Træer og buske om vinteren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træer og buske om vinteren"

Transkript

1 Kursus nr.: Træer og buske om vinteren Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses- udvalg

2 Copyright 2014 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelses- udvalg i samarbejde med Morten N.O. Nørgaard Henriksen. Materialet kan frit kopieres. Materialet er udviklet til deltagere i AMU- uddannelsen: 42305, Træer og buske om vinteren, Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMU- uddannelsen: 42305, Træer og buske om vinteren, 42316, 42395, 42305, Træer og buske sommer og vinter, beskæring og plejeprogrammer, Ove Lyhne Jensen, AMU Nordjylland og Mikkel Dybdal, Forlaget Dybdal udviklet for Undervisningsministeriet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i samarbejde med Morten N.O. Nørgaard Henriksen, Billede forside: Klaus Agerskov, RTS Uddannelsesmål: Deltageren kan identificere og beskære træer og buske i vintertilstand og vedligeholde beskæringsværktøj og - redskaber, samt udarbejde et plejeprogram indeholdende arbejdsbeskrivelser under hensyntagen til sikkerhed og miljø samt økonomiske ressourcer.

3 Plantekendskab - Planteriget INDHOLDSFORTEGNELSE PLANTEKENDSKAB... 4 PLANTERIGET... 4 Løvplanter... 4 Stængelplanter... 5 Frøplanter... 6 Nøgenfrøede... 6 Dækfrøede... 7 Tokimbladede og enkimbladede... 7 Systematiske enheder... 8 A. Løvplanter... 8 B. Stængelplanter... 8 PLANTERNES NAVNGIVNING Navngivningsregler SYSTEMATISK BOTANIK MORFOLOGI Roden Stænglen Barken Frugten Hår Torne Skudbygning Bladar Knopper Knopskællene MORFOLOGI, UDDYBET FOR NØGENFRØEDE Roden Stænglen Veddet Barkens farve Grenstilling Skuddets farve og behåring Nålenes tilhæftning Knopperne Bladet Blomsterne PLANTETEKNIK BESKÆRING Planternes vækst Beskæringsteknik Buske Hække / 107

4 Plantekendskab - Planteriget Stedsegrønne Roser Træer PLEJETEKNIK ANLÆGGETS FASER Etableringsfasen Funktionsfasen Henfaldsfasen PLEJEPLANLÆGNING TRIN FOR TRIN Tilstandskrav Udførelseskrav Eksempel på plejeplan PLEJE- OG VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER HÆRVÆRK OG ØDELÆGGELSE AF PLANTER MASKINER GENERELT Krav Før start Olietype - motor Benzin Olieskift - motor Fedtsmøring Universalfedt Kabler Opbevaring Fejlfinding ved start af 4- taktsmotorer uden separat oliesmøringssystem Fejlfinding ved start af 2- taktsmotorer, samt 4- taktsmotorer med separat oliesmøringssystem (Firmex) MINDRE MASKINERNE Motorsave Buskryddere Hækkeklippere REDSKABER Hækklippere SUNDHED OG SIKKERHED BEKENDTGØRELSEN FYSISKE BELASTNINGER Ergonomi Kroppens signaler Manuelt arbejde Vibrationer VÆRN Støj Øjenværn / 107

5 Plantekendskab - Planteriget Åndedrætsværn Sikkerhedsfodtøj Handsker Knæbeskyttere Beklædning PLIGTER OG ANSVAR Leverandørens pligter Brugerens pligter Særregler for maskiner Godkendelse af maskiner SIKKERHED PÅ VÆRKSTEDET / 107

6 Plantekendskab - Planteriget PLANTEKENDSKAB PLANTERIGET Den systematiske botanik i vor forstand så først dagens lys i det 16. århundrede. Indtil da var den botaniske videnskab kun udviklet lidt i forhold til, hvad de klassiske skribenter som Theophrastus ( før år 0) og Dioscorides (første århundrede efter år 0) kunne præstere. Med tallets tiltagende rejseaktivitet steg antallet af kendte planter, og i forbindelse hermed opstod en fornyet interesse for planternes anvendelse, ikke mindst til medicinske formål. Behovet for en bedre systematisering af planteriget var en naturlig følge heraf. Et stort fremskridt var, at der nu fremkom værker med omhyggelig beskrivelse og tegninger af planterne. De første systemer byggede på planternes vegetative karakterer, og det måtte nødvendigvis føre til en række fornuftsstridige resultater. Således så man alle planter med græslignende blade anbragt i en gruppe, dem med knolde i en anden og så videre. Det var først med Linné (1753), at det første brugelige system så dagens lys. Linné byggede nemlig inddelingen af planteriget på individernes kønsorganer og opstillede på dette grundlag 24 klasser. Linnés system var med alle sine svagheder brugbart og fik hurtigt almindelig udbredelse. Det var et kunstigt system - men praktisk. Et naturligt botanisk system, baseret på naturligt slægtskab, er siden forsøgt udviklet - ikke mindst efter fremkomsten af Charles Darwins udviklingsteori (1859). Da der stadig sker nye opdagelser også i den botaniske videnskab, er dette system under stadig forbedring, og derved opstår ændringer undervejs, efterhånden som nye kendsgerninger fremdrages. Tidligere delte man planteriget op i to store grupper: 1. Sporeplanterne (de blomsterløse planter) 2. Frøplanterne (de blomsterbærende planter) Carl von Linné Billedet er malet af P. Krafft og er fra Växternas liv af C. Skottsberg (ed), I nyere systematik er inddelingen, bl.a. grundet nyt kendskab til det nære slægtskab mellem højerestående sporeplanter og frøplanterne ændret så, at inddelingen primært deler planterne i løvplanter og stængelplanter. LØVPLANTER Løvplanterne er karakteristisk ved ikke at bestå af rod, stængel og blad. De omfatter det, man i daglig tale hører benævnt som de lavere planter, nemlig bakterier og alger. Løvplanterne vil i dette kompendium ikke blive behandlet yderligere. 4 / 107

7 Plantekendskab - Planteriget STÆNGELPLANTER Stængelplanterne er udstyret med forskellige organer med forskellige opgaver. De kan opdeles efter deres kønnede formeringsmetode i to store hovedgrupper, nemlig sporeplanter og frøplanter. Sporeplanterne formerer sig ved sporer, der er en- eller fåcellede formeringsorganer uden kim. Frøplanterne formeres ved frø, der yderst har en frøskal, inden for denne en kim og eventuelt frøhvide. De stængelplanter, der formeres ved sporer, kaldes stængelsporeplanterne. De skal ikke behandles i denne forbindelse, men for oversigtens skyld skal denne plantegruppes systematiske inddeling i store træk anføres, idet det bemærkes, at den mest iøjnefaldende morfologiske forskel er, at nogle af organismerne har ægte rødder, andre ikke. Herefter ser opdelingen således ud: Mosser: Uden ægte rødder Karsporeplanter: Med ægte rødder. Ulvefødder, padderokker og bregner Mos Lycopodiella inundata (Liden ulvefod) Equisetum fluviatile (Dyndpadderok) 5 / 107 Gymnocarpium dryopteris (Tredelt egebregne)

8 Plantekendskab - Planteriget FRØPLANTER De planter, der har nået længst i udviklingen er frøplanterne. De er tillige de mest komplicerede planteorganismer med mange højt specialiserede vævstyper. Som tidligere omtalt, formerer de sig ved frø. Denne gruppe af planter kan også deles op i to store afdelinger. Ser man nærmere på blomsterne og bestøvnings- og befrugtningsprocessen, vil man iagttage en iøjnefaldende forskel mellem en række af planterne. NØGENFRØEDE Den særlig nøgne hunblomst har givet anledning til denne gruppes navn de Nøgenfrøede - Gymnospermae (Græsk gymnos, nøgen og græsk sperma, frø). De nøgenfrøede var de første egentlige frøplanter på vor klode. Man regner med, at de er opstået for omkring 345 millioner år siden, altså i jordens oldtid, og de var tidligt i jordens middelalder for omkring millioner år siden den højest udviklede plantegruppe og tillige den mest artsrige her på jorden. Frøanlæg af nøgenfrøet Mange af arterne er uddøde, så der i vore dage findes mindre end tusind arter. Det er ikke mange i forhold til de dækfrøedes tohundrede tusind. Når de nøgenfrøede alligevel dækker store områder, skyldes det blandt andet, at de i jordens tempererede egne udgør en meget stor del af det skovdækkede areal. Her i landet alene over 60 % af det bevoksede skovareal. De nøgenfrøede er foruden at være repræsenteret af hurtigvoksende skovtræer, ofte med ved af fortrinlig karakter, også en plantegruppe, der i udpræget grad har leveret prydtræer og - buske til have- og parkanlæg. Dette skyldes ikke mindst det store antal af varieteter af vidt forskellig karakter. Udviklingsmæssigt set placerer de nøgenfrøede planter sig i en position mellem nu uddøde sporeplanter og de dækfrøede. De nøgenfrøede er på flere områder mere enkelt bygget end de dækfrøede. Dette gør sig for eksempel gældende i blomsten, hvor frøanlæggene sidder frit på fladen eller kanten af frugtbladene, der ikke er vokset sammen i randen, som man kender det fra de dækfrøede, hvor frøanlæggene er skjult i en frugtknude dannet af et eller flere frugtblade. Det er denne karakteristiske forskel, der har givet anledning til navnene på de to plantegrupper: De nøgenfrøede og de dækfrøede. Skal der fremdrages flere karakterer, som kan iagttages hos de nøgenfrøede, er det værd at nævne, at alle nøgenfrøede planter har vindbestøvning. Det er også karakteristisk, at der inden for de nøgenfrøede kun findes træer og buske og ingen urter. Det er forøvrigt karakteristisk, at de nøgenfrøede er vedplanter, hvoraf de fleste er stedsegrønne nåletræer. Gruppen omfatter kun ca arter. 6 / 107

9 Plantekendskab - Planteriget DÆKFRØEDE Den anden gruppe af frøplanterne har blomster, hvor frugtbladene er vokset sammen om frøanlæggene, så der dannes en frugtknude, der senere kan udvikles til en frugt, et frøhus. Hos disse planter skal det hanlige støvkorn - pollen - fanges af et ar eller støvfang og vokse gennem støvvejen til frøanlæggene for, at frugtsætningen kan fuldbyrdes. Da frøanlæggene således sidder dækket af ydre plantevæv, benævnes denne gruppe de dækfrøede - Angiospermae. De dækfrøede omfatter de yngste plantefamilier der, ikke mindst hvad bestøvningen angår, kan være stærkt specialiserede. Frøanlæg af dækfrøet De dækfrøede omfatter planter, der har vist en overordentlig overlevelsesevne i et stærkt specialiseret samliv med andre levende organismer, der optræder som bestøvere og som skadevoldere. Deres tilpasning til vækstpladser er ofte meget speciel og ved deres særlige frøspredningsteknik er de i høj grad i stand til at fastholde erobrede voksepladser arter mønstrer de dækfrøede. TOKIMBLADEDE OG ENKIMBLADEDE Også de dækfrøede kan opdeles i to store grupper, nemlig i dem hvis frø spirer med to kimblade og dem, der kun har et kimblad. Man benævner grupperne tokimbladede og enkimbladede. Denne opdeling følges i øvrigt ejendommeligt nok af andre karaktertræk. For eksempel er ledningsstrengene ordnet på forskellig måde hos de to grupper. Planternes tykkelsesvækst og blomsternes tal er ligeledes forskellige. Iøjnefaldende er det også, at de tokimbladede planter oftest har en mere udviklet forgrening end de enkimbladede. 7 / 107

10 Plantekendskab - Planteriget Forskelle kan også ses på bladene, hvor de enkimbladede næsten altid udvikler en bladskede omkring stænglen, medens de tokimbladede planter har mere eller mindre stilkede blade. I blomstens konstruktion adskiller de to grupper sig meget fra hinanden. Variationen er stor hos de tokimbladede. Mange slægter har femtallige blomster, men der kan også ses blomster med fire- eller totallige kranse. De enkimbladedes blomst er præget af tretallet. De tokimbladede omfatter langt de fleste kendte urter, buske og træer. De enkimbladede omfatter så kendte planter som ananas, bananer, liljer, tulipan og narcis, iris, orchideer, palmer samt græsserne inkl. kornsorterne med flere. SYSTEMATISKE ENHEDER Med de nævnte opdelinger af planterne efter karakteristiske forskelle, kan herefter udledes nedennævnte oversigt. A. LØVPLANTER Individerne er ikke opbygget af rod, stængel og blad. 1. afdeling: Bakterier 2. afdeling: Alger 3. afdeling: Svampe B. STÆNGELPLANTER Individerne er tydeligt opbygget af forskellige organer. 1. afdeling: Stængelsporeplanter. Kønnet formering ved sporer. 1. række: Mosser. Uden ægte rødder. 2. række: Karsporeplanter. Med ægte rødder (hertil ulvefødder, padderokker og bregner) 2. afdeling: Frøplanter. Kønnet formering ved frø. 1. række: Nøgenfrøede. Uden frugtknude. (nåletræer). 2. række: Dækfrøede. Med frugtknude. 1. klasse: Tokimbladede. 1. underklasse: Kronløse (Apetalae). 2. underklasse: Frikronede (Choripetalae) 3. underklasse: Helkronede (Sympetalae) 2. klasse: Enkimbladede. Den her viste opdeling illustrerer det botaniske systems overordnede inddeling. Grundelementet i det botaniske system er imidlertid arten (Species). Arterne samles i slægter (Genus), og nærtstående slægter indordnes i en familie (Familia). Familier med fællestræk samles i ordener, der igen indplaceres i rækker og afdelinger. Skal dette vises skematisk, kan det gøres som Fig. 1 8 / 107

11 Plantekendskab - Planteriget Fig. 1 Planteriget Opfattelsen af den systematiske inddeling kan variere fra botaniker til botaniker. Derfor skal den viste oversigt ikke opfattes som den eneste gyldige. Det botaniske system er og bliver et menneskeskabt redskab til at sætte planterne i mandtal på en rimelig, overskuelig måde og systemet vil derfor stedse være under ændring i overensstemmelse med forskningens resultater vedrørende planterigets evolution. Vi skal ikke her gå dybere ind i emnet, idet vi begrænser omtalen af planternes systematik til forhold vedrørende art, slægt og familie, og da helt overvejende med vægt på art og slægt. 9 / 107

12 Plantekendskab - Planternes navngivning PLANTERNES NAVNGIVNING Planter har som regel et dansk navn. Det er ikke nok. Derfor har man lavet et system af latinske og græske navne for at sikre, at den samme plante kendes under det samme navn overalt i verden. Det kaldes plantens videnskabelige navn. NAVNGIVNINGSREGLER Danske navne skal ifølge dansk sprognævn skrives med normale bogstaver og med lille begyndelsesbogstav, samt uden bindestreg i flerleddede navne (eks. laurbærkirsebær). Bland botanikere er traditionen dog at skrive plantenavnene med stort, da der er tale om navnet som en systematisk enhed. I mange floraer vil der f.eks. stå Marts- Viol, men ifølge dansk sprognævn vil det korrekte være martsviol. Alle plantearter er medlem af en større botanisk enhed, en familie. Medlemmerne af hver familie har en række træk tilfælles. Det kan for eksempel være antallet af bægerblade, kronblade eller støvdragere. Laurbærkirsebær hører for eksempel til rosenfamilien, Rosaceae. Familienavnet skrives med stort forbogstav og med kursiv og det har altid endelsen ae og ofte endelsen aceae. Familierne er igen opdelt i slægter. Laurbærkirsebær hører til Prunus- slægten. Slægtsnavnet skrives med stort forbogstav og med kursiv: Prunus. Det næste navn er artsnavnet. Artsnavnet fortæller ofte noget om plantens egenskaber. Det kan være dens farve, form, duft eller hvor den kommer fra. Laurbærkirsebær har artsnavnet laurocerasus. Det betyder laurbærkirsebær på latin. Artsnavnet skrives også med kursiv, men med lille forbogstav. Endelig kan en plante også have et sortsnavn. Sorter er udvalgte eksemplarer af arten, som har særlige egenskaber. At planten har et sortsnavn betyder, at det er en klon, hvor alle planter oprindeligt stammer fra det samme individ. Planter med samme sortsnavn er genetisk ens, men kan være lidt forskellige på grund af forskellig pasning. Sortsnavnet skrives med stort begyndelsesbogstav og i enkelte anførselstegn. Der er flere sorter af sødkirsebær som for eksempel Prunus avium Śtella og Prunus avium Van. Sorter kaldes også cultivarer i nogle bøger. Sorter formeres altid vegetativt. Planter inddeles, som vi har set, i familier, slægter, arter og sorter. Men det kan godt blive mere indviklet. Nogle gange er man i tvivl, om en ny plante hører til en art eller er sin egen, og derfor må have sit eget artsnavn. Ofte vælger man så, at gøre den til en underart. For eksempel er Prunus cerasus ssp. acica en underart af Prunus cerasus, surkirsebær. Ssp. betyder subspecies - underart. Begrebet varietet ligger tæt op ad underart. Men her er der tale om planter, der er opstået ved en mutation i et eller flere arveanlæg. Et eksempel er Rosa canina var. nana. Nana betyder dværg og henviser til plantens langsomme vækst. 10 / 107

13 Plantekendskab - Planternes navngivning Ifølge internationale regler bør begrebet sort ikke bruges mere, men erstattes af begrebet kultivar. I Danmark er dette dog ikke rigtig slået igennem, især p.gr. landbrugets navngivningstradition. Derfor er begrebet sort bibeholdt i dette kompendium. Familie Slægter Arter Rosenfamilien Prunus, stenfrugt Rosa, rose Pyrus, pære Malus, æble Prunus laurocerasus, laurbærkirsebær Prunus avium, sødkirsebær Prunus padus, hæg Prunus laurocerasus Otto Luyken Sorter Prunus laurocerasus Prusab Tabel 21 Eksempler på hvordan laurbærkirsebær inddeles i familie, slægt og sort Hvis man krydser to planter af forskellig art, så får man en artshybrid. Dette skriver man med et kryds. For eksempel er Salix capreola en krydsning af Salix aurita og Salix caprea. Fig. 2 Billedet (Fig. 2) viser, hvor mange forskellige planter (hybrider) der kan komme ud af en krydsning af to violarter. Ofte ser man et navn efter plantenavnet. Det er autorbetegnelsen eller forkortelsen for navnet på den botaniker, der først har beskrevet planten. Der står et L efter ganske mange navne. Det er forkortelsen for den svenske naturforsker Linné, en af ophavsmændene til det botaniske system. Man kan let forveksle autorbetegnelsen med sortsnavnet. Forskellen er, at sortsnavnet står i enkelte anførselstegn. Prunus avium L er altså navngivet af Linné, mens Rosa Íngrid Bergman er den rosensort, som i daglig tale blot kaldes Ingrid Bergman. 11 / 107

14 Plantekendskab - Planternes navngivning F AGMETODIK PLANTER Hvad betyder spp., ssp. og var.? Hvis man omtaler flere arter fra samme slægt, skriver man slægtsnavnet efterfulgt af spp, for eksempel Prunus spp. Forkortelsen spp. er flertal for sp., som betyder art på latin. Nogle planter i en art afviger så meget, at de kaldes en underart. Underart forkortes ssp. For eksempel er surkirsebær, Prunus cérasus ssp. ácida, en underart. Begrebet varietet er tæt på underart. Forskellen er, at en underart er almindelig i naturen mens en varietet er sjælden. I praksis er forskellen uden betydning. Varietet forkortes var. For eksempel er fuglekirsebær, Prunus ávium var. ávium, en varietet D E BOTANISKE NAVNES BETYDNING acaulis - stængelløs incarnatus - kødfarvet acer - skarp, sur inflatus - opblæst, blæret acutus - spids involutus - indrullet affinis - beslægtet isophyllus - ensbladet aggregata - sammenvokset japonicus - Japansk agri - vild korpos - frugt agro - mark laciniatus - fliget albus - hvid laevis - jævn alpestris - fra Alperne lacti - mælke alterni - afvekslende lateri - sidestillet altus - høj lati - bred amabilis - yndig leguminosus - bælgfrugtet angustus - smal leptos - tynd annuus - etårig linearis - linieformet anthus, antho - blomst, blomstret litho - sten aqui - stikkende longi - lang arborescens - træagtig lucidus - skinnende argententeus - sølvhvid lusitanicus - fra Portugal aster - vild, uægte luteus - safrangul atlanticus - fra Atlasbjergene macro - stor atro - mørk macranthus - storblomstret aureus - gylden, guldgul maculosus - plettet autumnalis - efterårs magnificus - prægtig avium - fuglenes magnus - stor baccatus - bærfrugt major - større barbatus - skægget maritimus - vokser ved havet bellus - smuk maximus - meget stor bi - to mela- melano - sort bicolor - tofarvet micro - lille biloba - tolappet minor - mindre borealis - nordisk mollis - blød brachy - kort mono - enkelt brevi - kort montanus - vokser på bjerge bulbifer - løgbærende multi - mange 12 / 107

15 Plantekendskab - Planternes navngivning bundus - fuld af mutabilis - foranderlig calli - smuk nanus - dværgagtig campanulatus - klokkeformet natans - svømmende campester - på udyrkede marker nidiformis - redeformet candidus - skinnende hvid niger - sort canescens - grålig nivalis - vokser i sne canthus - tornet nobilis - ædel carmineus - karminrød novua - ny carpus - kødet nudi - nøgen carnatus - frugtet nutans - nikkende cephalus - hoved obtusi - buttet chamae - dværg occidentalis - fra vesten chinensis - kinesisk odoratus - duftende chloro - grønlig officinalis - lægende chrys - guld orientalis - fra Orienten cinereus - askegrå ornatus - smuk coccineus - skarlagenrød ovalis - oval coeruleus - mørkeblå ovatus - ægformet communis - almindelig oxy - spids eller sur commutatus - forandret pallidus - bleg compactus - sammentrængt palmatus - hånddannet compasitus - sammensat palustris - voksende i sumpe concolor - ensfarvet parvi - - lille, - små conicus - kegleformet pendulus - hængende contortus - snoet perennis - flerårig cordatus - hjertedannet phyllus - bladet coronatus - kronet, kronagtig physo - blære crispus - kruset pileatus - hueformet crus- galli - hanespore pisifer - ærtelignende crypta - skjult platy - flad-, bred- cupreatus - kobberrød plenus - fuld cuspidatus - fint tilspidset plicatus - sammenfoldet cyano - blå poly - mange debilis - svag ponderosus - vægtig decideus - løvfældende praecox - tidlig decumbens - nedliggende pratensis - vokser på enge deliciosus - yndefuld procumbens - nedliggende dentatus - tandet pseudo - falsk denticulatus - småtandet pubescens - dunhåret discolor - forskellig farvet pamilus - dværgagtig distichus - toradet pungens - stikkende divaricatus - udspærret pyramidalis - pyramideformet domesticus - hører til stedet racemosus - klaseblomstret elatus - høj radiatus - udstrålende elegans - smuk radicans - rodslående erectus - opret rectus - rank, opret 13 / 107

16 Plantekendskab - Planternes navngivning erythro - rød regalis - kongelig eu - smuk, ægte regens - stiv exelsus - høj, anselig repens - krybende fili - tråd rhizus - rodet firmus - stærk, stiv robustus - kraftig flavescens - gullig rotundi - rund flavus - gul ruber - rød florus - blomstret rugosus - rynket formosus - velformet ruralis - hører til på landet folius - bladet sangumeus - blodrød formis - formet sativus - dyrket fragilis - skør saxatilis - vokser på klipper fragrans - duftende scandens - klatrende fruticosus - buskagtig selectus - udvalgt fulgens - skinnende semi - halv gallicus - fransk semper - altid germanicus - tysk silvaticus - vokser i skove giganteus - kæmpemæssig sinensis - fra Kina glaber - glat speciosus - anselig, smuk glauco - blågrå spinosus - tornet globosus - kugleformet splendens - strålende glomeratus - nøgleformet stellatus - stjerneformet gloriosus - pragtfuld steno - smal, tynd glutinosus - klæbrig stoloniferus - med udløbere gracilis - fin, slank strictus - stiv gramineus - græsagtig tenuis - fin, tynd grandi - stor tetra - fire graveolens - stærk duftende tomentosus - filtet guttatus - dråbeplettet tricho - håret-, hår- gymno - nøgen tristis - mørk, trist gymna - griffel tuberosus - knoldet helix - snoet ultra - over herbaceus - urteagtig umbellatus - skærmblomstret hetero - forskellig undulatus - bølget humalis - vinterblomstrende uni - en- hispanicus - fra Spanien variabilis - foranderlig hispidus - stivhåret vagans - udbredt horizontalis - vandret variagatus - stribet hortensis - have veris - forårsblomstrende humilis - lav vernalis - forårsblomstrende hybridus - krydsning veruculosus - stærkt vortet hydro - vand virens - grøn imperialis - mægtig, kejserlig vulgaris - almindelig incanus - hvidgrå 14 / 107

17 Plantekendskab - Planternes navngivning U DTALE AF BOTANISKE NAVNE Generelt kan man sige, at navnene skal udtales som de staves. Der er dog en række bogstaver og bogstavkombinationer, man må lære sig udtalen af. Ligeledes er der regler for, hvor trykket skal placeres. Hvis der er to C ér efter hinanden, udtales det første som K og det andet som S. Ellers kan C altid udtales som K, men man vil som regel udtale C som S, hvis det står foran E, I, Y, AE eller OE. Eksempler: C Som K i Clematis, Cryptomeria. Som S i Cedrus, Cerastium, Cercidiphyllum. CH udtales som K. Chaenomeles, chinensis. PH udtales som F. Physocarpus, Physalis. AE udtales som Æ. Aesculus, laevigatus. OE udtales som Ø. Alstroemeria, Phoenix. UE udtales som Y. Muehlenbeckia. Følgende udtales som én lyd: AI lorraine AU Aucuba, australis EU Euphorbia, Eucalyptus EI Buddleia OI Choisya QU udtales som KV. Quercus, squrrosa D udtales hårdt. Dahlia, Hedera accent trema betyder, at bogstavet skal udtales for sig selv. Kalanchoë, Hippophaë. - OIDES udtales med tryk på I. platanoides, rhamnoides Hovedregler for placering af tryk (nedenfor og i mange bøger angivet med ) Tostavelsesord har tryk på første stavelse. Málus, Pínus, Sórbus. Flerstavelsesord har tryk på 3. sidste stavelse. Clématis, Hypéricum, Hédera. Undtagelser der flytter trykket fra 3. til 2. sidste stavelse: Hvis næstsidste stavelse er en dobbelt vokal. Dracáena, Buddléia, Cratáegus. Hvis næstsidste stavelse er en vokal efterfulgt af to eller flere konsonanter. Elaeágnus, Ligústrum, Rhododéndron. Artsnavne med endelserne - ális, - ánus, - áris, - átus, - ínus, - órus, - ósus, - ótus, - útus, - flórus eller bøjninger af disse. terminális, lawsoniánus, vulgáris, palmátus. 15 / 107

18 Systematisk botanik - Morfologi SYSTEMATISK BOTANIK Botanik taget i bred forstand er den del af biologien, som omhandler planterne. Denne videnskab er meget omfattende og sammensat af områder, som f.eks. morfologi, planteanatomi og plantefysiologi. Den del af botanikken, som er grundlaget for plantekendskab og plantekundskab og egentlig også for planteanvendelse, er den systematiske botanik. Skal vi udtrykke det kort, er den systematiske botanik læren om de forskellige plantegrupper, familier og arter, samt disses indbyrdes slægtskab. Morfologi: Læren om planternes ydre opbygning og udseende. Planteanatomi: Læren om planternes indre opbygning. Plantefysiologi: Læren om planternes livsprocesser. MORFOLOGI Morfologi betyder læren om form. Plantemorfologien handler om plantens ydre form og giver fagfolk en fælles botanisk terminologi at gå ud fra. For at kunne bestemme en plante, er det helt nødvendigt at holde sig til ganske bestemte karakteristika. Der kan være tale om en urteagtig eller vedagtig plante, hvorledes er grenbygningen, bladenes form o.s.v. Det er derfor en forudsætning, at man kender de almindelige botaniske fagudtryk for at kunne hæfte et bestemt navn til den plante, man undersøger. Det redskab, botanikeren og andre planteinteresserede, bruger til at bestemme slægt og art efter, er floraer med en indbygget nøgle. Der findes floraer til bestemmelse af planterne i vintertilstand og andre, som er bygget op omkring planter i sommertilstand, hvor bladene spiller den afgørende rolle. I princippet bruger man udelukkelsesmetoden. De fleste af de planter, vi beskæftiger os med i planteskolen og i anlægsgartneriet, er de såkaldte højere planter i modsætning til svampe, alger m.fl. Disse højere planter har tre grundorganer, nemlig: rod, stængel og blad. Andre organer som f.eks. torne og blomster er i botanisk henseende dannet af et af de tre grundorganer. RODEN Når et frø spirer, udvikler det en kimrod. Efterhånden som denne udvikler sig, danner den siderødder, som vokser nedad. Fortsætter kimroden sin vækst, danner den en pælerod. Hvis den derimod stopper sin vækst, udvikles en trevlerod. På side- eller bidrødderne sidder rodhårene, og det er her vand og næring optages. Roden har to primære funktioner. Dels at suge vand og opløste næringsstoffer op fra jorden, dels at holde planten fast. 16 / 107

19 Systematisk botanik - Morfologi Rødder har som særlige opgaver: Ammerødder, der er forrådsorganer, f.eks. gulerod og vorterod Klatrerødder, f.eks. vedbend Snylterødder, f.eks. skælrod og mistelten Luftrødder, som optager regn og vanddamp f.eks. orkideer STÆNGLEN Stænglen er det grundorgan, der bærer planternes overjordiske dele blad, blomst og frugt. Stænglen med sine blade udgør det, man kalder et skud. Skuddet vokser i spidsen, derfor er de nederste blade de ældste. Stænglens form kan være stærkt varierende, men det er karakteristisk, at bladene og de knopper, der sidder i bladhjørnerne, er fordelt i regelmæssige systemer, karakteristisk for arten, i stænglens længderetning. Afstanden mellem to blade kaldes et internodie. Bladakslen kaldes også et nodie. Alle stængler er fra starten urteagtige. De er da yderst dækket af overhud. Hos vedplanterne sker der efterhånden en forvedningsproces, der ofte betegnes som en skudmodning. Vedplanter, der ikke formår at modne helt, og som derfor næsten hvert år fryser lidt tilbage, betegnes halvbuske. Det drejer sig i regelen om planter stammende fra varmere himmelstrøg. I hjemlandet behøver de altså ikke at være halvbuske. Eksempler er Datura suaveolens (engletrompet) og Lavandula angustifolia (lavendel). På det træagtige skud erstattes overhunden af korkhud, der ofte er forsynet med porer, der sikrer lufttilførselen til barken. Disse åbninger kaldes korkporer eller lenticeller. Forvedningen sker ved, at vækstlaget eller kambiet, der ligger lige under barken, danner vedvæv indad. Det lægger ring på ring af vedceller til skuddet, som derved vokser i tykkelse. De vedkar, der dannes, er størst om foråret (vårved) og mindst hen på sommeren (høstved). Det er denne forskel i størrelse hos vedkarrene, der giver årringe. På sin yderside danner kambiet sivæv og sekundærbark. Kimstænglen er allerede anlagt i frøet ligesom kimroden. Når kimroden har fået fæste, strækker stænglen sig i vejret med kimbladene. Stænglens opgave er, som nævnt, at bære plantens overjordiske dele, nemlig blade, blomster og frugter. For at kunne opfylde dette krav, har stænglen et afstivende væv, kaldet støttevæv. Stænglen skal desuden transportere næring til og fra bladene. Dette klares af ledningsvævet. Stænglens form kan være mangeartet. Den kan være trind, kantet, furet, vinget. Dens overflade kan være glat eller håret. Derudover kan det yderste lag, barken, forekomme i alle mulige farvenuancer. På stænglen kan forekomme torne. Ved plantebestemmelsen kan det være af stor betydning at undersøge stængeltværsnittet og se på veddet. Dette gøres ved at lægge et snit på tværs af skuddet. Flammet ved findes hos slægter som guldregn, gyvel og pebertræ. Marven kan også være med til at skille to forholdsvis ens slægter f.eks. har Philadelphus (pibeved) fyldt marv, hvorimod Deutzia (stjernetop) har hul marv. Kamret marv kan forekomme hos en del Forsythia (vårguld) og hos Juglans (valnød). Stænglens voksemåde kaldes opret, når den vokser lodret op. Opstigende stængel vil sige, at den først gror vandret og derefter lodret. 17 / 107

20 Systematisk botanik - Morfologi Nedliggende stængel betyder blot, at den vokser langs med jorden, og hvis der dannes birødder på stænglen, er den krybende. Klatreplanter, lianer, holder sig fast med specielle klatrerødder (vedbend) eller ved omdannede stængler (vin), ved bladstilke (klematis) og ved klatretråde som hos ært. Alt efter den måde, stammen eller stammerne vokser på, har man en række fagudtryk, der nedenfor angives både med sit danske og sit latinske navn. Det sidste, fordi den latinske betegnelse ofte indgår som artsnavn eller på anden måde spores i plantens navn. Opret (erectus) - Lodret opadvoksende. Stift opret (strictus) - Samtlige grene påfaldende lodret opadstræbende. Overhængende (cernuus) - Opretvoksende med spidsen bøjet i horisontal retning. Hængende (pendulus) - Stammen opret og sidegrenene slapt nedhængende. Liggende (decumbens) - Grene, der længe ligger udstrakt langs jorden, og hvis spidser bøjer opad, uden roddannelse. Krybende (repens, reptans) - Grene, der vokser langs jorden, og som slår rod. Snoet (tortus, tortuosus) - Grene, der snor eller drejer sig. Tabel 22 Latin, plantevækst Der skal ikke her gøres meget ud af skudbygning, der behandles dybere som et separat punkt. Dog er det naturligt at nævne det basale, når stænglen beskrives. Et skud er en stængel med dens blade. Skuddet vokser i spidsen, hvilket vil sige, at de nederste blade er de ældste. Den del af stænglen, som findes mellem to på hinanden følgende blade, kaldes et stængelled eller et internodie. Er stængelleddene meget korte, kaldes skuddet et kortskud, er de lange, kaldes det et langskud. Dværggrene er kortskud, disse bærer kun få blade. Som eksempler kan nævnes Pinus sylvestris (skovfyr) og Pinus mugo (bjergfyr). BARKEN Barken er stammens beskyttelse mod ydre påvirkning. Den dannes i korkvækstlaget, og som følge heraf er det altid den ældste del af korkhuden, man betragter ude fra. Der lægges hvert år et nyt lag korkceller til, og derfor bliver korkhuden lagdelt. Korkdannelsen sker på forskellig måde, og det fører til, at korkens udseende hos de forskellige arter bliver forskellig i struktur. På unge træer er barken ofte glat, men med alderen brister den glatte bark. Der opstår nu mere eller mindre dybe revner eller sprækker i barken, sådan som de for eksempel kan ses hos Pinus (fyr) og Pseudotsuga menziesii (douglasgran), eller barken bliver skællet og måske endda afspringende som hos Betula (birk) og visse granarter, blandt andet ældre træer af Picea abies (rødgran), der i en yngre alder har en bark, der løsner sig i små, papiragtige skæl. Hos nogle træer ser man, at barken får et strimlet udseende, fordi de yderste lag løsnes i sådanne strimler. Det ses for eksempel hos Cryptomeria (kryptomerie). Det strimlede udseende findes også hos Chamaecyparis nootcatensis (nootkacypres), hvor barkfurerne kan være spiralsnoede, og hvor barken går af i smalle strimler. Også hos Juniperus chinensis (kinesisk ene) skaller barken som lange, smalle, snoede trævler. Hos Sequoiadendron giganteum (mamuttræ) findes en meget tyk, fiberagtig og blød bark, der giver efter ved slag. De dybe og brede furer på ældre træer træer får på grund af den løse sammensætning trævlede kamme. 18 / 107

21 Systematisk botanik - Morfologi En let flosset overflade på grund af afskalning møder man også hos Metasequoia glyptostroboides (vandgran) og Taxodium disticum (sumpcypres). Helt bortset fra de særlige karaktertræk, man kan hæfte på barken, er der nogle få fagudtryk, som hæftes på den overfladestruktur, som grene og stammer har. Jævn (laevis) - Grene så godt som uden fordybninger eller forhøjninger. Glat (glaber) - Grene uden behåring og uden harpiksovertræk. Med harpiks (resinosus) - Grene og stammer enten med harpiksovertræk eller med harpiksblærer på stammen. Furede (sulcatus) - Grene forsynet med temmelig dybe, grove, parallelle, for det meste noget vidt fra hinanden stående fordybninger. Furer mellem bladpuderne. Stribet (striatus) - Riflede grene, der er forsynet med fine, parallelle, tætstående fordybninger på langs. Dugget (pruinosus) - Grene dækket med et fint voksovertræk. 19 / 107

22 Systematisk botanik - Morfologi FRUGTEN Frugten er et frøhus med frø. Den udvikles efter bestøvningen og befrugtningen af frugtknuden. Der skelnes mellem følgende frugttyper: Opspringende frugter: Kapsler, oftest tør og med flere frø Uopspringende frugter: Nød, har hårdt, tørt frøhus med et eller få frø Stenfrugt, frøhuset er inderst hårdt og udvendig kødet, har et eller få frø Bær, frøhuset er kødet, undertiden udvendigt hårdt. Der er næsten altid mange frø HÅR Den hvidlige farve på årsskuddene af Populus alba (sølvpoppel) skyldes ikke barkens farve, med fremkommer ved den stærkt filtede behåring. Også behåringen kan antage forskellig karakter. Den kan være: Fløjlshåret, som hos Prunus domestica ssp. insititia (kræge) og Prunus spinosa (slåen) Lodden, som hos Salix dasyclados (loddengrenet pil) og Rhus thyphina (hjortetakstræ) Børster er stive hår, der er større og kraftigere end egentlige hår, men ikke så kraftige som torne. Som eksempel kan nævnes Rubus idaeus (hindbær) Silkehår, der er bløde, tæt tiltrykte hår, der går i samme retning, giver overfladen et silkeagtigt udseende, eks. Laburnum anagyroides (alm. guldregn) Skjoldhår består af en basaldel, hvorpå det flade skjold sidder. De kendes f.eks. hos Hippophaë (havtorn) og Elaeagnus (sølvblad) Kirtelhår er karakteristisk ved på enden af selve håret at bære en kuglerund kirtel Corylus avellana (alm. hassel) TORNE Grentorne er med ved og bark, eksempler er Prunus spinosa (slåen) og Crataegus (tjørn) Bladtorne er omdannede blade og kendes ved, at de altid sidder under en knop eller et sideskud, det gælder hos tidsler, kaktus og berberis. En særlig type bladtorne er akselbladtorne, der er omdannede akselblade og derfor sidder på begge sider af bladarret. De kendes bla. fra Robinia pseudoacacia (alm. robinie) Barktorne sidder kun fast i barken og er normalt ikke systematisk placeret. Rosa (roser) har barktorne 20 / 107

23 Systematisk botanik - Morfologi Grentorn Bladtorn Akselbladtorn Barktorn SKUDBYGNING Stænglens forgrening er et meget vigtigt karaktertræk, når man skal identificere vedplanter efter en botanisk nøgle. Betragter man skudspidserne, vil man nemlig kunne konstatere, at de er forskellige i deres måde at vokse på. Det logiske ville være, at man ved endeknoppen fandt et bladar, nemlig arret efter det løvblad, der havde siddet lige under knoppen. Dette ses da også ofte. Man siger, at skuddet danner en enfodsakse eller et monopodium. Skud, der vokser på denne måde, har monopodial forgrening. Det kendes bl.a. fra Fagus (bøg), Quercus (eg) og Populus (poppel). Ofte vil man iagttage to ar under endeknoppen. Den skudbygning, der herved opstår, benævnes en kædeakse eller et sympodium. Man taler i dette tilfælde om sympodial forgrening. Denne forgrening møder man bl.a. hos Ulmus (elm), Tilia (lind) og Corylus (hassel). Hos en del planter med monopodial forgrening på vegetative skud, vil man kunne iagttage, at forgreningen bliver sympodial på de skud, der har blomstret, fordi blomsten eller blomsterstanden er endestillet på skuddet. Det kan bl.a. iagttages hos Aesculus (hestekastanie) og Sambucus (hyld). Sympodial skudbygning: Væksten føres videre af den øverste sideknop, da endeknoppen er gået til på et tidligere tidspunkt Monopodial skudbygning: Væksten føres videre af endeknoppen Om grenstillingen bruger man i øvrigt også en række fagudtryk. Afvekslende (alternans) - bruges almindeligvis som betegnelse for organer, der er stillede i eller uden for mellemrummene af andre organer. Modsat (oppotus) - anvendes, når to grene udspringer i samme højde overfor hinanden. Kransstillede (verticillatus) - når grenene udbreder sig fra et sted på stammen. Skruestillede (spiralis) - er grenstillingen, når de enkelte grene er spiralstillede rundt om stammen. 21 / 107

24 Systematisk botanik - Morfologi BLADAR Knopperne på grenene dannes i bladhjørnerne. Når bladene ved løvfald tabes, udgør disse knopper og sporene eller arrene efter bladene nogle af de mest karakteristiske kendetegn på grenene. Dette er særligt fremherskende på årsskuddene. Jo ældre en gren bliver, des mere udviskes disse kendetegn. Foruden ar efter bladet kan der være mere eller mindre tydelige ar efter akselblade, eller akselbladene kan være omdannet til akselbladtorne, som man kender det hos yngre skud af Robinia pseudoacacia (alm. robinie). Bladarrenes form og størrelse varierer meget. Hos Liriodendron tulipifera (tulipantræ) ser man f.eks. kredsrunde bladar. I andre tilfælde kan bladarret være dobbelt så stort i tværmål som afstanden fra over- til underkant. Det ser man eksempelvis hos Crataegus (tjørn), Cotoneaster (dværgmispel) og Sorbus (røn). Til tider kan bladarret være så smalt, at det næsten kan skjules af en behåring. Det ses f.eks. hos Salix myrsinifolia (sortpil). Hos træer og buske med modsatte blade kan bladarrene være så brede, at de er sammenløbende som hos Acer (løn). Hos planter med modsatte blade, hvis bladar ikke er sammenløbende har nogle slægter en forbindende valk eller stribe mellem arrene. Eksempler herpå er Philadelphus (pibeved), Clematis (skovranke), Symphoricarpos (snebær) og Viburnum. I bladarrene ses i regelen spor efter karstrenge. Antallet af disse spor kan være karakteristisk. Vaccinium myrtillus (blåbær) har således kun et karstrengspor. Hos Pyrus (pære), Prunus spinosa (slåen) og Salix cinerea (gråpil) er der tre og hos en lang række arter betydelig flere. Hos en del træer og buske er det karakteristisk, at bladarrene bliver mere eller mindre nedløbende. Det kendes bl.a. fra Euonymus (benved), Forsythia (vårguld), Syringa (syren) og Metasequoia glyptostroboides (vandgran). På ældre skuddele af Populus (poppel) kan ofte ses nogle mere eller mindre kegleformet indsænkede ar, der skyldes, at planten af forskellige årsager afkaster grene. Fænomenet ses også hos andre vedplanter, bl.a. hos Quercus (eg). Vævene omkring disse ar er udformet med denne afkastning for øje, og arrene dækkes hurtigt med et beskyttende lag celler. 22 / 107

25 Systematisk botanik - Morfologi KNOPPER Bladknopper dannes normalt i skudspids og bladaksler, men kan også dannes uden for disse, altså uden at have et bladar under sig. Man taler da om adventivknopper eller biknopper. Normalt findes der kun en knop i hver bladaksel, men hos nogle slægter dannes disse knopper lodret over eller under en normal akselknop. De benævnes seriale biknopper eller seriale accessoriske knopper (serie, latin for række, accedere, latin for komme til, som følger med, bi- ). Fænomenet kan ses på mange planter. Eksempelvis kan nævnes, Forsythia (vårguld), Metasequoia glyptostroboides (vandgran), Juglans (valnød), Sambucus (hyld), Rubus idaeus (hindbær), Cornus (kornel), Lonicera (gedeblad), Fraxinus (ask) og Carpinus betulus (avnbøg). Knoppernes form og størrelse er meget varierende. Hos Symphoricarpos (snebær) er de således ikke over fire milimeter, medens Aesculus (hestekastanie) har centimeterstore knopper. De fleste sideknopper er siddende, men der findes en række slægter med stilkede knopper, her kan nævnes Sambucus racemosa (druehyld), Alnus (el), Ribes og Pterocarya fraxinifolia (vingevalnød). I nogle tilfælde er knopperne slet ikke synlige. Eksempler herpå kan man hente hos Robinia pseudoacacia (alm. robinie), hvor knoppen er indsænket i aksen ved bladarret. På skuddene dannes ofte en del knopper, der ikke springer ud næste forår. De er normalt dannet i knopskælshjørnerne, men er i regelen mindre end normale knopper. I mange tilfælde kommer disse knopper aldrig til udspring, mens de i andre tilfælde ved f.eks. beskadigelse eller beskæring bringes til at skyde. Disse knopper benævnes sovende øjne eller proventivknopper. Hos en række vedplanter ses to tydeligt forskellige former for knopper, nemlig bladknopper og blomsterknopper. Det normale er, at blomsterknopperne er tykkere end bladknopperne. Knoppernes indre struktur kan også inddrages i bestemmelsesarbejdet, idet bladanlæggene i knopperne ofte er foldet eller rullet på en for arten karakteristisk måde. Bladlejet kan således være sammenlagt, foldet, sammenrullet, tilbagerullet og indrullet. Eksempelvis kan det nævnes, at Malus (æble) og Pyrus (pære) har indrullet bladleje, mens arter af Prunus har sammenrullet og Sorbus (røn) har uregelmæssigt foldet bladleje. Bladleje i knopper: A) Sammenlagt, B) Foldet, C) Sammenrullet, D) Tilbagerullet og E) Indrullet. Knopperne befinder sig en del af året i hvile. Hvilen inddeles i tre perioder, nemlig forhvile, midthvile og efterhvile. Især under midthvilen er knopperne vanskelige at drive frem. Når hvileperioden er færdig, går skuddet i dvale, indtil de ydre omstændigheder tillader knopperne at bryde. 23 / 107

26 Systematisk botanik - Morfologi, uddybet for nøgenfrøede KNOPSKÆLLENE I første omgang er det knoppens ydre karakterer, der har betydning for arbejdet med plantebestemmelsen. Nogle knopper afviger meget fra det normale ved, at de ikke er dækkede af knopskæl, men at det er de egentlige strukturerede blade, der dækker de bagvedliggende blade. Man taler her om nøgne knopper, som man kan møde bl.a. hos Pterocarya fraxinifolia (vingevalnød), Frangula alnus (tørst), Viburnum lantana (pibekvalkved) og nogle arter af Cornus (kornel). Knopskællene er enten lavblade, og er da skælformede, eller de er dannede af bladfoden eller af akselblade. Knopskællene hos f.eks. Syringa vulgaris (alm. syren) og Fraxinus excelsior (ask) er levende, medens de hos de fleste andre vedplanter i øvrigt er døde. Antallet af knopskæl er meget karakteristisk for de enkelte arter. Således har f.eks. Salix (pil) og Platanus (platan) kun et knopskæl, og det samme ser man ved Viburnum opulus (kvalkved), endskønt der i virkeligheden er tale om, at to knopskæl er vokset sammen til et. Hos Tilia (lind) ser man 2-3 knopskæl og hos andre arter ofte betydeligt flere. Knoppen hos Ulmus (elm) er toradet, medens Carpinus betulus (avnbøg) har en fireradet knop. Hos Quercus (eg) møder man en femradet knop. Knopskællene kan også sidde skruestillede, som f.eks. hos Corylus avellana (hassel). I visse tilfælde udgøres knopdækket af akselblade. Det findes f.eks. hos Fagus sylvatica (bøg). Som man kunne vente, er også knopskællenes form inddraget til adskillelse af slægter og arter. Sylespidse knopskæl findes f.eks. hos Pseudolarix amabilis (guldlærk), medens Larix (lærk) har butte skæl. Knopskællenes farve afgiver vigtige kendetegn ved adskillelsen af arterne. De kan være lys grønne, som hos Acer pseudoplatanus (ahorn), rødlige som hos Acer platanoides (spidsbladet løn) eller rødlig- brunlige, som hos Acer campestre (naur). Det er også vigtigt at bemærke sig knopskællenes behåring. Hårede knopskæl møder man bl.a. hos Cotoneaster (dværgmispel). Tiltrykte hår kan man f.eks. findes hos Fagus sylvatica (bøg), medens en kort, mørkfiltet behåring ses på Fraxinus excelsior (ask). Frynset rand finder man f.eks. hos Ligustrum (liguster). Knopskællene kan være mere eller mindre filtede. Hos Viburnum lantana (pibekvalkved) er de ligefrem skællede på grund af den tætte besætning af stjerne- og skjoldhår. En del knopper er mere eller mindre dækkede af harpiks, som f.eks. hos Aesculus (hestekastanie). MORFOLOGI, UDDYBET FOR NØGENFRØEDE Den botaniske morfologi (formlære) og terminologi (fagudtryk) indenfor de nøgenfrøede afviger ikke principielt fra, hvad der kendes fra de dækfrøede. Meget af de nøgenfrøedes morfologi er derfor behandlet under det forrige afsnit, Morfologi. Dog er der inden for de nøgenfrøede specielle bygningstræk, det er nødvendigt at kende, for at kunne bestemme planterne ved hjælp af nøgler. Dette afsnit skal derfor betragtes som et supplement til morfologi- afsnittet og ikke som en komplet morfologi for de nøgenfrøede. 24 / 107

27 Systematisk botanik - Morfologi, uddybet for nøgenfrøede RODEN I systematisk henseende betyder rødderne hos de nøgenfrøede intet. Al bestemmelse foregår ved hjælp af overjordiske organer. Anatomisk afviger de nøgenfrøedes rødder ikke meget fra de tokimbladedes, idet de dog er særegne ved, at der kan optræde harpikskanaler. Hos nåletræerne findes også, som hos de dækfrøede, rodhår. De er hyppigst og bedst udviklede på de dele af lang- rødderne, der er brune eller begynder at blive brune. Forekomsten af rodhår er imidlertid langt mere sparsom end hos løvtræerne. STÆNGLEN Stænglen hos de nøgenfrøede er en vedagtig stamme, idet der ikke findes urter. Veddet afviger fra løvtræernes ved først og fremmest den meget enkle opbygning. Der findes således ingen egentlige vedkar, men kun trakeider og vedtaver i den længdegående retning. Marvstrålerne består af levende celler, der sørger for den vandretgående transport, og af døde celler, som medvirker til vandtransport på tværs af stammen. Både på langs mellem trakeiderne og på tværs gennem marvstrålerne løber harpikskanalerne, der er omgivet af levende celler. Man kender ikke meget til harpikskanalernes funktion, men det er i hvert fald givet, at harpiksen beskytter sår. Tydelige harpiksgange ses blandt andet hos Picea abies (rødgran), Pinus (fyr) og Larix (lærk) samt Pseudotsuga menziesii (douglasgran). VEDDET Veddet har flere karakteristika bla. Farve og duft. F ARVE Normalt er det ikke nødvendigt at bruge veddets farve ved bestemmelse af nåletræer. Ikke desto mindre kan der konstateres store nuanceforskelle hos visse af slægterne. Hos Juniperus virginiana (blyantstræ) møder man et rødlig- violet kærneved og en gullig splint. Hos Taxus (taks) ses en smuk, rødbrun kærne og en gullig splint. L UGT Det kan ikke undre, at der i hvert fald hos de nøgenfrøede, der indeholder meget harpiks, kan spores en tydelig lugt heraf, når man bryder en gren. Det gælder således Pinus (fyr), Picea abies (rødgran), Larix (lærk) og Pseudotsuga menziesii (douglasgran). Syrlig lugt kan iagttages ved friske brud på Abies (ædelgran). Aromatisk cedertræsduft kendes fra Juniperus virginiana (blyantstræ). Solbærlugt er kendetegnende for veddet hos Juniperus sabina (sevenbom). 25 / 107

28 Systematisk botanik - Morfologi, uddybet for nøgenfrøede BARKENS FARVE De fleste nøgenfrøede træer har en bark i brune eller næsten sorte nuancer, men der findes arter med mere påfaldende farve, der i bestemmelsesøjemed ikke er uvæsentlig at kende til. Der kan nævnes nogle eksempler: Lys orange- brunt ses hos barken af Sequoia sempervirens (rødtræ) og Cryptomeria japonica 'Elegans' (kryptomerie). Lyserød til rød bark er velkendt hos Pinus sylvestris (skovfyr), idet farven hos ældre træer kan blive smuk mørkerød på stammen, mens kronens grene er orange- brune til lyserøde. En mørkerød bark ses hos Thuja standishii (japanthuja) mens Taxus (taks) har en rødligbrun og purpuragtig bark. GRENSTILLING Nåletæerne har, næsten alle, monopodial forgrening. (Væksten føres videre af endeknoppen). Picea (gran) og Tsuga (skarntydegran, hemlock) blomstrer delvis endestillet på skud, som derfor kan give anledning til sympodial forgrening. (Væksten føres videre af den nærmeste sideknop). Det er en kendt sag, at de kraftigste sideknopper på hovedskuddet af vedagtige planter, er dem, der sidder i årsskuddets øverste del. Da sidegrenene udgår fra knopperne, kan der hos nogle arter blive tale om en forgrening i etager. En sådan stærkt udtalt etageforgrening findes hos en del af de nøgenfrøede, nemlig hos Araucaria araucana (abetræ), Pseudotsuga menziesii (douglasgran), Pinus (fyr), Picea (gran) og Abies (ædelgran). Hos disse arter er en aldersbestemmelse på grundlag af grenetagerne eller ar efter dem mulig med stor sikkerhed. Som hos de dækfrøede skelner man også hos de nøgenfrøede mellem langskud og kortskud (dværgskud). Hos en slægt som Pinus (fyr) er der kun nåle på dværgskud, medens der for eksempel hos slægterne Cedrus (ceder), Larix (lærk) og Pseudolarix (guldlærk) er nåle både på langskud og kortskud. Af slægter, der kun bærer nåle på langskud, kan nævnes Abies (ædelgran), Picea (gran), Pseudotsuga menziesii (douglasgran), Tsuga (skarntydegran, hemlock) og mange flere. 26 / 107

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven

Tid til haven. Havetips uge 33. Træer til våde områder i haven Tid til haven Havetips uge 33 Af: Marianne Bachmann Andersen Planter, der er velegnet til vådområder Godt med nedbør i juli og rekord meget vand i august. Det er svært at forestille sig tidligere sommers

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti

Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti. Gangsti/Cykelsti Egebækvej - Midlertidigt Stibro (Under anlæg af M14) Ridesti/Gangsti/Cykelsti Pilekæret Interrimsbro Bro revet ned Egebækvej Ridesti Gangsti/Cykelsti Egebækvej - ny bro Ridesti Sti Nyt levende hegn på

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2014 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2014 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg

Læs mere

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013

Nordsjælland. Skovfrø. Prisliste gældende pr. 1. september 2013 Nordsjælland Skovfrø Prisliste gældende pr. 1. september 2013 TEKSTFORKLARING: Den enkelte side i prislisten er opdelt i tre sektioner. Først en kort betegnelse for frøkilden. Derefter en sektion med PL.

Læs mere

Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri

Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Beskæring af træer og blandede beplantninger Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri Copyright [måned] [årstal] Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III

Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III Morfologiske undersøgelser af vegetative vinterknopper hos træer og buske III af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Aarhus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III 1973 og IV 2 1975. Undersøgelserne

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Ekskursion til Langeland 20. august 2005

Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Program: Mødested: Apotekerhaven i Rudkøbing, Brogade 15, 5900 Rudkøbing Mødetid: Kl. 10.00 Dagens program: Kl. 10.00-11.00 Apotekerhaven i Rudkøbing Kl. 11.15-12.30

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER

GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER GRØN PARKERING IDEKATALOG TIL PLANLÆGNING OG UDVIKLING AF GRØNNE PARKERINGSPLADSER INDLEDNING Visionen med dette katalog er at gøre kommunens parkeringsarealer grønnere, og integrere beplantning, så det

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Prisliste frø 2015/2016

Prisliste frø 2015/2016 Prisliste frø 2015/2016 Price list seed 2015/2016 Prisliste frø Hermed præsenteres vores prisliste på frø for sæsonen 2015/2016. De anførte priser er vejledende, og vi giver gerne tilbud på større mængder

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT

DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT DANSK DENDROLOGISK ÅRSSKRIFT Udgivet af DANSK DENDROLOGISK FORENING BIND V 2 1979 KØBENHAVN. EGET FORLAG DANSK DENDROLOGISK FORENING Forside: Kogle af Pinus attenuata Lemmon fra 12 m højt træ, plantet

Læs mere

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10

LANDSKABSGRUPPEN. Indholdsfortegnelse. Indledning 2. Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5. Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt 10 LANDSKABSGRUPPEN DAB mrk. 8504-12-288 PKB Direkte tlf. 77 32 05 04 Dato 17.06.08 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Volde Overordnet beskrivelse 3 Områdeinddelt 5 Kilen Overordnet beskrivelse 8 Områdeinddelt

Læs mere

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende

FORMÅL: A-Plant 2000 ApS har følgende www.nordicplants.dk Sorter der er mærket med betyder at disse sorter er A-Plant 2ooo s egne udviklede d og selekterede sorter. Alle planter i dette katalog er udvalgt af A-Plant og fundet kvalificeret

Læs mere

Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II. af Claudia Baittinger

Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II. af Claudia Baittinger Vedanatomisk analyse af materiale fundet i arkæologisk udgravning ved Lindegaarden, Ribe ASR 13 II af Claudia Baittinger Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Vedanatomi NNU Rapport 4

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011.

Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011. Rapport for Screening af herbicid tolerance hos planteskoleplanter 2011. Baggrund. Herbicidscreening i priklebede 2010 foretaget af DJF Flakkebjerg på Akkerup Planteskole viste ved bedømmelsen af skader

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

STENSBYGÅRDS PARK MELLEM VORDINGBORG OG KALLEHAVE

STENSBYGÅRDS PARK MELLEM VORDINGBORG OG KALLEHAVE STENSBYGÅRDS PARK MELLEM VORDINGBORG OG KALLEHAVE Af JOHAN LANGE Navnet Stensbygård kendes først fra 1872, da den nuværende hovedbygning blev opført af justitsråd PETER MALLING. Før den tid benævntes ejendommen

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst

Skagenrosen. Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst Skagenrosen Tæt ved havet groede en lille plante. En blomst kunne man ikke kalde den, for den havde ingen krone kun en stilk med nogle grønne blade. Hver dag kiggede den ud over det åbne hav, og når det

Læs mere

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005

Skanderborg Bakker. ::: Designguide. november 2005 Skanderborg Bakker ::: Designguide november 2005 Indhold Landskab Beplantning i fælles områder Eksisterende hegn Beplantning langs veje Beplantning på støjvold Fælles grønninger Skovområder Beplantning

Læs mere

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN

WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN WORKSHOP 05.11.2013 VED LINDEVANGEN klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen klassiske eksempler på små haver/ forhaver cth sørensen I N S P I R AT I O N S K ATA L O G T I L R E G N VA N

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe

Alternativt navn Timeløn Konto 9491/diverse 1/1moms Vase til blomster Granitvase til blomster Timepris Kirkekaffe Side 1 0001 0002 0003 0004 0005 0010 0011 0999 1000 1001 1002 1003 1004 1005 1006 1009 1020 1101 1102 1103 1104 1105 1106 1125 1126 1135 1201 1202 1203 1204 1205 1206 1225 1226 1235 1250 1251 1301 1302

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II.

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG BUSKE II. af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Århus Universitet Fortsat fra Dansk Dendrologisk Årsskrift 3 III 1973. Undersøgelserne

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler

Læs mere

Retningslinjer for arbejder ved træer

Retningslinjer for arbejder ved træer Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning.

Nedenfor følger en anvisning på afvikling af bueskydning og kamp med lanse på balancebom samt historisk baggrundsinfo om bueskydning. Lærervejledning: Hos Skoven i skolen finder du en god vejledning og illustration til, hvordan eleverne kan snitte deres egen bue og pil. Du skal scrolle lidt ned før illustrationen dukker op. http://www.skoven-i-skolen.dk/content/bue-og-pil-0

Læs mere

En beskæring er en såring

En beskæring er en såring En beskæring er en såring Træet tackler såringerne bedst når grenene er helt unge og tynde. Før man afskærer tykke grene bør man først fremprovokere en barriere Af Christian Nørgaard Nielsen Træstamme

Læs mere

Bambusplader. www.keflico.com

Bambusplader. www.keflico.com 2013 Bambusplader www.keflico.com Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret (FSC certificeret)

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Genetisk styring af blomsterdannelsen

Genetisk styring af blomsterdannelsen Genetisk styring af blomsterdannelsen 5 Signe Frederiksen, cand. scient.*, signef@snm.ku.dk Bo Johansen, ph.d.*, boj@snm.ku.dk * Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Man regner med, at

Læs mere

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com

Bambusplader I HÅRDTTRÆ. www.keflico.com 2015 Bambusplader I HÅRDTTRÆ www.keflico.com Case Spisebord i bambus natur produceret af Getama Danmark A/S - www.getama.dk Case: Bambus altanbord/ tørrestativ Projekt: DryUnder Materiale: Bambus Carboniseret

Læs mere

Prisliste for. Levinsen Abies A/S Senest opdateret 16-11-2015, Side 1 af 10

Prisliste for. Levinsen Abies A/S Senest opdateret 16-11-2015, Side 1 af 10 Prisliste for Bøllemosevej 9-11, Uvelse DK 3550 Slangerup CVR: DK30601432 Tlf. +45 48 18 75 27 - Fax. +45 48 18 74 81 mail@treeseed.com www.treeseed.com Senest opdateret 16-11-2015, Side 1 af 10 Nåletræ

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK 1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del

Læs mere

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Beplanting omkring kunstgræsbaner Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Hvem er jeg? (Andersen, 2003) Agenda Hvad kan træer bidrage med? Hvilke problemer kan træer skabe under

Læs mere

Voorraadlijst

Voorraadlijst Voorraadlijst 2015-2016 Boomkwekerij Richard de Bie BV Bredaseweg 15B 4881 DC Zundert Tel: 0765974051 mob. 0653285471 Fax; 0765976800 Dit is een schattingslijst, aantallen kunnen veranderen, en er kan

Læs mere

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort

PROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet

Læs mere

Ordliste og definitioner

Ordliste og definitioner PEFC Danmark standard PEFC DK 007-X Ordliste og definitioner Udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web: www.pefc.dk

Læs mere

Keflico A/S - Specialister i hårdttræ og plader gennem mere end 60 år. Bambus krydsfiner. Foto: Trommen, Hørsholm Kommune. www.keflico.

Keflico A/S - Specialister i hårdttræ og plader gennem mere end 60 år. Bambus krydsfiner. Foto: Trommen, Hørsholm Kommune. www.keflico. Keflico A/S - Specialister i hårdttræ og plader gennem mere end 60 år 2016 Bambus krydsfiner Foto: Trommen, Hørsholm Kommune www.keflico.com Case Foto: Innovest MDF Firax med bambusfinér. Case: Innovest

Læs mere

Regneark II Calc Open Office

Regneark II Calc Open Office Side 1 af 10 Gangetabel... 2 Udfyldning... 2 Opbygning af gangetabellen... 3 Cellestørrelser... 4 Øveark... 4 Facitliste... 6 Sideopsætning... 7 Flytte celler... 7 Højrejustering... 7 Kalender... 8 Dage

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger

Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Bekendtgørelse om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger I medfør af 3, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

5.3.1 Definitioner og måleregler Side 1. 5.3.1 Definitioner og måleregler

5.3.1 Definitioner og måleregler Side 1. 5.3.1 Definitioner og måleregler 5.3.1 og måleregler Side 1 5.3.1 og måleregler Der henvises til fagbogen Nordisk kvalitetssprog for træbranchen nåletræ ISBN 87-7756- 568-1, Markaryds Grafiska, maj 2000, som i uddrag er beskrevet på de

Læs mere

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år

Historisk baggrund Vejlesøparken Retsgrundlaget De første 40 år SKOVPLAN FOR VEJLESØPARKEN 2007 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Historisk baggrund side 3 Skovplan 2007-2016 side 4 Planteliste side 6 Parcel 1 side 7 Parcel 2 side 8 Parcel 3 side 9 Parcel 4 side 10 Parcel

Læs mere

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412 Pris liste på større træer. Kontakt Christian på tlf. 86451905, eller lav en aftale om besøg i planteskolen. Udvalget er næsten ubegrænset så har du ønsker udover det på listen send da en mail eller ring

Læs mere

Aars Kirkegårde ANLÆGGELSE AF GRAVSTEDER 2016 AARS KIRKEGÅRDE

Aars Kirkegårde ANLÆGGELSE AF GRAVSTEDER 2016 AARS KIRKEGÅRDE Aars Kirkegårde ANLÆGGELSE AF GRAVSTEDER 2016 AARS KIRKEGÅRDE Indholdsfortegnelse FORORD...2 STEN OG GRANIT PRODUKTER...3 Hveder... 3 Chaussessten... 3 Ølandsbrud... 3 Trædesten i granit... 4 Granit- og

Læs mere

Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm co.

Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm co. Erica Erica carnea 'Isabell' Vårlyng 1 stk. 10 stk. 100 stk. Vækst Lav, stedsegrøn og tuedannende, 20 cm. co. Lysegrønt og nåleformet Hvide og klokkeformede feb. - april Kan beskæres primo maj. Bør plantes

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg til Retningslinjer for Træer. Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Fotos: Trafik, Park og Havne Vordingborg

Læs mere

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET

SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Bilag 1 SÅDAN BLIVER STRANDVÆNGET Når det nye vejanlæg engang står færdigt, vil Strandvænget bestå af to nye og markant forskellige byrum. Tilkoblingsanlægget, hvor Nordhavnsvej mødes med Strandvænget

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG RUSKE I.

MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG RUSKE I. MORFOLOGISKE UNDERSØGELSER AF VEGETATIVE VINTERKNOPPER HOS TRÆER OG RUSKE I. Af SIMON LÆGAARD Botanisk Institut, Århus Universitet Emnet træer og buske i vintertilstand har gennem tiderne optaget mange

Læs mere

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)

Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Ekskursion til Lolland september 1996

Ekskursion til Lolland september 1996 Ekskursion til Lolland 14-15 september 1996 Ca 40 medlemmer deltog i ekskursionen. Fuglsang Lørdag den 14. september kl. 10 mødte ca. 45 deltagere ved indgangen til Fuglsang park, hvor foreningens formand

Læs mere

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR?

FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? FORVILDEDE VEDPLANTER FRA HAVER OG HEGN - ET PROBLEM FOR DANSK NATUR? af Per Hartvig Dansk Botanisk Forening og Botanisk Museum, Gothersgade 130, 1123 København K. Escaped woody garden plants - a problem

Læs mere

HOFMANSGAVES HAVE. af PETER MUNK PLUM»Stiftelsen Hofmansgave«, 5450 Otterup

HOFMANSGAVES HAVE. af PETER MUNK PLUM»Stiftelsen Hofmansgave«, 5450 Otterup HOFMANSGAVES HAVE af PETER MUNK PLUM»Stiftelsen Hofmansgave«, 5450 Otterup Ude på de flade marker ved nordvestsiden af Odense Fjord ligger Hofmansgave. Til den ca. 480 ha store gård hører blandt andet

Læs mere

ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K.

ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K. ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K. I midten af forrige århundrede var det - navnlig efter cholera epidemien - tydeligt, at voldene måtte

Læs mere

Reparation af glasfiberkajakker

Reparation af glasfiberkajakker Reparation af glasfiberkajakker Denne beskrivelse er fremstillet som en opsummering af et kursus i reparation af glasfiberkajakker af Leif Romsø i Kerteminde Kajakklub Oktober 2008. Glasfiberkajakker er

Læs mere