MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt
|
|
- Ulrik Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt
2 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde Politiske områder, hvor et mangfoldighedsblik kan være vigtigt Mangfoldighedsanalyse som metode KOLOFON Produceret af Danske Handicaporganisationer i samarbejde med Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp og Marhaba. Produktionsår: 2015 Fotos: Projekt Dobbeltminoriteter (DH) og Spastikerforeningen Redaktion: Sara Kudsk-Iversen, Dorthe Stief Christensen Layout: Glad Design Inspirationsmaterialet er blevet til på baggrund af Danske Handicaporganisationers 3-årige satspuljeprojekt ( ), projekt Dobbeltminoriteter. Projektets omdrejningspunkt var inklusion i foreningslivet af personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund. Pjecen er én ud af fire pjecer, som I kan anvende i foreningen til jeres arbejde med mangfoldig inklusion. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.
3 3 BLIK FOR MANGFOLDIGHED I 3 JERES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Denne pjece er til jer, som er aktive i en af de mange foreninger, der arbejder med interessevaretagelse i en eller anden form. Mangfoldig inklusion handler om, at I i jeres interessepolitiske arbejde har blik for mangfoldigheden blandt den personkreds, I repræsenterer. Det handler også om at være inkluderende ift. rekruttering og aktiviteter i jeres organisationer, for på den måde reelt at være en organisation for alle. Men i denne pjece er fokus alene på det interessepolitiske arbejde. Det handler om, at have blik for, om det kan have betydning, hvis man fx har et handicap og etnisk minoritetsbaggrund ift. mulighederne for beskæftigelse, uddannelse, sundhedsindsatser mv. Eller har etnisk minoritetsbaggrund og er kvinde. Eller er ældre med etnisk minoritetsbaggrund og har et handicap. Denne pjece er én ud af fire pjecer, som skal inspirere til at arbejde med mangfoldig inklusion i foreningslivet. I denne pjece får I med konkrete eksempler inspiration til, hvordan I kan skærpe jeres blik for, hvornår der er flere diskriminationsvinkler på spil i det interessepolitiske arbejde. Eksemplerne i pjecen er fra Danske Handicaporganisationers projekt Dobbeltminoriteter og tager derfor afsæt i problemstillinger i forhold til personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund. Men metodikken kan også inspirere til anvendelsen i forhold til køn, alder, religion, mv. DE ANDRE PJECER ER: Hvorfor arbejde med mangfoldighed i vores forening? Alle kan være med i vores forening! Mere mangfoldighed gennem samarbejde med andre foreninger. Hent alle pjecerne og ekstra øvelsesmateriale på frivillighed.dk under Publikationer og temaet Inklusion i foreningslivet.
4 4 POLITISKE OMRÅDER, HVOR ET MANGFOLDIGHEDSBLIK KAN VÆRE VIGTIGT Her finder I konkrete eksempler på, at der kan være flere faktorer at tage højde for end alene fx handicap eller etnisk oprindelse, når I arbejder politisk for at fremme lige muligheder og rettigheder. Det kan I igennem jeres interessepolitiske arbejde være med til at sætte fokus på. INKLUSION I FOLKESKOLEN Ali på 8 år er meget langsom i sin indlæring og til tider voldsomt udad-reagerende. De andre børn kan godt være lidt bange for ham. Lærerne siger det er opdragelsesmønstret i hjemmet. Forældrene, som begge er født og opvokset i Tyrkiet, føler sig mistænkeliggjort og ser skolen som modspiller, frem for medspiller. Problemet er, at noget tyder på, at tosprogede børn bliver udredt senere og måske sjældnere end børn med etnisk dansk baggrund. Det vil sige, at det som tilsyneladende forklares med etnisk oprindelse, kultur eller tosprogethed, muligvis har en anden årsag. Spørgsmålet er, hvordan I som forening kan være med til at sikre, at børn med etnisk minoritetsbaggrund, som har en handicap, udredes og tilbydes de rette hjælpemidler i skolen på lige fod med andre børn? I den forbindelse kan et relevant spørgsmål til lokalpolitikerne være: Hvordan sikrer I, at lærerne er klædt på til at spotte potentielle funktionelle indlæringsvanskeligheder i en interkulturel kontekst?
5 6 STØTTEMULIGHEDER FOR NYANKOMMNE FLYGTNINGE Hvert år modtager Danmark op mod 500 FN kvoteflygtninge. Mange af dem er særligt sårbare og lever fx med forskellige handicap. I den forbindelse kan relevante spørgsmål til lokalpolitikerne være: Hvordan sikrer man i kommunen, at nyankommne flygtninge som har et handicap, får tilbudt den viden og de støttemuligheder, som de har ret til, og som kan være forudsætningen for muligheden for at deltage i det danske samfund? Hvordan understøtter I, at involveringen af frivillige foreninger i integrationsindsatsen støtter op om de nyankommne flygtninges behov fx ved brobygning til relevante lokale foreninger? Foreninger som Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp er i høj grad i kontakt med disse flygtninge. For at øge kvaliteten i deres og kommunernes indsats ville det være oplagt at bygge bro til relevante foreninger med specifik viden. Fx en af de mange handicapforeninger ift. fysiske og psykiske handicap og kroniske lidelser, herunder også PTSD eller Red Barnet og Børns Vilkår (ift. børns vilkår og rettigheder). SUNDHED OG FOREBYGGELSE PÅ ASYLCENTRENE Aminas mand opholder sig på et asylcenter. Han har diabetes, spiser usund mad og får ikke motion. Begge dele er vigtigt at undgå som diabetiker. Problemet er, at når man er i et asylcenter, er der ikke samme adgang til oplysning om forebyggelse og adgangen til sundhedsydelser. Spørgsmålet er, hvordan I som forening kan være med til at sikre, at personer med handicap i asylcentrene sikres en systematisk adgang til sundhedsfremmende oplysning? Et spørgsmål til lokalpolitikerne kan lyde: Hvordan sikrer I, at asylansøgere på asylcentrene systematisk modtager forebyggende sundhedsråd og tilbud?
6 7 7 Mange af landets kommuner har asylcentre, og ca. halvdelen af dem drives af Røde Kors. Her understøtter frivillige sociale organisationer asylansøgerne ift. aktivitet og netværk. Men her kan også være en rolle at spille i forhold til sundhed og forebyggelse for frivillige organisationer som fx handicapforeninger, der allerede har aktiviteter og netværk netop med dette for øje. Foreningerne samarbejdede om dette brev, fordi de alle sammen arbejder for lige rettig- heder og mente, at de med fælles røst kunne stå stærkere. Et eksempel på lokalt samarbejde i relation til dette tema er, da flere foreninger i Aalborg gik sammen om at skrive et brev til landets asylcentre. Årsagen var, at de fra nogle lokale etniske minoritetsforeninger havde hørt, at personer med diabetes ikke fik den rette hjælp og støtte på asylcenteret. Da foreningerne ikke kendte omfanget, valgte de en oplysende tilgang, hvor de i et brev til asylcentrene informerede om de muligheder for viden, aktivitet og netværksdannelse, der er at finde i lokale Diabetesforeninger. Da pjecen her røg i trykken, var Diabetesfor- eningen blevet kontaktet af det lokale asylcen- ter et par gange med henblik på netværk til konkrete beboere på asylcentret. Foreningerne, som var underskrivere på brevet var: Diabetesforeningen, DH-Aalborg, Sclero- seforeningen, World Achenese Association, Amnesty International, Dansk Blindesamfund og Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp.
7 8 ADGANG TIL OG VIDEN OM RÅDGIVNING OG STØTTE Aysas datter Nadia har Downs Syndrom og fylder 18 år om 2 måneder. Moderen er meget bekymret for, hvad der skal ske med datteren (og hende selv), når de ikke længere får den hjælp, de plejer. Moderen har mange spørgsmål og kender ikke til mulighederne, når man bliver voksen med handicap. Problemet er, at det generelt er en svær overgang fra børne- til voksenområdet. Men der er endnu større udfordringer, når man ikke kender adgangen til det danske sociale system, sine rettigheder og er sprogligt udfordret. Dvs. der både er en etnisk dimension og en handicappolitisk dimension. Spørgsmålet er, hvordan I som forening kan være med til at sikre, at alle familier og voksne med handicap sikres lige adgang til rådgivning og støtte, og viden om egne muligheder inden for gældende lovgivning? I den forbindelse kan et relevant spørgsmål til lokalpolitikerne være: Hvordan sikrer I, at viden om kommunens forebyggende indsatser og tilbud når ud til de mest sårbare grupper, herunder personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund? En frivillig fra en lokal handicapforening påpeger dog, at også foreninger spiller en rolle ift. opsøgende arbejde: Selvfølgelig kan vi gøre noget fra vores små pladser i bestyrelser i handicapforeninger, handicapråd, lokale DH afdelinger osv. Jeg vil møde personligt op i Røde Kors Cafeen her i byen og invitere på den måde. Med vores blad med de forskellige arrangementer i hånden, og jeg vil gå derned mere end een gang. LIGEBEHANDLING I SUNDHEDSSEKTOREN Sproglige misforståelser, manglende tolkning, manglende viden om sundhedssystemets opbygning, og fagpersoners manglende forståelse for patienter med forskellige kulturbaggrunde, er nogle af de ting, som kan være i spil, når personer med etnisk minoritetsbaggrund møder sundhedssektoren. I den forbindelse kan et relevant spørgsmål til regionale politikere være: Hvordan sikrer I, at fagprofessionelle har den fornødne viden og interkulturelle kompetence til at kunne behandle alle lige? Kan I garantere, at det er tolke med fagspecifik viden, som anvendes, så det sikres at der i kommunikationen ikke opstår misforståelser og fejltolkninger?
8 10 MANGFOLDIGHEDSANALYSE SOM METODE I er vant til at lave politisk interessevaretagelse og identificere barrierer for lige muligheder ift. en bestemt gruppe af personer, som I repræsenterer. Det kan være personer med et bestemt handicap, med etnisk minoritetsbaggrund, en seksuel minoritet, ift. kønsligestilling mv. I dette arbejde, er erfaringen, at der ikke i så høj grad er systematisk opmærksomhed på, at der kan eksistere flere og gensidigt påvirkende årsager til ulige muligheder, når vi fx ser på handicap på tværs af køn, etnicitet, alder, mv. Derfor kan det være en god ide i jeres politiske arbejde, at blive skarpere på at identificere om der er flere aspekter at tage højde for end alene køn, etnicitet, handicap mv. Et enkelt analyseskema kan se ud som på næste side og anvendes, hver gang I i foreningen sidder med et politisk emne. Hvis det er et nyt tiltag, en ny lov mv., handler det om at overveje konsekvenser på tværs af de forskellige parametre. Hvis det er eksisterende indsatser og lovgivning, kan I overveje hvilken effekt den har nu. I skemaet nedenfor har vi anvendt et eksempel om det nuværende PPR system (Pædagogisk psykologisk rådgivning) og opsporing af ADHD. Det kan måske virke omfattende, at skulle sætte sig ind i de forskellige aspekter og måske mener I ikke, at I har meget tværgående viden om området i forvejen. Øvelsen kan så i højere grad gå ud på, at være med til at stille spørgsmål til de relevante aktører om effekten/ konsekvensen af en indsats rammer lige eller skævt, og dermed understøtter at alle personer får lige muligheder uanset etnisk minoritetsbaggrund og handicap.
9 11 11 SCREENING SKABELON Indsats/ lovgivning/ mv. Konsekvens/ effekt for personer med handicap (fysisk, psykisk) Konsekvens/effekt for personer med etnisk minoritetsbaggrund (flygtninge, indvandrere, mv.) Der kan være en tendens til at indlæringsvanskeligheder eller udadreagerende adfærd forklares med kultur, anderledes opdragelsesmønstre eller tosprogethed. Konsekvens/effekt afhængigt af hvilket køn man har Andre parametre? (fx alder) Eksisterende PPRsystem (Pædagogisk psykologisk rådgivning) Børn med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser udredes, så de får den rette støtte. Dermed er der en bekymring for om effekten af indsatsen kommer børn med etnisk minoritetsbaggrund til gode. Der er i høj grad fokus på drengene og den udad- reagerende form for ADHD, mens den mere indadvendte form for ADHD, som piger i højere grad er eksponent for ofte overses. Dermed er der en bekymring for om effekten af indsatsen kommer piger med ADHD til gode.
10
MAINSTREAMING AF MANGFOLDIGHED I HANDICAPORGANISATIONERNE
1 MAINSTREAMING AF MANGFOLDIGHED I HANDICAPORGANISATIONERNE Inspiration til arbejdet med mainstreaming af et etnisk minoritetsperspektiv i handicaporganisationerne 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELS E KOLOFON
Læs mereHVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening
1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig
Læs mereDet batter at arbejde med mangfoldig inklusion! Ved projektkonsulent Dorthe Stief Christensen
Det batter at arbejde med mangfoldig inklusion! Ved projektkonsulent Dorthe Stief Christensen Vi all Projekt Dobbeltminoriteter Juli 2012 juni 2015 Satspuljemidler Danske Handicaporganisationer, Frivillignet
Læs mereALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage
1 ALLE KAN VÆRE MED I VORES FORENING! Gode råd og konkrete metoder til at sikre, at alle kan deltage INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDHOLD --- 3 Kan alle deltage og være med i foreningslivet? --- 4 Nogle væsentlige
Læs mereOpsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger
Opsamlende erfaringer fra workshops om Inklusion i foreninger 27. november 2017 og 15. januar 2018 Dette dokument omfatter ikke alle vores erfaringer med mangfoldig inklusion fra projektets start, men
Læs mereOversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014
1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereHandicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.
Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne. Har du eller en i din familie et handicap? Har du brug for mere
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereIntegrationspolitik. for. Tønder Kommune
Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...
Læs mereFoto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereHandicaporganisationer er også for. etniske minoriteter. Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap
Handicaporganisationer er også for etniske minoriteter Råd og vejledning til mødet med etniske minoriteter med handicap Vil du åbne muligheder Denne brochure giver inspiration til, hvordan du som fagperson
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereSociale og kulturelle koder er svære at knække
Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale
Læs mereDGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion
DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også
Læs mereFORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016
FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk
Læs mereKommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd
Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereDe nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med
Læs mereET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?
ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereFørste udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet.
Handicappolitik Glostrup Kommune 2017 Første udkastversion 9. maj 2017 / ændringer fra DH rep. I rådet. 1 Forord I Glostrup kommune har vi en vision om, at alle borgere skal have mulighed for at være en
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereMIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereDet gode liv. Strategi for udvikling og specialisering. Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer
Det gode liv Strategi for udvikling og specialisering Handicap og Psykiatri, Silkeborg Kommune i samarbejde med Danske Handicaporganisationer Strategiens formål er at understøtte det gode liv for borgere
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereAnbefalinger til integrationsprogrammet
Anbefalinger til integrationsprogrammet Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter Tidlig indsats er essentiel og kan ske gennem inddragelse af civilsamfundet Rådet for Etniske Minoriteter og Frivilligrådet
Læs mereHandicap- og psykiatripolitik
Handicap- og psykiatripolitik 2019-2022 Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Handicap- og psykiatripolitik... 4 Forord... 4 Hvem handler handicap- og psykiatripolitikken om?... 5 Værdigrundlag... 5 Vision...
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereHandicappolitik i Norddjurs Kommune
2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige
Læs mereFrederiksbergs Kommunes handicappolitik
Udkast Frederiksbergs Kommunes handicappolitik 2019-2022 Forord I Frederiksberg Kommune er der brug for alle. Alle borgere skal opleve, at de kan bringe egne ressourcer og kompetencer i spil og skabe et
Læs mereBeskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge.
Beskrivelse af, hvordan institutionen forholder sig til den sammenhængende politik for sårbare børn og unge. Generelt forholder Hassel-Huset sig meget positivt overfor Horsens Kommunes sammenhængende børnepolitik
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i
Læs mereInklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber
Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit
Læs mereHANDICAPPOLITIK
HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i
Læs mereLov og ret Hvilken hjælp kan I få?
Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse
Læs mereProjektoplysninger vedrørende Projekt ID
Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereDIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN
DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereFÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS
FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi
Læs mereDit barn bor i Danmark
Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de
Læs mereSkanderborg Kommunes Handicappolitik
Skanderborg Kommunes Handicappolitik Lige muligheder og rettigheder for mennesker med handicap Vision Formål Udviklingsmål Opfølgning 1 Indledning Vision Byrådet besluttede i februar 2007 at pålægge Sundheds-
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereFrivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund
Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereHÅNDBOG FOR BROBYGGERNE
HÅNDBOG FOR BROBYGGERNE En håndbog til dig, som er brobygger PRODUCERET AF: En del af Danske Handicaporganisationer 2014 2 Kaere brobygger Det, du sidder med i hånden, er din Brobyggerhåndbog. Den vil
Læs mereBørns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012
Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012 Dansk Center for undervisningsmiljø, DCUM Videnscenter Fysisk, psykisk og æstetisk miljø Trivsel er fundamental for gode børnemiljøer og undervisningsmiljøer
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereTovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk
Tovholder for kirkeligt samarbejdsnetværk opgaver og ansvar Koordinering styrker integrationen Mange kirker vil gerne gøre mere for at hjælpe de mange flygtninge, der i disse år kommer til vores land.
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mere- Inspiration - MODTAGEGUIDER
- Inspiration - MODTAGEGUIDER Det er tydeligt, at det giver en helt anden tryghed for den nyankomne flygtning i de første par uger at have en modtageguide med samme modersmål. Det er simpelt og kræver
Læs mereNÅR DIT BARN IKKE TALER
NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereN O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion
1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereForebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg OMSORG 1 Forebyggende hjemmebesøg Randers Kommune tilbyder forebyggende hjemmebesøg til dig som borger. Formålet med besøget er at give dig mulighed for at tale om det, der vigtigt
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereGuide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde
Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side
Læs mereBilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Læs mereINKLUSION AF BØRN OG UNGE MED HANDICAP I FORENINGSLIVET. Nordisk Netværk Aktiv Fritid For Alle Fredag den 9. oktober 2015
INKLUSION AF BØRN OG UNGE MED HANDICAP I FORENINGSLIVET Nordisk Netværk Aktiv Fritid For Alle Fredag den 9. oktober 2015 OM MIG Fritidsprojekter i SUMH Projekt Foreninger For Alle Projekt Det Sociale Potentiale
Læs mereHandicappolitik Fanø Kommune
Handicappolitik 2019-2023 Fanø Kommune Introduktion Fanø Kommunes Handicappolitik 2019-2023 er en visionær politik. Med politikken sikrer vi et fælles fundament, og et fælles udgangspunkt når vi drøfter
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:
Læs mereTemaplan for psykisk sundhed
Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og
Læs mereDen bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER
Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt
Læs mere» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune
» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereAlle børn og unge skal med i fællesskabet. BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019
Alle børn og unge skal med i fællesskabet BUPL s udspil om sårbare børn og unge 2019 Alle børn og unge skal med i fællesskabet Virkeligheden i dag er, at fællesskabet ikke er for alle. Det rammer særligt
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs mere