Indbydelse til at deltage i. Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse. Ansøgningsfrist 1. juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indbydelse til at deltage i. Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse. Ansøgningsfrist 1. juni 2014"

Transkript

1 Indbydelse til at deltage i Forsøg og udvikling pa almen voksenuddannelse Ansøgningsfrist 1. juni 2014 Undervisningsministeriet April

2 Indbydelse til at deltage i forsøg og udvikling på almen voksenuddannelse Introduktion Undervisningsministeriet udsendte efter dialog med VUC Lederforeningen november 2013 indbydelse til at deltage i forsøg og udviklingsprojekter med start i januar For institutioner, der ønsker at deltage i forsøg eller udviklingsprojekter fra august 2014 juni 2015 udsendes hermed oversigt over mulighederne. Institutioner, der allerede er tilmeldt FoUaktiviteter, skal kun søge igen, hvis der ønskes deltagelse i nye forsøg eller udviklingsprojekter. Hvorfor forsøg og udvikling? Regeringens overordnede uddannelsespolitiske mål er, at: o o o Alle elever og kursister skal blive så dygtige, de kan. Uddannelserne skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Elever og kursisters trivsel skal styrkes. Evalueringen af avu-reformen viste, at avu-uddannelsen er udfordret på flere områder, set i lyset af de uddannelsespolitiske mål: o Det er vanskeligt at tilgodese avu s ændrede målgruppe med flere unge voksne og flere tosprogede. o Frafaldet er stort, og for mange gennemfører ikke med prøveaflæggelse. o Videreuddannelsesfrekvensen er for lille. Med forsøgs- og udviklingsprogrammet peger Undervisningsministeriet på de indsatser, som efter vores opfattelse kan skabe forandringer, der kan adressere avu s udfordringer. Forsøg og udviklingsprojekter 2014/15 Undervisningsministeriet har valgt fire indsatsområder: 1. Bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister. (Udviklingsprojekt). 2. Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid. (Rammeforsøg). 3. Øget fokus på overgang til eud efter avu. (Rammeforsøg). 4. Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden. (Udviklingsprojekt). Hvad menes med forsøg og udvikling? Forsøg betyder, at de institutioner, der deltager i forsøget, får tilladelse til at afvige fra eksisterende bestemmelser om uddannelsen. (2) Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid og (3) Øget fokus på overgang til eud efter avu gennemføres som rammeforsøg, som skolerne frit kan tilmelde sig, idet rammerne for forsøget er defineret af Undervisningsministeriet. Ved sin tilmelding forpligter institutionen sig til at overholde rammerne. Udviklingsprojekter (1 og 4) indebærer, at de institutioner, der deltager, indgår i løsningen af en udviklingsopgave, som ikke indebærer regelafvigelse. Institutioner samarbejder med ministeriet 2

3 om at udvikle planer for fremtidige forsøg eller udvikle ny praksis inden for gældende regler. Institutionerne kan også her blot tilmelde sig. Tilmelding og ansøgning Det er institutionens ledelse, der er ansøger. Det er afgørende for et vellykket forsøgs- og udviklingsarbejde, at ledelsen i dialog med de deltagende lærere har afklaret: o Hvad er vores mål med deltagelse (konkrete, lokalt forankrede mål)? o Hvilken praksis har vi tænkt os at ændre hvordan vil vi ændre den hvad forventer vi at få ud af ændringen? o Hvilke nye tilrettelæggelser af undervisning, vejledning, værksteder m.v. er der behov for, herunder evt. nytænkning vedr. holddannelser, flerlærerordninger m.v., så kursisterne har øget lærerkontakt? o Hvordan øger vi vores fokus på kursisternes udbytte af undervisningen? o Hvilken ansvarsfordeling og hvilke samarbejdsrelationer har vi i forsøget/udviklingsarbejdet? o Hvilke tidsmæssige og ressourcemæssige rammer sætter vi for forsøget/udviklingsarbejdet? o Hvordan foretager vi en vurdering af resultater og effekt for kursisterne? Hvilke evalueringskriterier har vi? o Hvordan spreder vi vores erfaringer i organisationen? Hvordan forankrer vi en eventuel ændret praksis? Det er en betingelse for deltagelse, at disse overvejelser (projektbeskrivelse) foreligger i skriftlig form og ledsager skolens tilmelding, evt. i en foreløbig form. Følgeforskning Både forsøg og udviklingsprojekter iværksættes i netværk, hvortil der i større eller mindre udstrækning tilknyttes forskere eller udviklere. Ved tilmelding til forsøg eller udvikling accepterer institutionen forskerdeltagelsen og skal indgå i det nødvendige samarbejde med forskerne. Institutionerne garanteres ikke forskerdeltagelse i netværket. Hvis (for) mange institutioner tilmelder sig bestemte forsøg, kan det være nødvendigt at opdele forsøget i nogle netværk med forskertilknytning og andre netværk, hvor der ikke er forskertilknytning, men i stedet et netværk, der understøttes af UVM s fagkonsulenter og evt. andre. Formålene med netværksdannelsen er o at stimulere et konstruktivt samarbejde mellem institutionerne om forsøg/udvikling o at sikre grundlag for en analyse af et eventuelt behov for regelændringer o at understøtte implementering og spredning af god praksis o at sikre en effektiv opsamling af erfaringer, nye ideer m.v. Undervisningsministeriet bidrager med: o Start- og afslutningskonference om forsøget/udviklingsprojektet, samt i et nærmere bestemt omfang seminarer/møder/konsulent-lignende bistand. o Professionel hjælp og støtte til at kvalitetsforbedre og udvikle egne projekter. o Mulighed for løbende sparring og formidling af erfaringer. 3

4 o En systematisk og forskningsbaseret erfaringsopsamling og evaluering. Institutionerne bidrager med: o Empiri til forskning og evaluering i det område, der er genstand for forsøg/udvikling. Empirien indsamles af forskerne, men institutionernes vil kunne bidrage med skriftligt materiale i form af fx institutionens problemformulering for det lokale forsøg m.v. o Finansiering af udgifter til deltageres transport til og deltagelse i konference m.v. samt eventuelle lokale udgifter til forsøg og udvikling. Projektperiode og tilmeldingsfrist Forsøgene/udviklingsprojekterne iværksættes fra efteråret 2014 og skal afsluttes senest juni Hvis der ønskes deltagelse af institutioner, hvis forløb først starter i januar 2015, skal denne også søges nu. Ansøgnings- og tilmeldingsfristen for forsøg og udviklingsprojekter i skoleåret 2014/15 er 1. juni Der gives løbende svar på tilmeldinger, så jo hurtigere tilmelding, desto hurtigere svar. Sådan søger man Institutionen tilmelder sig udviklingsprojekter og rammeforsøg ved mail til Institutionen kan vælge at deltage i flere forsøg og projekter. Følgende oplysninger skal gives for hvert forsøg/projekt: 1) Kontaktoplysninger på projektansvarlige leder: o Navn o Tlf.nr. o Mail 2) Projektbeskrivelse, jf. vejledning side [3] Spørgsmål vedr. forsøg og udviklingsprojekter rettes til Susanne Anthony, tlf Uddybende beskrivelse af de fire indsatsområder 1. Bedre introduktion og øget fastholdelse af de svageste kursister (udviklingsprojekt) Hvad ønsker vi at forandre? Vi ønsker at skabe en hurtigere og mere sikker afklaring af, om kursister med mangelfulde forudsætninger er i stand til at deltage i avu-undervisning med tilstrækkeligt udbytte. Vi ønsker at forbedre den svage kursists muligheder for at deltage i avu-undervisning med størst muligt udbytte. Vi ønsker at fastholde flere svage kursister i uddannelse og derigennem sikre en øget gennemførselsfrekvens. Deltagende VUC er afgør selv, hvilke af de tre forandringer evt. dem alle som de sætter i centrum for deres arbejde med udviklingsprojektet. 4

5 Hvordan ønsker vi at forandre? Vi forventer, at blandt andet de følgende tiltag vil føre til den ønskede forandring: Alle forløb indledes med en periodes introducerende undervisning, hvor kursisterne kan få afklaret deres faglige ressourcer og forudsætninger for at starte på avu eller anden undervisning (dvs. inklusiv samtaler hos studievejleder) samt introduceres til fagenes metoder og undervisningsrelevant it. Obligatorisk brug af screening fulgt op af tilbud om supplerende, differentieret undervisning til dem som, screeningen viser, har behov. Stærkt fokus på formativ evaluering, hvor kursister og lærere kan konstatere graden af fremskridt. Fokus på læreres relationskompetencer og anerkendende tilgang. Håndtering af fravær (manglende fremmøde/sygdom) fx gennem øget brug af mentorer. Anvendelse af tolærerordninger og andre støtteforanstaltninger. Individuelle forløb for enkeltfagskursister, men også mulighed for at pulje timerne i 2-3 fag på basisniveau på hold af klasselignende karakter. Mulighed for at gøre fagene mere anvendelsesorienterede. Deltagende VUC er afgør selv, hvilke af ovenstående tiltag de anvender, og VUC erne kan selv tilføje andre tiltag, som de begrundet forventer, vil bidrage til de ønskede forandringer. Hvordan evalueres udviklingsprojektet? Det enkelte VUC skal ved afslutning af udviklingsprojektet bidrage til en vurdering af, om de valgte tiltag har bidraget til at opnå den ønskede forandring. 2. Strukturforsøg med samlede uddannelsestilbud på fuld tid (rammeforsøg) Hvad ønsker vi at forandre? Vi ønsker at optimere kvaliteten i uddannelsestilbuddet med henblik på at styrke kursisternes faglige og sociale kompetencer og øge deres gennemførelse og prøvedeltagelse, samt deres overgang til videre uddannelse efter avu. Vi ønsker, at kursisterne drager fordel af den synergi, der opstår i et holdfællesskab. Vi ønsker, at lærerne udnytter og drager fordel af de teamsamarbejdsmuligheder og muligheder for fleksibilitet og variation i tilrettelæggelse og undervisningsmetoder, der opnås, når undervisningen tilrettelægges som et samlet undervisningstilbud på fuld tid. Hvordan ønsker vi at forandre? Vi forventer, at blandt andet de følgende tiltag vil føre til den ønskede forandring: Kursister samles i hold/klasser, der alle modtager (stort set) samme tilbud (pakker). Helårlige pakker med niveauerne basis-g eller på F-E-D. I F-E-D-pakken/pakkerne indgår fag og tilbud, som sikrer og øger kursistens mulighed for at opnå almen forberedelseseksamen og optagelse på toårigt hf: primært dansk eller dansk som andetsprog, matematik og engelsk. Sekundært naturvidenskab, samfundsfag, historie, tysk eller fransk. Undervisningen tilrettelægges anvendelsesorienteret fx med fokus på bevægelse. 5

6 Alle kursister tilbydes supplerende, differentieret undervisning, samt tværgående uddannelsesaktiviteter. Ved tilrettelæggelse af fuldtidsundervisning for hold (lukkede grupper) kan op til 10 % af holdets samlede uddannelsestid anvendes til tværgående uddannelsesaktiviteter, herunder særlige undervisningsforløb, der skal styrke kursisternes studiekompetence og øvrige personlige og sociale kompetencer i forhold til deres muligheder for at videreuddanne sig. Udover egentlige undervisningsforløb kan tiden også anvendes til interne fællesarrangementer i overensstemmelse med uddannelsens formål. Alle kursister skal sikres fagets/fagenes fulde uddannelsestid. Inddeling af holdets kursister i mindre studiegrupper, der kan være med til styrke den enkelte kursists tilhørsforhold, og hvor kursisterne kan støtte hinanden fagligt og socialt. Uddannelsesforløbet kan indledes med en periodes introducerende undervisning, hvor der introduceres til blandt andet fagenes metoder og undervisningsrelevant it. På det introducerende undervisningsforløb afklares kursisternes faglige forudsætninger, og læreren får et godt grundlag for planlægningen af det videre forløb. Lærerne på forsøget organiseres i team med fælles ansvar for holdet. Deltagende VUC er afgør selv, hvilke af ovenstående tiltag, de anvender, og VUC erne kan selv tilføje andre tiltag, som de begrundet forventer vil bidrage til de ønskede forandringer. Forsøget kan tilrettelægges som et lektiefrit eller lektieminimeret undervisningsforløb, hvor kursisternes forberedelsesarbejde, herunder også det skriftlige arbejde (se nedenfor), helt eller delvist tilrettelægges som lærerstyret vejledning med lærertilstedeværelse. Kursister, der deltager i lektiefri forløb, har mødepligt til alle planlagte aktiviteter, men kan derudover ikke pålægges mere forberedelse. Dog bortset fra forberedelsesarbejde i forbindelse med prøver. Strukturforsøget kan evt. kombineres med udviklingsprojektet (4) Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden (se nærmere beskrivelse side 8). I forbindelse med forsøgene begrænses muligheden for løbende optag af kursister. Nye kursister kan optages højst tre uger efter holdstart, samt højst en uge efter holdstart ved overgang fra ét niveau til det næste. For små institutioner vil der være mulighed for at fravige denne begrænsning. Hvordan evalueres udviklingsprojektet? Det enkelte VUC skal ved afslutning af forsøget bidrage til en vurdering af, om de valgte tiltag har bidraget til at opnå den ønskede forandring. Regler, der fraviges Forsøg med lukkede hold vil indebære fravigelse af 1 om enkeltfagsundervisning. Forsøg med 10 % pulje på lukkede hold vil indebære fravigelse af reglerne i bilag 2 om fagenes uddannelsestid. 3. Øget fokus på overgang til eud efter avu (rammeforsøg) Deltagelse i dette forsøg forudsætter, at VUC et har etableret et samarbejde med en/flere erhvervsskoler. Hvad ønsker vi at forandre? 6

7 Vi ønsker at øge avu-kursisters overgang til og gennemførelse af erhvervsuddannelse. Vi ønsker at få viden om effekten af øget samarbejde mellem VUC og erhvervsskoler med henblik på at styrke avu-kursisters overgang til uddannelse. Vi ønsker at få vidensgrundlag for effekten af tonede tilrettelæggelser i et eller flere fag. Hvordan ønsker vi at forandre? Vi forventer, at blandt andet de efterfølgende tiltag vil føre til de ønskede forandringer: Alle forløb indledes med en periodes introducerende undervisning, hvor kursisterne kan få afklaret deres faglige ressourcer og forudsætninger for at starte på avu samt blive afklaret på, om det er en erhvervsuddannelse, de ønsker i forlængelse af avu. Forløbet skal desuden indeholde samtaler med studievejleder. Kursister samles i hold/klasser, der alle modtager (stort set) samme tilbud (pakker). Pakkerne tilrettelægges som helårlige forløb. Undervisningen tilrettelægges praksisnær og med en erhvervsfaglig profil. Ved tilrettelæggelse af fuldtidsundervisning for hold (lukkede grupper) kan op til 10 % af holdets samlede uddannelsestid anvendes til tværgående aktiviteter, herunder særlige undervisningsforløb, der skal styrke kursisternes kompetencer for at fortsætte i en erhvervsuddannelse samt aktiviteter, der kan styrke kursisternes livsduelighed samt sociale og personlige kompetencer til at begå sig på en arbejdsplads. Alle kursister skal sikres fagenes fulde uddannelsestid. Tonede tilrettelæggelser i et eller flere fag i et samarbejde med lærere fra eud med fokus på faglig læsning med erhvervsmæssige elementer. Avu-lærerne på forsøget organiseres i team med fælles ansvar for holdet. Løbende evaluering med fokus på den enkelte kursists progression og uddannelsesplan. Etablering af netværk og et miljø omkring unge på VUC, som kan bidrage til at fastholde dem i en retning af eud efter avu. Fx faglige netværksmiljøer med unge fra samarbejdende erhvervsskole fx studiecafeer, studiebesøg, oplæg eller andre arrangementer af faglig karakter. Styrket indsats i overgangen mellem avu og eud med inddragelse af vejledning (UU) som brobygger og med inddragelse af kommunale sagsbehandlere samt mentorkorps af ældre eud-elever som rollemodeller. Undervisningsforløb, der inddrager et samarbejde med virksomheder, herunder snusepraktikker. Ovenstående tiltag fremhævet med fed er obligatoriske. Deltagende VUC er og erhvervsskoler afgør selv, hvilke af de øvrige forsøgselementer, de anvender og VUC erne kan selv tilføje andre tiltag, som de begrundet forventer, vil bidrages til de ønskede forandringer. Hvis forsøgene tilrettelægges som fuldtidsuddannelse på lukkede hold begrænses muligheden for løbende optag af kursister. Nye kursister kan optages højst tre uger efter holdstart, samt højst en uge efter holdstart ved overgang fra ét niveau til det næste. For små institutioner vil der være mulighed for at fravige denne begrænsning. Regler, der fraviges: Forsøg med lukkede hold indebærer en fravigelse af 1 om enkeltfagsundervisning. 7

8 Forsøget giver mulighed for, at op til 10 % af den samlede uddannelsestid anvendes til tværgående aktiviteter, hvilket indebærer fravigelse af reglerne i bilag 2 om fagenes uddannelsestid. Hvordan evalueres udviklingsprojektet? Det enkelte VUC skal ved afslutning af udviklingsinitiativet bidrage til en vurdering af, om de valgte tiltag har bidraget til at opnå den ønskede forandring. 4. Integration af skriftligt arbejde i uddannelsestiden (udviklingsprojekt) Hvad ønsker vi at forandre? Vi ønsker at få flere erfaringer med og større vidensgrundlag for effekten af, at kursisternes skriftlige arbejde tilrettelægges som omlagt skriftligt arbejde med tilstedeværelse af lærere. Hvordan ønsker vi at forandre? Vi forventer, at blandt andet de følgende tiltag vil føre til den ønskede forandring: Kurset omlægger væsentlige dele af lærernes opgaverettelse i udvalgte fag til skriftligt arbejde for kursisterne med lærertilstedeværelse. Tiden tilrettelægges efter institutionens eget valg enten integreret i undervisningen, som vejledningsmoduler eller i form af anden tilrettelæggelse. Tilrettelæggelsen skal indebære samtidig tilstedeværelse af kursister og lærere, og kursisterne skal have mødepligt til det omlagte skriftlige arbejde i de berørte fag. Udviklingsinitiativet kan gennemføres som selvstændigt initiativ eller i tilknytning til øvrige forsøgs- og udviklingsinitiativer. Deltagende VUC er afgør selv, hvilke af ovenstående tiltag de anvender, og VUC erne kan selv tilføje andre tiltag, som de begrundet forventer, vil bidrage til de ønskede forandringer. Hvordan evalueres udviklingsinitiativet? Det enkelte VUC skal ved afslutning af udviklingsinitiativet bidrage til en vurdering af, om de valgte tiltag har bidraget til at opnå den ønskede forandring. 8

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Oktober 2013 Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 24. februar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG

HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG HVORDAN UNDERSTØTTES UDDANNELSESPÅLÆG Læring fra udviklingsprojekter om BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Design og layout: Wanek & Myrner December

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU

Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU AT GØRE EN FORSKEL Rapport nr. 2 over erfaringer med Initiativer med særligt fokus på integration af flygtninge og indvandrere m.fl. i EUD og AMU Michael Svendsen Pedersen Lektor, Institut for Psykologi

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Som ringe i vandet En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Tine Curtis og Andreas Lindemann, november 2011 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Kapitel 1 Introduktion...

Læs mere

Mangfoldighed og fællesskab

Mangfoldighed og fællesskab Indhold 1 Mangfoldighed og fællesskab en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC Steen Beck og Michael Paulsen Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del

Høringsudkast 2014 - Sundhedsaftale Administrative del Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Organisering, implementering og opfølgning... 5 1.1 Den politiske og administrative organisering af samarbejdet om sundhedsaftalen... 5 1.2 Implementeringsplan og opfølgning

Læs mere

Arbejdsmarkedsuddannelser - også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder

Arbejdsmarkedsuddannelser - også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Arbejdsmarkedsuddannelser - også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Et TUP-projekt med deltagelse af tre efteruddannelsesudvalg og fire skoler Juni 2007 Mette Nørholm Lizzie Mærsk Nielsen

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen

Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Juli 2011 Hvad virker i indsatsen for ledige unge under 30 år? Anbefalinger til indsatsen Beskæftigelsesregionerne Hovedstaden & Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark Hvad virker i indsatsen

Læs mere

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning

Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Identifikation af unge med særlige behov for vejledning Indledning Nærværende mappe rummer en rapport. Den er et resultat af et projektarbejde om Identifikation af unge med særlige behov for vejledning.

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE

KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE KORTLÆGNING AF ELEVFRAVÆR I DE NORDISKE LANDE INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål, afgrænsninger

Læs mere

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter

Det fælles og intensiverede kontaktforløb kan skitseres ved følgende figur. Måned ½ 1 2 3 4 5 6 Jobcenter Intensiveret kontaktforløb i a-kassen og jobcenteret Fremover skal kontakten med beskæftigelsessystemet være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og a-kassernes

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere