Vi gør en forskel for sundheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi gør en forskel for sundheden"

Transkript

1 Vi gør en forskel for sundheden

2 Indhold Vi gør en forskel for sundheden...4 Et værn mod smitsomme sygdomme... 6 Specialdiagnostik på SSI fra analyser af Salmonella til undersøgelser for Alzheimers...10 En unik forskningsinstitution...12 Samling af data skal fremme sundheden...14 Et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen...16 Produktion og salg af vacciner til danskerne og verdensmarkedet...18 Diagnostiske produkter til hele verden SSI som arbejdsplads SSI s historie Statens Serum Institut Artillerivej København S T 3268 serum@ssi.dk ISBN: version, november 2013 Statens Serum Institut

3 Vi gør en forskel for sundheden Fra undfangelse til afslutning. På Statens Serum Institut arbejder vi med at styrke og forbedre sundheden og bekæmpe sygdomme i alle faser af livet. Allerede kort efter fødslen har de fleste nye, små danskere kontakt med Statens Serum Institut (SSI). Barnet får et lille prik i hælen, og tre bloddråber opsamles på et filterpapir, som sendes til SSI. Prøven analyseres for at se, om barnet har en af 16 alvorlige, medfødte sygdomme. Har barnet en medfødt sygdom, er det ofte muligt at mindske eller helt forhindre sygdommens udvikling med fx bestemt kost eller anden behandling. Dette er blot ét eksempel på de mange analyser, der er udviklet af og udføres på SSI - og det vil ikke være sidste gang, SSI dokumenterer eller undersøger den nye borgers sundhedstilstand. På SSI forsker vi i forebyggelse og behandling. Vi overvåger og diagnosticerer infektionssygdomme for at kunne opdage og stoppe udbrud og epidemier. Vi udvikler, producerer og skaffer vacciner både til brug herhjemme og mod sygdomme, der primært rammer fattige dele af verden. Vi udvikler it-systemer, der sørger for, at det danske sundhedsvæsen hænger bedre sammen digitalt. Vi registrerer sundhedsdata om fødsel, livsforløb og død, om lægemiddelforbrug og forbrug af sundhedsydelser og om aktiviteten på sygehuse og andre steder i sundhedsvæsnet. Disse data bruger vi bl.a. til at forske i og forstå sygdomme bedre samt bidrage til udviklingen af et bedre og mere effektivt sundhedsvæsen. Vores data og viden stiller vi til rådighed for politikere, forskere og andre, der kan tage nødvendige beslutninger og initiativer for at gøre danskernes sundhed endnu bedre. Hver dag går mere end medarbejdere på SSI til opgaverne med det samme mål for øje: at gøre en forskel for sundheden nu og i fremtiden. Nils Strandberg Pedersen Administrerende direktør 4 5

4 Et værn mod smitsomme sygdomme I mere end 110 år har Statens Serum Institut været en central del af det danske smitteberedskab og har spillet en afgørende rolle i forebyggelsen og bekæmpelsen af smitsomme sygdomme. Kampen mod smitsomme sygdomme sker på flere fronter, og i dag er SSI med i hele processen - fra et sygdomsudbrud bliver opdaget - til det bliver opklaret. SSI skaber et effektivt og moderne smitteberedskab ved hele tiden at arbejde på mange fronter, fx overvågning af smitsomme sygdomme og sygdomsforebyggelse via vaccination og bedre hygiejne. Desuden forskes der i ny og forbedret diagnostik, som giver lægerne det bedste beslutningsgrundlag for en effektiv behandling. Samtidig skal SSI kigge i krystalkuglen for nøje at følge nye mulige sygdomstrusler. Antibiotika eller ej? Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika. Antibiotika et tveægget sværd Et af de områder, som især har SSI s bevågenhed, er den stigende forekomst af antibiotikaresistente bakterier, dvs. bakterier som bliver modstandsdygtige over for en eller flere typer antibiotika. Resistens skyldes først og fremmest et stigende forbrug af antibiotika til både dyr og mennesker og er et stort problem i mange af de lande, som er blandt danskernes foretrukne rejsemål. I de senere år er det især forekomsten af multiresistente bakterier, som bekymrer. MRSA (Methicillin-Resistant Staphylococcus aureus) er en sådan bakterie. Hos svækkede personer kan MRSA give livstruende infektioner, fordi de ikke kan behandles med de antibiotika, der sædvanligvis anvendes ved sådanne infektioner. I 2000 blev der fundet 97 MRSA-smittede danskere. I 2012 var tallet De fleste patienter tager det i dag for givet, at bakterielle infektioner effektivt kan behandles med antibiotika. Men det er ikke længere en selvfølge, og hvis vi ikke får bremset udviklingen, kan det få katastrofale følger. Derfor er det et område, som vi dels nøje overvåger og forsker i, dels har et tæt samarbejde med andre myndigheder og forskningsinstitutioner om både i Danmark og i udlandet, udtaler Robert Skov, der er overlæge og leder for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne. Smitte mellem dyr og mennesker Syge dyr der smitter mennesker med livsfarlige sygdomme, har været tema for mange spændingsfilm. Selvom virkeligheden sjældent er som beskrevet i filmene, så er det ikke uden grund, at emnet er populært. Hiv, fugleinfluenza, svineinfluenza og MERS-CoV er eksempler på alvorlige og ofte dødelige sygdomme, hvor smitten udveksles mellem dyr og mennesker, og hvor der efterfølgende kan opstå smitte fra person til person. Jo tidligere man ved, hvilke dyr smitten kommer fra, des bedre er mulighederne for at mindske eller helt forhindre et sygdomsudbrud. Derfor arbejder SSI tæt sammen med blandt andre de veterinære myndigheder, både når der er konkrete sygdomsudbrud med mistanke om smitte fra dyr, men også ved løbende at samarbejde om sygdomsovervågning og forskning. Influenzapandemien i 2009 I løbet af første halvår 2009 spredte en ny influenzavirus sig med stor hast fra Mexico til resten af verden. Det første danske tilfælde med det nye og potentielt farlige virus blev konstateret den 1. maj. En måned efter erklærede WHO, at der var tale om en verdensomspændende epidemi en såkaldt pandemi. I begyndelsen blev sygdommen omtalt som svineinfluenza, fordi virus havde stor lighed med en virustype fundet hos grise. Senere blev det klart, at betegnelsen var misvisende, da virus også indeholdt strenge af virus, der typisk rammer mennesker og fugle. Den ikke så mundrette - men mere præcise - betegnelse for det nye, muterede virus blev derfor A virus H1N1. Via blandt andet overvågning og registrering af danske tilfælde og rådgivning om forebyggelse og behandling til både borgere og sundhedsprofessionelle spillede SSI en central rolle i det danske beredskab mod pandemien. Instituttet sørgede desuden for indkøb og distribution af en vaccine mod H1N1, som blev tilbudt personer i særlige risikogrupper. Forskere på SSI vurderede efterfølgende, at ca danskere var blevet ramt af den nye virus, og at ca. 300 døde som følge af sygdommen. Sammenlignet med de til tider ret alvorlige influenzaepidemier, som danskerne oplever i vinterhalvåret, hvor dødstallet er langt over 300, så var influenzapandemien i 2009 ret mild. Man har i en årrække vidst, at MRSA smitter fra svin til mennesker, men i 2013 viste forskere på SSI i samarbejde med en engelsk forskergruppe, at smitte med MRSA også kan ske fra køer og får. 6 7

5 Mad der forgifter Hvert år er der mindst 20 større sygdomsudbrud, som skyldes fødevarebårne infektioner. De omfattende og markante sygdomsudbrud er kun toppen af isbjerget, og titusinder bliver hvert år syge af bakterier og virus fra forurenede fødevarer. Globaliseringen af vores fødevareproduktion øger risikoen for fødevarebårne udbrud. Samtidig komplicerer det opklaringsarbejdet, fordi en enkelt fødevare ofte består af ingredienser, tilsætninger og krydderier fra mange forskellige dele af verden. Salmonella er en af de bakterier, som danske og europæiske myndigheder og producenter har haft relativ stor succes med at bekæmpe. Alligevel er Salmonella ofte årsag til sygdomsudbrud. Desuden finder andre bakterier vej til danskernes maver. Det gælder fx E. coli bakterier, der typisk giver diarré, men som også kan resultere i alvorlige og til tider dødelige sygdomme. Ved VTEC udbruddet i 2011 var SSI de første i verden til at lancere en test, som betød, at man meget hurtigt kunne afgøre, om en patient var smittet med den farlige O104 type. Testen blev anvendt i flere europæiske lande og fik ikke alene betydning for de enkelte patienter, men også for, hvor hurtigt udbruddet blev opklaret. Flemming Scheutz er forsker på SSI og Danmarks førende ekspert i E. coli bakterier. Han forklarer om udviklingen af testen: Vi har opbygget en enestående samling af bakterier mere end siden Og det er netop adgangen til og erfaringen med andre bakterier og analysemetoder, der gør det muligt for os hurtigt at udvikle sådanne test. Coli bakterier i tyske grønsagsspirer I maj 2011 slog de tyske sundhedsmyndigheder alarm. Mange tyskere blev indlagt med alvorlig blodig diarré og nyresvigt efter at være smittet med en særlig farlig type E. coli bakterie ved navn VTEC O104. I slutningen af maj kunne SSI rapportere om de første danske tilfælde, og dermed lød startskuddet til et intensivt opsporings- og forebyggelsesarbejde. Blandt andet takket være SSI s aktive deltagelse kunne de tyske myndigheder i juni erklære sygdomsudbruddet for opklaret. Bakterierne kom fra en stor sending bukkehornsfrø fra Egypten. En tysk producent havde solgt grønsagsspirer fremstillet af disse frø videre til restauranter og forbrugere i Nordtyskland. I Danmark blev der konstateret 26 tilfælde, hvoraf 20 blev indlagt og 10 udviklede nyresvigt. Interview med de danske patienter blev en vigtig del af opklaringen af udbruddet, idet de syge danskere meget præcist kunne fortælle, hvor de havde spist under deres ophold i Nordtyskland. WHO kunne efterfølgende rapportere om i alt 908 tilfælde af nyresvigt og 50 dødsfald i blandt andet Tyskland. Rejs uden at blive syg Danskerne rejser som aldrig før, og turen går ofte til fjerne og eksotiske lande, hvor sygdomme som fx malaria, dengue, hepatitis og gul feber ikke er usædvanlige. SSI følger løbende de internationale rapporteringer fra blandt andre WHO om smitsomme sygdomme og sygdomsudbrud i udlandet og anbefaler på den baggrund relevante rejsevacciner og rådgiver sundhedsprofessionelle. På SSI s hjemmeside kan alle se, hvilke vacciner der anbefales til hvilke lande afhængigt af rejsens type og varighed. I 2012 var der ca besøgende på denne del af ssi.dk. Databaserne sikrer hurtig og præcis besked SSI har en lang række informationskilder til rådighed, når sygdommes forekomst og udbredelse skal kortlægges. Det gælder fx den danske mikrobiologidatabase (MiBa), der indeholder resultaterne af alle de mikrobiologiske prøver, danskerne får taget. Via MiBa modtager SSI hurtig og præcis information om de fleste anmeldelsespligtige infektionssygdomme og kan dermed reagere, når et sygdomsudbrud er under opsejling. I MiBa kan lægerne desuden se deres patienters mikrobiologiske prøvesvar, uanset hvor i landet prøverne er taget. Der er allerede nu resultater af mere end 10 millioner analyser i MiBa. I 2015 forventer SSI at lancere en database (Haiba) til overvågning af sygehuserhvervede infektioner, dvs. infektioner der opstår i forbindelse med, at en patient er indlagt. Målet er at reducere forekomsten af sygehuserhvervede infektioner. haiba.dk Med MiBa og Haiba har vi helt enestående redskaber til at overvåge alvorlige sygdomme, både når de opstår uden for og inden for hospitalssektoren. Infektioner erhvervet på sygehus er et stort problem både for de enkelte patienter og for samfundet som helhed. Haiba vil give regionerne et stærkt værktøj til at følge udviklingen og evaluere de initiativer, der tages for at nedbringe antallet af infektioner, udtaler Kåre Mølbak, der er overlæge og leder af afdeling for Infektionsepidemiologi på SSI. 8 9

6 Specialdiagnostik på SSI fra analyser af Salmonella til undersøgelser for Alzheimers Statens Serum Institut analyserer årligt ca prøver. En af kerneydelserne er specialdiagnostik ved udbrud af smitsomme sygdomme, men SSI er også førende inden for andre typer specialdiagnostik, bl.a. genetiske analyser, hormonanalyser, analyser af biomarkører for kroniske sygdomme og autoimmune sygdomme som fx leddegigt. Specialdiagnostik dækker over diagnostik af sygdomme, der enten kræver speciel viden at udføre, er svære at fortolke eller kræver meget avanceret og kostbart udstyr. Ofte drejer det sig desuden om sjældne sygdomme, hvor kun få personer i Danmark har den nødvendige viden til at tolke analyserne. Mange analyser kan dog i dag foretages på hospitalernes egne laboratorier. Det kan fx være en analyse af, om en patient har Salmonella eller ej, og om patienten derfor skal i behandling. Men SSI har, som Danmarks centrallaboratorium, ekspertisen til at se nærmere på de mange salmonellaprøver og typebestemme bakterierne. På den måde kan man se, om der pludselig er usædvanligt mange personer med en bestemt slags salmonella, hvilket kan tyde på, at der er et sygdomsudbrud i gang, som kræver yderligere efterforskning og initiativer, der kan standse smitten. Da SSI også er mikrobiologisk støttelaboratorium for EU, kan resultaterne hurtigt sammenlignes med bakterier fra andre EU-lande. På den måde bidrager SSI aktivt til opklaring af internationale udbrud med både Salmonella, VTEC og Listeria. SSI har således løbende overblik over antallet af sygdomstilfælde både i Danmark og internationalt og kan via den mere specialiserede diagnostik og typning afdække eventuelle sammenhænge og mønstre i sygdomsbilledet. Denne kombination er kernen i SSI s mission om at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme. Alzheimers Alzheimers sygdom er en af de sygdomme, hvor diagnostikken gennem de senere år er blevet væsentligt forbedret. I dag kan billeddiagnostiske metoder suppleres med specialdiagnostik i dette tilfælde undersøgelser af særlige markører i væske fra rygmarven - hvorved der kan stilles en langt mere præcis diagnose. Det har stor betydning for patienterne, men har også stor betydning for forskningen. Det er fx en forudsætning for at kunne udvikle og afprøve nye lægemidler, at man ved præcis, hvilken form for demens patienterne lider af

7 En unik forskningsinstitution Hvert år publicerer forskere fra SSI flere hundrede artikler i videnskabelige tidsskrifter om forskningsresultater, der spiller en stor rolle for sundheden både for danskere og mennesker i fattige dele af verden. Forskning er en af SSI s hovedopgaver. Det handler om at finde nye måder at forebygge og behandle sygdomme, om at forstå sygdommene bedre, hvordan de opstår og hvordan man diagnosticerer dem. Vacciner der både beskytter og behandler Tuberkulose. Malaria. Hiv. Polio. Kighoste. Klamydia. Det er sygdomme, der er højt prioriterede forskningsområder på SSI. Forskningen har ført til adskillige nye vacciner. Samtidig er der 15 kliniske forsøg med nye vacciner og vaccineadjuvanser (vaccineforstærkere) forskellige steder i verden. Vaccineforskning handler ikke alene om at finde vacciner, der kan forebygge smitte, men også om effektivt at behandle sygdom hos de mange, der allerede er smittet fx med hiv og tuberkulose. SSI dækker alle faser i udviklingen af en vaccine: Fra grundforskning over udvikling af selve vaccinen, afprøvning af sikkerhed og effekt til produktion og salg af en vaccine. Det giver forskerne på SSI helt særlige muligheder for at kombinere klassisk akademisk forskning med mere anvendt og produktorienteret forskning. Jeg kan godt lide den akademiske frihedsgrad ved at forske i noget meningsfyldt, der ikke nødvendigvis er styret af indtjening. Vi kan forfølge akademiske tanker, der fører til videnskabelige artikler koblet med, at der er et stort produktfokus. Det vi laver, skal gøre en forskel, og vi vil gerne se det anvendt. Sådan fortæller forskningschef Peter Lawætz Andersen, der har forsket på SSI i 25 år og er en af verdens førende inden for forskning i tuberkulose. Han er en af fire topforskere på SSI, der har fået Novo Nordisks Forskningspris. I 2012 brugte SSI 152 millioner kroner på forskning og udvikling Videnskabelige publikationer 440 Ph.d.-afhandlinger 11 Specialerapporter 16 Vaccineforskning i Afrika Når man forsker i at forebygge og behandle sygdomme hos folk i bl.a. Afrika, kan hele arbejdet i sagens natur ikke udføres på Amager. Blandt andet derfor huser SSI en forskningsstation, Bandim Health Project, i Guinea-Bissau i Vestafrika et af verdens fattigste lande. Bandim Health Project er et sundhedsprojekt, som i samarbejde med sundhedsministeriet i Guinea-Bissau følger en befolkning på over mennesker og regelmæssigt indsamler information om særligt kvinder og børns sundhed, sygdom og vaccinationer. Det gør det muligt at måle effekten af forskellige sundhedsinterventioner, fx vacciner. Der er gennem årene kommet flere banebrydende forskningsresultater fra Bandim Health Project. Fx har forskerne vist, at visse vacciner ud over at beskytte mod specifikke sygdomme også kan have såvel positive som negative effekter på immunsystemets generelle modstandskraft. En guldgrube af data til epidemiologisk forskning Epidemiologisk sundhedsforskning er et af SSI s ekspertiseområder. Det handler om at finde mønstre og sammenhænge, der kan forklare, hvorfor sygdomme opstår og hvad der eventuelt kan beskytte os mod dem. Der har været et epidemiologisk forskningsmiljø på SSI siden 1926, og det er i dag blandt de største og mest ansete i Europa. Kræft kan ikke overføres fra bloddonor til modtager. MFRvaccination giver ikke børnene autisme. Den type hjertemedicin der hedder calciumblokkere, beskytter også mod Parkinsons, og når gravide spiser meget fisk, har børnene mindre risiko for at få astma. Det er blot nogle af de hundredevis af resultater, der er kommet ud af den epidemiologiske, registerbaserede forskning fra SSI de seneste år. Nye metoder til at stille diagnoser Jo mere præcis diagnose jo bedre behandling. Det gælder alle sygdomme. SSI forsker i nye og bedre diagnostiske metoder. Målet er både at medvirke til at fremme sundheden og overlevelsen for den enkelte patient og at ruste samfundet mod udbrud af kendte og nye sygdomme. Forskning i diagnostik af infektionssygdomme er samtidig med til at sikre den fortsatte udvikling af et nationalt laboratoriebaseret beredskab, hvor opsporing af smitte sker efter de mest effektive metoder. Kroppens sladrehanke Hvilke spor sætter sygdomme i kroppen, og hvordan får man øje på dem? Sporene er genetiske, immunologiske og biokemiske markører, som kan findes i fx blod eller vævsprøver. Ved at identificere og måle disse markører kan man nemmere, hurtigere og med større sikkerhed stille diagnoser, træffe beslutninger om behandling, overvåge en behandling og forudsige sygdommenes udvikling. SSI råder over en værdifuld samling blodprøver, som bruges til forskning i genetiske, biokemiske og immunologiske markører. Mange årtiers arbejde med specialdiagnostik af prøver fra hele landet har forsynet SSI med både prøvemateriale, specialudstyr og ikke mindst ekspertise. Et af fokusområderne er Alzheimers. I dag skal der bruges væske fra rygmarven for at analysere for sygdommen. Målet er at udvikle en analyse, som kan udføres på blodprøver. Et andet område er screeningen af alle landets nyfødte for medfødte sygdomme, der kan behandles. Listen over sygdomme der undersøges for, er konstant under udvidelse. SSI er også det førende danske center for diagnostik af arvelige hjertesygdomme. Forskerne har fx påvist, at familiemedlemmer til unge mennesker der dør pludseligt af hjerteproblemer, selv kan have stærkt forhøjet risiko for hjertesygdomme. Med den viden kan man forhåbentlig i fremtiden forebygge dødsfald ved at undersøge de yngre familiemedlemmer. Vi har både føling med det virkelige liv, fordi vi har det daglige arbejde med specialdiagnostik, og vi har også ressourcer og viden, der gør os i stand til at udvikle helt nye ting, siger overlæge Niels Heegaard, afdeling for Klinisk Biokemi, Immunologi & Genetik. Hvert år udvikles cirka 20 nye og forbedrede analyser til diagnostik. Oftest sker det i tæt samarbejde med eksterne partnere på hospitaler og universiteter. Hvem er skurken? Hvilke mikroorganismer gør os syge og hvorfor? Arbejdet med at finde svarene kan sammenlignes med detektivens, her er det bare svampe, parasitter, virus og bakterier, der er under mistanke og undersøges for deres rolle i udviklingen af infektionssygdomme og sygdomsudbrud. Et af indsatsområderne er E. coli bakterier, som hvert år er skyld i tusindvis af tilfælde af diarré og tarminfektioner. Det er fx lykkedes forskerne at skille de farlige E. coli bakterier af typen VTEC fra de mindre farlige VTEC-bakterier. Det giver både mulighed for en mere målrettet behandling og en mere præcis risikovurdering ved sygdomsudbrud. Danmarksmester i at tjene penge på grundforskning Statens Serum Institut er uden sammenligning den offentlige forskningsinstitution, der er bedst til at udnytte sine resultater fra grundforskningen kommercielt. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Forskning og Innovation. I 2012 stod SSI for 72 % af kommercialiseringsindtægterne fra samtlige offentlige forskningsinstitutioner i Danmark

8 Samling af data skal fremme sundheden Statens Serum Institut indsamler, bearbejder og formidler data om danskernes sundhed og sygdom og sundhedsvæsenets aktiviteter, økonomi og kvalitet. Formålet er at udnytte de enestående databanker og registre endnu bedre til gavn for patienterne. Det sker via forskning og udvikling af alle dele af sundhedsvæsnet. Vi skaber vidensbanken for bedre sundhed. Sådan lyder visionen for National Sundhedsdokumentation på SSI, som omfatter registre og statistikker inden for Sundhedsministeriets område. Her sammen med forskningsafdelinger, det nationale smitteberedskab, National Sundheds-it og Danmarks Nationale Biobank har en sådan vidensbank et helt unikt fundament, som ikke ses andre steder i verden. Det er alt fra data om, hvilken medicin danskerne tager, hvilke sygdomme vi rammes af, hvor vi bliver født, hvilke behandlinger vi får, om vi har misdannelser eller er misbrugere og hvad vi dør af. Det er også oplysninger om, hvor mange ansatte der er i sundhedsvæsenet. Hvor mange behandlinger der udføres. Hvilke genoptræningstilbud der er til borgerne. Ventetider på behandling, oplysninger om kvaliteten af behandlingen på sygehusene og data om sundhedsøkonomi. Alle disse oplysninger giver læger og politikere et solidt grundlag for deres arbejde med at planlægge, kvalitetssikre og forbedre behandlingen. Alle data i SSI s registre og databaser ligger godt beskyttet af systemer og lovgivning, der bl.a. sikrer, at personfølsomme oplysninger ikke kan misbruges. De anonymiserede data er bl.a. en guldgrube for både danske og udenlandske forskere, der kan udføre forskningsprojekter, som det vil være svært at udføre andre steder i verden, hvor man har langt mindre statistisk materiale til rådighed. Forskerne har med de meget detaljerede oplysninger fra vore nationale registre og det omfattende biologiske materiale helt enestående muligheder for at skabe banebrydende ny viden om sygdommes opståen og behandling. De danske forhold vil for eksempel sætte os i stand til bedre at forstå, hvorfor patienter med samme sygdom reagerer forskelligt på samme behandling og på den måde gøre os i stand til fremover at forbedre behandlingen af patienterne, fortæller direktør for National Sundhedsdokumentation og Forskning, Mads Melbye. SSI har bl.a. ansvar for: Abortregisteret Autorisationsregisteret Børnedatabasen Cancerregisteret Diabetesregisteret Dødsårsagsregisteret Fødselsregisteret IVF-registeret (kunstig befrugtning) Landspatientregisteret Lægemiddelstatistikregisteret Misdannelsesregisteret Mikrobiologiske database Nationale Alkoholbehandlingsregister Nationale biobankregister Sessionsregisteret Sygesikringsregisteret Vaccinationsregistret Vævsanvendelsesregisteret Samtidig råder SSI over adskillige databaser og blod- og vævsbanker. I 2012 blev Den Nationale Biobank, som indeholder millioner af biologiske prøver fra den danske befolkning, indviet. Prøverne i Den Nationale Biobank kommer dels fra SSI s samlinger, dels fra andre samlinger i Danmark. Samlet set giver det i internationalt perspektiv et helt unikt materiale, som skal bruges i sundhedsforskningen

9 Et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen En af visionerne for det danske sundhedsvæsen er, at borgere og sundhedsprofessionelle har let adgang til relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundhedsvæsenet. Det er SSI s opgave - sammen med blandt andre regionerne - at skabe mulighed for, at data kan deles mellem de mange forskellige aktører på sundhedsområdet og dermed understøtte udviklingen af et effektivt og sammenhængende sundhedsvæsen. Styr på medicinen med Fælles Medicinkort Mange - særligt ældre patienter - lider af flere sygdomme, som hver især behandles med forskellige typer medicin. Tidligere var lægerne ofte afhængige af, hvad patienten selv kunne berette om sin medicin. Med Fælles Medicinkort får de involverede læger overblik over patientens medicin. Sundhedsvæsenet består af mange forskellige aktører, der hver især registrerer oplysninger om den enkelte borger. Således vil både den praktiserende læge, hjemmeplejen, tandlægen, hospitalet, private aktører osv. lægge oplysninger ind i de mange it-systemer, som benyttes på sundhedsområdet. Deling af data på tværs af sundhedsvæsenet giver fx mulighed for bedre samarbejde mellem sygehuse, borgerens egen læge og den kommunale sygeplejerske. Det giver også større mulighed for at involvere borgeren i egen sygdom og behandling. Og alt i alt sikrer it og digitale løsninger en bedre behandling og mere tryghed i hverdagen. Fordelene er mange, og brugen af it i sundhedsvæsenet skal udbredes. Derfor har National Sundheds-it (NSI) under SSI sammen med regionerne og kommunerne udarbejdet en ny fællesoffentlig strategi for digitalisering af det danske sundhedsvæsen International frontløber inden for sundheds-it Globalt set bliver Danmark betragtet som frontløber, når det gælder digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Den udbredte brug af it i almen praksis er i en international sammenhæng unik. Det er ligeledes unikt, at næsten alle recepter i det danske sundhedsvæsen er elektroniske. Desuden har de danske hospitaler en langt mere intensiv brug af it end andre lande. Derfor kigger mange lande i retning af Danmark, når de skal tilrettelægge deres arbejde med sundheds-it. Fælles Medicinkort Mange medicineringsfejl opstår, fordi der mangler overblik over en patients samlede medicin, specielt i overgangen mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet, fx sygehus og praktiserende læge. Med Fælles Medicinkort får patienter og sundhedsfagligt personale via computer adgang til patientens opdaterede medicinoplysninger, ligegyldigt hvor de er. Med nemmere adgang til medicinoplysninger forventes der både færre medicineringsfejl og mindre udgifter til fx genindlæggelser. Borgere har adgang til Fælles Medicinkort via sundhed.dk, og sundhedsfagligt personale har adgang via deres egne itsystemer eller via sundhed.dk. Fælles Medicinkort forventes at være fuldt implementeret på hospitaler, i lægepraksis og hos speciallæger ved udgangen af I 2015 skal det også være implementeret i hjemmeplejen. Det følgende eksempel viser, hvordan adgangen til Fælles Medicinkort hjælper både læger, patient og ansatte i hjemmeplejen med at overskue og holde styr på patientens medicin. Det er et tænkt eksempel baseret på erfaringer fra virkeligheden. Et eksempel: Tre kroniske sygdomme og mange typer medicin En ældre patient vi kalder hende fru Hansen - har tre kroniske sygdomme: diabetes, KOL (rygerlunger) og hjerteflimmer. Det betyder, at hun får en del medicin, som både hendes egen læge og lægerne på sygehuset ændrer efter behov. Ændringer i dosis og ændringer af lægemidlernes navne gør det svært for fru Hansen selv at holde styr på medicinen. Fru Hansen bliver indlagt akut en nat, da hun får problemer med at trække vejret. Lægen på sygehuset slår op på computeren og kan der se en opdateret medicinliste på Fælles Medicinkort. Det betyder, at fru Hansen kan få den rigtige medicinske behandling med det samme. Ved hjemkomsten er fru Hansen i tvivl om sygehuslægens ændringer af medicinen, så hun ringer til sin egen læge. Lægen kan via Fælles Medicinkort se sygehusets ændringer i medicinen og forklare dem til fru Hansen. National Sundheds-it under SSI har tre hovedopgaver 1. NSI sætter rammerne for digitaliseringen af sundhedsvæsenet ved bl.a. at fastlægge den overordnede strategi. 2. NSI har som statslig myndighed ansvar for at fastsætte nationale standarder for sundheds-it med hjemmel i lovgivningen. 3. NSI sørger for stabil it-drift og udvikling af godt 100 systemer og står for at udvikle en række nationale services, der gør det muligt at dele sundhedsdata mellem alle aktører i sundhedsvæsenet, fx Fælles Medicinkort. Fru Hansens hjemmesygeplejerske kan også via Fælles Medicinkort se, at lægerne har ændret i medicinen, og hjemmesygeplejersken kan nu hjælpe fru Hansen, så hun tager medicinen korrekt

10 Produktion og salg af vacciner til danskerne og verdensmarkedet SSI producerer vacciner til brug i både Danmark og udlandet. Det hele startede i midten af 1920 erne med en vaccine mod tuberkulose - den såkaldte BCG-vaccine. I dag foregår vaccineproduktionen i højteknologiske produktionsfaciliteter, og produktionen omfatter desuden vacciner mod polio, difteri, stivkrampe og kighoste. I starten af forrige århundrede var tuberkulose årligt skyld i ca dødsfald i Danmark og dermed den hyppigste dødsårsag. På europæisk plan vurderes det, at sygdommen i det 19. århundrede var skyld i ca. ¼ af alle dødsfald. Trods store forskningsmæssige fremskridt var det ikke let at lave en vaccine mod tuberkulose. Vaccinen er løbende forbedret og spiller også i dag mere end 80 år senere en central rolle i bekæmpelsen af tuberkulose i en lang række lande. Med en produktion på ca. 50 mio. doser BCG-vaccine om året og eksport til 50 lande, er SSI en af de mest betydningsfulde producenter af tuberkulosevaccine på verdensplan. for hygiejnisk adfærd holdes produkterne fri for partikler og især bakterier. Men det er ikke kun produktionsfaciliteterne, der skal være rene. SSI arbejder hele tiden på at gøre de enkelte vacciner så rene som mulig, og her er fokus fx at minimere brugen af stoffer, der potentielt kan påvirke en vaccines effekt negativt eller give bivirkninger. Det gælder fx konserveringsmidler, som ikke længere anvendes i SSI s vacciner, men også de metoder, der vælges til at dyrke og oprense de stoffer, som får vaccinen til at virke. Fx anvender SSI kun syntetiske dyrkningsmedier og ikke ingredienser der kommer fra mennesker eller dyr. Det giver tilsammen meget rene og sikre vacciner. SSI med i kampen for global udryddelse af polio WHO har siden 1988 haft det som et mål at udrydde sygdommen og har haft stor succes med at nedbringe forekomsten af polio. Men de sidste par år er udviklingen gået den forkerte vej, og WHO har slået alarm, da sygdommen igen breder sig. Den vaccine der i store dele af verden typisk bliver anvendt til vaccination mod polio, er en levende, men svækket vaccine, som blev opfundet i 1960 erne. Den tages oralt, dvs. ved at man sluger den, og derfor betegnes den ofte oral poliovaccine eller OPV-vaccine. Den er billig at fremstille og nem at vaccinere med. Desværre kan den i meget sjældne tilfælde forårsage poliosygdom, og derfor er den ikke velegnet, når det gælder fuldstændig udryddelse af sygdommen. I samarbejde med amerikanske forskere har SSI udviklet en poliovaccine, som er fri for levende vira (IPV) og derfor ikke kan forårsage poliosygdom. Denne poliovaccine har i årtier været anvendt i bl.a. det danske børnevaccinationsprogram. En ulempe ift. de fattige lande er, at den er dyrere end OPVvaccinen. I 2012 lancerede WHO en ny strategi for udryddelse af polio. Et af de væsentligste punkter er at bruge vacciner uden levende virus, IPV. SSI deltager i flere programmer for at tilpasse IPV til anvendelse i tredjeverdens lande. Den hvide død Tidligere blev tuberkulose kaldt den hvide død, fordi ofrene forblødte fra lungerne og fik svær blodmangel, hvilket betød, at de afdøde var meget hvide. Verdens første pålidelige, massefremstillede vaccine mod tuberkulose I 1882 opdagede den tyske læge Robert Koch, at tuberkulose skyldes en bakterie, Mycobakterium tuberculosis, og dermed begyndte anstrengelserne for at udvikle en vaccine. Der skulle dog gå godt 40 år, inden det lykkedes for to franske forskere - Calmette og Guérin at udvikle en vaccine, der virkede. Vaccinen blev navngivet Bacille Calmette- Guérin eller BCG-vaccinen efter forskerne. Vacciner til børnevaccinationsprogrammet og ved sygdomsudbrud SSI skal gennem egen produktion og via køb hos andre producenter sikre forsyningen af vacciner til bl.a. det danske børnevaccinationsprogram og særlige beredskabsvacciner. Til det danske børnevaccinationsprogram producerer SSI en såkaldt kombinationsvaccine, som beskytter mod både difteri, stivkrampe, kighoste, polio og hib-infektion (en særlig type meningitis). Komponenterne i disse vacciner indgår desuden i SSI s eksport til udlandet. De særlige beredskabsvacciner omfatter vacciner ved sygdomsudbrud, hvor der kan være behov for andre og nye vacciner. Det var fx tilfældet ved influenzapandemien i 2009, hvor SSI sørgede for indkøb og distribution af vacciner mod den nye type influenzavirus. Det er ligeledes SSI, der hvert år sørger for, at der er tilstrækkelige mængder vacciner mod sæsoninfluenza til rådighed. Rene vacciner i rene omgivelser Polio har været udryddet i Danmark i mere end 30 år, men er stadig et problem i enkelte tredjeverdens lande. Poliovirus giver i de fleste tilfælde milde symptomer, men kan også forårsage meningitis, lammelser og dødsfald. Vidste du at hvert minut får mellem 50 og 100 børn en vaccine fra SSI. Det danske børnevaccinationsprogram Danske børn der følger vaccinationsprogrammet, vil, når de er 5 år, være beskyttet mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio, Hib-infektion (en særlig form for meningitis), pneumokoksygdom, mæslinger, fåresyge og røde hunde. Danske piger bliver ved 12-års alderen desuden beskyttet mod livmoderhalskræft via HPV-vaccination, som blev indført i SSI modtog den første BCG-stamme fra Paris i 1927, og dermed startede SSI s egen udvikling af produktionsprocesser og testmetoder samt yderligere svækning af stammer, så vaccinens effektivitet kunne afbalanceres mod bivirkninger. Der skal ikke bare være rent. I SSI s vaccineproduktion skal der være ultra rent, for den mindste urenhed kan sende flere tusinde vaccinedoser til destruktion. Med de rengøringsvenlige overflader i glas og stål, medarbejdere klædt i særlige dragter og handsker og en mængde procedurer 18 19

11 Diagnostiske produkter til hele verden SSI Diagnostica er et selvstændigt forretningsområde under Statens Serum Institut og har siden 1998 udviklet, produceret og solgt diagnostiske produkter til bl.a. klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland. SSI Diagnostica har kontor og produktionsfaciliteter i Hillerød og eksporterer til mere end 100 lande. Rigtig mange og især kvinder kender det ubehaget, tissetrangen og den sviende fornemmelse, som er de typiske tegn på blærebetændelse. Blærebetændelse er med tilfælde årligt en meget hyppig infektion. Heldigvis kan lægerne ofte tilbyde en effektiv behandling med antibiotika. Men pga. problemer med antibiotikaresistens er det blevet sværere at finde præcis det antibiotika, der virker tilstrækkeligt effektivt. Det er bl.a. medvirkende til, at cirka % af kvinderne får tilbagefald inden for 6 måneder, og at % får tilbagefald inden for et år. Flexicult fra SSI Diagnostica er et kit til diagnosticering af urinvejsinfektioner, der i én og samme arbejdsgang kan vise præcis, hvilken bakterie der er skyld i en blærebetændelse samt hvilke typer antibiotika bakterien er resistent overfor. Det giver mulighed for at tilbyde en mere målrettet og effektiv behandling, hvor lægen samtidig mindsker brugen af de bredspektrede antibiotika, som særligt fremmer antibiotikaresistens. En anden stor fordel ved Flexicult er, at urinprøven ikke skal sendes til et laboratorium. Prøven opbevares og dyrkes hos lægen, som selv aflæser svaret dagen efter. I dag findes Flexicult også til brug for dyrlæger, der skal undersøge og behandle katte og hunde for blærebetændelse. Flexicult er et godt eksempel på et innovativt produkt, hvor vi får det fulde udbytte af, at SSI har de nødvendige ekspertiser inden for forskning, udvikling, produktion og markedsføring samlet ét sted, fortæller Lars-Erik Kühl, afdelingschef i SSI Diagnostica. SSI har en bondegård Kører man en sommerdag forbi SSI Diagnosticas gård, Hvidesten, i Nordsjælland, vil man kunne se mange heste, der græsser udenfor. Det ligner en helt almindelig gård, men hvad man ikke kan se, er, at de 70 heste sammen med kaniner er såkaldte donordyr. De leverer blod, der dels sælges direkte, dels indgår i SSI Diagnosticas egen produktion af dyrkningsmedier og antisera. Blodet er ideelt som næringstilskud i dyrkningsplader, hvor prøver fra fx sårpodninger, urin eller blod kommes på, for at mikrobiologen eller lægen senere kan fastslå, hvilken bakterie der er på spil. Ved at anvende blod fra egne dyr, kan SSI garantere, at det er af højeste kvalitet og blandt andet er fri for rester af lægemidler, der potentielt kan påvirke analysesvarene. Dyrene på Hvidesten er sikret en høj standard, når det gælder dyrevelfærd. Fx holdes hestene i grupper i løsdriftsstalde, hvor der er fri adgang til udendørsarealer og græsning i sommerhalvåret. Fakta om SSI Diagnostica I 2012 havde SSI Diagnostica en omsætning på 108 millioner kr. SSI Diagnostica har produkter, som sælges til mere end 100 lande på alle kontinenter. Alle produkter er certificeret og kvalitetssikret i henhold til ISO 9001 og ISO I 2012 lancerede SSI Diagnostica 65 nye, egenproducerede varer. Både nicheproduktion og automatiseret masseproduktion Hos SSI Diagnostica er der mere end varer på hylderne, og hvert år kommer der nye til. Sortimentet omfatter bl.a. antisera, dyrkningsmedier, molekylærdiagnostiske kits og blodprodukter. Størstedelen er udviklet og produceret af SSI Diagnostica, men der indgår også produkter fra førende internationale producenter. Ud over standardiserede produkter tilbyder SSI Diagnostica nicheprodukter, og har kunderne specifikke ønsker, kan dette i høj grad imødekommes. SSI Diagnostica i Kina SSI Diagnosticas produkter distribueres til mere end 100 lande. I 2010 åbnede SSI sit første repræsentationskontor i Beijing, Kina, for at udbrede kendskabet til og øge salget af SSI Diagnosticas produkter. I første omgang satses der på salg til reference-laboratorier og industrikunder, men på sigt er målet også salg til kinesiske hospitaler. Med vores tilstedeværelse i Kina ønsker vi at udnytte mulighederne i en hastigt voksende økonomi, hvor også markedet for sundhed er i kraftig vækst, udtaler Lars- Erik Kühl, afdelingschef i SSI Diagnostica

12 SSI som arbejdsplads Mere end medarbejdere på Amager, i Hillerød og på Hvidesten sætter hver dag deres præg på og er med til at udvikle SSI som arbejdsplads. Det sker med baggrund i SSI s tre grundlæggende værdier om anerkendelse, kompetenceudvikling og forandring. Vi ønsker et positivt arbejdsmiljø, hvor vi har høje ambitioner og finder innovative løsninger på både nutidige og fremtidige udfordringer. Derfor er medarbejdernes viden og færdigheder SSI s vigtigste ressource. Af samme grund prioriterer vi kompetenceudvikling højt, fortæller Maya Nesbit, sektionsleder i Koncern-HR. En anden vigtig ressource er evnen til samarbejde - både internt i afdelingerne, men i lige så høj grad på tværs af SSI. På SSI skal både ledere og medarbejdere være indstillet på et forpligtende samarbejde, hvor alle byder ind og forfølger fælles mål. Ligesom andre virksomheder og myndigheder, så skal SSI være i stand til løbende at tilpasse sig de krav og forventninger, som omverdenen har. Men SSI vil også være med til at påvirke retningen, og det kræver proaktive og konstruktive medarbejdere, der i bogstavelig forstand mener, at forandring fryder! Forskellighed er en styrke - få inspiration og lær af andre faggrupper På SSI møder du en stor mangfoldighed af mennesker med forskellige uddannelser og erfaringer, fx: Bioanalytikere, farmaceuter, farmakonomer, forskere, håndværkere, ingeniører, it-konsulenter, kontormedarbejdere, laboranter, logistikmedarbejdere, læger, pakkerimedarbejdere, ph.d.-stipendiater, statistikere, virksomhedsjurister, økonomikonsulenter. Karriere for alle Der er tidspunkter, hvor nye udfordringer helst skal stå i kø, og tidspunkter, hvor der er behov for en solid og velkendt hverdag. På SSI har vi respekt for den enkeltes karrierevej, og der er løbende dialog om medarbejdernes ønsker og behov, i takt med at de opstår og udvikler sig. Med mere end 30 afdelinger inden for fx forskning og udvikling, salg og produktion, sygdomsovervågning og rådgivning samt analyser af sundhedsdata, er der mange karriereveje og muligheder for at skifte retning undervejs. Tid til privatliv og familie Der stilles store krav til SSI s medarbejdere, men alle har brug for at være hele mennesker med tid til både arbejde og privat- og familieliv. Målet på SSI er derfor, at alle medarbejdere på trods af travle perioder oplever, at de kan få arbejds- og privatliv til at hænge sammen på en god måde. Langt de fleste medarbejdere på SSI har flekstid, hvilket ofte giver den fleksibilitet i hverdagen, som især mange familier har brug for. Ønsker man at gå på nedsat tid i kortere eller længere perioder, vil SSI desuden gå langt for at imødekomme det. Sammen om andet end arbejde Pulsen og stemningen er høj blandt de over 350 SSI-medarbejdere, der har klaret årets DHL-løb og nu sidder i et af de største telte i Fælledparken og puster ud. På grillen roterer pattegrisen, og der er øl og vand til alle. Her er både de hurtige maraton-typer, førstegangsløberne, som er pavestolte over at have gennemført, og heppekoret, der løfter løberne de sidste 500 meter frem til mål. DHL i Fælledparken er en af årets vigtigste sociale begivenheder, hvor SSI typisk stiller med over 70 hold á fem løbere. SSI er meget mere end arbejde, og er man interesseret i sport, så er volleyball, gymnastik, badminton, indendørs fodbold, løbeklubben og adgang til motionsrummet bare nogle af tilbuddene. Året rundt bliver der desuden arrangeret en række sociale sammenkomster fx julefrokost, fredagscaféer, høstfest og juletræsfest. Det er medarbejdernes egne foreninger - personaleforeningen og idrætsforeningen der står bag det store udbud af aktiviteter. SSI s medarbejdere i tal 66 % er kvinder og 34 % mænd 60 % er i alderen år 23 % har været ansat i 0-3 år. 41 % har 4-10 års anciennitet. Jeg oplever, at jeg i mit job har meget selvbestemmelse, og at jeg har indflydelse på, hvilke områder afdelingen skal forske i. Jeg har lige fra den første dag fået et ansvarsområde, og samtidig har jeg fået mulighed for at videreuddanne mig og udvikle mine kompetencer. Sanne Otte, civilingeniør, Produktion & Udvikling i SSI Diagnostica 22 23

13 SSI s historie Fra fem mand og ti heste i starten af 1900-tallet til over medarbejdere alle med det fælles mål at bekæmpe sygdomme og forbedre sundhedsvæsenet. Et arbejde, der giver genlyd og har g jort en forskel for sundheden i hele verden. Lige siden SSI blev stiftet i 1902 har meningen med arbejdet på Instituttet været at bidrage til samfundet og sundheden. I begyndelsen bestod det i at fremstille serum til at behandle sygdommen difteri. I dag, hvor SSI er en moderne statsvirksomhed med en årlig milliardomsætning, er målsætningen stadig at gøre en forskel for sundheden og forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Institut blev oprettet på et areal ved kasernen på Amager Fælled, hvor det stadig ligger. Her skulle der produceres difteriserum, men der skulle også forskes i bakteriegifte og modgifte mod andre sygdomme. Soldater slap for stivkrampe med hjælp fra SSI Da 1. verdenskrig brød ud, bad de krigsførende magter SSI om hjælp til at beskytte deres soldater mod stivkrampe. Stivkrampe tetanus skyldes også en bakterie, der udskiller giftstoffer. Patienterne får voldsomme kramper, og dødeligheden er omkring 80 %, hvis patienterne ikke bliver behandlet. 3-4 % af de sårede soldater fik stivkrampe. Men hvis de fik serum som forebyggende behandling, kunne sygdommen undgås. Det krævede rigtig meget serum, og den opgave tog SSI s daværende direktør, Thorvald Madsen, på sig. Han købte af egen lomme 46 heste, og Instituttets værkfører byggede et overdække, så hestene kunne stå i tørvejr. Det startede med difteri Difteri er en alvorlig form for halsbetændelse. Store epidemier særligt i 1890 erne ramte især børn, hvor op imod halvdelen døde. Difteribakterien udskiller et giftstof, som bl.a. kan give krampe og beskadige hjertemusklen. I slutningen af 1800-tallet fandt man ud af, at dyr som fx heste kunne udvikle en modgift mod bakteriens gift. Dette kunne man udnytte i behandlingen. Dyrene blev podet med difteribakterier, hvorefter man kunne tappe dyrets blod og udvinde modgiften antistofferne i serum fra blodet. Netop ønsket om at beskytte danskerne mod difteri førte i 1902 til, at Statens Serum I løbet af 1. verdenskrig leverede SSI flere millioner doser stivkrampe-serum til alle krigens fronter. Dermed fik mange tusinde soldater forebyggende behandling, og antallet af sårede der fik stivkrampe, faldt fra 3-4 % til 1 promille. Serum førte til udvikling af vacciner Forskning i de forskellige sera førte med årene til udvikling af vacciner ikke bare mod difteri og stivkrampe, men også mod bl.a. kighoste og kopper og senere tuberkulose og polio. Nogle af disse vacciner indgår i dag i det danske børnevaccinationsprogram. I dag er SSI en af Danmarks største forskningsinstitutioner på sundhedsområdet og internationalt anerkendt for sine resultater inden for en lang række forskningsområder og -discipliner

14 Nye sygdomsudfordringer De seneste årtier har budt på nye udfordringer i form af bl.a. resistente bakterier, hiv og forskellige nye virusformer, som overføres fra dyr til mennesker. SSI går forrest i kampen mod disse sygdomme, når det gælder om at forstå sygdommene, opspore smittekilder og udvikle diagnostik og behandling. Med terrorangrebet i New York i 2001 og den efterfølgende tid med breve med miltbrandbakterier stod SSI over for en ny udfordring nemlig truslen om biologisk terror. Der blev i den forbindelse oprettet et center for Biosikring og Beredskab, som skal sikre beredskabet mod biologisk terrorisme. SSI viste sig at have et særligt godt beredskab i forhold til truslen om terrorangreb med koppevirus. Kopper blev erklæret udryddet af WHO i 1980, og derfor var man holdt op med at vaccinere mod sygdommen. Et terrorangreb ville derfor kunne gøre stor skade. Men SSI lå inde med råmateriale til vacciner, så man ville kunne vaccinere befolkningen med få dages varsel. SSI i udvikling SSI har gennem årene formået løbende at omstille sig til og opfylde såvel politiske som samfundsmæssige ønsker og behov. En udvikling, der har betydet en udvidelse af SSI s opgaver og organisation. Overvågning og opklaring af sygdomme I 1926 blev der oprettet en epidemiologisk afdeling på SSI. Dens opgave var og er stadig at overvåge og registrere forekomsten af infektionssygdomme. Overvågningen gjorde det muligt at finde årsagerne til epidemierne for på den måde at forebygge smitten. For eksempel fandt man i 1941 ud af, at det var en bullen finger hos en malkepige, der var skyld i, at omkring mennesker - gennem inficeret mælk - blev smittet med en ondartet streptokok. Og sådan fortsætter arbejdet i dag, hvor SSI hvert år er involveret i udredning, opklaring, diagnosticering og rådgivning i forbindelse med sygdomsudbrud. Epidemiologerne på SSI var bl.a. i 2012 med til at afsløre oksekød som årsagen til et udbrud af en særlig ondartet E. coli bakterie (VTEC O157), der var årsag til nyresvigt hos 8 danskere. Senest fik SSI i 2012 to helt nye, store ansvarsområder. Dels blev National Sundheds-it og dermed ansvaret for at fastlægge it-arkitekturer og -standarder og udvikle fælles digitale løsninger lagt under SSI. Dels blev en lang række registre om danskernes sundhed og sygdom samt om aktiviteten og kvaliteten inden for sundhedsvæsenet samlet på SSI. Dermed fik Instituttet cirka 140 nye medarbejdere. I de mere end 110 år, der er gået, er listen over sygdomme SSI hjælper med at bekæmpe, til stadighed blevet længere. Og det handler lige såvel om at bekæmpe mæslinger i Danmark og malaria i Afrika som at medvirke til at dokumentere kvalitet og sammenhæng i det danske sundhedsvæsen. SSI tager ansvar for at hjælpe med at bekæmpe sygdomme og forbedre sundheden over hele verden og er også klar til fremtidens udfordringer i form af fødevarebårne infektioner, antibiotikaresistens, biologisk beredskab, influenzapandemier og alt det ukendte 26 27

15 Statens Serum Institut Artillerivej København S Danmark T F 3268 serum@ssi.dk w ssi.dk

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Problemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt

Problemidentifikation fx udbrud Overvågning Intervention Effekt EPIDEMIOLOGI EPIDEMIOLOGI Epidemiologi er hjørnestenen i ethvert smitteberedskab. Statens Serum Instituts epidemiologiske virke favner bredt fra sygdomsovervågning og udbrudskontrol over bioterrorberedskab

Læs mere

VACCINER. Kompetenceområder

VACCINER. Kompetenceområder VACCINER VACCINER Kravene til bioteknologiske virksomheder skærpes løbende. Statens Serum Institut er en moderne virksomhed, der forsker i og producerer innovative vacciner af høj kvalitet. FAKTA OM SSI

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

RESULTATER Økonomiske resulter. Aktivitetsmæssige resultater. Omsætning fordelt på aktivitetsområder, 2010

RESULTATER Økonomiske resulter. Aktivitetsmæssige resultater. Omsætning fordelt på aktivitetsområder, 2010 RESULTATER RESULTATER Økonomiske resulter Et negativt resultat satte sit præg på SSI i. Den samlede omsætning faldt med 6 % til 1.496 mio. kr. Den lavere omsætning var ventet efter en ekstraordinær stor

Læs mere

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK VELKOMMEN INDENFOR I BIOBANKEN SIDEN 2012 HAR DANMARK HAFT EN NATIONAL BIOBANK. Biobanken på Statens Serum Institut

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 06-11-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Delstudium i ABC (Asthma

Læs mere

SSI og samfundet 2011. Mål, handlinger og resultater i SSI s arbejde med samfundsansvar

SSI og samfundet 2011. Mål, handlinger og resultater i SSI s arbejde med samfundsansvar SSI og samfundet 2011 Mål, handlinger og resultater i SSI s arbejde med samfundsansvar Indhold En verden til forskel... 3 Om SSI.... 4 Forskning og udvikling.... 6 Moderne bioteknologisk virksomhed....

Læs mere

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig

Læs mere

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve.

- Jeg vil ikke acceptere stigningen. Og jeg vil arbejde aktivt for at knække den kurve. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 148 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd den 4. februar 2010 i Folketingets

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

FORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT. Marianne Gjerstorff

FORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT. Marianne Gjerstorff FORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT Marianne Gjerstorff TEMAER Status på flytning af de nationale registre Muligheder i fremtiden Forskerservicering lige adgang til data for alle forskere MARTS 2012

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Deltager information

Deltager information READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!

Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig

Læs mere

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata Helle Ulrichsen Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata Informationstur

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017

Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017 National sundheds-it (NSI) & Strategien Digitalisering med effekt 2013-2017 Præsentation for Norsk Helsenett 04-03-2014 V/ Enhedsleder Martin Bagger Brandt (NSI) NSI (NATIONAL SUNDHEDS-IT) - ny organisation

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide gode bakterier sådan får du de hygiejne Stop hysteriet Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 Stop hygiejne hysteriet sådan får du de gode bakterier Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Stop hygiejne-hysteriet INDHOLD SIDE 4 Det er en kæmpe fejl, når vi tror, at vi for

Læs mere

K O M M I S S O R I U M

K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet

HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Scandinavian Micro Biodevices

Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices har fra begyndelsen haft fokus på at være datadrevne, og det har bragt dem til, hvor de er i dag. For at kunne tilbyde de bedst mulige produkter

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold Velkommen til Næstved Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Næstved Sygehus

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Den sikre vej til job. Ph.d.:

Den sikre vej til job. Ph.d.: Ph.d.: Den sikre vej til job En ny undersøgelse viser, at ph.d.er fra FARMA kun har sølle en procents arbejdsløshed, og 82 procent har den første ansættelse i hus inden en måned. er et godt eksempel på

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Velkommen. Slagelse Sygehus

Velkommen. Slagelse Sygehus Velkommen Slagelse Sygehus Indhold Velkommen til Slagelse Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Slagelse Sygehus

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION

SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION SAN FRANCISCO TOYOTA / SCION Af: Ahmet Gunes Biløkonom/Markedsføringsøkonom 2005-2007 Indhold: Beskrivelse af ophold hos San Francisco Toyota/Scion Gode råd: Før, under og efter opholdet Side 1 af 7 1.

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere AF JULIE GREVE BENTSEN 30. januar 2016 00:00 Christian Birk, der ses midt i billedet, blev som 28-årig ramt af testikelkræft. Han er

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika

Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv

Multikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt

Læs mere