US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

Transkript

1 US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam (VU University Amsterdam) Land: Holland Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Erasmus (valgfrie fag som del af ITT på 6. semester af bacheloruddannelsen) Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at blive mere kulturelt dannet, forbedre mine mundtlige og skriftlige engelskkundskaber og møde andre internationale studerende med et andet syn på studiet og livet. Det var ikke hovedsageligt af faglige årsager, da jeg ikke forventede at finde andre tilvalgsfag med lige så højt som på AU. Derfor er det perfekt at kunne tage ét enkelt semester ude og få en på opleveren. Jeg ville eksempelvis ikke læse ude et helt år, da jeg ikke ville miste Medievidenskabs obligatoriske fag på AU. Hvor tilfreds var du med dit ophold? Fuldt ud tilfreds. Amsterdam er på mange måder en spændende by, og jeg har mødt mange nye mennesker, hvilket har udvidet min kulturelle horisont. Det er blevet nemmere at forstå hvem jeg er som skandinav / dansker og hvad mit studie samt AU kan i forhold til en lignende institution i udlandet (Der er en verden til forskel!). Jeg har forbedret mine engelske sprogkundskaber markant også i akademisk øjemed. I første omgang havde jeg ansøgt om ophold i London og lignende for netop at lære det på den hårde måde, men jeg må også sige at et land som Holland og i det hele taget det internationale studiemiljø forbedrer det engelske på for mig tilfredsstillende vis. Hjælp og vejledning

2 Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, men hele ansøgningsprocessen og kommunikationen mellem min koordinator, Internationalt Center og ITT-vejledningen var meget rodet og indviklet, og synes ikke det har været en specielt god oplevelse. Kunne godt tænke mig tidligere i forløbet at have blevet introduceret til de forskellige instanser og roller, så jeg havde en bedre forståelse for, hvad der skete hver gang en mail forsvandt, noget blev afvist, eller der manglede en underskrift, en studieordning eller lignende. Hvis ja, hvordan vil du bedømme den modtagne vejledning? Begrund venligst Ikke særlig klar og prcæis og der blev ikke lagt stor nok vægt på betydningen af ITT. Det fandt jeg først ud af meget sent, at det skulle hænge sammen. Man kunne meget simpelt lave en udførlig vejledning i processen (som nu måske findes online i det nye system?), men i stedet blev jeg kastet rundt i et ubehageligt bureaukrati. Det virkede til at entusiasmen var lille hos koordinatoren og kommunikationen mellem koordinator/mit institut og internationalt center dårlig. Jeg havde ikke nok forståelse for, hvilke roller de havde hver især, og hvem der skulle svare på hvad, hvis jeg havde tvivlsspørgsmål eller forespørgsler. Jeg blev ikke sjældent vist frem og tilbage. Jeg kender flere andre medstuderende, der kan vidne om samme oplevelse (alle med samme koordinator så problemet kan ligge her!). Modtog du praktisk hjælp af værtsuniversitetet? (fx afhentning i lufthavn, hjælp til boligsøgning, hjælp til indskrivning og lignende) Ja. Jeg blev afhentet i lufthavnen og fulgt direkte til kollegiet, hvor der var indregistrering. Alt forløb meget enkelt og efter bogen. God vejledning og service ikke ligefrem hvad jeg havde forventet efter en så indviklet proces på AU. Hvilken form for praktisk orientering var der vedrørende universitetet, campus, byen o.lign.? Vi fik udlevet en hel bærepose med kort, vejledninger, Amsterdam First Aid Kit, reklamer og endda et billigt tilbud på et mobil-abonnement, så taletid kunne erhverves nemt og hurtigt. Desuden blev man spurgt om man ville deltage i introduktionsugen, hvor der var byrundvisninger og intro-fester. Det var valgtfrit, men alle deltog, og det var en success. Hvor tilfreds var du med den hjælp og information du fik fra det udenlandske universitet i forbindelse med dit ophold? Begrund venligst. Fuldt ud tilfreds. De internationale koordinatorer svare lynhurtigt og fyldestgørende på problemer. Generelt var alt rimelig nemt at gå til. Bolig

3 Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? VU Universiteit samarbejder med DUWO student housing company og selvom denne løsning er lidt dyrere, end hvis man selv fandt og delte en lejlighed, var ansøgningsproceduren nem og det, at man bor sammen med alle de andre internationale studerende på samme kollegieområde (Uilentsede, ca studerende), betyder meget. Halen ved det er, at man skal betale til og med medio august, selvom studiet slutter ultimo juni. Så to måneders husleje ryger ud i sandet, såfremt man ikke vil blive hernede hele sommeren med. Men dette gør DUWO selvfølgelig af forretningsmæssige årsager, hvilket på en måde er forståeligt. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Hvilken boligtype boede du i? Beskriv venligst faciliteterne Et værelse på 10. etage i en kollegium bygning Green Tower. På min gang bor 13 andre studerende fra forskellige dele af verden, og vi deler et fælles stue/køkken-areal. Standarden er ikke helt i top, men til gengæld har man eget toilet/bad og eget køleskab på værelset. Desuden er det hyggeligt med fællesområdet, hvor man virkelig for snakket med nogle nye mennesker, modsat de lejligheder, hvor kun 2 deles om en lejlighed med fælles køkken og bad. Vil til hver en tid anbefale andre at vælge lejligheder med fælles areal/delekøkken. Dette tvinger en til at møde andre mennesker, end man normalt ville snakke med. Hvor langt havde du til universitetet, og hvordan kom du derhen? Jeg købte en brugt cykel hernede, og Universitet kunne nås på 7 min. På cykel. Alternativt gik der lokal Sporvogn tæt ved og Universitetet lå kun 3 stop væk. Hvor tilfreds var du med din bolig? Begrund venligst Meget tilfreds. Det var hvad jeg havde forventet og kom selv fra en 16 kvm. Lejlighed i Aarhus, så springer var ikke så stort til et værelse på en kollegiegang. Når det er sagt, synes jeg beliggenheden var lidt udenbys. Det tog min på cykel eller med tog for at komme ind til centrum. Kunne godt have ønsket at bo tættere på. Fagligt udbytte Hvor tilfreds var du med det faglige udbytte? Er ikke fuldt ud tilfreds, men det faglige udbytte var heller ikke hovedårsagen til at tage af sted. Jeg føler at et på AU generelt er højere end på VU, og tænker at det forholder sig sådan med mange andre udenlandske universiteter. Kunne du få alle de fag du ønskede? Nej. Jeg måtte vælge Human Cooperation i stedet for Consumer Psychology, eftersom sidstnævnte blev undervist på Hollandsk. Men det viste sig at være et interessant fag.

4 Hvilke kurser tog du, og hvordan var dit akademiske udbytte af kurserne du deltog i sammenlignet med et på dit studie på Aarhus Universitet? Skriv venligst titlen på kurset og sæt kryds ud for det faglige. Kursus Organizational Culture and Change Meget højt Højt Normalt Lavt X Meget lavt International Relations Global Governance and X Human Coorperation: Selfishness vs. Altruism x Public Relations and Reputation Management x Decision making and institutional development x Hvordan var undervisningsformen sammenlignet med AU? (forelæsninger, holdundervisning etc.) Generelt var forelæserne meget casual og mindede på en måde om danske forelæsere (hvis man da kan generalisere). Det var ikke så formelt, og der var plads til indvendinger og kritik, hvis man havde noget på hjertet. Men forskelligt fra fag til fag: De fleste af dem var her med store forelæsningssale, hvor interaktionen var meget lav og de studerende generelt virkede uinteresserede og passive. Fagene var også mixet af hollanske studerende fra forskellige linjer samt udvekslingsstuderende med forskellige hovedfag, men diversiteten blev ikke udnyttet tværtimod blev der primært brugt hollandske eksempler, når en forelæser skulle komme med en case for at eksemplificere noget teori, og af og til slog forelæseren over i hollandsk tale, for at forklare noget komplekst, hvilket jo så ikke hjaæp os udvekslingsstuderende. Dette angik især faget Organizational Culture and Change og delvist Public Relations and Reputation Management. Faget Human Coorporation var en nyt fagfelt for mig (Psykologi) og derfor lidt sværere, men også forelæsningerne var mere intim (20 studerende på holdet), og den meget kompetente underviser lagde tit op til diskussion og interaktion som man mere gør det på AU. Dette var de andre internationale og hollandske studerende tydeligvis ikke vant til, hvorfor der også sjældent kom rigtige diskussioner ud af det. Men incitamentet var der. Derfor kan man vel sige, at det er forskelligt fra underviser til underviser og fag til fag. Jeg er selvfølgelig også biased af, hvad der fangede min interesse, og hvad jeg fandt en smule trivielt og gentagende i forhold til, hvad jeg allerede havde lært på medievidenskab på AU i en mere dybdegående version. Indholdet i fagene var generelt mere basic/introducerende. Hvordan var læsebyrden/arbejdsmængden sammenlignet med AU? Læsebyrden var generelt lidt lavere. På VU Universiteit (i hvert fald i mine fag) kører de meget med én grundbog, som man skal læse igennem og lære udenad til en multiple choice exam. Både denne læseform og eksaminationsform er for mig at se helt ude i skoven, og er en dårlig måde at lære på. Jeg savnede derfor noget mere selektivitet i de tekster vi skulle

5 læse men selve læsemængden var måske meget passende kvantitativt. Opnåede du merit for de fag du tog? Ja, det gjorde jeg. De var del af min ITT af supplerende fag, som jo skulle ligge uden for mit hovedfag. Så det var ikke svært at få merit. Hvordan var faciliteterne på universitetet (computere, bibliotek, internet)? Beskriv venligst Bygningerne og studiemiljøet var ret grimt og uinspirerende. Det, som de så snedigt viser billeder af på fx deres hjemmeside, er under 10% af studiemiljøet, som er optimalt hvor de resterende 90% mere lignede betonfundamenter fra Østeuropa. Computerfaciliteterne og biblioteket var i meget fin stand. Der var forsøgt at køre en up-todate linje inden for nogle meget out-of-date rammer. Men her skal det også siges, at jeg på Medievidenskab har min daglige gang i IT-huset og den nye Nygaard Bygning, hvor alt jo er noget mere fancy og matcher et innovativt image til et institut for medier og design. Udgifter Hvor store var dine udgifter til nedenstående områder under opholdet? Angiv omkostningerne så præcist som muligt. Kroner Husleje pr. måned Kost pr. måned Rejseomkostninger i alt Bøger i alt Forsikring i alt Andre omkostninger i alt Hvilke? (Aftener i byen med medstuderende, små weekendture til eksempelvis Den Haag, Bruxelles, Utrect, Paris etc.) Modtog du økonomisk støtte ud over SU og stipendier fra Aarhus Universitet? Hvis ja, hvilke og har du nogen råd i forbindelse med legatsøgning? Nej. Jeg søgte 25 forskellige relevante legater med lige-efter-bogen -ansøgninger. Jeg fik 4-5 afslag og hørte aldrig fra de resterende 20. Alle skulle jo traditionen tro udprintes og sendes med mange bilag via post, så alt i alt spilte jeg bare et par hundrede kroner på porto, kuverter og print. Men sådan er vilkårene jo. Mange af legaterne er meget specifikke, og man kan også forstille sig, at nogle har meget specielle præferencer, når der udvælges. Jeg fik i hver fald ingen støtte denne vej. Hvilke muligheder havde studerende for at arbejde? Krævedes der særlige tilladelser? (Nord)europæiske studerende kunne sagtens få vareopfylder-jobs i lokale supermarkeder

6 (jeg så flere opslag), eller måske café-jobs i byen, hvis man havde erfaring hjemmefra. Med nok arbejdstimer kan man endda modtage en ekstra støtte fra staten, som jeg dog ikke undersøgte nærmere, da jeg ikke ønskede job hernede. Kulturelle og sociale forhold Hvordan var dine oplevelser med at bo i et andet land og leve i en anderledes kultur? Helt fantastisk dette er allerede beskrevet som mit største udbytte i indledende spørgsgmål. Arrangerede værtsuniversitetet sociale aktiviteter for de udvekslingsstuderende? Beskriv Ja gennem studenterorganisationen ESN. Hvor let var det at knytte venskaber med de lokale studerende? Det var ikke mange at hente hos de lokale hollandske studerende. Men det hænger nok sammen med, at vi primært blev ført sammen med andre udvekslingsstuderende i de sociale arrangementer, og at jeg endda boede i en bygning kun med udvekslingsstuderende, hvor en anden bygning tæt ved primært var til hollandske studerende. Kun i undervisningen var det muligt at møde hollændere tæt på og have mulighed for at knytte venskaber. Her snakkede jeg da også med et par stykker men havde egentlig nok i de andre udvekslingsstuderende. Hvor let var det at knytte venskaber med de andre udvekslingsstuderende? Ja, der var mange sociale tilbud fra de andre internationale studerende og jeg oplevede at måtte vælge nogle fra, da der var rigtig mange at skulle passe. (Jeg er også meget åben og udadvendt, så jeg havde det måske nemmere end mange andre). Alle kommer jo, uden at kende nogen, og man kan mærke, at alle søger nye venner og sociale arrangementer. Så det var en succes. Var der kulturelle udfordringer, f.eks. kommunikationsvanskeligheder? Beskriv Mange sydeuropæere har svært ved det engelske og har en meget stærk accent. Da jeg ikke var 100% tryg ved egne engelskkundskaber, gjorde det til gengæld, at jeg følte mig relativt bedre til engelsk og turde tale mere. Generelt kunne folk sagtens kommunikere men jeg tror alle forbedre deres engelsk på sådan en rejse. Det handler jo også bare om vaner og øvelse i udtaler. Hvilke kulturelle aspekter satte du størst pris på? At blive involveret i de andre udvekslingsstuderendes dagligdag og historier hjemmefra her igennem fik jeg helt andre syn på studierne, familieliv, arbejdsliv, politiske situationer,

7 økonomi og andre ting som madlavning, musik og fester. Lokalt i Amsterdam er der et hav af kulturelle tilbud eksempelvis koncerter, små festivaller og et utal af mere eller mindre turistede kunstmuseer, som de er meget stolte af. Ellers bød byen på en meget stor diversitet. Bybilledet var meget mere broget end hjemme i Danmark og tydeligvis også accepten af og venligheden overfor andre kulturer. Det kunne vi lære meget af! Er der mere information, du mener, fremtidige udvekslingsstuderende vil have gavn af, når de besøger dit værtsuniversitet eller tager på udveksling generelt? Bare gør det! Det er en kæmpe oplevelse og har lært meget socialt og kulturelt og faktisk meget om mit studie hjemme på AU, da studielivet i Amsterdam har sat den hjemlige situation i relief. Må interesserede studerende kontakte dig vedrørende studieophold i udlandet? Hvis ja, udfyld da venligst nedenstående rubrikker. Navn: Mathias Haugaard Jørgensen mat.haugaard@gmail.com TAK fordi du brugte tid på at udfylde skemaet! US AARH