Undervisningsmateriale

Transkript

1 Undervisningsmateriale Opgaver Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. Juni Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Hans Wolff, Kursusafdelingen, Aalborg Handelsskole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU-mål 47071, juni 2014, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse i samarbejde med Hans Wolff, Kursusafdelingen, Aalborg Handelsskole.

2 Arbejdsmarkedsuddannelse Indholdsfortegnelse 1 Prioritering af produktionen ved knappe ressourcer DIFB Opgave 1 Laksekonserves Opgave 2 Maskine til produktion af plastrør Opgave 3 Produktion og salg af håndmixere Opgave 4 Fremstilling af printkort ABC analyse Opgave 1 Pet Food A/S kundeprofitabilitet Opgave 2 Cooper Industries A/S produktprofitabilitet Investeringskalkuler, følsomhedsberegninger og kritiske værdier Opgave 1 Køb af byggekran til udlejning Opgave 2 Investering i nye maskiner Opgave 3 Investering i nyt produktionsapparat Opgave 4 Valg mellem to produktionsanlæg Opgave 5 Valg mellem to produktionsanlæg varierende afsætning Leasing kontra købe Opgave 1 Vurdere om at købe, låne eller lease en bil er mest lønsomt Opgave 2 Vurdere om at købe eller lease en maskine er mest lønsomt Nøgletal for kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, likviditet Opgave 1 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling Opgave 2 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling Opgave 3 Analyse nøgletal og kapacitetsudnyttelse Prisfastsættelse Opgaver til priskalkulation Side 4 HAKL

3 Arbejdsmarkedsuddannelse 1 Prioritering af produktionen ved knappe ressourcer DIFB Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearket DIFB_prioritering.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 1.1 Opgave 1 Laksekonserves En virksomhed producerer 3 slags laksekonserves som fremstilles af økologisk laks. Leverandøren af laks har en begrænset produktionskapacitet. Virksomheden kan kun købe kg. laks om året. Skemaet nedenfor viser dækningsbidrag, produktionstid, mv. for de 3 produkter. Weser Themsen Donau Max. salg dåser DB pr. dåse kr./dåse Forbrug af laks/dåse 1 0,8 0,4 kg/dåse 1. Hvad bliver den samlede produktionsmængde, hvis virksomheden kan sælge hele den maksimale afsætning? 2. Hvad bliver dækningsbidraget pr. knap faktor (DIFB) for hvert produkt? 3. Hvordan skal produktionen planlægges så det samlede dækningsbidrag optimeres? 1.2 Opgave 2 Maskine til produktion af plastrør En virksomhed producerer forskellige typer af plastrør: nedløbsrør, tagrender og afløbsrør. Alle typer fremstilles på den samme maskine. Maskinen har en begrænset årlig produktionstid på timer. Skemaet nedenfor viser salgspriser, variable produktionspriser samt produktionstid for hver af de 3 typer af plastrør. Nedløbsrør Tagrender Afløbsrør Salgspris, kr. pr. meter Forventet maks. afsætning, meter Produktionstid, minutter pr. meter Materialeforbrug, kr. pr. meter Arbejdsløn, kr. pr. meter Fordelte faste omkostninger, kr. pr. meter Totale omkostninger, kr. pr. meter Hvad bliver den samlede produktionstid, hvis virksomheden kan sælge hele den maksimale afsætning? 2. Hvad bliver dækningsbidraget pr. knap faktor (DIFB) for hvert produkt? 3. Hvordan skal produktionen planlægges så det samlede dækningsbidrag optimeres? 4. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? HAKL Side 5

4 Arbejdsmarkedsuddannelse Virksomheden overvejer at producerer kloakrør på maskinen, idet der er stigende efterspørgsel efter dette produkt. Nedløbsrør Tagrender Afløbsrør Kloakrør Salgspris, kr. pr. meter Forventet maks. afsætning, meter Produktionstid, minutter pr. meter Materialeforbrug, kr. pr. meter Arbejdsløn, kr. pr. meter Fordelte faste omkostninger, kr. pr. meter Totale omkostninger, kr. pr. meter Hvad bliver dækningsbidraget pr. knap faktor (DIFB) for hvert produkt? 6. Ændrer dette på produktsammensætningen? 7. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag med den nye produktsammensætning? Virksomheden kan leje en maskine. Dette vil koste kroner i fast årlig afgift. Maskinen har en produktionskapacitet på timer. 8. Kan det betale sig for virksomheden at leje maskinen? 9. Hvad bliver den ekstra fortjeneste ved at leje maskinen? 10. Hvor meget må afsætningen falder på det produkt, der produceres på maskinen, før leje af maskinen ikke længere er rentabel? Side 6 HAKL

5 Arbejdsmarkedsuddannelse 1.3 Opgave 3 Produktion og salg af håndmixere En virksomhed fremstiller håndmixere i tre forskellige varianter type A, B og C. De tre typer afsættes til hver sin kundegruppe (private, eksport og institutioner). Derfor kan der ses bort fra afsætningsmæssige sammenhænge mellem de tre produktvarianter. Salgsafdelingen har udarbejdet følgende prognose for afsætningen for de tre produkttyper. Type B Type G Type M Salgspris Afsætning Salgspris Afsætning Salgspris Afsætning Der er opstillet følgende kalkulation for de tre produkttyper: Type B Type G Type M Materialer (kr.) Arbejdsløn (kr.) VE (kr.) Maskintid minutter Det forudsættes, at de variable enhedsomkostninger ikke påvirkes af afsætningens størrelse. Alle tre håndmixere bearbejdes på en bestemt maskine, som har en årlig kapacitet på timer. De tre produkttypers forbrug af maskintid fremgår af kalkulationen ovenfor. 1. Beregn DIFB for de forskellige afsætningsalternativer. 2. Opstil en prioritering af afsætningsalternativerne, således at det samlede dækningsbidrag bliver størst muligt indenfor den knappe maskinkapacitet. 3. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? HAKL Side 7

6 Arbejdsmarkedsuddannelse 1.4 Opgave 4 Fremstilling af printkort En virksomhed fremstiller 2 slags printkort APRINT og BPRINT til elektronikindustrien. Der er ingen afsætningsmæssig sammenhæng mellem de to produkter. De to typer printkort fremstilles på det samme produktionsanlæg. Kapaciteten er timer pr. år inden for normal arbejdstid. APRINT BPRINT VE (kr./stk.) Maskintid(timer) 1 0,5 Salgsafdelingen har udarbejdet følgende prognose for afsætningen for de tre produkttyper. Alternativ Salgspris (kr.) Afsætning (stk.) APRINT APRINT APRINT APRINT BPRINT BPRINT BPRINT BPRINT Beregn DIFB for de forskellige afsætningsalternativer. 2. Opstil en prioritering af afsætningsalternativerne, således at det samlede dækningsbidrag bliver størst muligt indenfor den knappe maskinkapacitet. 3. Hvad bliver det samlede dækningsbidrag? Ved at etablere overarbejde, er det muligt at udnytte maskinen med op til 800 timer ekstra pr. år. Overarbejde koster 145 kr. ekstra pr. time. 4. Undersøg om det er lønsomt at udvide produktionen ved at gøre brug af overarbejde. Side 8 HAKL

7 Arbejdsmarkedsuddannelse 2 ABC analyse Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearket ABC_opgaver.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 2.1 Opgave 1 Pet Food A/S kundeprofitabilitet Grossisten Pet Food A/S sælger produkter til tre forskellige markedssegmenter: Supermarkeder Dyrlæger Øvrige detailhandlere Tidligere har Pet Food A/S brugt bruttoavance-procenten til at afgøre hvilke kundesegmenter og enkeltkunder, der er mest rentable. Problemet er blot, at de indirekte omkostninger ikke bliver fordelt på kunderne. Hvis de fordeles, bliver de indirekte omkostninger fordelt i forhold til vareforbruget. Marts 2013 Supermarkeder Dyrlæger Øvrig detail Gnst. omsætning pr. levering Gnst. vareforbrug pr. levering Antal leveringer i marts Spørgsmål: 1. Beregn bruttofortjeneste i procenter for marts 2013 for hvert af de tre markedssegmenter. 2. Hvor stort er Pet Foods samlede dækningsbidrag 2, når de indirekte omkostninger udgør kr Hvor stort bliver dækningsbidrag 2 per markedssegment forudsat, at de indirekte omkostninger på kr fordeles i forhold til markedssegmentets vareforbrug. 4. Kommentér resultatet for bruttofortjeneste og DG 2 fordelt på markedssegmenter. Virksomheden beslutter nu, at de indirekte omkostninger skal fordeles på markedssegmenter. Man har afdækket følgende 5 hovedaktiviteter, der udføres på alle segmenter. Fordeling af de indirekte omkostninger med ABC-model Aktivitetsområde Omkostningsdriver Ordremodtagelse Antal behandlede ordrer Ordreudtagning (plukning) Antal ordrelinjer Butikslevering Antal butiksleverancer Leveringsmængde Antal pakker leveret til en butik pr. leverance Hyldeopfyldning hos kunde Antal timer hyldeopfyldning Hver ordre består af en eller flere ordrelinjer. En enkelt varelinje repræsenterer et varenummer (produkt), som skal indsamles (plukkes) fra lageret. Hver butikslevering omfatter levering af en eller flere pakker med vare. Pet Foods leveringspersonale fylder varerne på hylde hos kunderne. HAKL Side 9

8 Arbejdsmarkedsuddannelse Disse 5 aktiviteter skal fordeles ud fra følgende cost drivere: Totale omk. Antal omk. drivermarts 2013 enheder i Aktivitetsområde kroner marts 2013 Enhed Ordremodtagelse ordrer Ordreudtagning (plukning) ordrelinjer Butikslevering butiksleveringer Leveringsmængde pakker Hyldeopfyldning hos kunde timer I alt indirekte omkostninger For hvert af de 3 markedssegmenter har virksomheden registreret følgende forbrug af omkostningsdriveren: Omk.-driver forbrug i marts 2013 Supermarkeder Dyrlæger Øvrig detail Totalt antal ordrer Gnst. Antal ordrelinjer pr. ordre Total antal butiksleveringer Gnst. antal pakker pr. levering Gnst. antal hyldeopf. timer pr. lev. 3 0,6 0,1 Spørgsmål: 5. Beregn satsen per enhed for hvert af de 5 aktivitetsområder. 6. Beregn DB 2 for hvert af de 3 markedssegmenter. ABC-analysen kan også anvendes til at finde driftsresultatet for de enkelte kunder. Nedenfor er vist to oplysningerne for 2 kunder tilhørende markedssegmentet dyrlæger. Kolding Dyrlæge- Haderslev Data for 2 udvalgte kunder center dyrehospital Totalt antal ordrer 12 8 Gnst. Antal ordrelinjer pr. ordre Total antal butiksleveringer 12 6 Gnst. antal kartoner pr. levering Gnst. antal hyldeopf. timer pr. lev. 0 1 Gnst. omsætning pr. levering Gnst. vareforbrug pr. levering Spørgsmål til de 2 kunder: 7. Brug oplysningerne til at beregne bruttoavanceprocenten og DB 2 for hver af de to kunder. 8. Kom med kommentarer til resultaterne. Kilde til opgaven: Jens Ocksen Jensen, Økonomistyring og budgettering, side 208. Side 10 HAKL

9 Arbejdsmarkedsuddannelse 2.2 Opgave 2 Cooper Industries A/S produktprofitabilitet Produktionsvirksomheden Cooper Industries A/S producerer 4 forskellige produkter. Produkt A og B er standardprodukter, som anvender det samme teknologigrundlag, og som produceres i store serier. Produkt C og D er kundetilpassede produkter, som produceres i mindre serier. Generelt lever de økonomiske resultater ikke op til budgetterne. Dette skyldes stigende omkostninger. Salgschefen har opstillet følgende skema over produkternes indtjening. De indirekte omkostninger er fordelt i forhold til arbejdslønnen: Produktgruppe (1.000 kr.) A B C D I alt Omsætning Materialer Arbejdsløn Fordeling af indirekte omkost Produktbidrag Produktgrad 13,3 % 13,3 % 14,8 % 18,2 % 13,5 % Vækst i omsætning -14,0 % -12,0 % 30,0 % 100,0 % -10,0 % Produktgraden beregnes som produktbidrag / omsætning * 100. Efterspørgslen efter standardprodukterne A og B falder, som sikkert skyldes, at salgspriserne ligger højere end konkurrenternes. Salgschefen har konstateret at de nye produkter C og D sælger godt, hvor virksomhedens priser ligger lavere end konkurrenternes. Salgschefen påtænker derfor at optage flere nye kundetilpassede produkter. De indirekte produktionsomkostninger består af: Indirekte løn, EDB-omkostninger, afskrivning på maskiner og vedligeholdelse. Omkostningerne er vist nedenfor AKTIVITET Aktivitets cost driver Håndtering af serier Antal serier Opstillingstid Opstillingstid Produktsupport Antal produkter Drift af maskiner Antal maskintimer IPO i alt Indirekte løn 55 % 35 % 10 % EDB-omkostninger 75 % 25 % Afskrivning på maskiner 100 % Vedligeholdelse 100 % Omkostning pr. aktivitet Maksimale ressourcer Omkostning pr. aktivitetsenhed HAKL Side 11

10 Arbejdsmarkedsuddannelse Spørgsmål: Du skal som controller nu fordele de indirekte produktionsomkostninger på de 4 produkter ud fra ABC-princippet. Formålet er at undersøge om salgschefens beregning af produktgraden er korrekt. 1. Beregn omkostningen pr. aktivitet. 2. Beregn omkostningen pr. aktivitetsenhed. De indirekte omkostninger skal nu fordeles ud fra de 4 produkters træk på aktiviteterne. Dette skal ske ved hjælp af produktgruppernes forbrug af aktiviteterne. Produktgruppe A B C D I alt Afsætning Maskintimer pr. enhed 0,1 0,1 0,1 0,1 Maskintimer i alt Antal serier Opstillingstid pr. serie Opstillingstid i alt Antal produktgrupper Spørgsmål: 3. Beregn antallet af maskintimer, der skal anvendes til at producere den viste afsætning. 4. Beregn antallet af opstillingstimer for de 4 produkter samt de samlede antal timer. Som det fremgår af skemaet nedenfor udnyttes alle aktiviteter fuldt ud. Det maksimale antal ressourcer er vist nedenfor. Maks. Ressourcer Brugte ressourcer Ikke udnyttede ressourcer Omkostning pr. enhed Ikke udnyttede ressourcer (kr.) Antal serier 193 Antal opstillingstimer 702 Antal maskintimer Antal produkter 4 Spørgsmål: 5. Beregn størrelsen af de ikke udnyttede ressourcer. 6. Beregn værdien af de ikke udnyttede ressourcer i kroner. Side 12 HAKL

11 Arbejdsmarkedsuddannelse I skemaet nedenfor skal alle omkostninger fordeles ud fra ABC omkostningsfordelingen. Bemærk, at prisen for kraftforbruget er 1,20 kr./kwh for maskintimerne. Produktgruppe (1.000 kr.) A B C D Ikke udnyttede ressourcer Omsætning Materialer Arbejdsløn Kraftforbrug Dækningsbidrag Maskinomkostninger Bidrag på enhedsniveau Omkostninger på serieniveau: Håndtering af serier Opstilling Omkostninger serieniveau i alt Bidrag på serieniveau Omkostninger produktniveau Bidrag på produktniveau Dækningsgrad Enhedsniveaugrad Seriegrad Produktgrad I alt Spørgsmål: 7. Beregn de manglende oplysninger i tabellen ovenfor. 8. Er salgschefens konklusioner korrekte, når ABC metoden anvendes? Kilde til opgaven: Bent Schack, Anvendt Økonomistyring, side 161. HAKL Side 13

12 Arbejdsmarkedsuddannelse 3 Investeringskalkuler, følsomhedsberegninger og kritiske værdier Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearket Kritiske_værider.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 3.1 Opgave 1 Køb af byggekran til udlejning En virksomhed som har specialiseret sig i at udleje kraner til brug ved større byggeopgaver. Virksomheden overvejer at investere i en ny kran. Man har skaffet følgende oplysninger om den nye kran: Investeringssum i kroner Scrapværdi i kroner Levertid i år 5 Kalkulationsrente 13 % Årligt antal udlejningstimer Udlejningspris pr. time i kroner Variable omkostninger pr. time i kroner 200 Årlige vedligeholdelsesomkostninger Fast årlig løn til kranfører Beregn nutidsværdien af investeringen? 2. Vil det være lønsomt at investere i den nye kran? Virksomheden har ikke overblik over, hvor store ændringer der kan ske i de forskellige elementer, der indgår i nutidsværdiberegningen. Virksomheden ønsker derfor en følsomhedsberegning af, hvad der sker med nutidsværdien ved at ændre på nogle af faktorerne nedenfor. Faktor som ændres Ændring Scrapværdi (kr.) 0 Udlejningstimer -20 % Levetid (år) -1 Udlejningspris (kr.) -10 % Variable omk. (kr.) 20 % Fast løn kranfører (kr.) 10 % 3. Hvordan påvirkes nutidsværdien ved at gennemføre ændringen på hver faktor? Virksomheden ønsker at få beregnet, hvor meget følgende faktorer må ændres før nutidsværdien bliver nul kroner: investeringssum, scrapværdi, udlejningstimer, udlejningspris, variable omkostninger pr. time, faste omkostninger pr. år og kalkulationsrenten. 4. Undersøg hvor meget må disse værdier ændre sig før nutidsværdien bliver nul. 5. Hvilke værdier er særligt kritiske i forhold til nutidsværdien? Side 14 HAKL

13 Arbejdsmarkedsuddannelse 3.2 Opgave 2 Investering i nye maskiner Virksomheden Alfa A/S producerer forskellige elektroniske styringsenheder, der afsættes til virksomheder i hele Europa. Virksomheden overvejer at producerer af et nyt produkt. Virksomheden har indtil nu anvendt kr. på produktudvikling, og man regner med at anvende yderligere kr. i at gøre produktet helt salgsklart. For at produceres produktet skal der investeres i maskiner for kr. Maskinerne har en forventet brugstid på 5 år. Herefter er scrapværdien 0 kr. Virksomheden benytter sig af en kalkulationsrente på 15 %. Salgsafdelingen har lavet følgende prognose for afsætningen og indtjeningen for det nye produkt. År Salgspris (kr.) Afsætning (stk.) VE (kr.) DB/stk. (kr.) DB i alt (kr.) Hvad bliver investeringens nutidsværdi? 2. Hvilke udviklingsomkostninger skal dækkes af investeringens nutidsværdi? 3. Man er i tvivl om, hvor stor afsætningen bliver i år 5. Hvor meget må afsætningen i år 5 ændres, før nutidsværdien bliver nul kroner? 3.3 Opgave 3 Investering i nyt produktionsapparat Virksomheden Beta A/S ønsker at investere i et helt nyt produktionsapparat. Formålet er dels at fremtidssikre produktionsapparatet, men også at kunne spare lønomkostninger i produktionen. Virksomheden har opstillet følgende prognose for investeringen: Investeringssum, kr Levetid, år 5 Scrapværdi, kr. 0 Nuværende årlige lønomkostninger, kr Lønbesparelse, % 15 % Kalkulationsrente, % p.a. 12 % 1. Undersøg om investeringen er lønsom 2. Hvad skal den årlige lønbesparelse være, for at investeringen bliver lønsom? 3. Hvad bliver den interne rente for investeringen? 4. Hvilken betydning har den interne rente? HAKL Side 15

14 Arbejdsmarkedsuddannelse 3.4 Opgave 4 Valg mellem to produktionsanlæg Elektronikvirksomheden Eltec A/S fremstiller blandt andet komponenter til at ændre jævnstrøm til vekselstrøm. Det gamle produktionsanlæg er ved at være udtjent. Man har undersøgt markedet for nye anlæg. Valget står nu mellem to slags produktionsanlæg, der begge kan fremstille komponenten. Tabellen nedenfor viser oplysninger for de to produktionsanlæg. Begge anlæg har en forventet levetid på 5 år med en årlig afsætning på stk. Anlæg A Anlæg B Købesum Besparelse lønomkostninger/stk Besparelse råvareudnyttelse/stk Scrapværdi efter 5 år 0 0 Kalkulationsrente 14 % 14 % Forventet afsætning pr. år Beregn nettobetalingsstrømmende for de to anlæg. 2. Hvad bliver nutidsværdien af de to anlæg? Anlæg B har en meget større produktionskapacitet end anlæg A. Det vil være muligt at producere et ekstra produkt, som vil give et ekstra årlig dækningsbidrag på kr Hvad bliver nutidsværdien af anlæg B under forudsætning af den ekstra produktion? Virksomheden ønsker at undersøge nogle kritiske værdien for de to anlæg. 4. Beregn hvad afsætningen skal være for anlæg A og B, for at nutidsværdien bliver nul. 5. Undersøg for anlæg B, hvad dækningsbidraget for det ekstra produkt mindst skal være, for at nutidsværdien bliver nul. Side 16 HAKL

15 Arbejdsmarkedsuddannelse 3.5 Opgave 5 Valg mellem to produktionsanlæg varierende afsætning En virksomhed har mulighed for at afsætte et produkt over 6 år med følgende afsætningsplan. År Salgspris (kr.) VE (kr.) Salgsfremmende omk. (kr.) Afsætning (stk.) DB/stk. (kr.) Det kræver en ny maskine til at producere det nye produkt. Man har også undersøgt markedet for maskiner, og fundet frem til 2 med forskellig produktionskapacitet. Oplysninger om maskinerne fremgår af tabellen nedenfor. Anlæg A Anlæg B Købesum Scrapværdi efter 6 år 0 0 Kalkulationsrente 14 % 14 % Produktions maksimum Besvar følgende spørgsmål: 1. Beregn nutidsværdierne for de 2 maskiner under forudsætning af afsætningsplanen ovenfor. 2. Virksomheden har mulighed for at producere andre produkter på begge de nye maskiner. Hvilke ekstra oplysninger skal bruges for at afgøre om de andre produkter, der kan produceres, får betydning af valget af maskine. Der skal ikke laves nye beregninger. HAKL Side 17

16 Arbejdsmarkedsuddannelse 4 Leasing kontra købe Regnearksfilerne til løsning af opgaverne findes i mappen 47071_opgavefiler 4.1 Opgave 1 Vurdere om at købe, låne eller lease en bil er mest lønsomt En virksomhed skal anskaffe en bil til en af sælgerne. Virksomheden overvejer leasing, egenfinansiering eller at finansiere købet gennem et pengeinstitut. Der er indhentet følgende oplysninger om de 3 finansieringsmuligheder. Oplysninger køb eller låne Oplysninger leasing Købspris Ekstra leasing år Afskrivningssats 25 % Leasingydelse/md Levetid, år 5 Leasingperiode, år 5 Scrapværdi Skattesats 25 % Kalkulationsrente 10 % Låneomkostninger Lånerente 5 % Brug regnearket Leasing_køb_bil.xlsx til at sammenligne de 3 finansieringsmuligheder. 4.2 Opgave 2 Vurdere om at købe eller lease en maskine er mest lønsomt En virksomhed skal anskaffe en maskine til produktion af en ny produktserie. Virksomheden overvejer leasing, egenfinansiering eller at finansiere købet gennem et pengeinstitut. Der er indhentet følgende oplysninger om de 3 finansieringsmuligheder. Oplysninger køb eller låne Oplysninger leasing Købspris Ekstra leasing år Afskrivningssats 25 % Leasingydelse/md Levetid, år 5 Leasingperiode, år 5 Scrapværdi Skattesats 25 % Kalkulationsrente 10 % Brug regnearket Leasing_køb_maskine.xlsx til at sammenligne de 3 finansieringsmuligheder. Hvis beregningen viser, at f.eks. leasing mest fordelagtigt. Undersøg vha. målsøgning, hvad købsprisen højst må være for at køb er ligeså fordelagtig som leasing. Side 18 HAKL

17 Arbejdsmarkedsuddannelse 5 Nøgletal for kapacitetsudnyttelse, rentabilitet, likviditet Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearkene 1_analyse_nøgletal.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. 5.1 Opgave 1 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling Handelsvirksomheden Libelle A/S har haft følgende regnskabstal for 2012 og 2013: Her er resultatopgørelsen: (1.000 kr.) Nettoomsætning Vareforbrug =Bruttofortjeneste Andre eksterne omkostninger Personaleomkostninger = Indtjeningsbidrag Afskrivninger = Resultat før renter Finansielle indtægter Finansielle omkostninger = Resultat før skat Skat af årets resultat 25% = Årets resultat Her er et uddrag af balancen for 2012 og 2013: (1.000 kr.) Aktiver Gældsforpligtelser Egenkapital I 2013 har virksomheden haft fokus på at øge salget og gennemføre omkostningsbesparelser. Sortimentet er ændret, således at billigere produkter udgør en større andel. Dette har øget omsætningen. Det eneste minus er, at de billigere produkter også har en lavere avance. Det er også lykkedes at gennemføre besparelse på visse kapacitetsomkostninger: Løs følgende opgaver: 1. Beregn alle nøgletal og indekstal vist i Excel regnearket. 2. Kan det aflæses i nøgletallene at virksomheden har foretaget ændring af sortiment og gennemført besparelser? HAKL Side 19

18 Arbejdsmarkedsuddannelse 5.2 Opgave 2 Rentabilitet, kapacitetsudnyttelse og udvikling Produktionsvirksomheden Akano A/S har haft følgende regnskabstal for 2012, 2013 og Her er resultatopgørelsen for årene: (1.000 kr.) Nettoomsætning Produktionsomkostninger =Bruttoresultat Distributionsomkostninger Administrationsomkostninger = Resultat før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger = Resultat før skat Skat af årets resultat 25% = Årets resultat Her er et uddrag af balancetallene for årene: (1.000 kr.) Aktiver Gældsforpligtelser Egenkapital Omsætningsaktiver heraf varelager Kortfristet gæld Det opnåede resultat i 2014 er ikke tilfredsstillende. Der har gennem årene været stigende konkurrence samtidig med at råvarepriserne har været stigende. Varebeholdningen er vokset kraftigt, hvilket har betydet stigende gæld og heraf følgende renteudgifter. Løs følgende opgaver: 1. Beregn alle nøgletal og indekstal vist i Excel regnearket. 2. Hvordan har rentabiliteten udviklet sig? 3. Hvordan har nulpunktsomsætningen og sikkerhedsmarginen udviklet sig? 4. Hvordan har likviditeten udviklet sig i virksomheden? 5. Kan forholdene nævnt i teksten aflæses i nøgletallene? 6. Hvordan kan tendensen i udviklingen af varelageret vises? Side 20 HAKL

19 Arbejdsmarkedsuddannelse 5.3 Opgave 3 Analyse nøgletal og kapacitetsudnyttelse Regnearksfilerne til opgaverne nedenfor findes i regnearkene 2_analyse_nøgletal.xlsx, som findes i mappen 47071_opgavefiler. Regnskabet for virksomheden Alfa A/S skal analyseres. Nedenfor er vist resultatopgørelsen. Resultatopgørelse i kr Budget Nettoomsætning Vareforbrug Bruttofortjeneste Øvrige variable omkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Indtjeningsbidrag Afskrivninger Resultat før renter Finansieringsindtægter Finansieringsudgifter Resultat før skat Skat (25 %) Årets resultat Udbytte til aktionærer Overført til egenkapitalen Skemaet nedenfor viser et uddrag af balancen. Balancer i kr Aktiver (kapitalanvendelse) Anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver Varebeholdninger Tilgodehavender Likvider Aktiver i alt Passiver (kapitalfremskaffelse) Egenkapital Gæld Hensættelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Gæld eksklusive hensættelser Passiver i alt HAKL Side 21

20 Arbejdsmarkedsuddannelse Følgende opgaver skal løses: 1. Beregn alle nøgletal og indekstal vist på fanearket regnskabstal. 2. Giv en kort forklaring / kommentar til hvert af nøgletallene og indekstallene. Kapacitetsomkostningerne har særlig fokus i denne virksomhed. De er specificeret i tabellen nedenfor. (1.000 kr.) Budget Gager Ejendommens drift Administration Autodrift Reklame Reparation og vedl Kontante kapacitetsomk Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt Følgende opgaver skal løses: 1. Lav alle beregninger i de to skemaer på fanearket kapacitetsomk. 2. Ledelsen er i tvivl om kapacitetsomkostningerne er steget mere end omsætningen. Er der grundlag for dette? 3. Er der regnskabsposter, der kræver ekstra opmærksomhed? Side 22 HAKL

21 Arbejdsmarkedsuddannelse 6 Prisfastsættelse Opgaver til priskalkulation Formålet med følgende opgaver er at undersøge konsekvensen ved at ændre på salgspriser, kostpriser, rabatter, mv. ved priskalkulation. Opgaverne løses ud fra regnearket: Kostpris_Salgspris_DB.xlsx 1. Hvad skal salgsprisen være for at dækningsgraden bliver 40 %? 2. En sælger vil give 10 % i rabat på salgsprisen. Hvad bliver dækningsgraden, og hvor meget falder dækningsbidraget i kroner? 3. Undersøg hvad der sker med DB og DG, hvis valutakursen på materialer stiger til kurs 600? Hvad sker med DB og DG hvis valutakursen falder til kurs 500? 4. Der produceres 2 enheder, der desværre er behæftet med fejl og må kasseres. Hvor mange ekstra enheder skal der produceres, for at opveje tabet af de afholdte produktionsomkostninger? Det forudsættes at salgsprisen er kr ,00 på de ekstra enheder, der skal sælges. 5. En kunde køber 5 enheder, og får 12 % i rabat. Hvad mistes i samlet DB i forhold til den normale salgspris? Hvor mange ekstra enheder til normalpris, skal der sælges for at opveje det mistede DB? 6. Der er kommet en hasteordre, hvor kunden vil betale 400 kr. ekstra pr. enhed. Ordren skal produceres ved overtidsbetaling på 150 % i alle 3 afdelinger. Hvad stiger de variable produktionsomkostninger med, i forhold til produktion ved normal timesats? Hvad skal kunden betale ekstra for at DB fastholdes? 7. Vi kan vælge at sælge til 2 forskellige markeder. På marked 1 kan vi sælge stk. til en salgspris på kr. På marked 2 kan vi sælge stk. til en salgspris på kr. Vi har kapacitet til at producere stk. Hvilket marked giver det største samlede DB? 8. Effektiviteten i afdeling 1 og afdeling 3 stiger, så timetallet i afdeling 1 falder fra 3,5 timer til 3,0 timer, og timetallet i afdeling 3 falder fra 1,6 timer til 1,0 time. Hvad bliver DB og DG? HAKL Side 23