Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
|
|
- Fredrik Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
2 Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift, 2 mindre børn. Intensivt behandlingsforløb gennem 1½ år (operation, intern + ekstern strålebehandling, kemoterapi). Nu meget svækket, sengeliggende en stor del af dagen, smerter i underlivet og åndenød. I sidste uge er konstateret yderligere forværring af sygdommen, og kemoterapi er ophørt. Ikke mere sygdomsrettet behandling. Pt har i de seneste dage virket nedtryk, er tilbagetrukket, har ikke lyst til at spise, græder ofte, når plejepersonalet kommer ind for at tale med hende, husker dårligt svært ved at sove.
3 Case 2 58-årig kvinde med malignt lymfom. Har gennem flere år været i forskellig kemoterapi. Behandles aktuelt med binyrebarkhormon. Pt bor alene, hendes eneste datter bosiddende i udlandet, ser moren med måneders mellemrum. Pt førtidspensionist gennem fem år efter langvarigt stress. Den sidste måned har pt følt sig uendeligt træt. Foretager sig intet, plejer at være aktiv (bridge, håndarbejde, traveture). Spiser meget lidt, vægttab. Svært ved at sove om natten. Ringer sjældent til datteren. Siger ofte til hjemmesygeplejersken: Det nytter ikke noget, der er ingen grund til at bruge al den energi på en som mig, det må snart gerne være slut.
4 Case 3 60-årig mand med prostatakræft og multiple knoglemetastaser. Behandling mod sygdommen ikke længere effektiv. De seneste måneder er AT gået meget ned, træthed, vægttab, smerter. Får bl.a. contalgin 120 mg x 2, tbl. morfin 50 mg pn, tbl prednisolon 50 mg x 1. Bliver ofte forstoppet. De sidste to døgn hoste og lidt åndenød. Næsten omvendt døgnrytme, ind i mellem mareridt. Megen uro, tror der er nogen efter ham. Vred og aggressiv over for datter og hustru, lidt utydelig tale. Nogle gange sløv og meget sovende, andre gange mere klar.
5 Case 4 75-årig mand med lungekræft spredt til knogler og lever. Betydelig hviledyspnø, rygsmerter og jævnlige angstanfald. De seneste døgn har pt siddet i en stol og stirret frem for sig, ingen mimik. Er ikke interesseret i familien som vanligt. Ind i mellem fjern. Sover en del. Virker lidt desorienteret, når hj.sgpl. spørger, hvordan han har det og får ikke rigtigt svaret.
6 Case 5 55-årig kvinde med brystkræft, lunge-, lever, knogle- og hjernemetastaser. Meget sygdomssvækket. Familien og hjemmesygeplejersken regner med kun få dages levetid. De sidste døgn har pt sovet meget lidt, ligger og piller på dynen, griber i luften. Forsøger at stige ud af sengen, over sengehesten. Råber på sin mor, der har været død i mange år. Når sønnen lægger en beroligende hånd på hendes arm, slår hun ud efter ham.
7 Case 6 25-årig mand med osteogent sarkom. Primært femuramputeret. For et år siden spredning til lever og lunger, er siden progredieret på al kemoterapi. Pt har en kæreste, forældre og søskende, som er tæt omkring ham. Men alle synes det er svært at tale om den alvorlige situation. Klager ofte over smerter i maven, har kun ringe effekt af ret store doser opioid. Vågner ofte svedende om natten med hjertebanken, åndenød, fornemmelse af at blive kvalt og stor uro.
8 Psykiske ændringer hos patienten Angst Irritabilitet Vrede Grådlabilitet Indelukkethed Forvirring Konfusion Hukommelsessvigt Nedsat koncentration Søvnforstyrrelser Nedtrykthed Tankemylder Uro Kredsen om døden
9 Hyppige psykiske forstyrrelser Tilpasningsreaktion Angst Depression Delirium
10 Biomedicinske årsager, direkte Primær hjernetumor Hjernemetastaser
11 Biomedicinske årsager, indirekte Hypoxi Metabolisk encephalopati (organsvigt) Elektrolytforstyrrelser Abstinenser Infektion Paraneoplastiske syndromer Hæmatologiske abnormaliteter
12 Biomedicinske årsager, indirekte Behandlingsbivirkninger Kemoterapeutica Biological Response Modifiers Strålebehandling opioider Steroider Anden medicin (fx anticholinergica, antiemetica)
13 Multifaktoriel model: Vulnerabilitet og udløsende faktorer Høj vulnerabilitet Stor Skadelig påvirkning Lav vulnerabilitet Mindre skadelig påvirkning Inouye and Chapentier JAMA 1996
14 Hvordan påvirkes vi som personale af patienter med psykiske symptomer? Container Genstand for identifikation Genstand for projektion Genstand for overføring/modoverføring Etc
15 Delirium i palliativ medicin
16 DELIRIUM = HJERNESVIGT
17 Delirium Delirium er en tilstand karakteriseret ved ret pludselig indsættelse af ændret bevidsthed, kognition, opmærksomhed og opfattelsesevne, tilstanden svinger ofte over døgnet Delirare (latin) - at optræde forrykt
18 Delirium patienter med udbredt kræftsygdom Prævalens af delirium % af indlagte 40-85% af terminalt syge Delirium er associeret med øget morbiditet og belastning hos patient, pårørende og personale Delirium påvirker vurderingen af andre symptomer Patienter med delirium har øget dødelighed
19 Delirium - kræftpatienter Terminalt delirium optræder i op mod 90% af ptt. Hyppigst flere udløsende faktorer Årsagerne findes i mindre end 50% Delirium er reversibelt hos ca. 50% af terminalt syge
20 Håndtering af delirium - overblik DELIRIUM BEHANDLING RESULTAT Præ terminalt delirium Terminalt delirium Målet er at fjerne årsager Målet er at kontrollere symptomer Delirium er reversibelt Delirium er irreversibelt
21 Symptomer på delirium Konfusion Nedsat hukommelse Nedsat koncentration Uopmærksomhed Uorganiseret tankegang Desorientering Ændret bevidsthedsniveau Agitation Somnolens Hallucinationer Vrangforestillinger/paranoia Irritabilitet Taleforstyrrelser Rastløshed Søvnforstyrrelser Mareridt Angst Emotionel labilitet Tilbagetrækning Vekslende symptomer
22 Hypoaktivt delir Hæmmet Søvnig/døsig Nedsat arousal Tavs Apatisk Ingen respons på kontakt Affektløs Vrangforestillinger og hallucinationer ikke fremtrædende
23 Hyperaktivt delir Agiteret Hypervågen Øget arousal Talende Aktiv Responderer på kontakt Angst/vred Hallucinationer og vrangforestillinger hyppigt tilstede
24 Undertyper af delirium 12 studier af prævalens Hypoaktivt 48% (15-71%) Hyperaktivt 24% (13-46%) Blandet 36% (11-55%) Breitbart et al 1995
25 DELIRIUM UDLØSENDE FAKTORER Toksiske, metaboliske, hjerneskade PREDISPONERENDE FAKTORER Kognitive forstyrrelser, høj alder, demens, hjerneskade, kronisk sygdom
26 Hverdags-diagnostisk-redskab Bed patienten om at notere Navn Adresse Fødselsdag og år Aktuel dato, måned, år Opholdssted
27 Behandling - nonfarmakologisk Sørg for trygt og støttende miljø for patient og familie (og personale) Forklar familien hvad delirium er og om mulighederne for at afhjælpe symptomerne
28 Behandling - nonfarmakologisk Skab et passende sensorisk miljø for patienten roligt, veltempereret rum synligt ur, kalender kendte mennesker og ting Kommuniker følgende med patient og familie sigtet med behandlingen og forventet resultat (ændret bevidsthed, sedation etc.)
29 Behandling af udløsende årsager Medicinsanering Smertelindring Rehydrering Behandling af infektion Behandling af Urinretention Obstipation Behandling af abstinenser Behandling af elektrolytforstyrrelser Hypercalcæmi Hyponatriæmi Regulering af blodsukker
30 Delir Kolinerg dopaminerg ubalance Antipsykotica blokkerer dopaminerge receptorer
31 Farmakologisk behandling Neuroleptica/antipsykotika haloperidol (serenase) f.eks. 0,5-5mg x 2 (po, iv, sc, im) Døgndosis sjældent >20 mg chlorpromazin (largactil) f.eks. 12,5-50 mg x 2 (po)
32 Bivirkninger antipsykotika/neuroleptika Antikolinerge Mundtørhed, svedtendens, urinretention, obstipation, takykardi Kardiovaskulære (BT, QT-interval) Antihistaminerge Sedation, vægtøgning Dopaminerge Ekstrapyramidale Neuroleptisk malignsyndrom
33 Farmakologisk behandling Atypiske antipsychotica Risperidone (Risperdal) f.eks. 1-3 mg x 2 (po) Olanzapine (Zyprexa) f.eks mg x 2 (po, im)
34 Når de delirøse symptomer er ovre, nedsættes dosis af/seponeres antipsykotikum
35 Konklusion Delirium er meget hyppigt hos alvorligt syge og døende Delirium er underdiagnosticeret og dermed også underbehandlet Behandling er vigtigt for at lindre patienten og for mindske belastning af patient, pårørende og personale Både farmakologisk og nonfarmakologisk behandling er vigtig
36 Tilpasningsreaktion i palliativ indsats
37 Tilpasningsreaktion ICD10 A. Kendt traume eller belastning inden for den sidste 1 måned B. Emotionelle og adfærdsmæssige symptomer, men uden at opfylde kriterier for andre psykiske lidelser el. tilstande. C. Varighed < 6 mdr.
38 Tilpasningsreaktion behandling Information af patient og pårørende Støtte, aflastning Mulighed for at tale om traumet Evt medicinsk lindring med beroligende, evt antidepressivum v. depressive sympt. Fysisk afspænding
39 Angst i palliativ indsats
40 Angst Kortvarig og uventet intenst ubehag ledsaget af aktivering af det sympatiske nervesystem (panikangst) Øget indre spænding, ubehag i maven, nervøsitet, muskulær spænding, manglende evne til at slappe af, kropsligt ubehag
41 Angsttilstande Kan indgå som komponent i andre psykiatriske tilstande Medfører ofte forstærket rapportering af smerter og andre fysiske symptomer Giver ofte rastløshed og vanskelighed ved at være i ro Kan medføre vrede, irritabilitet
42 Lindring af angst Information og viden Støtte Afledning, adspredelse Lindring af fysiske symptomer Psykologisk intervention Fysisk afspænding m.m. Medicinsk behandling (fx benzodiazepin)
43 Lindring af eksistentiel angst og dødsangst..en særlig udfordring!
44 Depression i palliativ indsats
45 Depression ICD10 kriterier A: Varighed mindst 2 uger B: 1. Nedtrykthed det meste af tiden 2. Nedsat lyst/interesse eller manglende glæde. 3. Nedsat energi eller øget trætbarhed C: 4. Nedsat selvtillid/selvfølelse 5. Selvbebrejdelser/skyldfølelse 6. Tanker om død/selvmord 7. Tænke-/koncentrationsbesvær 8. Agitation/hæmning 9. Søvnforstyrrelser 10. Appetit/vægtændring
46 Kriterier for depression ICD10 Mild Moderat Svær A + 2 i B + 2 i C A + 2 i B + 4 i C A + alle i B + 5 i C
47 Andre tegn på depression Vedvarende grådtendens Irritabilitet/vrede Håbløshed Mangel på selvrespekt, fornemmelse af værdiløshed Opfattelse af sygdommen som en straf En (fejlagtig/overdreven) følelse af at være en byrde for omgivelserne
48 Risikofaktorer Tidligere depressive episoder Familiær disposition til depression Mangel på social støtte Nylig svær belastning Misbrug Manglende lindring af fysiske symptomer (fx smerter)
49 Hvordan stilles diagnosen Struktureret interview Følge pt over tid Evt brug af screeningsinstrumenter
50 Screening for depression Spørgsmål til patienten: Har du følt dig nedtrykt/deprimeret det meste af tiden de sidste to uger? Er der noget, der kan vække din glæde?
51 Behandling af depression Samtale/psykologisk intervention Antidepressivum (fx citalopram, mirtazepin, TCA) Evt centralstimulantia ved kort forventet levetid Opfølgning Medicinsk behandling bør aldrig stå alene
52 Centralstimulantia Methylphenidat (ritalin) Antidepressiv virkning ofte inden for få døgn Opstart med 10 mg dgl, dosisøgning hver 2. dag til effekt eller bivirkninger, >30mg sjældent nødvendigt
53 Husk Ikke alle patienter som er kede af det, sørger over situationen, er belastede eller bange for at dø har en depression Ofte er det svært som personale at rumme pt s smerte, det kan give os lyst til at dulme pt med medicin frem for at benytte samtalen
Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereFaglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
Læs mereDelir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereVisitation og behandling af kroniske smertepatienter
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereDepression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereSedationsstrategi, bilag
Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mere1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant
1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereOperation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra
ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereGuide: Sådan får du den bedste søvn
Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereGitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Gitte.Handberg@ouh.regionsyddanmark.dk Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereForebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013
Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereBørn med særlige behov og inklusion. Tine Basse Fisker
Børn med særlige behov og inklusion Tine Basse Fisker Diagnoser eller børn i vanskeligheder Pædagogik Hvorfor? Hvordan? Aleksander Emma Diagnoser Børn der er noget med Gråzonebarn Barn med risikoprofil
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereSpørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.
Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,
Læs mereKliniske Retningslinjer om Delirium. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Kliniske Retningslinjer om Delirium Delirium Formål med fremlæggelsen Appetitvækker ikke undervisning i delirium Indføring i de fokuserede spørgsmål Anbefalinger Handlingsorienteret algoritme Fire kliniske
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereStress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?
Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med? Stort fællesmøde med almen praksis Christiansminde 19. april 2016 Lars Brandt
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mere