UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS"

Transkript

1 UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011

2 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Sammenfatning Rapportens opbygning Om undersøgelsen Målgrupper, formål og omfang Udbytte for borgere og virksomheder Borgernes udbytte af en virksomhedspraktik Virksomhedernes udbytte af en virksomhedspraktik Borgernes udbytte af en ansættelse med løntilskud Virksomhedernes udbytte af en ansættelse med løntilskud Opfølgning på tilbuddene Varighed og krav om forudgående ledighed Varighed af virksomhedspraktik Varighed af ansættelse med løntilskud Krav om forudgående ledighed ved løntilskud i privat virksomhed Rimelighed, merbeskæftigelse, kvoter mv Rimelighedskrav Merbeskæftigelseskrav Kvoter for ansættelser med løntilskud Underskrift fra en ansat Ydelse og tilskud Løn- og arbejdsvilkår virksomhedspraktik Løn- og arbejdsvilkår ansættelse med løntilskud Befordringsgodtgørelse Hjælpemidler Mentorordningen Administration Uensartet administration... 27

4 1. Indledning og sammenfatning Denne undersøgelse vedrører rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats det vil sige tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Undersøgelsen skal ses på baggrund af den politiske aftale En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker. Aftalen indebærer blandt andet, at kommunerne med virkning fra den 1. januar 2011 har en særlig økonomisk tilskyndelse til at benytte sig af en virksomhedsrettet indsats. Med henblik på at sikre, at kommunerne har de rette betingelser for at benytte den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, besluttede partierne bag aftalen, at der skulle gennemføres en evaluering af, om reglerne og rammerne for de virksomhedsrettede tilbud fungerer optimalt. Denne undersøgelse indgår som et af flere elementer i denne evaluering. Undersøgelsen er gennemført i løbet af efteråret Undersøgelsens grundlag er syv fokusgruppeinterview med offentlige og private virksomheder samt jobcentermedarbejdere. 1.1 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der blandt sagsbehandlere og virksomheder er udbredt tilfredshed med den virksomhedsrettede indsats, altså redskaberne virksomhedspraktik og løntilskud. Der er fem hovedkonklusioner: 1. Betydning for borgerne: Den overordnede vurdering er, at der er tale om særdeles effektfulde redskaber for borgerne. Virksomhedsrettede forløb har værdi for mennesker, der ellers ville have problemer med at komme ind på jobmarkedet. Nogle får job i direkte forlængelse af den støttede beskæftigelse, andre får træning i at arbejde, udvidet deres netværk, styrket deres CV, ligesom de får mulighed for at afprøve nye brancher. 2. Betydning for virksomhederne: Oprettelse af praktikpladser er for mange forbundet med at tage et socialt ansvar. Men ikke alene. For både praktikanter og ansatte i løntilskud gælder det, at borgeren skal bidrage til virksomhedernes produktion (gælder både for offentlige og private virksomheder), og at der er tale om er en effektiv og relativt billig rekrutteringskanal (gælder særligt for private virksomheder). 3. Varighed, rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav: Reglerne omkring den virksomhedsrettede indsats fungerer i det store hele tilfredsstillende. Det gælder blandt andet reglerne om, hvor længe en virksomhedspraktik og et løntilskudsjob må vare, reglerne om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af støttet og ordinær arbejdskraft på virksomheden og 1

5 reglerne om, at en ansættelse med løntilskud skal udgøre en udvidelse af antallet af ansatte. 4. Administration blanketter: Der synes at være et behov for at lette administrationen i forhold til især ansættelse med løntilskud. Den forekommer at være meget ressourcekrævende, hvilket blandt andet skyldes den manglende digitalisering og omfanget og karakteren af de blanketter, der skal udfyldes og udveksles. Det administrative arbejde er af et sådant omfang, at det utvivlsomt er hæmmende for brugen af redskabet. 5. Administration offentlige løntilskudspladser: Reglerne for offentligt løntilskud forekommer at være besværlige at håndtere. Vurderingen er, at der bruges unødige ressourcer på flere gange om året at skulle beregne på løn, satser og timer, ligesom det på virksomheden kan skabe logistiske problemer, at ansatte med løntilskud arbejder på nedsat tid. 1.2 Rapportens opbygning I de følgende kapitler er undersøgelsens resultater beskrevet nærmere. I kapitel 2 beskrives undersøgelsens metode. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af, hvilke målgrupper der er omfattet af den virksomhedsrettede indsats, og hvilket formål indsatsen har. Derudover beskrives omfanget af indsatsen. I kapitel 4 beskrives sagsbehandlernes og virksomhedernes vurdering af, hvilket udbytte virksomhederne og borgerne har af en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud. Kapitel 5 handler om reglerne for, hvor længe virksomhedspraktikker og ansættelser med løntilskud må vare. Derudover behandles reglerne om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud i private virksomheder. I kapitel 6 rettes fokus mod regler, der skal overholdes, før en virksomhedspraktik eller en ansættelse med løntilskud kan etableres. Det drejer sig bl.a. om det såkaldte rimelighedskrav og kravet om merbeskæftigelse. I kapitel 7 behandles ydelser og tilskud. Det vil bl.a. sige reglerne om borgernes løn- og arbejdsvilkår, når de er i virksomhedsrettede forløb, løntilskuddet som arbejdsgiveren får samt tilskud til hjælpemidler og mentor. Endelig drejer kapitel 8 sig om den administrative byrde, der er forbundet med den virksomhedsrettede indsats. Det handler blandt andet om blanketterne og jobcentrenes forskelligartede administration af reglerne. 2

6 2. Om undersøgelsen Som led i undersøgelsen har Slotsholm gennemført syv fokusgruppeinterview: To med offentlige virksomheder, to med private virksomheder og tre med sagsbehandlere. I alt har 87 personer deltaget i undersøgelsen. Heraf 45 medarbejdere fra 23 jobcentre, 25 repræsentanter for offentlige virksomheder og 17 for private virksomheder. Fokusgrupperne er gennemført i september 2011 og afholdt både øst og vest for Storebælt. Virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, er både store, mellemstore og små. Der har således deltaget repræsentanter for virksomheder med færre end ti ansatte, virksomheder med mellem ti og 50 ansatte og virksomheder med flere end 50 ansatte. Alle virksomhederne, der har deltaget i undersøgelsen, har aktuelle erfaringer med den virksomhedsrettede indsats. De er således rekrutteret blandt virksomheder, der i juni 2011 havde haft mindst tre ledige ansat med løntilskud eller i virksomhedspraktik inden for de seneste tre måneder. Nogle virksomheder har været repræsenteret ved chefer eller medarbejdere fra virksomhedens personale- eller HR-afdeling. Fra andre virksomheder er det ejeren, lederen eller en mellemleder, der har deltaget. Deltagerne fra jobcentrene har været sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, afdelingsledere og faglige koordinatorer. 1 Alle sagsbehandlere, der er rekrutteret til at deltage i undersøgelsen, har erfaring med virksomhedsrettede tilbud og samarbejde med virksomheder i den forbindelse. Ud over de syv fokusgrupper bygger undersøgelsen på en gennemgang af lovgivning og blanketter samt udvalgt data fra Jobindsats.dk. Undersøgelsens resultater kan ikke anvendes til at sige, hvad alle virksomheder og sagsbehandlere mener om den virksomhedsrettede indsats. Det skyldes dels det lave antal deltagere i undersøgelsen. Dels det forhold, at synspunkter fra virksomheder, der ikke har aktuelle erfaringer med den virksomhedsrettede indsats, ikke er repræsenterede i undersøgelsen. 2 Undersøgelsen kan til gengæld give et billede af, hvad udvalgte sagsbehandlere og virksomheder med kendskab til virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud mener om ordningerne og de regler, der udgør rammerne omkring dem. 1 Af fremstillingsmæssige årsager omtales disse medarbejdere fra jobcentrene som sagsbehandlere i rapporten. 2 Når der i rapporten henvises til virksomheder og sagsbehandlere, er det således deltagerne i undersøgelsen. Ikke alle virksomheder og sagsbehandlere. 3

7 3. Målgrupper, formål og omfang Det overordnede formål med virksomhedspraktik er at bidrage til, at borgerne så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det umiddelbare sigte ifølge 42 stk. 3 i Lov om en Aktiv Beskæftigelsespolitik er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik kan tilbydes til personer, der har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på enten ordinære vilkår eller i løntilskud. Følgende grupper kan deltage i virksomhedspraktik: Modtagere af a-dagpenge, kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse eller sygedagpenge samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Det overordnede formål med ansættelse med løntilskud er som for virksomhedspraktik at bidrage til, at borgerne så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det umiddelbare sigte er, ifølge 52 i samme lov, at give borgeren mulighed for oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ansættelse med løntilskud kan tilbydes borgere, der modtager a-dagpenge, kontant- eller starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge (ledige), førtidspension samt nyuddannede personer med handicap. I denne undersøgelse er fokus rettet mod de rammer, der gælder for a- dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. Virksomhedspraktik og løntilskudsjob udgør omkring en tredjedel af de aktive tilbud, der blev givet til alle målgrupper under ét i For a- dagpengemodtagere var tallet højere, nemlig 40 pct., jf. tabel 1. Blandt kontanthjælpsmodtagere var ca. 20 pct. af aktiveringsforløbene i 2010 ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik. I november 2010 vedtog Folketinget en ændring af reglerne om statslig refusion til kommunerne med henblik på at skabe et øget incitament til at benytte virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 4

8 Tabel 1. Antal aktiveringsforløb i 2010 A-dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder Ansættelse med løntilskud i private virksomheder I alt Den virksomhedsrettede indsats andel af forløbene 40 pct. 22 pct. 19 pct. Kilde: og egne beregninger. 5

9 4. Udbytte for borgere og virksomheder Der er generel tilfredshed med den virksomhedsrettede aktivering blandt de sagsbehandlere og virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. 3 Et overordnet resultat er, at både borgere, virksomheder og kommuner har et udbytte af redskaberne. 4.1 Borgernes udbytte af en virksomhedspraktik Virksomhedspraktik betragtes som et effektivt redskab i forhold til en række forskellige grupper ledige. Virksomhedspraktik kan være en effektiv metode til at få et indtryk af en branche, der er ny for den ledige. Det er også et godt redskab til personer, som ikke kan sælge sig selv til en samtale, eller som ikke formår at skrive en ansøgning. En praktik giver de, der ellers ville have en lille chance for job i en almindelige ansættelsesproces, en mulighed for at komme uden om køen. Virksomhedspraktik kan også have stor betydning for borgere, der ikke umiddelbart er i stand til at fylde en løntilskudsplads eller et ordinært job. Altså de såkaldt svage grupper. Disse borgere får i virksomhedspraktikken mulighed for at afprøve, hvordan det er at gå på arbejde (fx at møde stabilt og til tiden eller arbejde nogle timer om ugen på trods af sygdom), de får mulighed for at opbygge selvværdet, og de får et indtryk af et erhverv. I forhold til unge anvendes virksomhedspraktik desuden (især i offentlige virksomheder) i forbindelse med uddannelsesforløb. Hvis det fx er en fordel for den unge at have erfaring fra ældreomsorgen eller en børneinstitution forud for, at en uddannelse påbegyndes, så rettes praktikken ind mod det. Derudover kan virksomhedspraktik være en god måde for de unge at afprøve en branche, før de vælger at uddanne sig inden for området. Virksomhedspraktik betragtes som et godt redskab, hvis borgeren er klar til det. Nogle af de sagsbehandlere, der har deltaget i undersøgelsen, beskriver, at der med den seneste refusionsomlægning der øger den kommunaløkonomiske tilskyndelse til at benytte virksomhedsrettede tilbud er kommet et ekstra ledelsesmæssigt pres på sagsbehandlerne for at få borgere i virksomhedspraktik så hurtigt som muligt. Konsekvensen kan være, at borgeren kommer i praktik, før de egentlig er klar til det. Det kan, ifølge sagsbehandlerne føre til, at deres depression, angst eller andet forværres, eller at et misbrug igen tager til. Sagsbehandlerne beskriver, at 3 Dette resultatet understøttes af to kvantitative undersøgelser af sagsbehandleres og virksomheders oplevelse af beskæftigelsesindsatsen: Beskæftigelsesindsatsen ifølge sagsbehandlerne (2011) og Beskæftigelsesindsatsen ifølge virksomhederne (2011). Begge rapporter er udarbejdet af Slotsholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen. 6

10 de tidligere kunne benytte et tilbud om vejledning og opkvalificering evt. med en mentor tilknyttet med det formål at gøre de svagere grupper klar til at komme ud i en virksomhed. Nu skal de ud så hurtigt som muligt. Det skal understreges, at ovenstående er udtryk for en kommunal praksis og ikke forhold i loven. Der er således intet i loven, der forhindrer, at svagere ledige starter i et vejledningsforløb for derefter at overgå til et forløb i en virksomhed. 4.2 Virksomhedernes udbytte af en virksomhedspraktik Private virksomheders udbytte af at tage praktikanter ind er blandede. Synspunktet vi gør det, fordi vi er socialt ansvarlige, er udbredt. Mange virksomheder har små forventninger til, hvor meget arbejdskraft, de får ud af en praktikant de gør det for at løfte et socialt ansvar og for at hjælpe kommunen med at afklare praktikantens arbejdsevne. De private virksomheder fremhæver, at en god relation til kommunens jobcenter kan være vigtig. Når kommunens oplever virksomhedens sociale engagement, glider samarbejdet om løntilskudsjob lettere. Der er private virksomheder, der oplever, at virksomhedspraktik kan bruges som en rekrutteringskanal. Men det er mindst lige så almindeligt, at borgeren viser sig at være dårligere, end virksomhederne forventer, og at en ordinær ansættelse derfor ikke følger efter virksomhedspraktik. Mens det blandt private virksomheder kun er få, der mener, at praktikanter er en egentlig arbejdskraftressource, så forholder det sig anderledes blandt offentlige virksomheder. Også på disse kender man til at få praktikanter, der er for svage til at udgøre nogen egentlig arbejdskraftressource. Men i en række tilfælde indgår personer i virksomhedspraktik i den almindelige opgaveløsning. For kommunen som helhed er der tale om en dobbeltgevinst højere refusion og mere arbejdskraft. 4.3 Borgernes udbytte af en ansættelse med løntilskud Løntilskudsjob er et redskab, der typisk bruges til ledige med relativt mange ressourcer. Redskabet anvendes bl.a. til nyuddannede, til stærkere ledige eller til de lidt svagere i forlængelse af en praktik. Både virksomheder og sagsbehandlere giver udtryk for, at borgerne har fordele af et løntilskudsjob. Borgerne skifter passiv ydelse ud med et aktivt arbejdsliv og en almindelig løn, de får arbejdserfaring, mulighed for at opbygge et netværk og eventuelt dygtiggøre sig inden for et område. For nogle borgere vil løntilskudsjobbet (især i den private sektor) blive afløst af ustøttet beskæftigelse på samme virksomhed. Andre kan til gengæld 7

11 bære både erfaring og en referenceperson med sig derfra, hvilket giver en lettere adgang til et job. En repræsentant for en stor virksomhed siger: Det betyder faktisk noget at kunne skrive på sit CV, at man har bidraget til at udvikle et millionprojekt, uanset om det så skete i et løntilskudsjob. Det har stor betydning for borgerne, om et løntilskudsjob er privat eller offentligt. Det handler dels om forskellige vilkår for ansættelserne (se afsnit 7.2), men også om, at sandsynligheden for, at en ansættelse med løntilskud fører til en ordinær ansættelse, er forskellig i de to sektorer. Undersøgelsens deltagere vurderer, at et privat løntilskudsjob er en relativt sikker vej til job, hvorimod det er mere sjældent, at et offentligt løntilskudsjob direkte fører samme vej Virksomhedernes udbytte af en ansættelse med løntilskud For både offentlige og private virksomheder er det afgørende, at det rent økonomisk kan betale sig at have ansatte med løntilskud. Den ansatte skal således tilføre virksomheden værdi. Det overordnede billede er, at offentlige institutioner i større eller mindre udstrækning bruger ansatte med løntilskud til en de facto udvidelse af bemandingen, mens ansættelser med løntilskud for private virksomheder i højere grad betragtes som en effektiv og relativt billig rekrutteringskanal. Der er således som udgangspunkt forskel på den tilgang, som arbejdsgivere i de to sektorer har til ansatte med løntilskud. Blandt de offentlige virksomheder har nogle indrettet sig på, at løntilskudspersoner ligesom det er tilfældet med praktikanter indgår i den almindelige drift. Personer, der er ansat med løntilskud, indgår således i vagtplanen. De offentlige virksomheder vurderer, at personer i løntilskud kun yderst sjældent har udsigt til et job i direkte forlængelse af tilskudsperioden. Mens man i private virksomheder kan vælge at lade job med løntilskud hænge sammen med jobåbninger, er logikken i den offentlige sektor en anden. Det er den allerede af den grund, at de offentlige arbejdspladser har kvoter (se afsnit 6.3) for, hvor mange løntilskudspladser de skal have. Men at der ikke umiddelbart er et ustøttet job i forlængelse af tilskudsperioden betyder ikke, at forløbet efter et offentligt løntilskudsjob automatisk er en ny ledighedsperiode. Dels oplever de offentlige virksomheder at miste løntilskudspersoner, fordi disse har fået et ustøttet job andetsteds. Oplevelsen er, at det er nemmere for personen at få et sådant, fordi vedkommende allerede er i ansættelse. Dels peger flere på, at en god 4 Denne vurdering bakkes i øvrigt op af kvantitative undersøgelser, jf. fx Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik af Rosholm og Svarer,

12 løntilskudsperson bliver kendt i miljøet, og derfor vil blive valgt frem for andre, hvis institutionen eller andre institutioner i området inden for nogle måneder har en ledig stilling. De private virksomheder ser anderledes på ansættelser med løntilskud. De bruger i høj grad ordningen som rekrutteringskanal. En repræsentant for en privat virksomhed siger: Det er ret enkelt. Hvis vi slår en stilling op, får vi mindst 900 ansøgninger. Det har vi ikke tid til. Med løntilskud får vi i princippet en billig prøvetid, hvor vi kan finde ud af, om vi har fundet den rette kandidat. Det er en velfungerende måde at rekruttere på. 4.5 Opfølgning på tilbuddene To forhold forekommer at være afgørende for, at såvel borgerne som virksomhederne får udbytte af de virksomhedsrettede forløb. Nemlig tæt opfølgning fra jobcentrets side henholdsvis ved opstart og afslutning af forløbene. Virksomhederne oplever til tider, at borgere ikke møder op den første dag i praktikken eller løntilskudsjobbet. Det er generende for virksomhederne, der har brugt ressourcer på at indgå aftalen om forløbet og forberede sig på, at det skulle starte. Men hvis sagsbehandler eller jobkonsulent møder op den første dag, så møder borgeren også op. Derfor udtrykker flere virksomheder ønske om, at kommunerne altid sender en medarbejder ud til virksomheden, når en virksomhedspraktik eller et løntilskudsjob starter. Det kan have den positive sideeffekt, at eventuelle spørgsmål, som virksomheden eller borgeren måtte have om forløbet, straks kan besvares. Derudover peger flere virksomheder på, at de ved forløbets afslutning savner en formel opfølgning fra jobcenterets side. Uden en sådan får virksomhederne let opfattelsen af, at kommunerne alene ønsker at få borgerne i forløb for at leve op til lovgivningen ikke for at hjælpe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Nogle virksomheder mener derfor, at forløbene bør afsluttes med, at virksomheden og borgeren sammen evaluerer forløbet og udfylder en blanket til jobcentret. En virksomhedsrepræsentant siger: Det at få noteret, hvordan forløbet er gået, giver grundlag for en god dialog mellem os og borgeren. 9

13 5. Varighed og krav om forudgående ledighed 5.1 Varighed af virksomhedspraktik Reglerne om varighed af en virksomhedspraktik indebærer, at varigheden afhænger af borgerens situation. Arbejdsmarkedsparate ledige kan være i virksomhedspraktik i fire uger. Når særlige forhold taler for det hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud kan kontanthjælpsmodtagere være i praktik i op til 13 uger. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 kan være i praktik i op til 13 uger med mulighed for forlængelse til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan der ske en forlængelse. I praksis er der derfor en udbredt fleksibilitet i reglerne vedrørende de ikke-arbejdsmarkedsparate. Undersøgelsen peger i retning af, at der er kommunale forskelle på, hvordan varighedsgrænsen for arbejdsmarkedsparate ledige administreres. Nogle kommuner administrerer kravet sådan, at alle arbejdsmarkedsparate ledige uanset ydelse højst kan være i virksomhedspraktik i fire uger. I andre kommuner gælder varighedsgrænsen på fire uger kun a-dagpengemodtagere, mens alle kontanthjælpsmodtagere som standard kommer i 13 ugers praktik. Virksomhederne og sagsbehandlerne vurderer generelt, at de to gældende regler om varighed er passende, givet de forlængelsesmuligheder der eksisterer. Flertallet af deltagerne mener, at fire uger er en passende periode for virksomheden til at vurdere, om en borger i match 1 passer ind. De fire uger er også en tilstrækkelig periode til at give borgerne et billede af, om virksomheden og branchen er interessant for dem. Der er dog også virksomheder, der mener, at fire uger kan være for kort tid til, at der kan opnås et udbytte af forløbet. Eller til, at besværet med praktikken kan betale sig. Det er således ressourcekrævende at få nye mennesker ind på virksomheden både i forhold til jobcentret (fx udveksling af blanketter) og internt på virksomheden (adgangskort, pc-login, sikkerhedsinstruktioner, introduktion til kolleger etc.). Stort set alle virksomheder oplever, at jobcentrene velvilligt forlænger virksomhedspraktikken for de grupper, hvor det er muligt, hvis virksomheden 10

14 mener, at der er behov for det. Det er i øvrigt også oplevelsen, at dette sker uden nævneværdig administration. Sagsbehandlerne finder, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i reglerne om varighed i forhold til de ikke-arbejdsmarkedsparate. Mange opfatter de 13 uger som en op-til-tretten-uger-grænse de giver kortere praktikker, hvis det passer bedre. Da sagsbehandlerne samtidig har forlængelsesmuligheder, er de reelt ikke begrænset af trettenugers-grænsen i hverken opad- eller nedadgående retning. Den generelle holdning blandt sagsbehandlerne er, at der bør være en grænse for varigheden af virksomhedspraktik. Uden en grænse vil der ske en glidning af varigheden. I dag indebærer varighedsgrænsen, at sagsbehandlerne i et vist omfang kan undgå at skulle bruge ressourcer på at diskutere varighed med virksomhederne. Allerede med de gældende regler føler nogle sagsbehandlere sig pressede til at lade praktikkerne vare i mindst 13 uger, også i situationer hvor der ikke er behov for det. 5.2 Varighed af ansættelse med løntilskud A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere kan være ansat med løntilskud i op til 12 måneder. 5 Undersøgelsen viser, at disse 12 måneder ikke betragtes som en normal varighed af et løntilskudsjob. De fleste jobcentre har interne retningslinjer for, hvor længe en ansættelse med løntilskud typisk må vare. Tre eller seks måneder er ofte standard, med mulighed for forlængelse. Disse interne retningslinjer begrundes typisk med, at tre eller seks måneder er tilstrækkeligt til, at virksomhederne kan vurdere, om de vil ansætte borgeren eller ej. Det er i øvrigt et synspunkt som deles af virksomhederne. Flere sagsbehandlere argumenterer for, at det med en dagpengeperiode på to år er risikabelt at bruge et helt år i et støttet job. De vurderer, at ansættelsen i et løntilskudsjob nedsætter jobsøgningen, og at der ikke er nogen garanti for ordinær ansættelse efter forløbet. I nogle jobcentre afhænger de interne retningslinjer af, om ansættelsen sker i en privat eller en offentlig virksomhed. Mens de private tilskudsjob typisk varer få måneder, så er offentlige ofte længere. Tal fra Jobindsats.dk bekræfter disse resultater. Figur 1 viser andelen af løntilskudsforløb i den offentlige og private sektor, der varer mere end 26 uger. 5 Jf. 53 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 11

15 Figur 1. Andelen af løntilskudsjob, afsluttet i 2010, der havde en varighed på mere end 26 uger. Kilde: Det fremgår, at 6 pct. af de private løntilskudsjob og 18 pct. af de offentlige løntilskudsjob, som a-dagpengemodtagere deltog i i 2010, varede længere end 26 uger. Blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne var den tilsvarende andel henholdsvis 21 pct. og 26 pct. Der er altså en tendens til, at offentlige løntilskudsjob i højere grad end private varer mere end 26 uger. Virksomhederne er generelt tilfredse med varigheden af løntilskudsjobbene. De mener, at det ikke er rimeligt over for borgerne at lade en ansættelse med løntilskud vare i alt for lang tid. Mange borgere udfører et reelt stykke arbejde i virksomheden, og derfor bør de have samme vilkår som de øvrige ansatte inden for en overskuelig periode. Derudover giver flere virksomheder eksplicit udtryk for, at løntilskudsjob på over seks måneder er konkurrenceforvridende. Virksomhederne oplever, at jobcentrene for det meste er villige til at forlænge en løntilskudsansættelse, såfremt der er et klart behov. Billedet er fx, at jobcentret forlænger løntilskudsjobbet, hvis virksomheden garanterer efterfølgende ansættelse på ordinære vilkår. Virksomhederne ønsker ikke, at ansættelserne med løntilskud er kortere end tre måneder. Det er der flere grunde til. En af dem er, at der skal være et rimeligt forhold mellem perioden og besværet ved at etablere tilskudsjobbet og introducere personen til virksomheden, kollegerne og opgaverne. En anden begrundelse er, at en periode under tre måneder kan være for kort til, at man som arbejdsgiver kan få et reelt billede af borgeren. De virksomheder, der argumenterer for, at tre måneder er for kort tid, er typisk også dem, der bl.a. ud fra samme argumentation slet ikke har virksomhedspraktikanter. 12

16 5.3 Krav om forudgående ledighed ved løntilskud i privat virksomhed Et privat løntilskudsjob kan tilbydes til modtagere af a-dagpenge og kontantog starthjælp, der har haft mindst seks måneders ledighed 6. For offentlige løntilskudsjob er der ikke krav om forudgående ledighed. Flere sagsbehandlere kritiserer kravet om forudgående ledighed i forhold til ansætte med løntilskud i den private sektor. Kravet er bl.a. et problem i forhold til a-dagpengemodtagere under 30 år. De har senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud af mindst seks måneders varighed. Kravet om seks måneders forudgående ledighed dæmmer op for, at de unge kan komme i løntilskud i private virksomheder. Sagsbehandlerne finder det ulogisk, at den forudgående ledighed opgøres forskelligt afhængigt af, om borgeren er forsikret eller ej. A-dagpengemodtagere skal have haft mere end seks måneders sammenlagt ledighed, mens kontant- og starthjælpsmodtagere skal have haft mere end seks måneders sammenhængende ledighed bag sig, før de kan blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere. Det store flertal af sagsbehandlere bakker op om, at ledige ikke kan blive ansat med løntilskud i det private fra første dag med ledighed. Uden dette krav ville risikoen for misbrug af ordningen være stor. Parallelt med dette, argumenterer nogle sagsbehandlere for, at det er uhensigtsmæssigt, at man allerede fra første dag med ledighed kan få en ansættelse med løntilskud i det offentlige. 6 De danske regler om seks måneders forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud følger EU-reglerne på området. Den såkaldte fritagelsesforordning indebærer således, at ledige, som hovedregel, skal have haft seks måneders forudgående ledighed, før de kan blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. 13

17 6. Rimelighed, merbeskæftigelse, kvoter mv. Antallet af mulige virksomhedspraktikker og løntilskudsjob reguleres af tre regelsæt, nemlig rimelighedskravet, merbeskæftigelseskravet og kvoter for ansættelser med løntilskud i stat, regioner og kommuner. Lovgivningen stiller krav om, at der er et passende forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af ansatte med løntilskud eller i virksomhedspraktik. Kravet kaldes rimelighedskravet. Samtidig skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Det kaldes merbeskæftigelseskravet. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt kvoter for, hvor mange ansættelser med løntilskud, institutioner i stat, regioner og kommuner skal stille til rådighed. Hvis en offentlig arbejdsplads ikke lever op til sin kvote, kan den blive pålagt at afholde jobcentrets udgifter til et alternativt aktivt tilbud til ledige i op til seks måneder. 6.1 Rimelighedskrav Rimelighedskravet fremgår af 62 i lov om en aktiv beskæftigelse: Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt personer i virksomhedspraktik. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats er det nærmere præciseret, hvor mange virksomhedspraktikanter og løntilskudsansatte, der må være på virksomheden. Der må således være en for hver fem ordinært ansatte, hvis virksomheden har op til 50 ansatte og herudover en for hver ti ordinært ansatte. 7 Har en virksomhed fx 45 ordinært ansatte må der være op til ni personer i virksomhedspraktik eller i løntilskud på virksomheden. Ansætter virksomheden yderligere 20 personer i ordinære stillinger, må virksomheden have op til 11 personer i virksomhedspraktik eller i løntilskud. Deltagerne i undersøgelsen er generelt enige om, at rimelighedskravet er hensigtsmæssigt, at det fastsatte forhold mellem ordinære og støttede ansatte er fornuftigt, og at sagsbehandlerne holder øje med, at kravet overholdes. 7 Jf. 70 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I undersøgelsen har det vist sig, at det ikke er alle sagsbehandlere og virksomheder, der ved hvordan man forholder sig i en situation, hvor en virksomhed ansætter nye medarbejdere og når op over 50 ordinært ansatte. Nogle er af den opfattelse, at det kan betyde, at man må begrænse antallet af personer i støttet beskæftigelse, fordi virksomheden nu efter deres opfattelse samlet set kun må have én person i løntilskud eller i virksomhedspraktik for hver ti ordinært ansatte. 14

18 Både sagsbehandlere og virksomheder mener, at rimelighedskravet er hensigtsmæssigt ikke mindst for borgerne. For at borgerne kan få et udbytte af virksomhedspraktikken, er det nemlig nødvendigt, at virksomheden kan afsætte ressourcer til at støtte og vejlede dem. Det er kun muligt, hvis der ikke er for mange tilskudspersoner pr. ordinær medarbejder. Ifølge sagsbehandlerne er rimelighedskravet med til at sikre, at virksomheder ikke misbruger ordningerne. For eksempel er der enkeltmandsvirksomheder, som ønsker tre-fire praktikanter. Disse virksomheder kan umiddelbart afvises med henvisning til rimelighedskravet. Også blandt de virksomheder, der oplyser, at de på grund af rimelighedskravet ikke har mulighed for at ansætte flere med tilskud, er der støtte til rimelighedskravet. Sagsbehandlerne administrerer reglen ved at sikre, at en repræsentant for virksomheden og en repræsentant for virksomhedens ansatte på tro og love skriver under på, at virksomheden ikke har for mange tilskudspersoner i forhold til ordinært ansatte. Ud over tro og love-erklæringen har jobcentrene svært ved at kontrollere overholdelsen af kravet. I samarbejdet med virksomhederne er der mange sagsbehandlere, der gør en indsats for at sikre, at rimelighedskravet er overholdt. De spørger ind til, rådgiver om og forholder sig til rimelighedskravet. Men de kender kun til egne ledige i virksomhedspraktik og løntilskud. De ved fx ikke, om virksomheden har ledige fra nabojobcenteret eller en anden aktør i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Derfor efterlyser flere sagsbehandlere et redskab, som kan give dem et overblik over virksomhedernes anvendelse af støttet beskæftigelse. Enkelte repræsentanter for kommunale arbejdspladser beretter, at antallet af produktionsenheder de såkaldte p-numre 8 i kommunen er blevet tilpasset med det formål at optimere kommunens mulighed for at benytte sig af virksomhedspraktik og ansættelser med løntilskud. Har en skole fx en SFO tilknyttet, vil det være en fordel at samle både skole og SFO under samme p-nummer. Det vil nemlig betyde, at man mere frit kan disponere over, om man ønsker, at personerne i virksomhedspraktik og med løntilskud hovedsageligt skal arbejde på skolen eller i SFO en. Mens der overordnet set er stor tilslutning til rimelighedskravet, er der også enkelte sagsbehandlere og virksomhedsrepræsentanter, der giver udtryk for, at visse regler burde justeres. En af dem handler om, at det kan være svært at få de svageste ud i virksomhedspraktik, når disse tæller med inden for rimelighedskravet. Hvis 8 Det fremgår af 4 og 6 i bekendtgørelse af lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet tildeler produktionsenheder under virksomheden et entydigt p-nummer. Det sker dog i praksis ved, at virksomheden på selv opretter, ændrer eller nedlægger p-numre. 15

19 virksomhederne har et begrænset antal pladser, og svage og stærke borgere tæller lige meget, er der en tendens til, at svage borgere vælges fra. Flere sagsbehandlere har altså den holdning, at personer i matchgruppe 2 ikke bør indgå i opgørelsen af rimelighedskravet. Parallelt hermed argumenterer nogle få for, at man burde genindføre den regel, man har haft frem til den 1. januar 2011, hvor offentlige virksomheder kunne undtages fra rimelighedskravet, såfremt det kunne godtgøres, at personer i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob ville kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Argumentet (der er kommet fra virksomheder, der har et socialt sigte i forvejen) er, at man med denne undtagelse kunne tage mennesker ind af rent sociale årsager og altså uden at have nogen forventning om, at disse ydede et positivt arbejdsmæssigt bidrag til virksomhedens drift. Det kan man ikke mere. Man må være mere kritisk og i lighed med andre vurdere, hvorvidt der er et rimeligt forhold mellem den støttede persons arbejdsevne og den indsats, der er forbundet med at have vedkommende, fordi virksomheden har et begrænset antal pladser. Der er også enkelte, der peger på, at rimelighedskravet burde gøres op i timer og ikke personer. Det kan forekomme ulogisk, at en praktikant, der er på virksomheden i ganske få timer om ugen, tæller som en hel tilskudsperson. Parallelt hermed forekommer det ulogisk, at en købmand kan få tre tilskudspersoner, hvis han har tilknyttet 15 flaskedrenge. 6.2 Merbeskæftigelseskrav Deltagerne i undersøgelsen mener, at det såkaldte merbeskæftigelseskrav i hvert fald i princippet er fornuftigt. Kravet er, at personer i løntilskud ikke må fortrænge ordinært ansatte. Når private og offentlige virksomheder ansætter en løntilskudsperson, skal der derfor være tale om merbeskæftigelse. Merbeskæftigelseskravet fremgår af 61 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Ansættelse med løntilskud [...] skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats præciserer i 64, stk. 2, hvad der skal forstås ved en nettoudvidelse, nemlig merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående tre måneder. Ifølge samme bekendtgørelses 67, stk. 2 gælder det særligt for offentlige virksomheder, at vurderingen af, om merbeskæftigelseskravet er opfyldt, 16

20 skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed. Sagsbehandlerne administrerer reglen ved at sikre, at en repræsentant for virksomheden og en repræsentant for virksomhedens ansatte på tro og love skriver under på, at merbeskæftigelseskravet er overholdt. Til trods for, at sagsbehandlernes administration af rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet i udgangspunktet er den samme (modtagelsen af underskrifter på tro og love), så er der alligevel forskel i tilgangen til de to krav. En central forskel er, at rimelighedskravet er noget, sagsbehandlerne i relationen til virksomhederne spørger ind til, rådgiver om og forholder sig til. Helt samme billede tegner der sig ikke i forhold til merbeskæftigelseskravet. Nogle få sagsbehandlere rådgiver også om dette, men de fleste synes at have svært ved at give præcise råd om, hvad der skal til, for at virksomheden kan skrive under på, at det er opfyldt. Forklaringen er tilsyneladende en usikkerhed om, hvordan reglerne skal tolkes. Lever en produktionsvirksomhed fx op til kravet, hvis denne ønsker en tilskudsperson i produktionshallen, og der lige er blevet afskediget én på kontoret? En del sagsbehandlere har særlige vanskeligheder ved at forstå reglerne om merbeskæftigelse i det offentlige. De er usikre på, hvad der er afgørende for, om en offentlig virksomhed lever op til kravet om merbeskæftigelse. Nogle mener fejlagtigt at reglerne er de samme som for private virksomheder, mens andre mener, at offentlige virksomheder ikke skal leve op til kravet om merbeskæftigelse Kvoter for ansættelser med løntilskud Kommunerne, regionerne og staten har pligt til at stille et antal løntilskudsansættelser til rådighed. Antallet eller kvoten fastsættes en gang årligt af beskæftigelsesministeren. Kan en myndighed ikke stille det fastsatte antal løntilskudspladser til rådighed, kan den blive pålagt at afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ledige, der går glip af en ansættelse med løntilskud i virksomheden, i op til seks måneder. 10 Samlet set er vurderingen blandt både sagsbehandlere og repræsentanterne for de offentlige virksomheder, at kvoterne i en vis udstrækning har betyd- 9 En opfattelse, der muligvis understøttes af, at blanket AB201 om Arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud i felt 7 om nettoudvidelse/merbeskæftigelse har anmærkningen: Udfyldes kun af private virksomheder. 10 Jf a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. 17

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Virksomhedspraktik og løntilskud

Virksomhedspraktik og løntilskud Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Virksomhedspraktik og løntilskud Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsens anbefalinger

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b Sendes til jobcenteret (evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR Vejledning til tillidsrepræsentanter i staten Offentligt Ansattes Organisationer Niels Hemmingsens Gade 12, 1153 Kbh.K Tlf. (+45) 33 70 13 00 - fax (+45) 33 70 13 33 - www.oao.dk

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats Sendes til jobcenteret (Evt. til anden aktør, jf. vejledningen) Forbeholdt jobcenteret/anden aktør Modtaget dato KLE 15.20.04G01 Sagsidentifikation Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter

Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Velkommen til Jobcenter Københavns karrierecenter Generelle informationer Tilmelding på Jobnet.dk Som ledig skal du være tilmeldt Jobnet.dk med et godkendt CV. Indenfor de første fi re uger af din ledighedsperiode

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 1 of 34 27/09/2010 10:54 Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1428 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Målgrupper,

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER

ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Budget- og regnskabssystem 4.5.11 - side 1 Dato: 4. juni 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER 5.95 Jobtræningsordningen På denne funktion registreres udgifter og indtægter

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE

FLEKSJOB OG LEDIGHEDSYDELSE Kilde: jobindsats.dk Fleksjob: og Fleksjob - 2008 www.finkelstein.dk Hele landet 2004 2005 2006 2007 37.101 36.146 44.197 42.969 49.416 47.996 53.449 51.924 Anm.: Et tæller med, blot det har været i gang

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

VEJLEDNING om LØNTILSKUD

VEJLEDNING om LØNTILSKUD 7. juni 2012 VEJLEDNING om LØNTILSKUD Vejledningens disposition: Sidetal på alle afsnit i disposition 1. Vejledningens opbygning 2. Personkreds + krav om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget i alt 645.060-211.591 00.32 Fritidsfaciliteter 2.441-2.265 På denne hovedfunktion registreres udgifter og indtægter vedr. drift og anlæg af fritidsfaciliteter 00.32.35 Andre fritidsfaciliteter 2.441-2.265

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

Forord 3. Regler og ordninger 4 Personer med nedsat arbejdsevne 5 Løntilskudsjob og praktik for ledige 12 Integrations- og oplæringsstillinger 20

Forord 3. Regler og ordninger 4 Personer med nedsat arbejdsevne 5 Løntilskudsjob og praktik for ledige 12 Integrations- og oplæringsstillinger 20 HR/Personalecentret 2011 Håndbog om specielle jobtyper Det sociale kapitel og Det sociale kapitel og integrations- og oplæringsstillinger integrations- og oplæringsstillinger Indhold Forord 3 Regler og

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs 1 of 5 Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs Virksomhedsstrategien tager udgangspunkt i 4 temaer. De 4 temaer udspringer af beskæftigelsesreformen, hvor samarbejdet med virksomhederne

Læs mere

LO har følgende bemærkninger til lov om Velfærdsaftalen, del II af 13. november 2006.

LO har følgende bemærkninger til lov om Velfærdsaftalen, del II af 13. november 2006. Beskæftigelsesrådet Holmens Kanal 20 1060 København K Att. Lise Pontoppidan Sagsnr. 14.02-06-18 Vores ref. HBØ/kfr Deres ref. Den 22. november 2006 /2 VEHP UNQLQJHUWLOK ULQJYHGUORYIRUVODJRP9HOI UGVDIWD

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum

jobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Akutjob skal minimum varighed. For at opnå jobpræmie skal ansættelsen minimum Luk op for nye jobmuligheder Netop nu er der brug for virksomheder, der kan se potentialet og mulighederne i de mange stærkt motiverede ledige, som hidtil har haft vanskeligt ved at finde de rette jobåbninger.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Jobnet www.jobcenter.herning.dk

Jobnet www.jobcenter.herning.dk Jobnet www.jobnet.dk Jobcenter Herning Jobcenter.herning.dk Jobkompasset Ledig hvad nu! Hvis du er i tvivl om jobområder eller måske uddannelsesretning prøv www.ug.dk/jobkompasset Vikarbureauer Er du faglært

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe

Partnerskabsaftale mellem. Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem og Jobcenter Faxe Partnerskabsaftale mellem Virksomhedsnavn: Adresse: Jobcenter Faxe Rådhusvej 2, 4640 Faxe Tlf.: Tlf.:56 20 35 00 E-mail: Hjemmeside: Cvr nr.: P nr.: E-mail:

Læs mere

Aktivering & anden aktør

Aktivering & anden aktør 1 Aktivering & anden aktør 2 3 Indhold 05 Aktivering 08 Jobplanen 11 Aktiveringsmuligheder 17 Anden aktør 4 5 Alle undersøgelser tyder på, at den mest virkningsfulde aktivering er den, hvor den ledige

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Vejledning om jobrotation

Vejledning om jobrotation Vejledning om jobrotation 1. Indledning Private og offentlige arbejdsgivere med virksomhed beliggende i Danmark har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en medarbejder fra virksomheden

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Oversigt over området 2012

Oversigt over området 2012 Oversigt over området 2012 Arbejdsmarkedsafdelingen Arbejdsmarkedschef (Ole Andersen) Sprogcenter Randers (Bente Gaul) Aktiv Indsats (Jørgen Haunstrup) Sygedagpengeafdelingen (Per Damgaard Petersen) Jobformidlingen

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. juni 2014 Sag 21/2013 (1. afdeling) Københavns Kommune (advokat Anders Valentiner-Branth) mod Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (tidligere Arbejdsmarkedsstyrelsen)

Læs mere