Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedrørende Specialcentermødet Samarbejdet mellem skolen og PPR
|
|
- Bjørn Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvidbog 2 bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedrørende Specialcentermødet Samarbejdet mellem skolen og PPR Udarbejdet af ledende psykolog, leder af PPR Helle Søborg Bjerre og medarbejdere ved PPR December 2010
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 A. Struktur og indhold i SC mødet Formål og mål Indhold Deltagere... 9 B. Flere anbefalinger som virker Den inkluderende skole. Af psykolog Søren Møller Specialcentermødet og LP modellen Af psykolog Anders Lundsgaard og psykolog Søren Møller Læring som en social proces Af psykolog Anne Line Dam Hansen og psykolog Kirsten Hartmann Bilag: 8.1. Den politiske beslutning Sagsgang vedrørende bekymringsbørn A B C modellen Model for A B C modellen Begrebsafklaring: Specialpædagogik, differentieret pædagogik og specialundervisning Af læsekonsulent Inge Marie P. Larsen og læsekonsulent Inge Lise Christensen Individuelle undervisningsplaner. Af specialklassekonsulent Hans Jensen Litteraturliste
3 1. Indledning Udvikling af inkluderende fællesskaber er blevet et uomgængeligt vilkår for alle aktører i Esbjerg Kommune, der har andel i skolens primære opgave med undervisning og læring. Inklusionsbestræbelserne understøttes såvel fra centralt hold gennem eksisterende lovgivning som lokalt, hvor der i Esbjerg Kommune er truffet beslutning om, at skolevæsnet skal være inkluderende. Dette er udmøntet på forskellig vis bl.a. i Mål og principper for specialundervisning, (2007), Skolepolitikken (2008) og Den Sammenhængende Børnepolitik (2007.) I forbindelse med Finanslovsforhandlingerne 2010 mellem Regeringen og KL er der indgået en aftale på specialundervisningsområdet, som i alt væsentligt er med til at understøtte kommunens inklusionsbestræbelser. I Hvidbog 2 er fokus rettet mod de funktioner og roller, som skolen og PPR har i samarbejde i Specialcentermødet med henblik på at løfte inklusionsopgaven for børn i vanskeligheder. De skal og kan opgaver, som Hvidbogen indeholder, er ikke nye tiltag, som skal iværksættes, men en opsamling og præcisering af de erfaringer, som er opsamlet gennem flere år, og som har vist sig at være virksomme i samarbejdet mellem skolerne og PPR. Opgaven er nu at få de virksomme tiltag implementeret og institutionaliseret på den enkelte skole. PPRs virksomhed begrundes i Folkeskoleloven og tilhørende Bekendtgørelser og Vejledninger om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Heri beskrives, hvordan PPR skal arbejde ud fra en forståelse af børns vanskeligheder som kontekstafhængige, og at disse vanskeligheder i forlængelse af denne forståelse som udgangspunkt skal løses inden for rammerne af den almindelige undervisning evt. ved hjælp af øget undervisningsdifferentiering og holddannelse. Vanskelighederne, som udtrykkes hos det enkelte barn, kan både tilskrives biologiske/neurologiske og psykosociale forhold. Det betyder, at ikke blot de medfødte dispositioner hos barnet og barnets opvækstvilkår, men også faktorer som undervisningens tilrettelæggelse og organisering, valg af arbejdsformer og metoder, de forskellige relationelle mønstre i klassen, og lærerens klasserumsledelse har en afgørende betydning for, hvilke muligheder det enkelte barn har for at lære, udvikle sig og trives. Heri ligger skolens og PPRs fælles udfordring. 3
4 Når vanskelighederne hos barnet ikke alene kan forstås som iboende barnet, men også skal ses i sammenhæng med kvaliteten af de kontekster og relationer, som barnet har været og er en del af, har det naturligvis store konsekvenser for den måde, vi forstår specialpædagogikken og de segregerede foranstaltninger på. Specialpædagogikken skal i højere grad ses som en del af almenpædagogikken, og fokus skal være på at etablere udviklingsprocesser for det enkelte barn/den unge således, at den enkelte på sigt kan inkluderes i samfundet. I lovgivningen står eksplicit, at eleverne efter endt skolegang skal gives forudsætninger for fortsat uddannelse, erhvervsbeskæftigelse eller anden beskæftigelse. Disse markante ændringer har afgørende betydning for de funktioner og opgaver, som skolen og PPR skal varetage. Ligeledes har inklusionstænkningen betydning for karakteren af samarbejdet mellem skolen og PPR. Tidligere har PPRs rolle væsentligt været at foretage en pædagogisk psykologisk undersøgelse med henblik på at iværksætte specialundervisning eller specialpædagogisk bistand enten på egen skole eller i en segregeret foranstaltning. Den primære opgave er nu i samarbejde med skolen at sikre, at barnets eller elevens læring, udvikling og trivsel kan tilgodeses på egen skole. Det har selvfølgelig den konsekvens, at samarbejdet mellem skolen og PPR på alle niveauer har ændre karakter. Det gælder såvel det koordinerende og overordnede samarbejde i Specialcentret, som det konkrete samarbejde omkring det enkelte barn i vanskeligheder. Denne forandringsproces benævnes i Esbjerg Kommunes skolevæsen inklusionsprocessen. Ved kommunesammenlægningen 1. januar 2007 vedtog Børne og Familieudvalget i Esbjerg Kommune Mål og principper for specialundervisning, hvilket i praksis er en understøttelse af inklusionsprocessen. Den politiske beslutning beskriver helt præcise krav til ændringer i skolerne og på PPR. Ud fra hovedprincippet om at børn og unge skal modtage undervisning på egen skole, er der sket en decentralisering af det pædagogiske og økonomiske ansvar for specialundervisningen til den enkelte skole. I forhold til børn og unge i vanskeligheder skal PPR arbejde forebyggende og foregribende bl.a. ved at yde konsultativ bistand, råd og vejledning med henblik på at kompetenceudvikle skoleledelsen, lærere/pædagoger og skolens team. (Bilag 8.1. Den politiske beslutning.) 4
5 Definition af inklusion Ved den inkluderende skole forstår vi, at skolen organiserer sig på måder, som gør det muligt at udvikle læringsmiljøer, som er kendetegnet ved at være støttende, anerkendende og udfordrende på en sådan måde, at den enkelte elev præsterer fagligt og socialt højt. Når vi taler inklusion, er der således tale om både faglige og sociale kriterier for inklusion. Hvidbog 2 bygger på den forudsætning, at alle kommunens skoler har etableret et fast mødeforum kaldet Specialcentermødet (SC mødet) at SC mødet finder sted med faste intervaller, og at møderne er fastlagt for et skoleår af gangen at der afholdes minimum et møde pr. måned at der i møderne er afsat den fornødne tid til refleksion (minimum ½ time pr. sag) at der som minimum er følgende faste medlemmer: en ledelsesrepræsentant, specialcenterformanden og PPRs psykolog at andre relevante samarbejdspartnere fra skolen og eksternt inddrages ad hoc (f.eks. PPR, THC og forældrene) at de involverede lærere/pædagoger/klasse eller årgangsteam er aktive og deltagende i beslutningsprocessen Indsatsen i SC mødet skal evalueres mindst en gang årligt. Der henvises desuden til Hvidbog 1, 2. udgave (2009), som understøtter og skal ses i sammenhæng med beskrivelsen af Specialcentermødet i Hvidbog 2. Hvidbog 1, 2. udgave er en vejledning vedrørende Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) og beskriver de segregerede specialundervisningstilbud i kommunen. 5
6 A. Struktur og indhold i SC mødet 2. Formål og mål Samarbejdet i Specialcentermødet fremover benævnt SC mødet sker med udgangspunkt i en grundlæggende viden om, at de professionelles aktive og kompetente involvering i elevers liv og dagligdag og etablering af udviklende læringsmiljøer med tydelig og struktureret klasserumsledelse er central for den enkelte elevs optimale læring, udvikling og trivsel. Hensigten er, at flest mulige elever modtager undervisning inden for rammerne af den almindelige undervisning samtidig med, at de enkelte elevers forudsætninger, kompetencer og potentialer tilgodeses og medtænkes i den pædagogiske planlægning. Samarbejdet mellem skolen og PPR har fokus på såvel den forebyggende, den foregribende og den indgribende indsats. (Bilag 8.2. A B C modellen.) Formål Med fokus på elever i vanskeligheder skal SC mødet understøtte skolens inklusionsproces og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning med henblik på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole. Mål Samtænke og udvikle almen og specialpædagogikken i et inklusionsfremmende perspektiv. Sikre styring, koordinering og planlægning af den specialpædagogiske indsats. Udvikle og sikre professionaliseringen i den konkrete sagsbehandling. 6
7 3. Indhold Målene for SC mødet afføder nogle opgaver, som PPR anbefaler, at den enkelte skole implementerer senest i løbet af skoleåret Samtænke og udvikle almen og specialpædagogikken i et inklusionsfremmende perspektiv Udforme strategier og tiltag som sikrer vidensdeling og læring af skolens personale på det specialpædagogiske og inklusionsfremmende område. Udarbejde funktionsbeskrivelser for specialcenterformand, AKT vejleder, læsevejleder og motorikvejleder herunder samarbejdet med skolens øvrige støtteforanstaltninger. Sikre styring, koordinering og planlægning af den specialpædagogiske indsats Indsatsen tager overordnet udgangspunkt i A B C modellen. (Bilag 8.2.) Afstemme forventningerne i forhold til ansvarsfordelingen mellem skolen og PPR. Rådgivning til skolens ledelse vedr. prioritering af ressourcer til specialundervisning og den specialpædagogiske bistand. Beskrive retningslinjer for samarbejdet mellem skole og SFO vedr. elever i vanskeligheder. Beskrive retningslinjer for hvordan skolens medarbejdere til stadighed gøres bekendt med SC og A B C modellen. Udarbejde procedurer for Systematisk iværksættelse af undervisningsdifferentiering og holddannelse Udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner, herunder implementering, opfølgning og evaluering Samarbejdet med familierådgivere og sundhedspersonale, herunder hvornår en sag skal behandles i tværfagligt møde og tværsmøde Skolens egen iværksættelse af specialundervisning i 1 2 fag uden en pædagogisk psykologisk vurdering (ny lovgivning) Enkeltmandsundervisning og skoleforsømmere Indstilling til visitation til Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) 7
8 Udvikle og sikre professionaliseringen i den konkrete sagsbehandling Udarbejde indstillingsskema til SC mødet (se afsnit 6.) Udvikle metode(r) til teamets analyse af konkrete sager. Analysemetoden skal sikre systematik, implementering og evaluering af de valgte indsatser. Anvendelse af individuelle undervisningsplaner. Indsatsen i SC mødet skal evalueres. Det kan ske på følgende måde: Løbende opsamling på de eksisterende specialpædagogiske indsatser med henblik på læring og udvikling. Udarbejdelse af en årsplan vedr. de specialpædagogiske indsatser med henblik på kvalitetssikring. Årsplanen kan indeholde: Status både generelt og i forhold til de konkrete sager vedrørende elever i vanskeligheder Udviklingstiltag: beskrivelse og evaluering Fremadrettede tiltag Overordnet og uanset hvilken evalueringsform en skole vælger, er det vigtigt, at evalueringen foregår systematisk. 8
9 4. Deltagere SC mødet skal afspejle skolens virksomhed på det specialpædagogiske område. Skolelederen (eller en anden ledelsesrepræsentant) er formand for at sikre, at SCmødet har beslutningskompetence. I lederens fravær tiltræder en anden ledelsesrepræsentant med beslutningskompetence. PPR foreslå følgende faste deltagere: Skolelederen/ledelsesrepræsentant (formand) Specialcenterformanden PPR psykologen AKT vejleder Læsevejlede. Deltagerkredsen kan udvides efter skolens behov. Andre deltagere indkaldes ad hoc i forhold til, hvad der skønnes at være relevant i en konkret sagsbehandling. Det gælder skolens medarbejdere, PPR medarbejdere, tale hørelærer, UU vejleder o.a. Specialcenterformanden har en central funktion i SC mødet. Det er sædvanligvis specialcenterformanden, som udarbejder dagsorden, skriver referat og efterfølgende sikrer implementering og koordinerer og ressourcetildeling i forhold til de beslutninger, som er truffet i SC mødet. 9
10 B. Flere anbefalinger som virker 5. Den inkluderende skole Af psykolog Søren Møller Ud over at være et ideologisk og politisk fænomen, handler inklusion i høj grad om pædagogisk tænkning og skoleledelse. Det er vigtigt at anlægge en refleksiv tilgang til inklusion, og man har brug for at sætte en række spørgsmål på den pædagogiske dagsorden: Hvordan kan vi se barnet med inkluderende øjne? Hvordan kan vi differentiere mht. læringsaktiviteter og forholdemåder i forhold til adfærd? Hvordan kan vi ændre perspektiv fra udelukkende at tale undervisning til at tale om læring? Nedenstående er en kort sammenfatning af vigtige fokuspunkter i forhold til at arbejde med inklusion. Inklusion rækker langt ud over blot at placere et barn med særlige behov i en normalklasse. Det handler både om værdier, skolekultur, organisering og kompetence. Mere præcist har forskning vist, at man for at blive en inkluderende skole må være reflekteret omkring følgende 8 områder: 1. Organiseringen på skolen: Dette indebærer bl.a. at skabe inkluderende fællesskaber, hvor forskellighed accepteres og bruges som en ressource i læringsaktiviteterne, og at man styrker teamsamarbejdet, således at der kan reflekteres og udveksles viden og erfaringer med hinanden 2. Inkluderende undervisning og læringsaktiviteter, herunder at tage udgangspunkt i elevernes kompetencer og erfaringer, men også at skabe variation i og mulighed for valg af udfordringer og læringsaktiviteter 3. Det relationelle perspektiv: at skabe en bæredygtig social kontekst for alle elever. Dette indebærer bl.a. anerkendelse og værdsættelse af og fra andre voksne/børn, således at eleverne oplever, at de bliver set og hørt i forskellige situationer; at eleverne modtager evaluering og feedback på deres opgaver og læringsproces (og at de forstår evalueringen); at eleverne inviteres til at selvevaluere egen kompetence og motivation, samt at deres adfærd, intentioner og invitationer forstås og mødes 10
11 4. Personalets holdninger og kompetenceniveau: Personalets samlede kompetence er et af de vigtigste redskaber i bestræbelsen på at etablere inkluderende læringsmiljøer. Mangel på viden og kompetencer kan skabe angst og usikkerhed i mødet med nye opgaver og krav 5. Det kollektive ansvar: Inklusion er ikke for en minoritet af elever med særlige behov, men angår hele skolen ledelse, personale, elever. Man kan skabe ansvarsfølelse, ejerskab og deltagelse ved at sikre, at personalet har kendskab til og bakker op om inklusionstænkningen, samt har mulighed for at søge rådgivning, støtte og vejledning internt og eksternt 6. Skoleledelse, herunder at skolelederen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og er opsat på at skabe en skole for alle ; at lederen involverer hele personalet i arbejde med at skabe en inkluderende skole, og at skolelederen opstiller tydelige krav og standarder for god inkluderende praksis 7. Forældreinvolvering på flere niveauer: Forældre er vigtige brikker i barnets læringsaktiviteter, og skole hjem samarbejde og kommunikation må værdsættes og vedligeholdes. Forældre kan inddrages på mange måder i den inkluderende skole, bl.a. gennem delagtiggørelse i udarbejdelsen af en IUP for barnet, eller at evalueringen af barnets læringsudbytte og udvikling deles med forældrene 8. Skolen i samfundet/lokalmiljøet, herunder at involvere lokalsamfundet i læringsaktiviteter og sociale aktiviteter; at informere lokalsamfundet om målsætningen i at blive en skole for alle, samt at betragte lokalsamfundet som elevernes udvidede læringsarena. 11
12 6. Specialcentermødet og LP modellen Af psykolog Anders Lundsgaard og psykolog Søren Møller Et traditionelt specialcentermøde kan meget let med mindre man er særdeles påpasselig få karakter af at være et ekspeditionsmøde. Årsagerne er mange, men især tidspresset, de til tider mange sager, samt forventningen om, at der skal handles på møderne, er med til at presse tendensen i denne retning. Denne type møder kan således betegnes reaktionsmøder. De umiddelbare symptomer behandles måske men den dybere analyse af problemstillingen forekommer ofte ikke, og dermed er der ingen garanti for at man har skabt varige forandringer. En måde at komme problematikken med reaktionsmøderne til livs er at benytte en fast analysemodel som eksempelvis LP modellen. Fordelen ved LP modellen som analyseværktøj på specialcentermødet er, at den sikrer en grundigere analyse, før der skrides til handling. Mødet ændres dermed fra at være et reaktionsmøde til at være et refleksionsmøde. Der er nu ikke længere udelukkende tale om symptombehandling, men derimod en systematisk analyse af de bagvedliggende faktorer, der er med til at opretholde problemstillingen. Således kan de handlinger, der sættes i værk, i langt højere grad blive målrettede, og effekten af indsatsen øges markant. Som forberedelse til specialcentermødet bør LP teamet som minimum have lavet en målformulering, en pædagogisk analyse af mulige opretholdende faktorer (baseret på en grundig informationsindhentning om problemstillingen), samt have iværksat pædagogiske tiltag, der er blevet gennemført systematisk og efterfølgende er blevet evalueret m.h.t. gennemførelse og effekt. Hvis LP teamet har arbejdet med en sag igennem længere tid, men vurderer, at der er behov for at involvere andre støttesystemer eller ikke ser nogen effekt af de iværksatte pædagogiske tiltag, kan det være hensigtsmæssigt at bringe sagen op på et specialcentermøde. Dette bør involvere en skriftlighed, således at LP teamet udfylder en beskrivelse af det udførte arbejde og vedlægger den sammenhængscirkel med opretholdende faktorer, som er udarbejdet i forhold til problemstillingen. Gennem forskningen i og erfaringerne med LP modellen har man identificeret nogle almindelige opretholdende faktorer, som bidrager til, at pædagogiske udfordringer udvikles eller forværres: Relationer Undervisningens struktur 12
13 Klasseledelse Differentiering Opmuntring og ros Regler Læringsmiljøer Skole hjem samarbejde Social kompetence Det er vigtigt, at disse faktorer bliver belyst på specialcentermødet på en måde, der skaber nye handlemuligheder. Den praktiske brug af modellen på specialcentermødet forløber nøjagtigt ligesom på et ordinært LP møde. Hvis der er sket en forarbejdning af problemstillingen i en LP gruppe, tager man naturligvis tråden op fra dette arbejde og fortsætter derfra, hvor gruppen har sluppet. Er der ikke sket en forarbejdning, startes der helt fra bunden med formulering af problemstilling, og herefter følges modellen som den er beskrevet i sin helhed. At skulle foretage en komplet LP analyse på et specialcentermøde er dog som oftest for omfattende for dette mødeforum, og der opfordres derfor til, at der altid har været en forarbejdning af problemstillingen, før den bringes op på specialcentermødet. Arbejdet med LP modellen giver en viden om elevers forskelligheder og et indtryk af, hvilke elever der kan nås med en differentieret undervisning eller holddeling, og hvilke der har brug for en decideret specialpædagogisk indsats. 13
14 7. Læring som en social proces Af psykolog Anne Line Dam Hansen og psykolog Kirsten Hartmann Som PPR medarbejdere ude på de enkelte skoler er der flere emner/temaer, som vi fortløbende forsøger at italesætte for at gøre dem til en naturlig del af skolens pædagogiske grundlag for inklusion. Et af disse emner er læring som en social proces. Når vi taler om læring i den inkluderende skole, skal læring ses som en social proces, hvor forudsætningen for, at læring overhovedet kan ske, er, at barnet trives og på en relevant måde bidrager aktivt til fællesskabet. En afgørende faktor for læring er det relationelle samspil. Når de professionelle voksne i skolen kan etablere og vedligeholde en bæredygtig relation til barnet, og når de kan sikre at differentieringen er i fokus (dvs. at barnet på alle områder i skolelivet bliver mødt i sin zone for nærmeste udvikling), så er grundlaget for trivsel og læring til stede. Den bæredygtige relation bygger på interesse og forståelse for barnet samt på empati og anerkendelse. Både det enkelte barns ejerskab til sin egen læring og børnenes læring i fællesskabet skal altid ses som en samskabt proces. Dialogen skal være omdrejningspunktet, og den professionelle voksne vil altid være ansvarlig for at barnet/børnene bliver inviteret til at deltage med netop deres viden og erfaring i forhold til det konkrete læringstema. Hvis læreren formår at opretholde dette fokus på den bæredygtige relation, på at dialogen skal være omdrejningspunktet samt på at læring er en social proces, vil dette altid komme eleverne i udsatte positioner til gode. De sårbare elever vil få lettere ved at bidrage til fællesskabet i klassen, hvis undervisningen konstant har fokus på det fælles/det sociale aspekt ved indlæringsprocessen. Der vil blive en større grad af samhørighed i klassen, og således bliver det meget sværere at ekskludere elever fra fællesskabet. For at styrke fokus på læring som en social proces beskrives herunder nogle udvalgte praksiseksempler på, hvordan læring i fællesskab kan forstås og organiseres. Kooperativ læring v/ Spencer Kegan er et begreb, der dækker over en form for undervisning, hvor vægten lægges på elevernes samarbejde i læringssituationen, og hvor det antages, at eleverne lærer mest af deres egne oplevelser i modsætning til lærerens deduktive og forelæsende undervisningsstil. Et af det meget overordnede formål med kooperativ læring er ikke blot at skabe faglig læring hos elever, men ligeledes at udvikle deres sociale kompetencer. Overordnet set bygger kooperativ læring på en forståelse af, at der er behov for, at alle elever inddrages aktivt i undervisningen: Alle elever er konstant i dialog og modtager sparring og feedback, hvilket medfører, at eleverne lærer hele tiden, og ikke kun når læreren hjælper dem. 14
15 Rent praktisk planlægges kooperativ læring således, at læreren/lærerteamet begynder at organisere undervisningen ud fra 46 såkaldte strukturer (detaljerede samarbejdsmønstre), der alle bygger på SPIL principperne (Samtidig interaktion, Positiv indbyrdes afhængighed, Individuel ansvarlighed og Lige deltagelse). Kreativ Tænkning v/ Donald Treffinger, sætter fokus på, hvordan alle elever i klassen kan udfordres til gavn og glæde for den enkelte og for fællesskabet. Formålet med kreativ tænkning er to bring out the best in every learner. Treffinger ønsker, gennem sin fokusering på børn styrkesider, at få lærere til at forlade den forståelse, at der findes en midterlinje, en Søren Brun linje, som de underviser ud fra. Man kan ikke behandle og undervise alle elever ens, for deres forudsætninger er alt andet end ens. Treffinger pointerer, at det er lærerens ansvar, at der skabes udfordringer for alle elever. Dette sker ved, at læreren i sin planlægning altid sikrer, at der er opgaver for alle, for mange, for nogle og for få. Konkrete eksempler på undervisning baseret på kreativ tænkning omfatter bl.a. Brainstorming/ writing, Matrix modellen og Red and Hot. Tren Tanken v/ Erik Lund udgør praktiske metoder, der kan anvendes i forhold til den konkrete undervisning i klassen på tværs af faggrænser. Tænkningen bygger på følgende fundament: Eleverne starter i skolen med forestillinger om, hvordan verden hænger sammen, og hvis eleven skal forstå informationer og få fat i nye begreber, skal disse forestillinger inddrages og anvendes. For at udvikle kompetence indenfor et fag eller et fagområde må eleverne have et grundlæggende fagkundskab. Overfladisk dækning af alle emner i et fagområde skal erstattes af en dybtgående behandling af færre emner, hvor fagets nøglebegreber bliver implementeret. Ved at styrke bevidstgørelsen om egen tænkning inden for et fag eller fagområde kan metakognition hjælpe elever til at få bedre styr på egen læring. Konkrete eksempler på undervisning baseret på Tren Tanken omfatter bl.a. Mysterier/Hjerner på bordet, Odd One Out og Levende graf. Klassemøder v/ Helle Høiby er inddraget i denne sammenhæng for at vise, at når der tænkes på, at læring er en social proces, der optimalt foregår i fællesskab, bør dette også omfatte indlæring af andre aspekter end fagligheden fx sociale færdigheder. I denne sammenhæng ser vi klassemøder som værende et tiltag, som alle lærere og klasser kan have gavn i forhold til at styrke børnenes indbyrdes relationer uafhængigt af, om der optræder konflikter på klassen eller ej. Hvilken konkret pædagogisk praksis læreren vælger at gennemføre for at styrke den sociale proces i forbindelse med elevernes læring bør afhænge af læreren selv, således at vedkommende kan gennemføre de valgte metoder autentisk. Denne autencititet er væsentligt for relationen til børnene i klassen, eftersom det er den bæredygtige relation til børnene, der udgør det altafgørende grundlag for 15
16 undervisningens succes. I sidste ende handler det derved om at vælge med hjertet, og om at få skabt sine egne erfaringer med de forskellige pædagogiske metoder og modeller: Det man har tillid til virker. 16
17 8. Bilag 8.1. Den politiske beslutning Mål og principper for specialundervisning pr. 1. august 2007 I såvel Bramming, Esbjerg som Ribe kommuner er der nedskrevne mål og principper for området. I Bramming Kommune er der udarbejdet et hæfte vedr. Indretning af specialundervisning i Bramming Kommune, januar I Esbjerg Kommune er der udarbejdet Mål og principper i forbindelse med omlægning af specialundervisningen, november I Ribe Kommune er der udarbejdet et hæfte vedr. Normalskolens Rummelighed en drejebog for udvikling af dynamiske Undervisningsformer i Ribe Kommune, gældende pr. 1. januar Principperne bygger i de 3 kommuner på, at børn som udgangspunkt modtager undervisning på egen skole. Med udgangspunkt i de nuværende politisk vedtagne principper for specialundervisningen i henholdsvis Bramming, Esbjerg og Ribe kommuner foreslås følgende gældende med virkning pr. 1. august 2007: Hovedprincip Det er værdifuldt, at børn og unge skal modtage undervisning på egen skole. Målsætning At indsatsen sker med udgangspunkt i barnets behov og udviklingsmuligheder. At udvikle større rummelighed på egen skole. At sikre, at barnet kan forblive så tæt på det lokale og normalundervisningen som muligt. At vi ser ressourcer og udviklingsmuligheder i stedet for begrænsninger. At barnet skal have et tilstrækkeligt tilbud fra starten. 17
18 Det betyder At skolen gennem prioritering af egne ressourcer skal skabe mulighed for at håndtere mangeartede vanskeligheder og problematikker. At der skal etableres et formaliseret samarbejde mellem skolen og PPR med fokus på konsultativ bistand, råd og vejledning: Når et barn/en gruppe af børn giver anledning til bekymring. Når der er sket indstilling af et barn til PPR. Det medfører/forudsætter En forpligtelse til at inddrage forældrene og barnet i en dialog om undervisningen. En forpligtelse til at inddrage andre parter (f.eks. PPR og/eller andre skoler) i planlægning og gennemførelse af undervisningen. En ressourcemodel, der sikrer, at den enkelte skole er tildelt ressourcer til at etablere relevante undervisningstilbud. At der i samarbejde med PPR iværksættes målrettede efter og videreuddannelsesprogrammer for personale på skolerne og PPR. I få tilfælde vil det ikke være muligt at undervise barnet på egen skole, hvorfor der er etableret et antal centrale tilbud til eksempelvis børn med svære tilknytningsforstyrrelser samt børn med hyperkinetisk syndrom. Centrale tilbud Det er værdifuldt, at børn og unge, som ikke kan modtage undervisning på egen skole, skal have et tilbud, som er tilstrækkeligt. Det betyder At visitationen til de centrale tilbud foretages af et centralt visitationsudvalg. I tilfælde af visitering til en anden foranstaltning er skolelederen, i perioden indtil anden foranstaltning kan iværksættes i samarbejde med PPR, ansvarlig for en midlertidig foranstaltning på egen skole. 18
19 Visitationsudvalget udpeges af skolechefen. Udvalget består af et antal skoleledere, en ledelsesrepræsentant fra Skoleafdelingen, medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt ledende psykolog, som er formand for udvalget. 19
20 8.2. A. Forebyggende tiltag i den almindelige undervisning På skolerne afholdes specialcentermøder (specialcentret), hvor der er mulighed for at træffe beslutning om iværksættelse af særlige tiltag i forhold til klasser, grupper eller enkelte elever. Specialcentret er det forum, hvor skolen og PPR indleder et samarbejde om konkrete problemstillinger. På A niveau kan PPR give rådgivning, vejledning og konsultativ bistand i forhold til beskrevne problematikker. Processen vil typisk forløbe på følgende måde: 1. Den/de involverede lærere laver grundige iagttagelser og observationer. 2. Lærerteamet drøfter problemstillingen og relevante tiltag. 3. Hvis der er behov for yderligere drøftelse foranlediger klasselæreren, at sagen drøftes på specialcentermøde, hvor relevante PPR medarbejdere deltager. På specialcentermødet analyseres problemstillingen hvilke opretholdende faktorer er der, kan vi umiddelbart ændre på nogle af dem, er der behov for yderligere informationer evt. observationer etc. På mødet drøftes endvidere tiltag inden for rammerne af den almindelige undervisning i form af undervisningsdifferentiering, øget undervisningsdifferentiering, pædagogisk differentiering, holddannelse, supplerende undervisning. Forældrene bør i videst muligt omfang inddrages i processen. Skolens leder har beslutningskompetencen. 4. Der udarbejdes en individuel undervisningsplan og/eller handleplan, som evalueres senest efter 3 måneder. 5. Peger evalueringen på, at der er behov for yderligere indsats, kan klasselæreren i samarbejde med specialcenterformanden foranledige, at sagen igen drøftes på Specialcentermøde og/eller i tværfaglig gruppe. 20
21 6. PPR kan på et hvilket som helst tidspunkt i forløbet inddrages i forebyggende drøftelser i form af rådgivning, vejledning eller konsultativ bistand. 7. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at handle hurtigere, hvis barnets situation taler herfor. Dette aftales med PPR medarbejdere på specialcentermøde. 21
22 B. Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Iværksættelse af Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 1. Såfremt de forebyggende foranstaltninger ikke har den forventede effekt, foretages indstilling til PPR. 2. Skolelederen fremsender indstilling til PPR vedlagt den individuelle undervisningsplan. Af indstillingen skal det fremgå hvilke former for støtte, der har været forsøgt, og med hvilket resultat. Indstillingen til PPR kan med fordel udarbejdes i lærerteam. 3. Forældrene skal være grundigt orienteret om, hvad der giver anledning til bekymring, og den hjælp og indsats, der er ydet fra skolen samt PPRs forventede rolle i det videre forløb. 4. Indsatsen fra PPR: PPR foretager direkte eller indirekte undersøgelses og udredningsarbejde, herunder inddragelse af forældrene og andre relevante samarbejdspartnere På baggrund af den pædagogiske psykologiske undersøgelse udarbejder PPR en PPV (Pædagogisk Psykologisk Vurdering) til skolelederen 5. Den overordnede opgave for PPR er i samarbejde med skolen at medvirke til, at barnet fortsat kan rummes inden for normalområdet og dermed undgå udskillelse. For at løse denne opgave - kan PPR give faglig rådgivning, vejledning og konsultativ bistand - stille forslag om iværksættelse af specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand herunder motorisk træning. - Inddrage AKT teamet. - psykologerne kan tilbyde korterevarende samtaleforløb på grundlag af psykologens konkrete vurdering. 22
23 C. Visitering til centrale kommunale tilbud 1. Det er skolelederens ansvar, at de relevante visitationspapirer udfærdiges. Visitering foregår via Det Centrale Visitationsudvalg. Visitationsudvalget består af repræsentanter fra PPR, skolelederne og forvaltning. Lederen af PPR er formand og endelig ansvarlig. Der kan indkaldes relevante fagpersoner. 2. Såfremt eleven visiteres, udarbejder PPR en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). 4. I perioden indtil et egnet undervisningstilbud kan findes, er det fortsat skolelederens ansvar at give barnet et undervisningstilbud på egen skole eller i et regionalt samarbejde. Dette gælder også, hvis barnet ikke kan visiteres til et centralt tilbud. 23
24 Bilag 8.3. A FOREBYGGENDE TILTAG I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SAMARBEJDET I SPECIALCENTRET TEAMETS BESKRIVELSE AF PROBLEMSTILLINGEN I SKRIFTLIG OG MUNDTLIG FORM OG DRØFTELSE AF MERE GENERELLE PROBLEMSTILLINGER SKOLENS RÅDGIVNING VEJLEDNING SUPERVISION KONSULTATION ANSVARS OMRÅDE SKOLE NIVEAU TEAM NIVEAU LÆRER/PÆDAGOG NIVEAU INDSATSER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING SKOLENS ANSVARS OMRÅDE ANDRE TILTAG ØGET UNDERVISNINGS- DIFFERENTIERING ANDEN ORGANISATION AF UNDERVISNING NETVÆRKS MØDE IAGTTAGELSE OG SPARRING PÅ LÆRERENS PRAKSIS I KLASSEN OPFØLGNING EVALUERING JUSTERING AF INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE SPECIAL- PÆDAGOGISK TEAM UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING PÆDAGOGISK DIFFERENTIERING KLASSSE GRUPPE INDIVID SAMTALER 24
25 B INDGRIBENDE INDSATS intervention SKOLENS ANSVARSOMRÅDE INDSTILLING TIL PPR SKOLENS ANSVARSOMRÅDE IVÆRKSÆTTELSE AF SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND PPR S ANSVARSOMRÅDE Udredning/intervention Pædagogisk psykologisk vurdering Rådgivning Vejledning Supervision Konsultation SKOLENS ANSVARS C VISITERING TIL CENTRALE KOMMUNALE TILBUD OMRÅDE Såfremt eleven ikke visiteres til et centralt tilbud er det skolelederens ansvar at iværksætte specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 25
26 Bilag 8.4. Begrebsafklaring: Specialpædagogik, differentieret pædagogik og specialundervisning Af læsekonsulent Inge Marie P. Larsen og læsekonsulent Inge Lise Christensen Som afklaring tales der i dette afsnit om to planer: den professionelle tænkning, som drejer sig om pædagogikken og den materielle struktur, som drejer sig om organiseringen af undervisningen. Den professionelle struktur tænkningen. Specialpædagogik: Udvalgte pædagogiske strategier og metoder, som er særligt målrettede til børn i vanskeligheder med hensyntagen til det enkelte barns læringsstil samt kognitive og faglige behov. Differentieret pædagogik: I stedet for at tale om almen pædagogik som modsætning til specialpædagogik vælges begrebet differentieret pædagogik. Heri ligger, at udgangspunktet er det enkelte barn, og undervisningen tilpasses hele elevgruppen med hensyntagen til de enkelte elevers læringsstil samt kognitive og faglige behov. Den differentierede pædagogik udvikles og påvirkes til stadighed af ny viden og tænkning fra specialpædagogik. Der skal støttes i konteksten om barnet. Støtten gradueres fleksibelt og intensiveres gradvist på baggrund af lærerens dokumentation og relevante data fra undervisningen synliggjort i elevhandleplaner. Dialog med mulighed for refleksion omkring iagttagelser og evalueringskultur frem for testning vil styrke de professionelles viden og tænkning. Lærerens øgede bevidsthed om elevens reaktion på en given undervisning og elevens egen indsigt i progression og mestring er omdrejningspunkter i den differentierede pædagogik. (Frost,J., Å gjøre tilpasset opplæring tilpasset). - Undervisningsdifferentiering er defineret som et princip for undervisningen, der bygger på samarbejde mellem lærer og elever og forholder sig til børnenes forskellige forudsætninger, kompetencer og potentialer med 26
27 henblik på at nå såvel almene som specifikke mål. Differentieringsprincippet stiller forventning til, at læreren er i stand til at tilføre den traditionelle formidlerrolle nye dimensioner og kvaliteter. Der stilles krav til læreren om at kunne udfordre, skabe nye situationer og gå i dialog om undervisningens indhold med eleverne. (Adfærd, kontakt og trivsel, 2000, bl.a. side 47,)(Egelund,N., 2003.) - Ved øget undervisningsdifferentiering medtænkes desuden muligheden for kompetenceudvikling af lærere/lærerteam gennem konsultativt samarbejde, rådgivning, vejledning, formidling og supervision fra PPR. (Vejledning om Folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.) Den materielle struktur organiseringen. Den forebyggende og foregribende indsats. Ved en anden organisering af undervisningen kan der være tale om kurser, holdtimer, holddeling, mindre grupper, lektiehjælp, supplerende undervisning, regionssamarbejde og træning. I alle tilfælde gælder, at organiseringen kan ske med udgangspunkt i heterogene og homogene grupper/hold og finde sted inden for klassens rammer og på tværs af klasser. (Vejledningen om Folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte). Den foregribende og den indgribende indsats Specialundervisning. En specielt planlagt og organiseret undervisning for en særlig målgruppe af elever med særlige behov. Kan udmøntes alle steder individuelt, segregeret eller indenfor rammerne af den almindelige undervisning. Det er elevens behov, der er afgørende for, hvilken organiseringsform, der vælges Støtte i klassen i nogle eller alle timer. Eleven har fuld tilknytning til klassen. Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand sker i samarbejde med klassens lærerteam. Særlig tilrettelagt undervisning uden for den almindelige undervisningstid, eleven følger den almindelige undervisning i fagene. Tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand sker i samarbejde med klassens lærerteam. Støtten foregår parallelt med den almindelige undervisningstid. Eleven bevarer tilknytning til klassen, men modtager særligt tilrettelagt undervisning i det pågældende fag. Denne organisationsform kan tages i anvendelse 27
28 såfremt de 2 første ikke giver eleven det fornødne udbytte. Sker i samråd med forældrene. Eleven bør ikke gå glip af fagundervisning. Undervisning både i en almindelig klasse og i en specialklasse. Undervisning i specialklasse eller på specialskole. En sådan klasse kan være placeret på en almindelig folkeskole, på en kommunal specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud alt afhængigt af elevens behov. Endelig kan den specialpædagogiske bistand organiseres som en del af et dagbehandlingstilbud eller i forbindelse med en anbringelse. ( Tilrettelæggelse af specialundervisning i folkeskolen) 28
29 Bilag 8.5. Brug af individuelle undervisningsplaner i forbindelse med arbejdet i skolens specialcenter Af specialklassekonsulent Hans Jensen. I arbejdet med individuelle undervisningsplaner er det betydningsfuldt at have fokus på processerne FØR, UNDER OG EFTER specialcentermødet. Mål: Målet med at udarbejde individuelle undervisningsplaner er at skabe systematiske sammenhænge mellem almen og specialundervisningen og styrke de inkluderende fællesskaber. Udarbejdelsen af individuelle undervisningsplaner. FØR: Lærerteamet vurderer og beslutter på et teammøde, hvad der ønskes hjælp til i SC mødet, hvorefter teamet skriftligt formulerer problemstillingen/udfordringen. Der lægges vægt på elevens og klassens ressourcer, relationer, og hvad der hidtil har været afprøvet i undervisningen og med hvilken effekt. UNDER: I SC mødet opstilles konkrete mål for den kommende periode. Ligeledes aftales hvilke konkrete handlinger, der sættes i værk samt datoen for evalueringen af undervisningsplanen. EFTER: Evaluering af indsatsen: to eller flere fra teamet inviteres til SC møde, hvor den individuelle undervisningsplans indsatsområder evalueres. Der tages stilling til, hvilke nye mål der skal opstilles for næste periode eller, om forløbet kan afsluttes. På PPR`s hjemmeside kan downloades: Individuelle undvisningsplaner (IUP) En del skoler i kommunen har endvidere tilmeldt sig LP modellen. Denne model beskriver en analyse af pædagogiske udfordringer i en skoles hverdag. LP analysen kan med fordel anvendes som grundlag for udarbejdelse af elevens undervisningsplan (se afsnit 7.) 29
30 9. Litteraturliste Alenkær, Rasmus (red.) (2008): Den inkluderende skole i praksis. Frydenlund. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nr af 15/12/2005 Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Nr. 4 af 21/01/2008 Frost, J.: Å gjøre tilpasset opplæring tilpasset. Link: 8vd%20alt/Tilpasset_opplaring_Frost.pdf Hvidbog 1, 2. udgave. (2009) Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Hertz, Søren (2008): Børne og Ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. Akademisk Forlag. Kbh. Nordahl, Thomas (2004): Eleven som aktør. Gyldendals Bogklubber. Kbh. Nielsen, Jørn (2009): PPRs rolle i den inkluderende skole. I: Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund. Kbh. Thomsen, Aase Lomholt (red.) (2008): I skole med briller og værktøj. Esbjerg Skolevæsen/Klim. 30
- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune. Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni 2013 3.
- bevægelsen mod en inkluderende skole i Esbjerg Kommune Vejledning vedr. Det Centrale Visitationsudvalg (DUS) Juni 2013 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål.... 2 2. Den politiske beslutning....
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereVisitation til specialundervisning 2010/2011
Ishøj Kommune PPR Center Ishøj - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for Ishøj og Vallensbæk Visitation til specialundervisning 2010/2011 30. august 2010 Notatet er en justering af det tilsvarende notat
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereRessourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010
Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et
Læs mereInklusion en fortsat proces
Inklusion en fortsat proces Af Birthe Rasmussen skoleleder på Slotsskolen Slotsskolen er en nybygget kommunal Folkeskole i Horsens, som i 2009 afløste den tidligere Vestbyskole. Skolen er beliggende i
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereStøttepædagoger/pædagogisk vejledning
Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem
Læs mereUDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted
UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereBallerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereFamiliemøde r. evaluering af et pilotprojekt
Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereSammenfatning af resultater marts 2014
Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereBilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser
Bilag 2 til Masterplan 2015-2019 på specialundervisningen: Igangværende indsatser marts 2015 Denne masterplan har til formål at fastlægge de indsatser, der skal gennemføres for at overholde de økonomiske
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs merePURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen
PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto
Læs mereEvaluering af ressourcepædagoger
Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereKvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent
Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent Kvalitet i inklusion Det kommunale inklusionsprojekt Krabbeshus
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereInklusionsstrategi for Bolderslev Skole
Inklusionsstrategi for Bolderslev Skole Forord I Aabenraa Kommune har vi gennem de sidste par år arbejdet på at udvikle Den inkluderende skole, hvor der er plads til menneskers forskellighed. Der er lavet
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereBeskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16
Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16 Med udgangspunkt i Skjoldhøjskolens vision den gode skole skaber vi sammen samt med baggrund i tanken om, at børnene er et fælles ansvar og skal have
Læs mereKollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.
Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereTilsynsrapport for specialtilbud/entreen
Tilsynsrapport for specialtilbud/entreen Tilbuddets navn: Entreen Dato for tilsyn: 01.06.2015 Adresse: Svanehøjvej 27, Gårde, 6870 Ølgod Deltagere i tilsynet: Forstander Aksel Rask, Afdelingsleder Sanne
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereJob og personprofil for skolechef
Job og personprofil for skolechef 1. Stillingen Skolechefen refererer til Direktøren for Børn og Unge. Skoleområdet består af 27 skoler, 14 klubber, 10 SFO-klubber og 3 samdrevne institutioner, Naturskolen
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs merex Skole(r)/kommune, der tidligere har arbejdet med evidensbaserede trivselsindsatser
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Styrket indsats for social udsatte og sårbare grupper fremme af mental sundhed og trivsel
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mere