LAD LYSET SKINNE Udviklingsplan for Nørre Aaby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAD LYSET SKINNE. 2014 Udviklingsplan for Nørre Aaby"

Transkript

1 2014 Udviklingsplan for Nørre Aaby Nørre Aaby: Rammen om et centralt og trygt sted at bo, drive virksomhed, arbejde og udfolde sig på mange vigtige måder i hverdagslivet en del af Middelfart Kommune

2 U D V I K L I N G S P L A N F O R N Ø R R E A A B Y FORORD Nærværende dokument udgør et bud på en udviklingsplan for Nørre Aaby. Dokumentet er kommet i stand på foranledning af Nørre Aaby Lokaludvalg umiddelbart i forlængelse af rådets konstituering i marts Planen tager naturligt afsæt i den historiske arv og den aktuelle situation, som ligger til grund for byen og dens borgere. Særlige pejlemærker for planen er endvidere resultatet af de drøftelser og borgermøder, der har været afholdt 5. november 2013 og 10. februar 2014 på initiativtagernes foranledning. Processen op til planens færdiggørelse har været hektisk og presset, og vi kunne godt have brugt mere tid til at beskrive og redegøre mm.. Vi har dog i lokaludvalget vurderet, at det var vigtigt at få sat retning og komme i gang med lokaludvalgets arbejde. Vigtigt har her også været at få Nørre Aabys vision og udviklingsplan, den der lige nu synes at være opbakning til, sat på den politiske dagsorden i kommunalbestyrelsen. Og vi har som sådan klemt ballerne sammen for at komme i mål og overholde den kommunalt fastsatte tidsplan. Planen falder groft sagt i 4 dele: Del 1 Omhandler den historiske arv. Præmissen er, at vi skal vide, hvor vi kommer fra for at vide, hvor vi skal hen og vi fortæller historien om, hvordan byen blev til, fik sit navn og udviklede sig frem til nu, båret frem af Kongemagten, jernbanens komme, succesfuld industri, egen elforsyning, gadebelysning (før Middelfart), Købstadsambitioner, rigmænd, ja tilmed åndelig vækkelse og politisk organisering med de klassiske skillelinjer, etablering af foreningsliv skoler mm. Historiens vingesus inspirerer og giver næring til ny energi til at fastholde vores bys evne til at sætte dagsorden og vise nye veje ud fra tidens forandrede vilkår. Del 2 Giver et kort vue over byens aktuelle tilstand. Det er grundlæggende en fortælling om en by i god form, som selvfølgelig er underlagt de strukturelle ændringer som finder sted i hele landet. Dvs. tendenser til butiksdød i landområder, at politik og institutioner koncentreres i de større byer, at folk flytter til de støre byer, at gamle skillelinjer og sociale relationer ophører og ændres, og bliver erstattet af nye sociale mønstre og kommunikationsformer. Del 3 Indeholder visioner for byens udvikling i sameksistens med Kommunen som helhed. Del 4 Beskriver de konkrete tiltag som vi ønsker at sætte i værk i vores by. Et omdrejningspunkt er her, at der skal skabes nye konkrete muligheder, skabes nye sociale relationer, og at der bygges på en vekselvirkning mellem de rammer som gives, og de konkrete muligheder et øget civilt engagement kan skabe i byen. Udviklingsplanen er et dynamisk redskab, der hele tiden tilpasses og forandrer sig, i takt med nye muligheder og bedre betingelser for udvikling. En udfordring er at få væsentlig flere borgere til at tage medejerskab i denne proces og komme med flere gode projektforslag. Planen er som anført blevet udarbejdet af Lokaludvalget med bistand fra Middelfart kommune og konsulenten fra Landdistrikternes Hus. Side 2

3 Den er finansieret gennem projektet Udvikling af lokalsamfundene i Middelfart Kommune og med tilskud fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet Finansiering og samarbejdspar tnere Denne udviklingsplan er en del af LAG Middelfarts projekt Udvikling af lokalsamfundene i Middelfart Kommune. Projektet gennemføres af LAG Middelfart i samarbejde med Middelfart Kommune, DGI og Landdistriktshuset med tilskud fra Landdistriktspulje samt Landdistriktsprogrammet via Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, EU og LAG Middelfart. Projektet har til formål at give borgere, foreningsrepræsentanter og erhvervsdrivende i de enkelte landsbysamfund et redskab, som er med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling, som gør områderne til gode steder at bo. Dette med udgangspunkt i de lokale ressourcer, som findes i lokalområderne. Bistand ift. gennemførelse af aktiviteterne i udviklingsplanen og fundraising kan fås via LAG Middelfart og Middelfart Kommune. Se kontaktoplysninger bagest i udviklingsplanen. Side 3

4 Indhold FORORD... 2 Del Del Del Del Finansiering og samarbejdspartnere... 3 ET HISTORISK INDBLIK... 6 Byens navn... 6 Kongsgården ved Ouby å Et kongeskabt sogn Byens bebyggelser fra 1200 tallet frem til Den fynske jernbane... 7 Nørre Aabys eksplosive vækst Industriudviklingen sætter Nørre Aaby på landkortet... 7 Den åndelige vækkelse udsprang i Nørre Aaby Mange virksomheder starter op i byen Socialdemokratiet bliver organiseret Fagforeninger erobrer indflydelse... 9 Borgerforeningen i Nørre Aaby En privat realskole og et privat plejehjem etableres Modsætninger giver identitet og skaber liv Situationen frem til i dag En ny tid fordrer andre handlinger og nye tankesæt om livet i en mellemby NØRRE AABY LYSET SKINNER FORTSAT Befolkningen vokser Handelslivet Nørre Aaby er en pendler by Kultur og natur Skoler og institutioner Transport Årsaktiviteter oversigt Opsamling VISIONEN Overordnet Konkret De valgte indsatsområder Medborgerhus Vækkelse og nye indsatser i Nørre Aaby Nørre Aaby Station Byens tænketank og udviklingsforum Vestfynshallerne Tusindårslegeparken Side 4

5 Nørre Aaby skole og Mikkelsbro Natur og landskaber De mange efterskoler Grøn og billig varme Fælles hjemmeside Flere konkrete tiltag og ideer til udvikling Opsamling Nørre Aabys medborgerhus: Det indendørs samlingssted Status Tusindårslegeparken: Det udendørs forsamlingssted Status Nørre Aabys nye fælles hjemmeside. Det virtuelle forsamlingshus Status Vestfynshallerne: Byens moderne kultur- og idrætscenter Status Det fysiske miljø i byen Status Nørre Aaby en attraktiv tilflytter by. Vi har noget at byde på Status Bed and breakfast turisme i Nørre Aaby Turister er på vej Status Viden, motivation og lokalfølelse. Foredrag, vækkelse og mere liv Status SWOT analysen De stærke sider: De svage sider Truslerne Mulighederne ETABLERING OG UDVIKLING AF LOKALUDVALGET Formålet med lokaludvalget Geografisk område Valgte udvalgsmedlemmer Suppleanter: Revisorer LAD LYSET SKINNE Side 5

6 ET HISTORISK INDBLIK Nørre Aaby har historiske lighedspunkter med hovedstaden på den jyske hede Herning ved, at byen for alvor er vokset frem til en større by med den nye jernbanes etablering midt i forrige århundrede. Både for Herning og Nørre Aaby har de nye jernbaneskinner haft stor indvirkning, omend i forskellig grad. Før jernbanen kom til vores område på Vestfyn, var der kun en lille gruppe indbyggere omkring kirken i Nørre Aaby, og Byllerup var dengang en større landsby end Ouby, som stedet hed i starten. Byens navn Helt tilbage i tidlig Middelalder fik den lille by og stedet nemlig sit navn fra den brusende flod, Ouby, der løb forbi her, og som i dag kaldes Viby å. I Valdemars jordebog fra 1231 kaldtes området, som nævnt Ouby, opkaldt efter åen. Byens navn Ouby bliver med tidens sprogændringer til Aaby, og Nørre kom til for et par århundreder siden, da flere byer på Fyn havde fået samme navn. Kongsgården ved Ouby å. Valdemar Atterdag havde en Kongsgård som lå, hvor adressen Kongeløkken 18 ligger i dag. Dengang gik der en bred fjordarm fra Båringvig helt ind i den lave eng nord for Kærby, og en større flod fortsatte så videre forbi Ouby og ud i Lillebælt ved Svinø. Floden var så bred og dyb, at større skibe kunne sejle igennem her, og derfor også lægge til ved Kongsgården i Ouby. Navnet Båringvad lige øst for Nørre Aaby vidner om et muligt overfarts sted for borgere til fods eller på hest. Ved byggeriet af husene, og også Kirkevej 76, fandt man en stor mængde husrester fra Kongsgårdene. Man taler om Kongsgården, men der har faktisk været to firlængede gårde. Et kongeskabt sogn. Da Kongsgårdeneblev bygget, var der ikke et sogn med gårde, der kunne høre under den nye Kongsgård. Derfor sørgede Valdemar for, at der blev taget områder med flere gårde fra de omkring liggende sogne, og på den måde blev Ouby Sogn skabt. Et kongeskabt sogn. Valdemar Atterdags folk boede på stedet, når kongen kom forbi. Han overnattede altid standsmæssigt hos adelen på Hindsgavl Slot. Byens bebyggelser fra 1200 tallet frem til 1865 De fleste gårde og huse lå dengang spredt rundt om Nørre Aaby kirke, der var blevet bygget i en periode omkring 1200 tallet efter en endnu ældre trækirke. Kirkens beliggenhed skal ses i forbindelse med, at åen var sejlbar både fra nord og syd, og den var synlig på bakketoppen. Lige nord for åen blev Kongsgården placeret tæt på kirken. Kirken blev også Herredskirke, hvortil der ofte var knyttet Kongsgård, Herredsting og kagestrygningssted. Gadenavnene Kongsgårdsvej, Tingløkken, Kagvænget og Kagbanken vidner om denne historie. Tingstedet er også synligt. Nørre Aaby kirke med sognehuset i forgrunden. Kongeløkken 18, her lå en Kongsgård. Se åen under broen. I slutningen af 1700 tallet havde der været 9 gårde og 20 huse i Nørre Aaby omkring kirken, og i 1844 var der 19 gårde og 23 huse, der alle havde et mindre jordtilliggende. Side 6

7 Befolkningstallet var i denne periode steget fra 157 til 278. Gammel Nørre Aaby var ikke sognets største landsby, det var som nævnt Byllerup. Alligevel var den sognets centrum, fordi her var kirken og skolen. På trods af befolkningstilvæksten havde landsbyen bevaret sin middelalderlige karakter med en spredt bebyggelsesstruktur. (Ny) Nørre Aaby var nu på vej, som den by, der opstår med jernbanens komme og som bliver til stationsbyen Nørre Aaby. I dag skelner vi ikke mellem Gammel Nørre Aaby og den nye stationsby de er vokset sammen til en by. Den fynske jernbane Da den fynske jernbane kom forbi, blev stationen placeret en hel kilometer uden for Gammel Nørre Aaby, lige der, hvor der nu er en grillbar: Brokiosken ved gangbroen. Sidenhen blev den nuværende og mere moderne stationsbygning bygget. Dengang placerede man stationen én kilometer uden for byen på grund af larmen fra togene, og man havde slet ikke øje for dens betydning for udvikling af bysamfund. Den 7. september 1865 åbnedes Dronning Louises Jernbane, der således fylder 150 år i Nørre Aabys eksplosive vækst. I 1870 boede der 8 borgere i fire husstande i området ved stationen, i 1906 var der 495 borgere, og 5 år senere i 1911 boede der 973 borgere, altså en fordobling på 5 år fra Der var i hele denne periode kommet meget handel til, og der opstod flere større købmandsgårde omkring stationen, samt et hyggeligt gæstgiveri, senere Nørre Aaby hotel. Det er nu nedbrændt. Der var meget handel og spændende liv i Nørre Aaby allerede dengang. Nu var Nørre Aaby blevet den største stationsby mellem Nyborg og Middelfart, bortset fra Odense og handelslivet blomstrede, der i første halvdel af det århundrede. Byens store industrivirksomhed Grand. Industriudviklingen sætter Nørre Aaby på landkortet I samme periode opstod et større industrieventyr grundlagt af fabrikant Rasmus Andersen. Han startede en produktion af cykler i bygningen Østergade 30, og etablerede senere den store cykelfabrik Grand på Grandvej. Han blev også kendt for at bygge elværker. Over 100 blev det til i hele Danmark. Det gjorde byen landskendt. I Nørre Aaby byggede han i 1916 et elværk, men allerede i 1905 sendte han fra fabrikken strøm ud i nye gadelamper, som den første by på hele Vestfyn. Med lys før Middelfart og med den voldsomme udvikling på fem år frem til 1911 blev der bygget købstadsagtigt ligesom i Middelfart. Flere steder kan man se denne periodes lidt overdrevne arkitektur, og den er et håndgribeligt bevis for den fremskridtstro, byen var præget af. Med en fortsættelse af udviklingskurven var det kun et spørgsmål om tid før Middelfart blev overhalet. En flot købstadsbygning fra den nye stationsby. Rasmus Andersen blev fra USA tilbudt licens på forhandling af Ford biler i Danmark. Han ville Side 7

8 ikke bruge tiden på sådanne blikæsker. Det var ikke kun købmands- og virksomhedsudvikling, der gav mod på fremtiden, også på den åndelige side satte Nørre Aaby dagsordenen på Vestfyn. Den åndelige vækkelse udsprang i Nørre Aaby. Nørre Aaby Efterskole var blevet dannet i 1896 på baggrund af en friskoles opstart. Denne efterskoles første forstander Olaf Nielsen startede ikke blot denne skole. Han var også med til at bygge landsdelens første og vigtigste forsamlingssted: Øvelseshuset ved Nørre Aaby Efterskole, der desværre er revet ned. andre steder i Danmark, at denne modsætning medførte sociale og kulturelle skel mellem de religiøse kredse i den hurtigt voksende befolkning. I 1897 oprettede Olaf Nielsen en særdeles kraftfuld ungdomsforening, der blev en af de største i hele Danmark. Og i 1903 var han med til at stifte en sammenslutning af disse nye ungdomsforeninger i Danmark, og Olaf Nielsen blev den første landsdækkende formand. Han var blevet kendt i bevægelsen for sin indsats og det blev en inspiration til lignende tiltag overalt i Danmark. Gymnastik, foredrag og Danmark var på spil. Her samlede Olaf Nielsen landsdelens unge til gymnastik, skydning, foredrag og aftenskoleundervisning, ja sågar dans og kortspil. Det foregik i den grundtvigske friheds og udviklingsånd, som med andelsbevægelsen og venstres kamp for parlamentarisme fik andre konkrete manifestationer. Denne nye mulighed for unge i byen blev, der ikke set på med glæde af den lokale indre missionske kreds, der også havde hjemme i Nørre Aaby. De havde allerede i 1880 erne etableret sig i egen bygning, og i 1907 blev et nyt missionshus Emaus bygget lige der, hvor biblioteket er beliggende lige nu. Det Grundtvigske Øvelseshus ved Efterskolen skulle udfordres af nye faciliteter til den indre missionske bevægelse. Den grundtvigske kreds med Olaf Nielsen i spidsen var dog for markant, og den store konfrontation kom aldrig til fuld udfoldelse. Det er sandsynligt, som så mange Øvelseshuset udefra. Bemærk Nørre Aaby kirke. Olaf Nielsen og Øvelseshuset var således det kulturelle og folkelige kraftcenter på hele Vestfyn med indflydelse mange steder i Danmark. Nørre Aaby sendte således først elektrisk lys ud i gaden, og senere tog de sig af det åndelige lys med frisind og udviklingstro til borgerne på Vestfyn. Mange virksomheder starter op i byen. I forlængelse af denne periode etableres en lang række industriforetagender i Nørre Aaby. Foruden førnævnte Grand, med cykler og el, Nørre Aaby Konservesfabrik, J.P. Larsens Maskinsnedkeri og Listefabrik, Nørre Aaby Cementvarefabrik, Margarinefabrikken Dana, værktøjsfabrikken Chicago. I Nørre Aaby blev der således skabt en lang række gode arbejds- Side 8

9 pladser, og der var selvfølgelig en række direktører og ledende medarbejderstillinger i virksomhederne. Socialdemokratiet bliver organiseret indbyder Socialdemokratisk forening til det første møde på Indslev Kro, og i starten var det ikke let at samle folk. Først ved sognerådsvalget i 1913 fik socialdemokraterne stemmer nok til at få en kandidat valgt, maltgører Lars Christian Larsen fra Aabylund. I perioden fik afholdte baller, høstfester, lotterispil op til jul og en række foredrag betydning for den begyndende organisering og opbakning til socialdemokraterne. Fagforeninger erobrer indflydelse De faglige organisationer i byen havde svært ved at vinde indpas i stationsbyens håndværksbedrifter og mindre industrielle virksomheder på grund af det tætte forhold mellem arbejdstager og arbejdsgiver. I 1914 etableres den første faglige forening på Grand og samme år oplevede byen sin første arbejdskamp. Først i 1916 kom det faglige gennembrud på den store industrivirksomhed Grand efter en række kampe. Dette år blev det moderne organisationssystem derfor endelig etableret i byen. Nørre Aaby, en driftig ny by på landet, var med den hurtige vækst blevet en industriby med arbejderklasse og borgerskab, ligesom i de større købstæder. Borgerforeningen i Nørre Aaby. I Nørre Aaby etableres derfor tillige en borgerforening. Den bestod af de fleste af byens husstandsoverhoveder, men bestyrelsen domineredes især af de større erhvervsdrivende, folk i liberale erhverv og højere funktionærer. Der er ingen tvivl om, at borgerforeningen var en vigtig faktor i den interne samhandel i byen, og i samarbejdet mellem virksomhedsledere og ejere. Konkret havde Borgerforeningen også stor betydning for stationsbyens infrastruktur. Selvom tre store projekter, anlæggelsen af et vandværk, ophævelse af handelsrestriktioner og anlæggelse af Nordvest banen løb ud i sandet så lykkedes det med kloakering, anlæggelse af fortove, snekastning, damptromling af hovedgaderne, plantning af træer og nye gadeskilte. Samtidig var Borgerforeningen også arrangør af baller, selskabelige aftener og den årlige julefest. Det gav også her opbakning og tilslutning. Hvor beboerne på landet tidligere, på trods af standsforskelle, i højere grad var integreret med hinanden i den samme interesse i landbruget, så er der mange indikationer på, at der i denne periode blev skabt en mere markant opdeling i befolkningen med industrisektorens indtog i byen. En privat realskole og et privat plejehjem etableres. De forskellige nye grupperinger fik sandsynligvis energi til og øje for at udvikle deres egne institutioner, og det fik også betydning for byen. I 1896 var der således blevet oprettet en Realskole i huset Svinget 7, og den faglighed og kultur, der kom til at være i denne skoleform henvendte sig mest til de bedre stilledes børn. Hovedbygning på Realskolen fra 1910 I midten af tresserne indviede man desuden et privat plejehjem Eisbjerghus i en periode, hvor det var blevet lidt mere almindeligt at ældre ikke kom på aftægt, men på plejehjem. Der var desuden sognets plejehjem, senere Kommunens Ældrecenter Kongshøjcentret. De ældre og deres pårørende fik derfor mulighed for at vælge mellem to institutioner til ældrebolig, og byens grupperinger afspejlede med stor sikkerhed den samme opdeling, som byen også bar præg af. Modsætninger giver identitet og skaber liv. Den sogneby, der udviklede sig efter 1900 tallet og som senere blev kommune hovedstad i Nørre Side 9

10 Aaby Kommune fra 1970 var derfor en by med synlige skel mellem lønarbejdere og borgerskab inkl. Funktionærer. Denne forskel sammenholdt med de religiøse forskelle på den anden side har uden tvivl haft betydning for byens udvikling. Det vigtigste var måske, at det gav energi til aktiviteter og manifestationer på gruppernes egne vegne til gavn for byen. En stor boligforening med gode arbejderboliger blev tidligt etableret i Solvænget og senere i Bøgeparken. efterskole- og skoleby. Handelslivet er trængt, men der kommer dog nye butikker ind i mellem. Der er tre store dagligvarebutikker i byen. Ny slagter er ankommet til Nørre Aabys borgere Vestfynshallerne i Nørre Aaby i over 50 år. Foreningslivet i Nørre Aaby er i god form, og har i mange årtier fungeret som et godt tilbud til børn, unge og voksne. og nu også mere og mere til ældre. Vestfynshallerne blev, som en af de første på Fyn, etableret i slutningen af halvtredserne af en lang række markante personer og håndværkere, der tog sagen i egen hånd. De modsætninger, der var i byen gav energi til virketrang, sammenhold og fællesskab. På trods af forskelle har byen således også i mange år helt op til kommunalreformen i 2007 bygget på et nært samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Historien gav grobund for politisk sammenhold og politiske løsninger, der var afstemte i befolkningen. Situationen frem til i dag. Der er en række virksomheder, der ikke eksisterer længere, men der er i Nørre Aaby stadig en lang række virksomheder store som små med arbejdspladser i egen by. Vestfynshallerne er blevet udbygget inden 2007 kommunalreformen: Nørre Aaby Skole er blevet moderniseret og Realskolen er stadig i god gænge. Kostskoleafdelingen på Realskolen er blevet til Viby Efterskole. Eisbjerghus Plejehjem blev i 1996 til Eisbjerghus Efterskole. Nørre Aaby Efterskole er stadig i fin stil ligesom Vesterdal Efterskole lidt uden for byen. Nørre Aaby er således en rigtig En ny tid fordrer andre handlinger og nye tankesæt om livet i en mellemby. Med kommunalreformen i 2007, og en større kommune, er der nu en række nye udfordringer til byens sammenhold og udviklingsmuligheder. Fra at være centrum i egen kommune er byen nu blevet en såkaldt mellemby med behov for en mere helhedspræget og bevidst plan for sammenhold og udvikling. I Nørre Aaby er der heldigvis mange tilflyttere i såvel gamle som nye boligkvarterer. Mange af tilflytterne arbejder andre steder, og der er blandt andet derfor stor pendler trafik ind og ud af byen både morgen og aften. Tidligere tiders traditionsbårne grupperinger mellem indbyggerne i byen er måske nu blevet fortyndet af alle tilflytterne, der nu måske mest bruger byen som levested til indkøb, bopæl og fritidsliv. Kulturen og byens sociale liv er ikke længere i så høj grad båret af solide traditioner og sammenhold blandt borgere fra landbrugskulturens og industriperiodens forskellige opdelinger, men skal nu skabes og genskabes af alle Side 10

11 borgere på egne vilkår og med egen indsats i det opbrudte hverdagsliv. Fra 60 ernes velstandsstigning og fremefter er byen mindre og mindre et selvstændigt område med en velfungerende indre økonomi. Dengang var de fleste byboere ansat i byens mange virksomheder og forretninger, og de fleste borgere købte deres fornødenheder i Nørre Aaby. Pendlertrafik foregår nu også i forhold til indkøbssteder mange andre steder end i byen. Disse forandringer over 30 til 40 år forstærket med den nylige kommunalreform fra 2007, hvor byen blev til mellemby uden liv fra lokale politikere og administration, betyder at alle borgere, uanset tilhørsforhold, nu meget gerne må tage del i opgaven med at bevare og gerne udvikle vores fælles by til et meget attraktivt sted for børnefamilier, unge, voksne, seniorer og ældre. Vi skal ville være den bedste by for os. Man kan i det moderne liv let blive turist i sin egen by, hvis man ikke deltager aktivt som medborger og tager del i ansvaret med at skabe fælles muligheder for hinanden i hverdagslivet. Frihed til at vælge en indsats er ikke frihed til at vælge fra og lade være. Friheden handler om at vælge en indsats ud fra interesser og kompetencer. Der er opgaver nok til alle, og vi er på vej med en mere bevidst strategi. Side 11

12 NØRRE AABY LYSET SKINNER FORTSAT Som den historiske fortælling om Nørre Aaby understreger, knytter der sig en særlig historie til byen, som indbefatter konger, industrigiganter, åndelig vækkelse mm. I nyere tid var byen først med gadebelysning og åndeligt lys og som det fremgår af forsidebilledet, hviler der stadig et særligt lys over byen. Nogen vil mene at byskiltet ser lidt slidt ud og armodigt ud og det kan være ganske korrekt, men samtidig aner man forår, lys, forandringers komme. Nørre Aaby er ved første øjekast en ganske almindelig provinsby i Danmark. Byen står midt i en transformation fra selvstændig kommune med eget Rådhus og tilhørende institutioner, håndsret over budgetter mm. til at i dag at være en del af Middelfart Kommune en såkaldt mellemby. I byen mærker man (ligesom i andre provinser og mellembyer), hvordan der alt andet lige gradvist bliver et færre antal butikker og virksomheder, og der sker en koncentration af institutioner og kulturliv. Den politiske magt flytter til Middelfart by, og gamle skillelinjer og sociale relationer er under forandring til nye eller forsvinder mm. Ved nærmere eftersyn er der dog som antydet et særligt lys over byen. Byen er begunstiget med en række små og mellemstore virksomheder, nye butikker kommer til, foreningslivet er i fuld vigør, Vesfynshallerne udvides og lægger nye planer, skoler renoveres og moderniseres, ligesom efterskolerne holder fanen højt og der er mange andre tegn på liv og virkelyst. Infrastruktur har altid betydet meget for Nørre Aaby og dens udvikling. Først vandvejen forbi Kongsgården, så jernbanen og nu motorvejen. Byens geografiske beliggenhed i centrum af Danmark, ikke langt fra byer som Odense, Fredericia og Kolding og selvfølgelig Middelfart og den tilstødende infrastruktur, giver byen en helt unik position i det moderne Danmark, som den bør forstå at udnytte. Byen har potentiale, den skal transformere sig og tilpasse sig de nye tider en proces der allerede er i gang. Befolkningen vokser Middelfart er som helhed en kommune i vækst. Dette vil være flere bekendt. Men det samme gælder også for Nørre Aaby. Ovenstående figur og tal er hentet fra DK s statistik og viser en tydelig positiv befolkningstilvækst i Nørre Aaby. Modsat mange andre små bysamfund og lokalområder er byen altså et sted, hvor flere slår sig ned, for huspriserne er fornuftige og foreningsliv, indkøb og skole er velfungerende i et trygt lokalområde. Om det er den bevidste familievenlige politik, der er blevet ført gennem mange år i Nørre Aaby, de tårnhøje priser på boliger i de større byer, eller en tendens til at søge det nære og lokale skal vi ikke her søge at udrede. Dog skal vi slå den krølle, at byen er i befolkningsmæssigt vækst, og at der tilmed synes at være en fin aldersspredning. Handelslivet Nørre Aaby har stadig et rigt butiksliv om end handelslivet sine steder er en smule trængt. Urmageren og tøjbutikken er forsvundet, og antallet af bagere og slagtere er i de sidste årtier reduceret, men nye butikker skyder dog også op. Vi har således i de senere år udvidet til 3 solide dagligvarebutikker, Super Brugsen, Netto og REMA1000, en er endda forsvundet. Der er, som nævnt en ny slagter, en nyt bageriudsalg en vinbutik, en nyere malerforretning, en ekstra blomsterhandler mm.mm, så der sker noget. At handle betyder dog også at møde sine medborgere, meget af byens gode sociale viden formidles via de konkrete personmøder i indkøbscentre og i byens gader.

13 for den moderne familie, og her har Nørre Aaby virkelig noget at tilbyde. Der skal dog mere til et godt liv end alene arbejde og bolig. Et godt kulturliv, foreningsliv og natur lige i nærheden. Ny vinbutik er nu at finde i Østergade Byen huser op mod 70 virksomheder små, mellemstore og store. Her findes industri, trælast, smedevirksomhed, malere, murere, tømrere, autoværksteder/forhandlere. Der hersker heldigvis en god lokal patriotisme, når det gælder indkøb i hverdagen og opgavers entrepriser. Der synes at være en fornuftig bevågenhed omkring det at købe ind og handle lokalt. Det bør dog have endnu større fokus i fremtidens Nørre Aaby. Bankerne koncentrer sig nu i de større byer og tilbyder i stedet hæveautomater og netbank. Tøj handles ligeliges i de større byer eller i storcentre, eller på nettet med stort udvalg og priskrig. Kultur og natur Naturmæssigt ligger byen også skønt, der er få kilometer til nordkysten ved Båring, og sydkysten ved Føns. Der er flere naturstier i og omkring byen og mange fine grønne områder. Sidste skud på stammen er Tusindårslegeparken et rekreativt område for børn og voksne i alle aldre. Her kan man dyrke udendørs fitness, spille bold, grille og meget andet. Parken er anlagt af frivillige og støttet af bl.a. LIP fonden. Byens pizzeriaer tilbyder det traditionelle sortiment og gør det godt! Men efter byens hotel nedbrændte savnes et sted at overnatte og få andre typer mad. Dette er også et indsatsområde for Lokaludvalget, se senere. Nørre Aaby er en pendler by Nørre Aaby har en fremragende beliggenhed. Som antydet ovenfor ligger byen geografisk centralt og med god adgang til særligt jernbane og motorvej. Det ses også af statistikkerne. Rigtig mange bor i byen, men arbejder så i andre byer. Figuren nedenfor giver et grafisk indtryk af hvortil Nørrefolket pendler. Som det ses er det særligt Odense, Fredericia, Assens og Kolding der trækker arbejdskraft til sig. Og op mod 70 % af de erhvervsaktive arbejder uden for Nørre Aaby. Mobilitet og beliggenhed betyder meget Tusindårslegeparken med bålhytte og scene. Er man til film har Nørre Aaby en biograf med kvalitets teknologi og som i dag fremviser de nyeste film med den nyeste fremvisningsteknologi. De laver forskellige arrangementer i den og biografen drives i dag af en biografforening, som ved opstarten også blev støttet af LIP fonden. Side 13

14 Kirke- og åndelighed finder man i rigt mål i vores dejlige kirke og sognehus. Her er gudtjenester og arrangementer som traditionen forskriver, ligesom der er mulighed for at bruge sognehuset til andre formål, efter nærmere aftaler. En markant indsats bevarede biografen og de gamle helt unikke faciliteter til filmforevisning. Er man mere til sport og deslige har Nørre Aaby også meget at byde på. Foreningslivet stortrives og der findes lidt for en enhver smag, med gymnastik, brydning, cykling, skydning, volleyball, fodbold, skak, spejder, håndbold, badminton, indendørs fitness etc. Det er den brede idræt, der primært er i fokus i en by som vores. Skoler og institutioner Nørre Aaby nyder godt af de mange skoler og institutioner, der findes i byen. Af skoler er der både folkeskole, realskole og efterskoler i byen. De unge mennesker præger bybilledet og giver liv, hvad enten det er i supermarkedet, i hallen, på perronen eller bymidten. Kommuneskolen er for nyligt blevet moderniseret og her har man på vanlig Nørre Aaby manér eksperimenteret med nye skoleformer, som fx Åben skole. Også realskolen trækker elever til sig og er i fin form. Her kommer elever fra oplandsområderne. Nørre Aaby stadion med tribune og super bane. Kultur med stort K finder man på byens flotte bibliotek. Her er døgnåbent og her findes bøger, film, spil mm. for enhver smag. Nørre Aaby skole er en stor veludbygget skole. Efterskolerne: Nørre Aaby efterskole, Viby Efterskole, Vesterdal Efterskole og Eisbjerghus Efterskole tiltrækker mange unge fra nær og fjern. Man mærker til stadighed den gamle ånd. Nørre Aaby Bibliotek er en vigtig del i byen. Nørre Aaby Efterskole er flot moderniseret Side 14

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?

Gjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern? Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand

Handlingsplan. Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Handlingsplan Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Projekt Vækstgrupper for landdistriktsudvikling Borgerforeningen Sdr. Nissum-Fjand Indledning Denne handlingsplan er kommet i stand på 2 møder med Borgerforeningens

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HOULBJERG Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Tårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg

(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg (LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen Fællesskabelse i et samfund i forandring Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Grundfør?

Hvordan skal vi udvikle Grundfør? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i GRUNDFØR Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Grundfør og Borgerforeningen i Grundfør

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN

vejrumbro.dk ÅRETS LOKALOMRÅDE 2015 INDSTILLING TIL KONKURRENCEN Lokalområde der søger VEJRUMBRO d. 24 August 2015 Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse Telefon: Mail: Hvorfor skal jeres område vinde konkurrencen? Foreningerne i Vejrumbro har tidligere

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen

Hej Jørgen! Jeg har her skrevet tidslinien for ansøgningsprocessen Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 195 Offentligt Hej Jørgen! Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd, og i dette tilfælde, også som den

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008

Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet

Bevægelser i samfundet. Bjarne Ibsen. Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Professor Syddansk Universitet Bevægelser i samfundet Dialogmøde om egnsprofiler i Faaborg-Midtfyn Kommune Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50

Læs mere

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015

Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bordreferater Dialogmøde i Faxe den 1. oktober 2015 Bord 1 Tema 1: Udvikling og liv i byen Der mangler synlighed vedr. turisme. Hvor kan man for eksempel finde materiale om turisme? Byen er blevet mere

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Udviklingsplan 2010-2013 Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Denne udviklingsplan for Faaborg Fritidscenter tager udgangspunkt i dialog forløb i bestyrelsen i 2010. Centerets udvikling er baseret

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Grib chancen. Flyt til Vorbasse. Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt

Grib chancen. Flyt til Vorbasse. Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt Grib chancen Flyt til Vorbasse Få mere tid Giv familien flere muligheder Bo billigt Hvis du får chancen for at flytte til Vorbasse, skal du gribe den. «Billund er BØRNENES HOVEDSTAD og Vorbasse er derfor

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen

Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Hovedgård Hallen et aktivt samlingssted for hele byen Foto: BOGO Projektbeskrivelse I Hovedgård ønsker vi at udvikle Hovedgård Hallen til et aktivt og imødekommende samlingssted for alle byens borgere

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Udviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Ansøgningsskema til udviklingspuljen

Ansøgningsskema til udviklingspuljen cc? - 524/(2 - - Ansøgningsskema til udviklingspuljen Dato 03-08-2016 15:56:50 Blanket ID F0907_766 KLE 18.14.00G01 (456a 31865683-4225-6183-8eed 34fabbeb) 03-08.2016 1556:50 Side 1 af 7 Ansøger Ansøgningens

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte

Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs - det er ikke for fint, og det føles ægte Marts 2016 Forord Halsnæs Kommune ligger i Nordsjælland i det nordvestlige hjørne af Region Hovedstaden. Her ligger

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015

Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens Kommune 2015 Assens Kommune Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget att.: Thomas Barfoed Assens, den 27. april 2015 Ansøgning om tilskud til Æblefestival Assens Kommune. Hermed fremsendes ansøgning til Æblefestival Assens

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30

Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Referat af mødet: Bevar Rolfsted Skole 10. juni kl. 19-21.30 Da Faaborg-Midtfyn kommune skal spare penge i fremtiden, er der blevet udarbejdet et sparekatalog, som blev offentliggjort i maj måned. Af sparekataloget

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse

Blomstrende Landsby. Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund. Programbeskrivelse Blomstrende Landsby Et udviklingsprogram for kommuner, landsbyer og lokalsamfund Version 04 20. oktober 2009 1 Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby Udviklingsprogrammet Blomstrende Landsby giver landsbyer

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere