Dagsorden for møde i Regionskontaktudvalget den 1. marts 2012 kl i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV

Transkript

1 Dagsorden for møde i Regionskontaktudvalget den 1. marts 2012 kl i Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV 22. februar 2012 Fra bestyrelsen: Jeppe Jørgensen, Nanna Ilmer og Leif Nielsen. Fra regionerne: Jacob Funder, Ole Bøgh Vinther, Sonny B. Andersen, Aksel Leck Larsen og Poul Erik Pedersen. Fra sekretariatet: Jan Eriksen, Anker Madsen, Johanne Leth Larsen og Rikke Dahl. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Jeppe Jørgensen 2. Nyt fra kredsene - regionsformænd REKU tager pulsen på kredsene, og der berettes om særlige gode oplevelser og fremtidige udfordringer på kreds- og regionsniveau. Herunder afholdte kredsrepræsentantskabsmøder og valg af nye medlemmer. 3. Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse Jeppe Jørgensen Kort orientering om udvalgte aktuelle politiske sager, som bestyrelsen har arbejdet med. 4. Strategiproces på repræsentantskabsmøderne - Johanne Leth Nielsen Alle kredsbestyrelser er blevet bedt om at sætte strategiprocessen på dagsordenen for repræsentantskabsmøderne. Det kan enten være et ganske kort 15 min. oplæg om, at Friluftsrådet er i gang med processen eller det kan være et 45 min. oplæg, hvor mødets deltagere inviteres til at kommentere de udfordringer Friluftsrådets står over for. Hvor mange kredse har valgt henholdsvis det korte og det lange oplæg, og hvad har udbyttet været på de repræsentantskabsmøder, der foreløbig har været afholdt? 5. Pilotkredse i forbindelse med Friluftsrådets strategiproces - Johanne Leth Nielsen På sidste REKU-møde blev det besluttet, at der skal findes 3-4 pilotkredse, der sammen med sekretariatet (primært Johanne Leth Nielsen og Henning Enemark) arbejder for at skabe den lokale del af visionen, herunder kredsens fremtidige fokusområder og handleplaner. Pilotkredsenes erfaringer og konklusioner skal danne grundlag for resten af kredsenes inddragelse i strategidebatten. Antagelig vil der blive tale om et forløb i løbet af maj måned Regionsformændene undersøger om der blandt deres kredse er ønsker om at blive en af de 3-4 pilotkredse. Hvis der er for mange, som gerne vil være pilotkredse, udvælger REKU, hvilke kredse, der skal deltage i pilotfasen. 6. Hvordan forholder en kredsbestyrelse sig til et Grønt Partnerskab? - Jacob Funder Punktet aktualiseres af, at kreds Himmerland-Aalborg er på vej til et Grønt Partnerskab, og det vil derfor være fint, at få drøftet procedure for, hvordan en kredsbestyrelse skal forholde sig til et Grønt Partnerskab. Andre kredse bl.a. Fyn-nord er også med i grønne partnerskaber. REKU drøfter om der er behov for en fast procedure/retningslinjer for kredsbestyrelsernes enga- J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 1

2 gement i grønne partnerskaber. Hvad kan kredsbestyrelserne påtage sig af forpligtigelser og opgaver? 7. Indsatsområde Kulturmiljøer - Jan Eriksen Friluftsrådets bestyrelse har besluttet, at der skal nedsættes et indsatsområde om Kulturmiljøer. Formålet med indsatsområdet er at sætte fokus på de oplevelser, der knytter sig til kulturhistoriske elementer i landskabet og deres indbyrdes betydning. Friluftsrådet ønsker at skabe bedre oplevelser, der forener friluftsliv og kulturmiljø. Som en del af indsatsområdet nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bestyrelsen, sekretariatet, medlemsorganisationer samt én repræsentant fra Friluftsrådets kredsbestyrelser. Repræsentanten fra kredsbestyrelserne udpeges af REKU på baggrund af indstillinger fra kredsene. Der informeres ganske kort om indsatsområdet samt proceduren for REKU's udvælgelse af kredsbestyrelsernes repræsentant. 8. Natura Anker Madsen - BILAG Senest den 8. juni 2012 skal kommunerne sende de kommunale Natura 2000-handleplaner i høring. Det betyder, at kredsbestyrelserne igen skal til at forholde sig til forvaltningen af de 246 Natura 2000 områder. Handleplaner sendes formentlig kun i 8 ugers høring, og de bliver endnu mere konkrete og detaljerede end Natura 2000 planerne. Derfor bliver det en stor mundfuld. Men sekretariatet vil påtage sig den store opgave med at screene alle handleplanerne. Kredsbestyrelsernes opgave bliver at skrive lokale høringssvar på baggrund af sekretariatets screening. Nøjagtig lige som sidst. REKU drøfter vedlagte forslag til Friluftsrådets arbejdsproces i forbindelse med høringen af de kommunale handleplaner. 9. Forventede nye fredningssager - Anker Madsen - BILAG Danmarks Naturfredningsforening har planlagt, hvilke fredningssager foreningen vil rejse i de kommende år. Friluftsrådets sekretariat har udarbejdet vedlagte notat med en kort gennemgang af fredningssagerne opdelt efter, hvilke af Friluftsrådets kredse fredningsområdet ligger i. Desuden arbejder Danmarks Naturfredningsforening med et par mulige fredningssager, der skal tages stilling til i løbet af Ud over de beskrevne fredningssager rejser Danmarks Naturfredningsforening løbende sager efter behov kaldet ambulancesager. Sekretariatet påtænker at udsende notatet med forventede nye fredningssager til de relevant kredsbestyrelse, således at kredsbestyrelserne eventuelt tidligt i forløbet kan kontakte Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling med henblik på gensidig orientering. REKU drøfter, hvorledes arbejdet i kredsbestyrelserne bedst tilrettelægges, så dialogen med kommunerne, Miljøministeriet og ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening omkring fredningssager sikres relevante friluftspolitiske indspil. Det er ikke hensigten, at der under punktet skal drøftes konkrete forventede fredningssager. 10. Jordbrugskommissionerne - Aksel Leck Larsen Drøftelse af betydningen af, at Fødevareministeriet har offentliggjort, at der forventes fremsat et lovforslag, der medfører, at jordbrugskommissionerne i den form vi kender, nedlægges. Hvad kan det komme til at betyde for friluftslivet? Regionsudvalget for Region Sjælland har drøftet forretningsorden og hvem, der tegner udvalget i forhold til offentlighed og interessenter. Hvad er erfaringen fra andre regionsudvalg? Det bemærkes, at de personer, der efter indstilling fra Friluftsrådets bestyrelse, er udpeget som medlemmer af Jordbrugskommissionerne, ikke repræsenterer Friluftsrådet direkte. Det må for- J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 2

3 ventes, at Friluftsrådets bestyrelse vil stille sig positiv over for et lovforslag om at samle administrationen af loven hos myndighederne. REKU drøfter arbejdet i Jordbrugskommissionerne og mulige konsekvenser af en lovændring for kredsbestyrelsernes arbejde. 11. Sommerarrangementer - Johanne Leth Nielsen På sidste REKU-møde blev det besluttet, at kredsbestyrelserne skal afholdes 2 årlige møder med kredsrepræsentanterne. Det ene møde skal være kredsrepræsentantskabsmødet. Det andet møde er med valgfrit tema og indhold og kan eventuelt holdes i forbindelse med andre arrangementer eller lignende dog skal det andet møde afholdes ca. ½ år efter repræsentantskabsmødet. Det er vigtigt at holde et arrangement, hvor kontakterne plejes og hvor nye medlemmer rekrutteres. Samtidig konkluderes det, at der skal laves en form for idébank, hvor kredsformændene eller arrangørerne af møderne kan hente inspiration. Regionsformændene tager pulsen på kredsenes reaktion på det nye tiltag. Ser kredsene nye muligheder i de mere frie rammer og har kredsene gode ideer til arrangementer? 12. Regionsseminarer - Johanne Leth Nielsen Regionsformændene redegør kort for indholdet på regionsseminarerne. 13. Næste møde Næste møde er bestemt til afholdelse tirsdag den 22. maj Eventuelt J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 3

4 Notat om Friluftsrådets arbejdsproces i 3. fase af Natura 2000 implementeringen De 246 kommunale handleplaner offentliggøres senest den 8. juni 2012, hvorefter vi har minimum 8 uger til at læse og kommentere dem. Der bliver således tale om en meget koncentreret proces. Den koncentrerede arbejdsproces i forbindelse med høringen af de kommunale handleplaner betyder, at der skal være en køreklar plan for hvor meget arbejde, der skal ligge i sekretariatet, og hvor meget der skal ligge hos de enkelte kredsbestyrelser. Friluftsrådet, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Danmarks Idræts-Forbund ansætter i fællesskab en studentermedhjælp eller projektansat i til at screene og vurdere indholdet i de kommunale handleplaner. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Danmarks Idræts-Forbund betaler hver 8000 kr. og Friluftsrådet betaler resten. Studentermedhjælpen ansættes på fuld tid i 4 uger (det vil sige 148 timer). For at gøre opgaven overkommelig fokusere vi primært på de 103 områder, som vi skrev høringssvar til i forbindelse med de statslige Natura 2000 planer. De øvrige 143 Natura 2000 områder fokusere vi ikke på, da planerne for disse områder ikke indeholder tiltag, der kan påvirke friluftslivet negativt. Model for Friluftsrådets arbejdsproces i Natura 2000-høringsfasen Modellen tager udgangspunkt i den arbejdsproces, som blev anvendt i fase 1. og 2 fase. Hovedparten af arbejdsbyrden ligger i sekretariatet. Det er sekretariatet der gennemgår alle handleplanerne og analysere planernes konsekvenser for friluftslivet. De enkelte kredsbestyrelser skal dog selv skrive selve høringssvarene. Det vil ske på baggrund af vejledning fra sekretariatet. I forbindelse med at høringsfasen starter afholdes et fælles informationsmøde for alle kredsbestyrelsernes Natura 2000-ansvarlige. Her vil sekretariatet orientere om Natura 2000 og forklare arbejdsprocessen. Mødet afholdes den 9. juni 2012 ved Natura 2000 område 110 Odense Fjord. Arbejdsprocessen er følgende: Sekretariatet screener alle handleplaner for relevante oplysninger om friluftslivets påvirkning af områderne. Sekretariatet skriver desuden korte notater til de relevante planer. Disse notater skal beskrive sekretariatets vurdering af planerne og giver nogle gode råd til kredsbestyrelsernes høringssvar. De screenede planer med tilhørende notater sendes herefter til de kredsbestyrelser, som planerne vedrører. Alle kredsbestyrelser modtager med andre ord et antal relevante planer for deres pågældende kreds. Herefter skriver kredsbestyrelserne deres høringssvar. Der skrives et høringssvar for hvert af de relevante planer. Sekretariatet vil inden da afholde et informationsmøde for kredsbestyrelserne, hvor kredsbestyrelserne får gode råd om at skrive høringssvar. J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 4

5 Kredsbestyrelserne sender alle høringssvar til sekretariatet for gennemsyn og faglig og politisk korrekturlæsning. Sekretariatet indsender høringssvarene til kommunerne. Høringsfasen er meget kort (formentlig blot 8 uger), og derfor bestræber sekretariatet sig på at screene handleplanerne i løbet af de første 4 uger således at kredsbestyrelserne har 2-3 uger til at lave udkast til høringssvar, hvorefter sekretariatet har en uge til at læse faglig og politisk korrektur. Den korte høringsperiode betyder yderligere, at kredsbestyrelserne ikke har tid til at gå i dialog med kredsrepræsentanterne. Derfor opfordres kredsbestyrelserne til at gå i dialog kommunerne allerede under kommunens udarbejdelse af handleplanerne, det vil sige i perioden februar-maj Dialogen skal dreje sig om indholdet i de statslige Natura 2000 planer, og hvordan de skal omsættes til konkrete virkemidler og plejetiltag i handleplanerne. J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 5

6 NOTAT Emne: Oversigt over Danmarks Naturfredningsforening fredningssager Til: AM Kopi til: Fra: MBN Dato: 24. januar 2012 Danmarks Naturfredningsforenings fredningsstrategi Danmarks Naturfredningsforening har planlagt, hvilke fredningssager foreningen vil rejse i de kommende år. Nærværende notat er en kort gennemgang af fredningssagerne opdelt efter, hvilke af Friluftsrådets kredse fredningsområdet ligger i. Desuden arbejder Danmarks Naturfredningsforening med et par mulige fredningssager, der skal tages stilling til i løbet af Ud over de beskrevne fredningssager rejser Danmarks Naturfredningsforening løbende sager efter behov kaldet ambulancesager. Sagerne er beskrevet i Danmarks Naturfredningsforenings Årsplan for fredningssager samt i referat af møde i Forretningsudvalget fredag den 2. december Kreds 1. Vendsyssel Søheden plantage i Brønderslev kommune. Danmarks Naturfredningsforening - Brønderslev har foreslået en fredning af Søheden Plantage, som omfatter ca. 50 ha. Baggrunden er Regionens mulige udpegning af råstofgraveområde i plantagen trods det, at plantagen er særligt værdifuldt landskab og fredskov. Området er en del af Jyske Ås og voldsomt kuperet da den ligger på en randmoræne fra sidste istid. Skovens højeste punkt er således 96 meter. Ud over de store landskabelige værdier rummer området mange truede og sjældne arter. Kommunen siger nej til råstofgravning, men det er Regionen, der har den endelige beslutning. Det kan ikke afvises, at kommunen vil være medrejser på en fredningssag. Såfremt Regionen beslutter at udtage det af råstofplanen, vil området fortsat være truet af kommende råstofplaner. Fredningssagen igangsættes i Kreds 3. Himmerland-Aalborg Hammer Bakker i Aalborg kommune. Omfatter knap 200 ha. Allerede fredet, men med en fredning der i princippet ikke sikrer imod (institutions-)byggeri. Sagen var forberedt og klar til at blive rejst ultimo 2010, men udsat da kommunen meddelte, at den ønsker at være medrejser. Sagen rejses i maj 2012 sammen med Aalborg Kommune. Hadsund Syd i Mariagerfjord kommune. Omfatter ca. 100 ha. Erosionskløft ud til fjorden ved Hadsund. Kommunen har på det seneste udlagt flere arealer langs kysten, og fredningen er et ønske om at sikre de største landskabsværdier. Sagen forventes rejst primo Gistrup overdrev i Aalborg kommune. Danmarks Naturfredningsforening -Aalborg har sammen med Sekretariatet for Danmarks Naturfredningsforening gennem en årrække foretaget naturpleje med le i et fint lille overdrev lige uden for Gistrup i Aalborg Kommune. Overdrevet er ikke mere end 10 ha, men af en sjældent fin kvalitet, og huser blandt andet kobjælde, tjærenellike, kodrivere og stenbræk. Landmanden som ejer overdrevet har hid- J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 6

7 til haft køer på arealet. Det er han imidlertid blevet træt af, hvorfor man kan se frem til, at arealet over en årrække gror til. På den baggrund foreslås en fredning i samarbejde med kommunen om at sikre naturplejen i fremtiden. Fredningssagen igangsættes i Kreds 4. Limfjord syd og kreds 5. Østjylland Gudenåen mellem Tangeværket og Ulstrup. Fredning langs begge sider af Gudenåen mellem Tangeværket og Hagenstrup Møllebæks udløb i Gudenåen (ligger ved Ulstrup) har store landskabelige værdier. Det er en strækning på ca. 10 km, som er overvejende opdyrket, og hverken omfattet af 3-beskyttelse eller Natura2000. Der har tidligere været overordentligt store naturværdier i området, men som de fleste andre steder har dræning, opdyrkning og stærk kvælstofpåvirkning ødelagt det meste. Danmarks Naturfredningsforening vil besigtige området og derpå sikre de fineste ha gennem en fredning, som dels giver adgang til pleje på privat jord, dels beskyttelse af landskabet og dels sikrer offentlig adgang i det omfang, der er behov for det. Fredningssag igangsættes i Kreds 5. Østjylland Anholt i Norddjurs kommune. Danmarks Naturfredningsforening rejste fredningssag for 241 ha på Anholt i 2008, men sagen bortfaldt, da Fredningsnævnet hverken havde afgjort eller forlænget sagen indenfor 2 år. Danmarks Naturfredningsforening vil genrejse sagen med nogenlunde samme ordlyd som tidligere. Fredningssagen igangsættes Kreds 7. Søhøjlandet Adelsvejen, Linådalen og et overdrev sydvest herfor i Silkeborg Kommune. 100 ha. Sagen rejses i , hvis Danmarks Naturfredningsforening efter en besigtigelse af området vurderer, at det er velbegrundet. Kreds 7. Søhøjlandet og kreds 8. Århus Bugt Tåstrup Sø mv. i Århus og Skanderborg kommuner. Omfatter ca. 221 ha. Sagen omhandler både pleje, adgang og sikring af de store landskabsværdier. Sagen er helt klar til at blive rejst, men har længe strandet på Århus Kommunes politiske behandling. Sagen rejses primo Stilling-Solbjerg Sø i Århus og Skanderborg kommuner. Omfatter 5-6 km ny offentlig sti omkring søerne. Skanderborg Kommune er kontaktet, men har afvist at indtræde som sagsrejser på grund af potentielle lodsejerkonflikter. Sagen forventes rejst i Kreds 11. Sønderjylland Øst Tunneldalslandskab nord for Aabenraa i Aabenraa kommune. Omfatter ha. Baggrunden for sagen er et ønske om at sikre landskabets store værdier mod diffus byspredning mv. Det er endnu uvist om kommunen ønsker at indtræde som sagsrejser. Sagen forventes rejst ultimo Flensborg Fjord i Aabenraa og Sønderborg kommuner (fra Grænsen til Egernsund). Danmarks Naturfredningsforening besluttede at rejse denne sag allerede i 2008, med den forudsætning, at Miljøministeriet, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening skal samarbejde om den. Miljøministeriet har meldt ud, at man ikke har ressourcer til sagen og sagen er dermed sat i bero på ubestemt tid. Kreds 12. Fyn-nord og kreds 13. Sydfyn Bjergene på Fyn, nu kaldet Wedellsborg Banker i Middelfart og Assens kommuner. Omfatter ha. Stærkt kuperet geologisk og nationalt kulturhistorisk interesseområde. J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 7

8 Begge kommuner og Miljøministeriet har efter forhandlinger afvist at indtræde som medrejsere. Sagen rejses i Kreds 13. Sydfyn Ærøskøbings omgivelser i Ærø kommune. Omfatter ca. 20 ha. Formålet er at bevare en skarp grænse mellem land og by, således at den gamle middelalderbykerne fortsat kan ses langvejs fra. Sagen forventes rejst medio Kreds 14. Nordvestsjælland Klintebjerg i Odsherred kommune. Omfatter ca. 80 ha ud til kysten ved Klintebjerg, blandt andet omfattende en ældre utidssvarende fredning. Baggrunden er et ønske om at skabe grundlag for en sammenhængende pleje af området, en forbedret adgang og sammenhængende stiforløb samt en revision af den eksisterende fredning, som dækker en del af området. Sagen forventes rejst i Kreds 15. Roskilde og kreds 20. Storkøbenhavn Nord Værebro Ådal i Egedal og Roskilde kommuner. Omfatter ca. 700 ha. Baggrunden er et ønske om at sikre ådalen landskabeligt samt danne grundlag for pleje og bedre adgang. Sagen er kompliceret og har verseret længe blandt andet på grund af forhandlinger med kommunerne. Det er pt. uvist om kommunerne ønsker at indtræde som sagsrejsere. Sagen rejses medio 2012 uanset kommunerne. Kreds 19. Nordsjælland Bolbroengen i Hørsholm. Hørsholm Kommune har henvendt sig til Danmarks Naturfredningsforening -Hørsholm og anmodet om, at Danmarks Naturfredningsforening sammen med kommunen rejser en fredningssag for Bolbroengen, som omfatter 4 ha. Det er en meget lille sag, men har sin berettigelse i at være en lille naturperle midt i et tæt bebygget boligområde. I området findes blandt andet en lille koloni af engblomme, som lokale borgere gør en del for at bevare. Der er tidligere taget bidder af området til blandt andet tennisbaner og kolonihaver, og i erkendelse af at presset på Bolbroengen er stort, ønsker kommunen nu at sikre det gennem en fredning. Sagen igangsættes i Tibirke Bakker og Rumpen i Gribskov kommune. Omfatter ca. 90 ha. Sagen er sat i bero på ubestemt tid, da Gribskov Kommune har trukket sig som sagsrejser på grund af meget stor lodsejermodstand. Allerød Lergrav i Allerød Kommune. 5 ha. Sagen rejses i , hvis Danmarks Naturfredningsforening efter en besigtigelse af området vurderer, at det er velbegrundet. Kreds 22. København Tippen i København. Danmarks Naturfredningsforening - København har anmodet om, at Danmarks Naturfredningsforening rejser en fredningssag for Tippen. Tippen udgør samlet ca. 45 ha hvoraf 1/3 allerede er fredet (Vestamagerfredningen). Tippen ejes af By og Havn, som igen ejes af Københavns Kommune og staten. Tippen er i dag udlagt til rekreativt område, og for så vidt ikke akut truet. Da det imidlertid før er set, at rekreative grønne områder i København må lægge for, når der skal findes arealer til byudviklingsformål, er der god mening i at sikre områdets naturværdier permanent gennem en fredning. Tippen ligger i et område af København som er forholdsvist socialt belastet. Blandt andet derfor har området en stor og vigtig berettigelse og betydning for de mange brugergrupper, som gennem hele året benytter Tippen, og er med til at passe de får, som er sat ud af ejerne for at pleje arealerne. Sagen igangsættes i J:\WORD\Udvalg-FR\REKU\M&R\2012\1. marts 2012.doc 8