HÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING
|
|
- August Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 & European Agricultural Fund for Rural Development HÅNDTERING AF EFFEKTER AF FYTASE, XYLANASE OG SYRER VED FODEROPTIMERING NOTAT NR VSP anbefaler, at der ikke bruges matrixværdier INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYIBRK NIELS JØRGEN KJELDSEN UDGIVET: 17. APRIL 2013 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise og Slagtesvin Ernæring Sammendrag Fytase tilsættes for at frigøre fosfor fra fytat, hvilket øger fordøjeligheden af fosfor, kalcium, magnesium og divalente mikromineraler. Anvendelse af fytase har desuden små effekter på fordøjelighed af energi og aminosyrer, som minder om effekterne af xylanase og organiske syrer. I dette notat ses på effekter af fytase, xylanase og organiske syrer på aminosyre- og energifordøjelighed. Forsøgene er ikke entydige, når man kombinerer produkterne, dvs. man kan ikke regne med, at effekterne af de tre typer tilsætningsstoffer er additive. VSP fastholder anbefalingen fra notat 0243 [1] om ikke at indregne disse effekter af fytase på aminosyrer og energi (de såkaldte matrixværdier) i foderoptimeringen. Det anbefales desuden, at man 1
2 heller ikke bruger matrixværdier for xylanase og organiske syrer. Årsagen er, at effekterne ikke kan kontrolleres - at de er små og usikkert bestemt - og heller ikke kan forventes at være additive på tværs af produkter. Da forsøgene endvidere tyder på, at der er nogenlunde samme effekt af fytase og xylanase på aminosyre - og energiudnyttelse, vil det ikke påvirke foderets sammensætning, hvis man indregner disse sideeffekter, da man groft sagt måske kan spare 1-2 % aminosyrer pga. bedre fordøjelighed af aminosyrer - men så til gengæld skal bruge 1-2 % flere aminosyrer for at opnå balance mellem aminosyrer og energi, fordi der er højere energiindhold. De nyeste normforsøg til smågrise og slagtesvin er gennemført med foder tilsat fytase og xylanase, og derfor kan man anføre, at normerne gælder for foder indeholdende disse enzymer. Man vil således gå under norm, hvis man sænker aminosyreindholdet, fordi man indregner en effekt af enzymer alene på aminosyrefordøjeligheden. Selv om VSP ikke anbefaler at indregne effekterne i foderoptimeringer og i deklarationer, vil foder tilsat organiske syrer og enzymer have en merværdi - sammenlignet med foder uden syre og/eller enzymer. Det forudsætter dog, at man ikke har reduceret indholdet af aminosyrer. Syreeffekten kan være betydelig i smågrisefoder, men en syre som benzoesyre har også markant effekt i slagtesvinefoder. Sideeffekten af enzymer forventes i typisk dansk foder at være 1-2 % bedre tilvækst og foderforbrug for fytase og xylanase hver for sig - og 2-3 % for foder med både xylanase og fytase - i forhold til foder med lavt indhold af naturlig fytase og helt uden tilsætning af disse enzymer. For xylanase anbefales fortsat at indregne den kontrollerbare effekt på EFOSi. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr.: og jounalnr U Baggrund Fytats antinutrionelle effekt Fytat består af en hexosering (inositol) med 6 fosfatgrupper. Fytat kan binde en række positivt ladede ioner og bindingen er især stærk for di- og trivalente ioner, f.eks. zink, magnesium, calcium, mangan, jern og aluminium. Bindingen er meget ph afhængig og fytat-mineralbindinger er stort set uopløselige ved ph over 6,5, mens f.eks. kalciumfytat er stort set opløseligt ved ph 4.5 [2] og [3]. I foder og mave 2
3 er fytat bundet til flere forskellige mineraler samtidigt - og i praksis er der det problem, at høje zinkkoncentrationer sænker opløseligheden betydeligt, da zink binder endnu kraftige end kalcium - hvilket kan gå ud over fytasens mulighed for at nedbryde fytat. Det er i forsøg fundet, at et zinkindhold på ppm sænker fytasens frigørelse af fosfor med 30 % i foder til smågrise [4]. Denne viden er allerede indarbejdet i vores normsæt med følgende anbefaling: Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2.500 ppm zink) anbefales at tilsætte 0,3 gram fordøjelig fosfor pr. FEsv mere end normen angiver. Det anbefales desuden at fortsætte tilsætning af fytase i fravænningsfoder også, når der er tilsat ekstra zink. Det er også forsøgsmæssig vist, at fytat sænker aktiviteten af pepsin - hypoteserne er her, at både proteinsubstraterne og pepsin kan bindes til fytat [3]. Bindingen til fytat er stærkest i maven, da ph er under proteinets isoelektriske punkt, dvs. med mange NH4+ i stedet for NH3-grupper. Disse NH4+ grupper fra henholdsvis pepsin og foderprotein bindes således til de negative fosfatgrupper i fytat. Det betyder, at højt indhold af fytat i maven kan sænke fordøjeligheden af protein. Dette vil som en konsekvens desuden øge det endogene tab, fordi grisene automatisk udskiller mere enzym for at modvirke denne effekt [5]. Laboratorieforsøg har vist, at fraspaltning af fosforgrupper fra fytat (IP6) ophæver denne virkning - allerede fraspaltning af èn fosfatgruppe har stor effekt [3]. Det gælder derfor om ved hjælp af tilsætning af fytase at få så meget fytat som muligt nedbrudt i maven - dels for at øge fosfortilgængeligheden, men også for at undgå, at fytat generer proteinfordøjelsen i maven og senere binder mineraler ved det højere ph i tyndtarmen. Fytase har selvsagt en stor effekt på nedbrydningen af fytat, men forsøg viser, at også organiske syrer og xylanase kan medvirke til at øge fosforfrigørelsen fra fytat. I det følgende ses på effekterne af de tre produkttyper. Resultater og diskussion Effekt af fytase på mineraler, aminosyrer og energi Tilsætning af fytase til svinefoder bevirker frigørelse af fosfor fra fytat. Denne primære effekt er meget veldokumenteret og indregnes ved foderoptimering og anvendes til at reducere brugen af mineralsk fosfor og calcium. Den præcise effekt afhænger af det tilsatte enzyms effektivitet ved de ph-forhold, der er i maven på grisene - og af foderets sammensætning, herunder især indhold af naturlig kornfytase. Udformningen af det danske system til beregning af fytases effekt på fosforfordøjeligheden er beskrevet i [6] og [7]. Den primære effekt af fytase er således højere fosforfordøjelighed. Men når fytat nedbrydes, vil dets evne til at binde positivt ladede divalente ioner som nævnt forsvinde. Det betyder højere fordøjelighed 3
4 af calcium, magnesium, Cu, zink, mangan og jern. Effekten på divalente ioner er veldokumenteret, men varierende fra forsøg til forsøg [8]. En række forsøg har ligeledes vist små effekter af fytase på protein- og aminosyrefordøjeligheder i tyndtarmen, hvor hypotesen er dels en direkte effekt pga. mindre binding af pepsin og foderprotein og dels en indirekte effekt pga. mindre endogent tab. Der findes også små effekter på energifordøjelighed i nogle forsøg. Men det skal også bemærkes, at der er mange artikler, hvor man ikke har kunnet påvise sådanne effekter af fytase. I en oversigt udarbejdet af firmaet Huvepharma, der producerer fytasen Optiphos, kan man se, at procentandelen af publicerede forsøg med positive effekter ( tendens + signifikant ) af fytase på energi, protein og aminosyrefordøjelighed er % af forsøgene. Der er kun ca. 20 % med sikker effekt på fæcal energi og proteinfordøjelighed, mens 55 % har vist sikker effekt på den ileale aminosyrefordøjelighed af mindst én aminosyre. Eksempler på kilder [8], [9], [10], [11] og [12]. Effekterne er i størrelsesordenen 0-3 % - og størst i forsøg med meget fytat og ingen naturlig fytase i foderet. Et enkelt forsøg tyder på, at en del af effekten kan skyldes lavere tilsætning af mineralsk calcium og fosfor i foder med fytase. [13]. Da effekten er lille og formentlig afhængig af fodersammensætningen, er det naturligt nok kun en del af forsøgene, som viser statistisk sikker effekt. Der er dog efterhånden en del forsøg med positiv respons af fytase, og det må betragtes som dokumenteret, at fytase kan øge aminosyre -og energifordøjelighed, men effekten er marginal. Det er ud fra forsøgene meget vanskeligt at sætte præcise tal på - specielt i dansk foder, hvor der næsten altid er naturligt forekommende fytase fra hvede og byg, som vil reducere denne effekt. Det må forventes, at disse sekundære effekter af fytase vil følge effekten på fosforfrigørelse, dvs. ikke lineær effekt, men med aftagende merværdi med stigende dosering og mindre effekt i hjemmeblandet foder end i varmebehandlet færdigfoder. Effekt af organiske syrer på fordøjelighed og på mikroflora For de organiske syrer skyldes effekten på nedbrydningen af fytat en hurtigere sænkning af ph i maven og længere opholdstid i maven, hvilket øger opløseligheden af fytat og dermed fytasens mulighed for at virke. Det lavere ph i maven øger desuden pepsinets effekt, i hvert fald hos smågrise, som ikke helt producerer nok syre selv. Organiske syrer har desuden en antimikrobiel effekt, som dels hæmmer aktiviteten af hele den energiforbrugende tarmflora og i nogle tilfælde især de patogene gram negative bakterier som coli og salmonella [14]. Hovedvirkningsmekanismen er forskellig fra syre til syre, hvor nogle især virker via ph sænkning, (fumarsyre, mælkesyre), mens andre især virker via deres antimikrobielle effekt (benzoesyre og sorbinsyre). For myresyre er det nok både og, hvilket er en af årsagerne til, at denne syre ofte bruges i smågrisefoder. 4
5 For syrer kan der forventes god synergi med fytasetilsætning for de syrer, som bruges i så høj dosis, at de reelt sænker ph i maven (myresyre, mælkesyre og fumarsyre), f.eks. vist af [10] og [15], mens benzoesyre og sorbinsyre ved op til 0,5 % iblanding ikke kan forventes at have ret stor effekt på fytatnedbrydningen. Der er ikke tradition for at bruge matrixværdier for organiske syrer, selv om effekterne på aminosyrefordøjeligheder er i samme størrelsesorden som effekten af fytase - dvs. varierende fra ingen effekt til op til ca. 3 % [10] og [14]. Det er meget svært at fastlægge en standardeffekt af organiske syrer, da effekten afhænger af syre, dosis, grisenes alder og fodersammensætning - herunder fytaseniveau. Syretilsætning vil således kun påvirke fytatnedbrydningen, hvis der er fytase i foderet - mens de antimikrobielle effekter er uafhængige af fytase. Man kan derfor ikke tillægge syrer en generel effekt på fosfor- eller aminosyrefordøjelighed. Effekt af xylanase på fosfor, aminosyrer og energi Tilsætning af xylanase i foderet øger nedbrydningen af arabinoxylan fra især hvede og hvedebiprodukter. Nedbrydningen af arabinoxylan kan øge fordøjeligheden af energi og af aminosyrer, men nogle undersøgelser har også fundet en lille forøgelse af fosforfordøjelighed, som dog ikke er nær så stor som effekten af fytase [16]. Effekten på fosforfordøjelighed kan skyldes hurtigere frigørelse af kornets naturlige fytase i maven og måske en lavere viskositet (mindre tyktflydende maveindhold), som forbedrer mulighederne for at fytase kan komme i kontakt med fytat. Men effekten af xylanase på viscositet er lavere hos svin end hos fjerkræ, hvor der også generelt er større effekt af xylanase. Hvis en del af xylanaseeffekten sker indirekte via forbedret fytatnedbrydning og bedre forhold for pepsinvirkning, kan man sige, at xylanase og fytase måske på en måde konkurrerer om den samme effekt - på den måde, at fytase har størst effekt i foder uden xylanase og omvendt. Dette er der faktisk et par forsøg, som tyder på [16] og [17] - idet der i disse forsøg var positiv effekt af xylanase og fytase hver for sig på de ileale fordøjeligheder af tørstof (energi), råprotein og de enkelte aminosyrer, men ikke merværdi af at kombinere enzymerne. Effekten af xylanase i praksis er en lidt forbedret foderudnyttelse og tilvækst. De danske undersøgelser fra perioden inden der blev tilsat fytase til foderet har vist en effekt af xylanase på ca. 3 % bedre tilvækst og foderudnyttelse, mens en række forsøg i de senere år har vist mindre effekt - typisk kun ca. 1 % bedre tilvækst og foderforbrug - og forskellene har ved så lave udslag ikke været statistisk sikre. I forsøgene med lav effekt af xylanase, har der været tilsat fytase i både forsøgs- og kontrolfoder. Såvel de nævnte fordøjelighedsforsøg som de danske undersøgelser over xylanasens effekt tyder på mindre effekt af xylanase på fordøjelighed og produktionsresultater i foder tilsat fytase. 5
6 Anvendelse af matrixværdier for effekt af fytase og xylanase Producenter af enzymer har i en årrække markedsført enzymer med de såkaldte matrixværdier, dvs. hvor enzymerne tildeles værdier for fordøjeligt fosfor, calcium, fordøjelige mikromineraler, fordøjelige aminosyrer og energiværdi. På denne måde bliver effekterne afhængig af enzymdosis, men uafhængige af fodersammensætning. Det betyder, at foderstofvirksomhederne opdeklarerer indholdet af fordøjelige aminosyrer, energi og mikromineraler uden at tilsætte ekstra, da merværdien er tilknyttet tilsætningen af enzym. Denne metode bruges af mange foderstofvirksomheder rundt om i verden, da metoden gør foderet billigere ved samme beregnede indhold af næringsstoffer. Da man begyndte med matrixværdier, blev der anvendt lineær effekt af enzymerne - men nu er systemet forbedret, så der bruges en matrixværdi pr. dosering, således at der er aftagende merudbytte af stigende dosering. Da vi i Danmark i 2005 [6] valgte at gå en anden vej med fytase, var det dels, fordi der på dette tidspunkt blev anvendt lineære effekter med matrixsystemet og dels for at give mulighed for at lade effekten være afhængig af foderets sammensætning. I den danske model med indregning af effekter på de enkelte fodermidlers fosforfordøjelighed er der mindre risiko for fejl, end hvis der bruges en fælles matrixværdi på tværs af foderblandinger - et problem som er særlig stort i Danmark med den store andel af hjemmeblandet foder, hvor effekten af fytase typisk er mindre end de anbefalede matrixværdier. En anden begrundelse var, at vi ville undgå, at der på tilskudsfoder / mineralfoder blev deklareret noget, som ikke kunne kontrolleres med analyser. Hvis man bruger matrixsystemet kan man nemlig i nogle tilfælde især i mineralfoder beregne et højere indhold af fordøjelig fosfor eller en fordøjelig aminosyre end det totale indhold af fosfor / aminosyre. Begrebet matrixværdi dækker faktisk effekten på alle næringsstoffer, mens der i daglig tale i Danmark mest tænkes på indregning af effekten på aminosyrer, da alle bruger det danske system for beregning af fordøjelig fosfor og heller ikke indregner effekten på energi, da fytase ikke påvirker de kontrollerbare foderenheder. For xylanase er effekten på de kontrollerbare foderenheder også lagt over på de fodermidler, som påvirkes - mens det er noget usikkert, om foderstofvirksomhederne har anvendt matrixværdier for aminosyrer, når de har tilsat xylanase. I udlandet, hvor der normalt ikke er en kontrolmetode for energi, indregner man ofte både effekt på energi og aminosyrefordøjelighed, mens de firmaer, der har brugt metoden i Danmark primært har indregnet en højere aminosyrefordøjelighed og altså dermed har sparet på aminosyretilsætningen. Det skyldes, at det deklarerede energiindhold kan analyseres - og her er der ingen effekt af fytase - og kun en lille effekt af xylanase. Ved at indregne en sådan effekt har nogle firmaer kunnet fremvise beregninger af fordøjelige aminosyrer, som lever op til normerne, men hvor der reelt er 1-2 % mindre aminosyrer end i konkurrenternes foder, hvor indregning af enzymeffekt på aminosyrefordøjelighed ikke er foretaget. 6
7 Da enzymerne jo faktisk kan påvirke aminosyre- og energifordøjeligheden, kan man ikke rent fagligt sige, om anvendelse af matrixværdier er mere korrekt end ikke at anvende sådanne værdier. Men enzymsælgerne har fordel af matrixmodellen, da hele den potentielle merværdi bliver lagt over på enzymet, mens det med det danske system kan være sværere at få medsolgt den merværdi på aminosyrer og energi, som enzymerne jo rent faktisk har. I det følgende ses på de problemer, som følger med anvendelse af matrixværdier. Ulemper ved anvendelse af matrixværdier Der er en række ulempe ved at indregne matrixværdier - de vigtigste er listet nedenfor: 1. Den faktiske merværdi er svær at bestemme præcist og stammer i firmaernes vurdering typisk fra majsbaseret foder, hvor effekten er større end i dansk foder - især end i hjemmeblandet foder med naturlig fytase. Effekten vil også afhænge af grisenes størrelse, da den må forventes at være størst lige efter fravænning, hvor grisene knap producerer enzymer nok. 2. Den faste effekt på tværs af foderblandinger giver en mindre nuanceret vurdering end den danske model, hvor der er en fodermiddelspecifik effekt på fosforfordøjelighed. 3. Anvendelse af metoden bør stort set ikke ændre foderet sammensætning, da både energiindhold og indhold af fordøjelige aminosyrer stiger næsten det samme - f.eks. ca. 1,5 % for høj dosis fytase i majsbaseret foder. Når man i praksis kun indregner effekten på aminosyrer, bliver der for lidt aminosyrer i forhold til energi. 4. Forsøg tyder på, at effekterne af fytase og xylanase på aminosyrefordøjeligheder ikke er additive. 5. Det giver problemer med deklaration af næringsindhold, da det beregnede indhold på indlægssedler med matrixværdier ikke kan genfindes i foderet. Dette er specielt tydeligt for mineralblandinger, hvor beregningerne kan tilføre næringsstoffer, som ikke er tilsat i mineralblandingen, f.eks. valin - og der kan beregnes et højere indhold af fordøjeligt fosfor / fordøjelig aminosyrer end totalt indholdet. I færdigfoder har man kunnet skjule denne indregning i det faktum, at indholdet af beregnede fordøjelige aminosyrer ikke kan kontrolleres. 6. Anvendelse af matrixværdier giveranledning til uigennemskuelige sammenligninger mellem firmatilbud, da nogle firmaer indregner matrixværdier mens andre ikke gør - og de mest kreative indregner kun aminosyreeffekt og ikke energieffekt, når de skal gøre mineralfoder så billigt som muligt. Ydermere kan der opstå konkurrence på at bruge de største matrixværdier, da disse ikke kan kontrolleres. 7. Da de nyeste normforsøg er gennemført i foder tilsat fytase og xylanase, gælder normerne for aminosyrer for foder tilsat fytase - uden indregning af en evt. effekt af fytase og xylanase på aminosyrefordøjeligheden. 7
8 Konklusion Anbefaling for dansk model til håndtering af enzym- og syreeffekter VSP anbefaler, at vi i Danmark ikke anvender matrixværdier for fytase og xylanases effekter på aminosyrer, mikromineraler og energi, da disse effekter ikke kan kontrolleres. Det samme gælder for organiske syrer. I stedet nøjes vi med at indregne det, som kan kontrolleres. For xylanase er der en effekt på EFOSi for byg, hvede, rug, hvedeklid og tritikale, som indregnes i energivurderingen, da den forventes genfundet ved kontrol af energi i foderet. Vi har dog fået en mistanke om, at fytase og xylanase også vekselvirker i EFOSi analysen - på den måde, at der bliver mindre forskel end beregnet mellem forsøg og kontrol i EFOSi, hvis både forsøg og kontrol indeholder fytase. Der kan derfor måske også være en lille effekt af fytase på EFOSi, som konkurrerer med xylanase om den samme effekt. Dette kunne måske forklare, at der i nogle undersøgelser, efter at fytase er blevet standard, ikke har været den forventede effekt af xylanase på EFOSi - enten i form af mindre forskel end beregnet mellem forsøg og kontrol - eller slet ingen effekt på tilsætning af xylanase i EFOSi-analysen til en færdigfoderblanding, selv om der var effekt på de indgående råvarer hver for sig [18]. VSP overvejer derfor at sætte forsøg i gang for at afklare, om der også kan være en minimal virkning af fytase på EFOSi - og om fytase og xylanase også vekselvirker i EFOSi-analysen, således at xylanase påvirker EFOSi mindre, hvis der er fytase i foderet. Man kan f.eks. ren hypotetisk forstille sig, at fytase giver 0,4 EFOSi enheder og at xylanase giver 0,7 EFOSi enheder, men at tilsætning af begge også giver 0,7 EFOSi-enheder på en hvedebaseret foderblanding. Og den præcise effekt af fytase kan afhænge af, om den valgte fytase kan virke helt nede ved ph 2, som anvendes i EFOSi analysens første trin. Men indtil yderligere data foreligger anbefales det at fortsætte med de hidtidige anbefalinger for indregning af xylanase på EFOSi [18]. Selv om VSP ikke anbefaler at indregne effekter på energi og aminosyrer i foderoptimeringer og i deklarationer, vil foder tilsat enzymer have en merværdi - sammenlignet med foder uden enzymer. Det samme gælder for foder tilsat organiske syrer. Det forudsætter dog, at man ikke har reduceret indholdet af aminosyrer. Denne effekt forventes i typisk dansk foder at være 1-2 % bedre tilvækst og foderforbrug for fytase og xylanase hver for sig - og 2-3 % for foder indeholdende både xylanase og fytase - vel at mærke i forhold til foder uden tilsætning af disse enzymer - og altså ud over det kontrollerbare indhold. For organiske syrer vil effekten ofte være endnu større i smågrisefoder, mens det indtil videre kun er anvendelse af benzoesyre, som har vist markant effekt på slagtesvin vækst og foderforbrug i danske forsøg [19]. 8
9 Da næsten alt foder indeholder fytase og xylanase kan man omvendt sige, at foder helt uden enzymer forventes at give 2-3 % lavere tilvækst og dårligere foderudnyttelse end standardfoder med fytase og xylanase. Referencer [1] Tybirk, P.: (2002): Anbefalinger vedr. anvendelse af fytase. Notat nr. 0243, Landsudvalget for Svin. [2] Grynspan, F.; Cheryan, M.: (1983): Calcium Phytate: Effect of ph and Molar Ratio on in vitro solubility. Jaocs, vil 60, nr. 10, [3] Yu, S.; Cowieson, A.; Gilbert, C.; Plumstedt, P.; Dalsgaard, S.: (2012): Interactions of phytate and myoinositol phosphate esters (IP1-5) including IP5 isomers with dietary protein and iron and inhibition of pepsin. J. Anim. Sci. 90: [4] Augspurger, N.R.; Spencer, J.D.; Webel, D.M.; Baker, D.H.: (2004): Pharmacological zinc levels reduce the phosphorus-releasing efficacy og phytase in young pigs and chickens. J. Anim. Sci. 82: [5] Selle, P.; Cowieson, A.; Cowieson, N.; Ravindran, V.: (2012): Protein-phytate interactions in pig and poultry nutrition. A Reappraisal. Nutr. Res. Rev. 25:1-17. [6] Tybirk, P.: (2005): Ny model for beregning af indhold af fordøjeligt fosfor i svinefoder afhængig af fytasetilsætning. Notat 0511, Dansk Svineproduktion. [7] Tybirk, P.: (2008): Justering af fosforfordøjeligheder i fodermidler til svin ved stigende fytasetilsætning. Notat nr. 0814, Dansk Svineproduktion. [8] Jongbloed, A.W.; Kemme, P.A.; Mroz, Z.; Diepen, H.Th.M.V.: (2000): Efficacy, use and application of microbial phytase in pig production: a review. In Biotechnology in the Feed Industry, Proceedings of Alltech s sixteenth annual Symposium, pp [9] Mroz, Z.; Jongbloed, A.W.; Kemme, P.A.: (1994): Apparent digestibility and retention of nutrients bound to phytate complexes as influenced by microbial phytase and feeding regimen in pigs. J. Anim. Sci. 72: [10] Jongbloed, A.W.; Mroz, Z.; Weij-Joenbloed, R. van der; Kemme, P.A.: (2000): The effects of microbial phytase, organic acids and their interaction in diets for growing pigs. Livestock Prod. Sci. 67, 1: [11] Yanez, J.L.; Landero, J.L.; Owusu-Asiedu, A.; Cervantes, M.; Zijlstra, R.T.: (2012): Growth performance, diet nutrient digestibility and bone mineralization in weaned pigs fed pelleted diets containing thermostable phytase. University of Alberta, Edmonton. Published online. [12] Geerse, K.; Huvepharma (Optiphos): ( ): Effects of phytase products on mineral release and extra phosphoric effects in swine. A review of scientific literature published. [13] Johnston, S.L.; Williams, S.B.; Southern, L.L.; Bidner, T.D.; Bunting, L.D.; Matthews, J.O.; Olcott, B.M.: 9
10 (2004): Effect of phytase addition and dietary calcium and phosphorus levels on plasma metabolites and ileal and total tract digestibility in pigs. J. Anim. Sci. 82: [14] Partanen, K.; Mroz, Z.: (1999): Organic acids for performance enhancement in pig diets. Nutr. Res. Rev. 12(1): [15] Omogbenigun, F.O.; Nyachoti, C.M.; Slomiski, B.A.: (2003): The effect of supplementing midrobial phytase and organic acids to a corn-soybea based diet fed to early weaned pigs. J. Anim. Sci. 81: [16] Nortey, T.N.; Patience, J.F.; Simmins, P.H.; Trottier, N.L.; Zijlstra, R.T.: (2007): Effects of individual or combined xylanase and phytase supplementation on energy, amino acid and phosphorus digestibility and growth performance of grower pigs fed wheat-based diets containing wheat millrun. J. Anim. Sci. 85: [17] Woyengo, T.A.; Sands, J.S.; Guenther, W.; Nyachoti, C.M.: (200): Nutrient digestibility and performance responses of growing pigs fed phytase and xylanase supplemented wheat-based diets. J. Anim. Sci. 86 (4): [18] Hansen, C.F.; Tybirk, P.; Boisen, S.: (2007): Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr Dansk Svineproduktion. [19] Holm, M.: (2012): Benzoesyre gav højere produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. //NJK// Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereFaktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer
PlantedirektoratetSFG Den 27. februar 2006 Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer Indhold: 1. Indledning 2. Fuldfoder, tilskudsfoder og diætetisk foder (kan bruges med basis)
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereBenzoesyre til smågrise
Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 24.11.2010 Teknologitype: Fodring - benzoesyre Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 8 Benzoesyre til smågrise Resumé Dette Teknologiblad gennemgår
Læs mereviden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella
viden - vækst - balance Vejledning til svineproducenter om Salmonella Salmonella hvad kan jeg gøre? Vi har i dette materiale samlet en liste over anbefalede tiltag inden for driftsform, management, hygiejne
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereNyt om foder & oplæg til paneldebat
Overblik Nyt om foder & oplæg til paneldebat 1. Nye normer 2. Nyt om mavesår 3. Forsvarlig brug af solsikkeskrå, rapsprodukter og rug 4. Kontraktbetingelser (opfølgning) Af Jes Callesen, SDSR 6. juni 2012,
Læs mereFosforindhold i slagtesvinefoder
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 22 Fosforindhold i slagtesvinefoder
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereFra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Læs mereFodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereReduceret fosforudskillelse ved anvendelse af fytasetilsætning svinefoder. Hanne Damsgaard Poulsen og Karoline Johansen Danmarks Jordbrugsforskning
Reduceret fosforudskillelse ved anvendelse af fytasetilsætning svinefoder Hanne Damsgaard Poulsen og Karoline Johansen Danmarks Jordbrugsforskning Miljøprojekt Nr. 928 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs merePIG IT-dataindsamling
PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereGrøn Viden. Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin
Grøn Viden Fytase kan erstatte foderfosfat og nedsætte fosforudskillelsen hos slagtesvin Hanne Damgaard Poulsen, Karoline Johansen og Anni Øyan Pedersen Husdyrbrug nr. 44 September 2005 Udnyttelsen af
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereScreening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ECONASE XT HAR INGEN EFFEKT PÅ PRODUKTIVITETEN HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 960 Tilsætning af enzymproduktet Econase XT til slagtesvinefoder
Læs mereMuligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.
Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereRåprotein i slagtesvinefo der
Teknologiblad Version: 2. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 30.06.2010 Teknologitype: Fodring Råprotein i slagtesvinefoder Revideret: 31.05.2011 Kode: TB Side: 1 af 24. Råprotein i slagtesvinefo der Resumé
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereJUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE
JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE NOTAT NR. 1620 Beregningssystemet til håndtering af stigende dosering med fytase er opdateret og udvidet til højere fytasedoseringer og nye fytaser
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereFra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø
Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne
Læs mereà ê fiappleسêس Review article
ôں½ E HNIKH KTHNں ETAIPIA 2006, 57(1): 51-62 : 51-62 à ê fiappleسêس Review article îéêس ëà âéµ àش مà âضدà êëس ش ëéâز ëâ îâéâ ش ëà appleëسàمà. A. ش àà à Organic acids in pig and poultry nutrition Giannenas
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereHvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
Læs mere