At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være forældre til en teenager med kronisk sygdom"

Transkript

1 At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

2 Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at støtte og hjælpe dem igennem livet. At få et barn, der viser sig at have eller som udvikler en kronisk/langvarig sygdom, er for de fleste en stor udfordring. Det er forbundet med mange forpligtelser, og det kræver stor udholdenhed for hele familien. I teenageårene undergår kroppen og hjernen en stor udvikling. Den fysiske udvikling og forandring foregår i teenageårene, mens hjernens udvikling fortsætter til op midt i tyverne. Konkret tænkning Teenagere er - særligt i de tidlige ungdomsår - præget af konkret tænkning og impulsivitet samt et ultrakort perspektiv. For mange foregår livet her og nu med mindre tanke på konsekvenserne af de trufne valg. Evnen til langtidsplanlægning og en mere abstrakt tankegang udvikles gradvist gennem ungdomsårene. At vælge Det kan være en stor udfordring for de unge at skulle prioritere blandt mange valgmuligheder. Der skal både tages hensyn til egne interesser her og nu, og til de efterfølgende konsekvenser af valgene. Det kan være helt almindelige små hver- dagsting som at beslutte sig for, om man skal gå til fest en torsdag aften, selvom der er skole næste dag. Og det kan være de store ting, som at vælge uddannelse. Direkte sprog Evnen til abstrakt tænkning og langtidsplanlægning samt impulsstyring har stor betydning for den måde, hvorpå vi bedst taler med og laver aftaler med vores teenagere. Det betyder, at vi som forældre skal være konkrete og direkte i vores kommunikation - f.eks. skal vi undgå omskrivninger og i stedet kalde tingene for det, som de er. Vær opmærksom på, at dit budskab er éntydigt. Uafhængighed I løbet af teenageårene løsriver de unge sig fra forældrene og udvikler deres egen selvstændighed og uafhængighed samtidig med, at de spejler sig i kammeraterne og eksperimenterer med livets muligheder.

3 Når ens barn har en kronisk sygdom Hvad enten ens barn er lille eller større, når den kroniske sygdom konstateres, er udfordringerne mange, og de ændrer sig i takt med, at barnet vokser og udvikler sig. Samtidig kan nogle sygdomme ændre sig op gennem livet, måske særligt i teenageårene. At acceptere den ændrede virkelighed kan være svært både for forældre og barn. Accepten er dog helt grundlæggende for at få et godt liv med en kronisk sygdom. Først når man har accepteret sin virkelighed, kan man forholde sig til den. Ny verden Som forælder skal man både rumme sin egen frustration, sorg og usikkerhed i forhold til, at ens barn har en kronisk sygdom. Samtidig skal man rumme sit barns følelser i forhold til det at have fået en kronisk sygdom. Det kan være svært, og det kan sætte familien i krise af flere omgange. Man skal sætte sig ind i mange praktiske forhold, som for de fleste er en helt ny og ukendt verden, og man skal rumme de raske søskende og deres behov, og værne om sine egne kræfter. Udfordring Det kan være en stor udfordring at sætte sig ind i en sygdom og dens konsekvenser, og endnu sværere at sætte sig ind i behandlingsmulighederne og langtidsperspektiverne. Nogle vælger at tage én dag ad gangen, mens andre har behov for at skue længere ud i fremtiden. Forskellige verdener Selvom det er en vanskelig situation, er det meget vigtigt at sætte sig ind i den sygdom, som ens søn eller datter har. Der kan være mange nye begreber, man skal lære, og måske skal man tilegne sig en ny sygdomsopfattelse. Desuden kan man opleve kulturelle forskelle mellem sygehuset og ens egen baggrund. Ens religøse overbevisning kan også have betydning for ens forståelse og tackling af situationen. At få at vide at ens barn har en kronisk sygdom, er som at blive sat i en ukendt by, i et ukendt land, uden landkort og uden at kende sproget. Til at starte med er det bare enormt svært at finde rundt Pernille, forælder

4 At være teenager med en kronisk sygdom Det kan være særligt udfordrende at have en kronisk sygdom, når man er ung. Netop i disse år kan det være særlig svært at overskue konsekvenserne af trufne valg og langtidsplanlægning, for at kunne passe behandlingen. Give ansvar videre Forældrene har haft ansvaret og varetaget alt det praktiske, som de unge skal overtage i takt med, at de løsriver sig fra forældrene og bliver mere selvstændige. Med selvstændigheden følger ofte mere tid udenfor hjemmet og uden forældrenes deltagelse. Det betyder, at de unge skal lære selv at passe deres behandling og at passe på sig selv i forhold til deres kroniske sygdom. Anderledes De unge har ikke lyst til at blive set på som den syge blandt kammeraterne. Derfor prøver mange at skjule deres sygdom ved f.eks. at gå på toilettet for at tage medicin. Eventuelt undlader de helt at tage medicin eller at følge den diæt, som er et vigtigt led i behandlingen. Når sygdommen er mest synlig, og den blandt andet kræver indlæggelse på hospitalet, trækker de unge sig ofte helt væk fra samvær med kammeraterne. Dette kan medføre ensomhed og give en følelse af isolation. De unge kan have svært ved at acceptere de udfordringer, som følger med en kronisk sygdom - herunder fysiske begrænsninger, træthed, behandling og lægebesøg, indlæggelser mm. Det kan være svært for børn og unge at lære at acceptere de begrænsninger, som sygdommen indebærer. Derfor er det så vigtigt at vi lærer dem, hvilke muligheder, de har, og hvordan meget kan lade sig gøre, hvis man justerer lidt hér og lidt dér.

5 Jeg vil bare gerne være som andre unge Teenager med immundefekt Man har ikke lyst til at være anderledes Johanna Noget af det, som er vigtigst for de unge, er at blive accepteret blandt vennerne. De vil helst ikke være anderledes hverken i adfærd eller udseende. De har nøjagtigt de samme drømme og forventninger til fremtiden som alle andre unge, og de kan have meget svært ved at overskue langtidskonsekvenserne af deres sygdom og de eventuelle begrænsninger, den medfører. De har lyst til at smage på livets muligheder, og nogle ting kan godt lade sig gøre, når man lærer at tage de nødvendige hensyn. Samtidig er det også vigtigt, at vi lærer de unge at erfare, at når de passer behand- lingen, får de flere frihedsgrader. Det er fordi, sygdommen så er i mest mulig ro, og på den måde påvirker dem mindst. De unge kan nogle gange have svært ved at gennemskue, hvor vigtig behandling er, da de ofte ikke kan mærke en øjeblikkelig effekt af behandlingen eller af at undlade behandlingen. Resultatet af behandlingerne vil i mange tilfælde først kunne mærkes på længere sigt. At droppe behandlingen vil for nogle sygdomme have meget alvorlige konsekvenser, mens det for andre kan være tilstrækkeligt at genoptage behandlingen.

6 Udfordringer for teenagere Det er væsentligt for unge, at de voksne er oprigtige i deres interesse for dem. Teenagere relaterer sig i høj grad til jævnaldrende kammerater, og de kan være flove over at skulle fortælle eller vise, at de er syge og dermed i deres egne øjne anderledes. Nogle frygter at blive afvist, hvis de fortæller, at de har en sygdom. De unge kan synes, at det er uretfærdigt og urimeligt, at de skal trækkes med noget så besværligt som en kronisk sygdom, og hvad der følger med den. De prøver derfor ind imellem at ignorere og glemme den. Viden om sygdommen Mange ved måske ikke helt, hvad deres sygdom drejer sig om, fordi de ikke er blevet tilstrækkeligt og alderssvarende informeret. Eller de har ikke kunnet overskue at sætte sig ind i den. De unge har brug for løbende gentagelse og information, i takt med at de får en større forståelse. Såvel forældre som læger og sygeplejersker har en opgave i at inddrage og informere den unge, så han eller hun får forståelse for sin situation, og hvorfor behandling er nødvendig. Unge kan have en anderledes opfattelse af deres sygdom end forældre og læger. Mange opfatter ikke situationen lige så alvorlig som lægerne, og andre kan være bange for at blive afhængige af medicinen. De kan også have en oplevelse af uacceptable bivirkninger ved medicinen. Angst og depression Teenagere med kronisk sygdom kan udvikle angst og depression, der kan vise sig anderledes end hos voksne. Derfor er det vigtigt, at forældrene lægger mærke til, om den unge forandrer sig, og hvordan den unge

7 med kronisk sygdom fungerer. Det er vigtigt, at behandlerne spørger til den unge for at fange eventuelle psykiske symptomer. Unge med kronisk sygdom kan have andre bekymringer og spørgsmål end raske unge. De kan derfor have behov for at dele deres tanker med andre. Forældrene står ofte tættest på, men der kan - på grund af den unges behov for løsrivelse - være konflikter mellem forældre og den unge. Derfor kan det være nødvendigt, at der også er andre, som den unge kan tale med. Det kan være andre unge med kronisk sygdom. Det kan være en god vens forældre, læge, sygeplejerske eller egen læge. Hjælp til kontrol Unge med kronisk sygdom oplever ofte kontroltab. De kan føle, at det er sygdommen og behandlingen, der styrer dem og ikke omvendt. Du kan hjælpe dit barn med at finde kontrollen over sygdommen eller dele af den, hvis det er muligt. Det kan blandt andet være hvornår, eller hvordan medicinen skal tages. Sygdom og behandlinger kolliderer nogle gange med samvær med kammeraterne. Det kan medføre en følelse af afhængighed, som kan være vanskelig for de unge at acceptere. De unge er i en naturlig løsrivelsesproces, men har fortsat et stort behov for nærhed og kontakt med forældrene. De har stadig brug for forældrenes hjælp, og de har brug for den tryghed, der ligger i, at forældrene deltager i deres sygdom. Det kan skabe konflikter og diskussioner. Undersøgelser viser, at konflikter med forældre er en stor belastning for unge med en kronisk sygdom.

8 Hvad du kan gøre som Søg viden Du kan hjælpe din teenager med at få viden om og forståelse for sygdommen, og hvad den gør ved kroppen. at få viden om, hvordan behandlingen virker og hvilke bivirkninger, der kan være. Når dine egne evner ikke længere rækker, så få lægen og sygeplejersken på hospitalet til at hjælpe. De er vant til at få spørgsmål og at give svar. Ligesom du selv har spørgsmål og kan være i tvivl, gælder det samme sikkert for din teenager. Måske har han eller hun andre spørgsmål end dig. Det er en god idé at spørge ind til dette i stedet for at forsøge at gætte sig til det. Det er vigtigt for vores børn at vi lytter til dem, og at vi er der, når de har brug for os. At de kan mærke, at vi elsker dem, og vil dem det bedste. Som forældre er vi den nære og daglige støtte. Vi er med til at muliggøre, at sygdommen passes bedst muligt, og at den nødvendige behandling bliver gennemført og tilpasset den unges tilværelse. Håb Når du som forælder er positiv i forhold til fremtidsudsigterne, har det en afsmittende virkning på din teenager. Det gør det lettere for dig at støtte dit barn i at tro på, at der findes en løsning enten nu eller på længere sigt. Det er værd at huske på, at der hele tiden udvikles nye behandlingsmuligheder, så derfor er der god grund til at bevare håbet. Når du vælger en positiv og optimistisk tilgang til fremtiden, kan den se langt lysere ud. Indsigt For at du kan hjælpe og bidrage bedst muligt, kan det være gavnligt for både dig og din teenager, at du er velorienteret om din teenagers sygdom. Det gør dig i stand til at lære både din teenager og familien om sygdommen. Viden er vejen til indsigt og forståelse og dermed til bedre egenomsorg. Med viden om den unges tilstand, bliver du bedre i stand til at tage stilling til de muligheder, der findes. Muligheder Når du kommer i tvivl om, hvordan noget skal forstås, må du spørge, indtil du har forstået det. Du kan spørge læge og sygeplejerske på sygehuset ved konsultationerne eller din egen læge. På kommunen kan du få hjælp i familie-

9 forælder afdelingen. Der kan ydes hjælp til både forældre og unge. Hjælpen afhænger af hvorledes sygdommens varighed og indgriben vurderes. Det kan medføre uoprettelig mén, hvis behandlingen kører helt af sporet, så derfor er det vigtigt, at du motiverer og opmuntrer dit barn til at undgå dette. Hvis der i behandlingen er mulighed for fleksibilitet kan du hjælpe din teenager med at finde løsninger, som kan accepteres og gennemføres - både i forhold til sygdommen og i forhold til hans eller hendes liv i øvrigt. Det kan f.eks. være, hvordan behandling passes ind i et efterskoleophold eller en udlandsrejse med kammeraterne. Inddragelse og ansvar Den unges modenhed og udvikling afgør, hvor meget hjælp og inddragelse, du skal tilbyde som forælder. For at sikre at de mål, som er blevet sat mellem lægen og den unge overholdes, kan du som forælder spille en rolle ved at følge op på det med din teenager. Du kan i denne sammenhæng også hjælpe med at følge op på, hvordan det er gået, og hvad der skal justeres til næste gang. Det er vigtigt, at du som forælder gør dig klar til at overgive ansvar til din teenager. Udvis tillid. Vis at du stoler på, at din teenager kan klare en opgave. Lad ham eller hende prøve selv og vurdér efterfølgende sammen, hvordan det gik. Bliv enige om, hvordan I griber den næste udfordring an. En gradvis afgivelse af kontrol viser, at du stoler på, at din teenager er klar til at tage ansvar selv, og forvalte sit eget liv. At udvise tillid er basalt i forhold til samarbejdet. Hvis ikke du lader din teenager bestemme nogle ting selv, får han eller hun ikke en chance for selv at tage over. Vær indfølende, vis respekt og vær ikke-fordømmende. Vær interesseret i din teeangers liv. Hvad optager ham eller hende? Hvad er problematisk? Find ud af om din teenager selv kan løse det, eller om du eller andre skal hjælpe til.

10 Samarbejde med de unge Når du er til kontrol med din teenager, så lad så vidt muligt ham eller hende selv føre ordet og svare på spørgsmål. Det er en god måde at inddrage din teenager og at overdrage ansvar på. Du kan også støtte dit barn i at tale alene med læge og sygeplejerske i en del af konsultationen. Hjælp din teenager med at indgå aftaler frem til næste kontrol. Husk på at en aftale er kun en aftale, hvis den er gensidigt accepteret af alle involverede parter. Samarbejde mellem teenager, forældre og læge/sygeplejerske er gensidigt accepteret af alle parter Søg hjælp Når du som forælder kommer til kort, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp. Erkend at du har brug for hjælp - det er en styrke. Ingen kan klare alt, men alle kan klare noget. Ligesom den unge må erkende og acceptere sin sygdom, må du som forælder erkende og acceptere din rolle, og søge hjælp til det, der er vanskeligt. Det er forskelligt hvordan, hvornår og til hvad, vi hver især har brug for hjælp. Det er nærliggende at søge hjælp hos andre forældre i en lignende situation, hos egen læge og hos den læge og sygeplejerske, der følger barnet på hospitalet. Herudover kan man evt. også have gavn af at tale med en psykolog, en præst eller en god ven. I patientforeningerne kan man ofte få kontakt med andre forældre i en lignende situation og mange foreninger udbyder kurser med patientuddannelse. Der vil ofte også være mulighed for, at ens teenager kan få kontakt med andre unge via foreningerne, ofte gennem arrangementer og kurser.

11 Husk hinanden Det stiller store krav til forældrerollen at have et kronisk sygt barn. Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på hinandens reaktioner og behov, og at I får talt om, hvordan I hver især har det, hvad I har behov for, og hvordan I hver især kan støtte jeres barn. Sørg for at tilbringe alenetid sammen som forældre, hvor I er der for hinanden. For nogle kan der være svære følelser forbundet med have et barn med en kronisk sygdom. Man føler måske skyld. Man kan måske være flov over ikke at have overskud nok til sig selv, det syge barn eller resten af familien. Her kan det være gavnligt at tale med f.eks. en familierådgiver, som er uddannet i at hjælpe og rådgive i forhold til netop disse følelser og konflikter. Husk dig selv Det er vigtigt, at du som forælder prøver at bevare et overskud til både dig selv, din teenager og resten af familien. Det kan du opnå på forskellige måder: Find ud af hvordan du lader op og får tilført ny energi. Find ud af hvordan du kan mindske bekymringer, og hvordan du kan aflastes. Find ud af hvordan du får omsorg, og hvem der kan støtte dig. Skab et frirum for dig selv, hvor du med god samvittighed får ladet op. Det kan være ved friluftsliv, socialt samvær, biografture, havearbejde, sport, meditation eller andet, der giver mening for netop dig. Gør noget godt for dig selv ofte. Du ved bedst selv, hvad det kan være. Mødre og fædre har ofte forskellige måder at håndtere en situation på, men det kan sagtens være en styrke, hvis man kan acceptere hinandens forskellighed.

12 Gode råd til hvordan du kan hjælpe din teenager Bliv ved med at tilbyde din hjælp Vær tilstede når din teenager har behov Vær tålmodig og positiv og forsøg at rumme din teenagers frustrationer Prøv at forstå din teenager Overgiv kontrollen gradvist til din teenager Selvet grundlægges ved refleksioner udefra. Vi udvikler en oplevelse og en opfattelse af os selv ud fra andre personers synsvinkler. Derfor spiller både forældrenes og kammeraternes holdning og væremåde en vigtig rolle i forhold til teenageres opfattelse af sig selv. Du har altså stor indflydelse på, hvordan din teenager udvikler sig. Din holdning betyder noget, og du kan præge din teenagers udvikling, for han eller hun spejler sig i dine holdninger og dine vaner. Hvis du er positiv og konstruktiv, hjælper du din teenager. Prøv at finde lyspunkter og løsninger - også når det er svært - ved at tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Vi skal støtte vores unge i deres valg, så de lærer sig selv at kende i den verden de færdes i. Stil spørgsmål til din teenager.

13 Spørg... hvad han eller hun har brug for. Og hjælp så med det. hvordan og hvornår han eller hun ønsker at være med til at overtage behandlingen. hvad han eller hun kan overskue at tage sig af, og hvad der stadig er din opgave. eller mærk efter, om det er praktiske ting, du skal hjælpe med, eller om det er hjælp til at huske på noget. om din teenager mangler viden. din teenager om, hvordan I skal dele ansvaret i forhold til, hvad din teenager er klar til selv at tage sig af. til alkohol - hvor meget de andre drikker og hvor meget din egen teenager ønsker at drikke. Det er ikke ualmindeligt at unge med kronisk sygdom kan udvikle en depression. Dette kan f.eks. ses som ændret adfærd, isolationstendens, øget vrede eller indesluttethed, manglende interesse, kedsomhed og ændret søvnmønster.

14 Husk at lytte. Husk at turde være den voksne. Lene og Jan, forældre Lad være med at tro, at I kan klare alle problemerne selv. Bed om hjælp. Det er ikke et nederlag, men sund fornuft. Annemette, forælder Tag ansvar for dit barns behandling og lad være med at være for autoritetstro. Tina, forælder Det er meget vigtigt, at de unge møder andre som er i samme situation og som de kan dele tanker og frustrationer med uden om mor og far. Keld, forælder Masser af dialog, omsorg, smil og frihed. Lene og Jan, forældre

15 Det er vores fornemmelse, at man skal være opsøgende i forhold til hospitalet og lægerne. Henriette, forælder Overvej om du hjælper dit barn. Lad være med at tage over. Støt i stedet for. Annemette, forælder Man kommer til at leve mere intenst og prioritere mellem væsentligt og uvæsentligt. Lene og Jan, forældre Mit største problem var at acceptere, at mit lille væsen ikke var perfekt. Pernille, forælder Jeg vil gerne stille og roligt træde ud i kulissen og kun være sufflør Pernille, forælder

16 Jeg tænker, at man ofte får kræfterne, når man har brug for dem. Keld, forælder Pjecen er udarbejdet af Lotte Vosmar Denning Indholdet er godkendt af Ungdomsmedicinsk Gruppe, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Marie Lenstrup marie@paaroer.dk. Pårørende: Omsorg og egenomsorg

Marie Lenstrup marie@paaroer.dk. Pårørende: Omsorg og egenomsorg Marie Lenstrup marie@paaroer.dk Pårørende: Omsorg og egenomsorg Pårørenderollen Tab af frihed og muligheder Længsel og sorg Bekymring for fremtiden Kærlighed Sammenhold Mening Pårørenderollen Tab af frihed

Læs mere

Pårørende. livet med en nyresyg

Pårørende. livet med en nyresyg Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk

Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

Hvem kan få bevilget et fleksjob? 13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Søskendeproblematikken

Søskendeproblematikken Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.

Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5. Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero

www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero 2005 Opdragelse af småbørn - hvordan? Når I bliver forældre, vil det være en af de største udfordringer

Læs mere

Stress hos pårørende

Stress hos pårørende Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer

Læs mere

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1

Opmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige

Gratis E-guide. Slip morstemmen og få kærlig kontakt. 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige Gratis E-guide Slip morstemmen og få kærlig kontakt 5 enkle råd fra hjertet Til dig, som er mor til en teenagepige Alice Fogh - Copyright marts 2013 1 Alice Fogh - Copyright marts 2013 2 Indhold: Smid

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.

Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth

Mentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

AGS-foreningens medlemsblad. En Kursusweekend for. fuld. power!

AGS-foreningens medlemsblad. En Kursusweekend for. fuld. power! En Kursusweekend for fuld power! Januar 2007 5. udgave AGS-foreningens medlemsblad B estyrelsens B eretning Siden sidst Kursusweekenden Siden sidste medlemsblad har forening holdt den årlige kursusweekend.

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere