Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau"

Transkript

1 Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden efter afsluttet 9. klasse vil være som senest kendte adfærd. Profilmodellen 9 viser således, hvordan en ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 9, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 2 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i 9. Metoden i profilmodel 9 adskiller sig fra sidste års beregning ved, at modellen som noget nyt indregner forskelle i regionale uddannelsesmønstre i hovedscenariet. 1 årgange (199-9) er i profilmodellen 9 opgjort efter den nye metode. Hovedresultater fra profilmodel 9-84 % forventes at opnå en ungdomsuddannelse og 87 % forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse. - Andelen, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse, er steget markant fra årgang 8 til årgang 9. Det skal ses i sammenhæng med en markant stigning i tilgangen til de gymnasiale uddannelser. - Med i stigningen i andelen med ungdomsuddannelse er også ungdomsuddannelser til unge med særlige behov (USB). 1 % af de unge fra 9- årgangen forventes at få denne type ungdomsuddannelse % af drengene og 86 % af pigerne af ungdomsårgang 9 forventes at opnå en ungdomsuddannelse, og 84 % af drengene henholdsvis 91 % af pigerne forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Den markant større forskel mellem drenge og piger, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, skyldes en større andel piger af anden etnisk, 1 Frem til profilmodel 8 var regionaliseringen dannet som en disaggregering af hovedscenariet dannet på køns- og sammensætning. Ved den nye metode tages bl.a. højde for, at der over en årrække er sket en ændring i befolkningssammensætningen hen imod, at flere unge bor i regioner med store institutioner for videregående uddannelser, mens færre unge bor landets mindre regioner, hvor der historisk har været færre med videregående uddannelser. Resultatet af inddragelsen af region i hovedscenariet bliver derved en mere korrekt og højere andel, der på landsplan forventes at få videregående uddannelse, end tidligere beregnet. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 1 af 14

2 der forventes at opnå en videregående uddannelse uden en forudgående ungdomsuddannelse. - Flere piger end drenge forventes at opnå en ungdomsuddannelse også når der fordeles på. - Godt 49 % af ungdomsårgang 9 forventes at opnå en videregående uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse. Regeringens 1-målsætning er således under 1 %-point fra at være opnået. Fra årgang 8 til årgang 9 er der sket en stigning på mere end 2 %-point i andelen, der forventes at opnå en videregående uddannelse. Det dækker over en voksende andel, der forventes at opnå en mellemlang henholdsvis lang videregående uddannelse og en vigende andel, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse. - Det er fortsat pigerne, der fører uddannelseskapløbet 7 % af pigerne forventes at opnå en videregående uddannelse mod 42 % af drengene. Det bemærkes, at tallene bag figurerne i dette notat foreligger i tabelform i et separat bilagsnotat. Endvidere er det fra i år blevet muligt at lave egne tabeller via Undervisningsministeriets databank. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 2 af 14

3 Ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, og er som regel en forudsætning for adgang til videregående uddannelse. Der er dog unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Nogle kommer ind på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag 2, enkelte andre tager en ungdomsuddannelse i udlandet og nogle uddannelser har optagelsesprøver og kræver ikke en ungdomsuddannelse. Disse er medtalt under begrebet mindst en ungdomsuddannelse. Resultaterne af de seneste beregninger på profilmodellen viser, at andelen af ungdomsårgang 9, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er steget markant relativt til de tidligere årgange, jf. figur 1. Det skal ses i sammenhæng med en betydelig tilgang til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, er for unge med afsluttet 9. klasse i 9 på godt 87 %, mens andelen for 8-årgangen var godt 8 % Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (USB) 3 er en relativt ny uddannelse, som fra i år er blevet mulig at indregne i profilmodellen. Denne ungdomsuddannelse er medtaget i opgørelsen af andelen med en ungdomsuddannelse og med mindst en ungdomsuddannelse. Figur 1 Andel af ungdomsårgangen -9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Mindst en ungdomsudd. Ungdomsudd. Gymnasial ungdomsudd. Erhvervsfaglig ungdomsudd. Ungdomsudd. for unge med særlige behov 2 Fx sygeplejerske og pædagog 3 Jf. ge%med%saerlige%behov.aspx for en beskrivelse af uddannelsen. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 3 af 14

4 Figur 1 viser endvidere, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at opnå en gymnasial ungdomsuddannelse, har været svagt stigende siden med en markant stigning for årgang 9 relativt til årgang 8 på knap 4 %-point. Af årgang 9 forventes at knap 8 % at have opnået en gymnasial ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse. Andelen som forventes at få en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, har omvendt været faldende, og er nu på 34 %. Godt 9 % forventes at opnå både en gymnasial og erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det bemærkes, at der siden årgang 4 har været en faldende tendens i andelen, der forventes at tage begge ungdomsuddannelser. 1 % forventes at opnå en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 4, hvorfor knap 84 % af årgang 9 samlet set forventes at opnå en ungdomsuddannelse. Figur 2 viser, at der er stor forskel på, hvordan drenge og piger af henholdsvis dansk og anden etnisk klarer sig i uddannelsessystemet. Uanset klarer pigerne sig generelt bedre. Af årgang 9 forventes 91 % af pigerne af dansk og godt 86 % af pigerne af anden etnisk at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Blandt drenge af dansk forventes knap 86 % at opnå mindst en ungdomsuddannelse, mens kun 72 % af drengene af anden etnisk forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse. Figur 2 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Figur 2 viser også, at forskellen på uddannelsesniveauet hos unge af henholdsvis dansk og anden etnisk er blevet mindre. Samlet forventes godt 88 % af de unge af dansk at opnå mindst en ungdomsuddannelse mod 79 % af de unge af anden etnisk (fremgår ikke direkte af figuren). Det giver en forskel 4 Der foreligger et begrænset empirisk grundlag for forventningsdannelsen omkring USB ernes kompetencer og overgangsfrekvenser. De kommende år vil erfaringsgrundlaget forøges og resultaterne vedrørende USB erne blive mere sikre. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 4 af 14

5 på godt 9 %-point. I viste uddannelsesmønsteret, at 88 % af de unge af dansk ville opnå mindst en ungdomsuddannelse mod 72 % af de unge af anden etnisk, dvs. en forskel på 16 %-point. Figur 3 viser, hvor stor en andel af ungdomsårgang 9 med en afsluttet 9. klasse, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse et givet antal år efter 9. klasse. 66 % af årgangen forventes at have opnået en ungdomsuddannelse fem år efter afsluttet 9. klasse. Igen ses, at uddannelsesadfærden er meget afhængig af køn og. I figuren er vist regeringens målsætning med hensyn til, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, som skal have en ungdomsuddannelse. Målsætningen er 8 % i og 9 % i 1, dvs. 8 % af de unge, som afslutter 9. klasse i, skal, ifølge regeringens målsætning, opnå en ungdomsuddannelse. Kun piger af dansk har opnået målsætningen for -årgangen. Anvendes begrebet mindst en ungdomsuddannelse, er målsætningen opfyldt for 9-årgangen dog med undtagelse af drenge af anden etnisk. Figur 3 Andel af ungdomsårgang 9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse fordelt på køn, og antal år efter 9. klasse pct. 8 pct. Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Ungdomsuddannelse Videregående udd. uden ungdomsudd. Der har de seneste år, blandt andet ved hjælp af intensiveret vejledning, været stor fokus på at få de unge hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse. Endvidere er der taget mange initiativer for at fastholde de unge på ungdomsuddannelserne. Figur 4 viser andelen, som forventes mindst at have opnået en ungdomsuddannelse fem år efter afsluttet 9. klasse. Denne andel er steget med %-point fra til 9 til nu knap 67 %. Specielt for drenge og piger af anden etnisk er andelen steget. Over de seneste fire år (-9) er andelen af unge af anden etnisk, som forventes at opnå en ungdomsuddannelse inden for fem år, steget med 11 %-point fra 43 % til 4 % hvilket må betegnes, som en markant stigning. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side af 14

6 Resultaterne bekræfter således, at flere unge hurtigt kommer igennem en ungdomsuddannelse. Figur 4 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Figur viser de unges første studievalg efter 9.klasse inden for en fem år. Figuren viser, at der siden 7 har været en stabil andel, der vælger. klasse, og en faldende andel, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Omvendt vælger en stigende andel af de unge en gymnasial uddannelse. Knap 2 % af de unge fra årgang 9 vil inden for fem år ikke være startet på en uddannelse, og,4 % vil være påbegyndt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Langt hovedparten af de unge fortsætter således i. klasse, i en ungdomsuddannelse eller i en videregående uddannelse. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 6 af 14

7 Figur Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at fortsætte i uddannelse år efter afsluttet 9. klasse 7. klasse Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Ikke i gang Ungdomsudd. for USB Der er dog også unge, som ikke kommer videre efter grundskolen. Figur 6 viser, hvor stor en andel som fem år efter at have afsluttet grundskolen ikke forventes at være startet på en ungdomsuddannelse. Knap 4 % af hele 9-årgangen forventes ikke at have påbegyndt en uddannelse efter fem år. Af figuren ses markante forskelle mellem unge af dansk og unge af anden etnisk dog er forskellen blevet betydelig mindre over tid. Figur 6 Andel af ungdomsårgangene -9 som ikke forventes at påbegynde en uddannelse år efter grundskole fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 7 af 14

8 Figur 7 viser andelen, der ikke forventes at påbegynde en uddannelse efter grundskolen, fordelt på antal år efter dimission. 1 år efter grundskolen ligger andelen af drenge, der ikke kommer i gang, fast på knap 3 % for drenge af dansk og knap % for drenge af anden etnisk baggrund. For pigerne gælder, at de helt op til 2 år efter grundskolen påbegynder en uddannelse. Figur 7 Andel af ungdomsårgang 9 som ikke forventes at påbegynde en uddannelse fordelt på køn, og antal år efter grundskole Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 8 af 14

9 Højeste fuldførte uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse forventes 78 % af årgang 9 at have opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, jf. figur 8. Godt 8 % vil have opnået studiekompetence, dvs. en gymnasial uddannelse, mens knap 14 % hverken vil opnå erhvervs- eller studiekompetencer. Andelen, som forventes at opnå erhvervskompetencer, har været svagt faldende de seneste år, dog med en stigning på knap 1 %-point fra 8 til 9. Samtidig har der været et fald fra 8 til 9 på knap 2 %-point i andelen, som ikke forventes at opnå kompetencer. Figur 8 Ungdomsårgangene -9 fordelt på forventet opnået uddannelseskompetence 2 år efter afsluttet 9. klasse Erhvervskompetencegivende uddannelse Studiekompetence Ingen kompetence Gruppen af unge, som forventes at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse (78 %), kan fordeles på erhvervskompetencegivende uddannelsestype. Godt 49 % forventes at få en videregående uddannelse, mens knap 29 % forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur 9. Specielt pigerne vælger videregående uddannelser. 7 % af pigerne af dansk og % af pigerne af anden etnisk forventes at opnå en videregående uddannelse. De tilsvarende tal for drengene er 42 % og %. 33 % af drengene og 21 % af pigerne af dansk forventes at tage en erhvervsfaglig uddannelse, mens de tilsvarende tal for unge af anden etnisk er 26 % af drengene og 23 % pigerne. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 9 af 14

10 Figur 9 Ungdomsårgang 9 fordelt på forventet højest fuldførte uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Studiekompetence Blandt de der vælger en erhvervsfaglig uddannelse forventes langt størstedelen at vælge en teknisk uddannelsesretning. 1 % af en ungdomsårgang forventes at få en teknisk uddannelse, 8 % en merkantil uddannelse og 6 % en erhvervsfaglig uddannelse inden for social- og sundhed, jf. figur. Det er specielt drengene, som vælger de tekniske uddannelser, mens pigerne vælger de merkantile uddannelser og socialog sundhedsuddannelserne. Figur Ungdomsårgang 9 fordelt på forventet erhvervsfaglig uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk 14 1 Piger - anden etnisk Merkantil uddannelse Teknisk uddannelse SOSU mv. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side af 14

11 På de videregående uddannelser dominerer de mellemlange og lange uddannelser med henholdsvis 23 % og 21 % af årgang 9. 6 % forventes at tage en kort videregående uddannelse, jf. figur 11. Figur 11 Ungdomsårgang 9 fordelt på forventet videregående uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk KVU MVU LVU Det er regeringens målsætning, at 4 % af -årgangen skal tage en videregående uddannelse og % af 1-årgangen. For 9-årgangen er -målsætningen opfyldt, jf. figur 12. Endvidere er 9-årgangen under 1 %-point fra at have opfyldt 1-målsætningen. Ved opdeling på køn og er det dog kun pigerne, som opfylder målet. For piger af dansk såvel som anden etnisk er 1-målsætningen isoleret set opfyldt. 7 % af pigerne af dansk og % af pigerne af anden etnisk forventes at have opnået en videregående uddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 11 af 14

12 Figur 12 Andel af ungdomsårgang 9 som forventes at have opnået en videregående uddannelse fordelt på køn, og antal år efter afsluttet 9. klasse pct. 4 pct. Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Andelen af unge af anden etnisk, der forventes at opnå en videregående uddannelse, er steget de senere år, jf. figur 13. Blandt unge af dansk konstateres en stigning for årgang 9. Figur 13 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå en videregående uddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Ved fordeling af de unge fra årgang 9, som forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 2 år efter afsluttet 9. klasse konstateres, at størstedelen forventes at opnå en mellemlang videregående uddannelse. Knap 23 % forventes at UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 12 af 14

13 opnå en mellemlang videregående uddannelse mod knap 21 %, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse og knap 6 %, der forventes at opnå en kort videregående uddannelse, jf. bilagstabel 6. Det bemærkes, at der i perioden fra til 9 er sket et fald i andelen, der forventes at opnå en mellemlang videregående uddannelse dog med en stigning på knap 1 %-point fra årgang 8 til årgang 9. Blandt de unge, som forventes at opnå en kort videregående uddannelse, ses også et fald siden. Omvendt ses en stigning i andelen, der forventes at opnå en lang videregående uddannelse på lidt over 3 %-point. De unge fuldfører hurtigere deres videregående uddannelse. Som figur 14 viser, er andelen, som år efter afsluttet 9. klasse forventes at have fuldført en videregående uddannelse, steget fra 2 % i år til 34 % i 9. Stigningen gælder alle grupper uanset køn og dog er stigningen mest udtrykt blandt piger af anden etnisk. Figur 14 Andel af ungdomsårgangene -9 som forventes at opnå en videregående uddannelse år efter afsluttet 9. klasse fordelt på køn og Drenge - dansk Piger - dansk Drenge - anden etnisk Piger - anden etnisk Profilmodellens resultater i overbliksform Nedenstående profilfigurer viser, hvordan 9-ungdomsårgangen forventes at uddanne sig i løbet af de kommende år henholdsvis 2 år. UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 13 af 14

14 Figur 1 Uddannelsesprofil for årgang 9 år efter afsluttet 9. klasse Figur 16 Uddannelsesprofil for årgang 9 2 år efter afsluttet 9. klasse UNI C Statistik & Analyse, 24. november Side 14 af 14

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland

De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland De unges veje gennem uddannelsessystemet i Nordjylland Udarbejdet af UNI C Forfattet af Thomas Lange, Kurt Johannesen og Tine Høtbjerg Henriksen Udgivet

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED

KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED NOTAT 51 04.02.2016 KVINDERNES UDDANNELSESSYSTEM OG MÆNDENES ARBEJDSMARKED I uddannelsessystemet udkonkurreres drengene af pigerne, som i gennemsnit ligger en halv karakter over drengene, når den gymnasiale

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010

Profilanalyse af ungdomsårganges uddannelsesniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Profilanalyse af ungdomsårganges sniveau i Assens Kommune i perioden 2008-2010 Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning og konklusion... 3 1.1 Sammenfatning af resultater for perioden 2008-2010 for Assens

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet.

I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. Udskolingen 2013 0. Indledning I dette notat knyttes der bemærkninger til udskolingen i 2013 på de kommunale skoler. De private skoler indgår dog i bilagsmaterialet. På nationalt niveau arbejder man med

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2015

Det almene gymnasium i tal 2015 Det almene gymnasium i tal 2015 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 De almengymnasiale studerende før,

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere