Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [02] 2014 Tema: Genbrugsbutikken som en livsnerve i menighedsplejen side 4 SMPs årsmøde 2014 side 8 Få en Kirkens Genbrug i lokalområdet side 12 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Michael Madsen mm@menighedsplejer.dk ADMINISTRATION Eva Nørregaard Iben Meinertsen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORDJYLLAND: Birgitte Viftrup Mortensen bvm@menighedsplejer.dk SYDJYLLAND OG FYN: Annette C. Langdahl acl@menighedsplejer.dk LOLLAND-FALSTER: Mei Petersen SJÆLLAND/KØBENHAVN OG BORNHOLM, Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer Eva Christoffersen ec@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby FOLKEKIRKENS FERIEHJÆLP viderestilling til: Betina Køster eller Iben Meinertsen Træffetid: kl AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun indhold Aktuel kommentar 3 v/michael Madsen Genbrugs-butikken som livs- 4 nerve i menighedsplejen v/erik Ladegaard Om at arbejde i en KG-butik 6 Interview v/victoria Siersbæk Årsmødet v/vs og krl Kærlighedens tjeneste 10 v/kirsten R. Laursen Hvordan gør man? 12 Om at starte en genbrugsbutik Præsentation af KG-medarbejdere 13 SMP medlemsliste 14 Folkekirkens Feriehjælp 17 Landet rundt 18 v/vs og krl Bagsidekommentar 20 v/kirsten R. Laursen BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen Eva Christoffersen Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl INFORMATION Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Estrella Inostroza Acosta FRIVILLIGE Palle Højland, Anne Olesen, Jens Bilberg, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen, Marianne Ryttov, besøgshunden Molly KIRKENS GENBRUG Kirsten R. Laursen Michael Madsen Anne Olesen Vagn Nielsen Annette B. Iversen FORSIDENS FOTO Det er en spændende opgave at være butiksleder for Kirkens Genbrug Jagtvej. Se også interviewet med Inge Bech Nielsen s Foto: Bjørn Andersen 2

3 SMPs udvidede genbrugsorganisation Efter at Samvirkende Menighedsplejer (SMP) og Danmission i mange år har drevet genbrugsbutikker sammen under navnet Kirkens genbrug (i alt 36), besluttede organisationerne at gå hver til sit fra 1. januar Synspunktet var, at det ville tjene alle parter - også den enkelte butik - bedst, hvis de to organisationer hver især drev butikkerne videre i tæt tilknytning til de respektives organisationers arbejde. Dette betyder, at SMP fik 14 butikker fra delingen oven i de 4, SMP selv har igangsat. De fleste af de 18 butikker drives med overskudsdeling også til de lokale menighedsplejer, og målet er, at hver butik kommer til at støtte også en eller flere organiserede menighedsplejer i lokalområdet. Overskuddet fra genbrugsbutikkerne vil således foruden til SMPs landsdækkende arbejde gå til de lokale menighedsplejers diakonale arbejde. Alle butikker vil herved få en mere tydelig identitet og et mere tydeligt formål. Det vil blive klarere, hvad pengene går til. SMP støtter sognenes sociale arbejde for dårligt bemidlede, ensomme og syge. Både ældre og yngre hjælpes, ved besøgs- og aflastningstjeneste, netværksaktiviteter, feriehjælp, kontant støtte i akut nød m.m. Det er det, overskuddet fra butikkerne til det landsdækkende arbejde går til. De enkelte butikker har desuden mulighed for at formidle støtte til mange forskellige former for menighedsplejearbejde i sognene. Vores genbrugsorganisation samt administrationen i SMP vil servicere butikkerne på forskellige måder. Vi vil normalt ikke blande os i den daglige drift af butikkerne, for den er butikkernes bestyrelser og ledelse ansvarlige for. Vores konsulenter vil derimod på anmodning servicere butikkerne, når der er behov, eller når SMP har særlige fremstød. Vi vil tilskynde til, at der fortsat bliver lagt vægt på god medarbejderpleje, og at der vil fortsat blive indbudt til kurser og møder til inspiration for genbrugsarbejdet. SMP har den holdning, at butikkerne ikke alene skal skabe overskud til det velgørende arbejde, men også være et socialt samlingspunkt for de frivillige og for kunderne. Man skal føle sig velkommen, når man er i butikkerne. Dog er det primære formål i butikkerne at tjene penge til SMPs og menighedsplejernes arbejde. Efter afholdelse af årsmøderne er de nye vedtægter for de enkelte butikker på plads, og det var de sidste formalia, som manglede, for at ændringerne i huslejekontrakterne samt eventuelle bankaftaler kan bringes i orden. Fra Samvirkende Menighedsplejer ser vi frem til et godt samarbejde med alle butikkerne og med de mange engagerede frivillige. Vi igangsætter gerne nye butikker sammen med interesserede i sognene, så man er velkommen til at kontakte os. Michael B. Madsen, forretningsfører, Samvirkende Menighedsplejer 3Aktuel kommentar

4 Genbrugsbutikken som en livsnerve i menighedsplejen Af sognepræst Erik Ladegaard, formand for menighedsplejen i Holstebro Sogn og næstformand i Samvirkende Menighedsplejer Siden 1998 har der været en organiseret menighedspleje i Holstebro Sogn. Menighedsrådet valgte dengang at oprette en menighedspleje, fordi man ønskede, at diakonien skulle være satsningsområde i sognet. Der blev holdt stiftende generalforsamling og underskrevet vedtægter. Dermed var menighedsplejen i gang. Det første, vi tog fat på, var at genstarte besøgstjenesten. Vi sagde til hinanden, at hvis der ikke blev mere i menighedsplejen end en besøgstjeneste, var det godt nok. Men der kom selvfølgelig flere initiativer, for når man giver mennesker et mandat og nogle midler, så kommer ideerne også. En lang række skibe blev søsat, og mange af dem sejler flot endnu. I menighedsplejen skal vi prøve at overskue og imødekomme de diakonale behov i sognet og gerne sætte ind der, Kirkens Genbrug i Holstebro ved åbningen efteråret Der har været fin opslutning bag butikken lige fra åbningsdagen frem til nu. Privatfoto hvor andre ikke har et arbejde i gang. Hos os blev det blandt andet til spisefællesskab, torsdagsklub, juleaften, pi geaftener, sorggrupper, skilsmissegrupper, PREP-kurser og intro-aftener. Det diakonale perspektiv er inde Afdelingen for Ting og sager i KG Holstebro. Privatfoto 4

5 De frivillige fra genbrugsbutikken i Holstebro er samlet til sommerfest. Privatfoto over det hele. I Holstebro Kommune siger man, at der skal en dråbe kultur i alt, hvad man foretager sig. I menighedsplejen siger vi: Der skal en dråbe diakoni i alt, hvad vi foretager os. Men vi skal ikke kun sætte ting i gang, vi skal også samle penge ind, så idéerne kan virkeliggøres. Nogle af de nødvendige midler kommer fra menighedsrådet, andre kommer fra kommunen, og atter andre samler vi selv ind. Det er her, genbrugsbutikken (fra 2008) kommer ind i billedet. I 2013 fik menighedsplejen i Holstebro sogn kr. fra Kirkens Genbrug til diakonalt arbejde. Resten af overskuddet gik til et nabosogn og til Samvirkende Menighedsplejer. Genbrugsbutikken er med andre ord livsvigtig for menighedsplejens virke. For med de mange indsamlede midler kan menighedsplejens arbejde blive mere end nogle flotte sætninger i en vedtægt. Vi kan sætte handling bag ordene. Men genbrugsbutikken er meget mere end et indsamlingsprojekt. Den er nemlig også i sig selv et diakonalt arbejdsfællesskab. Når 78 mennesker frivilligt arbejder sammen for at samle midler ind, så opstår der også fællesskaber mellem disse frivillige. Det skal se pænt ud, tingene skal repareres, der skal være en ordentlig kundepleje, varerne skal prissættes, og de tunge møbler skal hentes og bringes. Alle disse opgaver klares af frivillige i små fine diakonale arbejdsfællesskaber. Hvis ikke det gav et økonomisk overskud, så ville genbrugsbutikken snart blive lukket, men så længe vi kan samle penge ind og få et overskud, så længe er det også sjovt at bruge kræfter på projektet. Det går jo til noget godt Genbrugsbutikken er på den måde en livsnerve i menighedsplejearbejdet, for den opfylder begge formål i vedtægten. Den er i sig selv et diakonalt fælleskabsprojekt, der kan rumme mange forskellige mennesketyper i et fælles projekt, og den skaffer midler, så vi kan løse andre vigtige diakonale opgaver i sognet. Man kan næsten sige, at lige så selvfølgeligt det er for en kommune at have en sundhedspleje, lige så selvfølgeligt burde det være for et sogn at have en menighedspleje. Og hvis man så har en genbrugsbutik i gadebilledet, så bliver menighedsplejearbejdet både meget synligt og meget konkret. Genbrugsbutikken bliver på den måde en livsnerve i det diakonale arbejde i sognet. Genbrugsbutikken er med andre ord livsvigtig for menighedsplejens virke. 5

6 Hænder der hjælper og sætter handling bag ordene. Interview fra KG Jagtvej med Victoria Siersbæk, Samvirkende Menighedsplejer Bag kassen i Kirkens Genbrug på Jagtvej 111 i København står Inge Bech Nielsen smilende denne torsdag, som er en forårsdag. Hun ser svært tilfreds ud, og det er med god grund. For butikken leverer et imponerende overskud på trods af den krasse månedlige husleje på omkring kr. Overskuddet giver en økonomisk saltvandsindsprøjtning til hjælpearbejdet med blandt andet børn, ældre, ensomme og syge både til det lokale Kingo-Samuel Sogn og til Samvirkende Menighedsplejers projekter i København og på landsplan. Butiksleder med engagement Inge Bech fortæller om sin motivation for frivilligarbejdet, heraf ti år som butiksleder: Jeg er en pige, som skal have noget at lave, og specielt giver det mig energi at være sammen med mennesker og vide, at jeg hjælper andre igennem min frivillige indsats. Hvad betyder det, at du ved, at en del af overskuddet fra jeres frivillige indsats går til det lokale sognearbejde? Det betyder rigtigt meget, siger Inge Bech, og kunderne spørger også tit ind til, hvad overskuddet går til. Der er det dejligt at kunne fortælle, at det både går til lokalt og landsdækkende hjælpearbejde. Og kundernes reaktion er tit positiv, når vi fortæller, at en del Inge Bech får god hjælp af sin mand i genbrugsbutikken. Foto: Victoria Siersbæk 6

7 Foto: Bjørn Andersen af hjælpen bliver brugt direkte i lokalområdet, fortæller den engagerede butiksleder. Butikkens baglokale er også en del af selve butikken, så under interviewet kommer kunder og tidligere ansatte lige forbi og får en snak med Inge Bech. Denne uformelle stemning tilfører butikken en skøn afslappet atmosfære, og Inge Bech pointerer også, at et af hendes erklærede ledelsesmæssige mål er, at de frivillige kan være sig selv i butikken. Bag ved mig hænger en stor, næsten fyldt opslagstavle, og Inge Bech finder resolut et af opslagene frem til illustration af, hvad butikkens overskud støtter i det lokale sogn. Det er en invitation til forårsskovtur for at se på anemoner. Inge Bech forklarer, at det er rart, at de lokale sogneprojekter også er synlige for de frivillige i butikken, fordi det der er en glæde at se, hvordan deres anstrengelser bærer frugt. Glad for den lokale støtte fra butikken Kate Sloth er frivillig om torsdagen, og hun blev i første omgang motiveret til sin frivilligtjans af, at overskuddet gik til det internationale hjælpearbejde: Da jeg kom herind for et år siden, motiverede det mig, at nogle af pengene gik til oprettelse af systuer i Afrika, og det var lidt af en skuffelse, da det ændrede sig. Hun fortsætter: Men nu, hvor jeg har set på vores møder, hvad pengene går til af gode projekter, så er det også fint for mig, at vi hjælper lokalt, slutter Kate Sloth. Frivillig i butikken og i kirken Sognemedhjælper i Kingos Kirke og medlem af butiksbestyrelsen Dorte Eriksen forklarer, at mange frivillige fra butikken også har valgt at give en hånd med i kirkens andre aktiviteter til stor glæde for hende og kirken: Kirken bliver andet end ord, det bliver også hænder, som hjælper, og hun uddyber, at pengene fra butikken bl.a. betyder, at egenbetalingen på de udflugter, som arrangeres, bliver så lille, at alle kan være med: Specielt her på Nørrebro, hvor den sociale nød er så stor, at den dagligt optræder i gadebilledet, er en lav pris vigtig, forklarer Dorte Eriksen om sammenhængen mellem genbrugsbutikken og sognets aktiviteter og frivillige. 7

8 Sol over Odense Samvirkende Menighedsplejers årsmøde... så de for eksempel bliver bedre til at prissætte rigtigt, men samtidig skal kurset også være en positiv oplevelse, som er med til at styrke den sociale fællesskabsfølelse. 8 I strålende solskin begyndte dette årsmøde lørdag formiddag den 26. april centralt i Odense. Udenfor var et liv og summen fra de mange markedsboder med frugt, blomster og lækre delikatesser, som var det et torv beliggende midt i Italien. Indenfor på Hotel Radisson var 96 forventningsfulde deltagere klar til at samle ny inspiration til det diakonale arbejde under temaet Kirken er af levende sten og selvfølgelig at afholde det ordinære årsmøde.. Allerførst bød formand for Fællesudvalget Ole Foldberg de veloplagte deltagere velkommen, hvorefter sognepræst Gunnar Bach Pedersen afholdt en kort andagt. Første programpunkt var et skarpt, fængende og underholdende oplæg ved Fyns biskop Tine Lindhardt. Hun pointerede blandt andet, hvorledes det er et alment menneskeligt grundvilkår, at hvert menneske på skift giver og modtager omsorg, nærvær, tid og kærlighed, og at man hurtigt kan bevæge sig fra rollen som ressourcestærk til at være dybt afhængig af andres omsorg. Undervejs trak biskoppen tråde tilbage til dette tema i Bibelen, både fra Det gamle og Det nye Testamente. Vigtige punkter på det ordinære årsmøde Efter en lækker frokost afholdt formand Ole Foldberg sin beretning. Det gjorde især indtryk, da han rettede en dyb tak til alle de frivillige, også dem som ikke var til stede på selve årsmødet, men som dagligt lægger en helt uundværlig frivillig arbejdsindsats. Den er afgørende for, at de mange menighedsplejer i landet kan fortsætte på deres nuværende aktivitetsniveau. Der blev fremlagt Handlingsplan for SMP for , og der blev redegjort for et godt økonomisk resultat igen for 2013, med 1,6 mio. kr. i overskud. Genvalgt til Fællesudvalget blev Erik Ladegaard, Holstebro, Lydia Thomsen, København og Ulrich Vogel,

9 3 Hele den store forsamling lytter opmærksomt til biskop Tine Lindhardts inspirerende indlæg, Foto; Victoria Siersbæk København. Nyvalgt blev Charlotte Mejlshede, København, og Gerda Christiansen, Sønderborg. meldes ind, fordi jeg ser perspektiver for, at projekter søsættes i menighedsplejeregi i Sønderborg. Der blev fremlagt forslag til ændringer af Samvirkende Menighedsplejes vedtægter. Foruden nogle sproglige forbedringer blev der i formålsparagraffen indføjet, at Folkekirkens menighedsplejer opfordres til at samarbejde med andre anerkendte kirkers sociale arbejde om konkrete opgaver, og endelig blev de genbrugsbutikker, der er med i butiksfællesskabet i Samvirkende Menighedsplejer, ved en del ændringer i de forskellige paragraffer i vedtægterne tildelt de samme rettigheder som menighedsplejer og menighedsråd, der er tilmeldt SMP. Vedtægtsforslagene kan først endeligt vedtages ved et efterfølgende ekstraordinært årsmøde. Sognemedhjælper og leder af menighedsplejen i Skt. Andreas Kirke i Randers, Birgitte Højholt Sørensen, 46, havde glædet sig til på årsmødet at være sammen med ligesindede, som brænder for det diakonale område ved årsmødet: Jeg regner med at komme hjem med ny inspiration. Det at have hørt om projekter, som bliver søsat andre steder, kan give mig nye ideer til, hvad vi kan gøre anderledes i vores Årsmødet set fra deltageres synspunkt Den føromtalte Gerda Christiansen fra Sønderborg og hendes forventninger til årsmødet var først og fremmest at indgå i netværk og erfaringsudveksle med andre genbrugsbutikker. Hendes særlige interesse er, at SMP på sigt kommer til at afholde nogle kurser for eksempel i butiksindretning og information om antik og design. Kurser giver en opdatering af de frivilliges viden, så de for eksempel bliver bedre til at prissætte rigtigt, men samtidig skal kurset også være en positiv oplevelse, som er med til at styrke den sociale fællesskabsfølelse. Om sin opstilling til Fællesudvalget sagde Gerda Christiansen: Selvom jeg er i den alder, jeg er (76 år), kan jeg godt lide at tage nye udfordringer op, og især ønsker jeg at få større kendskab til Samvirkende Menighedsplejers arbejde. Da vores lokale kirke ikke er med i Samvirkende Menighedsplejer, synes jeg, det er oplagt, at den skal Birgitte Højholt Sørensen, sognemedhjælper fra Skt. Andreas Kirke i Randers på årsmødet. Foto: Victoria Siersbæk menighedspleje. Jeg synes, vores samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer er vigtigt, fordi det giver faglig sparring, og det opmuntrer mig også. Det er en central motivationsfaktor i mit arbejdsliv, sluttede hun. vs/krl 9

10 Kærlighedens tjeneste menighedens sociale ansvar. Ord til eftertanke overskrifter, korte sætninger og citater for ofte bliver der givet et indtryk af, at livet er formålsløst, eller at mennesker er overflødige i et samfund, der vurderer alt ud fra forbrug og produktivitet (Kjell Nordstokke). Diakoni ud fra Kristustroen 2. trosartikel handler om tjeneren Jesus Kristus. Hvorfra stammer diakonien? Den må ses ud fra to centrale kristne treklange : 1. Troen på den treenige Gud, og 2. Troen, håbet og kærligheden. Det kendetegner diakonien, at elementer fra disse treklange altid er indvævet i hinanden. Diakoni og det kristne menneskesyn ud fra skabelsestroen 1. trosartikel handler om, at vi er skabt i Guds billede hver især som unikke skabninger. Mennesket er skabt til relationer Mennesket er skabt til mangfoldighed Mennesket er skabt til opgaver Ethvert menneske har en vigtig rolle i Guds gode sammenhæng. Det er ikke sådan, at kun de professionelle eller særligt udrustede har fået opgaver af Skaberen. Gud har brug for alle som medarbejdere for at fremme det gode i verden. Også i den forstand er det vigtigt at tale godt om mennesket. Alt Den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange (Markusevangeliet kap. 10, vers ) I Det nye Testamente hedder tjeneste diakonia (= diakoni), og Jesus er tjeneren (= diakonos ). Hvad er diakoniens bevæggrunde? Selverkendelse Man har som kristen en ydmyghed, der gør, at man ved, at man har sit overskud ud af noget, man har fået skænket, og ikke ud fra sine egne ressourcer. Hjælpen handler derfor ikke primært om mig, men om den, der får hjælpen. At sætte sig i den andens sted Al sand hjælpen begynder med en ydmygelse: Hjælperen må først ydmyge sig under den, han vil hjælpe, og herved forstå, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste, men den tålmodigste (Søren Kierkegaard). 10

11 Solidaritet med de nødlidende Taknemmelighed og glæde Den kærlighed, som er ny over mig hver eneste morgen, jeg vågner, den kan jeg ikke holde for mig selv. Den vil ud! Den vil deles! (Mother Teresa). Fra tro til handling Kærligheden som kriterium Og det beder jeg om, at jeres kærlighed stadig må vokse og blive rig på indsigt og dømmekraft, så at I kan skønne, hvad der er væsentligt, og være renfærdige og uden anstød på Kristi dag (Paulus Brev til Filipperne, kap. 1, vers 9-10). Diakoni og fællesskab ud fra troen på Helligånden 3. trosartikel handler om håbet og vedholdenheden i fællesskabet i kirke og menighed. Diakoniens metode og indhold Kærligheden: Den medmenneskelige relation og åbenheden/den lyttende holdning over for den nødstedtes behov. Fagligheden: Kærligheden er rig på indsigt og dømmekraft og har således fagligheden som sin assistent. Handlekraften: Troen realiseres først i kærligheden. Samvirket og fællesskaberne Hvis kirken blot var en rent menneskelig størrelse, ville den ligne alle andre fællesskaber. Men kirkens basis er evangeliet, budskabet om Guds grænseløse kærlighed. Dens kendetegn er tilgivelse, tillid og tjeneste. Netop disse tre ting gør den til et åbent fællesskab, hvor der er plads for alle også for dem, der er anderledes (Johannes Nissen). Konklusion: Diakoni er troens bemyndigelse og tjeneste Diakoni er: i troen på Gud Skaber at tage sig af det nødstedte menneske som en medskabning, uanset hvem det er. i troen på Jesus som frelser og forbillede at elske og agte det nødstedte menneske som et medmenneske, uanset nødens indhold og årsag. i troen på Helligånden at realisere kirkens fællesskab i konkret handling til gavn for medmennesket i nød, uanset hvor nøden findes, og at bevare håbet. Kirsten R. Laursen, Samvirkende Menighedsplejer 11

12 Få en Kirkens Genbrug i lokalområdet En genbrugsbutik knyttet til menighedsplejens arbejde i sognet eller i et par nabosogne er en gevinst for det sociale liv omkring en kirke. Kirken får et mødested ude i det pulserende liv. Mange støtter gerne op om menighedens sociale arbejde gennem en genbrugsbutik og er glade for, at de som frivillige på denne måde kan hjælpe kirken i det sociale arbejde og samtidig selv få en god oplevelse. Det er en organiseret lokal menighedspleje, man hjælper gennem arbejdet, og samtidig støttes Samvirkende Menighedsplejers (SMP) landsarbejde. Det almindelige ved nye Kirkens Genbrug-butikker er, at 25 % af overskuddet tilfalder det lokale arbejde. Dette tal kan forhandles efter en tid og ændres, afhængigt af aktivitetsniveauet i den eller de tilknyttede menighedsplejer. Skal man i gang med en butik, skal man i forvejen have en menighedspleje med vedtægter og bestyrelse, eller man skal oprette en sådan samtidig med butikken. Hvordan man gennemfører dette, kan SMP oplyse om. Samtidig skal en kreds på mindst 20 personer og gerne flere have meldt sig som interesserede i at være frivillige i en genbrugsbutik. I den fase, fra en lokal kreds omkring kirkens menighedspleje gerne vil i gang med en butik, til butikken står færdig til åbning, er SMP med omkring etableringen. En genbrugskonsulent bistår med afholdelse af informationsmøder for interesserede frivillige og er behjælpelig med at finde en velindrettet butik med en god størrelse, en rimelig husleje og en god beliggenhed. Når de frivillige har sagt ja, og butikken er fundet, leder genbrugskonsulenten renoveringen og etableringen af butikslokalet, understøttet af frivillige. Samtidig hjælper han/hun med at stifte foreningen bag butikken, der skal have sin egen bestyrelse. Denne konsulentstøtte er gratis for menighedsplejen og en investering fra SMP i forventning om et godt overskud fra butikken senere. SMP underskriver lejemålet. Desuden lægger SMP midler ud til renovering og butiksindretning. Dette beløb betales senere tilbage ved indtjening af midler fra salg fra butikken. Det forventes, at butikken selv kan afholde betaling for husleje og andre faste udgifter fra butikkens åbning. Tjener man ikke nok til det i begyndelsen, kan SMP også her lægge ud. Nogle butikker kan betale alle forbrugsudgifter og tjene penge, også til det lokale arbejde, fra første åbningsdag, mens andre kan opleve, at det tager tid, inden man når så vidt. Det afgørende er at få mange gode varer ind og at have så mange frivillige, at man kan have en normal åbningstid. Det er vigtigt at finde frivillige, der vil påtage sig lederopgaver med ansvar i butikken. Vi vil gerne hjælpe nye sogne med at få en Kirkens Genbrug, både for SMPs og for det lokale sognediakonale arbejdes skyld. Genbrugsarbejdet er en virkelig god livsnerve for menighedsplejen i et lokalområde og til stor gavn for SMP. Vi modtager gerne (også uforpligtende) henvendelser fra både by- og landsogne, idet en genbrugsbutik kan blive et godt aktiv for kirken og for lokalsamfundet begge steder. Man kan henvende sig til en af de personer, vi på næste side i bladet præsenterer som vore genbrugsmedarbejdere, eller til undertegnede. Kirsten R. Laursen, generalsekretær, Samvirkende Menighedsplejer 12

13 Kontakt Samvirkende Menighedsplejers medarbejdere For generel henvendelse bl.a. for sogne med interesse for oprettelse af en butik: Samvirkende Menighedsplejer, Valby Tingsted 7, 2500 Valby, tlf , Specifik henvendelse: 3 Vedr. økonomi, lejemål, forsikringer, fællesannoncering m.v. Forretningsfører Michael Madsen tlf , mm@menighedsplejer.dk Vedr. vedtægter, årsmøde og medarbejdere i de 14 butikker, der fra 2014 er overgået til SMP, samt KG Amagerbrogade og KG Vesterbrogade. Netværkskonsulent Anne Olesen tlf , ao@menighedsplejer.dk Vedr. praktisk butiksdrift, butiksindretning og kørselsordning i butikker Øst for Storebælt. Genbrugskonsulent Vagn Nielsen tlf , vn@menighedsplejer.dk Vedr. kurser og hjemmeside for KG generelt, samt praktisk butiksdrift og butiksindretning i butikker Vest for Storebælt samt vedtægter, årsmøde og medarbejdere i KG Holstebro og Aalborg. Genbrugskonsulent Annette Iversen tlf , abi@menighedsplejer.dk 13

14 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 26. april 2014 Nyoptagne sogne i perioden , formelt optaget på årsmødet i april, er sat med fede typer. De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale med menighedsrådet, alle andre er tilsluttede selvstændige menighedsplejer. Fyens stift Dalum* Fraugde-Allerup* Hjallese* Marslev-Birkende Munkebjerg Munkebo* Nr. Lyndelse* Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense* Skt. Knuds* Paarup* Tornbjerg* Vollsmose* Vor Frue, Svendborg Østrup-Skeby* Helsingør stift Avedøre Ballerup Bistrup (Birkerød)* Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster Sogn* Buddinge Christians, Lyngby-Tårbæk Dyssegård Familietjenesten i Helsingør Fløng * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grøndalslund Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ Sthens, Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby-Alsønderup, Frederiksborg Slots, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Hillerød, Nørre Herlev, Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Ishøj* Kokkedal Lindehøj Maglegårds Mørkhøj Måløv Nygård Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken, Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Slangerup Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vallensbæk Vangede Værløse Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen-Sundkirken Anna Ansgar Apostel Bellahøj-Utterslev Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brønshøj Christians-Vor Frelser De Døves Elias Emdrup Enghave- Bavnehøj Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker-Rønne Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret 14

15 Rigshospitalets Holeby, Bursø) Nørremark have) kirke Horslunde, Nord- (Vejle)* Karlslunde Rosenvænget lunde og Nøbbet* Sct. Johannes Kildebrønde (Luther, David Nakskov (Sct. Sogn (Vejle)* Køge* og Frihavn) Nikolai og Stor- Sct. Michaelis Nr. Asmindrup Rønne (Sct. Nico- marks sogne) (Fredericia)* Ringsted* lai kirke) Nykøbing F. Simon Peters Roskilde Samuel Nysted (Kolding)* Domsogn Sankt Olavs Fær- (Nysted, Vantore, Tyrstrup* Roskilde Søndre øske Menighed Kettinge Breg- Vamdrup (Jakobskirken) Simeons-Sankt ninge, Døllefjel- Rørby-Værslev* Johannes de-musse, Her- Ribe stift Sankt Nikolai, Simon Peters ritslev, Godsted, Brejning Sogn* Holbæk-Tveje Sions Vester Ulslev, Grundtvigs Merløse Skt. Andreas Øster Ulslev) (Esbjerg)* Skt. Jørgensbjerg Skt. Jakob Majbølle-Vigs- Holsted og Skt. Peder Næst- Skt. Lukas næs* Sct. Peders* ved Skt. Markus Rudbjerg Kvaglund* Skælskør og Eg- Skt. Matthæus (Dannemare, Løgumkloster* geslevmagle Skt. Paul Gloslunde, Renbæk Stats- Slagelse (Antvor- Skt. Stefan Græshave, Kap- fængsel* skov, Nørrevang, Skt. Thomas pel, Arninge, Rindum-Ring- Skt. Mikkel, Skt. Solbjerg Tillitze, Vesten- købing Peder) Solvang skov) Ribe- Strøby St. Magleby Rødby (Rødby, Sct. Catharinæ Svogerslev* Sundby Ringsebølle,Rød- Tarm Tune* Sydhavn byhavn, Nebbe- Tønder Vipperød* Tagensbo lunde, Sædinge) (Ågerup, Sdr. As- Tingbjerg Sakskøbing Roskilde stift mindrup, Grand- Timotheus Toreby Allerslev løse Skt. Mikkel, Trinitatis Tårnby Haderslev stift (v. Præstø) Allerslev Skt. Peder) Ølsemagle Valby (Jesus- Erritsø Sogn* (v. Lejre)* kirken) Gl. Haderslev Dianalund Viborg stift Vanløse Sogn* (Tersløse, Skelle- Aulum-Haderup Vigerslev Haderslev bjerg og Niløse) (Aulum, Hodsa- Vor Frue Domsogn* Fensmark ger, Haderup) Østerlars- Hedensted-Store Greve Egeris Gudhjem* Dalby Sogne Havdrup Farsø* Østervold (Esajas Kolding Provstis Himmelev* Fredens kirke)* Menighedspleje Holsted (Herning)* Aaker (Åkirkeby) (Nr. Bjert, Tyr- Jersie-Solrød Hedeager Aalholm strup, Sankt Ni- Kalundborg (Herning)* colai, Vejstrup- (Nyvang, Vor Hjerm Lolland-falster stift Hejls-Taps, Seest, Lejrskov-Jordrup, Frue, Føllenslev- Særslev, Raklev, Holstebro Ikast* Holeby Skanderup Slots- Ubby, Værslev, Lemvig-Heldum* (Errindlev, Ol- kirke, Simon Lille Fuglede, Løgsted, Kor- strup, Tågerup, Peters) Finderup, Røs- num, Aggers- Fuglse, Krønge, Løjt Sogn* næs, Brejninge- borg og Løgstør Torslunde, Bjergsted-Alles- Sogne* 15

16 Måbjerg Aalborg stift Nørreland Bistrup (Holstebro) (Hjørring)* Rind-Kollund- Bangsbostrand* Kølkær* Brønderslev* Romlund* Elling Rødding-Løvel- Hals * Pederstrup Hasseris Sct. Johannes Hirtshals (Herning) Margrethe Struer (Struer, (Aalborg)* Gimsing, Vejrum, Mosbjerg og Ølby, Asp, Fousing, Hjerm, Nykøbing Mors* Tolne* Resen, Humlum, Nørretranders* Voldhøj Valgmenighed) Sdr. Tranders Råbjerg* Tjørring Skt. Catharinæe (Herning) * og Skt. Hans* Trehøje * Sæby* (Aulum-Vinding- Thisted Vind Valgmenighed.Nørre Om- Aalborgprovsti- Thisted* me, Timring, ers Menighedspleje (Ansgar, Vildbjerg, Nøvling, Vinding, Ajstrup, Bislev, Vind) Budolfi, Farstrup, Thyborøn Gistrup, Hasseris, Horsens, Viborg (Asmild, Tapdrup, Houlkær, Søndermark, holm, Lundby, Hvorup, Lind- Søndre, Vestervang, Viborg Uttrup, Nøvling, Margrethe, Nr. Domsogn) Nibe, Nr. Tranders, Nørresund- Ørum Viskum Vejrum* by, Sdr. Kongerslev, Sdr. Tran- Aars ders, Skalborg, Skt. Markus, Andre samarbejdspartnere: Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)*, Mødested Amager*, Diakoniens Hus, Tingbjerg*, Cafe Exit (Vesterbro)* I alt er der tilsluttet 198 menighedsplejer omfattende 320 sogne, og der er 87 samarbejdsaftaler omfattende 111 sogne. I perioden april 2013 til april 2014 er Ledøje-Smørum udmeldt af Samvirkende Menighedsplejer. Svenstrup, St. Ajstrup, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vejgaard, Vester Hassing, Vesterkær, Vodskov, Vokslev, Vor Frelsers, Vor Frue Øster Hassing og Gåser) Vejgård Sogn* Vodskov Sogn* Aarhus stift Alderslyst* Christian Enghøj* Gellerup Gylling* Gødvad* Hinnerup Kristrup* Lystrup* Mariehøj * Møllevangskirken* Randers (Aflastnings- og Vågetjenesten) Silkeborg* Sejs-Svejbæk* Skelager Sogn (Århus)* Skjoldhøj* Skt. Andreas (Randers) Skt. Johannes (Århus) Skt. Mortens (Randers) Skt. Lukas Skt. Pauls* Vorup Viby* Aaby Ny medarbejder i Samvirkende Menighedsplejers reception, Valby Fra den 1. april er Estrella Inostroza Acosta ansat som medarbejder i Samvirkende Menighedsplejers re ception. Estrella, der er 47 år, er af chilensk afstamning og kom til Danmark som barn. Hun er uddannet som korrespondent og har tidligere været ansat i stillinger som receptionist og sekretær, bl.a. i sundhedssektoren. Henvender man sig til Samvirkende Menighedsplejers fælles telefonnummer , til den fælles mailadresse smp@menighedsplejer.dk, el ler kommer man ind ad døren på Valby Tingsted 7, vil det som regel være Estrella, der tager imod. Vi håber, at Estrella Acosta falder godt til i Samvirkende Menighedsplejer. 16

17 Udbytte af ferien både før og nu. Nyt om Folkekirkens Feriehjælp Af projektleder Betina Køster I 1938 fik danskerne for første gang ferie. Hele 2 uger at rutte med. Indtil da havde den almindelige arbejder ikke haft ret til ferie, højst et par dages sommerpause, men det var uden løn. I 1938 fik statsminister Thorvald Stauning så indført 2 ugers betalt ferie til danske arbejdere og sørgede samtidig for, at der også blev oprettet nogle feriesteder til arbejderne, hvor de kunne tage hen og holde ferie. For, som man sagde: Det er vigtigt, at ferien giver det rette udbytte. Afspænding og rekreation. Man må ikke alene bort fra maskinernes ensformige jag. Der må også være adgang til nye friske indtryk, sund luft og skøn natur, og skal dette nås, må også det folkelige ferieliv organiseres. Så allerede i 1938 vidste man, at det var sundt og godt for mennesket med afspænding, rekreation, nye friske indtryk, sund luft og skøn natur og det er jo faktisk nogle af de samme ting, vi også tilbyder børnefamilierne, der deltager i Folkekirkens Feriehjælp. Folkekirkens Feriehjælp er, som de fleste af jer ved, et stort projekt under Samvirkende Menighedsplejer, som har til formål i tæt samarbejde med medlemssognene at sende vanskeligt stillede børnefamilier uanset familiernes etniske og religiøse tilhørsforhold på 1 uges gratis sommerferie i Danmark. For sommeren 2014 er det planen, at Folkekirkens Feriehjælp vil sende omkring 330 børnefamilier samt over 120 frivillige fra hele landet af sted på ferie. I skrivende stund, hvor vi nærmer os påske, er der omkring 60 forskellige sogne, der allerede har tilmeldt sig projektet og som lige nu er i fuld gang med at finde deres børnefamilier, som de skal have med på sommerferie. Feriestederne for sommerferien 2014 vil fortsat være Jesperhus, Karrebæksminde Feriecenter, Marielyst Feriecenter, Helsingør Ferieby, Rørvig Centret og Musholm Bugt Feriecenter. Det er feriesteder, som børnefamilierne tidligere har besøgt og som de har været meget tilfredse med. Som noget nyt i år har vi booket Faaborg Feriecenter og har også allerede været nede og besøge stedet. Det er et rigtigt skønt sted, og personalet glæder sig til at møde børnefamilierne og er meget interesseret i at give dem en rigtig dejlig ferie, så glæd jer. Her fra Valby glæder vi os også til igen i år at komme på besøg og hilse på sognenes gode frivillige medarbejdere samt naturligvis også børnefamilierne. Så fortsat god arbejdslyst derude, og så ses vi ude på feriestederne i ugerne 27 og 28 til nye spændende indtryk, frisk luft, og selvfølgelig vil solen bare skinne ned fra en skyfri himmel. Jeg komme med en lille hilsen samt en opdatering fra Folkekirkens Feriehjælp. Folkekirkes Ferieprojekt er et stort projekt under Samvirkende Menighedsplejer, som har til formål, i meget tæt samarbejde med medlemssognene, at sende vanskeligt stillede børnefamilier uanset familiernes etniske og religiøse tilhørsforhold på 1 uges gratis sommerferie i DK. Det er Arbejdsmarkedets Feriefond samt medlemssognenes brugerbetaling på 2000 kr. for hver kvote, der gør det muligt at sende mange vanskeligt stillede børnefamilier på ferie på forskellige feriecentre fordelt rundt omkring i Danmark.... allerede i 1938 vidste man, at det var sundt og godt for mennesket med afspænding, rekreation, nye friske indtryk, sund luft og skøn natur 17

18 Landet Rundt om genbrug En kæmpeindsats med et fantastisk resultat Mandag til lørdag kl arbejder butiksleder Lissi Larsen i Kirkens Genbrug Østergade 1 i Frederikssund, som i en del år har ligget i toppen med at give økonomisk overskud i Kirkens Genbrug. En del af de frivillige har som Lissi Larsen selv været med fra butikkens start (2001), hvilket giver et godt sammenhold. Hun er ikke klar over den præcise årsag til succesen, men forklarer: Vi går op i at give en god betjening, og vores tøj sorterer vi efter, om det har en kvalitet, så vi selv ville købe det. Det giver butikken en høj standard. Desuden har en istandsættelse gjort butikken mere åben og lys, så den virker mere indbydende og lækker. Dette roser kunderne ofte, så det må være den rigtige vej, Den driftige butiksleder Lissi Larsen er deltager på SMPs årsmøde vi er gået. Frem for alt er vi heldige at modtage mange varer. En almindelig onsdag som i dag er de første 15 sække indleveret. Butikkens klare fordel er, at kunden kan parkere lige foran og hurtigt læsse nogle poser af. Selv om Frederikssund har fire andre genbrugsforretninger, så mangler vi aldrig varer, slutter Lissi Larsen. Eksperter i prissætning Gerda Christiansen, butiksleder fra Kirkens Genbrug i Sønderborg (åbnet i 2007) er lidt af en ekspert i porcelæn og glas, og den viden videregiver hun gerne igennem kurser til frivillige. Hun uddyber: Butikken har en computer stående, så medarbejderne hurtigt kan søge på nettet for at prissætte varerne så korrekt som muligt og spotte dyre mærkevarer. Det sikrer hurtigt salg. En opstilling af nogle ting, som passer sammen, sælger rigtig godt, er Gerdas erfaring. Desuden sørger medarbejderne for at have fingeren på pulsen og nedsætte prisen på varer, som ikke er solgt inden for fjorten dage. Gerda Christiansen forklarer, at butikken har et fænomen, hun kalder salgskvadratmeter, som er det lille område i butikken, hvor varer hurtigst bliver solgt: Det område kan jeg anbefale andre genbrugsbutikker at lægge mærke til i deres butik. En ting, som har stået længe i forretningen, kan i løbet af to dage blive solgt der. Gerda Christiansen supplerer, at helt centralt for butikken er kundepleje, og at kunderne føler sig set, gerne igennem et smil eller et hej fra de frivillige. Det gør, at kunder føler sig velkomne og gerne kommer igen. Stiftelse af en ny, udvidet organisation for Kirkens Genbrug D. 25. april holdt Samvirkende Menighedsplejers nye genbrugsfællesskab sit første årsmøde. Af de nu i alt 18 butikker, 4 oprindelige egne butikker og 14 nye overgået til SMP fra samarbejdet mellem Danmission og SMP fra årsskif- 18

19 Karen Danlow, KG Masnedøgade, Kbh. Marianne Plum, KG Enghave, Kbh. Birgit Nissen, KG Amagerbrogade, Kbh. Fra Region Vest: Knud Bille, KG Sønderborg Niels Jensen, KG Kolding Conny Have Hansen, KG Rudkøbing Ruth Steens, KG Holstebro Butiksleder Gerda Christiansen, der på årsmødet d. 26. april blev indvalgt i SMPs Fællesudvalg tet, var repræsentanter for 13 butikker mødt frem til årsmøde på Grand Hotel i Odense. På mødet stiftedes som noget helt nyt Landsudvalget for Kirkens Genbrug, med i alt 9 personer repræsenterende de 18 butikker. I Landsudvalget skulle indvælges 5 personer fra Region Øst og 4 personer fra Region Vest (med Storebælt som skillelinje). Forsamlingen valgte følgende opstillede kandidater: Fra Region Øst: Birthe Bang, KG Herlev Christian Friis Damgaard, KG Glostrup Senere konstituerede det nyvalgte Landsudvalg sig med Christian Friis Damgaard som formand og Niels Jensen som næstformand. Birthe Bang blev sekretær. Udvalget, der ud fra sin regionale sammensætning samtidig udgør 2 regionsudvalg, har først og fremmest som opgave at være ansvarligt for kursustilrettelæggelsen i Kirkens Genbrug. Endvidere kan udvalget komme med indstillinger til SMPs ledelse omkring forhold i Kirkens Genbrug. Der blev fastlagt tid og sted for årets Efterårskursus for KG. Det bliver d oktober på Kursuscenter Brogården i Middelfart, og her kan deltage 3 personer med ansvar fra hver af de 18 butikker. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, og kontakt kursuskonsulenten (se s. 13) og hør nærmere.. vs/krl De 18 butikker i fællesskabet Kirkens Genbrug: KG Aalborg KG Amagerbrogade KG Blågårdsgade KG Brøndby KG Enghave KG Frederiksværk KG Frederikssund KG Glostrup KG Herlev KG Holstebro KG Jagtvej KG Kolding KG Lem KG Masnedøgade KG Randers KG Rudkøbing KG Sønderborg KG Vesterbrogade 19

20 ID-Nr.: SORTERET MAGASINPOST Hvad har genbrug at gøre med kirke? Der er en fin sammenhæng mellem genbrug og kirke gennem de to hovedformål for Samvirkende Menighedsplejers genbrugsbutikker: 1. Formålet er at drive genbrugsbutik for at skaffe midler til kirkelig-socialt arbejde nationalt og lokalt. Butikkens overskud går til SMPs indsats nationalt og til den lokale menighedspleje, der er tilknyttet SMP. 2. Formålet er at skabe et lokalt netværk bag og i butikken. SMP ser genbrugsarbejdet i den enkelte butik som en del af kirkens sociale arbejde lokalt, og det tilstræbes at engagere de lokale menighedsplejer i netværket. Formålet med det lokale netværksarbejde i butikken kan uddybes. Det er: At give økonomisk dårligt stillede i lokalområdet mulighed for at købe gode varer til en billig pris og at give kunderne i butikken oplevelsen af at blive taget godt imod. Der skal altid være plads til en snak med butikkernes frivillige medarbejdere, mens man ekspederes. Desuden at give de frivillige, der arbejder i en genbrugsbutik, muligheden for at komme ind i et netværk af mennesker, der arbejder sammen om en god sag og oplever glæde ved at mødes om et meningsfyldt samarbejde. Den form for forbrug, som genbrug repræsenterer, er i pagt med en holdning, som apostlen Paulus giver udtryk for i 1. Korintherbrev 7,31. Her siges, at de, der gør brug af verden, skal være, som om de ikke udnyttede den. Meningen må være, at nok er vi forbrugere som kristne, men at den kristne holdning til tilværelsen er, at forbrug ikke skal føre til misbrug og udnyttelse af ressourcerne. Genbrug er netop at bevare ressourcer og ikke udnytte dem. Når forbruget af genbrugsvarer oven i dette også har som formål at hjælpe socialt og at skabe gode sociale fællesskaber, så må heraf sluttes, at genbrug i høj grad har med kirke at gøre. Kirsten R. Laursen Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: