LAD LYSET SKINNE Udviklingsplan for Nørre Aaby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD LYSET SKINNE. 2014 Udviklingsplan for Nørre Aaby"

Transkript

1 2014 Udviklingsplan for Nørre Aaby Nørre Aaby: Rammen om et centralt og trygt sted at bo, drive virksomhed, arbejde og udfolde sig på mange vigtige måder i hverdagslivet en del af Middelfart Kommune

2 U D V I K L I N G S P L A N F O R N Ø R R E A A B Y FORORD Nærværende dokument udgør et bud på en udviklingsplan for Nørre Aaby. Dokumentet er kommet i stand på foranledning af Nørre Aaby Lokaludvalg umiddelbart i forlængelse af rådets konstituering i marts Planen tager naturligt afsæt i den historiske arv og den aktuelle situation, som ligger til grund for byen og dens borgere. Særlige pejlemærker for planen er endvidere resultatet af de drøftelser og borgermøder, der har været afholdt 5. november 2013 og 10. februar 2014 på initiativtagernes foranledning. Processen op til planens færdiggørelse har været hektisk og presset, og vi kunne godt have brugt mere tid til at beskrive og redegøre mm.. Vi har dog i lokaludvalget vurderet, at det var vigtigt at få sat retning og komme i gang med lokaludvalgets arbejde. Vigtigt har her også været at få Nørre Aabys vision og udviklingsplan, den der lige nu synes at være opbakning til, sat på den politiske dagsorden i kommunalbestyrelsen. Og vi har som sådan klemt ballerne sammen for at komme i mål og overholde den kommunalt fastsatte tidsplan. Planen falder groft sagt i 4 dele: Del 1 Omhandler den historiske arv. Præmissen er, at vi skal vide, hvor vi kommer fra for at vide, hvor vi skal hen og vi fortæller historien om, hvordan byen blev til, fik sit navn og udviklede sig frem til nu, båret frem af Kongemagten, jernbanens komme, succesfuld industri, egen elforsyning, gadebelysning (før Middelfart), Købstadsambitioner, rigmænd, ja tilmed åndelig vækkelse og politisk organisering med de klassiske skillelinjer, etablering af foreningsliv skoler mm. Historiens vingesus inspirerer og giver næring til ny energi til at fastholde vores bys evne til at sætte dagsorden og vise nye veje ud fra tidens forandrede vilkår. Del 2 Giver et kort vue over byens aktuelle tilstand. Det er grundlæggende en fortælling om en by i god form, som selvfølgelig er underlagt de strukturelle ændringer som finder sted i hele landet. Dvs. tendenser til butiksdød i landområder, at politik og institutioner koncentreres i de større byer, at folk flytter til de støre byer, at gamle skillelinjer og sociale relationer ophører og ændres, og bliver erstattet af nye sociale mønstre og kommunikationsformer. Del 3 Indeholder visioner for byens udvikling i sameksistens med Kommunen som helhed. Del 4 Beskriver de konkrete tiltag som vi ønsker at sætte i værk i vores by. Et omdrejningspunkt er her, at der skal skabes nye konkrete muligheder, skabes nye sociale relationer, og at der bygges på en vekselvirkning mellem de rammer som gives, og de konkrete muligheder et øget civilt engagement kan skabe i byen. Udviklingsplanen er et dynamisk redskab, der hele tiden tilpasses og forandrer sig, i takt med nye muligheder og bedre betingelser for udvikling. En udfordring er at få væsentlig flere borgere til at tage medejerskab i denne proces og komme med flere gode projektforslag. Planen er som anført blevet udarbejdet af Lokaludvalget med bistand fra Middelfart kommune og konsulenten fra Landdistrikternes Hus. Side 2

3 Den er finansieret gennem projektet Udvikling af lokalsamfundene i Middelfart Kommune og med tilskud fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet Finansiering og samarbejdspar tnere Denne udviklingsplan er en del af LAG Middelfarts projekt Udvikling af lokalsamfundene i Middelfart Kommune. Projektet gennemføres af LAG Middelfart i samarbejde med Middelfart Kommune, DGI og Landdistriktshuset med tilskud fra Landdistriktspulje samt Landdistriktsprogrammet via Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, EU og LAG Middelfart. Projektet har til formål at give borgere, foreningsrepræsentanter og erhvervsdrivende i de enkelte landsbysamfund et redskab, som er med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling, som gør områderne til gode steder at bo. Dette med udgangspunkt i de lokale ressourcer, som findes i lokalområderne. Bistand ift. gennemførelse af aktiviteterne i udviklingsplanen og fundraising kan fås via LAG Middelfart og Middelfart Kommune. Se kontaktoplysninger bagest i udviklingsplanen. Side 3

4 Indhold FORORD... 2 Del Del Del Del Finansiering og samarbejdspartnere... 3 ET HISTORISK INDBLIK... 6 Byens navn... 6 Kongsgården ved Ouby å Et kongeskabt sogn Byens bebyggelser fra 1200 tallet frem til Den fynske jernbane... 7 Nørre Aabys eksplosive vækst Industriudviklingen sætter Nørre Aaby på landkortet... 7 Den åndelige vækkelse udsprang i Nørre Aaby Mange virksomheder starter op i byen Socialdemokratiet bliver organiseret Fagforeninger erobrer indflydelse... 9 Borgerforeningen i Nørre Aaby En privat realskole og et privat plejehjem etableres Modsætninger giver identitet og skaber liv Situationen frem til i dag En ny tid fordrer andre handlinger og nye tankesæt om livet i en mellemby NØRRE AABY LYSET SKINNER FORTSAT Befolkningen vokser Handelslivet Nørre Aaby er en pendler by Kultur og natur Skoler og institutioner Transport Årsaktiviteter oversigt Opsamling VISIONEN Overordnet Konkret De valgte indsatsområder Medborgerhus Vækkelse og nye indsatser i Nørre Aaby Nørre Aaby Station Byens tænketank og udviklingsforum Vestfynshallerne Tusindårslegeparken Side 4

5 Nørre Aaby skole og Mikkelsbro Natur og landskaber De mange efterskoler Grøn og billig varme Fælles hjemmeside Flere konkrete tiltag og ideer til udvikling Opsamling Nørre Aabys medborgerhus: Det indendørs samlingssted Status Tusindårslegeparken: Det udendørs forsamlingssted Status Nørre Aabys nye fælles hjemmeside. Det virtuelle forsamlingshus Status Vestfynshallerne: Byens moderne kultur- og idrætscenter Status Det fysiske miljø i byen Status Nørre Aaby en attraktiv tilflytter by. Vi har noget at byde på Status Bed and breakfast turisme i Nørre Aaby Turister er på vej Status Viden, motivation og lokalfølelse. Foredrag, vækkelse og mere liv Status SWOT analysen De stærke sider: De svage sider Truslerne Mulighederne ETABLERING OG UDVIKLING AF LOKALUDVALGET Formålet med lokaludvalget Geografisk område Valgte udvalgsmedlemmer Suppleanter: Revisorer LAD LYSET SKINNE Side 5

6 ET HISTORISK INDBLIK Nørre Aaby har historiske lighedspunkter med hovedstaden på den jyske hede Herning ved, at byen for alvor er vokset frem til en større by med den nye jernbanes etablering midt i forrige århundrede. Både for Herning og Nørre Aaby har de nye jernbaneskinner haft stor indvirkning, omend i forskellig grad. Før jernbanen kom til vores område på Vestfyn, var der kun en lille gruppe indbyggere omkring kirken i Nørre Aaby, og Byllerup var dengang en større landsby end Ouby, som stedet hed i starten. Byens navn Helt tilbage i tidlig Middelalder fik den lille by og stedet nemlig sit navn fra den brusende flod, Ouby, der løb forbi her, og som i dag kaldes Viby å. I Valdemars jordebog fra 1231 kaldtes området, som nævnt Ouby, opkaldt efter åen. Byens navn Ouby bliver med tidens sprogændringer til Aaby, og Nørre kom til for et par århundreder siden, da flere byer på Fyn havde fået samme navn. Kongsgården ved Ouby å. Valdemar Atterdag havde en Kongsgård som lå, hvor adressen Kongeløkken 18 ligger i dag. Dengang gik der en bred fjordarm fra Båringvig helt ind i den lave eng nord for Kærby, og en større flod fortsatte så videre forbi Ouby og ud i Lillebælt ved Svinø. Floden var så bred og dyb, at større skibe kunne sejle igennem her, og derfor også lægge til ved Kongsgården i Ouby. Navnet Båringvad lige øst for Nørre Aaby vidner om et muligt overfarts sted for borgere til fods eller på hest. Ved byggeriet af husene, og også Kirkevej 76, fandt man en stor mængde husrester fra Kongsgårdene. Man taler om Kongsgården, men der har faktisk været to firlængede gårde. Et kongeskabt sogn. Da Kongsgårdeneblev bygget, var der ikke et sogn med gårde, der kunne høre under den nye Kongsgård. Derfor sørgede Valdemar for, at der blev taget områder med flere gårde fra de omkring liggende sogne, og på den måde blev Ouby Sogn skabt. Et kongeskabt sogn. Valdemar Atterdags folk boede på stedet, når kongen kom forbi. Han overnattede altid standsmæssigt hos adelen på Hindsgavl Slot. Byens bebyggelser fra 1200 tallet frem til 1865 De fleste gårde og huse lå dengang spredt rundt om Nørre Aaby kirke, der var blevet bygget i en periode omkring 1200 tallet efter en endnu ældre trækirke. Kirkens beliggenhed skal ses i forbindelse med, at åen var sejlbar både fra nord og syd, og den var synlig på bakketoppen. Lige nord for åen blev Kongsgården placeret tæt på kirken. Kirken blev også Herredskirke, hvortil der ofte var knyttet Kongsgård, Herredsting og kagestrygningssted. Gadenavnene Kongsgårdsvej, Tingløkken, Kagvænget og Kagbanken vidner om denne historie. Tingstedet er også synligt. Nørre Aaby kirke med sognehuset i forgrunden. Kongeløkken 18, her lå en Kongsgård. Se åen under broen. I slutningen af 1700 tallet havde der været 9 gårde og 20 huse i Nørre Aaby omkring kirken, og i 1844 var der 19 gårde og 23 huse, der alle havde et mindre jordtilliggende. Side 6

7 Befolkningstallet var i denne periode steget fra 157 til 278. Gammel Nørre Aaby var ikke sognets største landsby, det var som nævnt Byllerup. Alligevel var den sognets centrum, fordi her var kirken og skolen. På trods af befolkningstilvæksten havde landsbyen bevaret sin middelalderlige karakter med en spredt bebyggelsesstruktur. (Ny) Nørre Aaby var nu på vej, som den by, der opstår med jernbanens komme og som bliver til stationsbyen Nørre Aaby. I dag skelner vi ikke mellem Gammel Nørre Aaby og den nye stationsby de er vokset sammen til en by. Den fynske jernbane Da den fynske jernbane kom forbi, blev stationen placeret en hel kilometer uden for Gammel Nørre Aaby, lige der, hvor der nu er en grillbar: Brokiosken ved gangbroen. Sidenhen blev den nuværende og mere moderne stationsbygning bygget. Dengang placerede man stationen én kilometer uden for byen på grund af larmen fra togene, og man havde slet ikke øje for dens betydning for udvikling af bysamfund. Den 7. september 1865 åbnedes Dronning Louises Jernbane, der således fylder 150 år i Nørre Aabys eksplosive vækst. I 1870 boede der 8 borgere i fire husstande i området ved stationen, i 1906 var der 495 borgere, og 5 år senere i 1911 boede der 973 borgere, altså en fordobling på 5 år fra Der var i hele denne periode kommet meget handel til, og der opstod flere større købmandsgårde omkring stationen, samt et hyggeligt gæstgiveri, senere Nørre Aaby hotel. Det er nu nedbrændt. Der var meget handel og spændende liv i Nørre Aaby allerede dengang. Nu var Nørre Aaby blevet den største stationsby mellem Nyborg og Middelfart, bortset fra Odense og handelslivet blomstrede, der i første halvdel af det århundrede. Byens store industrivirksomhed Grand. Industriudviklingen sætter Nørre Aaby på landkortet I samme periode opstod et større industrieventyr grundlagt af fabrikant Rasmus Andersen. Han startede en produktion af cykler i bygningen Østergade 30, og etablerede senere den store cykelfabrik Grand på Grandvej. Han blev også kendt for at bygge elværker. Over 100 blev det til i hele Danmark. Det gjorde byen landskendt. I Nørre Aaby byggede han i 1916 et elværk, men allerede i 1905 sendte han fra fabrikken strøm ud i nye gadelamper, som den første by på hele Vestfyn. Med lys før Middelfart og med den voldsomme udvikling på fem år frem til 1911 blev der bygget købstadsagtigt ligesom i Middelfart. Flere steder kan man se denne periodes lidt overdrevne arkitektur, og den er et håndgribeligt bevis for den fremskridtstro, byen var præget af. Med en fortsættelse af udviklingskurven var det kun et spørgsmål om tid før Middelfart blev overhalet. En flot købstadsbygning fra den nye stationsby. Rasmus Andersen blev fra USA tilbudt licens på forhandling af Ford biler i Danmark. Han ville Side 7

8 ikke bruge tiden på sådanne blikæsker. Det var ikke kun købmands- og virksomhedsudvikling, der gav mod på fremtiden, også på den åndelige side satte Nørre Aaby dagsordenen på Vestfyn. Den åndelige vækkelse udsprang i Nørre Aaby. Nørre Aaby Efterskole var blevet dannet i 1896 på baggrund af en friskoles opstart. Denne efterskoles første forstander Olaf Nielsen startede ikke blot denne skole. Han var også med til at bygge landsdelens første og vigtigste forsamlingssted: Øvelseshuset ved Nørre Aaby Efterskole, der desværre er revet ned. andre steder i Danmark, at denne modsætning medførte sociale og kulturelle skel mellem de religiøse kredse i den hurtigt voksende befolkning. I 1897 oprettede Olaf Nielsen en særdeles kraftfuld ungdomsforening, der blev en af de største i hele Danmark. Og i 1903 var han med til at stifte en sammenslutning af disse nye ungdomsforeninger i Danmark, og Olaf Nielsen blev den første landsdækkende formand. Han var blevet kendt i bevægelsen for sin indsats og det blev en inspiration til lignende tiltag overalt i Danmark. Gymnastik, foredrag og Danmark var på spil. Her samlede Olaf Nielsen landsdelens unge til gymnastik, skydning, foredrag og aftenskoleundervisning, ja sågar dans og kortspil. Det foregik i den grundtvigske friheds og udviklingsånd, som med andelsbevægelsen og venstres kamp for parlamentarisme fik andre konkrete manifestationer. Denne nye mulighed for unge i byen blev, der ikke set på med glæde af den lokale indre missionske kreds, der også havde hjemme i Nørre Aaby. De havde allerede i 1880 erne etableret sig i egen bygning, og i 1907 blev et nyt missionshus Emaus bygget lige der, hvor biblioteket er beliggende lige nu. Det Grundtvigske Øvelseshus ved Efterskolen skulle udfordres af nye faciliteter til den indre missionske bevægelse. Den grundtvigske kreds med Olaf Nielsen i spidsen var dog for markant, og den store konfrontation kom aldrig til fuld udfoldelse. Det er sandsynligt, som så mange Øvelseshuset udefra. Bemærk Nørre Aaby kirke. Olaf Nielsen og Øvelseshuset var således det kulturelle og folkelige kraftcenter på hele Vestfyn med indflydelse mange steder i Danmark. Nørre Aaby sendte således først elektrisk lys ud i gaden, og senere tog de sig af det åndelige lys med frisind og udviklingstro til borgerne på Vestfyn. Mange virksomheder starter op i byen. I forlængelse af denne periode etableres en lang række industriforetagender i Nørre Aaby. Foruden førnævnte Grand, med cykler og el, Nørre Aaby Konservesfabrik, J.P. Larsens Maskinsnedkeri og Listefabrik, Nørre Aaby Cementvarefabrik, Margarinefabrikken Dana, værktøjsfabrikken Chicago. I Nørre Aaby blev der således skabt en lang række gode arbejds- Side 8

9 pladser, og der var selvfølgelig en række direktører og ledende medarbejderstillinger i virksomhederne. Socialdemokratiet bliver organiseret indbyder Socialdemokratisk forening til det første møde på Indslev Kro, og i starten var det ikke let at samle folk. Først ved sognerådsvalget i 1913 fik socialdemokraterne stemmer nok til at få en kandidat valgt, maltgører Lars Christian Larsen fra Aabylund. I perioden fik afholdte baller, høstfester, lotterispil op til jul og en række foredrag betydning for den begyndende organisering og opbakning til socialdemokraterne. Fagforeninger erobrer indflydelse De faglige organisationer i byen havde svært ved at vinde indpas i stationsbyens håndværksbedrifter og mindre industrielle virksomheder på grund af det tætte forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver. I 1914 etableres den første faglige forening på Grand og samme år oplevede byen sin første arbejdskamp. Først i 1916 kom det faglige gennembrud på den store industrivirksomhed Grand efter en række kampe. Dette år blev det moderne organisationssystem derfor endelig etableret i byen. Nørre Aaby, en driftig ny by på landet, var med den hurtige vækst blevet en industriby med arbejderklasse og borgerskab, ligesom i de større købstæder. Borgerforeningen i Nørre Aaby. I Nørre Aaby etableres derfor tillige en borgerforening. Den bestod af de fleste af byens husstandsoverhoveder, men bestyrelsen domineredes især af de større erhvervsdrivende, folk i liberale erhverv og højere funktionærer. Der er ingen tvivl om, at borgerforeningen var en vigtig faktor i den interne samhandel i byen, og i samarbejdet mellem virksomhedsledere og ejere. Konkret havde Borgerforeningen også stor betydning for stationsbyens infrastruktur. Selvom tre store projekter, anlæggelsen af et vandværk, ophævelse af handelsrestriktioner og anlæggelse af Nordvest banen løb ud i sandet så lykkedes det med kloakering, anlæggelse af fortove, snekastning, damptromling af hovedgaderne, plantning af træer og nye gadeskilte. Samtidig var Borgerforeningen også arrangør af baller, selskabelige aftener og den årlige julefest. Det gav også her opbakning og tilslutning. Hvor beboerne på landet tidligere, på trods af standsforskelle, i højere grad var integreret med hinanden i den samme interesse i landbruget, så er der mange indikationer på, at der i denne periode blev skabt en mere markant opdeling i befolkningen med industrisektorens indtog i byen. En privat realskole og et privat plejehjem etableres. De forskellige nye grupperinger fik sandsynligvis energi til og øje for at udvikle deres egne institutioner, og det fik også betydning for byen. I 1896 var der således blevet oprettet en Realskole i huset Svinget 7, og den faglighed og kultur, der kom til at være i denne skoleform henvendte sig mest til de bedre stilledes børn. Hovedbygning på Realskolen fra 1910 I midten af tresserne indviede man desuden et privat plejehjem Eisbjerghus i en periode, hvor det var blevet lidt mere almindeligt at ældre ikke kom på aftægt, men på plejehjem. Der var desuden sognets plejehjem, senere Kommunens Ældrecenter Kongshøjcentret. De ældre og deres pårørende fik derfor mulighed for at vælge mellem to institutioner til ældrebolig, og byens grupperinger afspejlede med stor sikkerhed den samme opdeling, som byen også bar præg af. Modsætninger giver identitet og skaber liv. Den sogneby, der udviklede sig efter 1900 tallet og som senere blev kommune hovedstad i Nørre Side 9

10 Aaby Kommune fra 1970 var derfor en by med synlige skel mellem lønarbejdere og borgerskab inkl. Funktionærer. Denne forskel sammenholdt med de religiøse forskelle på den anden side har uden tvivl haft betydning for byens udvikling. Det vigtigste var måske, at det gav energi til aktiviteter og manifestationer på gruppernes egne vegne til gavn for byen. En stor boligforening med gode arbejderboliger blev tidligt etableret i Solvænget og senere i Bøgeparken. efterskole- og skoleby. Handelslivet er trængt, men der kommer dog nye butikker ind i mellem. Der er tre store dagligvarebutikker i byen. Ny slagter er ankommet til Nørre Aabys borgere Vestfynshallerne i Nørre Aaby i over 50 år. Foreningslivet i Nørre Aaby er i god form, og har i mange årtier fungeret som et godt tilbud til børn, unge og voksne. og nu også mere og mere til ældre. Vestfynshallerne blev, som en af de første på Fyn, etableret i slutningen af halvtredserne af en lang række markante personer og håndværkere, der tog sagen i egen hånd. De modsætninger, der var i byen gav energi til virketrang, sammenhold og fællesskab. På trods af forskelle har byen således også i mange år helt op til kommunalreformen i 2007 bygget på et nært samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Historien gav grobund for politisk sammenhold og politiske løsninger, der var afstemte i befolkningen. Situationen frem til i dag. Der er en række virksomheder, der ikke eksisterer længere, men der er i Nørre Aaby stadig en lang række virksomheder store som små med arbejdspladser i egen by. Vestfynshallerne er blevet udbygget inden 2007 kommunalreformen: Nørre Aaby Skole er blevet moderniseret og Realskolen er stadig i god gænge. Kostskoleafdelingen på Realskolen er blevet til Viby Efterskole. Eisbjerghus Plejehjem blev i 1996 til Eisbjerghus Efterskole. Nørre Aaby Efterskole er stadig i fin stil ligesom Vesterdal Efterskole lidt uden for byen. Nørre Aaby er således en rigtig En ny tid fordrer andre handlinger og nye tankesæt om livet i en mellemby. Med kommunalreformen i 2007, og en større kommune, er der nu en række nye udfordringer til byens sammenhold og udviklingsmuligheder. Fra at være centrum i egen kommune er byen nu blevet en såkaldt mellemby med behov for en mere helhedspræget og bevidst plan for sammenhold og udvikling. I Nørre Aaby er der heldigvis mange tilflyttere i såvel gamle som nye boligkvarterer. Mange af tilflytterne arbejder andre steder, og der er blandt andet derfor stor pendler trafik ind og ud af byen både morgen og aften. Tidligere tiders traditionsbårne grupperinger mellem indbyggerne i byen er måske nu blevet fortyndet af alle tilflytterne, der nu måske mest bruger byen som levested til indkøb, bopæl og fritidsliv. Kulturen og byens sociale liv er ikke længere i så høj grad båret af solide traditioner og sammenhold blandt borgere fra landbrugskulturens og industriperiodens forskellige opdelinger, men skal nu skabes og genskabes af alle Side 10

11 borgere på egne vilkår og med egen indsats i det opbrudte hverdagsliv. Fra 60 ernes velstandsstigning og fremefter er byen mindre og mindre et selvstændigt område med en velfungerende indre økonomi. Dengang var de fleste byboere ansat i byens mange virksomheder og forretninger, og de fleste borgere købte deres fornødenheder i Nørre Aaby. Pendlertrafik foregår nu også i forhold til indkøbssteder mange andre steder end i byen. Disse forandringer over 30 til 40 år forstærket med den nylige kommunalreform fra 2007, hvor byen blev til mellemby uden liv fra lokale politikere og administration, betyder at alle borgere, uanset tilhørsforhold, nu meget gerne må tage del i opgaven med at bevare og gerne udvikle vores fælles by til et meget attraktivt sted for børnefamilier, unge, voksne, seniorer og ældre. Vi skal ville være den bedste by for os. Man kan i det moderne liv let blive turist i sin egen by, hvis man ikke deltager aktivt som medborger og tager del i ansvaret med at skabe fælles muligheder for hinanden i hverdagslivet. Frihed til at vælge en indsats er ikke frihed til at vælge fra og lade være. Friheden handler om at vælge en indsats ud fra interesser og kompetencer. Der er opgaver nok til alle, og vi er på vej med en mere bevidst strategi. Side 11

12 NØRRE AABY LYSET SKINNER FORTSAT Som den historiske fortælling om Nørre Aaby understreger, knytter der sig en særlig historie til byen, som indbefatter konger, industrigiganter, åndelig vækkelse mm. I nyere tid var byen først med gadebelysning og åndeligt lys og som det fremgår af forsidebilledet, hviler der stadig et særligt lys over byen. Nogen vil mene at byskiltet ser lidt slidt ud og armodigt ud og det kan være ganske korrekt, men samtidig aner man forår, lys, forandringers komme. Nørre Aaby er ved første øjekast en ganske almindelig provinsby i Danmark. Byen står midt i en transformation fra selvstændig kommune med eget Rådhus og tilhørende institutioner, håndsret over budgetter mm. til at i dag at være en del af Middelfart Kommune en såkaldt mellemby. I byen mærker man (ligesom i andre provinser og mellembyer), hvordan der alt andet lige gradvist bliver et færre antal butikker og virksomheder, og der sker en koncentration af institutioner og kulturliv. Den politiske magt flytter til Middelfart by, og gamle skillelinjer og sociale relationer er under forandring til nye eller forsvinder mm. Ved nærmere eftersyn er der dog som antydet et særligt lys over byen. Byen er begunstiget med en række små og mellemstore virksomheder, nye butikker kommer til, foreningslivet er i fuld vigør, Vesfynshallerne udvides og lægger nye planer, skoler renoveres og moderniseres, ligesom efterskolerne holder fanen højt og der er mange andre tegn på liv og virkelyst. Infrastruktur har altid betydet meget for Nørre Aaby og dens udvikling. Først vandvejen forbi Kongsgården, så jernbanen og nu motorvejen. Byens geografiske beliggenhed i centrum af Danmark, ikke langt fra byer som Odense, Fredericia og Kolding og selvfølgelig Middelfart og den tilstødende infrastruktur, giver byen en helt unik position i det moderne Danmark, som den bør forstå at udnytte. Byen har potentiale, den skal transformere sig og tilpasse sig de nye tider en proces der allerede er i gang. Befolkningen vokser Middelfart er som helhed en kommune i vækst. Dette vil være flere bekendt. Men det samme gælder også for Nørre Aaby. Ovenstående figur og tal er hentet fra DK s statistik og viser en tydelig positiv befolkningstilvækst i Nørre Aaby. Modsat mange andre små bysamfund og lokalområder er byen altså et sted, hvor flere slår sig ned, for huspriserne er fornuftige og foreningsliv, indkøb og skole er velfungerende i et trygt lokalområde. Om det er den bevidste familievenlige politik, der er blevet ført gennem mange år i Nørre Aaby, de tårnhøje priser på boliger i de større byer, eller en tendens til at søge det nære og lokale skal vi ikke her søge at udrede. Dog skal vi slå den krølle, at byen er i befolkningsmæssigt vækst, og at der tilmed synes at være en fin aldersspredning. Handelslivet Nørre Aaby har stadig et rigt butiksliv om end handelslivet sine steder er en smule trængt. Urmageren og tøjbutikken er forsvundet, og antallet af bagere og slagtere er i de sidste årtier reduceret, men nye butikker skyder dog også op. Vi har således i de senere år udvidet til 3 solide dagligvarebutikker, Super Brugsen, Netto og REMA1000, en er endda forsvundet. Der er, som nævnt en ny slagter, en nyt bageriudsalg en vinbutik, en nyere malerforretning, en ekstra blomsterhandler mm.mm, så der sker noget. At handle betyder dog også at møde sine medborgere, meget af byens gode sociale viden formidles via de konkrete personmøder i indkøbscentre og i byens gader.

13 for den moderne familie, og her har Nørre Aaby virkelig noget at tilbyde. Der skal dog mere til et godt liv end alene arbejde og bolig. Et godt kulturliv, foreningsliv og natur lige i nærheden. Ny vinbutik er nu at finde i Østergade Byen huser op mod 70 virksomheder små, mellemstore og store. Her findes industri, trælast, smedevirksomhed, malere, murere, tømrere, autoværksteder/forhandlere. Der hersker heldigvis en god lokal patriotisme, når det gælder indkøb i hverdagen og opgavers entrepriser. Der synes at være en fornuftig bevågenhed omkring det at købe ind og handle lokalt. Det bør dog have endnu større fokus i fremtidens Nørre Aaby. Bankerne koncentrer sig nu i de større byer og tilbyder i stedet hæveautomater og netbank. Tøj handles ligeliges i de større byer eller i storcentre, eller på nettet med stort udvalg og priskrig. Kultur og natur Naturmæssigt ligger byen også skønt, der er få kilometer til nordkysten ved Båring, og sydkysten ved Føns. Der er flere naturstier i og omkring byen og mange fine grønne områder. Sidste skud på stammen er Tusindårslegeparken et rekreativt område for børn og voksne i alle aldre. Her kan man dyrke udendørs fitness, spille bold, grille og meget andet. Parken er anlagt af frivillige og støttet af bl.a. LIP fonden. Byens pizzeriaer tilbyder det traditionelle sortiment og gør det godt! Men efter byens hotel nedbrændte savnes et sted at overnatte og få andre typer mad. Dette er også et indsatsområde for Lokaludvalget, se senere. Nørre Aaby er en pendler by Nørre Aaby har en fremragende beliggenhed. Som antydet ovenfor ligger byen geografisk centralt og med god adgang til særligt jernbane og motorvej. Det ses også af statistikkerne. Rigtig mange bor i byen, men arbejder så i andre byer. Figuren nedenfor giver et grafisk indtryk af hvortil Nørrefolket pendler. Som det ses er det særligt Odense, Fredericia, Assens og Kolding der trækker arbejdskraft til sig. Og op mod 70 % af de erhvervsaktive arbejder uden for Nørre Aaby. Mobilitet og beliggenhed betyder meget Tusindårslegeparken med bålhytte og scene. Er man til film har Nørre Aaby en biograf med kvalitets teknologi og som i dag fremviser de nyeste film med den nyeste fremvisningsteknologi. De laver forskellige arrangementer i den og biografen drives i dag af en biografforening, som ved opstarten også blev støttet af LIP fonden. Side 13

14 Kirke- og åndelighed finder man i rigt mål i vores dejlige kirke og sognehus. Her er gudtjenester og arrangementer som traditionen forskriver, ligesom der er mulighed for at bruge sognehuset til andre formål, efter nærmere aftaler. En markant indsats bevarede biografen og de gamle helt unikke faciliteter til filmforevisning. Er man mere til sport og deslige har Nørre Aaby også meget at byde på. Foreningslivet stortrives og der findes lidt for en enhver smag, med gymnastik, brydning, cykling, skydning, volleyball, fodbold, skak, spejder, håndbold, badminton, indendørs fitness etc. Det er den brede idræt, der primært er i fokus i en by som vores. Skoler og institutioner Nørre Aaby nyder godt af de mange skoler og institutioner, der findes i byen. Af skoler er der både folkeskole, realskole og efterskoler i byen. De unge mennesker præger bybilledet og giver liv, hvad enten det er i supermarkedet, i hallen, på perronen eller bymidten. Kommuneskolen er for nyligt blevet moderniseret og her har man på vanlig Nørre Aaby manér eksperimenteret med nye skoleformer, som fx Åben skole. Også realskolen trækker elever til sig og er i fin form. Her kommer elever fra oplandsområderne. Nørre Aaby stadion med tribune og super bane. Kultur med stort K finder man på byens flotte bibliotek. Her er døgnåbent og her findes bøger, film, spil mm. for enhver smag. Nørre Aaby skole er en stor veludbygget skole. Efterskolerne: Nørre Aaby efterskole, Viby Efterskole, Vesterdal Efterskole og Eisbjerghus Efterskole tiltrækker mange unge fra nær og fjern. Man mærker til stadighed den gamle ånd. Nørre Aaby Bibliotek er en vigtig del i byen. Nørre Aaby Efterskole er flot moderniseret Side 14

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år?

Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet med det sidste år? Referat fra generalforsamling i Skals borgerforening d. 29/2-2012. Valg af dirigent: Steffen Højer-Nielsen Referent: Lone Algayer Beretning Hvad får man for sit kontingent, og hvad er der blevet arbejdet

Læs mere

Grib chancen. Flyt til Vorbasse. Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt

Grib chancen. Flyt til Vorbasse. Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt Grib chancen Flyt til Vorbasse Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt Hvis du får chancen for at flytte til Vorbasse, skal du gribe den. «Billund er BØRNENES HOVEDSTAD og Vorbasse er derfor

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Referat af mødet Brainstorm muligheder Gudum Skole den 2. marts 2011

Referat af mødet Brainstorm muligheder Gudum Skole den 2. marts 2011 Referat af mødet Brainstorm muligheder Gudum Skole den 2. marts 2011 Initiativgruppen er Hanne Bjerre, Jan Stigård og Rikard Wang Pedersen. De 45 fremmødte repræsenterede Livsstilhøjskolen i Gudum, Udefriskolen

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Rødder og Vinger. NYHEDSBREV marts 2008

Rødder og Vinger. NYHEDSBREV marts 2008 Rødder og Vinger NYHEDSBREV marts 2008 Jeg håber alle er kommet godt over jul og nytår og nu er friske til at tage fat på en ny sæson i vores lille forening. Lille er måske ikke det helt rigtige ord længere.

Læs mere

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012

Minihal Vestrup. Claus Broch Christensen 12/10/2012 2014 Claus Broch Christensen 12/10/2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund.... 3 Vision, mission og mål... 4 Vision... 4 Mission... 4 Mål... 4 Projekt indhold.... 5 Placering og udformning... 6 Budget

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer)

Resen: Fysiske rammer: - Forsamlingshus - Efterskole (fri brugsret over til arrangementer og sportsarrangementer) 2015-01-19_ Mødet omkring sundhedsindsats i Vestfjends Noter af Merethe Raundahl Bordet rundt med aktiviteter i de enkelte lokalsamfund: Kjeldbjerg - Olav - Cykleklub - Danseklub - Forsamlingshus o Fællesspisning

Læs mere

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018

Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018. Vision for udviklingsplan 2018 Skovløkke Lokalråds Udviklingsplan 2018 Vision for udviklingsplan 2018 Med målsætningerne i de 6 fokusområder vil vi gøre Skovløkkeområdet til et mærkbart bedre sted at bo og vi vil øge bosætningen i området

Læs mere

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990 2. Virksomhedens indre værdier 3. Branding af landsbyen Bjarne Schmidt Bestyrelses formand Landsbyen Sorring ApS. schmidt@turbopost.dk

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG

FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG FRIVILLIG FREDAG LÆRER FOR EN DAG Efterskoler deltager på Frivillig Fredag FRIVILLIG FREDAG OG EFTERSKOLERNE Hvert år, den sidste fredag i september fejres Frivillig Fredag, Danmarks nationale Frivillighedsdag

Læs mere

MERE GADEVANG. Konkrete forslag fra bordene sidste runde:

MERE GADEVANG. Konkrete forslag fra bordene sidste runde: MERE GADEVANG Konkrete forslag fra bordene sidste runde: Asylet som kulturhus: Byde ind med kommunikation, branding, hænder, pulsen Visualiserer, vi står last og brast i Gadevang Hjemmeside Byttebørn,

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup

Den selvejende landsby - Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup Den selvejende landsby - Filskov Tirsdag d. 25. februar 2014, Astrup 1 På forkant i udkanten Filskov Friplejehjem 2 Filskov Byen med det gode sammenhold Indhold Filskov som lokalsamfund. Den intakte landsby

Læs mere

1. Etape. Vi vil gerne skabe

1. Etape. Vi vil gerne skabe Projektbeskrivelse Askov lokalråd ønsker at skabe et attraktivt område omkring Torvet, Brugsen og Dammen. Formålet er en byfornyelsen som skal skabe et fælles holdepunkt for befolkningen i Askov. Et sted,

Læs mere

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året

Tema 4: Fællesskab. Ansvarlig for projekterne fremover Landsbyforeningen. Fælles mad aften 2-4 gange om året Tema 4: Fællesskab Fællesskab i et område, en landsby, en beboerforening eller et landdistrikt er noget af det vigtigste der findes. Fællesskab betyder at man får mulighed for at blive en del af fællesskabet

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til.

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Lem 9. maj 2007 Kære byrådsmedlemmer I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Vi synes det er vigtigt, at I alle får

Læs mere

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010

FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af. Forsamlingshusenes aften Middelfart september 2010 FORSAMLINGSHUSENES AFTEN Støtte til ud-og ombygning af forsamlingshuse? LOKALE-OG ANLÆGSFONDEN: Hvem, hvad og hvordan? FORSAMLINGSHUSET I FREMTIDEN: Modernisere og udvikle, i stedet for at afvikle? LOKALE-

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

Bælum Butikshus ApS. Nyhedsbrev fra Bestyrelsen den 25. maj 2015

Bælum Butikshus ApS. Nyhedsbrev fra Bestyrelsen den 25. maj 2015 Bælum Butikshus ApS Nyhedsbrev fra Bestyrelsen den 25. maj 2015 Stiftelsen af Bælum Butikshus ApS blev en realitet den 7. maj 2015 Formålet med selskabet er: At sikre den fremtidige dagligvarehandel i

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

INNOVATIONSCENTER OPSTART AF PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED

INNOVATIONSCENTER OPSTART AF PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED Information til Region Midtjylland - Psykiatrien OPSTART AF INNOVATIONSCENTER PROJEKT VED SKIBBILD- NØVLING TÆT VED GØDSTRUP INFORMATION OM INOVATIONSPROJEKT MED FOKUS PÅ LOKALOMRÅDET REGION OG KOMMUNE.

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene

Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Bilag A: Ansøgning om LAG s støtte til projektet: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Projektbeskrivelse: Funder Kirkeby Så samler vi trådene Kort info om landsbyen Funder Kirkeby: Funder Kirkeby er en

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag

Årre En Blomstrende Landsby. Bilag Årre En Blomstrende Landsby Bilag 1 Kære Foreninger Så nærmer d. 7. oktober sig, hvor I har givet tilsagn om at stille op til præsentation af netop jeres forening. Vi er rigtig glade for jeres opbakning,

Læs mere

VI HAR DET HELE LIGE HER

VI HAR DET HELE LIGE HER studsgaardby.dk STUDSGÅRD facebook.com/studsgaardtonul VI HAR DET HELE LIGE HER DAGPLEJE BØRNEHAVE FRITIDSHJEM OG KLUB FRISKOLE GRØN BYDEL SPORTSPLADS MINIHAL IDRÆTSFORENING TOGSTATION NATUR BORGERFORENING

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg.

Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg. Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg. Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende:

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere