Vi tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Her er det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Her er det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev"

Transkript

1 At være tillidsmand er en meget vigtig rolle at have på arbejdsmarkedet. Det Vi tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Her er det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev Siden middelalderen, fra omkring 1200 tallet, har der været fast færgeforbindelse er øretævernes holdeplads og balancekunstens arena! grundlagt af prøjserne og overtaget af Danmark i 1920 og i brug til over de smalleste steder på Lillebælt, bl.a. mellem Middelfart og Snoghøj. MÅLEBLADET NR4/2013 MÅLEBLADET NR.1 FEBRUAR

2 Målebladet udgives af Kort- og Landmålingsteknikernes Forening Anelystparken 37D, 8381 Tilst. Hovedbestyrelse: Thomas Wester-Andersen, formand Henrik Pangel, næstformand Tlf: Jens Chr. Madsen, kasserer Tlf: Karsten Vognsen, sekretær Tlf: Sektion offentlig: Jimmy Petersen Tlf: Dijana Ivanisevic Tlf: Sektion privat: Knud Meller Nielsen Tlf: Ditte Dahm Nielsen Tlf: Charlotte Gosvig-Nielsen Tlf: Martin Aspelund Tlf: Redaktion: Jan Slot-Carlsen Houvej 187, Ulsted, 9370 Hals Tlf Jens Erik Bundgård Sanatorievej 55, 6710 Esbjerg V Tlf: JohnnyHumlebæk Violvej 38, 8680 Ry Tlf: Jakob Højgaard Pagels Hindbærvej 39, 4200 Slagelse Tlf: Layout: Jan Slot-Carlsen Tryk: LaserTryk, Aarhus Annoncepriser: Kontakt sekretariatet! Deadlines i 2014: Nr. deadline: udkommer: 1 6/2 6/3 2 10/5 1/6 3 1/8 1/9 4 1/11 1/12 Link til KLF med QR kode til Windows, Android eller I-phone. Sekretariatets kontortid Mandag - onsdag Torsdag: Fredag: lukket Telefon: Telefax: Hjemmeside: ISSN: X 2

3 Licens er noget vi giver til hinanden, siger DR. Vi har ikke alle samme smag og behov, men jo flere vi er sammen, jo bredere bliver udbudet med spændene nicher, og jo højere bliver kvaliteten. Det samme kan man sige om kontigent. Jo flere medlemmer vi er i KLF, jo flere kræfter har vi til at løfte niveauet og til at dyrke nicherne. Det er ikke alle, der har behov for en socialrådgiver, en jurist, en jobrådgiver eller en overenskomst, en pensionsordning eller et outplacement arrangement. Men når vi har, skal det være der og virke og med eksperter, der kender til lige vores situation. Vi er selv eksperter på hvert vores fagområde og forventer ligeledes, at kunne trække på eksperter og ikke generalister. Det er derfor jeg er medlem af en fagforening. Årets julegave er et nyt tiltag til at få højnet og opgraderet sine IT kompetencer. Vi har indgået aftale med FTF s Onlineskole, så alle medlemmer kan tage IT kurser. Kurserne afvikles som e-læring baseret på Bliv en haj - konceptet fra forlaget Edutasia. Klik forbi KLF s hjemmeside og få mere at vide. Med ønsket om en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Thomas Wester-Andersen formand 3

4 INDHOLD Formanden har ordet... side 3 Den Sønderjyske Matrikel... side 5 Broerne over Lillebælt... side 10 Tillidsmand med 30 år... side 12 Ko En time i matrikulært arbejde... side 14 Kort Nyt... side 16 Maskinstyring... side 18 FTF-A... side 20 Om arbejdsdirektivet... side 21 Jul i Den Gamle Landmålerforening... side 22 Tegneserie... side 26 KLF og Målebladet ønsker alle medlemmer, læsere og annoncører en rigtig God Jul og et Godt Nytår! 4

5 Leica Nova MS50 - Træf den rigtige beslutning Verdensnyhed! Leica MultiStation kombinerer totalstation, billedbehandling, og scanning, i en samlet løsning. Aldrig har scanning været lettere tilgængeligt, nu integreret i den vel-kendte Leica totalstation. De vante arbejdsgange, nu suppl ret med scanning, hurtig integration af nyt arbejdsområde. Teleskopkamera 30 gange forstørrelse med autofokus, se detaljer du ikke har kunnet se før, direkte på skærmen. Det rentable instrument, der aldrig samler støv på hylden. Scanner op til 1000 pkt./sek. Scanningsrækkevidde op til 1000 meter Automatisk punktsky-registrering Se og drej din 3D punktsky direkte på skærmen Reflektorløs rækkevidde ud over 2000 meter Betydeligt reducerede måletider Prisme søgning med 20 Hz live vidoe stream To kameraer (oversigt- & teleskopkamera) 30X forstørrelse på teleskop-kameraet med høj opløsning Automatisk fokusering Tegn og skriv direkte på din billededokumentation fra de to kameraer Automatisk optagelse af panoramabilleder Lydløse og markedets hurtigste/præcise motorer Se MultiStation inden du køber dit næste landmålingsinstrument, kontakt Leica på Leica Geosystems A/S Hørkær 12 A DK-2730 Herlev Tlf. MÅLEBLADET NR HR-Design.dk

6 Den sønderjyske Matrikel I Af Erik C. Toft Som tidligere omtalt i Måleblad nr. 3/13, side 18, tager vi hul på et tema om tidligere matrikelsystemer. Vi bringer her det første afsnit om den Sønderjyske Matrikel, som blev grundlagt af prøjserne og overtaget af Danmark i 1920 og varer til Det er den 68 årige kartograf Erik Toft, der beretter om den historiske udvikling. Erik Toft, der er sønderjyde, er født i 1945 og er fra landsbyen Emmerlev ved Højer tæt på vadehavet. Erik Toft tog realeksamen på Tønder Kommuneskole i 1962 og fik derefter ansættelse som matrikelteknikerelev på amtslandinspektørkontoret i Tønder. Læretiden var tre år, som Erik udtrykker det, og efter det var der aftjeningen af værnepligten, hvorefter Erik vendte tilbage til Tønder, hvor han 1.august 1967 blev ansat som tjenestemand. Erik bor sammen med sin hustru i Skærbæk i dag. I den tidligere Sønderjyske Teknikerforening var Erik i en årrække aktiv, bl.a. som næstformand. (JH) Man må tage udgangspunkt i, at det, der endte med at blive Den sønderjyske Matrikel, tog sin begyndelse ved den prøjsiske forordning af 21. maj 1861, hvor det besluttedes, at der skulle indføres en grund- og bygningsskat. Efter tabet af Sønderjylland i 1864, blev det ved forordning af 28. april 1867 bestemt at loven fra 1861 også skulle omfatte de indlemmede provinser fra Slesvig-Holsten, og at de skulle yde en grundskat på 1 mio. Taler årligt, men da der ikke fandtes et brugbart grundlag til fordeling af denne sum, kom der en forordning af 7. maj1868 hvori det bestemtes, at der til inddragelsen af skatten omfattende provinserne Slesvig- Holsten, Hannover, Hessen-Nassau og Meisenheim skulle indrettes et opmålingsvæsen og foretages de nødvendige opmålinger til fremskaffelse af et brugbart grundlag til fordelingen. Ved lov af 11. februar 1870 blev det besluttet at disse provinser tilsammen fra 1. januar 1875 skulle yde en grundskat på i alt 3,2 mio. Taler. Nulpunktet Kvalificeret arbejdskraft Hvor der ikke fandtes brugbare kort, skulle der måles fra grunden af. Det var et kæmpe projekt, der skulle udføres De 32 overordnede fikspunkter. Ostenfelds 0-punkt ses her med rødt. Nederst ligger systemets basislinje. 6

7 Hele billedet dækker ejerlavet Eggebæk, 15 kortblade med omfangspolygoner. indenfor et ganske kort åremål. Det var svært at få kvalificeret arbejdskraft, man måtte tage hvad man kunne få. Disse mennesker fik en kort uddannelse i et enkelt arbejdsfelt. Efter afslutningen af den fransk-tyske krig 1870/71 kom en del afskedigede officerer til, og nogle af dem blev også beskæftiget ved nymålingerne. Man begyndte nymålingerne med en triangulation af 32 overordnede punkter baseret på en basislinie ved Hamborg, i øvrigt etableret af en dansker astronom H. C. Schumacher, der for den danske konge, Frederik den VI, tidligere var begyndt på en triangulation, som skulle strække sig fra Lauenborg til Skagen og over Rügen til København. Det prøjsiske systems nulpunkt ligger ved den tyske by Husum, nær en lille by ved navn Ostenfeld. Herfra skulle man, i klart vejr, kunne se til otte kirker. Systemets x-akse går i nordretning op gennem Sønderjylland. Sønderjylland ligger således i I. og IV. kvadrant. Punkterne blev efterfølgende fortættet, så man til sidst endte med at have en omfangspolygon - et polygontræk - rundt om hvert enkelt økort. For at sikre sig mod målefejl, blev polygonsiderne målt af to af hinanden uafhængige målehold, som ikke måtte kende hinandens resultater. Målerne fandt hurtigt af, at man opnåede de bedste resultater, når sidelængderne i polygonerne var omkring 200 meter. Polygonsiderne skulle måles med stålmålebånd, detailmålingen foregik med kæder med 5-25 cm lange led og vinkelprisme. Målekædernes længde blev kontrolleret mindst hver anden dag. Når polygonpunkterne var anbragt kunne selve detailmålingen begynde. Her var det fra højeste sted bestemt hvad kortene skulle indeholde, alle ejerlavsgrænser, ejendomsgrænser, vejskel, jernbaner, grøfter, diger, bække, floder, broer, milesten, kulturartsgrænser, bygninger, gårdspladser, haver mv. Detailmålingen blev knyttet til polygonsiderne, og der blev trukket målelinier på kryds og tværs af kortbladet. De enkelte lodsejere havde pligt til at påvise landmåleren deres ejendomsgrænser. Der var regler for hvordan man skulle forholde sig, når der var uenighed om skellets beliggenhed, og stødte landmåleren på et areal, som ingen ville kendes ved, var der også regler for det. Selve opmålingerne der blev foretaget på løse papirark, blev efterfølgende samlet i målebøger, der efterfølgende blev rentegnet og samlet kortbladsvis i en protokol - Stückvermessungshandrisse, omfattende hele ejerlavet. Produktion af kort Det var bestemt at kortene i landdistrikterne skulle udfærdiges i måleforholdet 1:2000 lidt større byområder 1:1000 og de større byer 1:500. Papiret, der skulle anvendes til kortene, var også fastlagt ved fabrikat og kvalitet. Kortene blev påført kvadratnet, 10 x 10 cm, og polygonpunkterne blev efterfølgende indlagt på kortet efter de beregnede koordinater, hvorefter detailmålingen blev konstrueret. Et færdigt økort blev kontrolleret ved, at der i marken blev målt en lige linie på tværs af kortet, og der måltes til samtlige grænser denne linie skar. Linien blev efterfølgende kontrolleret på økortet, og var der overensstemmelse, var kortet ok. Når kortet var færdigt blev hver enkelt lod tildelt et parcelnummer startende med nr. 1 i øverste venstre hjørne fortløbende. I områder hvor der fandtes brugbare kort, typisk i de konge- Parcelbog 2. Navneregister fortløbende efter matrikelnumre. De sønderjyske kontorer fik ejerskiftelister fra tinglysningen. På den måde holdt man ejerne af de enkelte matrikelnumre a jour 7

8 rigske enklaver, blev disse kontrolleret ved supplerende målinger og tilpasset det prøjsiske system. De fleste var i måleforholdet 1:4000 men der opstod også andre måleforhold som f.eks. 1:4800 og 1:4564. Til fastsættelse af boniteten, der var bestemmende for skyldudbyttet, blev der inden for hvert amt nedsat en kommission, oftest med amtmanden (Landrat) som formand og repræsentanter for amt og kommune. Kommissionen Theodolit ca skulle så fastlægge skyldudbyttet for den enkelte parcel. Arealberegningen foregik på følgende måde: man startede med at beregne hele ejerlavets areal, herefter hvert enkelt kortblads areal. Kortbladenes arealer blev afstemt efter hele ejerlavets areal. Herefter blev to af hinanden uafhængende personer sat til at beregne de enkelte parcellers areal. De to beregneres arealer blev sammenholdt til slut og afstemt med kortets samlede areal. Arealberegningen foregik med planimeter. Aflønningsform Al slags arbejde - både markarbejde og indendørsarbejde - blev aflønnet som akkordarbejde. Der fandtes et utal af takster, selv måling af polygonsider var inddelt i sværhedsgrader, kategori I, II eller III, alt efter hvor vanskeligt terrænet var at måle i. Var kortene færdige, arealerne og skyldudbyttet beregnet i et område, blev resultatet fremlagt, Signaturanvisninger til korttegneren. så borgerne kunne se, hvordan deres ejendom var registreret. Der var mulighed for at gøre indsigelse mod åbenlyse fejl. Efter at indsigelserne var blevet behandlet, var tidspunktet kommet hvor matriklen som sådan kunne etableres. Kortet og parcelbogen var de to grundelementer. Parcelbogen er udarbejdet efter det originale matrikelkort og omfatter et helt kortdistrikt. Foran i bogen findes en artikelfortegnelse med angivelse af ejernavne. Efterfølgende er de enkelte parceller oplistet kortbladsvis i nummerorden med angivelse af det art.nr. (nu matr. nr.) parcellen tilhørte, beskrivelse af beliggenhed, kulturart, areal og skyldudbytte. Der blev i parcelbogen også registreret, hvornår den enkelte parcel er opstået og er blevet slettet. Hvert kortblad sluttede med en sammentælling af det samlede areal og skyldudbytte. Endelig fandtes der bagerst i bogen en opgørelse over hele ejerlavets samlede areal og skyldudbytte. 8

9 Efter at være ændret fra en skattematrikel til en ejedomsmatrikel i 1897 blev opmålingsarbejdet mere omfattende, fordi man skulle være helt sikker på, at det var det rigtige sted man målte. Parcelbogens oplysninger om, hvornår en parcel er opstået, bruges stadig til at finde den tyske måldokumentation i årene fra Artikelbogen Her er art.nre. opført i nummerorden med oplysning om ejerens navn og de ham tilhørende parceller på tværs af kortbladene. Sluttelig var ejendommens areal og skyldudbytte angivet. Derudover fandtes oplysninger om hvornår, der var sket ændringer med de pågældende art.nr. til hvilke art. nre. eller fra hvilke der var sket afeller tilgang af parceller og arealer. Veje, stier, vandløb og strandbredder, som jo var skattefrie, blev samlet under det sidste art. nr., som ejer var angivet off. veje og vandløb. Der blev i hele provinsen lavet i alt kortblade ved nymåling og 909 kortblade blev kopieret efter gamle kort. I det nuværende sønderjyske område findes 3281 økort. Ved selve opmålingen blev der i Sønderjylland etableret omkring fikspunkter, ved nye polygonmålinger og fortætning var man ved privatiseringen nået op på over punkter. Da man startede i Holsten og sluttede i det nuværende Sønderjylland, bærer området her præg af, at arbejdet er blevet udført af et mere rutineret personale, og fremstår derfor i en bedre kvalitet end det arbejde, der blev udført i starten. Ved lov af 24. marts 1897 blev der i hele det tyske rige indført en grundbogsordning, en egentlig tingbog, som skulle holde styr på adkomstforhold, panthaversikkerhed, jordernes privatretslige forhold mv. Som baggrund for det, valgte man at anvende matriklens dokumenter. Nu var det, der oprindeligt skulle være et brugbart grundlag til fordeling af skatter, blevet til en ejendomsmatrikel. Af kortværket fremgik, hvad der var målt og hvordan skelforløbet var i forhold til det indmålte. Her kan man godt sige, at der i vis grad er tale om et topografisk kort. Da parcelnummeret med angivelse af kortblad er en entydig identifikation og nem at finde, er det ofte brugt i forbindelse med tinglysning af servitutter. På grund af artiklens længde har vi delt den over to numre. Næste del bringer vi i NR1/14. (Red.) Matrikelkort over Emmelev by udfærdiget i 1:

10 Broerne ove Lørdag den 7. september 2013 var en meget fin sommerdag, selvom vi efter kalenderen har taget hul på den første efterårsmåned. At det var en sommerdag, kunne de 19 deltagere, store som små, der var mødt op til efterårets første regionsarrangement i Middelfart, nyde godt af, idet der indgik en del udendørs aktivitet. Efter at Jimmy Petersen havde budt Den gamle Lillebæltsbro velkommen på P- hæver sig højt over deltagerne pladsen ved havnen i Middelfart og informeret om dagens program, begav vi os op til Middelfart Museum på Algade. Her vi fik en en meget fin og informativ guidet rundvisning af museumsleder Maiken Rude Nørup om dagens hovedemne: Broerne over Lillebælt, som museet har en særudstilling om. Siden middelalderen, dvs. fra omkring 1200 tallet, har der været fast færgeforbindelse over de smalleste steder på Lillebælt, bl.a. mellem Middelfart og Snoghøj. I 1865 anlagde man så jernbanen tværs over Fyn, og i 1872 fik man jernbanefærger sat i drift mellem Strib og Fredericia. Da biltrafikken begyndte at gøre sig gældende, fik man nye problemer, idet DSB på den tid ikke var særlig interesseret i at fragte biler. Man startede så færgesejlads med færgen Johanne fra Middelfart til Snoghøj. Igennem tiderne har der været forskellige projekter og ideer om en bro på den smalle del af Lillebælt. I 1880erne påbegyndte Statsbanerne så at lave forundersøgelse til en bro, vel at mærke en ren jernbanebro, men da anlægsloven blev vedtaget 29/ var kørebanerne for biler og andre køretøjer kommet på. Den 1/ blev første spadestik taget, og selve arbejdet forgik i årene 1929 til 1935 medregnet en flere måneder lang strejke. Grunden var indførelsen af datidens nyeste gravemaskiner, så de 118 mand lod skovlene blive i skuret. Af andre vanskeligheder skal nævnes placeringen af de fire sænkekasser af jernbeton, der skulle bære strømpillerne, og som i sagens natur skulle fikseres de udvalgte steder. Hovedentreprenøren på den 1178 m lange cantileverbro af stål var firmaet Monberg og Thorsen, og den 14. maj 1935 kunne Kong Christian d.x og statsminister Stauning åbne broen for almindelig trafik med en dobbeltsporet jernbane til de nye røde lyntog og en 5,60 m bred kørebane til biler og med 2 mio. nitter sat på plads med skyldig hensyn til udvidelseskoefficienten. Den 33 m høje bro, der nu har stået 78 år siden ibrugtagningen, har arbejdet/deformeret på forskellig og det betyder, at man bl.a. har sat kontravægte på nogle af pillerne, og et kig på nedlodningspunkterne under broen på Fynssiden fortæller, at der sker sætninger i Lillebæltsleret. Der bliver holdt øje med det fra Banedanmarks side, som p.t. arbejder på broen med sporudskiftninger m.m. Med de meget store tunge godstog, der i en stadig strøm ruller over broen, er det nok ret nødvendigt. Det var blevet frokosttid, og Jimmy havde sørget for, at alt var på 10

11 r Lillebælt plads med madposer m.v. Vi var klar til en travetur hen til og over de gamle Lillebæltsbro, hvorfra vi med bus kom frem til den nye destination: Den nye Lillebæltsbro I perioden steg antallet af biler fra 1,5 mio. køretøjer til 3 mio. altså en fordobling. Derfor måtte der nye tiltag til for at kunne stå mål med den udvikling, som bilismen krævede. Kapaciteten var for lille til at kunne klare den forøgede trafik og det resulterede i udbygning og forøgelse af motorvejsnettet i hele landet, samt bygning nye broer i de efterfølgende år. En af de nye broer var motorvejsbroen over Lillebælt, idet den gamle var blevet en flaskehals. Den nye bro blev påbegyndt i 1965 og stod færdig den 21. oktober 1970 hvor kong Frederik d. 9 og trafikminister Ove Guldberg kunne klippe snore. Den nye 1700 m lange hængebro blev en 6 sporet motorvejsbro med to 120 m høje pyloner, som er placeret på 20 m strømpiller. Disse er funderet på 210 præfabrikerede jernbetonpæle, rammet 30 m ned i Lillebæltsleret. Trods det kunne Jimmy Petersen, som ansat i Vejdirektoratet, berette om deformationer af broen over tid. Med en nuværende årsdøgntrafik på biler, hvor en pæn andel må være på 10 tons akseltryk og derover, er det godt, at der er kontinuerlig overvågning ved Vejdirektoratets Brotjeneste, der også varetager den daglige drift og vedligeholdelse. Broen er designet af arkitekt Orla Mølgaard-Nielsen med Ministeriet for offentlige arbejder som bygherre og Brokonsortiet Lillebælt som udførende. Christiani og Nielsen samt Monberg og Thorsen, bl.a., var med i konsortiet. Efter at kaffen og kagen var indtaget, havde Jimmy sørget for adgang til den ene af ankerblokkene, hvor et lille museum er indrettet, der viser detaljer om arbejdets udførelse i anlægsperioden. Her gemmer sig også forankringen af det ene af hovedkablerne. Hovedkablerne er 1500 m lange, 58 cm i diameter, består af 61 snoede, præfabrikerede delekabler og efter sigende, på det tidspunkt, det længst endnu anvendte kabel til en hængebro. Det bevirkede, at man ikke turde tage nogen risiko, hvorfor landinspektør Kaj Holm fra det daværende Landinspektørernes Luftmåling A/S (LLO) måtte en tur til England for at kontrolmåle de omtalte kabler. Selve brodækket, der er udført af stål på det dengang eksisterende Nakskov Stålskibsværft, er aerodynamisk i tværsnittet for at afbøde vindtrykket. Noget man som bilist på broen ikke har nogen anelse om. Det var blevet eftermiddag og tid til at finde vejen hjem efter en fin dag omkring Lillebælt. Så en stor tak til arrangøren, Jimmy og Maiken, for rundvisning. Brokablernes imponerende befæstninger i ankerblokken. 11

12 Tillidsmand med 30 år - i tre ministerier Af revolverjournalistjens-erik Bundgaard Henrik Pangel, KLF s næstformand, er født i Roskilde og opvokset i Fløng. I dag bor han i Hedehusene, en lille kilometer fra Fløng, så man kan ikke sige, han er rykket ret langt væk. Han er single og er netop rundet de 48 år De tre ministerier Henrik fortæller: - I 1984 blev jeg indkaldt til militæret som værnepligtig. Samme dag indkaldelsesordren kom, blev jeg ringet op af Matrikeldirektoratet og fik at vide, at jeg var ansat som korttegnerelev. Det havde jeg ikke helt kalkuleret med, så jeg måtte udsætte militærtjenesten til senere. Sådan blev det. Jeg fik senere aftjent mine 9 måneder på Farum kaserne i det nu nedlagte Sjællandske Trænregiment. - Vi var i øvrigt 15 elever, der startede 1. september 1984 og med, ja selvfølgelig, Anders Vasehus Madsen som mentor. I dag er vi kun 2 tilbage ud af de 15. Da jeg snart har været 30 år i tjenesten, har jeg således været med i både Matrikeldirektoratet, Kort & Matrikelstyrelsen samt nu Geodatastyrelsen (GST), og ja, der er sket noget, som I alle ved på de år og tre ministerier. (Landbrugsministeriet, Boligministeriet og sidst Miljøministeriet). Tillidsmandsarbejdet - Midt i 90-erne begyndte jeg som tillidsmandssuppleant i Matrikelteknikerforeningen i København, og det er årsagen til, at jeg i dag er tillidsmand for vor gruppe i GST, og næstformand i KLF. Tingene udvikler sig, og det gør vi også. Jeg startede i KLF s hovedbestyrelse i 1998, (kom ind som suppleant ved dannelsen i 1996). - Man skal gøre sig det klart, at man er der for at varetage medlemmernes interesser, sørge for ordentlige arbejdsforhold, deltage i lønforhandlinger og diverse udvalg. Man skal kunne tale med alle i organisationen, både chefer, andre tillidsmænd og ens egne. Man kan ikke redde hele verden, men kun gøre det så godt som muligt, og så er der det med retfærdighed, det lærte jeg som soldat i Farum hvad betød: Retfærdighed er et ikke eksisterende begreb. Man kun kan arbejde på at opnå det, og det nås aldrig. Personsager - Tillidsmanden har også personsager, hvor et medlem af den ene eller anden årsag er ude i en situation, som arbejdsgiverne ikke kan acceptere. Disse sager er alvorlige og trækker virkelig på ens ressourcer, her er der heldigvis hjælp at hente hos FTF. Men ofte må jeg desværre erkende, det altså er arbejdsgiveren, der 12

13 bestemmer, hvordan opgaverne skal løses og hvorfor. Dette skaber en del konflikter, der desværre ikke altid ender godt. Det tærer. Tillidsmanden er ikke en troldmand, selv om det ville være en god kompetence at have. Det er navnlig her i de senere år, det er gået galt. - Udviklingen, nye faggrupper, og færre til opgaveløsningen er nok en medvirkende årsag til dette. Det gør det sværere at se ens egen rolle. Dette, føler jeg, skaber en usikkerhed hos os alle. Og vi er jo alle lidt ærekære, opgaverne skal være i orden, når vi afleverer dem. Det er svært, men man skal huske, man er kun ansat 37 timer og det er chefen der bærer ansvaret. Det er svært at forklare og ofte ender det med endnu en sag for tillidsmanden: Sygefravær grundet stress. Næstformandens job - Jeg varetager sammen med Dijana Ivanisvic og Jimmy Petersen overenskomstforhandlingerne (OK) på det offentlige område. Mit ansvarsområde er hovedsagligt staten, og Dijana tager sig af kommunerne, men vi supplerer hinanden i næsten alt. Ud over det har jeg næsten daglig kontakt til sekretariatet. Derudover, deltager jeg i en del møder med de andre foreninger. Vi har oprettet En Små Foreningers Klub, for tilsammen her at have en stemme, der kan høres, særligt når vi kæmper med de store i CO10. - Sammen med formand Thomas Wester Andersen, kasserer Jens-Christian Madsen og sekretær Karsten Vognsen, er jeg med i den daglige ledelse af foreningen. Hav og Land - Udover at være tillidsmand, er jeg kartograf. Jeg tager jeg mig pt. af landets sogne, fredsskove, arbejderboliger, strand og klit. Med andre ord: Mit job består af, at varetage andre myndigheders registreringer i matriklen. Jeg sidder i området Hav og Land (HAL). Ud over mine opgaver arbejdes der med FOT og søkort og meget andet. - Egentlig landmåling kender jeg ikke så meget til ud over det, vi lærte på skolen og senere kurser. Derimod har jeg i mange år rettet fejl i matrikelkortet, efter det blev digitalt, ligesom jeg var med til at opbygge de første digitale matrikelkort. Jeg har også i en årrække revideret matrikulære sager, svaret på borgerhenvendelser vedrørende ejendomsgrænser og vejadgange, samtidig med jeg i ny og næ fandt oplysninger om mål og skel til de praktiserende landinspektører mv. Skydning i fritiden - Jeg startede allerede som 7 årig i den lokale skydeklub. Der ender mange af de børn, der er mindre egnet til - eller ikke vil - boldspil. De kan få succes i skydeklubberne. Her kan tykke og tynde deltage på lige fod, ja hele familier kan deltage samtidigt. Jeg startede med gevær og fortsatte et par år. Så tog jeg jagttegn. Det gjorde jo, at jeg skulle finde et sted at træne, og så greb det om sig. Skydning flere gange om ugen og jagt i weekender, samt skydeturneringer. Det gik ikke, det tog for meget tid. Så nu kommer jeg på jagt 2-3 gange årligt, det er passende for mig. Derimod skyder jeg flere aftener om ugen, både inden og udendørs og næsten kun med pistol. Det har jeg nu gjort i 30 år. Jeg skyder i flere klubber og deltager i konkurrencer i hele landet, både på terræn og bane. Jeg skyder med alt lige fra luftpistol (ikke isenkræmmermodeller), over fin/standard pistol, cal.32 pistol, 9mm. pistol, cal.38 revolver til cal.45 pistol. Så en skydedag i terrænet, med 3-4 discipliner, kan sagtens tage en hel dag og noget af den næste. Lidt træls i regnvejr. Jeg er med til at drive min hovedklub Reerslev SKF. Jeg er ansvarlig for kontakten til myndighederne, politiet: (banesyn og våbenkontor), kommunen: (miljø, idræts og gartnerafdelingen) græsset på skydebanen skal jo slås, ligesom en fodboldbane, dog kun et par gange om året, så vi ringer efter traktoren, når græsset bliver for højt. - Vores udendørsskydebanes nærmeste nabo er Rockwool, vi er derfor nu med i et støjdæmpningsforsøg. Vi vil prøve at nedbringe støj med noget nyt forsøgsmateriale, der skal monteres foran skytten på blænderne. Henrik slutter: - Så alt i alt kan jeg, selv om jeg er single, godt få tiden til at gå. Arbejdskollegaen, kartograf Hanne Hvid Jørgensen, skriver om Henrik: Han er virkelig en guttermand, altid hjælpsom på alle måder og ser altid positivt på tingene. Meget omgængelig og har en særlig evne til at snakke med alle og han ses ofte i forskellige kontorer, hvor han lige hurtigt får en sludder med sine kollegaer om stort eller småt. Han er social, lyttende, loyal og holder ord. Fagligt er han ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt, han ser det bare som en ny mulighed. Tværtimod skal han mindes om, at han har meget om ørerne og han har svært ved at sige nej til opgaver ind imellem. Han har en speciel ordenssans - der virker måske lidt uoverskueligt på hans kontor, men han har som regel altid styr på bunkerne. Han taler hurtigt, det ved Henrik selv, men fagforeningsarbejdet har virkelig udviklet ham, og har gjort ham rigtig god til at formidle et budskab mundtligt. I perioder fylder fagforeningsarbejdet rigtig meget, men han har en god evne til at skille fagforeningsarbejdet og sit egentlige job fra hinanden; vi ved, at særlig tunge personsager virkelig tærer på ham, men han er god til at lukke det ude fra hans daglige job. Særlige kendetegn: Hans mao-sutter 13

14 En time i matrikulært arbejde anno 1965 Efterårets andet regionsarrangement af Johnny Humlebæk Torsdag den 19. september 2013 løb det andet efterårsarrangement af stablen. Det fandt sted i KLF`s sekretariat i Tilst og havde som overskrift: Hvordan begyndte landemålingsteknikeruddannelsen, og som undertekst en ekstra time i matrikellære for dem, der måtte have glemt det. Foredragsholderen var KLF`s æresmedlem, tidligere overmatrikelkontrollør Anders Vasehus-Madsen, der i fin form førte os tilbage til 1960 erne, og dermed den udvikling og vækst, der satte gang i hele efterkrigstidens Danmark. Der var opstået et bygge- og udstykningsboom i kølvandet heraf og dermed opstået et behov for en mere formaliseret teknikergruppe inden for matrikelvæsenet og landmålingsbranchen. I 1959 havde man i det daværende Matrikeldirektorat startet en ny teknikeruddannelse, matrikelteknikeren. Begrundelsen var, at den øgede sagsmængde, navnlig på udstykningsområdet og en række af nye love, der stillede krav til sagsbehandlingen, nødvendiggjorde, at man måtte have mere personale og ikke bare mere personale, men faguddannet personale. Det samme var tilfældet i landinspektørbranchen. Landinspektørforeningens daværende formand, Svend Nielsen, tog derfor i 1962 initiativ til et møde med Matrikeldirektoratets daværende direktør 14

15 V.E. Pedersen om dette emne. Målet var at starte en måleteknikeruddannelse op, med ikke mindst en matrikulær indsigt som et væsentlig element i undervisningen, foruden en uddannelse i de almene opmålingsmæssige discipliner. De to herrer var hurtige til at beslutte sig, for den 19. september 1963 startede det første hold på måleteknikerkursus, som det hed dengang, på Jysk Teknologisk Institut i Aarhus. For nøjagtig 50 år siden begyndte det hele i Aarhus med Anders Vasehus-Madsen som en del af lærerteamet, udlånt af Direktoratet til undervisning i matrikellære. Det er vi mange, der er glade for, for som en af aftenens deltagere sagde: Det sidder heromme i baghoved og vi glemmer det aldrig, Anders. Efter gennemgangen af Anders forskellige illustrationer over et eksempel på en landsbys udvikling og brugen af matriklens dokumenter, fortalte han, at før konverteringenen bestod det af 2,5 mio. matrikelnumre, protokoller og planer. Anders nævnte tillidsmandsbegrebet, som for de yngre måske er ukendt, men som var en ordning, hvor det stedlige landinspektørfirma havde en fast reference i direktoratet, Målebladets redaktør tog et billede af Anders Vasehus i af julen Her fremviser han selvsamme billede. der kunne være behjælpelig med fremskaffelse af materiale o.l. ved sagsbehandlingen. Der var også et par spørgsmål, helt udenfor kategori, angående Anders` anden hobby, Kulsvierlauget i Gribskov, hvor de svider træ i miler til trækul. Det er muligt at se dette ved selvsyn den anden weekend i juli hvor Mårum Kulsvierlaug hvert år holder publikumsarrangement i Duemosen i den nordlige del af Gribskov. Det var blevet mørkt udenfor, så tiden var kommet til, at de 17 deltagere kunne nyde lidt af det fine traktement og samtidig sige en stor tak til Anders, og hans kone Bodil, for, at de tog turen til Jylland for at fejre 50 året. Ligeså tak til KLF`s sekretær, Kirsten Sørensen, for timing og tilrettetlægning af arrangementet. Interesserede tilhørere følger med på Vaseshus gamle plancher. 15

16 KORT NYT Max. 48 timer i Arbejdstidsdirektivet Selvom man har en ansættelsesaftale uden højeste arbejdstid, eller man er i en ansættelse, hvor der er aftalt overarbejdsbetaling, er der alligevel en grænse for, hvor meget man må arbejde. Den korte hovedregel er, at der maksimal må arbejdes i gennemsnit 48 timer pr. uge beregnet over en 4 måneders periode. Ferie og sygefravær holdes neutrale i forhold til beregningen. Ved overtrædelse af direktivet kan medarbejderen tilkendes en godtgørelse. Som altid når det drejer sig om lovstof er der undtagelser, henvisninger osv., som der skal tages højde for. Hvis du er, eller har været, i situationen, så henvend dig til sekretariatet. NYT fra Sekretariatet: PFA pension gør opmærksom på omlægning af kapitalpension til en alderspension. Og under overskriften Er omlægning nu en god ide? fortæller forbrugerøkonom Carsten Holdum på en video mere om de forhold der gør sig gældende. Brug linket på KLF hjemmesiden til at gå direkte ind på PFA. Nye medlemmer Vi byder velkommen til nye medlemmer Martin Degnholdt Hassing, Ballerup Kenni Stilling Pedersen, Galten Emil Nielsen, København S Sune Bering Bjørnestad, København N Carsten Vesterlund, Vandel Peter Fyhn Søllingvraa, Bredsten Martin Dhin, Ugerløse René Mortensen, Sørvad Ulrik Møller Kofoed, Hellerup Mikkel Merkelsen, Kastrup Skovene i 250 år Her på falderebet af 2013 må vi lige nævne, at det er 250 år siden, vi fik et ordnet skovbrug her i landet. Manden, der stod bag det var det var Johan Georg von Langen fra Braunschweig, som overjægermester C. C. Gram indkaldte til landet for at redde resterne af det misrøgtede skov, der var tilbage, ca. 4%. i mod i dag 12%. Hvorfor nu nævne det. Jo for det handler om opmåling, planlægning og udarbejdelse af kort, iøvrigt nogle meget flotte kort. Von Langen og hans stab af holzførstere målte de pågældende skove op, fremstillede skovkort og opdelte dem i hundrededele hugstparceller, således at der måtte tages en hundrededel om året ved såkaldt renafdrift. Efterfølgende blev den afdrevne hundrededel tilplantet påny. En væsentlig ting i samme forbindelse var indhegning af skovene med diger, så kreaturene ikke mere kunne gå løs og æde opvæksten som bl.a. kunne indeholde nye træarter som ædelgran og lærk, som von Langen havde med i bagagen. Hvis man vil se nogle af de kort, som er fra 1760 erne, ja så kan gå en tur i Jægersborg Dyrehave og gå ind på Peter Lieps hus til en kop kaffe eller deres specialitet dyrehakkebøf, og så kaste et blik rundt på væggene i det gamle traktørsted og se alle de gamle skovkort. I samme Dyrehave er der træer som den gode von Langen har plantet bl.a. ædelgran. En anden mulighed for at se kort er Jagt -og Skovbrugs Museet i Hørsholm. FOT FOTDANMARK (Fælles OffentligT) bliver landsdækkende pr. 1.januar Skive kommune har, som nr. 98 kommune efter en afstemning i byrådet, tilsluttet sig. Så fremover kan kommuner, forvaltninger og myndigheder arbejde ud fra et fælles grunddataset. Det giver nye mugligheder for spændende samarbejdsmuligheder på tværs af stat og kommuner. FOT data i Byg og Miljøløsning er en webbbaseret it-løsningder skal gøre det nemmere søge byggetilladelser til ny- og ombygning. Endelig er der FOT og geokodning der arbejder med geokodning af bygninger. Alt det kan ses på FOT`s hjemmeside og Nyhedsbrev. Bøger I forbindelse med artiklerne om de tidligere matrikelsystemer, hvor vi har lagt ud med det sønderjyske matrikel, skal det nævnes, at der findes en bog med titlen Den gamle Landmåler fortalt af A. Andersen. Bogen er udgivet i 1982 af Historisk samfund for Sønderjylland. A. Andersen blev uddannet i 1913, hvilket vil sige i den periode hvor hele Slesvig var tysk. Andersen blev derfor uddannet i det Tyske Katastervæsen i Tønder og Slesvig by. Det er spændende læsning om opvæksten i en sønderjysk landsby Byllerup Bov og også om forholdene under 1. Verdenskrig, som Andersen deltog i som mange andre sønderjyder, og som landmåler i felten fremstillede kort for det Kejserlige tyske artilleri. Nævnes skal det dog lige, at en del af bogen beskæftiger sig med A. Andersen engagement i menighedsrådet og arbejdet med kirkelige forhold ved Kristkirken i Tønder i perioden efter genforeningen og efter 2. Verdenskrig. Geodata Danmark: Kommunerne har afhændet Geodata Danmark til Orbicon. Selvom Geodata Danmark har leveret et fantastisk produkt gennem årene, ser kommunerne ikke som sin opgave at drive IT-forretning, som man siger. Orbicon Informatik lever IT-løsninger til forsyningsselskaberne i forvejen, så matchet er perfekt. Orbicon er et datterselskab under Hedeselskabet. Johnny Humlebæk 16

17 Annonce For femte år i træk er Milling Hotels Hotel Park i Middelfart rammen om KLF s årsmøde - Hotellet med den centrale beliggende i Middelfart - Hotellet med de fantastiske konference faciliteter - Hotellet med sjæl og service 17

18 Hvad er maskinstyring? - og hvordan virker det af Johnny Humlebæk, Anders Bendixen og Jacob Koue Gregersen. I foråret 2013 afholdt KLF for anden gang Kursus i Maskinstyring. Blandt de 19 kursister var der to studerende på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen fra VIA i Horsens. De to studerende, der var i gang med deres speciale i maskinstyring, havde efter aftale med KLF indvilliget i en efterfølgende omtale af deres speciale i Målebladet. Her er afsnittet om fejlkilder citeret. Anders Bendixen og Jacob Koue Gregersen er navnene på de to kursister, der siden det forgangne kursus er dimitteret fra VIA i Horsens i juni Efterfølgende har de to KLTere fremsendt specialet til KLF. Inden for de senere år har GPS Maskinstyring været på fremmarch indenfor anlægsbranchen, og i og med at en del KLTere er beskæftiget inden for det virksomhedsområde, har man fra KLF været opmærksom på den udvikling bl.a. ved afholdelse af efteruddannelseskurser med referencer til de, der ved noget om det speciale, bl.a. leverandører af udstyr til maskinstyring. KLF har dermed efterkommet det ønske, der har været omkring dette emne. At der er KLTstuderende, der har valgt det som afgangsspeciale viser netop, at interessen er stor, og at der er efterspørgsel på uddannede folk. I specialet peger de to KLTere på væsentlige ting som f.eks. kommunikation i processen, hvor landmåleren er bindeleddet mellem projektet og de udførende maskinfører/entreprenør. Hertil kommer også formidling og vurdering af de data, der indgår i projektet, håndtering af filer, tilretning af koordinatsystemer med videre, hvilket betyder, at landmåleren har et stort ansvar i processen. I forlængelse af det har de to studerende været omkring de fejlkilder, som man oftest ser og bør være opmærksom på, samt hvilke metoder og mulige afhjælpningsværktøjer, man evt. kan anvende. Ligeledes peger de på indgående data fra f.eks. rådgivningsfirmaet, hvilke filformater, der skal bruges, så de kan anvendes direkte. Endelig har de ved afsnittet om kontrolmålingen set på, hvor godt passer det projekterede med det færdige resultat, og hvad har bygherren fundet væsentligt ved opgaven. Ovennævnte forhold om maskinstyring er dem, der i store træk fremhæves i rapportens konklusion. Afslutningsvis siger de to studerende: At denne rapport er ment som et værktøj, til hjælp for de landmålere, som gerne vil arbejde med maskinstyring, og ligeledes til de lærere, som underviser i samme. Vi har i rapporten prøvet på at Anders Bendixen og Jacob Koue Gregersen. fokusere på de problemstillinger, som kan relateres til vores uddannelse i forhold til maskinstyring. Vi håber hermed at kunne give inspiration til kommende studerende. Forskellige firmaer som Sitech og Spotland har velvilligt stillet sig til rådighed for indsigt i den praktiske del. Endvidere har de haft gode vejledere i forløbet. Endelig udtrykker de megen tilfredshed med at have fået at lov at deltage i KLF kurset. Afslutningsvis skal siges, at rapporten efter aftale med de implicerede parter Anders og Jacob samt VIA er tilgængelig på Sekretariatet, hvis nogen er interesseret at se den 20 sider rapport. 18

19 Hvad er maskinstyring og hvordan virker det (i korte træk) Maskinstyring er en avanceret måde at finde den nøjagtige position af graveskovlen på f.eks. en gravemaskine. Ved hjælp af GPS og sensorer på maskinen kan man linke maskinen sammen med en tegning, således at maskinføreren hele tiden kan se, hvor han skal grave, uanset om det er i mørke, under vand eller i et område der ikke er markeret i marken. I Danmark anvendes bl.a. systemerne Trimble og Scanlaser, som overordnet er bygget op på samme måde, men der er forskel på softwaredelen, og brugervenligheden. Vi kommer nærmere ind på betydningen af forskellen i softwaren senere. 3D maskinstyringssystemer består minimum af følgende komponenter til en gravemaskine: En eller to GPS modtagere En eller to GPS antenner Diverse sensorer Et display med styrenhed i førerhuset Der er en lille fejl i den satellitternes sande position, i forhold til den position som GPS modtageren kender. Bygninger, træer eller andre høje ting i nærheden af modtageren kan også give anledning til fejl, eller i værste fald helt udelukke en positionsbestemmelse, derfor er GPS modtagere heller ikke anvendelige indendørs, under vand eller i tunneller. Dårlig forbindelse mellem modtageren/roveren og de relæstationer man er koblet til (GPSnet.dk, Leica Smart eller egen base), er også en fejlkilde. Urene i GPS og satellitter er en meget vigtig faktor, da der i satellitterne er placeret et atomur, hvilket ikke er muligt at have i GPS modtageren. Man må her nøjes med et quartzur og der opstår her en mindre synkroniseringsfejl. Jo flere satellitter modtageren har kontakt til, jo bedre er den nøjagtige positions bestemmelse. Det er teknisk muligt at forbedre nøjagtigheden af positionsbestemmelse. En af måderne er at anvende DGPS, hvor D står for differentiel, det gør at man hele tiden beregner fejlen ved GPS og korrigerer signalet. Man kan placere en GPS modtager på et meget præcist bestemt sted, og lade den modtage signaler, for derefter at sammenligne GPS modtageren med egne bestemmelser af positionen. Hvis der er en forskel, kan denne bruges til at korrigere data med. På den måde kan man eliminere de kunstige fejl og ved anvendelse af GNSS kan man komme ned på mm niveau. Valg af frekvens er en anden fejlkilde. Hvis man vælger at have sin egen base på området, i stedet for at koble sig på gpsnet/smartnet er der en risiko for fejl. Dette gælder primært på større byggepladser, hvor der er flere forskellige entreprenører. Ifølge Sitech kan problemet opstå, hvor der er flere forskellige maskinstyringssystemer på byggepladsen på samme tid, og der ikke er koordineret frekvenser. Problemet løses ved kommunikation mellem de involverede landmålere, altså også en land- Fejlkilder Der er en lang række faktorer, som har indflydelse på, om maskinen holder stille. Vi har i denne rapport kun omtalt de stop, der vedrører maskinstyringssystemet inkl. GPS, dermed kommer vi ikke ind på mekaniske nedbrud, såsom hydraulik, motor mv. GPS modtageren har en række forskellige fejl i sin bestemmelse af sin position, de vigtigste vil vi nævne her: Når radiosignalet sendes fra satellitterne til GPS modtageren, rammer det ned gennem atmosfæren og der kan derved opstå forsinkelse. Der er indbygget en korrektion for den gennemsnitlige forsinkelse, men ikke for den nøjagtige forsinkelse. Der kan opstå en fejl i tæt bebyggede områder, hvor radiosignalet kan reflektere på bygninger, og derved får det en længere vej til modtageren. Maskinstyringen på en gravemaskine består af tre sensorer, der monteres på skovl, gravearm og bom, mens en fjerde sensor med indbygget kompas og pitch and roll -sensor placeres så lavt på gravemaskinen som muligt. Der nemlig der, de fysiske bevægelser er mindst. Derudover er der to GPS antenner bag på maskinen, som opkobles til en skærm. Via skærmen er det også muligt at modtage data, enten fra et USB stik eller online, afhængig af hvilken type skærm der er tale om. En projektfil skal indeholde både x, y og z koordinater. Sensorerne sender hele tiden informationer om skovlens placering til skærmen i førerhuset, hvorfra maskinføreren løbende kan kontrollere gravearbejdet, ved at se skovlens placering i forhold til projektfilen. 19

20 måleropgave. I Danmark er det frekvens området Mhz, 12.5/25Khz, 0,5W der må anvendes. Der ligger også en opgave i at designe filer, så de er læsbare for maskinføreren. Der er en del forskel på de folk der betjener maskinerne. Vi har i vores researche talt med to maskinførere, som begge havde let ved at læse de udleverede filer, i deres tilfælde var de nu også designet rigtig godt, og utvetydigt. Derfor kræves det af maskinføreren, at han forstår hvad det er landmåleren har brug for og hvor der skal måles. Ofte tænker landmåler og maskinfører forskelligt så her vil det være en god ide, at landmåleren tydeligt opmærker på en fil, hvor det er at maskinføreren skal måle x,y,z. Herunder er der eksempel på filer, som er til at gå til for maskinføreren og modsat. Man skal i den sammenhæng ligeledes være opmærksom på, at der i maskinen ikke er en stor og god skærm til at læse filen i, men ofte en 6-10 skærm med halvdårligt lysindfald. De filer der er vedlagt er lavet i TBC og vi har fjerne alt overflødigt, det er muligt at medtage omlæggende bygninger eller andet, for at kunne orientere sig. Kommunikationen er både til og fra gravemaskinen. En af de ting som er en udfordring i øjeblikket, er når gravemaskinen arbejder, og den møder et dræn, en brønd eller lignende, og maskinføreren gerne vil opmåle emnet fra maskinen samt give punktet en kode. Her kan det ikke i øjeblikket, med Scanlaser systemet, lade sig gøre at tildele punktkoder, og det er svært for maskinføreren, at forstå udfordringen for landmåleren når han skal hitte rede i en stor punktsky uden koder. Gå ikke på pension før du skal have efterløn Af Mads Rudbøl, FTF-A Ændringer i efterlønsalderen betyder, at nogle danskere fremover kan gå på pension, før de har ret til at gå på efterløn. Vær opmærksom på, at du kan risikere at miste retten til efterløn, hvis du går på pension, før du reelt er på efterløn. Kontakt FTF-A for at få rådgivning om dine muligheder. Ændringer i efterlønsalderen uden en tilsvarende ændring i pensionsalderen betyder, at en række danskere kan komme i klemme og miste deres ret til efterløn. Helt grundlæggende er reglen, at du ikke må gå på pension, før du går på efterløn. Med efterlønsreformen i 2012 blev der ændret på efterlønsalderen for personer født i 1954 og senere. Ændringerne betyder, at efterlønsalderen gradvist bliver hævet fra de nuværende 60 år helt op til 66 år eller mere. Med reformen blev pensionsalderen ikke hævet tilsvarende. Det betyder, at en række danskere i de kommende år når pensionsalderen, før de har mulighed for at gå på efterløn. Det kan være fristende at udnytte denne mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så snart pensionsalderen nås. Men der er nogle fælder i lovgivningen, som du skal være opmærksom på, inden du træffer din beslutning. Er du født efter 1. januar 1954 og har planer om at gå på efterløn, så er det vigtigt, at du ikke går på pension, inden du forventer at gå på efterløn. Hvis du først er gået på pension, mister du nemlig din ret til at gå på efterløn, fortæller Tina Aistrup, konsulent i FTF-A. For at få efterløn skal du nemlig enten komme direkte fra arbejdsmarkedet eller fra ledighed. Har du først valgt at forlade arbejdsmarkedet og gå på pension, så fraskriver du dig også retten til at gå på efterløn selvom du har indbetalt til efterlønsordningen. I det tilfælde vil du dog kunne få udbetalt det efterlønsbidrag, som du har indbetalt gennem årene. Problematikken er opstået i forbindelse med efterlønsreformen, og der er ikke særlig mange, der er opmærksomme på det. Der er derfor en risiko for, at en del danskere bliver frataget muligheden for at gå på planlagt efterløn, fordi de ikke kender reglerne, forklarer Tina Aistrup. Er du usikker på, hvornår du kan gå på pension og efterløn, så er du altid velkommen til at kontakte FTF-A på ftf-a.dk eller ringe på

PG-Nord. Nyhedsbrev. December

PG-Nord. Nyhedsbrev. December PG-Nord Nyhedsbrev 1999 December Bestyrelsen for PG-Nord Formand: Næstformand: Sekretær: Kasserer: Chefinst.: Klubinst.: Christian Wahl Hvidkildevej 28 C 9220 Aalborg Øst tlf: 22176170 mail: 970226@udd.aalsem.dk

Læs mere

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet.

Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Dette skulle have været et vinterbillede, altså træet skulle have været dækket med sne. Da sneen er udeblevet, blev billedet uden sne på træet. Side 1 af 6 FORMANDENS INDLÆG Nu når vi alle er kommet godt

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar

I FORENINGEN - SPOR 0. Nr.17. Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar I FORENINGEN - SPOR 0 Nr.17 Billeder og Tekst kender vi intet til på redaktionen, så vi fralægger os ethvert ansvar Den Københavnske S-bane har fra 1. oktober overtaget de 2 MJ rangerlokomotiver fra DSB.

Læs mere

L-F Airsport maj 2008

L-F Airsport maj 2008 L-F Airsport maj 2008 Indhold: Nyt fra Lolland-Falsters Motorflyveklub Formanden orienterer Shell Flyvekort anno 1960 Kommende arrangementer: 1. januar 2008 Maribo Radio fik ny frekvens: 130,575 MHz. 17.

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne.

Skoleskydning medio august 2013 Dauglykke Skytteforening. Skoleskydning 2013. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. Skoleskydning 2013 - Vind 8.000,00 kr. Til din klasse. - Et tilbud til alle 5. Klasserne. - Den eneste betingelse er, at eleverne danner hold på 4 skytter fra samme klasse. Skytteforeningen sørger for

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

TIK bueskydning. Nyhedsbrev, december 2005. Høje Taastrup Kommunes idrætspris. Juleafslutning. Nytårspokalen 2006

TIK bueskydning. Nyhedsbrev, december 2005. Høje Taastrup Kommunes idrætspris. Juleafslutning. Nytårspokalen 2006 TIK bueskydning Nyhedsbrev, december 2005 Høje Taastrup Kommunes idrætspris Hvert år uddeler Høje Taastrup Kommune 2 idrætspriser, en idrætslederpris og en idrætsudøverpris. Prisen for den bedste idrætspræstation

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Nyhedsbrev oktober 2014 Haderslev, 28. oktober 2014 udgravningsdata.dk Tlf: 73 52 34 69/24 60 78 53 Så er efteråret over os og det er tid til refleksion over årets hidtidige aktiviteter i MUD, samt fremtidige

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 SKRÅNINGEN Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015 Der deltog 72 medlemmer i generalforsamlingen og 67 i spisningen. Inden generalforsamlingen fortalte Berit

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N www.vmcc.dk

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N www.vmcc.dk 23. januar 2010 Nummer 3 NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N www.vmcc.dk Opdatering Af Jørn Haahr Kære medlemmer, bruger, sponsorer og andre interessenter af Vestjysk MotoCross

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune

Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Fællesmøde 2, mellem vandløbslaugs formænd, næstformænd og Tønder Kommune Mødet blev holdt den 25. marts 2015 i kantinen ved Landbrugsrådgivning Syd. Mødedeltagere i forhold til vedlagte liste. Ole Hansen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug - 01.03.2015 - ulrich@dannebrog.biz www.dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS))

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Guide: Få styr på dine efterlønspenge

Guide: Få styr på dine efterlønspenge Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012 03 Sidste udkald for

Læs mere

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent. Referat af generalforsamling mandag den 25. marts 2013 kl. 19.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab. 4. Indkomne forslag. 5. Fastsættelse

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Boligforeningen ØsterBO årgang 32 2012 nr. 4. ØsterBO Nyt. Jesper Petersen ser på solcelleanlæg - Læs mere på side 4

Boligforeningen ØsterBO årgang 32 2012 nr. 4. ØsterBO Nyt. Jesper Petersen ser på solcelleanlæg - Læs mere på side 4 Boligforeningen ØsterBO årgang 32 2012 nr. 4 ØsterBO Nyt Jesper Petersen ser på solcelleanlæg - Læs mere på side 4 Nyt om HavneBO - Læse mere på side 6 Åbningstider i julen Gør din indflydelse gældende

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho

Læs mere

2. kreds omfattede Gundsølille, St. Valby, Li. Valby, Vederlev, Ågerup, Herringløse, Hvedstrup, Østrup, Tågerup og Gerdrup.

2. kreds omfattede Gundsølille, St. Valby, Li. Valby, Vederlev, Ågerup, Herringløse, Hvedstrup, Østrup, Tågerup og Gerdrup. Foreningen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Starten... 3 Skydning er vel ikke så svær?... 4 Lidt om Gundsølille Skytteforening's mål og aktiviteter... 5 Lidt om vores faciliteter... 5 Øvrige

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Matrikelkortene på Internettet

Matrikelkortene på Internettet Matrikelkortene på Internettet Ulrich Alster Klug, 11.04.2014, ulrich@dannebrog.biz I november 2008 blev alle Geodatastyrelsens matrikelkort (den tidl. Kort- og MatrikelStyrelses (KMS)) tilgængelige på

Læs mere

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV Hovedgaden 15 - Vejrumbro - 8830 Tjele - Tlf. 8665 4455 - E: Info@VVfriskole.dk - I: www.vvfri.dk Nyhedsbrev uge 05-2014 Side 1 Kreativ med Jakob Side 4-8 Børnehaven Side 2 Nyt fra Troels Side 9 Kalender

Læs mere

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013. Nyhedsmail nr. 12. 17. dec. 2013. Velkommen til årets sidste nyhedsmail fra Vrist Pumpelag Med årets sidste nyhedsmail får du de seneste nyheder og en rekapitulation over arbejdet i Vrist Pumpelag i 2013.

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7. Nr. 1 januar kvartal 2006 Medlemsblad for Skyttelauget Kongens Lyngby Masser af klasser Årets skoleskydning for 5. klasser blev en stor succes med 183 deltagende hold fra SKL læs side 6. SKL s store stævne

Læs mere

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014

OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 OVERSIGT OVER ARRANGEMENTER 2014 Onsdag den 15. januar kl. 14.00:... Foredrag: Det gode liv hvad er det? Tirsdag den 11. februar kl. 19.00:... Generalforsamling Onsdag den 26. marts kl. 14.00:... Foredrag

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører

Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Eksempler på håndtering af strandbeskyttelseslinien i matrikulære sager. Til praktiserende landinspektører Notat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Til praktiserende landinspektører KORT & MATRIKELSTYRELSEN Juridisk Område Journalnr : 130-001/2002 Ref : trh Tlf : 35 87 55 44 Fax : 35 87 50 64 E-post : trh@kms.dk

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S

Bilag 6. Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T. Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Bilag 6 Referat M I L J Ø M I N I S T E R I E T Hans Jacobsen, Kortkontoret, Esbjerg Kommune Mogens Lang Nielsen, Landinspektørerne Syd I/S Mette Kjærsgaard, Matrikel- og Juraområdet, KMS KORT & MATRIKELSTYRELSEN

Læs mere

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn.

Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje Den gamle havn. Beretning 2015 Jeg har i år valgt at dele beretningen op i flere hovedpunkter. Først en beretning om det forløbne år, og dernæst vil jeg gennemgå punkterne: FLID Kontrakt med kommunen. Lån. Kran. Ralleje

Læs mere

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense

,76 Ralph Køster,, Helsingør Firma Idræt ,93 Jan Dahl,, FKBU ,67 Erik Pedersen,, FKS-Odense Herre M pulje 1 1 4 4 1750 83 21,08 Kim Jensen,, FFFIF 2 2 2 1354 83 16,31 Henrik Sørensen,, FKBU Herre A pulje 1 1 4 4 1184 77 15,38 Regner Sørensen,, Nykøbing Falster Firmasport 2 3 3 1170 67 17,46 Preben

Læs mere

Foråret 2016. Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen

Foråret 2016. Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen Program Foråret 2016 for Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen Kontakt oplysninger Formand Børge K. Lund Egemosen 3 6200 Aabenraa Tel. 3162 8272 bkl@aabenraafotoklub.dk Næstformand

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

NYHEDSARKIV 2003. Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

NYHEDSARKIV 2003. Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!! Ny formand NYHEDSARKIV 2003 På generalforsamligen fik Middelfart Roklub ny formand. Flemming Buhl Rasmussen blev valgt til formand efter Bjarne Jacobsen som havde været formand i 11 år. Mange tak til Bjarne

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1 Julehygge i Fritidshuset Lørdag den 27. november blev der budt på julehygge i Fritidshuset fra kl. 13 til kl. 16, og små boder solgte forskelligt både for øjet og for ganen.

Læs mere

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004

Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004 Referat fra Grindsted Gokart Klubs generalforsamling 2004 Den 30. nov. kl. 19.30 blev der holdt generalforsamling i klubhuset, Edvard bød velkommen til de fremmødte, hvorefter man gik over til punkterne

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN

REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR KL I JÆGERGÅRDEN REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN TORSDAG DEN 28. JANUAR. 2016. KL. 19.30 I JÆGERGÅRDEN Til stede var: Bestyrelsen undtaget Niels Chr. Nielsen der skulle på job. Der var mødt 41 medlemmer op til generalforsamlingen,

Læs mere

Nyhedsbrev fra DDBU. DDBU årsmøde 2014. DDBU fik ny formand. Henning Schultz blev valgt til formand for DDBU. Anders Henriksen årets spiller 2014

Nyhedsbrev fra DDBU. DDBU årsmøde 2014. DDBU fik ny formand. Henning Schultz blev valgt til formand for DDBU. Anders Henriksen årets spiller 2014 N Y T F R A D D B U O G K L U B B E R N E Nummer 6 Juni 2014 DDBU årsmøde 2014 DDBU har afholdt årsmøde lørdag den 14. juni på Hejse Kro. På mødet fremlagde DDBU s bestyrelse en ny strategiplan for de

Læs mere

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem.

Vi er overbeviste om, at konferencen kan være med til at udbygge netværket broerne imellem. Sidste nyt april 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Tak for jeres bidrag til konferencen. Det var dejligt at tilbringe et lille døgn sammen med jer og høre om alle de tiltag og ideer, som praktiseres i lokalafdelingerne.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad. December 2001 2 OPSLAGSTAVLEN Hver mandag og onsdag kl. 17 30 er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad. Den 25. November kl. 10.00 DGI Løb/Marienlyst Skoven

Læs mere

Hvad skal vi med fotoklubber?

Hvad skal vi med fotoklubber? Hvad skal vi med fotoklubber? Det spørgsmål har jeg tænkt over i et stykke tid.tanker jeg gerne vil dele med dig. Spørgsmålet hvad skal vi med fotoklubber? er sat igang af en lang række faktorer og samtaler

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Project Zero ( Zero Master Plan)

Project Zero ( Zero Master Plan) Project Zero ( Zero Master Plan) 25/11 2009 Alsion. Kl.13.00 Allerførst vil jeg sige tak til Project Zero, for invitation til at komme her i dag for fortælle om Østerholm Landsbylaug og vores alternativ

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ

ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ ANLÆGSARBEJDET SUNDS OMFARTSVEJ i denne pjece, er du velkommen til at kontakte: SUNDS OMFARTSVEJ UDGIVET AF Vejdirektoratet, Anlægsdivisionen Maj 2011 REDAKTION Bjørn Kock Sørensen LAYOUT Flemming Byg

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com

SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com SE DE SIDSTE NYHEDER PÅ www.aadum.com Fællesmøde Torsdag den 30. januar kl. 14.00 på Hjemmet. Brunhilde Sørensen fortæller om sin flugt som 5-årig fra Østpreussen i 1945. Se Medborgerklubbens annonce.

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 11. Årgang nr. 60 jan. / feb. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Susan Salomonsen, Aktivitetsmedarbejder Avisen

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 4/2014 Læs inde i bladet: INVITATION TIL JULEBANKO FLERE FESTLIGHEDER AFHOLDT SEJLSÆSON AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej 2 3480 Fredensborg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et

Fredag i uge seks stod der fastelavn på programmet. Ved morgensamlingen hørte vi om fastelavn i et Nyhedsbrev uge 8-2013 Side 1 Besøg fra Skive Kaserne Side 4 Diverse INFO Side 2 Nyt fra Bestyrelsen Side 6 Kalender, kontakt mm. Side 3 Børnehaven Besøg fra Skive kaserne i børnehave og skole Fredag i

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4 www.flatcoat.dk BRUGSPRØVEN Det kan være at du allerede er i gang med at træne din flat, for på nuværende tidspunkt er det vist for alvor gået op for dig hvor aktiv en flat er, og hvor mange numre den kan finde på at

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

Nyhedsbrev for Perler efter skabelon: Doodleart:

Nyhedsbrev for Perler efter skabelon: Doodleart: Nyhedsbrev for Endnu en måned er gået. Det har været en spændende måned, der har budt på mange sjove aktiviteter og oplevelser. Efteråret nærmer sig og det mærkes ved at børnene er mere indenfor og benytter

Læs mere

Næstved Skytteforening

Næstved Skytteforening Referat af General forsamling. Torsdag D. 19.03.15 side 1 af 5. 1. Valg af dirigent. Finn Ritz blev valg og overtog ordet 1a Valg af 2 stemmetællere. Lone Meulengracht & Kazimier Mechula 2. Formandens

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage.

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage. Kofucamp 2010 Teams: Team 1: Sempai Laurits Team 2: Sempai Mads Team 3: Sempai Monica Team 4: Sempai Sebastian Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev

Læs mere

3. marts 2010. Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov

3. marts 2010. Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov 1 Dato 8.marts 3. marts 2010 Afdelingsmøde afd. 9, Nørreløkke, Stagehøjvej og Hjulmagervej, Bov Mødet fandt sted på Bov Kro. Fremmødte beboere: 22 beboere Endvidere deltog fra administrationen Jens Chr.

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette.

VMJK har i en periode fået franskbrød/kage til kaffen klokken 21. Det ser ud til at det er faldet positiv ud, så indtil videre fortsættes dette. Formanden skriver Nu når bladene snart gulnes og falder af, blæsten kommer, altså den kolde blæst er det bedst at være inden dørs. Så er det godt vi har vores model tog og vores klub at mødes i. Der er

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Vi har svært ved at pege på en lærer, der let kan undværes, idet alle har forskellige kompetencer, som er svære at undvære.

Vi har svært ved at pege på en lærer, der let kan undværes, idet alle har forskellige kompetencer, som er svære at undvære. Referat: Bestyrelsesmøde nr. 10 skoleår 13/14 den 7. oktober 2013. Tilstede: Per Zacho PZ, Kirsten Thomsen KT, Vivi Kristensen VK, Gull-Britt Jepsen GJ, Grethe Nielsen GN, John Noe JN, Brian Jensen BJ,

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere

Velkommen til det 1 nyhedsbrev fra den nye bestyrelse i HK Rådighedsforening.

Velkommen til det 1 nyhedsbrev fra den nye bestyrelse i HK Rådighedsforening. Velkommen til det 1 nyhedsbrev fra den nye bestyrelse i HK Rådighedsforening. På Årsmødet i januar fik Rådighedslønsforeningen en ny bestyrelse. Det skete efter at den mangeårige bestyrelse, bestående

Læs mere

Velkommen til Hartmanns A/S 3

Velkommen til Hartmanns A/S 3 vikarhåndbogen Indhold Velkommen til Hartmanns A/S 3 Vikar hos Hartmanns 4 Arbejdstid 4 Når du møder på arbejdspladsen 4 Tavshedspligt 5 Sygdom 5 Sygedagpenge 5 1., 2. og 3 ledighedsdag (G-dage) 6 Feriepenge

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken

LUNDEGÅRDS- PARKEN. Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken LUNDEGÅRDS- PARKEN Talerør for beboere i Grundejerforeningen Lundegårdsparken Nr. 110 Årgang 40 December 2014 2 Lundegårdsparken Glædelig Jul Beboerne i Lundegårdsparken ønskes en rigtig glædelig jul samt

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! REFERAT GENERALFORSAMLING D. 26.4.2015 1. Valg af stemmetællere Ingen valgt, da der ikke mentes at være behov for det. 2. Valg af dirigent/ordstyrer Kjeld Holm 3.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVN FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 15. juni 2010 blev der i sag 107-2009 KK mod ejendomsmægler PP og ejendomsmægler GG og Ejendomsmæglervirksomheden DD afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 2. november 2009 har KK indbragt ejendomsmægler

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere