Akademikernes Centralorganisation. Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademikernes Centralorganisation. Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse"

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Januar 2007

2

3 Akademikernes Centralorganisation Januar 2007

4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner De første år på arbejdsmarkedet portræt af en årgang i medvind og en årgang i modvind Studietiden Karrierevalg og motiver for jobskifte Uddannelse kan udligne social baggrund Startlønnen små forskelle kan skabe løngab på flere kr Lønudviklingen i den videre karriere Afgørende forskelle mellem kvinders og mænds karriereveje Beskæftigelsesindsatsen 12 Del 1: Studietiden Studiemiljø og CV-opbygning Hvordan vurderer de studerende deres studieretning og studiemiljø? Opbygningen af CV gennem aktiviteter i studietiden Ruster uddannelserne og studievejledningen de studerende til arbejdsmarkedet? 43 Del 2: Vejen til det første job Ledighedslængde før det første job Ledighed efter endt uddannelse Sammenhænge mellem ledighedsperiode før første job og udvalgte faktorer Regressionsanalyse hvem får først fodfæste på arbejdsmarkedet? Jobsøgningsmønstre Familien og studiekammeraterne er de store inspirationskilder i jobsøgningen Rådgivningen om, at du skal bruge dit netværk, er slået igennem Arbejdsopgaver er vigtigst for nydimittenderne 81 Del 3: Det første job Det første job Specialister og generalister De ikke-akademiske job Færre kandidater fra årgang 2002 får en fast stilling De højtuddannedes arbejdsfunktioner Startlønnen for højtuddannede Simpel sammenligning mellem udvalgte faktorer og startløn Regressionsanalyse hvem får først den højeste startløn? 127

6 Del 4: Højtuddannedes karriereveje de første 10 år på arbejdsmarkedet Job- og karrieremønstre blandt højtuddannede Motiver for jobskifte Jobskifte Skift mellem den offentlige og private sektor Skift i forhold til virksomhedsstørrelse Ledelsesansvar Højtuddannedes lønudvikling de første 10 år på arbejdsmarkedet Indhentes lønforspringet? Hvordan udvikler lønnen sig for forskellige faggrupper? Regressionsanalyse hvad har betydning for lønudviklingen? Køns betydning for lønudvikling Alternativ karrierevej: De frie agenter Hvem er blevet frie agenter? Hvorfor valgte de at blive frie agenter? Fri agent af lyst eller nød? De frie agenters løn 175 Del 5: Beskæftigelsesindsatsen for ledige højtuddannede Beskæftigelsesindsatsen for ledige højtuddannede Ledighedsgruppen, som har medvirket i denne undersøgelse Adfærd og vurdering af jobmuligheder Opleves redskabsviften som hensigtsmæssig? Appendiks A: Metode Gennemførelse af survey Sammenfletning af data fra survey og IDA Appendiks B: Regressionsanalyser Appendiks C: Oversigt over højtuddannedes løn Appendiks D: Oversigt over hvilke brancher de forskellige grupper af højtuddannede bliver ansat i 223

7 1. Indledning Med støtte fra Beskæftigelsesministeriet præsenterer Rambøll Management og Akademikernes Centralorganisation i denne rapport en kortlægning af overgangen første job og det videre karriereforløb for akademikere fra dimittendårgangene 1997 og Kortlægningen tegner et portræt af hhv. en årgang i medvind og en årgang i modvind. Årgang 1997 dimitterede i en periode med historisk lav ledighed blandt akademikere. Årgang 2002 blev færdig i en periode, hvor akademikerledigheden steg markant på grund af lavkonjunktur i den private sektor og ansættelsesstop i den offentlige sektor. Det var således under vidt forskellige rammebetingelser, de to årgange gjorde deres debut på arbejdsmarkedet. Men har hhv. den lette og den svære debut sat langvarige spor på karrieren? Kan man aflæse på lønsedlen flere år efter, om man fik en god eller dårlig start på arbejdslivet efter endt uddannelse? Og hvad kan uddannelsesstedet, ssystemet osv. gøre for, at overgangen bliver så problemfri som muligt? Kortlægningen i denne undersøgelse bringer ny viden om disse problemstillinger ind i debatten om fremtidens universitetsuddannelser og fremtidens arbejdsmarkedsindsats. Kortlægningen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end akademikere fra dimittendårgangene 1997 og 2002, og vil i rapporten blive benævnt som årgang 1997 og Spørgeskemasvarene er efterfølgende blevet koblet til Danmarks Statistiks Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforhold (IDA), hvor yderligere oplysninger om respondenterne er hentet. Den kvantitative kortlægning er suppleret med portrætinterviews med 15 akademikere fra de to årgange. Læsevejledning Rapporten består af fem dele foruden denne indledning og en sammenfatning af analysens hovedkonklusioner. De første fire dele følger kronologisk den højtuddannede fra uddannelsessystemet over i første job til den videre karriere (se figur nedenfor). Den sidste del af rapporten sætter fokus på gruppen af ledige blandt højtuddannede. Figur 1.1 Overgangen Del 1 Del 2 Del 3 Del 4 Studietiden Studietiden Det Det første første job job Jobsøgning Jobsøgning Videre Videre jobjobog og karriereudvikling karriereudvikling de de første første år år Mulige ledighedsperioder undervejs 1 Del 5

8 Del 1: I undersøgelsens første del fokuseres der på studiemiljø, opbygning af CV samt uddannelsesstedernes vejledning, herunder hvordan studietiden på bedst mulig vis kan skabe en flydende overgang (kapitel 3). Del 2: I denne del af undersøgelsen ser vi nærmere på de højtuddannedes veje til det første job, herunder: - Ledighedslængde før det første job (kapitel 4) - Jobsøgningsmønstre i forbindelse med det første job (kapitel 5). Del 3: Denne del af undersøgelsen ser på det første job, herunder: - Karakteren af det første job (kapitel 6) - Startløn (kapitel 7). Del 4: Undersøgelsens fjerde del omhandler de højtuddannedes videre karriereforløb de første ca. 10 år på arbejdsmarkedet, herunder: - Job- og karrieremønstre og motiver for jobskifte (kapitel 8) - Lønudviklingen de første 10 år på arbejdsmarkedet (kapitel 9) - Alternativ karrierevej: De frie agenter (kapitel 10). Del 5: Femte og sidste del omhandler sindsatsen for de højtuddannede, som bliver ledige i løbet af deres karriere, samt gruppen af højtuddannede, der dimitterede i 2002, og som har været ledige siden de blev færdige med deres uddannelse (kapitel 11). Rapporten indeholder endvidere fire appendiks, som bl.a. inkluderer en redegørelse for metoden og en række baggrundstabeller. Det skal nævnes, at rapporten indeholder analyser af en række simple sammenhænge mellem udvalgte variable (bi- og trivariate sammenhænge). Disse tabeller og figurer giver kun et forsimplet indtryk af virkeligheden. Derfor indgår der også i rapporten en række statistiske analyser (regressionsanalyser), hvor der tages hensyn til andre mulige påvirkninger i forhold til de fundne simple sammenhænge. 2

9 2. Hovedkonklusioner Nedenfor sammenfattes undersøgelsens konklusioner på tværs af rapportens kapitler. Nedenstående skal således læses som en tværgående konklusion, som sammenfatter de vigtigste analyseresultater fra undersøgelsens forskellige dele med henblik på at etablere et samlet videngrundlag, som kan anvendes til fremtidige politiske beslutninger på akademikerområdet. Konklusionerne bygger først og fremmest på de statistiske analyser (regressionsanalyser), hvor der tages hensyn til andre mulige påvirkninger i forhold til de fundne simple sammenhænge. I konklusionerne nedenfor er der således taget højde for, at andre faktorer også kan have indflydelse på de fundne sammenhænge. For yderligere information om undersøgelsens metoder og statistiske analyser henvises til appendiks A og B. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at kortlægningen fortæller historien om netop de to årgange, som er fulgt i denne undersøgelse (årgang 1997 og 2002). Det er derfor vigtigt at have dette forbehold in mente, hvis resultaterne bruges som reference til årsager og sammenhænge for den samlede gruppe af højtuddannede på tværs af andre årgange. 2.1 De første år på arbejdsmarkedet portræt af en årgang i medvind og en årgang i modvind Den svære jobsituation i forbindelse med lavkonjunkturen i samt ansættelsesstoppet i den offentlige sektor satte visse begrænsninger for dimittendernes jobmuligheder, og for hvor kræsen den nyuddannede kandidat kunne være i forbindelse med søgningen efter det første job. Mange startede i en anden jobfunktion eller sektor, end de havde regnet med, og nogle højtuddannede valgte at tage ikke-akademiske job. Årgang 1997 Årgang % fik job, inden de var færdige 23 % gik ledig i mere end 6 måneder 62 % fik en fast stilling 5 % fik et ikke-akademisk job 28 % fik job, inden de var færdige 30 % gik ledig i mere end 6 måneder 48 % fik en fast stilling 9 % fik et ikke-akademisk job Som det fremgår af ovenstående, voksede gruppen af langtidsledige blandt dimittender fra år 2002 sammenlignet med dimittender fra år Selv om det har taget lidt længere tid for årgang 2002 at komme ind på arbejdsmarkedet, så er de fleste med undtagelse af en lille gruppe kommet i arbejde. Der er således langt fra tale om en fortabt generation af akademikere. Samlet kan det konkluderes, at årgang 2002 på trods af svære vilkår har klaret sig fint igennem modvinden. Dette skyldes, at de højtuddannede: Har været omstillingsparate i deres jobsøgning. De har, i takt med at ledighedslængen er steget, søgt bredere i forhold til jobfunktioner, brancher og delvist også geografisk Ikke har været kræsne i deres jobønsker. De har været villige til at slå til, selv om det første job, de fik tilbudt, måske ikke var drømmestillingen 3

10 Har været hurtige til at søge mod den private sektor og forsøgt at udvide jobmarkedet for akademikere der; dette især blandt små og mellemstore virksomheder Har sat tidligt ind med CV-opbygning og netværksdannelse allerede i løbet af studietiden. For flere af de ovenfornævnte punkter gælder det dog, at dette først er noget, kandidaten gradvist har adapteret i løbet af ledighedsforløbet efter endt uddannelse. Sammenligner man dimittendernes jobsøgningsmønstre umiddelbart efter, at de er færdiguddannede, er der en slående lighed i jobsøgningsmønstrene mellem årgang 1997 og Der har for manges vedkommende derfor været tale om en naturlig erkendelsesproces, efter at man har afprøvet mulighederne for at få det drømmejob, som måske har været guleroden igennem store dele af studietiden. Samtidig skal det tages in mente, at de dårlige jobmuligheder for årgang 2002 nærmest kom som et chok, da de var den første hele årgang, som oplevede lavkonjunkturen. De forventninger til jobmarkedet, der blev bygget op under studietiden, var mere positive end den virkelighed, de højtuddannede mødte, da de blev færdige. Det var således naturligt, at adaptionen til et vanskeligere arbejdsmarked kom gradvis. Trods dette chok, som afledte en gruppe langtidsledige, viste årgang 2002 sig at være tilpasningsdygtige, og resultaterne fra Akademikerkampagnen tyder på, at denne fleksibilitet er blevet indlejret i de efterfølgende årgange. Konkrete forskelle mellem årgang 1997 og 2002 Ser man nærmere på lønvilkår og jobindhold, er der væsentlige forskelle mellem de to årgange. Årgang 2002 blev straffet på startlønnen Hvis årgang 2002 s startløn korrigeres for prisudviklingen, oplevede årgang 2002 overordnet set en nedgang i reallønnen sammenlignet med årgang 1997 både i den offentlige og i den private sektor. I den offentlige sektor og i de små private virksomheder er der tale om en lønnedgang på henholdsvis 6 % og 4 %. Reallønnen i de mellemstore virksomheder er næsten uændret, når man sammenligner de to årgange, idet der blot er 1 % forskel på startlønnen mellem årgang 1997 og Dimittender, som opnåede ansættelse i store virksomheder (over 200 ansatte), var de eneste, som opnåede en reallønsfremgang i forhold til 1997-niveaet (ca. 4 %). Flere fra årgang 2002 fik job, som de var overkvalificeret til Der er en markant stigning i antallet af højtuddannede fra årgang 2002, som startede ud i et ikke-akademisk job. Næsten hver 10. fik et ikke-akademisk job blandt de højtuddannede fra årgang Hårdest ramt var humanister og erhvervsøkonomer; ca. 17 % af humanisterne og 13 % af erhvervsøkonomerne valgte at sige ja tak til et job, som de formelt var overkvalificeret til. Det er de højtuddannede selv, som er blevet bedt om at vurdere, om de fik et ikke-akademisk job som deres første job på baggrund af, hvorvidt de anvendte deres akademiske (generelle eller fagligt specifikke) kompetencer eller ej. 4 Sammenholder vi branche og lønniveau for denne gruppe af højtuddannede, som fik et ikke-akademiske job, kan vi se, at de ikke-akademiske job deler sig i to grupper (begge grupper er repræsenteret, men det er ikke muligt at sige, hvor meget den ene gruppe fylder i forhold til den anden):

11 (i) (ii) Job, som potentielt kunne udvikle sig til et akademisk job, men som indholdsmæssigt slet ikke eller kun delvist fordrede akademiske kompetencer, da den højtuddannede fik jobbet. Her var det kandidatens egen opgave at udvikle jobbet hen imod et mere akademisk indhold. Job, som klart var afgrænset til at skulle varetages af andre faggrupper med kortere uddannelse; fx butiksassistenter, regnskabsassistenter, receptionister, taxachauffør, postbude, rengøringsassistenter, sekretærfunktioner osv. Beregninger viser endvidere, at startlønnen for kandidater i et ikkeakademisk job var 2800 kr. lavere i forhold til kandidater i et akademisk job. Flere fra årgang 2002 valgte at sige ja tak til løsansættelse Der er en markant stigning mellem de to årgange i andelen af dimittender, som starter ud med projektansættelse, vikariat eller anden tidsbegrænset stilling (fra 31 % til 40 %). Arbejdsmarkedet i var således præget af en større forsigtighed blandt arbejdsgiverne med hensyn til at tilbyde fastansættelser. Samtidig var dimittenderne fra årgang 2002 måske også mere åbne over for at tage imod en korttidsansættelse som en mulig vej til fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi kan desuden se, at årgang 2002 har haft mere travlt med at komme videre fra deres første job, hvilket indikerer, at mange måtte tage et første job, som ikke stemte overens med vedkommendes præferencer. 2.2 Studietiden Flere studier bør sætte fokus på studiets job- og anvendelsesmuligheder Undersøgelsen konkluderer, at studiets indhold og miljø har betydning for, hvor hurtigt de højtuddannede får fodfæste på arbejdsmarkedet. De personer, som vurderer, at der er et højt match mellem job- og anvendelsesmuligheder og studiets indhold, er også de første i job de har altså nemmere ved at spotte jobmulighederne end de studerende, der vurderer studiets anvendelsesmuligheder som mindre gode. Dette understreger vigtigheden af, at uddannelsesstederne gør uddannelserne anvendelsesorienteret i forhold til arbejdsmarkedets behov, og at de bliver bedre til at få synliggjort disse anvendelsesmuligheder. Ellers har dimittender større sandsynlighed for at få en uheldig start på arbejdslivet i form af ledighed, som kan risikere at blive til langtidsledighed. Det skal dog nævnes, at flere uddannelsessteder har påbegyndt dette arbejde, og i dag har sat mere fokus på uddannelsernes anvendelsesmuligheder. Undersøgelsen peger på, at især humanister har vanskeligt ved at se job- og anvendelsesmulighederne ved deres studie; kun 19 % af humanisterne vurderer, at anvendelsesmulighederne af deres studie er meget gode, hvorimod to-tredjedele af samfundsvidenskabelige kandidater og ingeniører ser anvendelsesmulighederne som meget gode. Humanister kan potentielt træde ind i en bred vifte af brancher, men netop disse brede muligheder kan få anvendelsesmulighederne af deres studie til at virke diffuse. De fleste humanister tilkendegiver, at deres studies indhold passede rigtig godt til deres interesse, men at de havde svært ved at se anvendelsesmulighederne efterfølgende. Dette er en særlig udfordring for de pågældende ud- 5

12 dannelsessteder og deres vejledere, da et højt match mellem interesse og studiets indhold ikke fremmer de højtuddannedes efterfølgende smuligheder. Undersøgelsen dokumenterer tværtimod, at de personer, som i høj grad har valgt studie på baggrund af interesse og uden at skæve til anvendelsesmulighederne, er længere tid om at få fodfæste på arbejdsmarkedet efterfølgende. Dette, uanset hvilken uddannelse de har, deres køn, alder mv. Skal ledigheden blandt humanister bringes ned på samme niveau som andre akademikergrupper, er det nødvendigt med et større fokus på uddannelsernes efterfølgende anvendelsesmuligheder. Studiejob giver hurtigt job efter endt uddannelse I lighed med eksisterende analyser dokumenterer denne undersøgelse, at et relevant studiejob giver større sandsynlighed for at få hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet, uanset uddannelse, social baggrund osv. Praktiske erfaringer med at anvende de kvalifikationer, man har opbygget på studiet, er altså én af de faktorer, som kan være tungen på vægtskålen i forbindelse med en succesfuld indtræden på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Undersøgelsen peger endvidere på, at et ophold på et udenlandsk universitet i løbet af studietiden ikke automatisk er en billet til at få hurtigt job efterfølgende. Indsamling af viden fra international forskning, sprogkompetencer og evnen til at begå sig på egen hånd i et fremmed land er vigtige kompetencer i en globaliseret tid, og det er bestemt kompetencer, arbejdsgiverne vil lægge vægt på. Undersøgelsen dokumenterer dog, at det ikke er det, som vejer tungest hos arbejdsgiverne, når de skal ansætte nyuddannede kandidater. Et udlandsophold kan således ikke konkurrere med konkret arbejdsmarkedserfaring samt det netværk, som skabes gennem et relevant studiejob ved siden af studierne. CV-opbygning får stigende fokus men hvad med gennemførelsestiden? Opmærksomheden omkring gevinsten ved et relevant studiejob er ved at etablere sig som en del af studiekulturen på mange uddannelser. Der er sket en markant stigning i højtuddannede, som har haft et relevant studiejob fra 35 % blandt årgang 1997 til 48 % blandt dimittender fra Samtidig kan der også registreres en stigning i andre CV-opbyggende aktiviteter som praktikophold og ophold på udenlandsk universitet. Tendensen er stærkest blandt de samfundsvidenskabelige og humanisterne, mens kulturen er mindre udbredt hos de naturvidenskabelige og ingeniørerne. Når fx ingeniører ikke i så høj grad fokuserer på CV-opbygning, kan det skyldes, at ingeniørstudiet er meget redskabs- og anvendelsesorienteret. Virksomhederne har derigennem opbygget en tradition for at ansætte nyuddannede på baggrund af eksamensbeviset fra disse uddannelser mere end på baggrund af CV et. Det stigende fokus på CV-opbygning ved siden af studierne kolliderer med ambitionen om at nedbringe den tid, de studerende er om at komme igennem uddannelsessystemet. Der er således et sammenstød mellem de samfundsmæssige og de individuelle incitamenter: 6 Set i lyset af den demografiske udvikling, hvor arbejdsstyrken vil falde i de kommende år, kan der være en samfundsmæssig gevinst forbundet med at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne. Undersøgelsen viser dog, at der ikke er individuelle gevinster forbundet med at komme hurtigere

13 igennem uddannelsen på kort sigt; og slet ikke i en tid med dårligere konjunkturer og dermed reducerede jobmuligheder. Et smalt CV bliver ikke belønnet, da virksomhederne også vægter den praktiske erfaring samt personlighed og drive. Gennemførelsestiden betyder i sig selv ikke noget for sandsynligheden for hurtigt at få det første job efter endt uddannelse. De højtuddannede hverken øger eller devaluerer deres arbejdsmarkedsværdi ved at gå hurtigt igennem studierne. Denne undersøgelse viser dog også, i lighed med eksisterende analyser, at der er langsigtede individuelle gevinster ved at blive hurtigere færdig med studierne, idet yngre kandidater i løbet af karrieren oplever en bedre lønudvikling end ældre kandidater. De samfundsøkonomiske og personlige økonomiske incitamenter er således sammenfaldende på langt sigt. I denne forbindelse er det selvfølgelig en forudsætning, at dimittenden rimelig hurtigt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, da risikoen for stigmatisering og langtidsledighed ellers øges, og som følge deraf reduceres også potentialet for bedre lønudvikling. Lang studietid eller ej så synes resultaterne af denne undersøgelse i hvert fald at pege på et stigende krav hos arbejdsgiverne om dobbeltkvalificering blandt de nyuddannede, idet arbejdsgiverne i stigende grad både efterspørger solide formelle kvalifikationer fra uddannelsen samt praktisk erfaring med at anvende disse kvalifikationer. 2.3 Karrierevalg og motiver for jobskifte Glem alt om den traditionelle lønarbejder for højtuddannede er jobbet ofte en del af et selvrealiseringsprojekt. Det konkrete indhold og muligheden for at bruge og udvikle faglighed gennem arbejdet er en meget vigtig del af de højtuddannedes identitet. Samtidig er mange højtuddannede villige til at lave strategiske jobskifte enten for at fremme karrieren eller for at komme dybere ned i stoffet. Dette kan ses i antallet af jobskift. Blandt højtuddannede bliver langt fra alle i deres første job. Ser vi på årgang 1997, er kun ca. hver femte stadig i deres første job. Langt de fleste skifter job op til tre gange i løbet af de første 10 år på arbejdsmarkedet. Jobskifte bruges nemlig som en løftestang til karrieren. Når højtuddannede skifter job, sker det primært med henvisning til et ønske om at bruge deres faglige kvalifikationer fra deres uddannelse mere. Herefter er bedre løn og mere selvbestemmelse og/eller ansvar de motiver, der prioriteres af flest højtuddannede i forbindelse med et jobskifte. Omvendt er kortere arbejdstid det motiv, som de højtuddannede i mindst grad angiver som baggrund for at skifte job. Dette understøtter ligeledes, at de højtuddannede er villige til at investere tid og energi i deres arbejde. Faren ved karriereræset er selvfølgelig en øget risiko for stress og dårlig balance mellem familie- og arbejdsliv. Knap hver tiende har senest skiftet job, fordi de har følt sig stresset i deres forhenværende job. Samtidig påpeger ca. hver tiende også, at en manglende balance mellem familie- og arbejdsliv har været en væsentlig årsag til at skifte job. Stress og dårlig balance kan altså udløse et jobskifte, men det typiske jobskifte sker dog, når den højtuddannede ikke finder arbejdsopgaverne interessante og udfordrende nok. 7

14 2.4 Uddannelse kan udligne social baggrund Eksisterende undersøgelser dokumenterer, at social baggrund har betydning for uddannelsesvalg og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse. Dette gælder også området for videregående uddannelser. Andelen af studerende, der gennemfører en videregående uddannelse, stiger i takt med deres forældres uddannelsesniveau. Det er således almindeligt kendt, at der på samfundsniveau skal en særlig indsats til for at bryde med den sociale baggrund i forbindelse med adgang til og gennemførelse af videregående uddannelser. Denne undersøgelse viser dog, at social baggrund, målt som forældrenes uddannelse, ikke fortsætter med at lægge et spor ud for de studerende efter endt studie. Forældrenes uddannelse har ikke betydning for, hvor lang tid dimittenden går ledig efter endt uddannelse De studerende bryder med den sociale arv i den forstand, at der ikke er nogen sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og kandidatens ledighedslængde før første job. Forældrenes uddannelse har ikke betydning for dimittendens startløn Ser man på et andet mål for hurtig succes på arbejdsmarkedet nemlig startløn er der heller ikke nogen social slagside. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og dimittendens startløn. Forældrenes uddannelse kan heller ikke aflæses i lønudviklingen En nærmere analyse af, hvad der er bestemmende for højtuddannedes lønudvikling, viser, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem forældres uddannelse og egen lønudvikling. Det betyder, at forældres uddannelse hverken har negativ eller positiv indflydelse på lønudviklingen fra startløn til lønnen i det nuværende job. Uddannelse udjævner således social baggrund (her forstået i snæver forstand som forældrenes uddannelsesbaggrund), hvilket understreger vigtigheden af, at folk kommer igennem uddannelsessystemet. Et led i at reducere social ulighed er således en langtidssatsning på at få flere til at tage en lang videregående uddannelse. Dette kan gøres ved at fokusere på at øge tilgangs- og tilvalgsmuligheder i forhold til lange videregående uddannelser samt at fokusere på at reducere frafaldet under uddannelsesforløbet. Men hvad har så betydning for højtuddannedes karriereforløb? Analysen peger på en række andre faktorer, som har betydning for karrieren, når den måles kontant på startløn og efterfølgende lønudvikling, jf. nedenfor 2.5 Startlønnen små forskelle kan skabe løngab på flere kr. Undersøgelsen sætter således via statistiske beregninger kr./øre-effekter på en række faktorers indflydelse på, hvilken løn dimittenden starter ud med. Beregningerne er foretaget for dimittender, der starter ud i den private sektor: 8 De kvikke hoveder forhandler sig til bedre løn (419 kr. per karaktertrin i gymnasiekaraktergennemsnittet) kvik er her målt som gen-

15 nemsnitskarakteren fra den gymnasiale uddannelse, da denne er direkte sammenlignelig på tværs af respondentgrupper Virksomhedens størrelse og geografiske placering betyder også en del 1167 kr. mere i store virksomheder; 1300 kr. mere i Københavnsområdet Mænd får højere startløn end kvinder (870 kr. mere til mænd) Systematisk lavere startløn til humanister og erhvervsøkonomer i forhold til de andre uddannelsesgrupper. I forhold til humanister tjener de samfundsvidenskabelige ca kr. mere civilingeniører og de naturvidenskabelige ca kr. mere Lavere startløn til projektansatte/vikariater (-968 kr.) Forældres uddannelse og relevant studiejob betyder ikke noget. Dette kan bedst illustreres med et par regneeksempler på fiktive profiler: Peter dimitterede i 1997 som 29-årig fra en naturvidenskabelig uddannelse. Fra gymnasiet havde han et karaktergennemsnit på 10. Efter endt uddannelse fik han med det samme job i en lille privat virksomhed i provinsen. Ifølge startlønsregressionen er Peters forventede startløn ca kr. (i priser). Ulla dimitterede også i 1997, men var kun 27 år. Hun er humanist, og havde et gymnasiekaraktergennemsnit på 7. Efter endt uddannelse fik hun, med det samme, en tidsbegrænset stilling i en stor privat virksomhed i København. Startlønsregressionen forudsiger her, at Ullas forventede startløn er på ca kr. (i 1997-priser). Havde Ulla haft et gymnasiekaraktergennemsnit på 10 og var hun blevet ansat i en fast stilling, ville hendes forventede startløn have været på kr. (i 1997-priser). Små forskelle kan således skabe et løngab på flere kr., men det skal samtidig bemærkes, at alternativet for dem, der startede med en lavere startløn, var længere ledighed. Man kan således ikke forvente, at man kan forhandle sig til en højere startløn ved at gå ledig længere tid. Tværtimod viser undersøgelsen, at startlønnen falder drastisk, jo længere tid, man går ledig. Analysens resultater peger således på tre personlige arbejdsmarkedsstrategier for nydimittender fra vanskeligere stillede uddannelsesgrupper: Enten (i) på kort sigt at gå efter at blive ansat i et stort firma med en forventelig højere startløn (her kan konkurrencen om jobbene dog være stor, og strategien er derfor forbundet med risiko for længere ledighed), (ii) at korte ledighedslængden af, ved at gå efter at komme til at skabe sit eget job i en mindre virksomhed, dvs. korte ledighedslængden af, men forvente en lidt lavere startløn eller (iii) at insistere på en høj startløn med risiko for længerevarende ledighed og alligevel starte på en relativt lavere startløn. 2.6 Lønudviklingen i den videre karriere Tilsvarende har vi regnet på, hvilke faktorer der spiller ind på højtuddannedes lønudvikling. Beregningen er lavet for dimittender fra årgang 1997, lønudviklingen dækker således de første ca. 10 år af karrieren. Både offentligt og privatansatte er taget med i modellen: 9

16 Mænd får bedre lønudvikling end kvinder; mænd stiger ca. 16 % mere i løn de første 10 år på arbejdsmarkedet end kvinder Lønudviklingen er bedre i hovedstadsområdet. Ansatte i hovedstadsområdet stiger ca. 15 % mere i løn i løbet af de første 10 år på arbejdsmarkedet Dem, der udelukkende gør karriere i det private, får en bedre lønudvikling; de er steget 20 % mere i løn end dem, som på et tidspunkt også har prøvet at arbejde i den offentlige sektor Jobskifte sætter turbo på lønnen. For hvert jobskifte sikrer man sig 5 % mere i løn i forhold til startlønnen Man kan gå målrettet efter at bruge jobskifte som løftestang. De højtuddannede, som helt bevidst har skiftet job for at maksimere deres løn eller er gået efter en lederstilling, har fået bonus i lønposen; hhv. 10 % og 22 % bedre lønudvikling over en 10-årig periode De naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomerne har en bedre lønudvikling end civilingeniørerne til gengæld starter civilingeniørerne på et højere løntrin Ingen signifikant forskel på lønudviklingen mellem humanister og diplomingeniører men humanister starter markant lavere og er tilsvarende bagefter de første 8-10 år på arbejdsmarkedet Jo højere dimittendalder desto dårligere lønudvikling. For hvert år du er over 24 år, når du dimitterer, er din lønudvikling 3 % dårligere Dem, som får først fodfæste på arbejdsmarkedet, har en bedre lønudvikling; højtuddannede, som går ledig i over 2 år efter endt uddannelse, oplever en 4 % dårligere lønudvikling i forhold til dem, der fik job med det samme. Vender vi tilbage til vores to fiktive profiler, ser lønudviklingen ud som følger: Peter bor nu i København. Han har været ansat i den private sektor hele sin karriere, i 4 forskellige job. Sidste gang han skiftede job, var det pga. et ønske om at få mere i løn og om at få en lederstilling, hvilket han fik. Peters forventede nuværende løn vil ifølge lønudviklingsregressionen, og givet hans beregnede startløn være på ca kr. (i 2006-priser). Ulla bor nu i provinsen. Hun er offentligt ansat, og har skiftet job 2 gange. Sidste gang hun skiftede job, var det fordi stillingen ophørte. Ullas forventede nuværende løn vil, ifølge lønudviklingsregressionen og givet hendes beregnede startløn, være på ca kr. (i 2006-priser). Hvis Ulla var blevet boende i Købehavn, og havde skiftet job 5 gange, senest fordi hun ønskede mere i løn, ville hendes forventede nuværende løn være kr. (i 2006-priser). 2.7 Afgørende forskelle mellem kvinders og mænds karriereveje 10 Eksisterende forskning har peget på en vifte af arbejdsmarkedsmæssige forskelle mellem kvinder og mænd. Ikke mindst forskellen mellem kvinders og mænds løn har i tidens løb været et omdiskuteret emne. I 1970 erne blev

Akademikernes Centralorganisation. Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse

Akademikernes Centralorganisation. Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse Akademikernes Centralorganisation Januar 2007 Akademikernes Centralorganisation Januar 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Hovedkonklusioner 3 2.1 De første år på arbejdsmarkedet portræt af en

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bilag B Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Målgruppebeskrivelse for udbud af aktive tilbud til primært jobparate ledige med en lang videregående uddannelse (akademikere) 1

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Overuddannelse blandt akademikere

Overuddannelse blandt akademikere A NALYSE Overuddannelse blandt akademikere - Fagområder og geografiske områder set i sammenhæng Af Jan Christensen Akademikeres match med jobmarkedet belyses ved at sammenligne det kompetenceniveau, som

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt

r. Akademikernes Centralorganisation Det frie valg eller det frie fald Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 198 Offentligt ic - sekretariatet Maj 2010 > *"l Ol Q. Det frie valg eller det frie fald AC har nu færdiggjort rapporten "Det frie valg elier

Læs mere

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg Punkt 7. Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg 2016-020374 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget orienteres om analysen af højtuddannede ledige

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK MOBILITET - FRA LEDIGHED TIL JOB EN UNDERSØGELSE AF KORT- OG LANGTIDSLEDIGES FAGLIGE OG GEOGRAFISKE MOBILITET I SYDDANMARK Marts 212 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 1

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse

Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Evaluering af Graduate programmer

Evaluering af Graduate programmer Evaluering af Graduate programmer November 2016 Indledning En virksomheds Graduate program er målrettet nyuddannede akademikere Mange større danske virksomheder og internationale virksomheder tilbyder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere