 til De kommunale budgetter viser imidlertid, at den gennemsnitlige kommu- nale udskrivningsprocent fra 2014 til 2015 stiger med 0,002 pct.-point. Tilsvarende er det blevet indbudgetteret, at den gennemsnitlige kirkelige udskrivningsprocent falder med 0,006 pct.-point.

14 På findes der nærmere oplysninger om sammensætningen af den skattepligtige indkomst og de forskellige udskrivningsgrundlag. Reglerne om indkomstopgørelsen findes især i personskatteloven, LB nr. 382 af 8. august 2013, og i ligningsloven, LB nr. 405 af 22. april Skatteberegningen er foretaget med udgangspunkt i de gældende skatteregler, herunder de indfasningsforløb, der følger af Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj 2010, jf. lov nr. 725 af 25. juni 2010 samt Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009 indebærer, at der ydes en skattefri kompensation på kr. for alle voksne og 300 kr. pr. barn for op til 2 børn for pakkens forhøjelser af energi- og miljøafgifterne (grøn check), jf. lov nr. 472 af 12. juni Kompensationen aftrappes med 7,5 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger kr. (2015-niveau). I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011 er der fra indkomståret 2013 indført en supplerende grøn check på 280 kr. årligt til personer over 18 år, hvis indkomsten ikke overstiger kr. (2015-niveau). Udbetalingen af kompensationsbeløbene sker gennem indkomstskattesystemet i form af en nedsættelse af forskudsskatterne, enten i form af højere skattekortfradrag og dermed mindre løbende indeholdelse af A-skat eller lavere betaling af B-skat. På finansloven konteres indtægtsreduktionen på en særskilt konto på Kompensation for forhøjelser af energi- og miljøafgifter (grøn check). På grundlag af det forventede kompensationsbeløb fra forskudsopgørelserne bogføres der månedligt en negativ indtægt på Kompensation for forhøjelser af energi- og miljøafgifter (grøn check) og en tilsvarende positiv indtægt på nærværende konto. Yderligere er der med baggrund i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009 indført en udligningsskat på store pensionsudbetalinger med virkning fra 2011, jf. lov nr. 723 af 25. juni Udligningsskatten udgør 6 pct. i årene og herefter nedtrappes den med 1 pct.-point årligt. I årene sker der en gradvis udfasning af sundhedsbidraget med 1 pct.-point årligt, men til gengæld forhøjes bundskattesatsen tilsvarende. Skatteværdien af negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag reduceres tilsvarende. For negativ kapitalindkomst op til kr. fastholdes skatteværdien uændret gennem et nedslag i bundskatten. Endvidere er der en kompensationsordning for personer med store fradrag, således at disse ikke kan miste mere på omlægningen end de får i indkomstskattelettelser i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009 og Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni Skattesatsen for positiv kapitalindkomst er ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 gradvist nedsat fra maksimalt 49,5 pct. i 2010 til maksimalt 42,0 pct. i Hertil kommer eventuel kirkeskat. I indkomstårene 2010 til 2013 har reguleringen af en række beløbsgrænser i skattelovgivningen været suspenderet som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009 og Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj Reguleringen, der følger af personskattelovens 20, genoptages fra og med indkomståret Reguleringstallet i personskattelovens 20 opgøres som det foregående års reguleringstal forhøjet med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår. Tilpasningsprocenten opgøres som forskellen mellem den gennemsnitlige årslønsudvikling i året forud for indkomståret korrigeret for ændringer i arbejdsmarkedsbidragssatsen plus 2 pct. For 2015 er tilpasningsprocenten opgjort til -0,5 pct. Beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens 20, forhøjes hermed i 2015 med 1,5 pct. i forhold til 2014.

15 I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 forhøjes topskattegrænsen i 2014 til kr. (2014-niveau) og i 2015 yderligere til kr. (2015-niveau), jf. lov nr. 920 af 18. september Med Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 nedsættes personfradraget med 900 kr. (700 kr. for personer under 18 år) fra og med 2013, og bundskattesatsen forhøjes med 0,19 pct.-point fra 2013, jf. lov nr af 23. december Som led i Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan af april 2013 nedsættes den foreløbige skat på beløb, der opspares i virksomhedsordningen fra 25 pct. til 24,5 pct. i 2014, jf. lov nr. 792 af 28. juni Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli 2014 indebærer løbende forhøjelse af personskatterne i perioden Konkret udmøntes disse stramninger i en reduktion af grøn check og en forhøjelse af bundskattesatsen. I 2020 vil forhøjelsen af bundskattesatsen udgøre 0,28 pct.-point, mens grøn check vil være reduceret med 425 kr. I 2015 skønnes personskatteforhøjelserne at udgøre ca. 3,9 mia. kr. Desuden sikrer aftalen, at midler, der tages ud af virksomhedsordningen til privatforbrug, som tilsigtet beskattes som personlig indkomst, hvormed utilsigtet udnyttelse af virksomhedsordningen undgås, jf. L 200 fremsat af skatteministeren den 11. juni Lovforslaget betyder isoleret set højere skatteindtægter på knap 700 mio. kr. i 2014 og ca. 850 mio. kr. i Med baggrund i Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 af juni 2014 er det lagt til grund, at den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent i 2015 er uændret i forhold til 2014, hvor den udgjorde 24,9 pct. Det er endvidere forudsat, at den landsgennemsnitlige kirkeskatteprocent er uændret og udgør 0,7 pct. For at øge beskæftigelsen blandt seniorer, ved at give den enkelte større økonomisk tilskyndelse til at blive længere på arbejdsmarkedet, blev der i 2008 indført et nedslag i skatten for personer, der arbejder fuld tid i års-perioden. Seniornedslagsordningen, der er midlertidig, omfatter personer født i perioden og indebærer en tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag på op til kr. årligt eller i alt kr. (2008-niveau). Ordningen omfatter ikke personer, der i alderen 57 til 59 år har haft en gennemsnitlig indkomst på over kr. (2008-niveau). Udbetalingen af seniornedslaget sker normalt som overskydende skat uden procenttillæg. På findes yderligere oplysninger om skatteberegningen, herunder oversigter med skattesatser og beløbsgrænser. Reglerne om skatteberegningen findes primært i personskatteloven LB nr. 382 af 8. august 2013 med senere ændringer. Samlet indebærer ændringsforslagene, at skønnet for slutskatteprovenuet for 2015 er nedju- steret med ca. 875 mio. kr., jf. nedenstående oversigt, som er en opdatering af oversigten side 15 i finanslovforslaget. Det bemærkes, at indtægterne fra pensionsbeskatningen ikke indgår i slutskatterne. Slutskatter fordelt på elementer og indkomstår Skøn december Slutop- Skøn Skøn Skøn Mio. kr. gørelse Dec Dec Dec Indkomstskat til staten heraf AM bidrag heraf bundskat heraf sundhedsbidrag

16 heraf topskat heraf progressiv aktieindkomstskat heraf proportional aktieindkomstskat heraf særlig skat for begrænset skattepligtige heraf udligningskat heraf seniornedslag heraf grøn check Ejendomsværdiskat Kommunal indkomstskat Kirkelige afgifter Slutskatter i alt Note: Inkl. ændringsforslag. Indkomstskatterne til staten ekskl. ejendomsværdiskatten skønnes at stige med 1,8 pct. fra 2012 til 2013, hvilket stort set svarer til stigningen i de skattepligtige indkomster. Fra 2013 til 2014 stiger de statslige indkomstskatter med 3,5 pct., hvilket er en lidt større stigning end stigningen i de skattepligtige indkomster. Endelig skønnes de statslige indkomstskatter at stige med 5,7 pct. fra 2014 til Den store stigning i statsskatterne i 2015, kan i høj grad henføres til forhøjelsen af bundskattesatsen og reduktionen af grøn check, som følge Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli Desuden ophører servicefradraget (BoligJobordningen), der isoleret set øger udskrivningsgrundlaget for sundhedsbidraget og de kommunale skatter, mens de løbende forhøjelser af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, som følge af Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 i nogen grad begrænser stigningen i den skattepligtige indkomst. De kommunale indkomstskatter inkl. kirkeskat stiger fra 2012 til 2013 med 2,6 pct., blandt andet med baggrund i den udeladte 20-regulering og bortfaldet af fradraget for indskud på kapitalpensionsordninger. Stigningen på ca. 2,9 pct. fra 2013 til 2014 er lidt lavere end stigningen i den skattepligtige indkomst, hvilket blandt andet skyldes forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget. I 2015 skønnes de kommunale indkomstskatter at stige med ca. 3,1 pct., hvilket delvist kan henføres til bortfaldet af servicefradraget (BoligJobordningen), der øger udskrivningsgrundlaget for de kommunale skatter. Udviklingen i ejendomsværdiskatten for ejerboliger er påvirket af, at der som led i den daværende VK-regerings skattestop blev indført et permanent loft over ejendomsværdiskatten med virkning fra 2002, således at den for en boligejer i samme bolig fremover ikke kan overstige ejendomsværdiskatten beregnet af vurderingen pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. eller af ejendomsværdien pr. 1. januar 2002, hvis denne er mindre. Udviklingen i årene efter 2002 afspejler den samlede virkning af bortfald af nedslag som følge af flytninger og til- og nybygninger. Desuden påvirkes provenuet i beskeden grad af videreførelse af 2011/2012-vurderingerne, jf. lov nr af 26. december 2013 og lov nr. 93 af 29. januar Regeringen fremsatte den 19. november 2014 lovforslag L 76 om at videreføre 2011-vur- deringen (ejerboliger) med yderligere 2 år, at videreføre 2012-vurderingen (øvrige ejendomme) med yderligere 3 år, samt at den gældende rabatordning med generel nedsættelse af ejendoms- og grundværdier for ejerboliger med 2,5 pct. videreføres. Den generelle rabatordning udvides til også at omfatte en nedsættelse af grundvurderinger for andels- og lejeboliger med 2,5 pct. Der gives desuden en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier (ejerboliger) på den laveste del af ejendoms- og grundværdien. Rabatten aftrappes trinvist for hhv. ejendoms- værdier over kr. og grundværdier over kr. Mindreprovenuet herved skønnes i finansåret 2015 at udgøre 35 mio. kr.

17 På findes der mere detaljerede oplysninger om slutskatternes sammensætning. Slutskatterne opkræves som nævnt gennem foreløbige, løbende skattebetalinger for lønmodtagere og pensionister mv. primært gennem lønindeholdelse som A-skatter og for selvstændigt erhvervsdrivende primært som B-skatter. Den procentvise regulering af indkomstgrundlaget ved den automatiske forskudsregistrering har indflydelse på, hvor stor en andel af slutskatterne, der forfalder til indbetaling som A- og B-skatter i løbet af indkomståret, og hvor stor en del der forfalder til indbetaling som restskat eller som skal udgiftsføres som overskydende skat i året efter indkomståret. Mønstret for hvilken del af kildeskatteprovenuet, der forfalder til betaling som A- og B-skatter, restskatter mv. kan variere en del fra år til år, blandt andet fordi den automatiske forskudsregistrering ikke altid svarer præcis til indkomst- og fradragsudviklingen og som følge af lovændringer. Mønstret må desuden antages at være påvirket af forskydninger i skatteydernes indkomstog likviditetsforhold. Reglerne om skatteopkrævningen findes primært i kildeskatteloven LB nr af 21. december 2012 og i opkrævningsloven LB nr af 7. december 2010 med senere ændringer. Opkrævning af restskat over indregningsgrænsen på kr. er fra og med indkomståret 2013 fremrykket en måned og finder sted i august, september og oktober Ved opkrævning af restskat skal der ud over restskatten betales et variabelt procenttillæg, der beregnes som referencerenten i opkrævningsloven opgjort med en decimal med tillæg af 0,8 pct.-point. Ved budgetteringen er det lagt til grund, at tillægget vedrørende indkomståret 2014 vil udgøre 5 pct. p.a. Frivillige indbetalinger kan foretages i løbet af indkomståret og efter indkomstårets udløb indtil 1. juli i det efterfølgende år. Der sker forrentning af frivillige indbetalinger efter indkomstårets udløb fra 1. januar. Forrentningen beregnes ud fra en årlig rentesats, der er fastsat på grundlag af referencerenten i opkrævningsloven opgjort med en decimal og fradraget med 1,2 pct.-point. Ved budgetteringen er det lagt til grund, at rentesatsen vedrørende frivillige indbetalinger i 2015 vedrørende indkomståret 2014 vil udgøre 3 pct. p.a. Udbetalingen og udgiftsføringen af overskydende skat vil normalt finde sted i løbet af foråret eller sommeren i året efter indkomståret. Til udbetalingen ydes der en procentgodtgørelse, der er variabel, og som beregnes som referencerenten i opkrævningsloven opgjort med en decimal og nedsat med 5,2 pct.-point. Tillægget skal dog mindst udgøre 0,5 pct. Ved budgetteringen er det lagt til grund, at tillægget vedrørende udbetalingerne af overskydende skat i 2015, der vedrører indkomståret 2014, vil udgøre 0,5 pct. Endvidere kan der ske udbetaling af overskydende skat uden godtgørelse i henhold til kildeskattelovens 55, såfremt begæring er fremsat inden udgangen af det år, hvori den foreløbige skat opkræves. På kontoen indgår tillige provenuet af øvrige personlige indkomstskatter så som udbytteskat, dødsboskat, jf. LB nr. 333 af 2012 og afgift efter pensionsbeskatningsloven, jf. LB nr. 586 af 24. maj I forbindelse med Aftale mellem regeringen (SRSF), Venstre og Det Konservative Folkeparti om en skattereform af juni 2012 afskaffes fradrag for indbetalinger til kapitalpensioner og supplerende engangsydelser og der indføres en ny ordning uden fradrag. Samtidig er der åbnet mulighed for, at eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser i 2013 og 2014 kan overgå til den nye ordning mod betaling af en afgift på 37,3 pct. mod normalt 40 pct. Der er i budgetteringen af provenuet fra pensionsbeskatningen indregnet et provenu på 30 mia. kr. fra omlægninger i Alt i alt bevirker de omtalte forhold, at budgetteringen af kildeskatteprovenuet for 2015 er behæftet med stor usikkerhed. I nedenstående oversigt er der for de seneste finansår vist en opdeling af det samlede kildeskatteprovenu på skattearter. Arbejdsmarkedsbidraget specificeres vedrørende løn og pensionsbidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, mens Acon-

18 tobidrag vedr. selvstændig virksomhed mv. indgår som en del af B-skatterne, mens restbidrag og overskydende bidrag indgår i henholdsvis restskat og overskydende skat. Kildeskatten indtægtsføres på statsregnskabet efter et tilsvarsprincip, hvor de enkelte skatter, herunder restskatter mv., indtægtsføres, når de forfalder til betaling. Det samlede kildeskattepro- venu påvirkes derfor af, hvor stor en del af slutskatteprovenuet der forfalder til betaling som A- og B-skatter i 2015 eller som restskat mv. i senere år. Skattebetalingsmønstret er i høj grad på- virket af den løbende forskudsregistrering. Med baggrund i regnskabstallene for den forløbne del af 2014 og budgetteringsforudsæt- ningerne er skønnet for det samlede kildeskatteprovenu i 2014 opjusteret med ca. 28,1 mia. kr. i forhold til skønnet fra august Opjusteringen dækker over, at indtægtskønnet for pensionsbeskatning er blevet opjusteret med ca. 27,3 mia. kr., mens de øvrige poster samlet set er opjusteret med ca. 0,8 mia. kr. Opju- steringen af de øvrige poster dækker dels over en samlet netto opjustering af skøn for A-skat, B-skat, og AM-bidrag med ca. 2 mia. kr., dels en opjustering af skøn for restskat, overskydende skat og frivillige indbetalinger med ca. 1,5 mia. kr., og endelig er udbytteskatten og andre skatter nedjusteret med henholdsvis ca. 2,6 mia. kr. og ca. 0,1 mia. kr. Samlet set giver dette en opju- stering af øvrige poster med ca. 0,8 mia. kr. i Med baggrund i budgetteringsforudsætningerne er kildeskatteprovenuet i 2015 opjusteret med ca. 13,5 mia. kr. i forhold til skønnet fra august Opjusteringen dækker primært over, at indtægtskønnet for pensionsbeskatning er opjusteret med ca. 14,1 mia. kr. Skønnet for A-skat, B-skat og AM-bidrag er netto nedjusteret med ca. 1 mia. kr., mens restskatter og overskydende skatter samlet set er opjusteret med ca. 0,5 mia. kr. Endelig er grøn check nedjusteret med ca. 0,2 mia. kr., mens andre skatter er uændret. I nedenstående oversigt er vist en ajourført opdeling af kildeskatteprovenuet , svarende til tabellen side 17 i finanslovforslaget fra august Fordeling af kildeskatteprovenuet på skattearter for finansåret Regnskab Skøn Skøn Mio. kr. Dec. 14 Dec. 14 A-skat 1) Arbejdsmarkedsbidrag, løn Arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger Udbytteskat beløb B-skat 1) Frivillige indbetalinger Restskat Overskydende skat Pensionsbeskatning Grøn check overført fra Andre skatter mv I alt Anm.: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, december 2014 og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december Note 1: Heri er indeholdt de små restskatter, der opkræves sammen med forskudsskatter. Restskatterne vedrører som altovervejende hovedregel indkomståret, der ligger to år bagud for det aktuelle år.

19 For finansåret 2015 skønnes kildeskatteprovenuet efter ændringsforslaget at blive 508,4 mia. kr., hvilket er ca. 35,2 mia. kr. mindre end det aktuelle provenuskøn for finansåret Faldet i provenuet fra 2014 til 2015 afspejler primært, at indtægterne fra pensionsbeskatning skønnes at falde med ca. 50,4 mia. kr. fra det ekstraordinære niveau for pensionsbeskatningen i 2014, mens den skønnede stigning i de øvrige kildeskatter på ca. 15,3 mia. kr. begrænser faldet. 11. Afskrivning, personskatter For 2015 skønnes udgifterne til afskrivning af uerholdelige personskatter og arbejdsmarkedsbidrag at udgøre mio. kr., hvoraf ca. 600 mio. kr. vedrører direkte opkrævede personskatter mv. (B-skat, restskat mv.), og ca. 600 mio. kr. består af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag vedrørende løn. I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen reduceret med 400 mio. kr. med baggrund i de seneste regnskabstal for Kompensation for forhøjelser af energi- og miljøafgifter (grøn check) Fra og med 2010 ydes der en skattefri kompensation (grøn check) på kr. til alle voksne og 300 kr. pr. barn for op til 2 børn for forhøjelserne af energi- og miljøafgifterne i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 af marts 2009, jf. lov nr. 472 af 12. juni Kompensationen aftrappes med 7,5 pct. af den del af topskattegrundlaget, der overstiger (2015-niveau). I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011 er der fra 2013 indført et tillæg til grøn check på 280 kr. årligt til personer over 18 år, hvis indkomst ikke overstiger kr. (2015-niveau). Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO af juli 2014 medfører en lempelse af en række afgifter. Disse afgiftslempelser finansieres blandt andet ved en reduktion af den skattefri kompensation (grøn check) med virkning fra indkomståret Reduktionen skønnes at mindske udbetalingerne af den skattefrie kompensation (grøn check) med ca. 1,25 mia. kr. i Udbetalingen sker gennem en forhøjelse af skattekortfradraget og dermed mindre løbende indeholdelse af A-skat eller gennem en nedsættelse af betalingen af B-skat. På grundlag af det forventede kompensationsbeløb fra forskudsopgørelserne bogføres der månedligt en negativ indtægt på kontoen og en tilsvarende positiv indtægt på Indkomstskat mv. af personer. I forbindelse med slutopgørelsen i 2015 for indkomståret 2014 vil der kunne ske reguleringer af kompensationsbeløbet. Reguleringerne forventes dog at være af en begrænset størrelsesorden, hvorfor de ikke er medtaget i det budgetterede beløb. Den samlede kompensation forventes at udgøre mio. kr. i I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen reduceret med 150 mio. kr. med baggrund i den seneste konjunkturvurdering, december Afregning til kommuner af indkomstskat af personer Kontoen indeholder afregningen af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter, som løbende opkræves af staten gennem kildeskattesystemet, jf Indkomstskat mv. af personer. Afregningen omfatter de månedlige acontorater af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter vedrørende indkomståret I 2015 afregnes tillige forskellen mellem acontoraterne og den endelige skat til selvbudgetterende kommuner vedrørende indkomståret 2012, samt afregning af dødsboskat vedrørende afsluttende ansættelser for indkomståret Afregningen vedrørende 2012 sker i 1. kvartal 2015.

20 Acontoudbetalingerne til kommunerne i løbet af finansåret 2015 finder sted på grundlag af kommunernes overslag over slutskatten for indkomståret Oplysninger om disse overslag foreligger ikke på tidspunktet for udarbejdelsen af finanslovforslaget, idet kommunerne først i løbet af oktober 2014 skal give meddelelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet om, hvor store slutskatter, der forventes for indkomståret Skønnet over acontoudbetalingerne er derfor foretaget med baggrund i det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Endvidere er det på baggrund af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 af juni 2014 beregningsteknisk forudsat, at den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent i 2015 er uændret i forhold til 2014, hvilket indebærer, at den afrundede gennemsnitlige udskrivningsprocent udgør 25,6 inkl. kirkeskat. Hertil kommer, at der ved budgetteringen er taget hensyn til, at visse kommuner, især kommuner med høj vækst, må påregnes at anvende muligheden for selvbudgettering. Acontoudbetalingerne til kommuner og kirke i 2015 er herved budgetteret til ca. 232 mia. kr. Forskellen mellem acontoraterne og den endelige skat til selvbudgetterende kommuner vedrørende indkomståret 2012, samt afregning af dødsboskat vedrørende afsluttende ansættelser for indkomståret 2012 skønnes samlet at udgøre 0,1 mia. kr. i kommunernes favør. I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen reduceret med 30 mio. kr. Kommunerne har på baggrund af deres budgetter for 2015 anmeldt acontoudbetalinger på ca mio. kr. (inkl. kirkeskat), hvilket er ca. 30 mio. kr. mindre end skønnet på finanslovforslaget. I nedenstående oversigt er vist en ajourført oversigt over acontoafregningen i svarende til oversigten side 19 i finanslovforslaget. Opdeling af kommuneafregningen Regn- Skøn Skøn Mio. kr. skab Dec Dec Acontoafregning af alm. Indkomstskat Øvrig afregning Samlet afregning Anm.: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering, Økonomisk Redegørelse, december 2014 og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december Overførsler mellem Sverige og Danmark i henhold til Øresundsaftalen om grænsegængere Den gældende aftale mellem Danmark og Sverige om beskatning af grænsegængere indeholder en provenuudvekslingsaftale vedrørende det primærkommunale skatteprovenu fra grænsegængere, som bor i det ene land og arbejder i det andet land, dog kun privatansatte, hvis bruttoindkomst overstiger kr. Aftalen har virkning fra og med indkomståret Provenuudvekslingen sker senest 1. oktober i året efter indkomståret. Ændringerne i den kommunale finansiering fra 2007 indebærer, at der ikke sker efterregulering for kommunerne vedrørende år forud for Samtidig tilfalder hele provenuet fra beskatningen af begrænset skattepligtige personer staten fra og med 2007, jf. lov nr. 514 af 7. juni 2006 og nr. 495 af 7. juni Dette indebærer, at udgiften til overførslen til Sverige fra og med 2007 afholdes af staten. Pr. 1. oktober 2015 sker der en provenuudveksling for indkomståret 2014 samt korrektioner vedrørende indkomstårene Netto skønnes udvekslingen at andrage ca. 675 mio. kr. i Sveriges favør, jf. oversigten nedenfor. I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen reduceret med 75 mio. kr. Afregningerne pr. 1. oktober 2014 vedr. indkomståret for 2013 (inkl. reguleringer vedr. tidligere år) viste, at

21 afregningen til Sverige blev på ca. 725 mio. kr., mens Danmark har modtaget ca. 125 mio. kr. fra Sverige. Nettoudgiften i 2014 er således blevet ca. 600 mio. kr., hvilket er ca. 75 mio. kr. mindre end forventet ved finansloven for I lyset heraf skønnes det nu, at der i 2015 skal overføres 725 mio. kr. til Sverige, mens afregningsbeløbet fra Sverige skønnes til 125 mio. kr., således at nettoafregningen til Sverige i 2015 bliver 600 mio. kr. Overførsler til og fra Sverige efter Øresundsaftalen Regn- Regn- Skøn Skøn Mio. kr. skab skab Dec Dec Til Sverige Fra Sverige Nettobeløb til Sverige Anm.: For B-året er skønnet baseret på den seneste konjunkturvurdering. Økonomisk Redegørelse, december 2014 og kan derfor afvige fra budgetspecifikationen, der er baseret på Økonomisk Redegørelse, december Note: Inkl. ændringsforslag. 30. Kompensationsbeløb til Grønland Ifølge Aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre af august 1990, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 26. november 1990 som ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997, har Grønland i perioden trådt tilbage fra beskatning af blandt andet løbende rentetilskrivninger af pensionsopsparingskonti i pengeinstitutter mv. og visse bidrag fra arbejdsgivere til obligatoriske pensionsordninger. Endvidere har Grønland trådt tilbage fra beskatning af dagpenge og rejsegodtgørelser, som udbetales af den danske stat og danske kommuner i forbindelse med udførelse af offentlige erhverv. Grønland er kompenseret for denne tilbagetræden fra beskatning ved overførsel af et modsvarende beløb fra den danske stat. I 2012 udgjorde det regulerede overførselsbeløb 25,7 mio. kr. I Aftale mellem den danske regering og Grønlands landsstyre af februar 2012 er det aftalt, at kompensationsbeløbet vedrørende pensionsområdet bortfalder fra og med Det er endvidere aftalt, at kompensationsbeløbet vedrørende dagpengeområdet mv. udgør 3,3 mio. kr. årligt. Beløbet er fastsat i 2012-niveau og reguleres i overensstemmelse med den generelle løn- og prisstigning på finansloven. Aftalen er godkendt af Folketinget ved lov nr af 18. december Det afrundede regulerede kompensationsbeløb udgør 3,4 mio. kr. i 2015.

22 Afgift af dødsboer og gaver Budgetspecifikation: Mio. kr F Indtægtsbevilling , , , , Afgift af dødsboer og gaver Indtægt , , , , Skatter og afgifter , , , , Afskrivninger, afgift af dødsboer og gaver Indtægt... -1,2-1,1-1,0-1, Skatter og afgifter... -1,2-1,1-1,0-1, Afgift af dødsboer og gaver Ved skifte af dødsboer betales en afgift på 15 pct. af bobeholdningen ud over et bundfradrag, der i 2015 udgør kr. Herudover pålægges arv til arvinger, der ikke er nære slægtninge, en supplerende afgift på 25 pct., der bringer den samlede afgift på denne del af bobeholdningen op på 36,25 pct. Gaver til nære slægtninge, som overstiger kr. (2015-niveau), pålægges ligeledes en afgift på 15 pct. Afgift af dødsboer og gaver skønnes til 5,5 mia. kr. i Afskrivninger, afgift af dødsboer og gaver Udgiften til afskrivning af uerholdelig bo- og gaveafgift skønnes i 2015 at udgøre 1 mio. kr Børne- og ungeydelse Børne- og ungeydelse Budgetspecifikation: Mio. kr F Udgiftsbevilling , , , , Børne- og ungeydelse Udgift , , , , Tilskud til personer , , , , Børne- og ungeydelse R R R R R R B F BO 1 BO 2 BO III. Produktion 1.Ydelsens størrelse kr. (helårligt) Ungeydelse Børnefamilieydelse/ Børneydelse Småbørnsydelse Babyydelse Antal tilskud (1.000) Ungeydelse Børnefamilieydelse/ Børneydelse

23 Småbørnsydelse Babyydelse IV. Ressourceforbrug 1.Statens udgifter i PL Bemærkning : Af tabellen fremgår antal børn, der modtager ydelsen i 4. kvartal, frem til og med For 2014 og 2015 er antallet skønnet på baggrund af befolkningsprognosen. Satsen for babyydelsen i 2008 er årsgennemsnittet inkl. forhøjelsen på 500 kr. i kvartalet fra og med 3. kvartal 2008, jf. nedenfor. Til og med 2010 anvendes betegnelsen børnefamilieydelsen. Ydelsen er skattefri og udbetales af SKAT med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen er gradueret efter barnets alder. Ydelsen udbetales til en af forældrene, typisk barnets mor. Babyydelsen ydes for 0-2 årige, småbørnsydelsen for 3-6 årige og børnefamilieydelsen for de 7-17 årige. Babyydelsen er forhøjet ekstraordinært med 500 kr. i kvartalet fra og med 3. kvartal svarende til kr. på årsbasis, jf. lov nr. 318 af 30. april Fra og med 2011 ændres betegnelsen fra børnefamilieydelse til børne- og ungeydelse. Babyydelsen ydes for 0-2 årige, småbørnsydelsen for 3-6 årige, børneydelsen for 7-14 årige og ungeydelsen for årige. For de 0-14 årige udbetales ydelsen med en fjerdedel i hvert kvartal. Ungeydelsen for de årige udbetales med en tolvtedel hver måned, jf. lov nr. 624 af 11. juni Reguleringen af børne- og ungeydelsen er ændret fra og med Indtil 2003 skete reguleringen efter personskattelovens 20, men fra og med 2004 reguleres ydelsen med udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks i året 2 år forud for udbetalingsåret. Som led i Aftale mellem den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi af maj 2010, jf. lov nr. 725 af 25. juni 2010, ændres børne- og ungeydelsen ved, at der indføres et loft over den samlede børne- og ungeydelse på kr. (2011-niveau) pr. modtager, samt at satserne nedsættes gradvist med 5 pct. frem mod I 2011 er der en kompensation på 2/3 og i 2012 på 1/3 af tabet som følge af loftet over den samlede børne- og ungeydelse. Der indføres samtidig en begrænsningsordning, så den maksimale reduktion af børneog ungeydelsen er kr. om året i , gradvist stigende til kr. i Med virkning fra 2020 bortfalder begrænsningsordningen. I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2012 af november 2011 ophæves loftet over børneog ungeydelsen fra 1. januar 2012, jf. lov nr af 28. december Med lov nr af 22. december 2010 og med virkning fra 2012 indføres et optjeningsprincip, hvorefter man som minimum skal have haft ophold eller beskæftigelse i Danmark i 2 år af de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at modtage fuld børneog ungeydelse. Ved anvendelse af optjeningsprincippet medregnes perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i andre EU/EØS-lande, jf. sammenlægningsprincippet i artikel 6 i forordning nr. 883/2004. I medfør af Aftale mellem regeringen (SRSF) og Enhedslisten om finansloven for 2013 af november 2012 undtages flygtninge med opholdstilladelse for optjeningsprincippet vedrørende til børne- og ungeydelsen, ligesom bopæl og beskæftigelse i Grønland og Færøerne sidestilles med ophold i Danmark, jf. lov nr af 23. december Til og med 2013 er ydelsen uafhængig af familiens indkomstforhold. Med virkning fra 2014 aftrappes ydelsen med 2 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskat), der overstiger kr. (2013-niveau), jf. lov nr. 920 af 18. september For ægtefæller beregnes nedsættelsen på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bundgrænsen på kr. Indkomstaftrapningen skønnes at reducere udbetalingerne med ca. 280 mio. kr. (2013-niveau). I forbindelse med ændringsforslagene er kontoen forhøjet med 3,6 mio. kr. Regeringen fremsætter lovforslag om, at perioder med bopæl eller beskæftigelse i Grønland eller på Færøerne sidestilles med perioder med bopæl eller beskæftigelse i Danmark i relation til optjeningsprincippet for ret til udbetalinger af børne- og ungeydelse i Merudgiften herved skønnes i finansåret 2015 at udgøre 3,6 mio. kr.