'?*'«*'' T9V V *4 ^ >>i^:«, \ ^ s. ^ jt^'^j*t::- H. jtu^ *.*.-,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'?*'«*'' T9V V *4 ^ >>i^:«, \ ^ s. ^ jt^'^j*t::- H. jtu^ *.*.-,"

Transkript

1 T9V V '?*'«*'' *.*.-, *4 ^ >>i^:«,. \ ^ s. ^ -i jt^'^j*t::- H jtu^

2

3 / n

4

5

6 i Digitized by the Internet Archive in 2011 with funding from University of Toronto

7 9Zo ET AAR I SIAM.

8 I

9

10

11 E > I SIAM «iasr-t*r-,:«-ixxes.-ssj''~ '.

12 '* r?:

13 WALTER CHRISTMAS ET AAR I SIAM KJØBENHAVN GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG F. HEGEL & SØN) Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover) 1894

14

15 Til min gamle Kadetchef ADMIRAL CARSTENSEN I TAKNEMLIG ERINDRING. FORFATTEREN.

16

17 INDHOLD. FØRSTE KAPITEL Indledning. ANDET KAPITEL Lidt om Edingburgh. Afrejsen. Et Vædderangreb. Suez Kanalen. Aden. Ceylon. Singapore. Side i 7 TREDIE KAPITEL 24 Ankomst til Siam. Koh-.Si-Chang. Menamfloden. FJERDE KAPITEL 33 Paladset. Præsternes Indvielse af Skibet. Kongens og Hoffets Besøg. FEMTE KAPITEL 44 Den siamesiske Marine. Forterne. Kjøkkenhaverne. Hæren. SJETTE KAPITEL 54 Siams Historie. Constantin Falcon. Kong Chulalongkorn. SYVENDE KAPITEL 66 Siams Geografi. Produkter. Handel og Industri. OTTENDE KAPITEL 75 Siameserne. Sæder og Skikke. Titler. Familieadel. NIENDE KAPITEL 85 Buddhas Lære. Templer. Præstestanden. TIENDE KAPITEL 94 Lidt om Bangkok. Hunde og Moskittoer. Europæerne. Den danske Koloni.

18 ' ELLEVTE KAPITEL 107 Siamesisk Alfabet. Selskabsliv. Fra Bangkok til Tonga. Min Garnison. Expedition til Copah. TOLVTE KAPITEL 125 Ridetur paa Elefanter. Vildsvinejagt. Tinminer. Stol-l og Trang. TRETTENDE KAPITEL 141 Penang. Kineserne. Politi og Tyve. Perlemuslinger og Svalereder. Pulo Rajah. Afrejse til Bangkok. FJORTENDE KAPITEL 158 Lidt politisk Geografi. Franske og engelske Kolonier. M. de Lanessan. Frankrigs Fordring paa Mekongflodens venstre Bred. FEMTENDE KAPITEL 169 Krigsforberedelser. SEKSTENDE KAPITEL 179 Urolighederne fortsættes. Grosguerins Drab. Noteudvekslinger. Forberedelser til Kamp. SYTTENDE KAPITEL 192 Affairen ved Paknam. ATTENDE KAPITEI 209 Situationen i Bangkok. Kongens Proklamation. Erobringen af»jean Baptiste Say«. Ultimatum. Blokade. Fjendtlighedernes Afslutning. NITTENDE KAPITEL 231 Bang-pa-in. Europæisk Husholdning i Bangkok. Siamesisk Theater. Elefanter. Side TYVENDE KAPITEL 254 Siamesisk Tidsregning. Nationale Festdage. Mønt-.system m. m. ENOGTYVENDE KAPITEL Siamesiske Begravelsesceremonier. En Fatligbegravelse. En kongelig Ligbrændingsfest. 271 SLUTNING 283

19 FØRSTE KAPITEL. Indledning. LJet var paa Deres Majestæters Guldbryllupsdag den 26de Maj Gaderne vare flagsmykkede, Æresporte, Guirlander og Blomsterdekorationer overalt. Fest og Feststemning, Tusinder af Mennesker sammenstuvede i Gaderne. Kongen og Dronningen, efterfulgte af Kejser og Kejserinde, Konger og Dronninger, Prinser og Prinsesser og en endeløs Skare af guldbroderede og ordensbehængte Embedsmænd, Hoffolk, Diplomater og Officerer forlode Slotskirken. Det lange pragtfulde Tog bevægede sig langsomt ned ad Østergade, over Kongens Nytorv, gjennem Bredgade til Amalienborg. Alle vilde se det høje Guldbrudepar, alle vilde give en Skjærv til Festens Forherligelse, Hurraraabene bølgede gjennem Gaderne, Hatte og Tørklæder svingedes i Luften, enhver mødte i fin Puds, og selv Himlen havde trukket i sin lyseblaa Gallauniform, og fra Solhjælmen for de gyldne Straaler ned over den flagsmykkede By og satte deres lysende Stempel paa den sjældne Fest. Min Kone og jeg havde i to stive Timer spadseret omkring paa Amalienborg Plads. Med paatagen ligegyldig Et Aar i Siam. '

20 Mine slentrede vi om Arm i Arm, medens vi med spændt Opmærksomhed lyttede efter,»hvad Folk sagde«. Det drejede sig om at faa at vide, hvorvidt Majestæterne havde i Sinde at kjore ned ad Frederiksgade, eller om de vilde give den kjære Amaliegade Fortrinet. Derefter gjaldt det at operere. Jeg holdt paa, at det var strategisk rigtigt at foretage en Flankebevægelse over mod Hjornet af Frederiksgade, medens min Kone, som mente at have hort en bereden Politiassistent udtale Ordet Amaliegade, holdt paa, at vi burde indtage en fast Stilling i Colonnaden. Da jeg paa dette Tidspunkt opdagede et Par Gardeofficerer af. mine Bekjendte i et Vindue i Vagtstuen og mente, at de rimeligvis vilde invitere os til at se paa Stadsen fra deres eget høje Standpunkt, foretog vi en Frontforandring over mod Colonnaden. Men jeg blev sørgeligt skuffet i mit Haab til mine Venner Gardisterne takket være min Mangel paa Menneskekundskab. Thi vel kan en Gardeofficer være nedladende, ja endogsaa venlig mod en Kollega af en anden Vaabenart om Hverdagen, men naar der er Fest paa Amalienborg, og naar den røde Uniform er knappet tæt om den fyldige Kammerjunkerlieutenant saa foler han sig hævet over (le jævne Medmennesker til et højere Niveau; da kjender han intet til levende Væsener under anden Rangklasse, og han staver Greve med lutter store Bogstaver. Som jeg delikaterede min Hustru med disse og lignende Betragtninger, hørtes Jubel og Hurraraab fra Mængden, Toget svingede rundt om Hjørnet til Frederiksgade, Folk sloges og masedes, vi bleve puffede og klemte, fik et Glimt af Kejserindens Livkosak at se, saa var Stadsen forbi for vort Vedkommende, og vi gik ud ad Langelinie til. Trængslen af Mennesker var stor, og da vi kom til Restauranten, var det næsten haabløst at tænke paa at faa

21 Frokost. Langelinies Pavillon saa ikke indbydende ud den Dag. Gjennem Tobaksrøg og Støv saas kæmpende Mennesker og Opvartere; nogle sloges om Stolene, andre om Bordene; de, der havde faaet Mad, maatte forsvare den mod de indtrængende Skarer; her væltedes et fuldt Ølglas over i Skjodet paa en pyntet Dame, hvis høje Skrig kun aflokkede Delinkventen et gemytligt Grin, dér fik en gammel velnæret Kavallér et Puf i Ryggen, saa han stak Albuen ned i Hummermayonnaisen, den han lige havde glædet sig saa meget til. Vi gik op ad Trappen til den kongelige danske Yacht Klubs Lokaler, hvor man ganske vist næsten aldrig kan faa noget at spise, men hvor der paa den anden Side er Plads og frisk Luft. Frokost fik vi dog langt om længe, og vi nød den, da den kom. Det er et af de smukkeste Steder i Kjøbenhavn, dér oppe paa Yacht Klubbens Veranda med Udsigt til Sundet og den gode gamle Langelinie. Der er altid fredeligt trods Mylret af Mennesker, trods Dampere, Skibe og Baade. Jeg havde Rejsefeber. Jeg ved ikke, hvorledes det gaar andre med den Sygdom, men hos mig er den værst om Foraaret. Saa indfinder den sig med sine allerværste Symptomer: Tungsindighed, Søvnløshed, Irritabilitet osv. Jeg havde den Dag et slemt Anfald af den, og det var mig ganske umuligt at finde paa, hvor i Alverden jeg kunde rejse hen. Min Rejse til Amazonfloden havde taget svært paa Finanserne, og Rejser koste Penge. Da skulde det ske, at Fru S. og hendes elskværdige Datter kom ud til os paa Verandaen og toge Plads ved vort Bord. Fru S. har en Søn, der er ansat i Kongen af Siams Tjeneste, og hvilket Emne kan man vel bedre vælge at tale med en Moder om end hendes Børn? Vi talte altsaa om

22 Sønnen i Siam, om Bangkok o. lign. Pludselig spurgte Frøken S.: >/Hvornaar skal det nye Skib sejle til Siam?Hvilket Skib?Ved De da ikke, at Kongen af Siam lader bygge en stor Krydser i Skotland?«Det vidste jeg ikke et Ord om. Jeg spurgte ud og fik alle de Oplysninger, som Damerne sad inde med, bl. a. at den siamesiske Regjering ønskede et Par danske Søofficerer til Assistance til at føre Skibet ud, og at der ikke var nogen, der vilde med; jeg fik desuden at \ide, at den siamesiske Agent for Tiden var i Kjobenhavn og boede ved Ladegaardsaaen. Havde ingen anden Søofficer Lyst til at tage til Siam, saa vilde jeg gjore det, og min Rejseplan var strax klar. Jeg maatte først tale med Siams Agent, og en Timestid efter at jeg havde forladt Langelinies Pavillon, var jeg ved Ladegaardsaaen. Husnummeret vidste jeg ikke, og som jeg gik omkring ved den duftende Aabrcd, spekulerende over. hvorledes jeg skulde faa at vide, hvor Manden boede, ser jeg et højst mærkeligt Væsen, iført en Kvindedragt, sidde paa en Hænk udenfor et Hus. Dette Væsens I ludfarve var gulbrun, Ansigtet fladt som et Spejlæg, Øjnene lignede et Par Blækklatter, Munden var en uhyre kulsort Aabning i Hovedet, Tænderne, Tungen alt var sort og endelig Haaret! Det var kort afklippet, blaalig.sort og strittede ud til alle Sider som en Blanksvæ-rtcborste. Det faldt mig ind, at det maatte være en Siameserintle, hvilket atter bragte mig paa den Tanke, at Agenten fra Siam maatte bo her. Naa, man skal jo være hoflig mod Damerne, jeg tager altsaa Hatten af for Væ.senet paa Bænken, der i fuld Forstaaclse af Situationen sp.errcr Munden op til et uhyre Grin og piller sig i Xæ'sen. I Huset boede ganske rigtig den omtalte Agent, som modtog mig med stor IClskværdighed.

23 5 Kapitain Andersen Agenten havde intetsomhelst siamesisk ved sig; hans jævne danske Ansigt og en udpræget lollandsk Akcent umuliggjorde næsten enhver Tankeforbindelse mellem ham og et saa fjerntliggende Land som Siam, og jeg spurgte mig selv, hvor det var muligt, at hans siamesiske Majestæt kunde finde paa at udnævne denne skikkelige danske Mand til sin Agent. Jeg gjorde en diskret Bemærkning om Damen paa Bænken, og han oplyste mig om, at det var hans siamesiske Barnepige. Det var mig virkelig en Lettelse at hore, at han ikke var gift med denne Dame, hvad jeg egentlig forst havde troet. Fru Andersen, som jeg senere blev forestillet for, viste sig at være en overordentlig nydelig Dame og ligesaa dansk som sin Mand. Kapitain Andersen og jeg satte os ned, og Underhandlingerne begyndte. Der blev ganske rigtigt bygget et stort Skib i Leith til den siamesiske Regering hos Firmaet Ramage & Fergusson. Skibet, en saakaldet Krydseryacht hed > > MaJiacJiakri«; den skulde have været færdig til Juni, men blev neppe klar til Afrejse før senere paa Grund af Strejker. Besætningen skulde bestaa af Kinesere, Chefen for Skibet var Kapitain Guldberg, en Dansk, ansat i den siamesiske Marine. Efter en lang og højst interessant Samtale skiltes vi ad; jeg havde det bestemte Indtryk, at Kapitain Andersen var en Mand, der under et noget dagligdags Ydre skjulte en overlegen Dygtighed og sad inde med en altformaaende Indflydelse i siamesiske Affairer. Da jeg stod i Døren for at gaa, bad Agenten mig at henvende mig til Kapitain B. af Marinen; han kunde give mig flere Oplysninger og definitivt antage mig til Næstkommanderende paa Krydseren.

24 og Jeg gik ud til Kapitain B. og erfarede, at han allerede havde engageret to Søofficerer, men skulde have mig i venlig Erindring. Fra nu af svingede jeg mellem A. og B., snart mente jeg at have alt i Orden, snart optraadte Prætendenter til Værdigheden og mente at have en tidligere Dato end jeg paa Loftet om Pladsen som første Officer. Da jeg endelig var bleven kjed af den megen Vrovlen frem. tilbage, besluttede jeg at rejse til Leith, hvor Skibet blev bygget; der kunde jeg bedre overse Situationen og tage min Chance, hvis den tilbod sig. Dertil kom, at jeg altid havde haft Lyst til at se lidt af Skotland, og dette Udb)'tte af min Rejse til Leith var jeg da i ethvert Tilfælde sikker paa.

25 ANDET KAPITEL. Lidt om Edingburgh. Afrejsen. Et Vædderangreb. Suez Kanalen Aden. Ceylon. Singapore. Ved min Ankomst til Leith saa jeg for første Gang Kongen af Siams nye Krydseryacht»Mahachakri«ligge udenfor Ramage & Fergussons Værft. Navnet kommer af Maha, et Trefork-Symbol paa Kongens Magt og Chakr et ejendommeligt formet Hjul, Retfærdighedens Symbol; Mahachakri r tillige en af den siamesiske Konges mange Titler. Skibet er ca Tons drægtigt og er bygget i Form af et moderne Kampskib med Vædderstævn, Krigsmærs og Udbygninger paa Siderne til Kanoner; men det er ligesaa svagt konstrueret som en almindelig Fragtdamper, endog Vædderen er hul, og Skroget rager højt op over Vandlinien. Farten er omtrent 13 Knob, men da man i Kontrakten havde glemt at stipulere noget om Kulforbruget, blev Maskinen alt andet end kulbesparende.»mahachakri«er indrettet til at kunne huse Kongen, Dronningen, et halvhundrede Paladsdamer, Prinser, Hoffolk, og henved tohundrede Tjenere, Kokke, Kvinder m. m. Der er saaledes ikke megen Plads tilovers til Proviantrum, Ammunitionsmagasiner o. lign.

26 8 Kanonerne vare allerede installerede i Skibet : paa Mellemdækket staa fire omdrejende 4,7 Tommers hurtigskj'dende Armstrongske Bagladekanoner, og paa overste Dæk otte Stkr. lettere Kanoner af samme Slags. To elektriske Lysmotorer oplyse Skibet overalt med Jeg traf ombord Skibets Chef, Kapitain Guldberg, kraftige Glødelamper; selv Side- og Toplanterner ere elektriske. Lieutenant Blcchingberg samt de tre danske Maskinister Jonsou, Sommer og Fix. Kapitain Guldberg, der i tre, fire Aar har været ansat i siamesisk Tjeneste, er en dygtig, modig og elskværdig Mand, en Type paa den danske Sømandsstand, som er vort Lands berettigede Stolthed. Med Arbejdet ombord i Skibet gik det kun smaat, det var til at forudse, at det neppe vilde blive færdigt i den første Maaned. Jeg havde altsaa rigelig Tid til min Raadighed og benyttede den til at gjennemstrejfe Ldingburgh paa Kryds og Tværs og gjøre Udflugter i Omegnen og i det skotske Højland. Leith er Edingburghs Havnestad og forbunden med denne ved et Par milelange Gader forsynede med Sporvogne og Jernbaner. De to Byer have tilsammen 300,000 Indbyggere. Leith er en flad kjedelig By med Dokker, Værfter, Fabriker, et Mylr af Arbejdere, Kærrer og Fragtvogne, uden interessante Bygninger og Mindesmærker, netop som det sommer sig en beskeden, flittig og energisk Havnestad. Ediugburgh er den pragtfulde smukt anlagte Storstad, fuld af histori.ske Minder, Monumenter, Musæer og Slotte, ret en Pryd for det Land, hvis Hovedstad ilen er.

27 Byen breder sig over tre Bjærgrygge med dybe Kløfter imellem. Det midterste og smalleste af de tre Højdedrag er den ældste Del af Byen, det oprindelige Edingburgh. Her boede den skotske Adel, her rejste Pikternes Konger deres stolte Slot»Jomfruborg«, det senere»edingburgh Castle«, og her staar endnu Reformatoren John Knox's beskedne Hus. Men hvor før de skotske Jorddrotter og adelige Vasaller færdedes, hvor Familierne Dougglas og Hamilton, Greverne af Crawford og de Ross havde deres Residenser, der boer nu Edingburghs laveste Pøbel i stinkende krogede Gyder, hvor Usselhed og Armod griner fra hvert Vindue og hver Dør. Den sydlige Bjærgryg har Hovedstadens velstaaende Borgerstand og Arbejderbefolkning bemægtiget sig, og Gade op og Gade ned ser man den samme Type paa Huse. Hver Familie for sig beboer Stedet fra Kjælder til Kvist, der er et lille Stykke Have foran og en Smule Gaardsplads bag, det er hele Herligheden. I et saadant Hus tilbringes den halve Dag paa Trappen; det giver god Motion. Kjøkkenet ligger i Kjælderen og Soveværelserne paa tredie Sal. Husmoderen, der skal betale Mælkemanden, maa hente sin Portemonnaie 56 Trappetrin oppe. Naar hun kommer ned igjen og skal tørre Sveden af Panden, har hun glemt sit Lommetørklæde atter en Expedition tilvejrs. Har saa endelig den dødtrætte Dame begyndt at koge Mælken til Frokostens Café-au-lait, høres et gjennemtrængende Hyl fra Husets Top; det er Baby der vaagner, og denne Gang er Rejsen 20 Trin højere, idet Barnekammeret ligger paa Kvisten, og dette er dog kun Husets næsthøjeste Punkt, thi en stejl og smal Hønsestige fører gjennem en Lem op til Tørreloftet umiddelbart under Husets Tag.»My house is my castle«, siger Englænderen med Stolthed, det er snarere hans»taarn«. Men hvis der er Ulemper

28 10 forbunden med at have sin Huslej lighed i Højden i Stedet for, som vi Kontinentalere, at have den i Længden, er der virkelig ogsaa store Fordele forbunden dermed. I England og Skotland kjendes neppe den Kjøkkentrappesladder, der kultiveres i Kasernehusene, ej heller til de frj-gtelige Kampe, der leveres om fælles X^askehuse og Tørrelofter. Og hvilke storartede Benmuskler maa ikke Trappesystémet udvikle. Jeg tilskriver de engelske Hjems Indretning en stor Del af Æren for Sportens høje Standpunkt i Storbritannien. De Staalmuskler, der sætte de forbausende Verdensrecorder, fik deres første Trænering paa Vejen fra Legepladsen i Gaarden til Sovekammeret i Husets Top. Men det var om Edingburgh, jeg vilde fortælle. I den nordlige Del af Byen holder Beaumonden til. Omegnens Godsejere bo her om Vinteren Dør om Dør med Edingburghs rige Bankiers, Rhedere og Kjøbmænd. Hovedgaden, den lange elegante, asfalterede Princess Street bestaar næsten udelukkende af Byens fineste Butikker og Hoteller. Disse ere urimelig dyre, og vil man opholde sig i nogen Tid i Skotlands Hovedstad, bor man leje sig et Par meub- Icrede Værelser i den nordlige Del af Byen. For 435 Pund Sterling om Ugen kan man leve godt og komfortabelt. Der findes mange smukke offentlige Anlæg i Edingburgh, og har man gjort sig den Ulejlighed at studere lidt af Skotlands Historie i Middelalderen, vil hver Spadseretur, man foretager sig i Byen blive interessant, thi overalt møder Øjet Minder fra Skotlands vilde Kampperiode, hvor Stuarterne med Sværd i mægtige Undersaatters llaaiul maatte værge sig mod deres Oppositionslyst. I Holyrood Palace oprulles blodige Dramaer for Ivintasien, naar man betræder Marie Stuarts lille Værelse ved Siden af hendes Sovekammer. Her var det, hun souperede

29 IT med sine tre Hofdamer og Privatsekretæren Rizzio, da hendes udsvævende og ryggesløse Mand, Darnley forte sine drukne Svirebrødre op ad Løntrappen til Dronningens Gemakker. Fra Tærskelen til det inderste Værelse viser endnu en bred sort Stribe den Vej, Morderne slæbte Rizzios blodige Lig. Edingbjirgh Castle, Landets stærkeste Fæstning og Stuarternes faste Borg, er fuld af Minder om blodige Voldshandlinger og dristige Vaabenbedrifter. Her kæmpede den kjække Kirkaldy de Lagrange for Marie Stuarts Sag, medens hans landflygtige Dronning hensygnede i Fængslet paa Dronning Elisabeth af Englands Slot Carlisle. Kirkaldy holdt Edingburgh Castle længe imod den skotske Hær; først da Dronningen af England sendte ham sine Tropper paa Halsen, og Hungersdøden truede de Belejrede, overgav han sig og Borgen til Englænderne. Elisabeth lod den tappre Mand halshugge. Ogsaa Omegnen af Edingburgh er Udflugter værd. Paa høje Kapervogne, trukne af fire Heste, kjører man til Firth of Forth og beundrer den mægtige Jernbro, et af Jordens Ingenieurvidundere; eller man kjører til Lord Roseberrys uhyre Gods og spadserer i de store Parkanlæg. Men er Edingburgh smuk og Omgivelserne interessante og storslaaede, er Befolkningen til Gjengjæld saa kjedelig og ugemytlig som mulig. Pedantiske, stive og afmaalte i deres Væsen, Hypokriter i deres reglementerede Søndags-Kristendom, haardhjærtede Gniere i Pengesager, afvisende og hovne mod Fremmede, knap nok høflige mod deres egne Damer. En Gang om Ugen slaar den lavere Befolkning Gjækken løs, dette foregaar hver Lørdag Aften. Den skotske Gemytlighed, man da bliver Vidne til, er om muligt endnu mere frastødende end den dagligdags Uelskværdighed; den bestaar nemlig i en grundig Drikken-sig-fuld i Whisky paa Kneiperne, hvorefter

30 12 en slingrende Promenade foretages ned ad Gaderne under Afsyngning af sjofle Sange. Jeg foretog naturligvis den stereotype Touristrejse gjenncm de skotske Soer > Loch Katrine«og»Loch Lomond«, hvor hvert Hotel, hver Klippe og hver Damper have Navne, tagne fra Walter Scotts Romaner. Der er Valpladser og gamle Borge og Robin Hoods Hule, altsammen meget interessant, hvis man bare ikke var tvungen til at se disse i Selskab med en Skare Turister bevæbnede med > Vejviseren i Nordskotland«, rode Lommeboger og Fotografapparater. Den uendelige Turiststrøm, der hvert Aar overflyder disse skjønne Egne, tramper Romantiken ihjel. I Slutningen af September var»mahachakri«saa vidt færdig, at den sidste Prøvetur kunde foregaa en Fuldkraftsprove paa fire Timer. I Lighed med saa mange andre Prøveture blev den dog ikke til stort mere end en Frokostprøve, men denne faldt da ogsaa ud til alles Tilfredshed. Kn Mængde Mennesker vare inviterede. Talerne vare talrige og udsøgte;.stor Glæde blandt tilstedeværende Sokrigere vakte Mr. Fergussons Speach, hvori han lagde.særlig V^ægt paa den nye Krydseryachts of- og defensive Egenskaber. Lftcr Priucturcn gik endnu et Par Dage, og saa kom Skibets provisoriske Besætning ombord. Kun Halvdelen var Kine.sere, og Resten bestod af Negere. Mulatter, Malayer og Javane.sere; en værre Samling Banditter har jeg aldrig set udenfor en Straffeanstalts Mure. De bleve sendte fra et stort Hyrekontor i London, og vi maatte tage dem, som de vare. I Begyndelsen af Oktober sejlede vi fra Leith. Jeg fik Dagen inden Afrejsen Tilladel.se fra Marineministeriet til at gaa med som Næstkommanderende; en nylig engageret Skotte, Mr. Haslop, blev anden Officer, Blechingberg, der efter at

31 13 have gjennemgaaet Cadetskolen i Kjobenhavn var blevet udnævnt til Lieutenant i den siamesiske Flaade, var 3die, og Peter Hald, en meget lovende ung dansk Styrmand, 4de Officer. Mr. Fergusson, den ene af Cheferne for det Firma, der havde bygget Skibet, fulgte med os til Suez for at iagttage»mahachakris«egenskaber som Soskib. Han havde dooikke megen Glæde af denne lille Lystrejse; mange gode Egenskaber ved Krydseryachten har han neppe fundet, og de mange daarlige, som vi andre fandt, bleve daglig med stor Ihærdighed udpegede for ham. Vi gik til Dartmouth i Kanalen og fyldte Kul. Her kom Kapitain og P'ru Andersen samt vor gamle Bekjendt Siameserinden ombord. X^ejret var pragtfuldt hele Vejen. Det mest interessante Moment paa denne Del af Rejsen var, da vi fik Lejlighed til at forsøge Skibets oftensive Egenskaber ved et Vædderangreb mod en paa Hojden af Cap Finisterre slumrende Hval. Vædderen ramte Søuhyret omtrent midt i Maven og slæbte Dyret afsted et antageligt Stykke Vej. Hvalen der øjensynlig befandt sig ilde i den uvante Situation, laa krumbøjet tværs over Skibets Stævn og klappede Munden op og i, som om den vilde raabe Holdt I Da vi stoppede, gled Hvalen ned ad Stævnen og forsvandt i Havet. Denne i den nyere Krigshistorie vist sjældent forekommende Art Vædderangreb gav Anledning til megen Munterhed ombord, og vi vare alle opfyldte af det Haab, at Hvalfiske maatte være den eneste Forhindring, som ^ Mahachakri«s Stævn i Fremtiden vilde møde paa sin Vej. Skjont vi kun gik med reduceret Fart, ca. 10 Knob, havde Skibets kulslugende Maskiner allerede midt i Middelhavet fortæret vort Forraad. Vi kunde da ikke naa til Port Said, men maatte gaa ind til Malta for at fylde Kul. Her

32 14 skilte vi os af med en af vor sorte Besætnings værste Elementer, en Neger, der blev afleveret i det lokale Fængsel for at afsone et Forsog paa Mytteri. Fire Dage efter vare vi i Port Said. Ved Sucz-Kanalens Udlob i Middelhavet ligger Port Said, en af Jordens vederstyggeligste Byer. Et Samlingssted for Bærmen af Levantens Folkeslag. Italienere, Grækere, Tyrker, Joder, Persere og Ægyptere have her opslaaet deres Boder og Butikker, rede til at snyde hver Rejsende, der sætter Foden paa Land. I Port Said sælges de sletteste Varer til dy;-este Pris, og i Byens Udkanter florere Spillehulerne, Knejper med Mavedanserinder og oftentlige Fruentimmer; Tyve og Slyngler have frit Spil til at gjore Indhug paa den forbidragende Turiststrøms Pengebeholdning. Paa den østlige Side af Kanalen have Kulleverandeurerne deres Oplagspladser, og en tæt Sky af Kulstøv hviler over hele denne Uel af Byen. P'ra Port Said til Suez Havn Port Idrahtin, strækker sig den 1 60 Kilometer lange Kanal, som Ferdinand de Lesseps i Aarct 1869 fuldforte efter 10 Aars Arbejde; den er et af de mest storartede Foretagender, der nogensinde er blevet udfort i Handelens og Skibsfartens Interesse. Udbyttet ved dette Kanalarbcjde har overtruffet de dristigste F'orvcntninger, henved 4000 Dampere og op imod 200,000 Rejsende passere nu aarlig Suez-Kanalen. Aktionærerne kunne glæde sig ved nogle og tredive Procents Udbytte. Selve Turen gjennem Kanalen er uden Interesse. Man ser kun Ørken overalt det vil sige uhyre flade Strækninger bedækkede med Sand. Af og til opliver et Stationshus, nogle arbejdende Kameler eller en Araberlejr det ensformige Landskab. Som oftest

33 15 ses ikke andet end et Dige, dannet af det fra Kanalarbejdet udgravede Ler, Sand og Sten. En langagtig So den store og lille Bitterso passeres, dernæst endnu et Stykke Kanal, og man er i det rode Hav. Paa lo å 12 Timer kan Rejsen fra Port Said til Suez fuldføres, men er der mange Dampere i Kanalen, maa man Suez. idelig hale ti' Land i Udvidelserne og lade modgaaende Skibe passere; dette tager Tid. 20 Timer er den sædvanlige Gjennemfarts Tid.»Mahachakri«tog det med Ro. Vi laa stille om Natten, og næste Dag løb vi paa Grund i den lille Bitterso, takket været Lodsens Mangel paa Agtpaagivenhed.

34 i6 I det rode Hav var Varmen trj-kkende, en Storm drev Ørkenens Sand ud over Havet, Dækket laa fuldt deraf. Den gode Krydseryacht var temmelig livlig" i sine Bevægelser. Jeg haaber, den vil optræde med mere Adstadighed, naar hans Majestæt Kongen af Siam foretager den ofte omtalte Rejse til Evropa, ellers bliver den neppe en L\-strejse. Der er ikke noget mere fortvivlende end at skulle beskrive en Turistrute som Rejsen fra Port Said til Singapore. Hundreder af Globe-trotters have udpenslet deres Indtryk af Aden og Colombo, deres vidunderlige Ople\'elser i det rode Hav og deres Forbauselse ved Synet af Singapore. Jeg erklærer mig for at være ude af Stand til at variere Themaet, og vil ikke engang gjøre noget F"orsøg i den Retning. A propos! De ved maaske ikke hvad en Globetrotter er paa dansk vel nærmest en Klode-Traver. Det er en Mandsperson eller en Kvinde, som i den forbryderske Hensigt at udgive en Rejsebeskrivelse kjober en Billet hos Cook, og derpaa traver Kloden rundt, ophobende Notitser og gjorende Bemærkninger over alt og om alt, hvad de se og hore. Det er en almindelig Sport blandt andre Turister at trække Klode- Traverne godt tilvands, Typen er ikke vanskelig at gjenkjende og de ere et let B)'tte i Hotellerne og paa Passagerdamperne for vittige Hoveder, der fylde de godtroende Rejsebeskrivere med de utroligste Historier og Oplevelser,.»iikkrc paa at gjenfinde dem i disses senere udkomne > Rejser i fjerne I'\irvande«,»Oplevelser i forskjellige Verdensdele«eller lignende. Sex Dogn varede Rejsen fra Sue/. til Aden, hvor vi atter maatte fylde Kul. Byen Aden ligger paa en lille 1 lalvo, der skyder sig ud

35 17 i Bugten af samme Navn, omtrent loo engelske Mile ost for Bab-el-Mandeb Strædet. Det har været en snedig Englænder, der først fandt paa, at der kunde gjøres noget ud af dette af Guder og Mennesker forladte Sted. Det er blottet for Vegetation, end ikke det nojsomste Mulæsel kunde spise sig mæt, og Landet bagved er milevidt ikke andet end en Sandorken. Desuden regner det kun et Par Gange om Aaret, saa man skulde egentlig ikke tro det muligt, at Mennesker og Dyr kunde trives paa et saadant Sted. Men da Englænderne slog sig ned paa den lille nøgne Halvø, skete der en mægtig Forandring, og nu er Aden et af de vigtigste Punkter for engelsk Handel og Politik i Østen. Tusinder af Dampere fylde Kul paa denne Plads og næsten hele den sydarabiske Export af Kaffe er trukket ned til Aden, til stor Skade for andre Handelspladser, der som Byen Mocca for Exempel for have været bekjendte for deres Kaffeexport. Byen er stærkt befæstet og af stor Vigtighed som Støttepunkt for den britiske Søkrigsmagt i Østen. Aden er egentlig en Dobbeltby, forbunden ved en fire engelske Mile lang Vej, der tildels er udhugget i Klippen. Den sydlige By bestaar af Pakhuse, Kuloplag, Kjobmandshuse og Hoteller; tillige de store Ferskvandsbeholdere og Destillationsbygninger, Gouvernørens Bolig og Soldaterbarakker tæt ved Fæstningsværkerne. Vil man se det rigtige Aden, gjor man bedst i at leje en Vogn og lade sig kjøre rundt til den anden Side af Halvøen. Man passerer da den Vej, der fører hen over den store arabiske Ørken; lange Karavaner af belæssede Kameler sno sig gjennem den sandede Vej ; af og til ses stolte arabiske Krigere højt tilvejrs paa Kamelens Ryg, bevæbnede med Landser, Geværer og Krumsabler, der blinke i Sollyset. Et Aar i Siam. 2

36 Den gamle Aden By er temmelig udstrakt og indeholder vel en Snes Tusind Indbyggere, Størsteparten muhamedanske Hinduer. Ved de lave Huse og snævre Gader er der intet seværdigt, derimod bor man tage de store Vandreservoirer i Øjesyn. De ere udhuggede i Klippen, og her hente Byens Indvaanere deres Drikkevand. Da jeg var nede i disse Vandbeholdere, vare de næsten tomme. Kun Bunden var dækket af en stinkende slimet Væske, som neppe fortjente Benævnelsen Drikkevand. Med Skibet fyldt med Kul baade i Kulkasserne og paa nederste Dæk dampede vi videre i det Haab at naa Singapore eller idetmindste Penang, inden Beholdningen atter var sluppet op; men nej, de umættelige Maskiner aad os læns, og vi maatte efter ni Dages Sejlads søge ind til Colombo paa Ceylon. Denne»Indiens Perle«er en af Englands skjønneste og frugtbareste Kolonier. Alt for Aarhundreder siden kæmpede indfødte Høvdinger og indiske Fyrster om den rige 0; saa kom de entreprenante Hollændere i Midten af det 17de Aarhundrede til Ceylon og satte sig fast paa flere Punkter af Øen. Senere erobrede Portugiserne et Stykke Land det nuværende Colombo men dreves bort herfra af Hollænderne. Som Høg over Høg sloge Englænderne ned og gjorde sig efterhaanden til Herrer over hele Ceylon. Hollænderne maatte opgive de Besiddelser, som de i næsten halvandet Aarhundrede havde hersket over. Det er dog forst fra Aaret 1 848, da den engelske Guvernør Lord Torrington underkuede de buddhaistiske Indfødtes sidste

37 19 Oprør, at Englænderne i Ro kunde nyde Magtens Sødme og fuldføre Kolonisationen af deres skjønne 0. Der er ingen Passage for store Skibe mellem Ceylon og de nordfor denne liggende Øer, idet en sandet og stenet undersøisk Tange forbinder dem. Ceylons nordlige Halvdel er flad, ufrugtbar og sumpet, hvorimod den sydlige Del er bjærgrig. Naturen her er saa vild og romantisk som vel muligt. I Dalene, gjennemflydte af klare Floder, findes den yppigste tropiske Vegetation; fra Bjærgsiderne strømme Vandfaldene brusende ned, store Skove dække Højdedragene, og hele Øen er bedækket med rige Kaffe og Palmeplantager. Ceylon var Buddhaisternes Tilholdssted under de blodige Religionskrige med Brahmas Tilbedere, og der findes derfor endnu talrige og højst interessante Templer og andre Minder fra denne Tid. Øens Hovedstad er Colombo, og skjont dens Betydning nu er noget forringet paa Gfund af Byen Galles Rivaliseren, er den dog endnu Ceylons vigtigste Handelsplads. Som i alle Østens Byer holde Europæerne til i den ene Del, de Indfødte i den anden, den saakaldte»sorte«del af Colombo, og her findes de interessante Bazarer, hvor hinduiske, arabiske, singhalesiske og jødiske Kjobmænd falbyde Ædelstene, Strudsfjer, Guld- og Sølvsmykker, Skildpaddearbejder o. lign., og da Sagerne ere smukke og Priserne efter betydelig Sjakren billige, er Handelen altid livlig, hver Gang en Passagerdamper ankrer i Havnen og slipper Turistflokken i Land. Øens egentlige Indvaanere, Singhaleserne, ere ypperlige Søfolk, der med stor Behændighed manøvrere deres mærkelige smalle kanolignende Baade.

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

[Bl. 23r] Vi sad i kupeen jeg Horneman og Dansken Vi skulde[?]... Rivieraen Vi for forbi landskaber fremmed for os skjønne underlige som i eventyrerne Et feland fra tusind og en nat Blændende hvide villaer

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Min tur til Sydafrika startede allerede fredag d. 3/4. Jeg holdt fri fra skole fredag for at køre til København. Der boede vi på Hotel Admiral til lørdag.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere