Bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole den 17. april 1945

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole den 17. april 1945"

Transkript

1 Udgivet af Paarup Lokalhistoriske Arkiv og Paarup Foreningen Redaktion: Raimond Nielsen, Ernst Overby og Karin Ramskov Andersen Layout: Karin Ramskov Andersen Fotos: Stadsarkivet, Odense (SO) og Paarup Lokalhistoriske Arkiv (PLA) På Paarup Lokalhistoriske Arkiv er det muligt at få yderligere oplysninger om Fyns Stifts Husmandsskole og Nordisk Landboskole. Bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole den 17. april 1945 Adresse: Paarup Lokalhistoriske Arkiv Havrevænget 2, Tarup 5210 Odense NV men skriv helst til: Paarup Lokalhistoriske Arkiv v) Karin Ramskov Andersen Berberisvænget 14, Korup 5210 Odense NV Kontakt: (Karin Ramskov) (Raimond Nielsen) (Ernst Overby) (Bent Eriksen) Åbningstider: 1. mandag i hver måned kl og 3. mandag i hver måned kl Det er også muligt at ringe og aftale et andet tidspunkt, hvis det passer bedre. 3. udgave maj

2 Indholdsfortegnelse Hovedkvarter for Gestapo Angrebet oplevet fra Royal Air Force-flyene 7 Erindringer fra bombardementet af Husmandsskolen 11 Beretning om tiden før og under bombningen af Husmandsskolen 16 På 60-årsdagen for bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole blev der afsløret en sten med følgende indskrift: Her lå Fyens Stifts Husmandsskole Bombet af R.A.F. 17. april 1945 En fanges beretning om bombardementet 21 Hun var vidne til RAF s luftangreb 23 Mit eventyrslot lå i ruiner 25 Luftangrebet på Husmandsskolen den 17. april De døde ved bombardementet 30 Knud Andersen, der mistede sin mor ved bombardementet, afslørede stenen den 17. april (PLA) 2 31

3 30 De døde ved bombardementet: Inge Lindegaard Madsen, Rugårdsvej år Amanda Larsen, Lahnsgade 7-66 år Johanne Margrethe Andersen, Husmandsskolens Allé år Niels Marius Christensen, Rugårdsvej år Dagny Agnethe Andersen, Husmandsskolens Allé år Anna Larsen, Provstegade 6-23 år Olga Larsen, Østrupvej 7-58 år Niels Larsen, Østrupvej 7-68 år Agnes Alma Andersen, Husmandsskolens Allé år Køkkenet i en af lejlighederne på Rugårdsvej 153 efter bombardementet. (PLA). Hovedkvarter for Gestapo Lærer og forfatter Carl Scharnberg skrev i Husmandsskolens 50-års jubilæumsskrift I sol og storm og bygevejr om gestapotiden. Nedenfor følger et uddrag. Det begyndte i sommeren Det tyske militær udtrykte ønske om at overtage en del større bygninger, og man var bl.a. interesseret i forskellige høj- og landbrugsskoler. Også sikkerhedspolitiet, Gestapo, manglede husrum. Den 17. september nåede de til Husmandsskolen. Fem tyskere, deriblandt konsul Böhme, Odense, meddelte, at skolen skulle udleveres til besættelsesmagten. Skolens formand, Lauritz Nielsen, og forstander Th. Fjord Jensen henvendte sig straks til Odense borgmesterkontor og til Indenrigsministeriet, men hvor gerne man end ville yde bistand fra disse sider, så så man sig ikke i stand dertil. Den 22. september kom tyskerne igen, og denne gang med ordre til, at skolen snarest skulle rømmes. Forstander Fjord Jensen søgte at trække tiden ud. Man kunne ikke uden videre bryde aftalen med skolens elever og personale, sagde han. Det juridiske grundlag måtte først ordnes hvilket ville sige, at tyskerne måtte komme med en beslaglæggelsesordre fra deres højeste myndigheder. Vi er her endnu, lød morgenhilsenen i disse septemberdage i 1943 men den 3. oktober kom ordren. Skolens bygninger og jorder skulle rømmes dagen efter. Tyskerne medbragte en forbindelsesofficer, en dansker ved navn Sørensen, og den skildring, forstander Fjord Jensen senere gav af ham, indeholder visse fællestræk for de beboere, der nu overtog skolen. Sørensen var ikke ubegavet, men han var mærket af sit farefulde arbejde. Først havde han meldt sig som tysklandsarbejder, men da han kunne tale tysk, fik han et tilbud om at arbejde for Værnemagten her i landet. Han havde glimtet i øjet som et jaget dyr. Hans væsen var underlig sprængt; det svingede mellem to yderpunkter: brutalitet og kryberi. Da han et årstid efter blev dræbt for stikkervirksomhed, sagde hans 15- årige søn til en af skolens medhjælpere: Så fik de da ram på ham, det gamle svin! Tyskerne sled på skolens navn. De rekvirerede rask væk varer til Husmandsskolen. Forstander Fjord Jensen søgte, i tiden der kom, at fastholde skolens navn ved annoncering i dagbladene, men når sko- 3

4 lens rigtige folk kom ind i en af Odenses forretninger og sagde Husmandsskolen, opstod der tit pinlige situationer. Telefonnummeret Odense 1890 var flyttet med ud, hvor man nu holdt skole, og det blev stående i telefonbogen som Husmandsskolens nummer, hvilket tit medførte interessante oplevelser. Af og til ringede Gestapos venner, der kom med meddelelser om folk, der uddelte illegale tryksager, kom sent hjem om aftenen eller mentes at være i besiddelse af våben. Disse oplysninger, der gik over telefon 1890, måtte Gestapo så undvære. I skolens bygninger førte Gestapo i den første tid en rolig tilværelse, men forholdet ændredes med verdenssituationen. Ude i den store verden mødte tyskerne deres første nederlag. Efter at de havde brændt sig en sejrrig vej gennem Sovjetunionen, slog russerne igen. Ved Stalingrad lukkedes tyske soldater inde i en lomme, kort efter at Hitler havde bekendtgjort for alverden, at Stalingrad var faldet i tyskernes hænder. De blev nægtet tilladelse til at kapitulere, og et frygteligt udslettelsesslag begyndte. Nederlaget fik konsekvenser. Myten om tyskernes uovervindelighed var brudt. I de besatte lande tog modstandskampen til. I Danmark var strejkerne det fornemste og mest effektive våben, og for at bryde disse måtte det tyske politi finde ind til bagmændene, ind til organisationerne. Hvor det ikke lod sig gøre, søgte man at kue modstanden ved at arrestere og indespærre gidsler. Denne situation gav Husmandsskolen vedføjelsen: øens mest pestbefængte bygning. Skolen blev tyskernes kampcentral på Fyn. For at få plads til fangerne blev elevspisestuen i kælderen delt op i celler, hver 1,28 m bred og 3,81 m lang. I de travle perioder var der indtil 16 personer i disse små celler, der ellers kun indeholdt en træseng og en sæk stoppet med tang. En enkelt nat, i december 1944, holdt tyskerne razzia i Odense, og 350 mennesker blev ført til Husmandsskolen. De fleste af disse fik lov til at gå efter afhøringen, mens andre arresteredes og de førtes til kælderens celler. Herfra gik vejen så videre til nye fængsler eller til Frøslevlejren, der også tjente som mellemstation for fanger, der blev deporteret til tyske koncentrationslejre. De tyske nederlag blev flere. Modstanden tog til. Tyskernes angst blev større. For at sikre sig mod luftangreb blev skolen camoufleret. Og i denne periode blev fangernes pinsler større. For tyskerne 4 hjalp min søster med at få cyklen transporteret ud over alle markerne til går- den Svennekær, hvorfra der ikke var langt til Middelfartvej. Nogen tid efter bombningen, hvor min broder og jeg stod udenfor, kom der to unge civilklædte, tyske piger gående forbi os på vej til Paarup. De stoppede op og spurgte høfligt på tysk, hvad der egentlig var sket. Min ældre bror, der var bedre til sprog end jeg, svarede dem pænt på engelsk, og det slog de to piger omgående over i!! En familie, som mine forældre kom sammen med, havde fået sit hus lagt i ruiner, og det havde blotlagt ret mange koks i deres kælder, og de koks var vist ikke blot sorte i farven, så de skulle snarest fjernes. Hos mine forældre fik de lov til at opbevare dem i en ledig svinesti, hvor de blev dækket med halm. Transporten fra Tarup til os skete med en lastbil med gasgenerator. Det fik lidt følger senere. En del murbrokker blev med hest og vogn fra Tarupgård transporteret over og lagt langs markvejen ud til Tarupgårds marker længere ude mod Paarup. Ikke så mange dage efter angrebet kunne jeg, da jeg kom hjem fra skole, allerede på afstand se, at der var sket et eller andet. Jeg vidste, at min ældre broder skulle til et møde på Nørregades Friskole, men gik hjemme, og forklaringen var, at en flok Gestapo-folk sammen med en sortuniformeret HIPO-mand var kommet ind på gårdspladsen og havde krævet min far hjem fra marken omgående, for der skulle foretages en husundersøgelse. De havde helt sikkert lagt mærke til lastbilens spor og gættet på en evt. våbentransport. Jeg var som nævnt ikke hjemme, da det fandt sted, men jeg kunne forstå, at den undersøgelse var meget lemfældig. De lukkede blot et par døre til stald og lade op, og derefter gik den sorte hen til min fader, slog ham på skulderen, og sagde på dansk: De er en fri mand. Min mor blev ved denne gestus aldeles hvidglødende af raseri, men holdt heldigvis masken. Raseriet var ikke helt forsvundet, da jeg kom hjem. De fik alle forbud mod at forlade stedet i så og så mange timer, jeg husker ikke hvor mange, men det var gældende endnu, da jeg kom hjem omkring kl På vej videre mod byen var der en lastbil på Gl. Rismarksvej, der tilsyneladende ikke stoppede hurtigt nok, for den fik dækkene skudt i stykker. De gik også ind i den ret store lade tilhørende firmaet H.J. Hansen. Forvalteren blev så nervøs ved besøget, at han begyndte at stamme, og det var nok til, at de tog ham med ind til deres nye hovedkvarter på Grand Hotel i Odense. Det varede dog kun et par timer, så var han fri igen. 29

5 pludselig vippede den op, så vingerne i et kort nu pegede opad/nedad. Børge Andersens hjem, Gl. Rismarksvej 120. (PLA). var der ingen vej tilbage. De var slaver af deres egen terror. Da deres tro på sejr var slået itu, blev kun desperationen tilbage. Og som en tidligere fange udtrykte det: Husmandsskolen var barbariets højborg. Det, jeg så der, kan ikke sættes på tryk. Men selv de mest kyniske mishandlinger kunne ikke knuse troen på, at der måtte komme en dag Enhver djævel har sin tid. I skolens årsskrift kom optimismen til udtryk på den indirekte måde, som tiden krævede. I 1943, kort efter tyskernes overtagelse af skolen, stod følgende at læse i skriftet: Husmandsskolen må på grund af forholdene i øjeblikket afholdes på Hasmark strand, hvor et hotel og en feriekoloni er stillet til rådighed. Vi venter imidlertid at være tilbage ved Husmandsskolen ved Odense til foråret. Det blev ikke foråret 1944, men troen blev ikke knust. I skolens årsskrift for 1944 stod følgende: Siden oktober 1943 har Husmandsskolen været taget i brug til andet formål. Vinterskolen samt indeværende vinters undervisning er derfor henlagt til Hasmark strand pr. Otterup. Sommerskolen 1945 venter vi at kunne holde på vor gamle skole i Odense. Ved huset på hjørnet af Rugårdsvej og Husmandsskolens Alle, hang hele tagkonstruktionen inkl. tagstenene i et kort nu frit i luften. Højt oppe over det hele cirklede en maskine rundt, vel sagtens en, der tog billeder. Da maskinerne fløj væk, mente jeg at kunne se, at den ene propel på en af flyvemaskinerne stod stille, men det er jeg ikke helt sikker på. (Jeg har mange år senere læst, at man fra engelsk side vidste, at der kunne være et maskingevær, der måske ville begynde at skyde, men englænderne vidste også helt nøjagtigt, hvor det plejede at være placeret i forhold til skolen, og derfor foretog de endnu en overflyvning, der førte til bombningen.) Da min søster ikke på nogen måde kunne komme i forbindelse med sin familie, ville hun selvfølgelig gerne hurtigst muligt cykle af sted igen for at komme hjem. Et forsøg på at komme tilbage til Rugårdsvej igen måtte hun dog hurtigt opgive. Tyske biler af forskellig slags, bl.a. den såkaldte Sorte Marie, kørte rundt som nogle gale, og der blev skudt en del. Om de skød efter nogen, eller de blot gjorde det for at skræmme folk var ikke til at vide, men resultatet blev, at min far Et af de angribende Mosquitofly anes midt i billedet lige over stadion. Det er på vej til Husmandsskolen. Bolbro Skole til venstre (SO) 28 5

6 Nederlagets time nærmede sig. På alle fronter blev tyskerne slået tilbage. I Danmark tog sabotagen til. Engelske bombeflyvere havde angrebet gestapohovedkvartererne i Århus og København, og i begyndelsen af 1945 nærede tyskerne frygt for deres fynske hovedkvarter. Frygten gav sig også tydeligt udslag. I den nordvestlige del af Odense vidste alle efterhånden, at allerede før der blev blæst forvarsel til luftalarm, kørte gestapobilerne ud fra skolens område og gemte sig på veje et godt stykke borte fra skolen. Mange havde bemærket, at hele personalet, endog vagtposterne ved indkørslen, forsvandt, når engelske overflyvninger fandt sted. Og i begyndelsen af april måned bestemte tyskerne sig da til at flytte bort fra Husmandsskolen. De gik i gang med borttransportering af deres ejendom og kartoteker. Men det var for sent. Ved 16-tiden, den 17. april 1945, så naboer til skolen, at tyskerne og deres kvinder løb ud fra skolen, op over markerne. Et øjeblik efter lød luftsirenerne, og i det samme dukkede engelske Mosquitomaskiner frem over skolen. Radioen fra London meddelte samme aften kl : et perfekt præcisionsbombardement, hvorved 70 gestapofolk samt deres hjælpere mistede livet Et perfekt præcisionsbombardement! - Bomberne, der faldt udenfor skolens område, kvæstede en række mennesker, og følgende naboer til skolen dræbtes: [navnene står på side i 30 i dette hæfte] På et ekstra bestyrelsesmøde udtrykte Lauritz Nielsen, hvad mange mennesker følte og tænkte: Det var sikkert med sorg og harme, vi alle modtog meddelelsen om, at Husmandsskolen var blevet ødelagt ved bombardementet og brand den 17. april. Vi er ude af stand til at se, at denne handling har nogen som helst betydning hverken for krigens afslutning eller for styrkelsen af fællesskabet. Vi beklager, hvad der er sket, og vi udtaler vor dybeste medfølelse med de naboer, der mistede deres pårørende og fik deres hjem ødelagt. 6 Luftangrebet på Husmandsskolen den 17. april 1945 Børge Andersen var 14 år i Han skrev sine erindringer i 2002 og har netop revideret dem. Denne dag, hvor det var et dejligt forårsvejr, sad jeg og min storebror udenfor i læ af en brændestak og læste lektier. Jeg var næsten færdig, da jeg kunne høre, at der blev blæst forvarsling af en sirene et eller andet sted (sikkert i Beldringe). Jeg rejste mig op og gik hen til min bror et stykke længere væk. Ligesom jeg nåede ham, råbte han: Se der kommer en tysk maskine. Flyvemaskinen dukkede op over den lille lund, der var mellem Store og Lille Højstrup, men der var mere end én maskine, vi havde talt 12, inden de lidt vest for os drønede forbi, og vi kunne se, at det var engelske maskiner. Jeg løb over til min far, der gik et stykke væk og harvede jorden. Min far troede ikke i første omgang på mig. Hvis det er engelske maskiner, ville der være blevet luftalarm, sagde han. Lidt efter kom flyvemaskinerne igen, og så kan det nok være, at han fik spændt hesten fra og kom hjem. Kort efter endnu en overflyvning kom min søster. Hun boede på det tidspunkt omkring Langesø. Hendes frakke var fuldstændig sat til med visne grannåle, vissent græs og andet skidt. Hun havde på cykel været på vej hjemad og befandt sig ved den første overflyvning i Tarup. I stedet for at fortsætte ud efter ad Rugårdsvej, drejede hun af Gl. Rismarksvej for at komme i sikkerhed hos os. Ved opkørslen til vores vej anbragte tyskerne jævnligt et maskingevær på en trefod. Ligesom min søster var ved at nå vejen op til nr. 120, kom maskinerne igen, og det tyske maskingevær begyndte at skyde. Med cykel og alt, hvad hun i øvrigt havde, kastede hun sig ned i grøften ved siden af grantræerne. Da vi nu mente, at det var forbi, løb jeg op på vores værelse, der havde et østvendt tagvindue med udsigt mod byen og bl.a. også mod Tarup for at finde ud af, om der var sket noget et eller andet sted. Ligesom jeg åbnede vinduet for at lægge det tilbage på taget og få en bedre udsigt, kom maskinerne igen og begyndte at bombardere Husmandsskolen, og nu gik det stærkt. Jeg mente ikke, at der var nogen fare for mig, så jeg blev der. Der var fuldtræffere, kunne jeg se, for der stod høje søjler af noget, som jeg mente, var murbrokker og træ og andet. Alt gik meget hurtigt, og snart stod der også røg op fra stedet. En af maskinerne var tilsyneladende for tæt på den foranflyvende, for 27

7 lig sum for 60 år siden. Til sammenligning fik de fynske husmænd kr. i erstatning - det var et ringe beløb for alt det, de mistede Husmændene byggede en ny skole to kilometer længere ude ad Rugårdsvej, og den nye Fyns Stifts Husmandsskole blev indviet 26. maj I 1950 blev jeg gift med Kryger, der var nyansat lærer på skolen, og skæbnen ville, at jeg selv blev lærer i tilskæring og syning samme sted. Mange af mine bedste minder knytter sig til Fyns Stifts Husmandsskole, for her blev grunden lagt til mit livslange virke i folkeoplysningens tjeneste. 26 Angrebet oplevet fra Royal Air Force-flyene af Raimond Nielsen Den fynske modstandsbevægelse havde længe ønsket at få uskadeliggjort Gestapos hovedkvarter i Odense, da stedets arkiver efterhånden var så veludbyggede, at modstandsbevægelsen frygtede anholdelse af adskillige modstandsfolk. I en rapport til London den 3. januar 1945 vedlagde Fynsledelsen skitser og fotografiske tryk af Husmandsskolen med angivelse af dens beliggenhed, og kort efter fulgte to telegrafiske anmodninger om et bombardement. Den 20. marts 1945 blev anmodningen gentaget, og opgaven blev lagt i hænderne på Second Tactical Air Force, hvis leder var Sir Basil Embry. Denne enhed under RAF havde som speciale at foretage lavtflyvningsangreb mod stærkt koncentrerede mål i dagslys. De følgende uger blev nøjagtige planer udarbejdet modeller af målet blev opbygget, og forberedelserne sluttede med en indgående briefing af besætningerne, der skulle af sted på togtet mod Fyn. Alle flyene til opgaven blev efterhånden samlet på flyvebasen Melsbroek nær den belgiske by Bruxelles. Hvert af de seks Mosquitofly blev før start forsynet med fire 500 pounds (ca. 225 kg) bomber, og under eskorte af otte Mustang jagerfly lettede maskinerne ved 14-tiden tirsdag den 17. april og søgte straks ud over Nordsøen. De fløj kun 15 meter over havet for at være så skjult for tyskerne, som det var muligt. Den forreste maskine, som førte formationen mod nord, havde som pilot Bob Bates, og hans navigatør var groupcaptain E. B. Sismore. De følte sig ret sikre i den lave højde, der betød, at de ikke blev opfanget på tyskernes radar. De søgte efter et sikkert sted at ændre kurs ind over land et sted uden for meget antiluftskyts, og de mente, at det sikreste sted var omkring Sild/Rømø. De tyske observationsposter havde dog opdaget flyene og sendte blandt andet besked om dem til Gestapos hovedkvarter i Odense. Flyene blev fulgt på deres vej fra Tønder, til de kort før kl var nået til luftrummet over Aabenraa. Da gestapofolkene på Husmandsskolen fik meldingen, gav de sig til at pakke sammen og rømme skolen, alt imens flyene intetanende fortsatte deres kurs frem mod Assens i den tro, at ingen havde observeret dem. Piloterne var især glade for, at der overhovedet ikke var tyske jagere at se i luftrummet. Allerede før de engelske maskiner nåede Odenses udkant, kun7

8 ne Gestapo melde, at alle var væk fra skolen medførende de relevante arkiver, og først nu kl blev der omsider blæst luftalarm for Odenseområdet. I det forreste cockpit fulgte E. B. Sismore de medbragte oplysninger, der skulle føre dem frem mod målet, men pludselig var der intet, der mere stemte målet var væk. Kort efter gav han alligevel alle maskiner besked på, at der skulle foretages endnu et forsøg. Denne ordre var ganske usædvanlig ved luftangreb ved dagslys, men den blev sikkert givet, fordi der ikke var observeret nogen form for modstand fra tyske maskiner eller antiluftskyts. Næsten det samme forløb gentog sig intet mål i sigte, hvor det skulle være. Dog opfattedes der pludselig maskingeværild fra en jordposition, hvilket fik hele angrebsstyrken til at foretage en tredje indflyvning, og netop som flyene var umiddelbart over det formodede mål, opdagede de et enormt sløringsnet, som var bredt ud over hele området. Senere har de engelske flyvere betegnet denne camouflage som den bedste, de havde set på deres mange togter. Nu kunne den egentlige aktion så endelig påbegyndes, som den var planlagt. Lige over træerne kom de seks bombemaskiner ind og smed deres last af bomber mod målet de første bomber med en forsinkelse på 30 sekunder, og de sidste med kun 11 sekunders forsinkelse. Forsinkelsen var nødvendig, for at maskinerne skulle kunne komme væk fra bombenedslagsstederne i uskadt stand, før eksplosionerne skete. Fra flyene kunne man også via fotografering konstatere, at Gestapos hovedkvarter var uskadeliggjort, så nu gjaldt det blot at komme retur til basen i Melsbroek. Mustangjagerne havde under angrebet været rundt for at hindre antiluftskyts i at blive brugt, ligesom de også skulle forhindre, at tyske fly kom på vingerne fra Beldringe flyveplads. Ingen af flyene var på dette tidspunkt vidende om, at der også havde været mange bombenedslag i Tarupområdets boligkvarter. Hjemturen forløb uden problemer bortset fra, at et enkelt bombefly var blevet beskadiget af bombeeksplosionerne. Denne maskine kunne dog for nedsat kraft lande sikkert i den hollandske by Eindhoven næsten samtidig med, at de øvrige fly landede i Melsbroek. Afsluttende betegnede de implicerede flybesætninger angrebet som meget vellykket. Da krigen omsider var slut kun 16 dage senere blev det tiden til 8 Mit eventyrslot lå i ruiner af Anne Kryger, tidligere leder af Paarup Aftenskole Som barn boede jeg sammen med min mor og mine søskende i Villa Hera på Rugårdsvej 160. Det var min bedstefar, gartner Carl Pedersen, der byggede huset, og da han døde i 1940, flyttede vi ind. Vi fik således oplevet både 9. april og 5. maj i det ottekantede hus på Rugårdsvej. I årene kom vi børn meget på Fyns Stifts Husmandsskole. Vi så på, når sommerpigerne lavede gymnastik og dansede folkedans, og til elevmødet i sommeren 1943 opførte eleverne Eventyr på Fodrejsen foran hovedbygningen. Det er gode minder at have med fra den gang. Den 17. april 1945 kl tog mor og jeg - der var 13 år gammel - bussen ind til Odense. Som så ofte i de aprildage blev der blæst luftalarm, og mens sirenerne lød, kunne vi høre flyvemaskinerne, og øjeblikket efter tog bombardementet fat. I den seneste tid havde der været hektisk aktivitet i luftrummet over Tarup, så vi var ikke et sekund i tvivl om, at det var Husmandsskolen, der var målet for bomberne. Min mor blev meget urolig, for hun vidste ikke, om hendes søster var alene hjemme i Villa Hera. Vi løb ud på Klingenberg, hvor vagtværnet, som holdt til i Telefonhusets bygning over for danseskolen, var i færd med at læsse mandskab på en lastvogn, der skulle ud til Husmandsskolen. Mor klagede sin nød til en af folkene, og vi fik lov til at køre med på ladet af lastbilen. Husmandsskolen stod endnu i flammer, da vi nåede hjem. Min storebror gik inde i huset og fejede glasskår sammen, mens min moster gik chokeret omkring. Heldigvis var ingen af dem kommet til skade. Men Villa Hera var stærkt medtaget. Næsten alle vinduer var blæst ud, og ydermurene havde fået store revner - så vi kunne stå udenfor og kigge direkte ind i spisestuen. Der lå metalsplinter overalt i hus og have. Hele området ved skolen var spærret af, men vi børn havde en smutvej fra Gartnervænget (nu Solhaven) og op over markerne, så jeg løb bagom og kom op til skolen, hvor jeg blev mødt af et forfærdeligt syn: Min barndoms hvide eventyrslot lå i ruiner. Det syn glemmer jeg aldrig. I min mors efterladte papirer har jeg fundet et brev fra Forvaltningsnævnet for Krigssikring. Af det fremgår det, at hun fik tildelt en erstatning på 4.993,78 kr. Det lyder ikke af meget i dag, men var en betragte- 25

9 ved hovedtrappen. Hun spurgte sin mor om, hvad det var, og fik det svar, at det nok var naboens kat, og at hun bare skulle skynde sig videre. Det var ikke alle, der havde kældre, og derfor var der også nogle, der havde været på vej for at søge ly hos familien Jeppesen. Særlig tragisk var det for tre kvinder, der var kommet for sent af sted, fordi der ikke var blæst luftalarm. De var mor, datter og svigerdatter. De blev alle dræbt. Andre var mere heldige, blandt andet frøknerne Frederiksen i et af nabohusene, idet de simpelt hen stillede sig i dørkarmen og dermed undgik at blive ramt af nedstyrtende mursten og bjælker. Trapper og dørkarme var simpelt hen livreddende. I øvrigt vidste Grethes forældre godt, at skolen skulle bombes. De havde deres forbindelser, men havde naturligvis ikke sagt noget til børnene. En særmelding fra England lød: Gartneren har travlt!, hvilket var signalet for bombningen. Men da familien boede seks huse fra skolen, mente forældrene ikke, der var nogen fare for dem. De blev klogere. et gensyn, da tre engelske maskiner, anført af Sir Basil Embry, var på visit for at se resultaterne af angrebene på de tre gestapohovedkvarterer i Århus, København og Odense. Gensynet var hjerteligt, men det var dog et skår i glæden for englænderne at erfare om de store tab og ødelæggelser, som civilbefolkningen havde været ude for. Kilde: Kristensen, Henrik Skov m.fl. Vestallierede Luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig Endvidere inspiration fra avisartikler. Skader på huse på Husmandsskolens Allé. (PLA). Husmandsskolen er indhyllet i røg øverst i billedet (SO) 24 9

10 Hun var vidne til RAF s luftangreb Grethe Bramstrup, født Jeppesen, boede i 1945 på Husmandsskolens Allé 2. Nedenstående er en lettere omskrivning af et avisinterview i Fyens Stiftstidende i Husmandsskolen før besættelsen (PLA) Branden efter bombardementet på Fyns Stifts Husmandsskole. Den 17. april 1945 (SO) 10 Den 17. april 1945 var en mild og solrig dag. Grethe var 14 år og gik i mellemskolen. Hun havde sat sig i haven i en liggestol for at læse lektier, da det skete! Pludselig var der en larm af lastbiler, som drønede op ad alléen. Det var tyskerne, der stak af. Hun skyndte sig ind til sin mor, som straks var klar over, hvad der var på færde. Uden tøven begyndte hun at give den tre år ældre bror og Grethe ordrer. Grethe fik lillebroderen på to år på armen og skulle skynde sig i beskyttelsesrummet, som var indrettet i kælderen. Storebroderen skulle åbne vinduer i havesiden og moderen vinduerne ud til haven. Man havde lært, at der ikke skete skade, hvis lufttrykket frit kunne passere ved eksplosioner. Hun nåede kun ét vindue, så faldt den første bombe i nr. 5, som lå skråt over for deres hus. Bombesplinterne føg om ørene på Grethes mor, men både hun og broderen kom i sikkerhed i kælderen broderen med døren på ryggen som beskyttelse. Grethe sad på en taburet i kælderen, men blev væltet omkuld af lufttrykket. Alle fire lå på gulvet moderen nærmest oven på lillebroderen for at beskytte ham mod kalkstøv og puds, som raslede ned fra lofterne. De kunne næsten ikke få vejret på grund af støv. Selve bombardementet varede kun nogle få minutter, men det føltes længere. Da det hele var forbi, blev de fire i kælderen opfordret af en mand muligvis en frihedskæmper til at blive i kælderen, men siden blev de beordret ud og væk hurtigst muligt, da man frygtede, at nogle store oliebeholdere skulle eksplodere. Det lød, som om der blev skudt en del, men det kan hænge sammen med hvad andre kilder beretter at der var ammunition, som eksploderede, og at tyskerne havde omgivet Husmandsskolen med en høj pigtrådsspærring garneret med håndgranater, som udløstes ved berøring af pigtråden. Oven over kælderen var alt kaos, døre og vinduer var blæst ind, og en stor del af tagstenene var fløjet af. Det mærkeligste for Grethe var dog en stor, blodig klump, som lå lige 23

11 træerne og en tysker, der dækkede sig i et hul udenfor, skød efter dem. I hast blev vi enige om, hvorledes vi bedst kunne dække os, hvis der skete noget. Vi pressede os ind mod muren med madrassen fra cellebriksen over vore hoveder. Det var et fuldkomment mareridt. Et øjeblik efter bragede eksplosionerne uden om os. Da der ikke hørtes flere bombenedslag, fandt vi os selv mere døde end levende mellem murbrokkerne og med lunger, øjne, ører og næser fyldt med kalkstøv. Vi blev slået af panik, da vi hørte ilden knitre i bygningen, og jeg ved dårligt nok, hvorledes det gik til, men med træbriksen fik vi sprængt dørkarmen ud, så vi kunne krybe op fra cellen. Vi krøb ud af ruinerne og ville løbe ned ad Alléen, men vi standsede, da vi hørte et voldsomt skyderi. Var det vore frihedskæmperkammerater, der var ude for at befri os? Vi turde ikke fortsætte af frygt for at komme i skudlinjen. Vi løb i stedet over mod frugtplantagen, og her viste der sig en civilist med maskinpistol. Vi troede, det var en af vore egne, men da han fik øje på os, viste det sig, at det var en tysker! Så var vi færdige! Der var ikke andet at gøre end at lade, som om vi nu ville melde os selv og håbe på, at dette skulle blive belønnet. Vi blev ført ind i plantagen, hvor gestapochef Dohse opholdt sig. Det betydedes os, at forsøgte vi at stikke af, ville det gå ud over vore familier, og kort efter blev vi ført til arresten i Albanigade. Erindringer fra bombardementet af Husmandsskolen af Knud Andersen Mit barndomshjem lå på Husmandsskolens Allé nr. 12. Det var lunt vejr i april 1945, og vi drenge gik i korte bukser. Tirsdag den 17. april begyndte med de daglige gøremål. Far og min 10 år ældre søster Laura, som boede hjemme på det tidspunkt, var på arbejde. Mor og min lillebror Karl Johan var hjemme; jeg gik i 2. klasse på Tarup Skole, og efter skoletid var jeg også hjemme. Om eftermiddagen kl blæste sirenerne luftalarm, og kort efter hørte og så vi engelske flyvemaskiner komme i lav højde fra syd frem mod Husmandsskolen. Vi havde aftalt med naboerne i nr. 10, at hvis der kom flyvemaskiner, skulle vi sammen søge beskyttelse et andet sted. Jeg løb ind i gangen mellem for- og baghuset for at skifte til lange bukser, inden vi søgte væk. Jeg nåede ind, så lød der nogle voldsomme brag, og jeg husker ikke mere om bombeangrebet. Der var kun gået 7 minutter fra varsling af luftalarmen, til bomberne faldt. Husmandsskolens Allé 12 set fra havesiden. Det var under disse murbrokker, Knud lå. (PLA) I hver af cellerne kunne der blive anbragt op til 16 mand. (PLA)

12 Jeg kom til bevidsthed på Odense Amts og Bys Sygehus, som det hed dengang. Hvor lang tid, der var gået efter bombningen, ved jeg ikke. Min bror lå i sengen ved siden af mig med en stor forbinding om hovedet. Han havde fået hjernerystelse og et stort sår i panden. Jeg lå på ryggen i sengen med gipsbandage om kroppen, hvorfra der var en støtte til min venstre arm, der var lagt i gips og løftet ud fra kroppen. Desuden havde jeg forbindinger om hovedet og hænderne. Min venstre arm var brækket, og det venstre øre var syet på efter at have været revet næsten helt af. Jeg havde også fået nogle store sår i hovedet og på hænderne. Jeg kan huske, at jeg spurgte om, hvordan min mor havde det, men jeg fik ikke noget klart svar. Det var først kort før, jeg kunne forlade sygehuset, jeg fik at vide, at mor var blevet dræbt ved bombningen. Karl Johan og jeg fik megen opmærksomhed under vores sygehusophold. Familie, venner og bekendte besøgte os og havde bøger og legetøj med. Jeg fik også hilsener fra mine skolekammerater. Karl Johan var på sygehuset i 2 uger. Jeg var indlagt ca. 5 uger. Tyskernes kapitulation fredag den 4. maj om aftenen oplevede jeg på sygehuset. Jeg hørte ikke selv radioudsendelsen fra BBC i London om, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, men budskabet spredtes hurtigt. Trods glæden over befrielsen blev den 5. maj en meget travl dag på sygehuset på grund af modtagelse af mange dræbte og sårede fra skyderierne mellem frihedskæmpere og hipofolk i den indre del af Odense. Pinsedag den 20. maj om aftenen blev fem drenge kvæstet og en dræbt, da de pillede ved en håndgranat, som de havde fundet i Ansgar Anlæg. For at få plads til de kvæstede drenge var jeg blandt dem, der blev udskrevet fra sygehuset dagen efter. Min far hentede mig på sygehuset, og vi tog ud til hans bror og svigerinde på Bolbro Skole, hvor far havde fået husly, efter vi var blevet hjemløse. Min bror og søster boede hos fru Nielsen, der var lærerinde på Tarup Skole. Jeg skulle bo hos overlærer Larsen på Tarup Skole. Da vi skulle fra Bolbro Skole til Tarup Skole, spurgte far, om vi skulle gå forbi den ødelagte Husmandsskole og ruinerne af vores hjem, eller om jeg hellere ville gå en anden vej. Han fortalte, at Karl Johan var blevet meget bange, da han så ødelæggelserne. Jeg mente uden nærmere overvejelser, at jeg nok turde se det ødelagte, men da jeg kunne se ruinerne af skolen, blev jeg overvældet af forfærdelse, og vi måtte vende om og gå en anden vej. Far har fortalt mig senere, hvordan han oplevede bombeangrebet. Da han så flyene og hørte eksplosionerne, var han ikke i tvivl om, hvad 12 En fanges beretning om bombardementet Fire fynske frihedskæmpere sad den 17. april 1945 indespærret i skolens kælder. En af dem, Leo Lomaz, fortalte senere Fyens Stiftstidende (den 17. april 1946) om sine oplevelser under bombardementet: Den 17. april, da englænderne kom om eftermiddagen, var der netop om morgenen sendt et større antal fanger til Frøslevlejren, vistnok 30. Vi fire, der blev tilbage, kom derefter ind i samme celle. Man antydede, at vor sag endnu ikke var færdig, hvorfor vi måtte blive på skolen nogen tid endnu. Om eftermiddagen var vi på gårdtur, som pludselig blev afbrudt ved, at der blev ringet med en klokke og råbt, at vi kunne vente flyvervarsel. Vi blev derfor ført tilbage til cellen i kælderen, og på vej derned mødte vi flere af gestapomændene, der kom løbende gennem gangene med maskinpistoler og kufferter. Da begyndte vi at ane, hvad der kunne ventes. Husmandsskolen den 18. april (PLA). Vor vagtpost en dansk håndlanger, der gik under navnet Egon låste os inde i cellen og satte skodderne for døren, idet han bemærkede, at nu kom der nok overflyvning! Gennem det lille cellevindue til haven kunne vi se maskinerne nærme sig. De kom ganske lavt ind over 21

13 angrebets formål var. Han skyndte sig hjem fra sit arbejde i Villestofte, men da han nåede frem til, hvor alléen begynder ved Rugårdsvej, var der afspærret, og han blev nægtet adgang til at komme hjem. Efter nogen diskussion med vagterne lykkedes det ham dog at komme forbi spærringen. Min mor og bror var blevet fundet bevidstløse i gården. Mor var hårdt kvæstet. Det formodes, at hun blev ramt af et dæksel, der på grund af lufttrykket var blevet revet af en brønd i gården. De blev begge kørt på sygehuset, hvor mor døde ca. 1 time efter uden at være kommet til bevidsthed. Far og Laura var nået frem, inden hun udåndede. Hjørnet af Husmandsskolens Allé og Rugårdsvej. (PLA) Forstander Th. Fjord Jensen med sin familie. (PLA) 20 Redningsmandskabet kunne ikke finde mig, og der var ingen, der vidste, om jeg havde været hjemme. Naboens hus Alléen 10 var blevet ramt af tre bomber og blev totalt jævnet med jorden, og vores baghus og gangen mellem for- og baghuset var også styrtet sammen. Selve huset var totalskadet. Efter godt to timers søgning havde mandskabet opgivet at finde flere, da én af mændene ud fra en pludselig indskydelse siger: Vi prøver lige at grave i den stak murbrokker. Her fandt de så en lille bevidstløs dreng, og jeg blev kørt på sygehuset. Naboens hustru, datter og svigerdatter havde forladt huset på Alléen 10 og var nået op til købmandsforretningen på hjørnet af Alléen og Rugårdsvej, da en bombe ramte købmandens hus og dræbte dem alle 13

14 tre en skæbnens ironi. Min skolekammerat Inge, der boede på Rugårdsvej skråt over for købmanden, og hendes mormor blev også dræbt. I alt blev ni danskere dræbt og ca. 20 såret. Omkring 20 huse blev totalt ødelagt og ca. 150 andre huse mere eller mindre beskadiget. Bombeangrebet blev foretaget af seks engelske Mosquito-bombefly, som var ledsaget af otte Mustang-jagere. Hvert bombefly var bestykket med fire bomber på hver 500 pund. Halvdelen af de nedkastede bomber ramte uden for Husmandsskolens område. Skolens hovedfløj ramtes af fire fuldtræffere og brød i brand. Skolens øvrige bygninger blev også ødelagt. hestene. Tyskerne Der var en af de tyske soldater, som hed Otto. Han kunne tale dansk, og han fortalte mig meget om, hvem jeg måtte snakke med og sige noget til, og hvem jeg skulle holde mig fra. Han fortalte også om danskerne, der var hos Gestapo. Vi hørte også tit, hvordan fangerne skreg, når de blev afhørt af tyskerne og deres håndlangere. Af Otto fik jeg også at vide, hvem det var, der havde sprængt Odinstårnet i luften. Jeg stod selv i vinduet og så bilen komme tilbage og køre ind i gymnastiksalen. Her stod en tysker og lukkede porten op for bilen og dens fire mand. Da vi boede i Alléen nr. 14, skete det tit, at Otto gik vagt, og når der ved aftenstid var nyheder fra den engelske radio (BBC), gik han altid lige uden for vinduet bag pigtråden, og han så gerne, at jeg åbnede vinduet, så han også kunne høre nyhederne. Der var jo kun ca. 5 meter fra vinduet til pigtråden. Der kom mange danskere op til Gestapo, men de kom let ind, da de havde et kort, som de viste til vagten, og de fleste kørte direkte til den private afdeling, hvor de høje herrer holdt til. Her var der også tit et par unge piger, hvis opgave efter portnerens udtalelse var blot at skulle betjene og tilfredsstille de høje herrer. Et par nysgerrige drenge er ude at se på ruinerne af Husmandsskolen. (PLA) Gestapofolkene og deres danske håndlangere havde fjernet arkivmateriale og forladt skolen, inden angrebet satte ind. De havde allerede, da bombeflyene fløj over Sønderjylland, fået forvarsel om, at flyene var på vej. Det formodes, at en tysk soldat blev dræbt. Krigen sluttede 16 dage senere Den 24. maj kl kom den engelske Wing Commander Sir Basil Embry, der havde ledet angrebet på Husmandsskolen, til Tarup for at se virkningen af angrebet. Besøget var bekendtgjort, og Sir Basil Embry blev modtaget af en stor menneskemængde, der hyldede ham 14 Oprydningsholdet under ledelse af Gunnar Hansen. (PLA) 19

15 dem og særlig denne her vagt. Han kunne snakke dansk. Da han hørte, jeg skulle derop, sagde han bare: Gestapo frygtelig!. Ham, jeg skulle snakke med, hed Højer, og Poul Tyskers kone var tolk ved samtalen. De beklagede dybt, men Værnemagten forlangte vores villa. Da den jo ikke var min, kunne jeg kun henvise dem til skolens advokat, men allerede om natten vågnede jeg ved, at tyskerne gik vagt uden om huset. Næste dag fik jeg travlt med at finde et par værelser, og det fandt jeg Rugårdsvej 169, og et andet sted på Rugårdsvej fik vi et lille rum, som vi kaldte vores køkken altså boede vi ikke mere i Alléen, og to dage senere fik vi besked på, at gardiner og lamper ikke måtte fjernes fra huset, men vi havde allerede flyttet telefon og de vigtigste ting. Resten blev tilbage her i februar Det var sandelig godt, at vi havde fået ting med os, for da der blev bombet, kom hele huset til at ligne en si med huller overalt. Vi, der boede og arbejdede i og nær Alléen, vidste altid på forhånd, at der ville blive blæst til luftalarm, for før det skete, kom tyskerne altid løbende med deres kufferter og maskinpistoler og søgte ly i plantagen, hvor de så lå og råbte til os, at vi skulle se at komme væk - det samme gjorde de den dag (den 17. april), da RAF bombede. Vi var på det tidspunkt ved at sprøjte frugttræerne, så vi spændte hurtigt hestene fra og lod dem gå, mens vi løb i skjul. Der var flere jagermaskiner, der fløj rundt, og så kom der seks bombemaskiner lige over trætoppene fra Bolbrosiden. De første bomber ramte lige ind i skolen, og der var brandbomber imellem, men desværre fik nogle af maskinerne udløst deres last for sent, så bomberne faldt ned både i Alléen og på Østrupvej, hvorved der var flere danske, der blev slået ihjel. Samtidig var der også en tysk soldat, der blev dræbt, men på selve skolen var der ingen, der led den mindste overlast. Heller ikke de fire fanger, som stadig sad i kældercellen, kom noget til, men da de kom ud i det fri, kunne de ikke komme igennem pigtrådshegnet, hvorfor tyskerne tog dem igen. Da tyskerne så førte dem gennem plantagen, råbte fangerne noget til os om at ringe til et nummer og fortælle, at de var i live. Desværre hørte vi dem ikke tydeligt nok til at kunne gøre, hvad de ønskede. Vi så nu også, at alle de, der boede nær ved skolen, blev jaget ud af deres huse, for skolens garage var så fyldt med sprængstof, at tyskerne påstod, at det meste af Tarup ville ryge i luften, hvis det blev ramt. Om natten boede vi i Bolbro, og næste dag måtte vi tilbage for at se, om vi kunne finde hestene, hvilket lykkedes, og heldigvis var Gedehuset ikke blevet ramt, så det var vort held, at vi her kunne få plads til 18 for hans indsats. Efter at have fortalt om angrebet og set ruinerne forlod han stedet med sit følge og kørte til Beldringe Flyveplads, hvor deres tre fly stod. En halv times tid efter, at Embry og hans følge havde forladt området, dukkede de tre fly op og lavede en slags rekonstruktion af angrebet den 17. april ved at dykke ned over skolens arealer og flyve i lav højde over ruinerne, hvorefter de forsvandt. Jeg kunne ikke forstå, at angrebet på Husmandsskolen skulle gennemføres på et tidspunkt, hvor man vidste, at krigens afslutning var så nær, og jeg kunne slet ikke forstå, at folk kunne hylde de mænd, der havde foretaget bombningen med de ødelæggelser af mange danske hjem og tab af danske menneskeliv, som det havde medført. Ved senere overvejelser er jeg kommet frem til, at hyldesten til englænderne nok var udløst af det had, der havde været til Gestapo og aktiviteterne på Husmandsskolen. Da flyvemaskinerne dukkede op den 24. maj, blev jeg rædselsslagen. Jeg følte, at noget forfærdeligt kunne ske igen, og i flere år efter bombeangrebet greb denne voldsomme frygt mig, hver gang jeg hørte lyden af flyvemaskiner. Østrupvej 7. (PLA) 15

16 Beretning om tiden før og under bombningen af Husmandsskolen Gunnar Hansen var ansat på skolen, før tyskerne tog den og arbejdede stadig i skolens plantage, mens Gestapo var på skolen. Han har i 2005 nedskrevet sine erindringer. Husmandsskolen var ved at gøre klar til et nyt hold elever (vinterhold), men så kom tyskerne og ville have skolen, og her i oktober 1943 var der intet at gøre, selv om de nye elever skulle komme tre uger senere. Tyskerne begyndte med det samme at gå vagt på stedet, og vi måtte rydde kursusbygningen straks, for der skulle vagterne bo og så kom turen til selve skolen, thi her flyttede Gestapo ind nogle få dage efter. Forstanderen og hans kone fik imidlertid lov til at blive et par dage længere, da de havde gjort klar til at holde deres søns konfirmation, men de måtte dog ikke benytte skolens køkken, hvorfor de måtte lave maden et andet sted. Og da konfirmationen var overstået, måtte de også flytte fra skolen. Skolens spisesal, der lå i bygningens kælder, blev lavet om til seks små rum, hvor fangerne sad. Vi selv [Gunnar Hansen og hans folk] havde hestestald til venstre ved indkørslen til skolen, og der var også en beboelse, hvor der flyttede en ind, som hjalp tyskerne. Han hed Sørensen, og han kaldte sig portner Med sig havde han sine to drenge på ca år, og de boede alle tre sammen med en yngre, dansk dame. Drengene kom af og til op i plantagen og snakkede med os, når vi gik og arbejdede, og vi fandt snart ud af, at Sørensen var en rigtig laban over for de to drenge. Dog der gik ikke så lang tid, så måtte vi ikke have hestene der mere, og vi måtte heller ikke gå gennem skolens område til plantagen, da der blev sat pigtråd op overalt. Det betød, at vi nu skulle tage vejen gennem Lykkevænget for at komme til plantagen. Jeg fik et værelse på Rugårdsvej 184, mens vi fik plads til hestene i et hus oppe i selve plantagen det var det hus, der til daglig blev kaldt Gedehuset. Gedehuset i Husmandsskolens plantage. Man dyrkede tobak, der blev tørret her. (PLA) Cellerne i skolens kælder. (PLA) En dag kom Sørensens drenge og sagde: Ved du hvad, de skød min far ude i Thuresensgade i aftes!. Arme drenge! Hvor de kom hen, ved jeg ikke noget om, men damen flyttede op til tyskerne på skolen, og snart kom der en ny portner, som boede sammen med en tysk dame. I Husmandsskolens Allé nr. 14 boede der en ingeniør, og han ville nu sælge huset. Der skete så det, at den rigtige skole (husmændene) købte huset, og snart flyttede vi ind i det, og det var sandelig godt, da vi også havde to mand på kost. Men en dag, da jeg kom hjem fra plantagen, havde tyskerne været der for at tale med mig, og jeg fik besked om, at jeg skulle komme derop til selve skolen. Jeg blev stoppet af vagten, men jeg kendte jo mange af 16 17

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Skudt ned over Danmark

Skudt ned over Danmark Jørgen Hartung Nielsen Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7

Jørgen Hartung Nielsen. Kuréren. Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Kuréren Sabotør-slottet, 7 Kuréren Sabotør-slottet, 7 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag, 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole NUMMER 111 Et manuskript af 8.c, Maribo Borgerskole 5. Gennemskrivning maj 2009 1 SC 1. EXT. VED HUS OG PARKERINGSPLADS (BOLGIBLOK OG P-PLADS) SOMMER DAG Man ser Victor (SUNE) sidde og sove op af en stor,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere