Europaudvalget 2011 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2011 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A Center for Europa Den 16. februar 2012 Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 27. februar 2012 SAMLENOTAT 1. Serbien Syrien Egypten Mellemøsten Sydlige Kaukasus/Georgien

2 1. Serbien KOM-dokument foreligger ikke. Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. januar Nye afsnit er markeret med en streg i margenen. Identisk med samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 28. februar Resumé Der ventes på udenrigsrådet en drøftelse af situationen med særligt fokus på den EU faciliterede dialog mellem Serbien og Kosovo. På det generelle råd ventes en drøftelse om eventuel tildeling af kandidatstatus til Serbien. 2. Baggrund En EU-faciliteret dialog mellem Beograd og Pristina blev igangsat den marts 2011, og en række aftaler blev indgået i løbet af de første dialogmøder. Uenighed om toldstempler for varer med oprindelse i Kosovo førte imidlertid i sommeren 2011 til uroligheder ved flere grænseovergange. KFOR og EULEX måtte indsætte styrker ved de omstridte grænseovergange mellem Serbien og det etnisk-serbisk dominerede nordlige Kosovo, hvor lokale serbere havde etableret en række vejspærringer. Situationen i det nordlige Kosovo er forsat spændt, og der er stadig lejlighedsvis uro i området, om end de fleste af vejspærringerne nu er blevet fjernet. Der er siden i regi af den EU-faciliterede dialog mellem Beograd og Pristina fundet et kompromis fsva. spørgsmålene om toldstempler og om hvem, der skal bemande de omstridte grænseovergange (IBM Integrated Border Management). Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sin udtalelse om Serbiens medlemskabsansøgning. Udtalelsen noterede sig de opnåede reformfremskridt i Serbien og herunder ikke mindst den succesfulde tilfangetagelse og udlevering af de to tilbageværende krigsforbrydertiltalte, Ratko Mladic og Goran Hadzic. Kommissionen anbefalede på den baggrund, at Serbien tildeles kandidatstatus under forudsætning af, at Beograd i de kommende måneder genoptager dialogen med Pristina og fortsætter implementeringen af de allerede indgåede aftaler. Derudover anbefalede Kommissionen, at optagelsesforhandlinger med landet påbegyndes, så snart Serbien har taget skridt til at normalisere forholdet til Kosovo. På rådsmødet (almindelige anliggender) og på Det Europæiske Råd i december kunne der ikke opnås enighed om at tildele Serbien kandidatstatus. Visse medlemslande fandt ikke, at Serbien havde bidraget tilstrækkeligt til dialogprocessen med Pristina. I stedet besluttede Det Europæiske Råd at sætte spørgsmålet på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 28. februar 2012, hvor Rådet skal vurdere, om Beograd har 1) bidraget konstruktivt til dialogen med Pristina, 2) indgået et kompromis om Kosovos deltagelse i regionalt samarbejde og 3) bidraget aktivt til, at EULEX og KFOR kan udføre deres mandater i det nordlige Kosovo. En eventuel beslutning om tildeling af kandidatstatus til Serbien vil skulle endosseres af Det Europæiske Råd den marts Blandt de opstillede kriterier vurderes ikke mindst spørgsmålet om Kosovos deltagelse i regionalt samarbejde at være centralt. Spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til Serbien i foråret vil kunne få betydning for det parlamentsvalg, der skal afholdes senest i maj

3 Der har siden decemberkonklusionerne været nogen fremskridt at spore i forhold til de opstillede kriterier, men det er endnu for tidligt at vurdere, om alle medlemsstater vil finde kriterierne tilstrækkelig opfyldt til, at der på rådsmødet (almindelige anliggender)den 28. februar 2012 kan opnås enighed om at tildele Serbien kandidatstatus. Et planlagt møde i den EU-faciliterede dialogproces er blevet udskudt til foreløbigt den 21. februar. På både udenrigsrådet og det generelle råd vil ministrene modtage en orientering om forløbet af dialogmødet. 3. Formål og indhold Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte situationen i Serbien og Kosovo. Der forventes en orientering om status på den EU-faciliterede dialog mellem Serbien og Kosovo. På rådsmødet (almindelige anliggender) forventes der en drøftelse om eventuel tildeling af kandidatstatus til Serbien. Der forventes endvidere vedtaget rådskonklusioner om eventuel tildeling af kandidatstatus til Serbien. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Såfremt Serbien tildeles kandidatstatus vil dette medføre statsfinansielle konsekvenser i form af øget førtiltrædelsesstøtte gennem EU s budget, hvoraf Danmarks andel udgør ca. 2 pct. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre landes endelige holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der forventes generelt enighed om synspunkter svarende til de danske. 10. Regeringens generelle holdning Danmark finder det vigtigt, at både Serbien og Kosovo engagerer sig konstruktivt i dialogen, som EU har påtaget sig at facilitere. Fra dansk side støttes Kommissionens anbefaling om, at Serbien tildeles kandidatstatus under forudsætning af, at Beograd bidrager konstruktivt til at opfylde de på DER opstillede kriterier. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. januar Spørgsmålet om kandidatstatus til Serbien blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 30. november

4 2. Syrien KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat. 1. Resumé Rådet ventes at diskutere udviklingen i Syrien i lyset af afstemningen i FN s Sikkerhedsråd den 4. februar, debatten i Generalforsamlingen den 13. februar og den Arabiske Ligas indsats og henstilling til FN. Rådets ventes at vedtage yderligere tiltag på sanktionsområdet til understøtning af det diplomatiske spor. 2. Baggrund Udviklingen i Syrien er over de seneste uger eskaleret betydeligt. Regimet var i de første uger efter den arabiske observatørmissions ankomst i december mere tilbageholden, og der blev ikke gennemført egentlige militære operationer. De seneste uger er volden dog eskaleret dramatisk. Regimet synes opsat på en gang for alle at sætte hårdt mod hårdt og nedkæmpe opstanden. Rusland og Kina nedlagde lørdag den 4. februar veto imod et resolutionsforslag i FN s Sikkerhedsråd vedrørende Syrien, der var fremlagt af Marokko og co-sponsoreret af en række arabiske og vestlige lande. De øvrige 13 medlemmer stemte for forslaget, der blandt andet krævede et øjeblikkeligt stop for volden og bakkede op bag den Arabiske Ligas bestræbelser. Frankrig har efter det dobbelte veto i FN s Sikkerhedsråd stillet forslag om en arabisk ledet international vennegruppe, der efter det dobbelte veto i Sikkerhedsrådet skal fortsætte presset for implementering af den Arabiske Ligas fredsplan. De nærmere detaljer for gruppen er fortsat under udarbejdelse, men det forventes, at der afholdes et første møde i Tunesien den 24. februar. Den Arabiske Liga holdt den februar møde i Cairo. Ligaen besluttede at bringe den midlertidigt suspenderede observatørmission til ophør, henstille til alle medlemmerne at afbryde diplomatiske og økonomiske forbindelser til Syrien, og indlede en dialog med syriske oppositionsgrupper samt at yde disse politisk og økonomisk støtte. Endvidere besluttede Ligaen at henstille til FN s Sikkerhedsråd, at tage skridt til at standse volden, samt at vedtage en resolution om en fælles FN-Arabisk Liga fredsbevarende styrke. Mandag den 13. februar briefede FN's Højkommissær for Menneskerettigheder Navi Pillay FN's Generalforsamling om situationen i Syrien. Der var i drøftelsen en massiv fordømmelse af de åbenlyse menneskerettighedskrænkelser i Syrien, herunder fra EU og en række europæiske landes side. Den 6. februar valgte USA at lukke deres ambassade i Damaskus på grund af sikkerhedshensyn. I protest mod regimets fortsatte vold valgte UK, Frankrig, Spanien, Italien, Belgien og Nederlandene samtidig den 6. og 7. februar at hjemkalde deres ambassadører til konsultationer. Danmark har fastholdt sin ambassadør, blandt andet fordi ambassadøren er en vigtig kanal til den syriske opposition inde i landet. Den syriske opposition står fortsat splittet og udvikler kun meget langsomt sine kapaciteter til at koordinere internt. 4

5 EU opretholder fortsat omfattende sanktioner over for Syrien. Sanktionslisterne blev senest udvidet den 23. januar. Rådets forventes at stramme og udvide sanktionerne ved rådsmødet (udenrigsanliggender) den 27. februar Det endelige indhold af de nye sanktioner er endnu ikke færdigforhandlet, men forventes at vedrøre den syriske finans- og transportsektor, ligesom man formentlig vil foretage yderligere listinger af personer/entiteter. 3. Formål og indhold Rådet ventes som opfølgning på drøftelserne på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. januar 2012 at drøfte udviklingen i Syrien med fokus på evt. yderligere tiltag i retning af øget internationalt pres, herunder på sanktionsområdet. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Drøftelsen af Syrien forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. En stramning af sanktionsregimet over for Syrien må dog alt efter sanktionernes konkrete udformning forventes at have statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med myndighedernes administration af notifikations- og autorisationsregimer og forbud for såvel produkter samt finansielle overførsler. En forordning implementeres og håndhæves efter den gældende ressortfordeling mellem de danske myndigheder. Omfanget af eventuelle ekstra administrationsudgifter vil afhænge af sanktionernes indvirkning på samhandlen med Syrien. Der henvises til gældende bestemmelser i Budgetvejledningen om statsfinansielle konsekvenser af EU-sager, idet det bemærkes, at bestemmelserne ikke udelukker senere gebyrfinansiering, i lighed med nuværende Iran-sanktioner. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes enighed blandt medlemslandene om en drøftelse af Syrien og mulighederne for øget international pres samt vedtagelse af yderligere stramninger af sanktionsregimet mod Syrien. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter en drøftelse af situationen i Syrien. Danmark arbejder for et øget internationalt pres over for Syrien, herunder en styrkelse af EU s sanktioner over for Syrien og øget pres i FN sporet. Danmark støtter også aktivt den Arabiske Ligas bestræbelser på at løse krisen, ligesom Danmark støtter kontakter til den syriske opposition. 5

6 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. januar

7 3. Egypten KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat 1. Resumé Rådet ventes at diskutere situationen i Egypten efter parlamentsvalget. Der ventes fokus på den stigende uro og civilsamfundsorganisationernes vilkår i landet. Desuden kan spørgsmålet om relationernes til de nye magthavere og muligheder for makrofinansiel støtte blive bragt op. 2. Baggrund Som efterdønninger efter tragedien i Port Said og i optakt til etårsdagen for Mubaraks tilbagetræden den 11. februar fortsatte sammenstødende i Cairo og andre større byer mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter. Demonstranterne kræver Militærrådets og overgangsregeringens afgang og en øjeblikkelig overførsel af magtbeføjelserne til underhuset. Demonstranterne har opfordret til civil ulydighedskampagne og generalstrejke med begyndelse 11. februar. Opfordringen blev ikke fulgt op og situationen er efterfølgende mere rolig. Flertallet af det nyvalgte Underhus bestående af salafisternes el-nour parti (25 %), det sekulære al-wafd (8 %) og de muslimske brødres Friheds- og Retfærdighedsparti (47 %) ønsker at følge militærrådets transitionsplan for at undgå destabilisering og forværring af den økonomiske situation. Militærrådet har forsøgt at vise vilje til en hurtigere overdragelse af magten til civile myndigheder ved i første omgang at fremskynde åbningsdatoen for præsidentkandidater til at indgive deres nominering til den 10. marts. Desuden har feltmarskal Tantawi gentaget ønsket om, at valgprocedurerne generelt må gennemføres hurtigt. Der er dog fortsat ikke udmeldt nye datoer for selve afholdelsen af valget eller for overdragelsen af magtbeføjelser til en valgt præsident. De egyptiske myndigheders razzia mod civilsamfundsorganisationer i december herunder mod udenlandske civilsamfundsorganisationer har resulteret i sigtelser mod amerikanske og tyske statsborgere, hvoraf flere har fået udrejseforbud. De egyptiske myndigheders insisteren på at gennemføre retssagerne mod dem for ulovligt at finansiere politiske grupper i Egypten har anspændt forholdet til USA, hvor kongressen truer med at nedstemme den årlige bistandspakke til landet på $1.3 mia. Den egyptiske økonomi er særdeles anstrengt og har fået den midlertidige regering og Militærrådet til allievel at anmode IMF om et lån på de $ 3.2 mia., som de tidligere har afvist. I EU overvejes på den baggrund om man kan bidrage til at stabilisere udvikling ved at yde makrofinansielt lån. 3. Formål og indhold Rådet ventes at drøfte udviklingen i Egypten efter parlamentsvalget. Der ventes fokus på den stigende uro og civilsamfundsorganisationernes vilkår i landet. Desuden kan spørgsmålet om relationernes til de nye magthavere og muligheder for makrofinansiel støtte blive bragt op. 7

8 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Såfremt Egypten tildeles makrofinansiel støtte vil dette medføre statsfinansielle konsekvenser gennem EU s budget, hvoraf Danmarks andel udgør ca. 2 pct. 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes generel enighed om behovet for at bidrage til en stabil udvikling i demokratisk retning i Egypten. Der forventes en stærk position vedrørende civilsamfundsorganisationernes vilkår fra særligt de mest udsatte landes side. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter en drøftelse af situationen i Egypten, herunder vilkårene for civilsamfundsorganisationerne i Egypten og spændingerne mellem militærrådet og demonstranterne. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Egypten har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 30. november 2011 som del af forelæggelsen vedr. de Sydlige Naboskab. 8

9 4. Mellemøsten KOM-dokument foreligger ikke. Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 23. januar Nye afsnit er markeret med en streg i margenen. 1. Resumé Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling og herunder EU s rolle i fredsprocessen. 2. Baggrund De direkte forhandlinger mellem palæstinensere og israelere har været indstillet siden september 2010, hvor det israelske bosættelsesstop ikke blev forlænget, hvilket medførte, at palæstinenserne afbrød forhandlingerne. De to parters chefforhandlere har imidlertid i januar 2012 i Amman gennemført møder, hvor de forhandler om at genoptage de direkte forhandlinger. Disse møder er led i Kvartettens bestræbelser for at fremme en fredsløsning. Kvartetten udsendte den 23. september 2011 en erklæring, hvori de to parter opfordres til straks og uden forhåndsbetingelser at genoptage direkte bilaterale forhandlinger. Fokus for drøftelserne mellem parterne er i henhold til Kvartettens erklæring i første omgang på grænser og sikkerhed. På FN s Generalforsamling indgav præsident Abbas den 23. september 2011 ansøgning om staten Palæstinas FN-medlemskab til FN s generalsekretær. FN s Sikkerhedsråd har ikke haft spørgsmålet til afstemning, da ingen af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer hidtil har ønsket dette. Det er forventningen, at man fra palæstinensisk side vil vurdere det videre forløb af møderne i Kvartetregi og på den baggrund overveje videre skridt i FN-sporet, herunder i sikkerhedsrådsregi. Den 31. oktober 2011 blev Palæstina indvalgt som fuldt medlem af UNESCO. Indtil videre har præsident Abbas og det palæstinensiske selvstyre valgt at afstå fra at søge medlemskab af yderligere FN-organisationer. EU er ved udenrigsrepræsentant Ashton stærkt engageret i sammen med særligt de øvrige Kvartetmedlemmer at finde en formel, som kan sikre, at det videre forløb vil føre til en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Fatah og Hamas indgik i maj 2011 en forsoningsaftale. Aftalens gennemførelse har siden stået i stampe. Der blev i starten af februar 2012 indgået endnu en aftale mellem Fatah og Hamas om palæstinensisk forsoning den såkaldte Doha Agreement. Et af de vigtigste punkter i aftalen er etableringen af en overgangsregering bestående af teknokrater og uafhængige. Regeringen skal lede palæstinenserne frem til afholdelse af parlaments- og præsidentvalg, der ifølge den tidligere aftale fra foråret 2011 skal afholdes i Regeringens nøjagtige sammensætning forventes præsenteret i Cairo den 18. februar. Den nuværende præsident Mahmoud Abbas vil lede overgangsregeringen. 3. Formål og indhold Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen, herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsprocessen. Der forventes sær- 9

10 ligt fokus på situationen i lyset af Kvartettens fortsatte bestræbelser på at fremme forhandlingssporet. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. 8. Høring Ikke relevant. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bredspektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte fredsforhandlinger. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere, herunder i særdeleshed den amerikanske administration. Målet med EU s bestræbelser er, i samarbejde med det internationale samfund, at understøtte fredsforhandlingerne. Grundstammen herfor - en to-stats løsning og en omfattende regional fred - har ikke ændret sig. Fra dansk side støtter man det palæstinensiske selvstyres arbejde med stats- og institutionsopbygning. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. januar

11 5. Sydlige Kaukasus/Georgien KOM-dokument foreligger ikke. Nyt notat 1. Resumé Rådet forventes at drøfte situationen i det sydlige Kaukasus og EU s samarbejde med landene i regionen. Der forventes vedtaget rådskonklusioner. 2. Baggrund I juli 2010 har Armenien, Aserbajdsjan og Georgien indledt forhandlinger om associeringsaftaler med EU. Det er forudset, at associeringsaftalen som en vigtig komponent skal omfatte en aftale om dyb og omfattende frihandel (Deep and Comprehensive Free Trade Agreement, DCFTA). Forhandlingerne om en DCFTA med Georgien blev formelt åbnet i december Første egentlige forhandlingsrunde finder sted i marts Det er Kommissionens forhåbning, at der vil kunne indledes forhandlinger med Armenien i løbet af Med Aserbajdsjan er ikke forudset forhandlinger om en DCFTA, så længe landet ikke er medlem af WTO. Inden for det østlige partnerskab forudses tillige aftaler mellem partnerlandene og EU om visumfacilitering og tilbagetagelse. En aftale herom med Georgien trådte i kraft den 1. marts Georgien ønsker at gå skridtet videre til visumliberalisering, hvilket ifølge Kommission må bero på implementeringen af visumfaciliterings- og tilbagetagelsesaftalen. Med Armenien og Aserbajdsjan forventer Kommissionen at kunne indlede forhandlinger om visumfaciliterings- og tilbagetagelsesaftaler i slutningen af februar eller begyndelsen af marts Den såkaldte Minsk-gruppe blev i 1992 etableret som forum for forhandlinger om en løsning på Nagorno-Karabakh-konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan. Der er endnu ikke tale om et gennembrud i retning af en løsning. Rusland har gennem de seneste tre år været drivkraften bag trilaterale møder om konflikten mellem den armenske, aserbajdsjanske og russiske præsident. Seneste møde fandt sted i Sochi i Rusland den 23. januar Mødet producerede ikke noget gennembrud. Der udestår fortsat en løsning på de to konflikter i henholdsvis Sydossetien og Abkhasien. Der er kun opnået få fremskridt under de internationale drøftelser mellem konfliktens parter i Genève, og der er ikke udsigt til en snarlig løsning på konflikterne. Efter august-krigen i 2008 deployerede EU en monitoreringsmission (EUMM) i Georgien for at overvåge våbenhvilen. EU og USA fører en politik i to spor: engagement og ikke-anerkendelse af udbryderregionerne. 3. Formål og indhold Topmødet i Warszawa i Det Østlige Partnerskab den september 2011 bekræftede EU s vilje til at udbygge samarbejdet med partnerskabslandene baseret på more-for-more-princippet. I lyset heraf ventes Rådet at drøfte status for EU s samarbejde med landene i regionen med accent på forhandlingerne med Georgien om en dyb og omfattende frihandelsaftale samt udsigten til indledning af forhandlinger herom med Armenien. Der forventes vedtaget rådskonklusioner. 11

12 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant 6. Gældende dansk ret Ikke relevant 7. Konsekvenser Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet 8. Høring Sagen har ikke været sendt i høring. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes generelt enighed om synspunkter svarende til de danske. 10. Regeringens generelle holdning Danmark støtter en uddybning af samarbejdet med landene i regionen. Fra dansk side hilses fremskridt i forhandlingerne om associeringsaftaler og indledning af forhandlinger med Georgien om en dyb og omfattende frihandelsaftale velkommen. Ligeledes støtter Danmark, at der indledes forhandlinger herom med Armenien, når betingelserne herfor er opfyldt. Danmark støtter de internationale bestræbelser på at finde løsninger på konflikterne i Georgien (Abkhasien og Sydossetien) samt Nagorno-Karabakh-konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. maj