At være forældre til en teenager med kronisk sygdom
|
|
- Gustav Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 At være forældre til en teenager med kronisk sygdom
2 Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at støtte og hjælpe dem igennem livet. At få et barn, der viser sig at have eller som udvikler en kronisk/langvarig sygdom, er for de fleste en stor udfordring. Det er forbundet med mange forpligtelser, og det kræver stor udholdenhed for hele familien. I teenageårene undergår kroppen og hjernen en stor udvikling. Den fysiske udvikling og forandring foregår i teenageårene, mens hjernens udvikling fortsætter til op midt i tyverne. Konkret tænkning Teenagere er - særligt i de tidlige ungdomsår - præget af konkret tænkning og impulsivitet samt et ultrakort perspektiv. For mange foregår livet her og nu med mindre tanke på konsekvenserne af de trufne valg. Evnen til langtidsplanlægning og en mere abstrakt tankegang udvikles gradvist gennem ungdomsårene. At vælge Det kan være en stor udfordring for de unge at skulle prioritere blandt mange valgmuligheder. Der skal både tages hensyn til egne interesser her og nu, og til de efterfølgende konsekvenser af valgene. Det kan være helt almindelige små hver- dagsting som at beslutte sig for, om man skal gå til fest en torsdag aften, selvom der er skole næste dag. Og det kan være de store ting, som at vælge uddannelse. Direkte sprog Evnen til abstrakt tænkning og langtidsplanlægning samt impulsstyring har stor betydning for den måde, hvorpå vi bedst taler med og laver aftaler med vores teenagere. Det betyder, at vi som forældre skal være konkrete og direkte i vores kommunikation - f.eks. skal vi undgå omskrivninger og i stedet kalde tingene for det, som de er. Vær opmærksom på, at dit budskab er éntydigt. Uafhængighed I løbet af teenageårene løsriver de unge sig fra forældrene og udvikler deres egen selvstændighed og uafhængighed samtidig med, at de spejler sig i kammeraterne og eksperimenterer med livets muligheder.
3 Når ens barn har en kronisk sygdom Hvad enten ens barn er lille eller større, når den kroniske sygdom konstateres, er udfordringerne mange, og de ændrer sig i takt med, at barnet vokser og udvikler sig. Samtidig kan nogle sygdomme ændre sig op gennem livet, måske særligt i teenageårene. At acceptere den ændrede virkelighed kan være svært både for forældre og barn. Accepten er dog helt grundlæggende for at få et godt liv med en kronisk sygdom. Først når man har accepteret sin virkelighed, kan man forholde sig til den. Ny verden Som forælder skal man både rumme sin egen frustration, sorg og usikkerhed i forhold til, at ens barn har en kronisk sygdom. Samtidig skal man rumme sit barns følelser i forhold til det at have fået en kronisk sygdom. Det kan være svært, og det kan sætte familien i krise af flere omgange. Man skal sætte sig ind i mange praktiske forhold, som for de fleste er en helt ny og ukendt verden, og man skal rumme de raske søskende og deres behov, og værne om sine egne kræfter. Udfordring Det kan være en stor udfordring at sætte sig ind i en sygdom og dens konsekvenser, og endnu sværere at sætte sig ind i behandlingsmulighederne og langtidsperspektiverne. Nogle vælger at tage én dag ad gangen, mens andre har behov for at skue længere ud i fremtiden. Forskellige verdener Selvom det er en vanskelig situation, er det meget vigtigt at sætte sig ind i den sygdom, som ens søn eller datter har. Der kan være mange nye begreber, man skal lære, og måske skal man tilegne sig en ny sygdomsopfattelse. Desuden kan man opleve kulturelle forskelle mellem sygehuset og ens egen baggrund. Ens religøse overbevisning kan også have betydning for ens forståelse og tackling af situationen. At få at vide at ens barn har en kronisk sygdom, er som at blive sat i en ukendt by, i et ukendt land, uden landkort og uden at kende sproget. Til at starte med er det bare enormt svært at finde rundt Pernille, forælder
4 At være teenager med en kronisk sygdom Det kan være særligt udfordrende at have en kronisk sygdom, når man er ung. Netop i disse år kan det være særlig svært at overskue konsekvenserne af trufne valg og langtidsplanlægning, for at kunne passe behandlingen. Give ansvar videre Forældrene har haft ansvaret og varetaget alt det praktiske, som de unge skal overtage i takt med, at de løsriver sig fra forældrene og bliver mere selvstændige. Med selvstændigheden følger ofte mere tid udenfor hjemmet og uden forældrenes deltagelse. Det betyder, at de unge skal lære selv at passe deres behandling og at passe på sig selv i forhold til deres kroniske sygdom. Anderledes De unge har ikke lyst til at blive set på som den syge blandt kammeraterne. Derfor prøver mange at skjule deres sygdom ved f.eks. at gå på toilettet for at tage medicin. Eventuelt undlader de helt at tage medicin eller at følge den diæt, som er et vigtigt led i behandlingen. Når sygdommen er mest synlig, og den blandt andet kræver indlæggelse på hospitalet, trækker de unge sig ofte helt væk fra samvær med kammeraterne. Dette kan medføre ensomhed og give en følelse af isolation. De unge kan have svært ved at acceptere de udfordringer, som følger med en kronisk sygdom - herunder fysiske begrænsninger, træthed, behandling og lægebesøg, indlæggelser mm. Det kan være svært for børn og unge at lære at acceptere de begrænsninger, som sygdommen indebærer. Derfor er det så vigtigt at vi lærer dem, hvilke muligheder, de har, og hvordan meget kan lade sig gøre, hvis man justerer lidt hér og lidt dér.
5 Jeg vil bare gerne være som andre unge Teenager med immundefekt Man har ikke lyst til at være anderledes Johanna Noget af det, som er vigtigst for de unge, er at blive accepteret blandt vennerne. De vil helst ikke være anderledes hverken i adfærd eller udseende. De har nøjagtigt de samme drømme og forventninger til fremtiden som alle andre unge, og de kan have meget svært ved at overskue langtidskonsekvenserne af deres sygdom og de eventuelle begrænsninger, den medfører. De har lyst til at smage på livets muligheder, og nogle ting kan godt lade sig gøre, når man lærer at tage de nødvendige hensyn. Samtidig er det også vigtigt, at vi lærer de unge at erfare, at når de passer behand- lingen, får de flere frihedsgrader. Det er fordi, sygdommen så er i mest mulig ro, og på den måde påvirker dem mindst. De unge kan nogle gange have svært ved at gennemskue, hvor vigtig behandling er, da de ofte ikke kan mærke en øjeblikkelig effekt af behandlingen eller af at undlade behandlingen. Resultatet af behandlingerne vil i mange tilfælde først kunne mærkes på længere sigt. At droppe behandlingen vil for nogle sygdomme have meget alvorlige konsekvenser, mens det for andre kan være tilstrækkeligt at genoptage behandlingen.
6 Udfordringer for teenagere Det er væsentligt for unge, at de voksne er oprigtige i deres interesse for dem. Teenagere relaterer sig i høj grad til jævnaldrende kammerater, og de kan være flove over at skulle fortælle eller vise, at de er syge og dermed i deres egne øjne anderledes. Nogle frygter at blive afvist, hvis de fortæller, at de har en sygdom. De unge kan synes, at det er uretfærdigt og urimeligt, at de skal trækkes med noget så besværligt som en kronisk sygdom, og hvad der følger med den. De prøver derfor ind imellem at ignorere og glemme den. Viden om sygdommen Mange ved måske ikke helt, hvad deres sygdom drejer sig om, fordi de ikke er blevet tilstrækkeligt og alderssvarende informeret. Eller de har ikke kunnet overskue at sætte sig ind i den. De unge har brug for løbende gentagelse og information, i takt med at de får en større forståelse. Såvel forældre som læger og sygeplejersker har en opgave i at inddrage og informere den unge, så han eller hun får forståelse for sin situation, og hvorfor behandling er nødvendig. Unge kan have en anderledes opfattelse af deres sygdom end forældre og læger. Mange opfatter ikke situationen lige så alvorlig som lægerne, og andre kan være bange for at blive afhængige af medicinen. De kan også have en oplevelse af uacceptable bivirkninger ved medicinen. Angst og depression Teenagere med kronisk sygdom kan udvikle angst og depression, der kan vise sig anderledes end hos voksne. Derfor er det vigtigt, at forældrene lægger mærke til, om den unge forandrer sig, og hvordan den unge
7 med kronisk sygdom fungerer. Det er vigtigt, at behandlerne spørger til den unge for at fange eventuelle psykiske symptomer. Unge med kronisk sygdom kan have andre bekymringer og spørgsmål end raske unge. De kan derfor have behov for at dele deres tanker med andre. Forældrene står ofte tættest på, men der kan - på grund af den unges behov for løsrivelse - være konflikter mellem forældre og den unge. Derfor kan det være nødvendigt, at der også er andre, som den unge kan tale med. Det kan være andre unge med kronisk sygdom. Det kan være en god vens forældre, læge, sygeplejerske eller egen læge. Hjælp til kontrol Unge med kronisk sygdom oplever ofte kontroltab. De kan føle, at det er sygdommen og behandlingen, der styrer dem og ikke omvendt. Du kan hjælpe dit barn med at finde kontrollen over sygdommen eller dele af den, hvis det er muligt. Det kan blandt andet være hvornår, eller hvordan medicinen skal tages. Sygdom og behandlinger kolliderer nogle gange med samvær med kammeraterne. Det kan medføre en følelse af afhængighed, som kan være vanskelig for de unge at acceptere. De unge er i en naturlig løsrivelsesproces, men har fortsat et stort behov for nærhed og kontakt med forældrene. De har stadig brug for forældrenes hjælp, og de har brug for den tryghed, der ligger i, at forældrene deltager i deres sygdom. Det kan skabe konflikter og diskussioner. Undersøgelser viser, at konflikter med forældre er en stor belastning for unge med en kronisk sygdom.
8 Hvad du kan gøre som Søg viden Du kan hjælpe din teenager med at få viden om og forståelse for sygdommen, og hvad den gør ved kroppen. at få viden om, hvordan behandlingen virker og hvilke bivirkninger, der kan være. Når dine egne evner ikke længere rækker, så få lægen og sygeplejersken på hospitalet til at hjælpe. De er vant til at få spørgsmål og at give svar. Ligesom du selv har spørgsmål og kan være i tvivl, gælder det samme sikkert for din teenager. Måske har han eller hun andre spørgsmål end dig. Det er en god idé at spørge ind til dette i stedet for at forsøge at gætte sig til det. Det er vigtigt for vores børn at vi lytter til dem, og at vi er der, når de har brug for os. At de kan mærke, at vi elsker dem, og vil dem det bedste. Som forældre er vi den nære og daglige støtte. Vi er med til at muliggøre, at sygdommen passes bedst muligt, og at den nødvendige behandling bliver gennemført og tilpasset den unges tilværelse. Håb Når du som forælder er positiv i forhold til fremtidsudsigterne, har det en afsmittende virkning på din teenager. Det gør det lettere for dig at støtte dit barn i at tro på, at der findes en løsning enten nu eller på længere sigt. Det er værd at huske på, at der hele tiden udvikles nye behandlingsmuligheder, så derfor er der god grund til at bevare håbet. Når du vælger en positiv og optimistisk tilgang til fremtiden, kan den se langt lysere ud. Indsigt For at du kan hjælpe og bidrage bedst muligt, kan det være gavnligt for både dig og din teenager, at du er velorienteret om din teenagers sygdom. Det gør dig i stand til at lære både din teenager og familien om sygdommen. Viden er vejen til indsigt og forståelse og dermed til bedre egenomsorg. Med viden om den unges tilstand, bliver du bedre i stand til at tage stilling til de muligheder, der findes. Muligheder Når du kommer i tvivl om, hvordan noget skal forstås, må du spørge, indtil du har forstået det. Du kan spørge læge og sygeplejerske på sygehuset ved konsultationerne eller din egen læge. På kommunen kan du få hjælp i familie-
9 forælder afdelingen. Der kan ydes hjælp til både forældre og unge. Hjælpen afhænger af hvorledes sygdommens varighed og indgriben vurderes. Det kan medføre uoprettelig mén, hvis behandlingen kører helt af sporet, så derfor er det vigtigt, at du motiverer og opmuntrer dit barn til at undgå dette. Hvis der i behandlingen er mulighed for fleksibilitet kan du hjælpe din teenager med at finde løsninger, som kan accepteres og gennemføres - både i forhold til sygdommen og i forhold til hans eller hendes liv i øvrigt. Det kan f.eks. være, hvordan behandling passes ind i et efterskoleophold eller en udlandsrejse med kammeraterne. Inddragelse og ansvar Den unges modenhed og udvikling afgør, hvor meget hjælp og inddragelse, du skal tilbyde som forælder. For at sikre at de mål, som er blevet sat mellem lægen og den unge overholdes, kan du som forælder spille en rolle ved at følge op på det med din teenager. Du kan i denne sammenhæng også hjælpe med at følge op på, hvordan det er gået, og hvad der skal justeres til næste gang. Det er vigtigt, at du som forælder gør dig klar til at overgive ansvar til din teenager. Udvis tillid. Vis at du stoler på, at din teenager kan klare en opgave. Lad ham eller hende prøve selv og vurdér efterfølgende sammen, hvordan det gik. Bliv enige om, hvordan I griber den næste udfordring an. En gradvis afgivelse af kontrol viser, at du stoler på, at din teenager er klar til at tage ansvar selv, og forvalte sit eget liv. At udvise tillid er basalt i forhold til samarbejdet. Hvis ikke du lader din teenager bestemme nogle ting selv, får han eller hun ikke en chance for selv at tage over. Vær indfølende, vis respekt og vær ikke-fordømmende. Vær interesseret i din teeangers liv. Hvad optager ham eller hende? Hvad er problematisk? Find ud af om din teenager selv kan løse det, eller om du eller andre skal hjælpe til.
10 Samarbejde med de unge Når du er til kontrol med din teenager, så lad så vidt muligt ham eller hende selv føre ordet og svare på spørgsmål. Det er en god måde at inddrage din teenager og at overdrage ansvar på. Du kan også støtte dit barn i at tale alene med læge og sygeplejerske i en del af konsultationen. Hjælp din teenager med at indgå aftaler frem til næste kontrol. Husk på at en aftale er kun en aftale, hvis den er gensidigt accepteret af alle involverede parter. Samarbejde mellem teenager, forældre og læge/sygeplejerske er gensidigt accepteret af alle parter Søg hjælp Når du som forælder kommer til kort, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp. Erkend at du har brug for hjælp - det er en styrke. Ingen kan klare alt, men alle kan klare noget. Ligesom den unge må erkende og acceptere sin sygdom, må du som forælder erkende og acceptere din rolle, og søge hjælp til det, der er vanskeligt. Det er forskelligt hvordan, hvornår og til hvad, vi hver især har brug for hjælp. Det er nærliggende at søge hjælp hos andre forældre i en lignende situation, hos egen læge og hos den læge og sygeplejerske, der følger barnet på hospitalet. Herudover kan man evt. også have gavn af at tale med en psykolog, en præst eller en god ven. I patientforeningerne kan man ofte få kontakt med andre forældre i en lignende situation og mange foreninger udbyder kurser med patientuddannelse. Der vil ofte også være mulighed for, at ens teenager kan få kontakt med andre unge via foreningerne, ofte gennem arrangementer og kurser.
11 Husk hinanden Det stiller store krav til forældrerollen at have et kronisk sygt barn. Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på hinandens reaktioner og behov, og at I får talt om, hvordan I hver især har det, hvad I har behov for, og hvordan I hver især kan støtte jeres barn. Sørg for at tilbringe alenetid sammen som forældre, hvor I er der for hinanden. For nogle kan der være svære følelser forbundet med have et barn med en kronisk sygdom. Man føler måske skyld. Man kan måske være flov over ikke at have overskud nok til sig selv, det syge barn eller resten af familien. Her kan det være gavnligt at tale med f.eks. en familierådgiver, som er uddannet i at hjælpe og rådgive i forhold til netop disse følelser og konflikter. Husk dig selv Det er vigtigt, at du som forælder prøver at bevare et overskud til både dig selv, din teenager og resten af familien. Det kan du opnå på forskellige måder: Find ud af hvordan du lader op og får tilført ny energi. Find ud af hvordan du kan mindske bekymringer, og hvordan du kan aflastes. Find ud af hvordan du får omsorg, og hvem der kan støtte dig. Skab et frirum for dig selv, hvor du med god samvittighed får ladet op. Det kan være ved friluftsliv, socialt samvær, biografture, havearbejde, sport, meditation eller andet, der giver mening for netop dig. Gør noget godt for dig selv ofte. Du ved bedst selv, hvad det kan være. Mødre og fædre har ofte forskellige måder at håndtere en situation på, men det kan sagtens være en styrke, hvis man kan acceptere hinandens forskellighed.
12 Gode råd til hvordan du kan hjælpe din teenager Bliv ved med at tilbyde din hjælp Vær tilstede når din teenager har behov Vær tålmodig og positiv og forsøg at rumme din teenagers frustrationer Prøv at forstå din teenager Overgiv kontrollen gradvist til din teenager Selvet grundlægges ved refleksioner udefra. Vi udvikler en oplevelse og en opfattelse af os selv ud fra andre personers synsvinkler. Derfor spiller både forældrenes og kammeraternes holdning og væremåde en vigtig rolle i forhold til teenageres opfattelse af sig selv. Du har altså stor indflydelse på, hvordan din teenager udvikler sig. Din holdning betyder noget, og du kan præge din teenagers udvikling, for han eller hun spejler sig i dine holdninger og dine vaner. Hvis du er positiv og konstruktiv, hjælper du din teenager. Prøv at finde lyspunkter og løsninger - også når det er svært - ved at tænke i muligheder i stedet for begrænsninger. Vi skal støtte vores unge i deres valg, så de lærer sig selv at kende i den verden de færdes i. Stil spørgsmål til din teenager.
13 Spørg... hvad han eller hun har brug for. Og hjælp så med det. hvordan og hvornår han eller hun ønsker at være med til at overtage behandlingen. hvad han eller hun kan overskue at tage sig af, og hvad der stadig er din opgave. eller mærk efter, om det er praktiske ting, du skal hjælpe med, eller om det er hjælp til at huske på noget. om din teenager mangler viden. din teenager om, hvordan I skal dele ansvaret i forhold til, hvad din teenager er klar til selv at tage sig af. til alkohol - hvor meget de andre drikker og hvor meget din egen teenager ønsker at drikke. Det er ikke ualmindeligt at unge med kronisk sygdom kan udvikle en depression. Dette kan f.eks. ses som ændret adfærd, isolationstendens, øget vrede eller indesluttethed, manglende interesse, kedsomhed og ændret søvnmønster.
14 Husk at lytte. Husk at turde være den voksne. Lene og Jan, forældre Lad være med at tro, at I kan klare alle problemerne selv. Bed om hjælp. Det er ikke et nederlag, men sund fornuft. Annemette, forælder Tag ansvar for dit barns behandling og lad være med at være for autoritetstro. Tina, forælder Det er meget vigtigt, at de unge møder andre som er i samme situation og som de kan dele tanker og frustrationer med uden om mor og far. Keld, forælder Masser af dialog, omsorg, smil og frihed. Lene og Jan, forældre
15 Det er vores fornemmelse, at man skal være opsøgende i forhold til hospitalet og lægerne. Henriette, forælder Overvej om du hjælper dit barn. Lad være med at tage over. Støt i stedet for. Annemette, forælder Man kommer til at leve mere intenst og prioritere mellem væsentligt og uvæsentligt. Lene og Jan, forældre Mit største problem var at acceptere, at mit lille væsen ikke var perfekt. Pernille, forælder Jeg vil gerne stille og roligt træde ud i kulissen og kun være sufflør Pernille, forælder
16 Jeg tænker, at man ofte får kræfterne, når man har brug for dem. Keld, forælder Pjecen er udarbejdet af Lotte Vosmar Denning Indholdet er godkendt af Ungdomsmedicinsk Gruppe, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Ungdomsmedicinsk Videnscenter, Rigshospitalet
13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereNår endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog Dorthe Aarslev, Getabetterlife.dk
Endometrioseforeningens årsmøde 2011 Når endometriosen gør parforholdet lidt svært v/ sexolog, parterapeut Dorthe Aarslev Dorthe Aarslev har en baggrund som sygeplejerske og har i mere end 20 år arbejdet
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMarie Lenstrup marie@paaroer.dk. Pårørende: Omsorg og egenomsorg
Marie Lenstrup marie@paaroer.dk Pårørende: Omsorg og egenomsorg Pårørenderollen Tab af frihed og muligheder Længsel og sorg Bekymring for fremtiden Kærlighed Sammenhold Mening Pårørenderollen Tab af frihed
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereHvem kan få bevilget et fleksjob?
13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension
Læs merePårørende. livet med en nyresyg
Pårørende livet med en nyresyg FORORD Det er en stor omvæltning for en familie, når et af dens medlemmer bliver nyresyg. Det har indflydelse på familieliv, arbejde, boligsituation, økonomi, sexliv og meget
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereRødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden. Lihme 10.30
1 Mos 32,25-32, Jak 1,22-25, Joh 16,23b-28 Rødding 9.00 750 Nu titte til hinanden 448 dåb 41 Lille Guds barn 588 Herre, gør mit liv til bøn 722 Nu blomstertiden Lihme 10.30 3 Lovsynger Herren 300 Kom sandheds
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereFuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet.
Fuck Diabetes!!!! Mødet mellem de unge og systemet. FSDS Landskursus 2014 Diabetesspl., Cand.Scient.San og phd-studerende Jane Thomsen, Sygehus Lillebælt, Kolding Et kvalitativt studie af mødet mellem
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs meremed nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr
med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereI disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.
Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder
Læs mereBjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.
Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC program, som kan forbedre både din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean Petersen
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mere7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk
7. Mestringskonference i psykiatrien 1 www.regionmidtjylland.dk Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt mennesker med psykisk sygdom Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt
Læs merewww.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero
www.libero.dk Opdragelse af småbørn - hvordan? Af Lene Sørensen, sundhedsplejerske Ulla Rode, Libero 2005 Opdragelse af småbørn - hvordan? Når I bliver forældre, vil det være en af de største udfordringer
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mereFamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap
FamilieFOKUS Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap Institut for Kommunikation og Handicap Specialområde Børn & Unge Redskaber og inspiration til en ny og
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mere