'?*'«*'' T9V V *4 ^ >>i^:«, \ ^ s. ^ jt^'^j*t::- H. jtu^ *.*.-,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'?*'«*'' T9V V *4 ^ >>i^:«, \ ^ s. ^ jt^'^j*t::- H. jtu^ *.*.-,"

Transkript

1 T9V V '?*'«*'' *.*.-, *4 ^ >>i^:«,. \ ^ s. ^ -i jt^'^j*t::- H jtu^

2

3 / n

4

5

6 i Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

7 9Zo ET AAR I SIAM.

8 I

9

10

11 E > I SIAM «iasr-t*r-,:«-ixxes.-ssj''~ '.

12 '* r?:

13 WALTER CHRISTMAS ET AAR I SIAM KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG F. HEGEL & SØN) Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover) 1894

14

15 Til min gamle Kadetchef ADMIRAL CARSTENSEN I TAKNEMLIG ERINDRING. FORFATTEREN.

16

17 INDHOLD. FØRSTE KAPITEL Indledning. ANDET KAPITEL Lidt om Edingburgh. Afrejsen. Et Vædderangreb. Suez Kanalen. Aden. Ceylon. Singapore. Side i 7 TREDIE KAPITEL 24 Ankomst til Siam. Koh-.Si-Chang. Menamfloden. FJERDE KAPITEL 33 Paladset. Præsternes Indvielse af Skibet. Kongens og Hoffets Besøg. FEMTE KAPITEL 44 Den siamesiske Marine. Forterne. Kjøkkenhaverne. Hæren. SJETTE KAPITEL 54 Siams Historie. Constantin Falcon. Kong Chulalongkorn. SYVENDE KAPITEL 66 Siams Geografi. Produkter. Handel og Industri. OTTENDE KAPITEL 75 Siameserne. Sæder og Skikke. Titler. Familieadel. NIENDE KAPITEL 85 Buddhas Lære. Templer. Præstestanden. TIENDE KAPITEL 94 Lidt om Bangkok. Hunde og Moskittoer. Europæerne. Den danske Koloni.

18 ' ELLEVTE KAPITEL 107 Siamesisk Alfabet. Selskabsliv. Fra Bangkok til Tonga. Min Garnison. Expedition til Copah. TOLVTE KAPITEL 125 Ridetur paa Elefanter. Vildsvinejagt. Tinminer. Stol-l og Trang. TRETTENDE KAPITEL 141 Penang. Kineserne. Politi og Tyve. Perlemuslinger og Svalereder. Pulo Rajah. Afrejse til Bangkok. FJORTENDE KAPITEL 158 Lidt politisk Geografi. Franske og engelske Kolonier. M. de Lanessan. Frankrigs Fordring paa Mekongflodens venstre Bred. FEMTENDE KAPITEL 169 Krigsforberedelser. SEKSTENDE KAPITEL 179 Urolighederne fortsættes. Grosguerins Drab. Noteudvekslinger. Forberedelser til Kamp. SYTTENDE KAPITEL 192 Affairen ved Paknam. ATTENDE KAPITEI 209 Situationen i Bangkok. Kongens Proklamation. Erobringen af»jean Baptiste Say«. Ultimatum. Blokade. Fjendtlighedernes Afslutning. NITTENDE KAPITEL 231 Bang-pa-in. Europæisk Husholdning i Bangkok. Siamesisk Theater. Elefanter. Side TYVENDE KAPITEL 254 Siamesisk Tidsregning. Nationale Festdage. Mønt-.system m. m. ENOGTYVENDE KAPITEL Siamesiske Begravelsesceremonier. En Fatligbegravelse. En kongelig Ligbrændingsfest. 271 SLUTNING 283

19 FØRSTE KAPITEL. Indledning. LJet var paa Deres Majestæters Guldbryllupsdag den 26de Maj Gaderne vare flagsmykkede, Æresporte, Guirlander og Blomsterdekorationer overalt. Fest og Feststemning, Tusinder af Mennesker sammenstuvede i Gaderne. Kongen og Dronningen, efterfulgte af Kejser og Kejserinde, Konger og Dronninger, Prinser og Prinsesser og en endeløs Skare af guldbroderede og ordensbehængte Embedsmænd, Hoffolk, Diplomater og Officerer forlode Slotskirken. Det lange pragtfulde Tog bevægede sig langsomt ned ad Østergade, over Kongens Nytorv, gjennem Bredgade til Amalienborg. Alle vilde se det høje Guldbrudepar, alle vilde give en Skjærv til Festens Forherligelse, Hurraraabene bølgede gjennem Gaderne, Hatte og Tørklæder svingedes i Luften, enhver mødte i fin Puds, og selv Himlen havde trukket i sin lyseblaa Gallauniform, og fra Solhjælmen for de gyldne Straaler ned over den flagsmykkede By og satte deres lysende Stempel paa den sjældne Fest. Min Kone og jeg havde i to stive Timer spadseret omkring paa Amalienborg Plads. Med paatagen ligegyldig Et Aar i Siam. '

20 Mine slentrede vi om Arm i Arm, medens vi med spændt Opmærksomhed lyttede efter,»hvad Folk sagde«. Det drejede sig om at faa at vide, hvorvidt Majestæterne havde i Sinde at kjore ned ad Frederiksgade, eller om de vilde give den kjære Amaliegade Fortrinet. Derefter gjaldt det at operere. Jeg holdt paa, at det var strategisk rigtigt at foretage en Flankebevægelse over mod Hjornet af Frederiksgade, medens min Kone, som mente at have hort en bereden Politiassistent udtale Ordet Amaliegade, holdt paa, at vi burde indtage en fast Stilling i Colonnaden. Da jeg paa dette Tidspunkt opdagede et Par Gardeofficerer af. mine Bekjendte i et Vindue i Vagtstuen og mente, at de rimeligvis vilde invitere os til at se paa Stadsen fra deres eget høje Standpunkt, foretog vi en Frontforandring over mod Colonnaden. Men jeg blev sørgeligt skuffet i mit Haab til mine Venner Gardisterne takket være min Mangel paa Menneskekundskab. Thi vel kan en Gardeofficer være nedladende, ja endogsaa venlig mod en Kollega af en anden Vaabenart om Hverdagen, men naar der er Fest paa Amalienborg, og naar den røde Uniform er knappet tæt om den fyldige Kammerjunkerlieutenant saa foler han sig hævet over (le jævne Medmennesker til et højere Niveau; da kjender han intet til levende Væsener under anden Rangklasse, og han staver Greve med lutter store Bogstaver. Som jeg delikaterede min Hustru med disse og lignende Betragtninger, hørtes Jubel og Hurraraab fra Mængden, Toget svingede rundt om Hjørnet til Frederiksgade, Folk sloges og masedes, vi bleve puffede og klemte, fik et Glimt af Kejserindens Livkosak at se, saa var Stadsen forbi for vort Vedkommende, og vi gik ud ad Langelinie til. Trængslen af Mennesker var stor, og da vi kom til Restauranten, var det næsten haabløst at tænke paa at faa

21 Frokost. Langelinies Pavillon saa ikke indbydende ud den Dag. Gjennem Tobaksrøg og Støv saas kæmpende Mennesker og Opvartere; nogle sloges om Stolene, andre om Bordene; de, der havde faaet Mad, maatte forsvare den mod de indtrængende Skarer; her væltedes et fuldt Ølglas over i Skjodet paa en pyntet Dame, hvis høje Skrig kun aflokkede Delinkventen et gemytligt Grin, dér fik en gammel velnæret Kavallér et Puf i Ryggen, saa han stak Albuen ned i Hummermayonnaisen, den han lige havde glædet sig saa meget til. Vi gik op ad Trappen til den kongelige danske Yacht Klubs Lokaler, hvor man ganske vist næsten aldrig kan faa noget at spise, men hvor der paa den anden Side er Plads og frisk Luft. Frokost fik vi dog langt om længe, og vi nød den, da den kom. Det er et af de smukkeste Steder i Kjøbenhavn, dér oppe paa Yacht Klubbens Veranda med Udsigt til Sundet og den gode gamle Langelinie. Der er altid fredeligt trods Mylret af Mennesker, trods Dampere, Skibe og Baade. Jeg havde Rejsefeber. Jeg ved ikke, hvorledes det gaar andre med den Sygdom, men hos mig er den værst om Foraaret. Saa indfinder den sig med sine allerværste Symptomer: Tungsindighed, Søvnløshed, Irritabilitet osv. Jeg havde den Dag et slemt Anfald af den, og det var mig ganske umuligt at finde paa, hvor i Alverden jeg kunde rejse hen. Min Rejse til Amazonfloden havde taget svært paa Finanserne, og Rejser koste Penge. Da skulde det ske, at Fru S. og hendes elskværdige Datter kom ud til os paa Verandaen og toge Plads ved vort Bord. Fru S. har en Søn, der er ansat i Kongen af Siams Tjeneste, og hvilket Emne kan man vel bedre vælge at tale med en Moder om end hendes Børn? Vi talte altsaa om

22 Sønnen i Siam, om Bangkok o. lign. Pludselig spurgte Frøken S.: >/Hvornaar skal det nye Skib sejle til Siam?Hvilket Skib?Ved De da ikke, at Kongen af Siam lader bygge en stor Krydser i Skotland?«Det vidste jeg ikke et Ord om. Jeg spurgte ud og fik alle de Oplysninger, som Damerne sad inde med, bl. a. at den siamesiske Regjering ønskede et Par danske Søofficerer til Assistance til at føre Skibet ud, og at der ikke var nogen, der vilde med; jeg fik desuden at \ide, at den siamesiske Agent for Tiden var i Kjobenhavn og boede ved Ladegaardsaaen. Havde ingen anden Søofficer Lyst til at tage til Siam, saa vilde jeg gjore det, og min Rejseplan var strax klar. Jeg maatte først tale med Siams Agent, og en Timestid efter at jeg havde forladt Langelinies Pavillon, var jeg ved Ladegaardsaaen. Husnummeret vidste jeg ikke, og som jeg gik omkring ved den duftende Aabrcd, spekulerende over. hvorledes jeg skulde faa at vide, hvor Manden boede, ser jeg et højst mærkeligt Væsen, iført en Kvindedragt, sidde paa en Hænk udenfor et Hus. Dette Væsens I ludfarve var gulbrun, Ansigtet fladt som et Spejlæg, Øjnene lignede et Par Blækklatter, Munden var en uhyre kulsort Aabning i Hovedet, Tænderne, Tungen alt var sort og endelig Haaret! Det var kort afklippet, blaalig.sort og strittede ud til alle Sider som en Blanksvæ-rtcborste. Det faldt mig ind, at det maatte være en Siameserintle, hvilket atter bragte mig paa den Tanke, at Agenten fra Siam maatte bo her. Naa, man skal jo være hoflig mod Damerne, jeg tager altsaa Hatten af for Væ.senet paa Bænken, der i fuld Forstaaclse af Situationen sp.errcr Munden op til et uhyre Grin og piller sig i Xæ'sen. I Huset boede ganske rigtig den omtalte Agent, som modtog mig med stor IClskværdighed.

23 5 Kapitain Andersen Agenten havde intetsomhelst siamesisk ved sig; hans jævne danske Ansigt og en udpræget lollandsk Akcent umuliggjorde næsten enhver Tankeforbindelse mellem ham og et saa fjerntliggende Land som Siam, og jeg spurgte mig selv, hvor det var muligt, at hans siamesiske Majestæt kunde finde paa at udnævne denne skikkelige danske Mand til sin Agent. Jeg gjorde en diskret Bemærkning om Damen paa Bænken, og han oplyste mig om, at det var hans siamesiske Barnepige. Det var mig virkelig en Lettelse at hore, at han ikke var gift med denne Dame, hvad jeg egentlig forst havde troet. Fru Andersen, som jeg senere blev forestillet for, viste sig at være en overordentlig nydelig Dame og ligesaa dansk som sin Mand. Kapitain Andersen og jeg satte os ned, og Underhandlingerne begyndte. Der blev ganske rigtigt bygget et stort Skib i Leith til den siamesiske Regering hos Firmaet Ramage & Fergusson. Skibet, en saakaldet Krydseryacht hed > > MaJiacJiakri«; den skulde have været færdig til Juni, men blev neppe klar til Afrejse før senere paa Grund af Strejker. Besætningen skulde bestaa af Kinesere, Chefen for Skibet var Kapitain Guldberg, en Dansk, ansat i den siamesiske Marine. Efter en lang og højst interessant Samtale skiltes vi ad; jeg havde det bestemte Indtryk, at Kapitain Andersen var en Mand, der under et noget dagligdags Ydre skjulte en overlegen Dygtighed og sad inde med en altformaaende Indflydelse i siamesiske Affairer. Da jeg stod i Døren for at gaa, bad Agenten mig at henvende mig til Kapitain B. af Marinen; han kunde give mig flere Oplysninger og definitivt antage mig til Næstkommanderende paa Krydseren.

24 og Jeg gik ud til Kapitain B. og erfarede, at han allerede havde engageret to Søofficerer, men skulde have mig i venlig Erindring. Fra nu af svingede jeg mellem A. og B., snart mente jeg at have alt i Orden, snart optraadte Prætendenter til Værdigheden og mente at have en tidligere Dato end jeg paa Loftet om Pladsen som første Officer. Da jeg endelig var bleven kjed af den megen Vrovlen frem. tilbage, besluttede jeg at rejse til Leith, hvor Skibet blev bygget; der kunde jeg bedre overse Situationen og tage min Chance, hvis den tilbod sig. Dertil kom, at jeg altid havde haft Lyst til at se lidt af Skotland, og dette Udb)'tte af min Rejse til Leith var jeg da i ethvert Tilfælde sikker paa.

25 ANDET KAPITEL. Lidt om Edingburgh. Afrejsen. Et Vædderangreb. Suez Kanalen Aden. Ceylon. Singapore. Ved min Ankomst til Leith saa jeg for første Gang Kongen af Siams nye Krydseryacht»Mahachakri«ligge udenfor Ramage & Fergussons Værft. Navnet kommer af Maha, et Trefork-Symbol paa Kongens Magt og Chakr et ejendommeligt formet Hjul, Retfærdighedens Symbol; Mahachakri r tillige en af den siamesiske Konges mange Titler. Skibet er ca Tons drægtigt og er bygget i Form af et moderne Kampskib med Vædderstævn, Krigsmærs og Udbygninger paa Siderne til Kanoner; men det er ligesaa svagt konstrueret som en almindelig Fragtdamper, endog Vædderen er hul, og Skroget rager højt op over Vandlinien. Farten er omtrent 13 Knob, men da man i Kontrakten havde glemt at stipulere noget om Kulforbruget, blev Maskinen alt andet end kulbesparende.»mahachakri«er indrettet til at kunne huse Kongen, Dronningen, et halvhundrede Paladsdamer, Prinser, Hoffolk, og henved tohundrede Tjenere, Kokke, Kvinder m. m. Der er saaledes ikke megen Plads tilovers til Proviantrum, Ammunitionsmagasiner o. lign.

26 8 Kanonerne vare allerede installerede i Skibet : paa Mellemdækket staa fire omdrejende 4,7 Tommers hurtigskj'dende Armstrongske Bagladekanoner, og paa overste Dæk otte Stkr. lettere Kanoner af samme Slags. To elektriske Lysmotorer oplyse Skibet overalt med Jeg traf ombord Skibets Chef, Kapitain Guldberg, kraftige Glødelamper; selv Side- og Toplanterner ere elektriske. Lieutenant Blcchingberg samt de tre danske Maskinister Jonsou, Sommer og Fix. Kapitain Guldberg, der i tre, fire Aar har været ansat i siamesisk Tjeneste, er en dygtig, modig og elskværdig Mand, en Type paa den danske Sømandsstand, som er vort Lands berettigede Stolthed. Med Arbejdet ombord i Skibet gik det kun smaat, det var til at forudse, at det neppe vilde blive færdigt i den første Maaned. Jeg havde altsaa rigelig Tid til min Raadighed og benyttede den til at gjennemstrejfe Ldingburgh paa Kryds og Tværs og gjøre Udflugter i Omegnen og i det skotske Højland. Leith er Edingburghs Havnestad og forbunden med denne ved et Par milelange Gader forsynede med Sporvogne og Jernbaner. De to Byer have tilsammen 300,000 Indbyggere. Leith er en flad kjedelig By med Dokker, Værfter, Fabriker, et Mylr af Arbejdere, Kærrer og Fragtvogne, uden interessante Bygninger og Mindesmærker, netop som det sommer sig en beskeden, flittig og energisk Havnestad. Ediugburgh er den pragtfulde smukt anlagte Storstad, fuld af histori.ske Minder, Monumenter, Musæer og Slotte, ret en Pryd for det Land, hvis Hovedstad ilen er.

27 Byen breder sig over tre Bjærgrygge med dybe Kløfter imellem. Det midterste og smalleste af de tre Højdedrag er den ældste Del af Byen, det oprindelige Edingburgh. Her boede den skotske Adel, her rejste Pikternes Konger deres stolte Slot»Jomfruborg«, det senere»edingburgh Castle«, og her staar endnu Reformatoren John Knox's beskedne Hus. Men hvor før de skotske Jorddrotter og adelige Vasaller færdedes, hvor Familierne Dougglas og Hamilton, Greverne af Crawford og de Ross havde deres Residenser, der boer nu Edingburghs laveste Pøbel i stinkende krogede Gyder, hvor Usselhed og Armod griner fra hvert Vindue og hver Dør. Den sydlige Bjærgryg har Hovedstadens velstaaende Borgerstand og Arbejderbefolkning bemægtiget sig, og Gade op og Gade ned ser man den samme Type paa Huse. Hver Familie for sig beboer Stedet fra Kjælder til Kvist, der er et lille Stykke Have foran og en Smule Gaardsplads bag, det er hele Herligheden. I et saadant Hus tilbringes den halve Dag paa Trappen; det giver god Motion. Kjøkkenet ligger i Kjælderen og Soveværelserne paa tredie Sal. Husmoderen, der skal betale Mælkemanden, maa hente sin Portemonnaie 56 Trappetrin oppe. Naar hun kommer ned igjen og skal tørre Sveden af Panden, har hun glemt sit Lommetørklæde atter en Expedition tilvejrs. Har saa endelig den dødtrætte Dame begyndt at koge Mælken til Frokostens Café-au-lait, høres et gjennemtrængende Hyl fra Husets Top; det er Baby der vaagner, og denne Gang er Rejsen 20 Trin højere, idet Barnekammeret ligger paa Kvisten, og dette er dog kun Husets næsthøjeste Punkt, thi en stejl og smal Hønsestige fører gjennem en Lem op til Tørreloftet umiddelbart under Husets Tag.»My house is my castle«, siger Englænderen med Stolthed, det er snarere hans»taarn«. Men hvis der er Ulemper

28 10 forbunden med at have sin Huslej lighed i Højden i Stedet for, som vi Kontinentalere, at have den i Længden, er der virkelig ogsaa store Fordele forbunden dermed. I England og Skotland kjendes neppe den Kjøkkentrappesladder, der kultiveres i Kasernehusene, ej heller til de frj-gtelige Kampe, der leveres om fælles X^askehuse og Tørrelofter. Og hvilke storartede Benmuskler maa ikke Trappesystémet udvikle. Jeg tilskriver de engelske Hjems Indretning en stor Del af Æren for Sportens høje Standpunkt i Storbritannien. De Staalmuskler, der sætte de forbausende Verdensrecorder, fik deres første Trænering paa Vejen fra Legepladsen i Gaarden til Sovekammeret i Husets Top. Men det var om Edingburgh, jeg vilde fortælle. I den nordlige Del af Byen holder Beaumonden til. Omegnens Godsejere bo her om Vinteren Dør om Dør med Edingburghs rige Bankiers, Rhedere og Kjøbmænd. Hovedgaden, den lange elegante, asfalterede Princess Street bestaar næsten udelukkende af Byens fineste Butikker og Hoteller. Disse ere urimelig dyre, og vil man opholde sig i nogen Tid i Skotlands Hovedstad, bor man leje sig et Par meub- Icrede Værelser i den nordlige Del af Byen. For 435 Pund Sterling om Ugen kan man leve godt og komfortabelt. Der findes mange smukke offentlige Anlæg i Edingburgh, og har man gjort sig den Ulejlighed at studere lidt af Skotlands Historie i Middelalderen, vil hver Spadseretur, man foretager sig i Byen blive interessant, thi overalt møder Øjet Minder fra Skotlands vilde Kampperiode, hvor Stuarterne med Sværd i mægtige Undersaatters llaaiul maatte værge sig mod deres Oppositionslyst. I Holyrood Palace oprulles blodige Dramaer for Ivintasien, naar man betræder Marie Stuarts lille Værelse ved Siden af hendes Sovekammer. Her var det, hun souperede

29 IT med sine tre Hofdamer og Privatsekretæren Rizzio, da hendes udsvævende og ryggesløse Mand, Darnley forte sine drukne Svirebrødre op ad Løntrappen til Dronningens Gemakker. Fra Tærskelen til det inderste Værelse viser endnu en bred sort Stribe den Vej, Morderne slæbte Rizzios blodige Lig. Edingbjirgh Castle, Landets stærkeste Fæstning og Stuarternes faste Borg, er fuld af Minder om blodige Voldshandlinger og dristige Vaabenbedrifter. Her kæmpede den kjække Kirkaldy de Lagrange for Marie Stuarts Sag, medens hans landflygtige Dronning hensygnede i Fængslet paa Dronning Elisabeth af Englands Slot Carlisle. Kirkaldy holdt Edingburgh Castle længe imod den skotske Hær; først da Dronningen af England sendte ham sine Tropper paa Halsen, og Hungersdøden truede de Belejrede, overgav han sig og Borgen til Englænderne. Elisabeth lod den tappre Mand halshugge. Ogsaa Omegnen af Edingburgh er Udflugter værd. Paa høje Kapervogne, trukne af fire Heste, kjører man til Firth of Forth og beundrer den mægtige Jernbro, et af Jordens Ingenieurvidundere; eller man kjører til Lord Roseberrys uhyre Gods og spadserer i de store Parkanlæg. Men er Edingburgh smuk og Omgivelserne interessante og storslaaede, er Befolkningen til Gjengjæld saa kjedelig og ugemytlig som mulig. Pedantiske, stive og afmaalte i deres Væsen, Hypokriter i deres reglementerede Søndags-Kristendom, haardhjærtede Gniere i Pengesager, afvisende og hovne mod Fremmede, knap nok høflige mod deres egne Damer. En Gang om Ugen slaar den lavere Befolkning Gjækken løs, dette foregaar hver Lørdag Aften. Den skotske Gemytlighed, man da bliver Vidne til, er om muligt endnu mere frastødende end den dagligdags Uelskværdighed; den bestaar nemlig i en grundig Drikken-sig-fuld i Whisky paa Kneiperne, hvorefter

30 12 en slingrende Promenade foretages ned ad Gaderne under Afsyngning af sjofle Sange. Jeg foretog naturligvis den stereotype Touristrejse gjenncm de skotske Soer > Loch Katrine«og»Loch Lomond«, hvor hvert Hotel, hver Klippe og hver Damper have Navne, tagne fra Walter Scotts Romaner. Der er Valpladser og gamle Borge og Robin Hoods Hule, altsammen meget interessant, hvis man bare ikke var tvungen til at se disse i Selskab med en Skare Turister bevæbnede med > Vejviseren i Nordskotland«, rode Lommeboger og Fotografapparater. Den uendelige Turiststrøm, der hvert Aar overflyder disse skjønne Egne, tramper Romantiken ihjel. I Slutningen af September var»mahachakri«saa vidt færdig, at den sidste Prøvetur kunde foregaa en Fuldkraftsprove paa fire Timer. I Lighed med saa mange andre Prøveture blev den dog ikke til stort mere end en Frokostprøve, men denne faldt da ogsaa ud til alles Tilfredshed. Kn Mængde Mennesker vare inviterede. Talerne vare talrige og udsøgte;.stor Glæde blandt tilstedeværende Sokrigere vakte Mr. Fergussons Speach, hvori han lagde.særlig V^ægt paa den nye Krydseryachts of- og defensive Egenskaber. Lftcr Priucturcn gik endnu et Par Dage, og saa kom Skibets provisoriske Besætning ombord. Kun Halvdelen var Kine.sere, og Resten bestod af Negere. Mulatter, Malayer og Javane.sere; en værre Samling Banditter har jeg aldrig set udenfor en Straffeanstalts Mure. De bleve sendte fra et stort Hyrekontor i London, og vi maatte tage dem, som de vare. I Begyndelsen af Oktober sejlede vi fra Leith. Jeg fik Dagen inden Afrejsen Tilladel.se fra Marineministeriet til at gaa med som Næstkommanderende; en nylig engageret Skotte, Mr. Haslop, blev anden Officer, Blechingberg, der efter at

31 13 have gjennemgaaet Cadetskolen i Kjobenhavn var blevet udnævnt til Lieutenant i den siamesiske Flaade, var 3die, og Peter Hald, en meget lovende ung dansk Styrmand, 4de Officer. Mr. Fergusson, den ene af Cheferne for det Firma, der havde bygget Skibet, fulgte med os til Suez for at iagttage»mahachakris«egenskaber som Soskib. Han havde dooikke megen Glæde af denne lille Lystrejse; mange gode Egenskaber ved Krydseryachten har han neppe fundet, og de mange daarlige, som vi andre fandt, bleve daglig med stor Ihærdighed udpegede for ham. Vi gik til Dartmouth i Kanalen og fyldte Kul. Her kom Kapitain og P'ru Andersen samt vor gamle Bekjendt Siameserinden ombord. X^ejret var pragtfuldt hele Vejen. Det mest interessante Moment paa denne Del af Rejsen var, da vi fik Lejlighed til at forsøge Skibets oftensive Egenskaber ved et Vædderangreb mod en paa Hojden af Cap Finisterre slumrende Hval. Vædderen ramte Søuhyret omtrent midt i Maven og slæbte Dyret afsted et antageligt Stykke Vej. Hvalen der øjensynlig befandt sig ilde i den uvante Situation, laa krumbøjet tværs over Skibets Stævn og klappede Munden op og i, som om den vilde raabe Holdt I Da vi stoppede, gled Hvalen ned ad Stævnen og forsvandt i Havet. Denne i den nyere Krigshistorie vist sjældent forekommende Art Vædderangreb gav Anledning til megen Munterhed ombord, og vi vare alle opfyldte af det Haab, at Hvalfiske maatte være den eneste Forhindring, som ^ Mahachakri«s Stævn i Fremtiden vilde møde paa sin Vej. Skjont vi kun gik med reduceret Fart, ca. 10 Knob, havde Skibets kulslugende Maskiner allerede midt i Middelhavet fortæret vort Forraad. Vi kunde da ikke naa til Port Said, men maatte gaa ind til Malta for at fylde Kul. Her

32 14 skilte vi os af med en af vor sorte Besætnings værste Elementer, en Neger, der blev afleveret i det lokale Fængsel for at afsone et Forsog paa Mytteri. Fire Dage efter vare vi i Port Said. Ved Sucz-Kanalens Udlob i Middelhavet ligger Port Said, en af Jordens vederstyggeligste Byer. Et Samlingssted for Bærmen af Levantens Folkeslag. Italienere, Grækere, Tyrker, Joder, Persere og Ægyptere have her opslaaet deres Boder og Butikker, rede til at snyde hver Rejsende, der sætter Foden paa Land. I Port Said sælges de sletteste Varer til dy;-este Pris, og i Byens Udkanter florere Spillehulerne, Knejper med Mavedanserinder og oftentlige Fruentimmer; Tyve og Slyngler have frit Spil til at gjore Indhug paa den forbidragende Turiststrøms Pengebeholdning. Paa den østlige Side af Kanalen have Kulleverandeurerne deres Oplagspladser, og en tæt Sky af Kulstøv hviler over hele denne Uel af Byen. P'ra Port Said til Suez Havn Port Idrahtin, strækker sig den 1 60 Kilometer lange Kanal, som Ferdinand de Lesseps i Aarct 1869 fuldforte efter 10 Aars Arbejde; den er et af de mest storartede Foretagender, der nogensinde er blevet udfort i Handelens og Skibsfartens Interesse. Udbyttet ved dette Kanalarbcjde har overtruffet de dristigste F'orvcntninger, henved 4000 Dampere og op imod 200,000 Rejsende passere nu aarlig Suez-Kanalen. Aktionærerne kunne glæde sig ved nogle og tredive Procents Udbytte. Selve Turen gjennem Kanalen er uden Interesse. Man ser kun Ørken overalt det vil sige uhyre flade Strækninger bedækkede med Sand. Af og til opliver et Stationshus, nogle arbejdende Kameler eller en Araberlejr det ensformige Landskab. Som oftest

33 15 ses ikke andet end et Dige, dannet af det fra Kanalarbejdet udgravede Ler, Sand og Sten. En langagtig So den store og lille Bitterso passeres, dernæst endnu et Stykke Kanal, og man er i det rode Hav. Paa lo å 12 Timer kan Rejsen fra Port Said til Suez fuldføres, men er der mange Dampere i Kanalen, maa man Suez. idelig hale ti' Land i Udvidelserne og lade modgaaende Skibe passere; dette tager Tid. 20 Timer er den sædvanlige Gjennemfarts Tid.»Mahachakri«tog det med Ro. Vi laa stille om Natten, og næste Dag løb vi paa Grund i den lille Bitterso, takket været Lodsens Mangel paa Agtpaagivenhed.

34 i6 I det rode Hav var Varmen trj-kkende, en Storm drev Ørkenens Sand ud over Havet, Dækket laa fuldt deraf. Den gode Krydseryacht var temmelig livlig" i sine Bevægelser. Jeg haaber, den vil optræde med mere Adstadighed, naar hans Majestæt Kongen af Siam foretager den ofte omtalte Rejse til Evropa, ellers bliver den neppe en L\-strejse. Der er ikke noget mere fortvivlende end at skulle beskrive en Turistrute som Rejsen fra Port Said til Singapore. Hundreder af Globe-trotters have udpenslet deres Indtryk af Aden og Colombo, deres vidunderlige Ople\'elser i det rode Hav og deres Forbauselse ved Synet af Singapore. Jeg erklærer mig for at være ude af Stand til at variere Themaet, og vil ikke engang gjøre noget F"orsøg i den Retning. A propos! De ved maaske ikke hvad en Globetrotter er paa dansk vel nærmest en Klode-Traver. Det er en Mandsperson eller en Kvinde, som i den forbryderske Hensigt at udgive en Rejsebeskrivelse kjober en Billet hos Cook, og derpaa traver Kloden rundt, ophobende Notitser og gjorende Bemærkninger over alt og om alt, hvad de se og hore. Det er en almindelig Sport blandt andre Turister at trække Klode- Traverne godt tilvands, Typen er ikke vanskelig at gjenkjende og de ere et let B)'tte i Hotellerne og paa Passagerdamperne for vittige Hoveder, der fylde de godtroende Rejsebeskrivere med de utroligste Historier og Oplevelser,.»iikkrc paa at gjenfinde dem i disses senere udkomne > Rejser i fjerne I'\irvande«,»Oplevelser i forskjellige Verdensdele«eller lignende. Sex Dogn varede Rejsen fra Sue/. til Aden, hvor vi atter maatte fylde Kul. Byen Aden ligger paa en lille 1 lalvo, der skyder sig ud

35 17 i Bugten af samme Navn, omtrent loo engelske Mile ost for Bab-el-Mandeb Strædet. Det har været en snedig Englænder, der først fandt paa, at der kunde gjøres noget ud af dette af Guder og Mennesker forladte Sted. Det er blottet for Vegetation, end ikke det nojsomste Mulæsel kunde spise sig mæt, og Landet bagved er milevidt ikke andet end en Sandorken. Desuden regner det kun et Par Gange om Aaret, saa man skulde egentlig ikke tro det muligt, at Mennesker og Dyr kunde trives paa et saadant Sted. Men da Englænderne slog sig ned paa den lille nøgne Halvø, skete der en mægtig Forandring, og nu er Aden et af de vigtigste Punkter for engelsk Handel og Politik i Østen. Tusinder af Dampere fylde Kul paa denne Plads og næsten hele den sydarabiske Export af Kaffe er trukket ned til Aden, til stor Skade for andre Handelspladser, der som Byen Mocca for Exempel for have været bekjendte for deres Kaffeexport. Byen er stærkt befæstet og af stor Vigtighed som Støttepunkt for den britiske Søkrigsmagt i Østen. Aden er egentlig en Dobbeltby, forbunden ved en fire engelske Mile lang Vej, der tildels er udhugget i Klippen. Den sydlige By bestaar af Pakhuse, Kuloplag, Kjobmandshuse og Hoteller; tillige de store Ferskvandsbeholdere og Destillationsbygninger, Gouvernørens Bolig og Soldaterbarakker tæt ved Fæstningsværkerne. Vil man se det rigtige Aden, gjor man bedst i at leje en Vogn og lade sig kjøre rundt til den anden Side af Halvøen. Man passerer da den Vej, der fører hen over den store arabiske Ørken; lange Karavaner af belæssede Kameler sno sig gjennem den sandede Vej ; af og til ses stolte arabiske Krigere højt tilvejrs paa Kamelens Ryg, bevæbnede med Landser, Geværer og Krumsabler, der blinke i Sollyset. Et Aar i Siam. 2

36 Den gamle Aden By er temmelig udstrakt og indeholder vel en Snes Tusind Indbyggere, Størsteparten muhamedanske Hinduer. Ved de lave Huse og snævre Gader er der intet seværdigt, derimod bor man tage de store Vandreservoirer i Øjesyn. De ere udhuggede i Klippen, og her hente Byens Indvaanere deres Drikkevand. Da jeg var nede i disse Vandbeholdere, vare de næsten tomme. Kun Bunden var dækket af en stinkende slimet Væske, som neppe fortjente Benævnelsen Drikkevand. Med Skibet fyldt med Kul baade i Kulkasserne og paa nederste Dæk dampede vi videre i det Haab at naa Singapore eller idetmindste Penang, inden Beholdningen atter var sluppet op; men nej, de umættelige Maskiner aad os læns, og vi maatte efter ni Dages Sejlads søge ind til Colombo paa Ceylon. Denne»Indiens Perle«er en af Englands skjønneste og frugtbareste Kolonier. Alt for Aarhundreder siden kæmpede indfødte Høvdinger og indiske Fyrster om den rige 0; saa kom de entreprenante Hollændere i Midten af det 17de Aarhundrede til Ceylon og satte sig fast paa flere Punkter af Øen. Senere erobrede Portugiserne et Stykke Land det nuværende Colombo men dreves bort herfra af Hollænderne. Som Høg over Høg sloge Englænderne ned og gjorde sig efterhaanden til Herrer over hele Ceylon. Hollænderne maatte opgive de Besiddelser, som de i næsten halvandet Aarhundrede havde hersket over. Det er dog forst fra Aaret 1 848, da den engelske Guvernør Lord Torrington underkuede de buddhaistiske Indfødtes sidste

37 19 Oprør, at Englænderne i Ro kunde nyde Magtens Sødme og fuldføre Kolonisationen af deres skjønne 0. Der er ingen Passage for store Skibe mellem Ceylon og de nordfor denne liggende Øer, idet en sandet og stenet undersøisk Tange forbinder dem. Ceylons nordlige Halvdel er flad, ufrugtbar og sumpet, hvorimod den sydlige Del er bjærgrig. Naturen her er saa vild og romantisk som vel muligt. I Dalene, gjennemflydte af klare Floder, findes den yppigste tropiske Vegetation; fra Bjærgsiderne strømme Vandfaldene brusende ned, store Skove dække Højdedragene, og hele Øen er bedækket med rige Kaffe og Palmeplantager. Ceylon var Buddhaisternes Tilholdssted under de blodige Religionskrige med Brahmas Tilbedere, og der findes derfor endnu talrige og højst interessante Templer og andre Minder fra denne Tid. Øens Hovedstad er Colombo, og skjont dens Betydning nu er noget forringet paa Gfund af Byen Galles Rivaliseren, er den dog endnu Ceylons vigtigste Handelsplads. Som i alle Østens Byer holde Europæerne til i den ene Del, de Indfødte i den anden, den saakaldte»sorte«del af Colombo, og her findes de interessante Bazarer, hvor hinduiske, arabiske, singhalesiske og jødiske Kjobmænd falbyde Ædelstene, Strudsfjer, Guld- og Sølvsmykker, Skildpaddearbejder o. lign., og da Sagerne ere smukke og Priserne efter betydelig Sjakren billige, er Handelen altid livlig, hver Gang en Passagerdamper ankrer i Havnen og slipper Turistflokken i Land. Øens egentlige Indvaanere, Singhaleserne, ere ypperlige Søfolk, der med stor Behændighed manøvrere deres mærkelige smalle kanolignende Baade.

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

I Vildmarkens Skjul. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jo mere vi er sammen

Jo mere vi er sammen Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Demokratisk Sangbog.

Demokratisk Sangbog. '& Demokratisk Sangbog. Udgivet af POLITIKEN. KjØBENHAVN. RASMUSSEN & OLSENS BOGTRYKKERI. 1885. Indholdsfortegnelse. Nr.. Siilo. 58. Alle smaa Fugle i Skoven er 94. 39. At Slyngler hæves til Ærens Top

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Birgit Lund. Facitliste til Den lille skattejagt A-I

Birgit Lund. Facitliste til Den lille skattejagt A-I Facitliste til Den lille skattejagt A-I Tegner: Keld Petersen Forlaget ELYSION Den lille skattejagt A I junglen. Aben er på grenen med den lange slange. På havet. Gummibåden er ved kassen. I grotten. Lygten

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Skotland. 29. september 4. oktober 2016

Skotland. 29. september 4. oktober 2016 Skotland 29. september 4. oktober 2016 Når man rejser til Skotland, vil man opleve et stolt folkefærd med ligeså stolte traditioner, der fører langt tilbage i tiden. Siden 1707 har Skotland og England

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere