Bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole den 17. april 1945

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole den 17. april 1945"

Transkript

1 Udgivet af Paarup Lokalhistoriske Arkiv og Paarup Foreningen Redaktion: Raimond Nielsen, Ernst Overby og Karin Ramskov Andersen Layout: Karin Ramskov Andersen Fotos: Stadsarkivet, Odense (SO) og Paarup Lokalhistoriske Arkiv (PLA) På Paarup Lokalhistoriske Arkiv er det muligt at få yderligere oplysninger om Fyns Stifts Husmandsskole og Nordisk Landboskole. Bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole den 17. april 1945 Adresse: Paarup Lokalhistoriske Arkiv Havrevænget 2, Tarup 5210 Odense NV men skriv helst til: Paarup Lokalhistoriske Arkiv v) Karin Ramskov Andersen Berberisvænget 14, Korup 5210 Odense NV Kontakt: (Karin Ramskov) (Raimond Nielsen) (Ernst Overby) (Bent Eriksen) Åbningstider: 1. mandag i hver måned kl og 3. mandag i hver måned kl Det er også muligt at ringe og aftale et andet tidspunkt, hvis det passer bedre. 3. udgave maj

2 Indholdsfortegnelse Hovedkvarter for Gestapo Angrebet oplevet fra Royal Air Force-flyene 7 Erindringer fra bombardementet af Husmandsskolen 11 Beretning om tiden før og under bombningen af Husmandsskolen 16 På 60-årsdagen for bombardementet af Fyns Stifts Husmandsskole blev der afsløret en sten med følgende indskrift: Her lå Fyens Stifts Husmandsskole Bombet af R.A.F. 17. april 1945 En fanges beretning om bombardementet 21 Hun var vidne til RAF s luftangreb 23 Mit eventyrslot lå i ruiner 25 Luftangrebet på Husmandsskolen den 17. april De døde ved bombardementet 30 Knud Andersen, der mistede sin mor ved bombardementet, afslørede stenen den 17. april (PLA) 2 31

3 30 De døde ved bombardementet: Inge Lindegaard Madsen, Rugårdsvej år Amanda Larsen, Lahnsgade 7-66 år Johanne Margrethe Andersen, Husmandsskolens Allé år Niels Marius Christensen, Rugårdsvej år Dagny Agnethe Andersen, Husmandsskolens Allé år Anna Larsen, Provstegade 6-23 år Olga Larsen, Østrupvej 7-58 år Niels Larsen, Østrupvej 7-68 år Agnes Alma Andersen, Husmandsskolens Allé år Køkkenet i en af lejlighederne på Rugårdsvej 153 efter bombardementet. (PLA). Hovedkvarter for Gestapo Lærer og forfatter Carl Scharnberg skrev i Husmandsskolens 50-års jubilæumsskrift I sol og storm og bygevejr om gestapotiden. Nedenfor følger et uddrag. Det begyndte i sommeren Det tyske militær udtrykte ønske om at overtage en del større bygninger, og man var bl.a. interesseret i forskellige høj- og landbrugsskoler. Også sikkerhedspolitiet, Gestapo, manglede husrum. Den 17. september nåede de til Husmandsskolen. Fem tyskere, deriblandt konsul Böhme, Odense, meddelte, at skolen skulle udleveres til besættelsesmagten. Skolens formand, Lauritz Nielsen, og forstander Th. Fjord Jensen henvendte sig straks til Odense borgmesterkontor og til Indenrigsministeriet, men hvor gerne man end ville yde bistand fra disse sider, så så man sig ikke i stand dertil. Den 22. september kom tyskerne igen, og denne gang med ordre til, at skolen snarest skulle rømmes. Forstander Fjord Jensen søgte at trække tiden ud. Man kunne ikke uden videre bryde aftalen med skolens elever og personale, sagde han. Det juridiske grundlag måtte først ordnes hvilket ville sige, at tyskerne måtte komme med en beslaglæggelsesordre fra deres højeste myndigheder. Vi er her endnu, lød morgenhilsenen i disse septemberdage i 1943 men den 3. oktober kom ordren. Skolens bygninger og jorder skulle rømmes dagen efter. Tyskerne medbragte en forbindelsesofficer, en dansker ved navn Sørensen, og den skildring, forstander Fjord Jensen senere gav af ham, indeholder visse fællestræk for de beboere, der nu overtog skolen. Sørensen var ikke ubegavet, men han var mærket af sit farefulde arbejde. Først havde han meldt sig som tysklandsarbejder, men da han kunne tale tysk, fik han et tilbud om at arbejde for Værnemagten her i landet. Han havde glimtet i øjet som et jaget dyr. Hans væsen var underlig sprængt; det svingede mellem to yderpunkter: brutalitet og kryberi. Da han et årstid efter blev dræbt for stikkervirksomhed, sagde hans 15- årige søn til en af skolens medhjælpere: Så fik de da ram på ham, det gamle svin! Tyskerne sled på skolens navn. De rekvirerede rask væk varer til Husmandsskolen. Forstander Fjord Jensen søgte, i tiden der kom, at fastholde skolens navn ved annoncering i dagbladene, men når sko- 3

4 lens rigtige folk kom ind i en af Odenses forretninger og sagde Husmandsskolen, opstod der tit pinlige situationer. Telefonnummeret Odense 1890 var flyttet med ud, hvor man nu holdt skole, og det blev stående i telefonbogen som Husmandsskolens nummer, hvilket tit medførte interessante oplevelser. Af og til ringede Gestapos venner, der kom med meddelelser om folk, der uddelte illegale tryksager, kom sent hjem om aftenen eller mentes at være i besiddelse af våben. Disse oplysninger, der gik over telefon 1890, måtte Gestapo så undvære. I skolens bygninger førte Gestapo i den første tid en rolig tilværelse, men forholdet ændredes med verdenssituationen. Ude i den store verden mødte tyskerne deres første nederlag. Efter at de havde brændt sig en sejrrig vej gennem Sovjetunionen, slog russerne igen. Ved Stalingrad lukkedes tyske soldater inde i en lomme, kort efter at Hitler havde bekendtgjort for alverden, at Stalingrad var faldet i tyskernes hænder. De blev nægtet tilladelse til at kapitulere, og et frygteligt udslettelsesslag begyndte. Nederlaget fik konsekvenser. Myten om tyskernes uovervindelighed var brudt. I de besatte lande tog modstandskampen til. I Danmark var strejkerne det fornemste og mest effektive våben, og for at bryde disse måtte det tyske politi finde ind til bagmændene, ind til organisationerne. Hvor det ikke lod sig gøre, søgte man at kue modstanden ved at arrestere og indespærre gidsler. Denne situation gav Husmandsskolen vedføjelsen: øens mest pestbefængte bygning. Skolen blev tyskernes kampcentral på Fyn. For at få plads til fangerne blev elevspisestuen i kælderen delt op i celler, hver 1,28 m bred og 3,81 m lang. I de travle perioder var der indtil 16 personer i disse små celler, der ellers kun indeholdt en træseng og en sæk stoppet med tang. En enkelt nat, i december 1944, holdt tyskerne razzia i Odense, og 350 mennesker blev ført til Husmandsskolen. De fleste af disse fik lov til at gå efter afhøringen, mens andre arresteredes og de førtes til kælderens celler. Herfra gik vejen så videre til nye fængsler eller til Frøslevlejren, der også tjente som mellemstation for fanger, der blev deporteret til tyske koncentrationslejre. De tyske nederlag blev flere. Modstanden tog til. Tyskernes angst blev større. For at sikre sig mod luftangreb blev skolen camoufleret. Og i denne periode blev fangernes pinsler større. For tyskerne 4 hjalp min søster med at få cyklen transporteret ud over alle markerne til går- den Svennekær, hvorfra der ikke var langt til Middelfartvej. Nogen tid efter bombningen, hvor min broder og jeg stod udenfor, kom der to unge civilklædte, tyske piger gående forbi os på vej til Paarup. De stoppede op og spurgte høfligt på tysk, hvad der egentlig var sket. Min ældre bror, der var bedre til sprog end jeg, svarede dem pænt på engelsk, og det slog de to piger omgående over i!! En familie, som mine forældre kom sammen med, havde fået sit hus lagt i ruiner, og det havde blotlagt ret mange koks i deres kælder, og de koks var vist ikke blot sorte i farven, så de skulle snarest fjernes. Hos mine forældre fik de lov til at opbevare dem i en ledig svinesti, hvor de blev dækket med halm. Transporten fra Tarup til os skete med en lastbil med gasgenerator. Det fik lidt følger senere. En del murbrokker blev med hest og vogn fra Tarupgård transporteret over og lagt langs markvejen ud til Tarupgårds marker længere ude mod Paarup. Ikke så mange dage efter angrebet kunne jeg, da jeg kom hjem fra skole, allerede på afstand se, at der var sket et eller andet. Jeg vidste, at min ældre broder skulle til et møde på Nørregades Friskole, men gik hjemme, og forklaringen var, at en flok Gestapo-folk sammen med en sortuniformeret HIPO-mand var kommet ind på gårdspladsen og havde krævet min far hjem fra marken omgående, for der skulle foretages en husundersøgelse. De havde helt sikkert lagt mærke til lastbilens spor og gættet på en evt. våbentransport. Jeg var som nævnt ikke hjemme, da det fandt sted, men jeg kunne forstå, at den undersøgelse var meget lemfældig. De lukkede blot et par døre til stald og lade op, og derefter gik den sorte hen til min fader, slog ham på skulderen, og sagde på dansk: De er en fri mand. Min mor blev ved denne gestus aldeles hvidglødende af raseri, men holdt heldigvis masken. Raseriet var ikke helt forsvundet, da jeg kom hjem. De fik alle forbud mod at forlade stedet i så og så mange timer, jeg husker ikke hvor mange, men det var gældende endnu, da jeg kom hjem omkring kl På vej videre mod byen var der en lastbil på Gl. Rismarksvej, der tilsyneladende ikke stoppede hurtigt nok, for den fik dækkene skudt i stykker. De gik også ind i den ret store lade tilhørende firmaet H.J. Hansen. Forvalteren blev så nervøs ved besøget, at han begyndte at stamme, og det var nok til, at de tog ham med ind til deres nye hovedkvarter på Grand Hotel i Odense. Det varede dog kun et par timer, så var han fri igen. 29

5 pludselig vippede den op, så vingerne i et kort nu pegede opad/nedad. Børge Andersens hjem, Gl. Rismarksvej 120. (PLA). var der ingen vej tilbage. De var slaver af deres egen terror. Da deres tro på sejr var slået itu, blev kun desperationen tilbage. Og som en tidligere fange udtrykte det: Husmandsskolen var barbariets højborg. Det, jeg så der, kan ikke sættes på tryk. Men selv de mest kyniske mishandlinger kunne ikke knuse troen på, at der måtte komme en dag Enhver djævel har sin tid. I skolens årsskrift kom optimismen til udtryk på den indirekte måde, som tiden krævede. I 1943, kort efter tyskernes overtagelse af skolen, stod følgende at læse i skriftet: Husmandsskolen må på grund af forholdene i øjeblikket afholdes på Hasmark strand, hvor et hotel og en feriekoloni er stillet til rådighed. Vi venter imidlertid at være tilbage ved Husmandsskolen ved Odense til foråret. Det blev ikke foråret 1944, men troen blev ikke knust. I skolens årsskrift for 1944 stod følgende: Siden oktober 1943 har Husmandsskolen været taget i brug til andet formål. Vinterskolen samt indeværende vinters undervisning er derfor henlagt til Hasmark strand pr. Otterup. Sommerskolen 1945 venter vi at kunne holde på vor gamle skole i Odense. Ved huset på hjørnet af Rugårdsvej og Husmandsskolens Alle, hang hele tagkonstruktionen inkl. tagstenene i et kort nu frit i luften. Højt oppe over det hele cirklede en maskine rundt, vel sagtens en, der tog billeder. Da maskinerne fløj væk, mente jeg at kunne se, at den ene propel på en af flyvemaskinerne stod stille, men det er jeg ikke helt sikker på. (Jeg har mange år senere læst, at man fra engelsk side vidste, at der kunne være et maskingevær, der måske ville begynde at skyde, men englænderne vidste også helt nøjagtigt, hvor det plejede at være placeret i forhold til skolen, og derfor foretog de endnu en overflyvning, der førte til bombningen.) Da min søster ikke på nogen måde kunne komme i forbindelse med sin familie, ville hun selvfølgelig gerne hurtigst muligt cykle af sted igen for at komme hjem. Et forsøg på at komme tilbage til Rugårdsvej igen måtte hun dog hurtigt opgive. Tyske biler af forskellig slags, bl.a. den såkaldte Sorte Marie, kørte rundt som nogle gale, og der blev skudt en del. Om de skød efter nogen, eller de blot gjorde det for at skræmme folk var ikke til at vide, men resultatet blev, at min far Et af de angribende Mosquitofly anes midt i billedet lige over stadion. Det er på vej til Husmandsskolen. Bolbro Skole til venstre (SO) 28 5

6 Nederlagets time nærmede sig. På alle fronter blev tyskerne slået tilbage. I Danmark tog sabotagen til. Engelske bombeflyvere havde angrebet gestapohovedkvartererne i Århus og København, og i begyndelsen af 1945 nærede tyskerne frygt for deres fynske hovedkvarter. Frygten gav sig også tydeligt udslag. I den nordvestlige del af Odense vidste alle efterhånden, at allerede før der blev blæst forvarsel til luftalarm, kørte gestapobilerne ud fra skolens område og gemte sig på veje et godt stykke borte fra skolen. Mange havde bemærket, at hele personalet, endog vagtposterne ved indkørslen, forsvandt, når engelske overflyvninger fandt sted. Og i begyndelsen af april måned bestemte tyskerne sig da til at flytte bort fra Husmandsskolen. De gik i gang med borttransportering af deres ejendom og kartoteker. Men det var for sent. Ved 16-tiden, den 17. april 1945, så naboer til skolen, at tyskerne og deres kvinder løb ud fra skolen, op over markerne. Et øjeblik efter lød luftsirenerne, og i det samme dukkede engelske Mosquitomaskiner frem over skolen. Radioen fra London meddelte samme aften kl : et perfekt præcisionsbombardement, hvorved 70 gestapofolk samt deres hjælpere mistede livet Et perfekt præcisionsbombardement! - Bomberne, der faldt udenfor skolens område, kvæstede en række mennesker, og følgende naboer til skolen dræbtes: [navnene står på side i 30 i dette hæfte] På et ekstra bestyrelsesmøde udtrykte Lauritz Nielsen, hvad mange mennesker følte og tænkte: Det var sikkert med sorg og harme, vi alle modtog meddelelsen om, at Husmandsskolen var blevet ødelagt ved bombardementet og brand den 17. april. Vi er ude af stand til at se, at denne handling har nogen som helst betydning hverken for krigens afslutning eller for styrkelsen af fællesskabet. Vi beklager, hvad der er sket, og vi udtaler vor dybeste medfølelse med de naboer, der mistede deres pårørende og fik deres hjem ødelagt. 6 Luftangrebet på Husmandsskolen den 17. april 1945 Børge Andersen var 14 år i Han skrev sine erindringer i 2002 og har netop revideret dem. Denne dag, hvor det var et dejligt forårsvejr, sad jeg og min storebror udenfor i læ af en brændestak og læste lektier. Jeg var næsten færdig, da jeg kunne høre, at der blev blæst forvarsling af en sirene et eller andet sted (sikkert i Beldringe). Jeg rejste mig op og gik hen til min bror et stykke længere væk. Ligesom jeg nåede ham, råbte han: Se der kommer en tysk maskine. Flyvemaskinen dukkede op over den lille lund, der var mellem Store og Lille Højstrup, men der var mere end én maskine, vi havde talt 12, inden de lidt vest for os drønede forbi, og vi kunne se, at det var engelske maskiner. Jeg løb over til min far, der gik et stykke væk og harvede jorden. Min far troede ikke i første omgang på mig. Hvis det er engelske maskiner, ville der være blevet luftalarm, sagde han. Lidt efter kom flyvemaskinerne igen, og så kan det nok være, at han fik spændt hesten fra og kom hjem. Kort efter endnu en overflyvning kom min søster. Hun boede på det tidspunkt omkring Langesø. Hendes frakke var fuldstændig sat til med visne grannåle, vissent græs og andet skidt. Hun havde på cykel været på vej hjemad og befandt sig ved den første overflyvning i Tarup. I stedet for at fortsætte ud efter ad Rugårdsvej, drejede hun af Gl. Rismarksvej for at komme i sikkerhed hos os. Ved opkørslen til vores vej anbragte tyskerne jævnligt et maskingevær på en trefod. Ligesom min søster var ved at nå vejen op til nr. 120, kom maskinerne igen, og det tyske maskingevær begyndte at skyde. Med cykel og alt, hvad hun i øvrigt havde, kastede hun sig ned i grøften ved siden af grantræerne. Da vi nu mente, at det var forbi, løb jeg op på vores værelse, der havde et østvendt tagvindue med udsigt mod byen og bl.a. også mod Tarup for at finde ud af, om der var sket noget et eller andet sted. Ligesom jeg åbnede vinduet for at lægge det tilbage på taget og få en bedre udsigt, kom maskinerne igen og begyndte at bombardere Husmandsskolen, og nu gik det stærkt. Jeg mente ikke, at der var nogen fare for mig, så jeg blev der. Der var fuldtræffere, kunne jeg se, for der stod høje søjler af noget, som jeg mente, var murbrokker og træ og andet. Alt gik meget hurtigt, og snart stod der også røg op fra stedet. En af maskinerne var tilsyneladende for tæt på den foranflyvende, for 27

7 lig sum for 60 år siden. Til sammenligning fik de fynske husmænd kr. i erstatning - det var et ringe beløb for alt det, de mistede Husmændene byggede en ny skole to kilometer længere ude ad Rugårdsvej, og den nye Fyns Stifts Husmandsskole blev indviet 26. maj I 1950 blev jeg gift med Kryger, der var nyansat lærer på skolen, og skæbnen ville, at jeg selv blev lærer i tilskæring og syning samme sted. Mange af mine bedste minder knytter sig til Fyns Stifts Husmandsskole, for her blev grunden lagt til mit livslange virke i folkeoplysningens tjeneste. 26 Angrebet oplevet fra Royal Air Force-flyene af Raimond Nielsen Den fynske modstandsbevægelse havde længe ønsket at få uskadeliggjort Gestapos hovedkvarter i Odense, da stedets arkiver efterhånden var så veludbyggede, at modstandsbevægelsen frygtede anholdelse af adskillige modstandsfolk. I en rapport til London den 3. januar 1945 vedlagde Fynsledelsen skitser og fotografiske tryk af Husmandsskolen med angivelse af dens beliggenhed, og kort efter fulgte to telegrafiske anmodninger om et bombardement. Den 20. marts 1945 blev anmodningen gentaget, og opgaven blev lagt i hænderne på Second Tactical Air Force, hvis leder var Sir Basil Embry. Denne enhed under RAF havde som speciale at foretage lavtflyvningsangreb mod stærkt koncentrerede mål i dagslys. De følgende uger blev nøjagtige planer udarbejdet modeller af målet blev opbygget, og forberedelserne sluttede med en indgående briefing af besætningerne, der skulle af sted på togtet mod Fyn. Alle flyene til opgaven blev efterhånden samlet på flyvebasen Melsbroek nær den belgiske by Bruxelles. Hvert af de seks Mosquitofly blev før start forsynet med fire 500 pounds (ca. 225 kg) bomber, og under eskorte af otte Mustang jagerfly lettede maskinerne ved 14-tiden tirsdag den 17. april og søgte straks ud over Nordsøen. De fløj kun 15 meter over havet for at være så skjult for tyskerne, som det var muligt. Den forreste maskine, som førte formationen mod nord, havde som pilot Bob Bates, og hans navigatør var groupcaptain E. B. Sismore. De følte sig ret sikre i den lave højde, der betød, at de ikke blev opfanget på tyskernes radar. De søgte efter et sikkert sted at ændre kurs ind over land et sted uden for meget antiluftskyts, og de mente, at det sikreste sted var omkring Sild/Rømø. De tyske observationsposter havde dog opdaget flyene og sendte blandt andet besked om dem til Gestapos hovedkvarter i Odense. Flyene blev fulgt på deres vej fra Tønder, til de kort før kl var nået til luftrummet over Aabenraa. Da gestapofolkene på Husmandsskolen fik meldingen, gav de sig til at pakke sammen og rømme skolen, alt imens flyene intetanende fortsatte deres kurs frem mod Assens i den tro, at ingen havde observeret dem. Piloterne var især glade for, at der overhovedet ikke var tyske jagere at se i luftrummet. Allerede før de engelske maskiner nåede Odenses udkant, kun7

8 ne Gestapo melde, at alle var væk fra skolen medførende de relevante arkiver, og først nu kl blev der omsider blæst luftalarm for Odenseområdet. I det forreste cockpit fulgte E. B. Sismore de medbragte oplysninger, der skulle føre dem frem mod målet, men pludselig var der intet, der mere stemte målet var væk. Kort efter gav han alligevel alle maskiner besked på, at der skulle foretages endnu et forsøg. Denne ordre var ganske usædvanlig ved luftangreb ved dagslys, men den blev sikkert givet, fordi der ikke var observeret nogen form for modstand fra tyske maskiner eller antiluftskyts. Næsten det samme forløb gentog sig intet mål i sigte, hvor det skulle være. Dog opfattedes der pludselig maskingeværild fra en jordposition, hvilket fik hele angrebsstyrken til at foretage en tredje indflyvning, og netop som flyene var umiddelbart over det formodede mål, opdagede de et enormt sløringsnet, som var bredt ud over hele området. Senere har de engelske flyvere betegnet denne camouflage som den bedste, de havde set på deres mange togter. Nu kunne den egentlige aktion så endelig påbegyndes, som den var planlagt. Lige over træerne kom de seks bombemaskiner ind og smed deres last af bomber mod målet de første bomber med en forsinkelse på 30 sekunder, og de sidste med kun 11 sekunders forsinkelse. Forsinkelsen var nødvendig, for at maskinerne skulle kunne komme væk fra bombenedslagsstederne i uskadt stand, før eksplosionerne skete. Fra flyene kunne man også via fotografering konstatere, at Gestapos hovedkvarter var uskadeliggjort, så nu gjaldt det blot at komme retur til basen i Melsbroek. Mustangjagerne havde under angrebet været rundt for at hindre antiluftskyts i at blive brugt, ligesom de også skulle forhindre, at tyske fly kom på vingerne fra Beldringe flyveplads. Ingen af flyene var på dette tidspunkt vidende om, at der også havde været mange bombenedslag i Tarupområdets boligkvarter. Hjemturen forløb uden problemer bortset fra, at et enkelt bombefly var blevet beskadiget af bombeeksplosionerne. Denne maskine kunne dog for nedsat kraft lande sikkert i den hollandske by Eindhoven næsten samtidig med, at de øvrige fly landede i Melsbroek. Afsluttende betegnede de implicerede flybesætninger angrebet som meget vellykket. Da krigen omsider var slut kun 16 dage senere blev det tiden til 8 Mit eventyrslot lå i ruiner af Anne Kryger, tidligere leder af Paarup Aftenskole Som barn boede jeg sammen med min mor og mine søskende i Villa Hera på Rugårdsvej 160. Det var min bedstefar, gartner Carl Pedersen, der byggede huset, og da han døde i 1940, flyttede vi ind. Vi fik således oplevet både 9. april og 5. maj i det ottekantede hus på Rugårdsvej. I årene kom vi børn meget på Fyns Stifts Husmandsskole. Vi så på, når sommerpigerne lavede gymnastik og dansede folkedans, og til elevmødet i sommeren 1943 opførte eleverne Eventyr på Fodrejsen foran hovedbygningen. Det er gode minder at have med fra den gang. Den 17. april 1945 kl tog mor og jeg - der var 13 år gammel - bussen ind til Odense. Som så ofte i de aprildage blev der blæst luftalarm, og mens sirenerne lød, kunne vi høre flyvemaskinerne, og øjeblikket efter tog bombardementet fat. I den seneste tid havde der været hektisk aktivitet i luftrummet over Tarup, så vi var ikke et sekund i tvivl om, at det var Husmandsskolen, der var målet for bomberne. Min mor blev meget urolig, for hun vidste ikke, om hendes søster var alene hjemme i Villa Hera. Vi løb ud på Klingenberg, hvor vagtværnet, som holdt til i Telefonhusets bygning over for danseskolen, var i færd med at læsse mandskab på en lastvogn, der skulle ud til Husmandsskolen. Mor klagede sin nød til en af folkene, og vi fik lov til at køre med på ladet af lastbilen. Husmandsskolen stod endnu i flammer, da vi nåede hjem. Min storebror gik inde i huset og fejede glasskår sammen, mens min moster gik chokeret omkring. Heldigvis var ingen af dem kommet til skade. Men Villa Hera var stærkt medtaget. Næsten alle vinduer var blæst ud, og ydermurene havde fået store revner - så vi kunne stå udenfor og kigge direkte ind i spisestuen. Der lå metalsplinter overalt i hus og have. Hele området ved skolen var spærret af, men vi børn havde en smutvej fra Gartnervænget (nu Solhaven) og op over markerne, så jeg løb bagom og kom op til skolen, hvor jeg blev mødt af et forfærdeligt syn: Min barndoms hvide eventyrslot lå i ruiner. Det syn glemmer jeg aldrig. I min mors efterladte papirer har jeg fundet et brev fra Forvaltningsnævnet for Krigssikring. Af det fremgår det, at hun fik tildelt en erstatning på 4.993,78 kr. Det lyder ikke af meget i dag, men var en betragte- 25

9 ved hovedtrappen. Hun spurgte sin mor om, hvad det var, og fik det svar, at det nok var naboens kat, og at hun bare skulle skynde sig videre. Det var ikke alle, der havde kældre, og derfor var der også nogle, der havde været på vej for at søge ly hos familien Jeppesen. Særlig tragisk var det for tre kvinder, der var kommet for sent af sted, fordi der ikke var blæst luftalarm. De var mor, datter og svigerdatter. De blev alle dræbt. Andre var mere heldige, blandt andet frøknerne Frederiksen i et af nabohusene, idet de simpelt hen stillede sig i dørkarmen og dermed undgik at blive ramt af nedstyrtende mursten og bjælker. Trapper og dørkarme var simpelt hen livreddende. I øvrigt vidste Grethes forældre godt, at skolen skulle bombes. De havde deres forbindelser, men havde naturligvis ikke sagt noget til børnene. En særmelding fra England lød: Gartneren har travlt!, hvilket var signalet for bombningen. Men da familien boede seks huse fra skolen, mente forældrene ikke, der var nogen fare for dem. De blev klogere. et gensyn, da tre engelske maskiner, anført af Sir Basil Embry, var på visit for at se resultaterne af angrebene på de tre gestapohovedkvarterer i Århus, København og Odense. Gensynet var hjerteligt, men det var dog et skår i glæden for englænderne at erfare om de store tab og ødelæggelser, som civilbefolkningen havde været ude for. Kilde: Kristensen, Henrik Skov m.fl. Vestallierede Luftangreb i Danmark under 2. Verdenskrig Endvidere inspiration fra avisartikler. Skader på huse på Husmandsskolens Allé. (PLA). Husmandsskolen er indhyllet i røg øverst i billedet (SO) 24 9

10 Hun var vidne til RAF s luftangreb Grethe Bramstrup, født Jeppesen, boede i 1945 på Husmandsskolens Allé 2. Nedenstående er en lettere omskrivning af et avisinterview i Fyens Stiftstidende i Husmandsskolen før besættelsen (PLA) Branden efter bombardementet på Fyns Stifts Husmandsskole. Den 17. april 1945 (SO) 10 Den 17. april 1945 var en mild og solrig dag. Grethe var 14 år og gik i mellemskolen. Hun havde sat sig i haven i en liggestol for at læse lektier, da det skete! Pludselig var der en larm af lastbiler, som drønede op ad alléen. Det var tyskerne, der stak af. Hun skyndte sig ind til sin mor, som straks var klar over, hvad der var på færde. Uden tøven begyndte hun at give den tre år ældre bror og Grethe ordrer. Grethe fik lillebroderen på to år på armen og skulle skynde sig i beskyttelsesrummet, som var indrettet i kælderen. Storebroderen skulle åbne vinduer i havesiden og moderen vinduerne ud til haven. Man havde lært, at der ikke skete skade, hvis lufttrykket frit kunne passere ved eksplosioner. Hun nåede kun ét vindue, så faldt den første bombe i nr. 5, som lå skråt over for deres hus. Bombesplinterne føg om ørene på Grethes mor, men både hun og broderen kom i sikkerhed i kælderen broderen med døren på ryggen som beskyttelse. Grethe sad på en taburet i kælderen, men blev væltet omkuld af lufttrykket. Alle fire lå på gulvet moderen nærmest oven på lillebroderen for at beskytte ham mod kalkstøv og puds, som raslede ned fra lofterne. De kunne næsten ikke få vejret på grund af støv. Selve bombardementet varede kun nogle få minutter, men det føltes længere. Da det hele var forbi, blev de fire i kælderen opfordret af en mand muligvis en frihedskæmper til at blive i kælderen, men siden blev de beordret ud og væk hurtigst muligt, da man frygtede, at nogle store oliebeholdere skulle eksplodere. Det lød, som om der blev skudt en del, men det kan hænge sammen med hvad andre kilder beretter at der var ammunition, som eksploderede, og at tyskerne havde omgivet Husmandsskolen med en høj pigtrådsspærring garneret med håndgranater, som udløstes ved berøring af pigtråden. Oven over kælderen var alt kaos, døre og vinduer var blæst ind, og en stor del af tagstenene var fløjet af. Det mærkeligste for Grethe var dog en stor, blodig klump, som lå lige 23

11 træerne og en tysker, der dækkede sig i et hul udenfor, skød efter dem. I hast blev vi enige om, hvorledes vi bedst kunne dække os, hvis der skete noget. Vi pressede os ind mod muren med madrassen fra cellebriksen over vore hoveder. Det var et fuldkomment mareridt. Et øjeblik efter bragede eksplosionerne uden om os. Da der ikke hørtes flere bombenedslag, fandt vi os selv mere døde end levende mellem murbrokkerne og med lunger, øjne, ører og næser fyldt med kalkstøv. Vi blev slået af panik, da vi hørte ilden knitre i bygningen, og jeg ved dårligt nok, hvorledes det gik til, men med træbriksen fik vi sprængt dørkarmen ud, så vi kunne krybe op fra cellen. Vi krøb ud af ruinerne og ville løbe ned ad Alléen, men vi standsede, da vi hørte et voldsomt skyderi. Var det vore frihedskæmperkammerater, der var ude for at befri os? Vi turde ikke fortsætte af frygt for at komme i skudlinjen. Vi løb i stedet over mod frugtplantagen, og her viste der sig en civilist med maskinpistol. Vi troede, det var en af vore egne, men da han fik øje på os, viste det sig, at det var en tysker! Så var vi færdige! Der var ikke andet at gøre end at lade, som om vi nu ville melde os selv og håbe på, at dette skulle blive belønnet. Vi blev ført ind i plantagen, hvor gestapochef Dohse opholdt sig. Det betydedes os, at forsøgte vi at stikke af, ville det gå ud over vore familier, og kort efter blev vi ført til arresten i Albanigade. Erindringer fra bombardementet af Husmandsskolen af Knud Andersen Mit barndomshjem lå på Husmandsskolens Allé nr. 12. Det var lunt vejr i april 1945, og vi drenge gik i korte bukser. Tirsdag den 17. april begyndte med de daglige gøremål. Far og min 10 år ældre søster Laura, som boede hjemme på det tidspunkt, var på arbejde. Mor og min lillebror Karl Johan var hjemme; jeg gik i 2. klasse på Tarup Skole, og efter skoletid var jeg også hjemme. Om eftermiddagen kl blæste sirenerne luftalarm, og kort efter hørte og så vi engelske flyvemaskiner komme i lav højde fra syd frem mod Husmandsskolen. Vi havde aftalt med naboerne i nr. 10, at hvis der kom flyvemaskiner, skulle vi sammen søge beskyttelse et andet sted. Jeg løb ind i gangen mellem for- og baghuset for at skifte til lange bukser, inden vi søgte væk. Jeg nåede ind, så lød der nogle voldsomme brag, og jeg husker ikke mere om bombeangrebet. Der var kun gået 7 minutter fra varsling af luftalarmen, til bomberne faldt. Husmandsskolens Allé 12 set fra havesiden. Det var under disse murbrokker, Knud lå. (PLA) I hver af cellerne kunne der blive anbragt op til 16 mand. (PLA)

12 Jeg kom til bevidsthed på Odense Amts og Bys Sygehus, som det hed dengang. Hvor lang tid, der var gået efter bombningen, ved jeg ikke. Min bror lå i sengen ved siden af mig med en stor forbinding om hovedet. Han havde fået hjernerystelse og et stort sår i panden. Jeg lå på ryggen i sengen med gipsbandage om kroppen, hvorfra der var en støtte til min venstre arm, der var lagt i gips og løftet ud fra kroppen. Desuden havde jeg forbindinger om hovedet og hænderne. Min venstre arm var brækket, og det venstre øre var syet på efter at have været revet næsten helt af. Jeg havde også fået nogle store sår i hovedet og på hænderne. Jeg kan huske, at jeg spurgte om, hvordan min mor havde det, men jeg fik ikke noget klart svar. Det var først kort før, jeg kunne forlade sygehuset, jeg fik at vide, at mor var blevet dræbt ved bombningen. Karl Johan og jeg fik megen opmærksomhed under vores sygehusophold. Familie, venner og bekendte besøgte os og havde bøger og legetøj med. Jeg fik også hilsener fra mine skolekammerater. Karl Johan var på sygehuset i 2 uger. Jeg var indlagt ca. 5 uger. Tyskernes kapitulation fredag den 4. maj om aftenen oplevede jeg på sygehuset. Jeg hørte ikke selv radioudsendelsen fra BBC i London om, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig, men budskabet spredtes hurtigt. Trods glæden over befrielsen blev den 5. maj en meget travl dag på sygehuset på grund af modtagelse af mange dræbte og sårede fra skyderierne mellem frihedskæmpere og hipofolk i den indre del af Odense. Pinsedag den 20. maj om aftenen blev fem drenge kvæstet og en dræbt, da de pillede ved en håndgranat, som de havde fundet i Ansgar Anlæg. For at få plads til de kvæstede drenge var jeg blandt dem, der blev udskrevet fra sygehuset dagen efter. Min far hentede mig på sygehuset, og vi tog ud til hans bror og svigerinde på Bolbro Skole, hvor far havde fået husly, efter vi var blevet hjemløse. Min bror og søster boede hos fru Nielsen, der var lærerinde på Tarup Skole. Jeg skulle bo hos overlærer Larsen på Tarup Skole. Da vi skulle fra Bolbro Skole til Tarup Skole, spurgte far, om vi skulle gå forbi den ødelagte Husmandsskole og ruinerne af vores hjem, eller om jeg hellere ville gå en anden vej. Han fortalte, at Karl Johan var blevet meget bange, da han så ødelæggelserne. Jeg mente uden nærmere overvejelser, at jeg nok turde se det ødelagte, men da jeg kunne se ruinerne af skolen, blev jeg overvældet af forfærdelse, og vi måtte vende om og gå en anden vej. Far har fortalt mig senere, hvordan han oplevede bombeangrebet. Da han så flyene og hørte eksplosionerne, var han ikke i tvivl om, hvad 12 En fanges beretning om bombardementet Fire fynske frihedskæmpere sad den 17. april 1945 indespærret i skolens kælder. En af dem, Leo Lomaz, fortalte senere Fyens Stiftstidende (den 17. april 1946) om sine oplevelser under bombardementet: Den 17. april, da englænderne kom om eftermiddagen, var der netop om morgenen sendt et større antal fanger til Frøslevlejren, vistnok 30. Vi fire, der blev tilbage, kom derefter ind i samme celle. Man antydede, at vor sag endnu ikke var færdig, hvorfor vi måtte blive på skolen nogen tid endnu. Om eftermiddagen var vi på gårdtur, som pludselig blev afbrudt ved, at der blev ringet med en klokke og råbt, at vi kunne vente flyvervarsel. Vi blev derfor ført tilbage til cellen i kælderen, og på vej derned mødte vi flere af gestapomændene, der kom løbende gennem gangene med maskinpistoler og kufferter. Da begyndte vi at ane, hvad der kunne ventes. Husmandsskolen den 18. april (PLA). Vor vagtpost en dansk håndlanger, der gik under navnet Egon låste os inde i cellen og satte skodderne for døren, idet han bemærkede, at nu kom der nok overflyvning! Gennem det lille cellevindue til haven kunne vi se maskinerne nærme sig. De kom ganske lavt ind over 21

13 angrebets formål var. Han skyndte sig hjem fra sit arbejde i Villestofte, men da han nåede frem til, hvor alléen begynder ved Rugårdsvej, var der afspærret, og han blev nægtet adgang til at komme hjem. Efter nogen diskussion med vagterne lykkedes det ham dog at komme forbi spærringen. Min mor og bror var blevet fundet bevidstløse i gården. Mor var hårdt kvæstet. Det formodes, at hun blev ramt af et dæksel, der på grund af lufttrykket var blevet revet af en brønd i gården. De blev begge kørt på sygehuset, hvor mor døde ca. 1 time efter uden at være kommet til bevidsthed. Far og Laura var nået frem, inden hun udåndede. Hjørnet af Husmandsskolens Allé og Rugårdsvej. (PLA) Forstander Th. Fjord Jensen med sin familie. (PLA) 20 Redningsmandskabet kunne ikke finde mig, og der var ingen, der vidste, om jeg havde været hjemme. Naboens hus Alléen 10 var blevet ramt af tre bomber og blev totalt jævnet med jorden, og vores baghus og gangen mellem for- og baghuset var også styrtet sammen. Selve huset var totalskadet. Efter godt to timers søgning havde mandskabet opgivet at finde flere, da én af mændene ud fra en pludselig indskydelse siger: Vi prøver lige at grave i den stak murbrokker. Her fandt de så en lille bevidstløs dreng, og jeg blev kørt på sygehuset. Naboens hustru, datter og svigerdatter havde forladt huset på Alléen 10 og var nået op til købmandsforretningen på hjørnet af Alléen og Rugårdsvej, da en bombe ramte købmandens hus og dræbte dem alle 13

14 tre en skæbnens ironi. Min skolekammerat Inge, der boede på Rugårdsvej skråt over for købmanden, og hendes mormor blev også dræbt. I alt blev ni danskere dræbt og ca. 20 såret. Omkring 20 huse blev totalt ødelagt og ca. 150 andre huse mere eller mindre beskadiget. Bombeangrebet blev foretaget af seks engelske Mosquito-bombefly, som var ledsaget af otte Mustang-jagere. Hvert bombefly var bestykket med fire bomber på hver 500 pund. Halvdelen af de nedkastede bomber ramte uden for Husmandsskolens område. Skolens hovedfløj ramtes af fire fuldtræffere og brød i brand. Skolens øvrige bygninger blev også ødelagt. hestene. Tyskerne Der var en af de tyske soldater, som hed Otto. Han kunne tale dansk, og han fortalte mig meget om, hvem jeg måtte snakke med og sige noget til, og hvem jeg skulle holde mig fra. Han fortalte også om danskerne, der var hos Gestapo. Vi hørte også tit, hvordan fangerne skreg, når de blev afhørt af tyskerne og deres håndlangere. Af Otto fik jeg også at vide, hvem det var, der havde sprængt Odinstårnet i luften. Jeg stod selv i vinduet og så bilen komme tilbage og køre ind i gymnastiksalen. Her stod en tysker og lukkede porten op for bilen og dens fire mand. Da vi boede i Alléen nr. 14, skete det tit, at Otto gik vagt, og når der ved aftenstid var nyheder fra den engelske radio (BBC), gik han altid lige uden for vinduet bag pigtråden, og han så gerne, at jeg åbnede vinduet, så han også kunne høre nyhederne. Der var jo kun ca. 5 meter fra vinduet til pigtråden. Der kom mange danskere op til Gestapo, men de kom let ind, da de havde et kort, som de viste til vagten, og de fleste kørte direkte til den private afdeling, hvor de høje herrer holdt til. Her var der også tit et par unge piger, hvis opgave efter portnerens udtalelse var blot at skulle betjene og tilfredsstille de høje herrer. Et par nysgerrige drenge er ude at se på ruinerne af Husmandsskolen. (PLA) Gestapofolkene og deres danske håndlangere havde fjernet arkivmateriale og forladt skolen, inden angrebet satte ind. De havde allerede, da bombeflyene fløj over Sønderjylland, fået forvarsel om, at flyene var på vej. Det formodes, at en tysk soldat blev dræbt. Krigen sluttede 16 dage senere Den 24. maj kl kom den engelske Wing Commander Sir Basil Embry, der havde ledet angrebet på Husmandsskolen, til Tarup for at se virkningen af angrebet. Besøget var bekendtgjort, og Sir Basil Embry blev modtaget af en stor menneskemængde, der hyldede ham 14 Oprydningsholdet under ledelse af Gunnar Hansen. (PLA) 19

15 dem og særlig denne her vagt. Han kunne snakke dansk. Da han hørte, jeg skulle derop, sagde han bare: Gestapo frygtelig!. Ham, jeg skulle snakke med, hed Højer, og Poul Tyskers kone var tolk ved samtalen. De beklagede dybt, men Værnemagten forlangte vores villa. Da den jo ikke var min, kunne jeg kun henvise dem til skolens advokat, men allerede om natten vågnede jeg ved, at tyskerne gik vagt uden om huset. Næste dag fik jeg travlt med at finde et par værelser, og det fandt jeg Rugårdsvej 169, og et andet sted på Rugårdsvej fik vi et lille rum, som vi kaldte vores køkken altså boede vi ikke mere i Alléen, og to dage senere fik vi besked på, at gardiner og lamper ikke måtte fjernes fra huset, men vi havde allerede flyttet telefon og de vigtigste ting. Resten blev tilbage her i februar Det var sandelig godt, at vi havde fået ting med os, for da der blev bombet, kom hele huset til at ligne en si med huller overalt. Vi, der boede og arbejdede i og nær Alléen, vidste altid på forhånd, at der ville blive blæst til luftalarm, for før det skete, kom tyskerne altid løbende med deres kufferter og maskinpistoler og søgte ly i plantagen, hvor de så lå og råbte til os, at vi skulle se at komme væk - det samme gjorde de den dag (den 17. april), da RAF bombede. Vi var på det tidspunkt ved at sprøjte frugttræerne, så vi spændte hurtigt hestene fra og lod dem gå, mens vi løb i skjul. Der var flere jagermaskiner, der fløj rundt, og så kom der seks bombemaskiner lige over trætoppene fra Bolbrosiden. De første bomber ramte lige ind i skolen, og der var brandbomber imellem, men desværre fik nogle af maskinerne udløst deres last for sent, så bomberne faldt ned både i Alléen og på Østrupvej, hvorved der var flere danske, der blev slået ihjel. Samtidig var der også en tysk soldat, der blev dræbt, men på selve skolen var der ingen, der led den mindste overlast. Heller ikke de fire fanger, som stadig sad i kældercellen, kom noget til, men da de kom ud i det fri, kunne de ikke komme igennem pigtrådshegnet, hvorfor tyskerne tog dem igen. Da tyskerne så førte dem gennem plantagen, råbte fangerne noget til os om at ringe til et nummer og fortælle, at de var i live. Desværre hørte vi dem ikke tydeligt nok til at kunne gøre, hvad de ønskede. Vi så nu også, at alle de, der boede nær ved skolen, blev jaget ud af deres huse, for skolens garage var så fyldt med sprængstof, at tyskerne påstod, at det meste af Tarup ville ryge i luften, hvis det blev ramt. Om natten boede vi i Bolbro, og næste dag måtte vi tilbage for at se, om vi kunne finde hestene, hvilket lykkedes, og heldigvis var Gedehuset ikke blevet ramt, så det var vort held, at vi her kunne få plads til 18 for hans indsats. Efter at have fortalt om angrebet og set ruinerne forlod han stedet med sit følge og kørte til Beldringe Flyveplads, hvor deres tre fly stod. En halv times tid efter, at Embry og hans følge havde forladt området, dukkede de tre fly op og lavede en slags rekonstruktion af angrebet den 17. april ved at dykke ned over skolens arealer og flyve i lav højde over ruinerne, hvorefter de forsvandt. Jeg kunne ikke forstå, at angrebet på Husmandsskolen skulle gennemføres på et tidspunkt, hvor man vidste, at krigens afslutning var så nær, og jeg kunne slet ikke forstå, at folk kunne hylde de mænd, der havde foretaget bombningen med de ødelæggelser af mange danske hjem og tab af danske menneskeliv, som det havde medført. Ved senere overvejelser er jeg kommet frem til, at hyldesten til englænderne nok var udløst af det had, der havde været til Gestapo og aktiviteterne på Husmandsskolen. Da flyvemaskinerne dukkede op den 24. maj, blev jeg rædselsslagen. Jeg følte, at noget forfærdeligt kunne ske igen, og i flere år efter bombeangrebet greb denne voldsomme frygt mig, hver gang jeg hørte lyden af flyvemaskiner. Østrupvej 7. (PLA) 15

16 Beretning om tiden før og under bombningen af Husmandsskolen Gunnar Hansen var ansat på skolen, før tyskerne tog den og arbejdede stadig i skolens plantage, mens Gestapo var på skolen. Han har i 2005 nedskrevet sine erindringer. Husmandsskolen var ved at gøre klar til et nyt hold elever (vinterhold), men så kom tyskerne og ville have skolen, og her i oktober 1943 var der intet at gøre, selv om de nye elever skulle komme tre uger senere. Tyskerne begyndte med det samme at gå vagt på stedet, og vi måtte rydde kursusbygningen straks, for der skulle vagterne bo og så kom turen til selve skolen, thi her flyttede Gestapo ind nogle få dage efter. Forstanderen og hans kone fik imidlertid lov til at blive et par dage længere, da de havde gjort klar til at holde deres søns konfirmation, men de måtte dog ikke benytte skolens køkken, hvorfor de måtte lave maden et andet sted. Og da konfirmationen var overstået, måtte de også flytte fra skolen. Skolens spisesal, der lå i bygningens kælder, blev lavet om til seks små rum, hvor fangerne sad. Vi selv [Gunnar Hansen og hans folk] havde hestestald til venstre ved indkørslen til skolen, og der var også en beboelse, hvor der flyttede en ind, som hjalp tyskerne. Han hed Sørensen, og han kaldte sig portner Med sig havde han sine to drenge på ca år, og de boede alle tre sammen med en yngre, dansk dame. Drengene kom af og til op i plantagen og snakkede med os, når vi gik og arbejdede, og vi fandt snart ud af, at Sørensen var en rigtig laban over for de to drenge. Dog der gik ikke så lang tid, så måtte vi ikke have hestene der mere, og vi måtte heller ikke gå gennem skolens område til plantagen, da der blev sat pigtråd op overalt. Det betød, at vi nu skulle tage vejen gennem Lykkevænget for at komme til plantagen. Jeg fik et værelse på Rugårdsvej 184, mens vi fik plads til hestene i et hus oppe i selve plantagen det var det hus, der til daglig blev kaldt Gedehuset. Gedehuset i Husmandsskolens plantage. Man dyrkede tobak, der blev tørret her. (PLA) Cellerne i skolens kælder. (PLA) En dag kom Sørensens drenge og sagde: Ved du hvad, de skød min far ude i Thuresensgade i aftes!. Arme drenge! Hvor de kom hen, ved jeg ikke noget om, men damen flyttede op til tyskerne på skolen, og snart kom der en ny portner, som boede sammen med en tysk dame. I Husmandsskolens Allé nr. 14 boede der en ingeniør, og han ville nu sælge huset. Der skete så det, at den rigtige skole (husmændene) købte huset, og snart flyttede vi ind i det, og det var sandelig godt, da vi også havde to mand på kost. Men en dag, da jeg kom hjem fra plantagen, havde tyskerne været der for at tale med mig, og jeg fik besked om, at jeg skulle komme derop til selve skolen. Jeg blev stoppet af vagten, men jeg kendte jo mange af 16 17

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kapitel 46, Oh hellige byrokratius:

Kapitel 46, Oh hellige byrokratius: Kapitel 46, Oh hellige byrokratius: 269 Udskrevet: 06. Juni 1974 blev jeg udskrevet. Jeg henvendte mig i Sygekassen i Odensegade på Østerbro. De kendte ikke noget til mig, for Korsør Kommune havde ikke

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler

Til læreren Opgaver til: FLUGT Instruktioner og nøgler Opgave 1 Formål: Førlæsningsopgave for at aktivere baggrundsviden om temaet 30 minutter Organisering: Smågruppearbejde Instruktion: Sæt jer sammen i smågrupper og snak om, hvilke former for flugt I kan

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Ærede gæster - mine damer og herrer!

Ærede gæster - mine damer og herrer! 4. maj kollegiet i Aarhus. Dette foredrag har vi fået lov at udgive, og det siger vi naturligvis tak for! En historisk drama i en lille del af vores familie! 4. maj 2004 Ærede gæster - mine damer og herrer!

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1

Jørgen Hartung Nielsen. Mørket sænket sig. Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Mørket sænket sig Sabotør-slottet, 1 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere