Behovet for Sendebud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovet for Sendebud"

Transkript

1 Behovet for Sendebud Den islamiske aqeedah (livsanskuelse) er et veldefineret sæt af ideer om eksistensen af mennesket, livet og universet. Denne aqeedah behandler den første og mest fundamentale ide, som leder mennesket til en specifik vej med hensyn til livets affærer. F.eks. er det essentielt, at denne aqeedah bliver adopteret gennem en oplyst og intellektuel undersøgelse af menneskets liv, og at den ikke adopteres gennem efterligning eller overfladisk tænkning. Den intellektuelle adoptering af denne aqeedah forsikrer en rodfæstet livsanskuelse, der gør menneskets liv produktivt og progressivt. En vej, som mennesket ikke vil afvige fra. Ser man på situationen, som den muslimske Ummah befinder sig i, vil man dog finde, at produktiviteten og det progressive, som forventes af en hel nation, der adopterer den islamiske aqeedah, tydeligt er fraværende. Desuden indikerer de ideer og tanker, som Ummah gennem tiderne har adopteret, tilstedeværelsen (i Ummahs tankegang) af en overflod af ideer, der er i modstrid med fundamenterne i den islamiske aqeedah. Blandt disse ideer er bid ah, som bliver præsenteret i Sufi-kulturen, adopteringen af maslaha (interesse), selvom det modstrider Shari ah-teksten, sekularisme, patriotisme og nationalisme. Ved studering af historien bag opståelsen af disse falske ideer, som i sahabahs tid og de første generationer herefter, kan vi finde en Ummah, som ikke kun var progressiv, men styrede og tog vare om hele menneskeheden i alle livets affærer. Derfor er vore dage uduelige til at leve et progressivt liv som en Ummah, og det er en del af konsekvensen af vor afvigelse fra den islamiske aqeedah. Dette skulle tvinge os til at omvurdere vejen, hvorpå vi har adopteret vores aqeedah, for at genopbygge aqeedahen på sunde og intellektuelle beviser. Vi skal derefter rense vores tanker for ideer, som er bygget på efterligning eller på tvivl. En af de fundamentale ideer i den islamiske aqeedah, er Muhammad (saaws), som er Allahs sendebud. Alle muslimer tror på denne ide, men der er mange muslimer, som fejler i forståelsen af ideen, som er en forudsætning for at tro på Muhammad (saaws), nemlig ideen om at tro på behovet for sendebud. Uden at vide, hvor essentielt det er for menneskeheden at have en profet fra Allah, får os til at miste synet omkring den store værdi, ideen tillægges i Islams budskab. Derfor præsenterer vi følgende de vigtigste beviser for behovet for sendebud og illustrerer herved, virkningen ideen har på måden, hvorpå Islam bliver adopteret af folk. Ved en studering af de mange kulturer og samfund, som har eksisteret gennem menneskets historie, ser man, at ideen om tilbedelse af noget har været tilstede hos menneskeheden, lige siden man begyndte at nedskrive historie. Samfund fra alle dele af verden har, som en del af deres kultur, opbygget en ærbødighed for nogen eller noget. Tilstedeværelsen af denne opførsel i samfund indikerer, uden at tage hensyn til tid eller sted, at tilbedelse er en instinktiv adfærd hos mennesket. Det er en del af menneskets natur at se op til noget andet end sig selv, som har en indflydelse på ens skæbne. Derudover er tilbedelse et instinkt, som ikke kan undertrykkes permanent. Som et eksempel på ovenstående, kunne man under det kommunistiske Rusland ikke dyrke nogen form for religion. Religion blev bandlyst, og folket havde ikke andre måder at 1

2 tilfredsstille religiøsitetsinstinktet, undtagen ved at vise deres ærbødighed over for Lenin, Stalin og endda også det kommunistiske parti. Men efter sammenbruddet af kommunismen opstod der en hurtig og stor efterspørgsel på kirker og andre symboler fra den kristne arv. Man begyndte at genopbygge kirker kort efter bandlysningen blev ophævet i Rusland. Dette er en indikation på, at religiøsitetsinstinktet er så stærkt hos mennesket, at selv efter 70 års kommunistisk bandlysning og undertrykkelse ikke kunne fjerne instinktet fra mennesket. Man skal derfor indse at religiøsitetsinstinktet er en magtfuld kraft, som skubber og driver mennesket til at adoptere specifikke ideer og ritualer, som er midlerne, hvorpå man tilfredsstiller dette instinkt. Hvis dette instinktive behov for tilbedelse er bygget på en intellektuel og oplysende tanke, vil man nå frem til, at det eneste, som er værd at tilbede, er Skaberen, Allah (swt). Det er fordi, Allah (swt) er skaberen af mennesket, og som skabte religiøsitetsinstinktet i mennesket, og som har evnen til at påvirke menneskets skæbne. Derfor er det alene Allah (swt), der skal tilbedes. Dette er selvfølgelig grundfundamentet for den islamiske aqeedah. Men spørgsmålet, som melder sig af denne konklusion, er, hvordan skal man tilbede Allah (swt)? Angående dette, skal det forstås, at forholdet er mellem mennesket og Allah (swt). Alle forhold skal defineres og opklares, idet definitionen bliver fundamentet for forholdet. Hvis forholdet mellem mennesket og Allah (swt) ikke bliver defineret, vil der ikke være nogen form for mekanisme til at tilfredsstille religiøsitetsinstinktet. Derfor er det nødvendigt at definere instinktet. Og det store spørgsmål er, hvordan skal man definere forholdet mellem mennesket og Allah (swt)! Ved at reflektere over denne sag, når man frem til følgende muligheder: Enten afgøres dette forhold af det enkelte individ, menneskenes konsensus eller af skaberen Allah (swt). Ved at oprette et forhold til Skaberen, skal man, som ved alle forhold, have viden om alle dele i forholdet. Mht. Allah (swt) kan man ikke tilegne sig meget viden om Ham (swt) ved brugen af intellektet, foruden intellektuel overbevisning om skaberens eksistens, enhed, suverænitet og enkelte andre attributter. Mennesket kan derfor på ingen måder konstatere, hvordan Skaberen skal helliggøres og tilbedes. Det er ikke muligt at bruge intellektet, om hvad Allah (swt) kan lide eller ikke kan lide, eller at tale om ideen om at lide eller ikke at lide vedrørende Allah (swt). Det er fordi, Allah (swt) er ubegrænset og ligger over og uden for vores opfattelses- og forståelsesrammer, og at forudsætte, hvordan Allah (swt) skal tilbedes, er ikke andet end spekulation, som ikke er baseret på realiteten. Derfor kan mennesket alene ikke bestemme, hvordan man skal tilbede Allah (swt). Hvis det var, at hver enkelt person tilbeder Allah (swt) ifølge sin egen tænkning, vil det ende med konflikter i samfundet. Den ene person vil eksempelvis konstruere idoler for at tilbede Allah (swt), og en anden persons ide vil være at destruere alle idoler. Siden tilbedelse er et instinkt, som skal tilfredsstilles, vil begge individer stræbe efter at udføre deres tilbedelse, og det uundgåelige resultat vil være en heftig kamp mellem folket. Desuden vil kriteriet for den enkeltes tilbedelse være klart subjektivt, og det vil ikke være muligt at løse denne konflikt ved accept af den enes dominans over den anden. Kortfattet vil resultatet, af at lade mennesket selv etablere forholdet til Skaberen, være falske ideer om tilbedelsen, men de vil også kæmpe mod hinanden for de falske ideers skyld. 2

3 Derfor vil det være ukorrekt at tilfredsstille religiøsitetsinstinktet i overensstemmelse med individets egen tænkning. Den anden mulighed er, at tilbedelsesmåden sker gennem individernes enstemmighed. Dette er allerede blevet tilbagevist, og mennesket har ikke nok viden om Allah (swt) til at etablere et forhold. Dette gælder for den enkelte person og desuden for samlingen af individer. Så selvom alle mennesker enes om en specifik måde for tilbedelse af Allah (swt), er der intet rationelt grundlag for at tro, at denne form for tilbedelse er korrekt. Herudover vil tanken i sig selv om enstemmighed være svag og ubestemt. Det vil være nødvendigt at overskue alle individers holdning, adoptere de ideer, som er mest præsenteret og overbevise alle til at adoptere ideerne som deres standard, hvilket i realiteten er umuligt. Derfor vil det ikke være muligt at tilbede Allah (swt) ved at adoptere en tanke på basis af menneskers enstemmighed. Den endelige mulighed er, at Skaberen selv skal bestemme for mennesket, hvordan og hvorledes Han (swt) skal tilbedes, idet Allah (swt) er skaberen af mennesket og har anbragt religiøsitetsinstinktet i mennesket. Han (swt) er den eneste, som ved, hvordan dette instinkt skal tilfredsstilles på den bedste måde. Desuden er Allah (swt) den eneste, som har viden omkring, hvilken pligt mennesket har over for Ham (swt). Derfor er den eneste mulighed, for at tilfredsstille religiøsitetsinstinktet på den rigtige måde, at basere det på et budskab fra Skaberen. Men en åbenbaring bliver ikke sendt til alle og enhver person. Samtidig kan nogle påstå at have modtaget en åbenbaring. Faktummet er, at meget få mennesker i historien har påstået at have fået en åbenbaring. Derfor har mennesket brug for sendebud for at instruere mennesket i, hvordan Allah (swt) skal tilbedes og klargøre den virkelige implementering af denne tilbedelse. Desuden kan man se, at åbenbaringen ikke kan komme på et individuelt grundlag, idet mennesket har opbygget så mange forskellige former for tilbedelse. Derfor må åbenbaring komme til menneskeheden gennem specifikke individer udvalgt af Allah (swt) som sendebud. Sendebud skal ikke kun viderebringe budskabet til menneskeheden, men også forklare og demonstrere den praktiske metode for tilbedelsen af Allah (swt). Dette er nødvendigt, således at religiøsitetsinstinktet bliver tilfredsstillet gennem praktiske handlinger, om end det er at recitere ord eller lave visse ritualer. Derfor har menneskeheden brug for sendebud for at instruere folk, i hvordan Allah (swt) skal tilbedes og for at demonstrere den rigtige måde for tilbedelse. Derudover er der andre beviser på behovet for sendebud, som også opstår fra en studering af menneskets liv. Menneskers natur indebærer et socialt behov. Mennesker, der lever i et samfund, etablerer forhold mellem hinanden. Disse forhold bliver sat i gang med henblik på tilfredsstillelse af menneskets behov og instinkter. Derfor etablerer vi økonomiske forhold mellem hinanden, for at opnå en profit og tilfredsstille vores overlevelsesinstinkt. Vi gifter os og får børn for det instinktive behov og/eller for at bevare den menneskelige art. Sammen med dette er der mange andre aktiviteter i samfundet, som alle skal tilfredsstilles på den rigtige måde, for at mennesket skal leve i fred og ro. Derfor er målet for ethvert samfund at tilfredsstille hvert menneskes behov og instinkter. Da disse behov og instinkter bliver tilfredsstillet gennem forhold, er det essentielt, at disse forhold indgås på den korrekte måde. 3

4 Forholdene i ethvert samfund er bestemt af systemet, som bliver implementeret i samfundet. Dette system kan enten være et produkt af menneskelig tænkning eller være fra menneskets skaber. Hvis man ser historisk på de menneskeopfundne systemer, kan man se, at de alle har været uduelige, partiske, modsigende, overfladiske og ændrer sig i forhold til tid og sted. Derfor har mennesket aldrig produceret et perfekt og universelt system, som er i stand til at etablere det korrekte forhold, som tilfredsstiller alle behov og instinkter hos et hvert individ til alle tider. Vi finder snarere systemer, som fører til tilfredshed hos få mennesker på bekostning af majoriteten. I de moderne kapitalistiske samfund er der klare eksempler på sådanne resultater af de menneskeskabte systemer. Velhavende lande som USA og Storbritannien har kæledyr, som er soigneret, bespiste og er beskyttet i overdådige paladser, mens hundrede af tusinder af nationens egne borgere lever i papkasser, spiser af restauranternes skraldespande og har ingen mulighed for medicinbehandling. Ydermere er realiteten af menneskeskabte systemer, at løsninger, som de påtvinger folk for at løse et problem, skaber flere problemer end, der var i forvejen. Den sidste budgetkrise i USA er et klassisk eksempel på dette. Den kapitalistiske økonomi indebærer, at der altid vil være fattigdom blandt en del af samfundets borgere. For at udligne dette problem, blev tanken om det sociale sikkerhedsnet dannet. Men i dag ser vi, at disse lappeløsninger har ført til en opståen af velhavende klasser, forsikringsbedrageri og en enorm gæld. Alt dette er blevet samfundets største problem, og der bliver fokuseret på dette i den såkaldte budgetkrise. Derfor er det umuligt for mennesket at etablere et system for dem selv, som fuldstændigt behandler og tilfredsstiller hele folkets instinkter og behov. Den eneste måde, hvorpå mennesket kan leve i forhold til det korrekte og produktive system, er, hvis systemet kommer fra Skaberen Allah (swt). Allah (swt), som er skaberen, har fuldstændig viden om det gode og det onde og hvad, der frembringer lykke og katastrofe. Han (swt) har viden om fortid, nutid og fremtid. Han (swt) skabte mennesket og kender dets natur; hvad der vil tilfredsstille det, og hvad der vil gøre det ulykkeligt og elendigt. Desuden er Allah (swt) den eneste, som er i stand til at nedfælde et system, som henvender sig til alle mennesker, beskytter menneskets ret og giver mennesket visse ansvar, som det er i stand til at opfylde. Derfor er Allah (swt) den eneste, som skal forsyne mennesket med det system, som kan organisere samfund og tilfredsstille menneskets behov og instinkter. Dette system er dog kommet til menneskeheden som et budskab fra Skaberen. Det er ikke noget, som opstår lige pludselig i samfundet, så samfundet begynder at fungere med det samme. Studering af realiteten i dag er nok til at forstå pointen. Derfor har mennesket brug for et sendebud fra Allah (swt), som skal etablere de rigtige forhold iblandt dem, og som skal bringe dem budskabet og instruere dem i implementeringen af dette. Derfor har mennesket brug for et sendebud fra Allah for at etablere et rigtigt forhold imellem dem, og som skal bringe dem budskabet og instruere dem i dets implementering. Det tredje bevis for behovet for sendebud er bygget på forståelsen af, at vi alle er skabt af Allah (swt), og derfor er vi alle lige. Derfor burde ingen person være suveræn over den anden, og ingen skal være slave for den anden. Faktisk er Allah (swt) den eneste suveræne, og menneskene skal være slaver for Ham (swt) alene. Men hvis vi accepterer ideen om, at mennesket skal lovgive for sig selv i dette liv, begynder vi at sætte nogle personer suveræne over de andre. Men filosofferne i den vestlige kultur diskuterer, at selvom Gud er den 4

5 suveræne, har Han givet mennesket muligheden for at lovgive. Derfor strides de om, at det er naturligt for mennesket at lovgive og prøve at opdage "Guds lov". Menneskets evne til at lovgive er dog ikke en speciel attribut, som det er udstyret med. Snarere er det blot en udvidelse af evnen til at tænke. Tænkning kræver mennesket til at bedømme, og så snart mennesket udstrækker sin bedømmelse angående forholdene i samfundet, og de bliver implementeret i samfundet, bliver det til lovgiver. Derfor er evnen til at lovgive kun en af funktionerne i tænkningen. Desuden vil det ikke betyde, når man har kapacitet til at udføre en handling, at man har tilladelse til at udføre denne handling. Som eksempel kan man ikke, fordi man har hænder og er i stand til at røre og tage ting, tage andres ting, som ikke tilhører en selv. Man skal have tilladelse fra ejeren af tingen for at røre eller tage tingen. Derfor kræver det et bevis for denne tilladelse fra Skaberen for at bruge menneskets hjerne til at lovgive på Skaberens vegne. Tilladelsen skal komme som et budskab fra Skaberen. De vestlige filosoffer kan ikke gøre fordring på noget autentisk budskab fra Allah (swt), som giver dem denne tilladelse. Derfor er påstanden om, at mennesket skal lovgive på vegne af Allah (swt), et forsøg på at overtage Allahs (swt) suverænitet. Selv hvis mennesket fik tilladelse til at lovgive, vil det kun være dem, der har magt og rigdom, der ville komme til at styre masserne ved at opbygge en offentlig opinion. Derfor vil det kun være de rige og magtfulde, som tager beslutninger for resten af samfundet om, hvordan de skal leve, hvad der er ret og uret, godt og ondt, moralsk og umoralsk. Resultatet af dette vil være, at majoriteten af folket vil blive slaver for denne lille elite. Dette var tilfældet, da kirken i Europa påstod suverænitet for gejstligheden og regerede folket med deres egne menneskeskabte lovgivning. Konsekvenserne var, at folk blev slaver for kirken og til den grad, at de kun fik lov til at tænke på den måde, som præsterne ville have det, som tilfældet var med videnskabsmænd som Galileo. Det samme gjorde sig gældende i de kapitalistiske samfund, som opstod i Europa efter kirkens opløsning som en politisk eksistens, hvor nogle personer gjorde sig til suveræne over andre. De gjorde dette under demokratiets ansigtsmaske og frembragte et endnu større og magtfuldt slaveri. Under demokrati har folket illusioner om frihed, men i virkeligheden er de underlagt at leve ifølge en lov, som er formet af en lille del af folket, valgt til deres poster med hjælp fra de rige og magtfulde i samfundet. Dette er den naturlige konsekvens ved at prøve at overtage Allahs suverænitet. Derfor må mennesket, hvis mennesket vil være fri for at leve under andres slaveri, anerkende Allah (swt) som den absolut suveræne af dem alle, og den eneste lovgiver for dem. Hvis Allah (swt) skal være Lovgiveren, har vi brug for sendebud fra Ham (swt), som giver folket lovgivningen. Loven, som kommer fra Allah (swt), er ikke påvirket af en gruppe eller anden, men er den eneste, som er henvendt med lighed og retfærdighed til alle mennesker. Derfor realiseres den rigtige betydning af frihed kun, når vi anerkender behovet for sendebud fra Allah, foreviser deres sandhed, når de kommer, og følger dem helhjertet, med viden om at underkaste sig fuldstændigt til Skaberen af mennesket og universet, Allah (swt). Brugen af disse beviser for at rekonstruere vores forståelse af, hvorfor vi har brug for Muhammad (saaws) som et sendebud for at retlede os, er en principiel vigtighed som position i den rene islamiske aqeedah. Uheldigvis er der mange muslimer i dag, som ved grundig studering gør sig til talsmænd for ideer, som i bund og grund modstrider anerkendelsen af Islam. Som eksempel herpå er der nogle muslimer, der påstår, at Islam 5

6 ikke kom med et fuldkomment system til et samfund, men snarere kom med generelle regler og lod det være op til mennesket at regere, som det ville. Desuden er der nogle muslimer, der mener, at de islamiske strafferegler er forældede, og at det islamiske forbud mod riba er upraktisk. Disse påstande hentyder til, at Islams budskab ikke er fuldkomment og ikke kan bruges til alle tider og steder. Dette er et argument, som ikke-muslimer vil komme med, men at muslimer kommer med ideer bygget på dette argument, afspejler den svage forståelse de har for den islamiske aqeedah. Hvis vi tror på, at menneskeskabte systemer er uperfekte, og at mennesket ikke selv ved, hvordan man skal tilbede Allah (swt), og at den eneste måde, hvorpå mennesket kan blive fri på, er at opfatte Allah (swt) som den absolut Suveræne, ville det være umuligt at favorisere vores egne personlige meninger frem for ordrerne fra åbenbaringen. Derfor er alle de forhenværende ideer om benægtelsen af behovet for sendebud i bund og grund fejlagtige og falske. Hvis vi grundlægger vores livsanskuelse på dette behov på den oplysende og intellektuelle måde, gennem de ovennævnte beviser, vil vi, Insha' Allah, være i stand til at beskytte os selv fra disse afvigende og lignende ideer, som får mennesket til at prioritere menneskeskabte ideer frem for åbenbaringen. At have et budskab fra skaberen er en nødvendighed, og muslimer er beærede ved at følge det sidste sendebud Muhammad (saaws), hvis budskab en dag vil dominere over alle de menneskeskabte systemer. For at grundfæste forståelsen af behovet for sendebud, forlanger den islamiske aqeedah at have en afgørende tro på Muhammads (saaws) profetskab. Dette kan kun opbygges gennem undersøgelsen af miraklet, som Muhammad (saaws) kom med, nemlig Qur'anen. For at tro på, at Qur'anen er et mirakel, kræves et bevis. 6

ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI

ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI ISLAM : EN RELIGION ELLER EN IDEOLOGI I midten af det sidste århundrede førte Vesten en kulturel og intellektuel invasion i den islamiske verden, som skulle være et alternativ til den flere århundrede

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM

OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM OPKLARING AF HIDJABS STATUS OG FORM I ISLAM Allah (swt) siger: "Og det sømmer sig ikke for en troende mand eller en kvinde at der, når Allah og Sendebuddet har afgjort en sag, skulle være noget som helst

Læs mere

Islams opfattelse af stat og samfund

Islams opfattelse af stat og samfund Islams opfattelse af stat og samfund Definitionen af Islam Allah har nedsendt det Islamiske budskab, hvis fundament er livsanskuelsen, der udtrykkes i sætningen: "Der er ingen ilah foruden Allah, Muhammad

Læs mere

Intellektuel Rigdom er Den Største Rigdom

Intellektuel Rigdom er Den Største Rigdom Intellektuel Rigdom er Den Største Rigdom Når man overvejer den mangfoldighed af problemer som den Islamiske Ummah står overfor, om end det er fremmed besættelse, fattigdom, udbredt korruption, teknologisk

Læs mere

Er Det Bare et Tegn?

Er Det Bare et Tegn? Er Det Bare et Tegn? Bismillahir Rahmanir Raheem Enhver, der tager en oversættelse af Qur anen, eller endda den arabiske original, vil opdage, at ordet Ayah er brugt mange gange. Dette ord, som også er

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV

GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Joh 11,19-45, s.1 Prædiken af Morten Munch 16. s. e. trinitatis / 23. sept. 2012 Tekst: Joh 11,19-45 GUDS TÅRER OG GUDS HERLIGHED VED LAZARUS' GRAV Jesu sammensatte reaktion Det er en af de stærkeste tekster,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11

1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 1.s.e.trinitatis 2016 i Herlev kirke Luk. 12,13-21; Præd. 5,9-19; 1 Tim. 6,6-12 Salmer: 743; 680;289--41; 321; 11 Lad os bede. Kære hellige ånd, vi beder dig: giv os i dag at kunne gennemskue tilværelsens

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Sig: Og hos Allah er det perfekte bevis og argument, og havde Han ønsket det, så ville Han visselig have vejledt jer alle sammen.

Sig: Og hos Allah er det perfekte bevis og argument, og havde Han ønsket det, så ville Han visselig have vejledt jer alle sammen. Al-Qada Wal-Qadar Dette emne opstod på grund af muslimernes kontakt med de græske filosoffer, som fremlagde spørgsmål såsom, Handler mennesket ifølge fri vilje, eller tvinger Allah mennesket til at handle?

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21 1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 6.JULI 2014 3.SETRIN KRARUP KL. 9 VESTER AABY KL.10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Salmer: 747,52,365,167,375 Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Din bror er kommet.

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Et bevis på eksistensen af skaberen

Et bevis på eksistensen af skaberen Et bevis på eksistensen af skaberen Indledning Islam er en fuldkommen livsanskuelse der bygger på den rationelle overbevisning på, at skaberen er Allah og at Koranen er Hans budskab til menneskeheden.

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Menneskets Natur Del -

Menneskets Natur Del - Menneskets Natur - 1. Del - At forstå menneskets natur er essentielt for mennesket, muslim såvel som ikke muslim, da mennesket i sin søgen efter sandheden tit begår fejl i måden, hvorpå det tænker. Ligeledes

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Døden, Dommedagen og Helvedet

Døden, Dommedagen og Helvedet Døden, Dommedagen og Helvedet Døden vil ramme dig.. Hvem ved? måske dør du nu, eller om blot et par sekunder. Disse linier kan være de sidste du læser, - den sidste påmindelse - en sidste advarsel om at

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død

Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Homoseksualitet, Romerbrevet 1 og en nations død Af Bill Muehlenberg I Romerbrevet 1 gøres det klart at homoseksualitet er den synd som udgør højdepunktet i menneskets oprør mod Gud. Der findes næppe en

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

af: Habib Umar bin Hafiz

af: Habib Umar bin Hafiz GRUNDLÆGGENDE VEJLEDNING af: Habib Umar bin Hafiz Lærd og fortolker af klassisk islam Leder af Dar al- Mustafa for Traditionel Islamisk Videnskab (Tarim, Yemen) Oversat og opstillet efter tilladelse fra

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Islams Entydige Holdning Til Demokrati

Islams Entydige Holdning Til Demokrati Islams Entydige Holdning Til Demokrati Demokratiet modstrider Islam i bund og grund, hvad angår kilden, hvor den udgår fra, livsanskuelsen den udspringer fra og med de tanker, begreber, værdier og idealer,

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Khilafah- M A G A S I N E T Khilafah er et kulturelt og politisk magasin, der er baseret på den islamiske ideologi

Khilafah- M A G A S I N E T Khilafah er et kulturelt og politisk magasin, der er baseret på den islamiske ideologi Khilafah- M A G A S I N E T Khilafah er et kulturelt og politisk magasin, der er baseret på den islamiske ideologi Islams Holdning til Valg i det Sekulære Demokratiske System Islams holdning til valg i

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Du a i Qur anen I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Følgende er en samling af Ad iyah (Du a i flertal) fra den Noble Qur an, som er stillet op i rækkefølge i forhold til deres forekomst i Qur anen.

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere

USUL PRINCIPPER. Skade Princip. Der må hvirken fortages skade eller påfører skade

USUL PRINCIPPER. Skade Princip. Der må hvirken fortages skade eller påfører skade USUL PRINCIPPER Skade Princip Der må hvirken fortages skade eller påfører skade Der er to ting vedrørende dette princip som bør understreges: Den første ting: Det som reglen fastlægger er, at ethvert realitet

Læs mere

Kristus loven og evangeliet

Kristus loven og evangeliet 9 TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Kristus loven og evangeliet Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. (Joh 1,17). Et hundrede år før Kristus skrev den

Læs mere

Shariamæssig Illah og Rationel Illah

Shariamæssig Illah og Rationel Illah Shariamæssig Illah og Rationel Illah Bismillahir Rahmanir Raheem De islamiske systemer er sammensat af Ahkam Shar iyah, relateret til Ibadaat (ritualer), moral, føde, klæder, transaktioner (Mu amalaat),

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 5 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Kampagnens mottoer: Demokrati Pluralisme Menneskerettigheder Markedspolitik. 6. Dhul-Qi dah 1416 e.h. 25. marts 1996 e.kr.

Kampagnens mottoer: Demokrati Pluralisme Menneskerettigheder Markedspolitik. 6. Dhul-Qi dah 1416 e.h. 25. marts 1996 e.kr. Den amerikanske kampagne for tilintetgørelsen af Islam Hizb ut-tahrir Kampagnens mottoer: Demokrati Pluralisme Menneskerettigheder Markedspolitik 6. Dhul-Qi dah 1416 e.h. 25. marts 1996 e.kr. 2 I Allahs

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Oprettet: 16. december 2005 Præsident Young var en praktisk anlagt mand, som ikke var ødsel, og som arbejdede hårdt for at

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Bismillah Ar-Rahman Ar-Raheem

Bismillah Ar-Rahman Ar-Raheem Islamisk forhindring af sekularisme og demokrati 1 Bismillah Ar-Rahman Ar-Raheem Ideen bag forhindring af sekularisme og demokrati er at forhindre muslimerne i at falde i nogle katastrofale handlinger

Læs mere

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016

Helligtrekongers søndag 3. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (med kirkekaffe) Tema: Verdens lys Salmer: 749, 362, 25; 136, 138 Evangelium: Joh. 8,12-20 "Jeg er verdens lys", siger Jesus. Hvad betyder det? Hvad lys betyder for vores liv, véd

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 3. morgensang af Jørgen Demant Grænseløsheden www.lyngby kirke.dk 1 Jeg har i de to foregående dage talt om grænsen. At menneskets liv forstået i lyset

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Et indlæg om et åbent brev

Et indlæg om et åbent brev Et indlæg om et åbent brev I anledning af, at 138 ledende muslimer har sendt et åbent brev til pave Benedikt og andre kirkeledere, 1 afholdt Islamisk-Kristent Studiecenter den 22. oktober 2007 et møde.

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse

Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af den ransagelses og genoprettelsestrinene og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Khilafah er livssagen

Khilafah er livssagen Khilafah er livssagen Et blik tilbage på de sidste årtier og mere præcist på år 1918, viser os, at Mustafa Kamal (den vestligt-orienterede vantro) afskaffede den islamiske politik fra staten Khilafah og

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere