Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund"

Transkript

1 Mere viden om demens Haves: Ensomhed Ønskes: Demensvidende samfund - Spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende til demenspatienter marts 216 Foto: Alzheimerforeningen, Jon Fiala Bjerre Alle mennesker kan føle sig ensomme en gang i mellem, sjældent eller ofte. At føle sig ensom en gang imellem er ikke rart, men heller ikke alvorligt. Det er det derimod, hvis du ofte føler dig ensom. Ensomhed kan få store konsekvenser for din trivsel, din livskvalitet og dit helbred især hvis du lider af en demenssygdom eller er pårørende til en person med demens. Flere end hver femte demenspatient og næsten hver fjerde pårørende til en person med demenssygdom er ensomme. Det er fem gange flere end blandt danskere som helhed og flere end blandt andre sygdomsramte. Demenspatienter og pårørende bliver ensomme, fordi de ofte føler sig isolerede, holdt uden for og savner nogen at være sammen med. De ser uvidenhed som det største problem og ønsker derfor især mere viden om demens blandt venner, personale og i samfundet generelt.

2 2 Indhold: 1. Ensomhed udbredt hos demenspatienter og pårørende s Ensomhed øger risiko for demenssygdom s Ensomme på Alzheimerforeningens Demenslinie s Hvad mener demenspatienter og pårørende s Ønsker til et demensvenligt Danmark s Konkrete forslag til forbedringer s Anbefalinger s Gode råd s. 15 Bilag: Baggrundsdata og metoder s. 16

3 Procent 3 1. Ensomhed udbredt hos demenspatienter og pårørende Alt for mange danskere er ensomme. Hver tyvende dansker er ensom ifølge undersøgelser, hvor man har benyttet den internationalt anerkendte ensomhedstest - UCLA Loneliness Scale - som også den danske Sundhedsstyrelse benytter. 1 Blandt mennesker berørt af demens er der endnu flere ensomme. Hver femte demenspatient og næsten hver fjerde pårørende er ifølge UCLA testen ensom. Det er markant flere end andre sygdomsramte og mere end fem gange så mange som blandt alle danskere. 2 (Diagram 1) Diagram 1: Ensomme 3 i Danmark andel Alle danskere Alle sygdomsramte Alle pårørende Demenspatienter Pårørente til personer med demens Kilde: Folkebevægelsen mod ensomhed, marts 216, Alzheimerforeningen marts 216 Demens skyldes en fremadskridende sygdom i hjernen. Afhængigt af hvor i hjernen sygdommen rammer, mister patienten efterhånden som sygdommen skrider frem evnen til at huske, orientere sig, genkende ansigter, forstå mimik, overskue detaljer, finde ord og tilsvarende funktioner, der alle er afgørende for at deltage i sociale sammenhænge med andre mennesker. Personen med demens får derved vanskeligere og vanskeligere ved at indgå i de sociale fællesskaber vedkommende tidligere har været en del af. Demenspatienterne trækker sig, mister venner og risikerer dermed at blive mere og mere isolerede ofte med ensomheden som uundgåelig følgesvend. 1 Mathias Lasgaard og Karina Friis: Ensomhed blandt voksne, 214, Sundhedsstyrelsen: Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet, marts Spørgeskemaundersøgelse gennemført af Folkebevægelsen mod ensomhed og Alzheimerforeningen, februar og marts 216. Se metode afsnit for nærmere præsentation. 3 Alle sygdomsramte omfatter de sygdomsgrupper, der indgår i Folkebevægelsen mod ensomheds undersøgelse se bilag om metode

4 Procent 4 Jeg synes lidt, at man mister lysten til at gå ud og være sammen med andre. For hvis der er for meget støj og der sker for meget, så kan jeg ikke overskue det. Det synes jeg er meget hæmmende. Jeg plejede at elske at tage en tur på Bakken og spise en frokost og bare slentre rundt og glo på alting, men det er for svært nu. Så man kan godt blive lidt ensom. Demenspatient Ensomhed er også et stort problem blandt pårørende til personer med en demenssygdom. De får, efterhånden som demenssygdommen skrider frem, stadig større og mere tidskrævende omsorgs- og plejeopgaver. Dermed får de også mindre tid til at være sammen med andre. 4 Pårørende møder derudover ofte også mange misforståelser, fordomme og manglende viden om demens og oplever, at venner og bekendte forsvinder. Følelsen af isolation er derfor udbredt blandt pårørende til personer med demens. De savner ofte andre at være sammen med og de mange misforståelser og fordomme om demens betyder, at de ofte føler sig holdt uden for. Derfor er andelen af pårørende, der føler sig isoleret, holdt uden for og savner andre at være sammen med, også langt større blandt pårørende til personer med en demenssygdom end til pårørende til andre patienter. Diagram 2: Ensomhed blandt pårørende til personer med og uden demens Føler sig ofte isoleret Savner ofte andre at være sammen med Føler sig ofte holdt uden for Pårørende til patient uden demens Pårørende til patient med demens Kilde: Folkebevægelsen mod ensomhed, marts 216, Alzheimerforeningen marts Jakobsen et al: Costs of Informal Care for People Suffering from Dementia:, Evidence from a Danish Survey, Dement Geriatr Cogn Disord Extra 211

5 5 2. Ensomhed øger risiko for demenssygdom Ensomhed er ikke kun trist, men kan også være direkte farligt for helbredet. Personer, der føler sig ensomme, har større risiko for alvorlige helbredsproblemer, som forhøjet blodtryk, diabetes, hjertekar sygdomme og depression. Ensomhed øger endvidere risikoen for tidlig død. 5 Ensomhed øger også risikoen for at få en demenssygdom. En meta-analyse fra 215 af sammenhængen mellem sociale relationer og risikoen for at få en demenssygdom viser, at personer, der er ensomme, har mere end 5 procent øget risiko for at få en demenssygdom end personer, der ikke er ensomme. Ensomhed som risikofaktor er dermed på niveau med andre kendte risikofaktorer som forhøjet blodtryk, diabetes, lav uddannelse og fysisk inaktivitet og højere end fx rygning. 6 Flere undersøgelser tyder også på, at ensomhed øger forringelsen af hjernens kognitive funktioner. 7 En større undersøgelse fra USA af flere end 8. personer, der blev fulgt igennem 12 år, viser således, at ensomhed forøgede forringelser i personernes kognitive funktionsevne med 25 procent uafhængigt af andre helbredsfaktorer, socio-demografiske forhold, sociale netværk og depression. 8 Ensomhed i sig selv kan dermed være en accelererende faktor i demenssygdommens nedadgående spiral. Isolation og mangel på social kontakt er ofte baggrunden for at en person bliver ensom. Men helt ny forskning fra Holland tyder på, at det ikke er hverken mangel på social kontakt eller det at være alene, der øger risikoen for at få en demenssygdom. 5 Hawkley LC, Cacioppo JT. Loneliness matters: a theoretical and empirical review of consequences and mechanisms. Annals of Behavioral Medicine 2 6 Kuiper et al: Social relationships and risk of dementia: A systematic review and meta-analysis of longitudinal cohort studies, Aging Research Review 22 (215) p Den relative risiko (RR) for demens ved ensomhed er 1,59 (95% CI: 1,19-2,9) 7 Wilson et al: Loneliness and risk of Alzheimer Disease, Archives of general psychiatry (27) 64 (2) p ; 8 Donovan et al: Reciprocal relations of loneliness and cognitive function in older u.s. adults, Alzheimer's & Dementia: Volume 11 (215), Issue 7, Supplement, p1-2

6 Procent 6 Det er derimod selve følelsen af ensomhed, der er den udslagsgivende faktor. Personer, der følte sig ensomme havde mere end 6 procents øget risiko for at få en demenssygdom sammenlignet med personer, der ikke følte sig ensomme. 9 Følelsen af ensomhed kan også opstå selvom man er omgivet af mange mennesker. Raske ægtefæller til demenspatienter føler sig således ofte ensomme også selvom de Jeg er aldrig alene, men tit ensom. Jeg har skiftet rolle fra at være sparingspartner til at være mor og omsorgsperson for min mand. Det er svært at blive ved med at give uden at få igen, og ind imellem kører jeg en omvej på arbejde eller bliver længere oppe om natten for at græde. Det skal han ikke opleve, så bliver han også bare ked af det. Pårørende til demenspatient ikke er alene. Forandringerne i demenspatientens adfærd kombineret med et stigende antal omsorgsopgaver og fravær af dybe og personlige samtaler kan skabe en uligevægt i parforholdets balance, som i højere grad påvirker den raske pårørende. 11 Diagram 3: Ensomhed blandt pårørende til demenspatienter- køn Føler sig ofte isoleret Savner ofte andre at være sammen med Føler sig ofte holdt uden for Mænd Kvinder Kilde: Folkebevægelsen mod ensomhed, marts 216, Alzheimerforeningen marts Holwerda et al: Feelings of loneliness, but not social isolation predict dementia onset, Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry (214) 85 p Liu et al: Emotional and social loneliness in later life, Journal of social and personal relationships (213) 3 (6) p Beeson, R.A: Loneliness and depression in spousal caregivers of those with Alzheimer s Disease versus non-caregiving spouces, Archoves of Psychiatric Nursing (23), vil. 13, no 3 p

7 7 Mænd og kvinder reagerer forskelligt på isolation og ensomhed forbundet med rollen som omsorgsgivende pårørende. 12 Noget af det sværeste er, at jeg er blevet mor for min mand. Han kan ikke længere finde ud af det med den personlige hygiejne, så det hjælper jeg ham med. Det er okay. Men vi kan heller ikke længere have de dybe samtaler, som vi tidligere havde. Vi har altid været hinandens sparringspartnere. Men det er også forsvundet. Så der er ikke meget tilbage, af det dejlige liv, vi havde sammen tidligere. Det gør mig lidt trist. Pårørende til demenspatient Tilsvarende rammer de negative følger af ensomhed forskelligt. 13 Ser man på hvordan danske mænd og kvinder, der er pårørende til demenspatienter, responderer på UCLA ensomhedstestens spørgsmål er der dog ikke markante forskelle. Forholdsvis lige mange mænd og kvinder føler sig ofte isoleret, og stort set lige store andele af mænd og kvinder føler at de ofte savner andre at være sammen med, mens der forholdsvis er flere kvinder, der føler, at de ofte bliver holdt uden for. (Diagram 3). 3. Ensomme på Alzheimerforeningens Demenslinie Der er mange tabuer og fordomme forbundet med ensomhed. 14 Det gælder også for demenspatienter og pårørende. Personer berørt af demenssygdom taler derfor ofte ikke om deres ensomhed heller ikke når de søger hjælp til at klare hverdagen med demens. Selvom ensomheden ofte er en direkte følge af demenssygdom og den isolation sygdommen medfører, er det sjældent det problem, demenspatienter og pårørende henvender sig til Alzheimerforeningens telefonrådgivning om. Det er således færre end fem procent af alle dem, der henvender sig til Alzheimerforeningens telefonrådgivning, der direkte omtaler ensomhed, isolation eller det at være alene. Ensomheden viser sig i samtalerne på anden måde, som følelsen af at stå ene med ansvar og bekymringer, som fortvivlelse og i værste fald som frygt 12 Beeson, R.A: Loneliness and depression in spousal caregivers of those with Alzheimer s Disease versus non-caregiving spouses, Archives of Psychiatric Nursing (23), vil. 13, no 3 p Christiansen et al: Do stress, health behavior and sleep mediate the association between loneliness and adverse health effects among older people?, Social Science and Medicine (216) 152 p Christine Swane: Ensomhed i Alderdommen Månedsskrift for Almen Praksis september 213

8 Procent (ensomhed) Procent (psykisk belastning) 8 for selvmord. Til gengæld ser andelen af pårørende, der henvender sig specifikt om ensomhed ud til at stige og er næsten fordoblet siden 29. (Diagram 4). Diagram 4: Demenslinien Andelen af samtaler om psykisk belastning og ensomhed Psykisk belastning Ensomme Kilde: Alzheimerforeningen marts 216 Det fremgår ikke, hvorfor andelen af henvendelser om ensomhed er stigende. En mulig forklaring kan være en større åbenhed om og fokus på demens og dermed også om de negative følgevirkninger af demenssygdom. En anden forklaring kan være, at Alzheimerforeningens rådgivere er blevet mere opmærksomme på at spørge ind til den ensomhed, der måske ligger til grund for henvendelsen. En tredje forklaring kan være, at der rent faktisk er flere, der føler sig psykisk belastet af isolation og ensomhed. Stigningen i andelen af samtaler om ensomhed følger således den generelle stigning i andelen af samtaler, hvor pårørende giver udtryk for en eller anden form for psykisk belastning. (Diagram 4) Demens skyldes ikke alder, men en sygdom i hjernen. Der findes flere end forskellige demenssygdomme, som medfører demens. Alzheimers Sygdom er den hyppigste og står for ca. halvdelen af alle tilfælde af demenssygdom. Symptomer, sygdomsforløb og funktionstab er forskellige fra sygdom til sygdom. Frontotemporal demens er ofte forbundet med store forandringer i personens personlighed og adfærd. Vaskulær demens, der er den næst hyppigste form for demenssygdom, kan også påvirke personligheden Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet: Demenssygdomme, downloaded 16. april 216.

9 9 Afhængigt af hvilken demenssygdom personen lider af og dermed også af de ændringer i personlighed og adfærd, som påvirker den raske pårørende, vil oplevelsen af ensomhed hos pårørende til personer med demenssygdom også være forskellig. Det ses bl.a. af henvendelserne til Alzheimerforeningens telefonrådgivning. Der er således forholdsvis flere pårørende til demenspatienter med frontotemporal demens og vaskulær demens, der giver udtryk for isolation og ensomhed, end pårørende til personer med andre demenssygdomme. Diagram 5: Ensomhedsindex Demenslinien sygdomme ( = alle) Alzheimer's sygdom Andet Levy Body demens Frontotemporal demens Vasculær demens Kilde: Alzheimerforeningen marts Hvad mener demenspatienter og pårørende I Folkebevægelsen mod ensomhed og Alzheimerforeningens undersøgelse af ensomhed blandt patienter og pårørende, blev deltagerne spurgt om, hvilke behov og ønsker de har til opbakning og hjælp fra andre. For patienter er det vigtigste, at vi andre fokuserer på, hvem de er fremfor på den sygdom, de lider af. For demenspatienter er det endda endnu mere vigtigt end for andre patientgrupper. Næsten halvdelen af alle de adspurgte demenspatienter var enige i, at det er meget vigtigt for dem, at andre fokuserer på hvem, de er, fremfor på den sygdom, de lider af. (Diagram 6) Den største forskel på demenspatienter og andre patienter er dog spørgsmålet om, hvor vigtigt det er, at andre tager initiativ og at deltage i aktiviteter. (Diagram 6). Demenspatienter mister ofte evnen til at tage initiativ og har derfor brug for at andre hjælper dem, hvis de skal undgå isolation og ensomhed.

10 Procent Procent Diagram 6: Patienter: Opbakning og hjælp fra andre - andel 6 5 Det er meget vigtigt for mig, at der er nogen der lytter Patienter uden demens andre tager initiativet deltage i aktiviteter Demenspatienter tale med andre i samme situation andre fokuserer på hvem du er og ikke din sygdom Kilde: Folkebevægelsen mod ensomhed, marts 216, Alzheimerforeningen marts 216 For pårørende til demenspatienter er det især vigtigt, at andre for en stund overtager ansvaret for demenspatienten, så den pårørende får mulighed for at få et frikvarter. Men det er værd at bemærke, at pårørende til demenspatienter også vægter mulighed for at tale med andre, der er i samme situation. (Diagram 7) Diagram 7: Pårørende: Opbakning og hjælp fra andre - andel der er nogen der lytter Det er meget vigtigt for mig, at... deltage i aktiviteter og samvær tale med andre i samme situation som dig andre overtager ansvaret for en tid så du får et frikvarter Pårørende til patienter uden demens Pårørende til patienter med demens

11 11 Kilde: Folkebevægelsen mod ensomhed, marts 216, Alzheimerforeningen marts 216 Foto: Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen Op i mod 9 procent af alle beboere på plejehjem har en demenssygdom eller tilsvarende kognitiv funktionsnedsættelse. De har brug for hjælp til at deltage i aktiviteter. Alligevel har mange kommuner sparet aktivitetsmedarbejdere væk. Resultatet er at demenspatienter ofte sidder alene og passive uden nogen mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. 5. Ønsker til et demensvenligt Danmark I den politiske aftale om en kommende demenshandlingsplan, som Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i efteråret 215 står som den første målsætning at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv. 16 Alzheimerforeningen har derfor også spurgt demenspatienter og pårørende om deres syn på et demensvenligt Danmark. Resultatet er både opmuntrende og trist. Opmuntrende fordi flere end 4 procent af de adspurgte er meget enige eller enige i at de lever i et demensvenligt samfund. Det er især et cadeau til den indsats som familie og venner, fagpersoner og frivillige og alle dem, der bakker op om demenssagen yder hver dag. Men det er samtidigt trist, at flere end halvdelen er meget uenige eller uenige og derfor ikke føler, at de bor i et demensvenligt samfund. (Diagram 8). Det er et råb om hjælp. 16 Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for , oktober 215.

12 Procent 12 Diagram 8: Udfordringer for Demensvenligt Danmark (andel) Jeg oplever at der er stor uvidenhed om demens Jeg bor i et demensvenligt samfund Meget enig/enig Meget uenig/uenig Kilde: Alzheimerforeningen marts 216 Som den største udfordring var flere end 8 procent af demenspatienter og pårørende meget enige eller enige i at de oplever, at der er stor uvidenhed om demens. (Diagram 8). Oplevelsen af at andre ikke har forstand på, hvordan livet med demens egentlig er, er desværre ikke sjælden. Uvidenhed opleves både blandt de nærmeste venner og familie, blandt personale og i samfundet generelt. Der er så mange mennesker, der siger, at min mand klarer sig godt og det er da vist ikke så slemt. Altså underforstået ikke så slemt, som jeg gør det til. Men de samme mennesker skulle bare prøve at bo hos os i tre dage. Så vil de få syn for sagen. Pårørende til demenspatient Det belaster både pårørende og demenspatienter, hvilket kan være en af årsagerne til, at forholdsvis flere pårørende til en person med en demenssygdom end andre pårørende giver udtryk for, at det er meget vigtigt, at de har mulighed for at tale med andre, der er i samme situation underforstået personer, der har viden om demens og derfor ved, hvordan det er at leve sammen med en person, der har en demenssygdom (Diagram 7)

13 13 6. Konkrete forslag til forbedringer I forbindelse med undersøgelsen af ensomhed blandt demenspatienter og pårørende fik de adspurgte mulighed at komme med forslag til, hvordan Danmark kan blive et mere demensvenligt samfund. Ud af de besvarelser benyttede flere end halvdelen helt nøjagtigt 615 lejligheden til med egne ord at fortælle, hvilke forslag de havde til at gøre Danmark mere demensvenligt. De tidligere omtalte udfordringer om uvidenhed og manglende viden om demens afspejles også i de konkrete forslag. Mere viden om demens i samfundet generelt står øverst på demenspatienter og pårørendes ønskeliste og indgår i dobbelt så mange konkrete besvarelse, som det næsthøjeste ønske, der er mere viden om demens blandt personale. (Diagram 9) Pårørende og demenspatienter har mange andre gode forslag lige fra flere aktiviteter og flere demensvenner til bedre behandling og flere frivillige. Men det er tankevækkende at flere frivillige kun optræder i to procent af de forslag som demenspatienter og pårørende er kommet med. Diagram 9: Forslag til Demensvenligt Danmark (andel) Mere viden om demens - samfund Mere viden om demens - personale Mere støtte til pårørende Flere aktiviteter til demenspatienter Mere demensvenligt byggeri Flere demensvenner Bedre sygdomsbehandling Bedre hjælp til demensaptienter Mere velfærdsteknologi Mere økonomisk støtte Politikerne skal gøre mere for demenspatienter Bedre pleje og omsorg Flere rettigheder til demenspatienter og pårørende Mere forskning i demenssygdom Mere hjælp til transport Flere frivillige Kilde: Alzheimerforeningen marts Procent

14 14 7. Anbefalinger om ensomhed og demens Foto: Alzheimerforeningen, Jon Fiala Bjerre Kvinden til højre på dette billede er Esther. Hun bor på plejehjem fordi hun har en fremskreden demenssygdom. Esther optræder også på forsiden og på side 5. Billederne er taget samme dag og viser hvad vi konkret kan gøre for at bekæmpe ensomhed blandt ældre demenspatienter. På det første billede sidder Esther i en bus uden at vide hvor hun skal hen. Men vi ved, at hun er på vej til et andet plejehjem i nærheden for at deltage i Alzheimerforeningens erindringsdans. På det andet billede danser Esther med en mand, hun ikke har mødt før. Men varmen fra hans bryst og pulsen fra hans hjerte kender hun igen. På det tredje billede taget få minutter efter, synger hun med på sange hun havde glemt, men nu husker hvert eneste ord af, som var det i går hun sang dem første gang med sin kæreste. Et billede, en dans og en sang kan sige mere end mange ord om ensomhed.

15 15 8. Anbefalinger og gode råd der hjælper mod ensomhed hos demenspatienter og pårørende God råd mod ensomhed: 1. Vær åben om demenssygdommen både dig og dine pårørende 2. Sig ja tak til de tilbud, der er - Giv det en chance 3. Lyt til din demenskoordinator -her kan du få god hjælp og støtte 4. Skriv alle aftaler ned i en kalender -så du husker dem 5. Deltag i sociale tilbud - motion, sang, dans, gåture, middage, café ture 6. Hvis du lever i et ægteskab - lav også noget hver for sig 7. Sig PYT til det uperfekte 8. Ring til Demenslinien Tlf.: Kilde: Alzheimerforeningens demenslinie 1. Afskaf tabu og fordomme om demens Tabu og uvidenhed om demenssygdom isolerer mennesker med demens og deres pårørende. Konsekvensen er ensomhed, mere sygdom og øget risiko for tidlig død. Mennesker med demens og deres pårørende har i stedet brug for mere folkeoplysning om demens. 2. Giv plads til demente og pårørende Fordomme og manglende forståelse for livet med demens skubber demenspatienter og pårørende bagerst og ud af fællesskabet. Konsekvenserne er stigmatisering, dårlig behandling og forringet livskvalitet. Mennesker med demens og deres pårørende har i stedet brug for flere demensvenlige lokalsamfund 3. Få mere gang i hjerter og hjerner At sidde alene, passiv og inaktiv er farligt både for hjertet og for hjernen derhjemme og på plejehjem. Mennesker med demens og deres pårørende har i stedet brug for flere meningsfulde aktiviteter også på plejehjem 4. Bliv demensven på Venner forsvinder, kolleger kigger den anden vej og forbipasserende lader som ingenting. Hverdagen for demenspatienter og pårørende kan være ensom og frændeløs. Mennesker med demens og deres pårørende har i stedet brug for at flere danskere viser forståelse og giver en hjælpende hånd og bliver den næste af de. demensvenner godt og vel én for hver person med demenssygdom Danmark har brug for

16 16 Bilag: Baggrundsdata og metoder Måling af ensomhed Til at måle ensomhed blandt demenspatienter og pårørende har vi valgt at bruge en ensomhedsskala, der er udviklet af University of California (UCLA). Metoden anvendes bl.a. af Sundhedsstyrelsen og er oprindeligt konstrueret med henblik på at screene for social isolation og ensomhed hos yngre mennesker i USA, men er siden blevet afprøvet og anvendt hos ældre. UCLA findes i forskellige versioner med hhv. 2,, 4 og 3 spørgsmål. I spørgeskemaundersøgelsen er anvendt den korte version samme version som i Sundhedsstyrelsens håndbog om rehabilitering. Deltagene i undersøgelsen er blevet bedt om at svare på tre spørgsmål - 1: Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? 2: Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? 3: Hvor ofte føler du dig holdt udenfor? Svarkategorierne til de tre spørgsmål er delt op efter sjældent (1), en gang imellem (2), ofte (3). Der kan scores 3-9 point. Jo højere score, des højere grad af ensomhed og social isolation. 17 Spørgeskemaundersøgelsen I alt har individuelle personer besvaret det elektroniske spørgeskema, som er udsendt/gjort tilgængelig individuelt af de fem foreninger i marts 216. FORENIN- GER: Alzheimerforeningen Diabetesforeningen Kræftens Bekæmpelse Pårørende i Danmark ANTAL SVAR: RESPONDENTTYPER: FORM: Patienter og pårørende Spørgeskema sendt ud via medlemsdatabase og Facebook 1.8 Mennesker med diabetes Udtræk fra medlemsda- og pårørende til tabase og elektronisk mennesker med diabetes spørgeskema udsendt via Survey Xact 1.24 Mennesker med kræft og pårørende til mennesker med kræft Brugerpanel, elektronisk spørgeskemaa udsendt via Survey Xact 53 Pårørende Facebookfølgere 17 Sundhedsstyrelsen: Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet, marts 216 s. 78. Læs mere om metoden her

17 17 Demensliniens database Demenslinien er Alzheimerforeningens uafhængige og gratis telefonrådgivning for personer, der er berørt af en demenssygdom. Telefonrådgivningen er bemandet med professionelle og faguddannede medarbejdere med årelang erfaring inden for demensområdet. Telefonrådgivningen modtager mellem. 1.5 og 2.5 opkald om året. Siden 29 har telefonrådgiverne efter hver samtale indtastet data om samtalen i en elektronisk database. Der registreres ingen personhenførbare data og personer, der kontakter Demenslinien, bliver ikke bedt om at besvare andre spørgsmål end dem, der er direkte relevante for den pågældende samtale. Registreringen i databasen sker udelukkende på baggrund af de data, som telefonrådgiverne kan observere undervejs i samtalen. Databasens indhold er således alene telefonrådgivernes efterfølgende kommentarer om samtalens indhold og ikke et direkte afskrift af samtalens indhold. Der er i alt registreret telefonsamtaler i perioden Skemaet i databasen består dels af afkrydsningsfelter på forud definerede kategorier fx om henvenderens køn (mand/kvinde/ukendt), dels af et åbent tekstfelt, hvor rådgiverne skriver et 5- linjers anonymiseret referat af samtalens indhold. Til analysen af ensomhed er alle samtaler, hvor det åbne tekstfelt indeholdt ordene Ensom*, Isoler*, Isola* og Alene udtrukket og renset for uvedkommende samtaler (fx hvor ordet alene ikke henviser til personen tilstand). I alt 441 datablade er herefter analyseret og sammenlignet med de oprindelige datablade. København, 16. april 216

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Århus 22. februar 2016. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Århus 22. februar 2016. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Århus 22. februar 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet

Læs mere

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner

Læs mere

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen DSR 17. marts 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet om En fremtid

Læs mere

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 %

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 % April 2016 Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed Mere end 200.000 mennesker i Danmark er

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen 28. september 2009. Hjælp demente og pårørende Støt Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen Baggrunden: 80.000 danskere har i dag Alzheimers eller en anden demenssygdom om 30 år vil antallet af demente være fordoblet Næsten 400.000 personer lever i dag som pårørende med demens

Læs mere

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Kirsten 47 år:: Støt demente og pårørende www.alzheimer.dk. Nis Peter Nissen

Kirsten 47 år:: Støt demente og pårørende www.alzheimer.dk. Nis Peter Nissen Kirsten 47 år:: Aktiv højskole velfærdsteknologi der virker:: Livet med demens plejehjem:: 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 Artikler om velfærdsteknologi i promille af alle artikler 0,54 0,62 0,86 0,40 0,30

Læs mere

Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende

Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende Kommuner vil skabe bedre indsats for demensramte og pårørende Statsministeren efterlyser et skarpere fokus på demens og den lokale indsats for demente og deres pårørende. Nu går syv kommuner sammen for

Læs mere

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter

Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Januar 2014 Ret til hurtig udredning også for demenspatienter Antallet af danskere med en demenssygdom 170.000 155.000 150.000 130.000 130.000 100.000 110.000 85.000 90.000 70.000 50.000 2011 2020 2030

Læs mere

Demensstrategi 2016 2020

Demensstrategi 2016 2020 Demensstrategi 2016 2020 Forord Med nærværende Demensstrategi 2016-2020 ønsker vi at signalere, at vi tager demensudfordringen alvorligt og har ambitioner om at blive en demensvenlig kommune til gavn for

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

En undersøgelse om ensomhed - Ensomhed blandt mennesker med diabetes og pårørende til mennesker med diabetes

En undersøgelse om ensomhed - Ensomhed blandt mennesker med diabetes og pårørende til mennesker med diabetes En undersøgelse om ensomhed - Ensomhed blandt mennesker med diabetes og pårørende til mennesker med diabetes Titel: En undersøgelse om ensomhed Ansvarlige/forfattere: Berivan Duman April 2016 Diabetesforeningen

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Demens bliver sygdommen taget alvorlig?

Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Det Medicinske Selskab i København Temamøde 24. Oktober 2014 Er alle sygdomme lige værdige? Demente på et plejehjem i Sønderjylland fik ikke lov at stemme ved EP

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Når jeg bliver gammel

Når jeg bliver gammel Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk

Læs mere

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber

Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den xx maj 2015

Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den xx maj 2015 Økonomi og Indenrigsminister Morten Østergaard Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den xx maj 2015 Vedr.: Sagsbehandlingstider for behandling af sager om værgemål i Statsforvaltningen Kære

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16

Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

DEMENSPOLITIK 2016-17

DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK 2016-17 DEMENSPOLITIK THISTED KOMMUNE 2016-2017 Indledning... 2 Generel information omkring demens... 2 Vision... 4 Fokusområder... 6 Tidlig opsporing, udredning og afklaring... 6 Pleje-

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Validerede instrumenter til 15M

Validerede instrumenter til 15M Validerede instrumenter til 15M Instrument A: Mental Health Recovery Measure (MHRM ) Målet med dette spørgeskema er at finde ud af, hvordan du ser din egen nuværende recovery-proces. Recovery handler om

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet

Læs mere

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter

demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter demens og hvad så med fremtiden? En folder om plejetestamenter De fleste danskere kommer i berøring med demens på et tidspunkt i deres liv som pårørende, eller fordi de selv får stillet en demensdiagnose.

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018

Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 Handleplan for demensindsatsen i Københavns Kommune 2015-2018 Indledning Med Københavns Kommunes Ældrepolitik 2015-2018; Lev stærk hele livet, ønsker vi, at københavnerne skal leve et godt liv, hvor følelsen

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F) Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM

UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere

Læs mere