GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 96 december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 96 december 2011"

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 96 december 2011 Følgesedler til fredagsforedrag på Afdeling 6, Arkitektskolen, Holmen, d.2. dec. 2011, v. Steen Nepper Larsen, lektor v. GNOSIS sind og tænkning, DPU, AU - & bestyrelsesmedlem af SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse (www.sophia-tt.org ) Theodor Wiesengrund Adorno & Max Horkheimer: Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter (1944) tanker om den tidligere kritiske teori og Adornos filosofiske aktualitet "Erkendelsens utopi ville være at åbne det begrebsløse med begreber uden at gøre det lig med dem" Th.W. Adorno, Negative Dialektik, 1966 Velkommen til en blandet landhandel! Bemærk venligst at disse følgesedler ikke udgør en færdig, afrundet og læselig artikel. Der er snarere tale om improvisationsmuliggørende oversigtspunkter inkl. citater og referencer til mit fredagsforedrag, og de erstatter samtidig irriterende og opmærksomhedshæmmende power-points og langsommelige tavleskriblerier. Jeg foreslår, at I kopierer dem og medbringer dem på dagen. Undervejs refereres der bl.a. til seks tekster, der er at finde på øverst på side 10. De mange pointer i rosinens pølseende fra Oplysningens dialektik & optegnelserne om det æstetiske (s.6) & det arkitektoniske (s.10f inkl. referencer s.13) inddrages måske, hvis jeg får lyst & tid til det. Vi får se... * 1. Først får I lige som smagsprøve mit opslag om Theodor W. Adorno, skrevet til det nys udgivne Sociologisk leksikon (red. af Inge Kryger Pedersen & SNL), Hans Reitzels Forlag Alle de mange > e (= henvisningspile) markerer henvisninger til andre opslag i leksikonet.

2 * 2. Så kommer mine anslag til foredraget om det forkætrede værk Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter, som de tyske filosoffer og venner Theodor W. Adorno ( ) og vennen Max Horkheimer ( ) skrev i det amerikanske eksil i Sidst * 3. Dernæst følger noterne til et bonusforedrag om Adorno og det arkitektoniske Ganz am ende findes tre tekster af egen avl: * 4. Først en lille hengangen radio-spids fra DR P1, fra foråret 2003, det år hvor Adorno ville have rundet de 100 år. På ca. 5 minutter kan den blive til lyd. Prøv selv at læse den op eller at finde den som æterlyd på nettet via og videre til P1 s arkiv, hvis det ikke er blevet sparet bort siden sidst * 5. Dernæst en Adorno-kongenial tekst, der blev bragt på forsiden af Politikens debatside, d under overskriften: Økonomi et selvfedt autistisk væsen. * 6. Og endelig en syrlig sag om en svunden solnedgang et sted i det nordlige Tjekkiet. * NB: Hvis I er vildt ambitiøse læseheste, så låner/køber/stjæler/finder I mine tekster: En fortolkende rejse i Münchausens sumpe. 3 essays om kritisk normativitet, RUC 1987; Sproget er alles og ingens. Erkendelse og spekulation, Aarhus 1995; "Ikke-transparente tanker" i tidsskriftet Kritik nr.165/2003 & "Kritik af den forsimplede funktionalisme" i Carsten Thau (red.): Filosofi og arkitektur, Holmen Og så kan I julegave-ønske jer en bog, der meget snart udkommer, udg. af nogle ihærdige studerende på Idéhistorie/AU, kaldet Marxistiske strømninger; heri vil I kunne finde mit bidrag: Adorno og Marx/(isme(n)) 1. Et leksikonopslag om Adorno Adorno, Theodor Wiesengrund, , tysk filosof, kritisk sociolog og musiksociolog. Betydningsfuld og indflydelsesrig samfundsteoretiker; kritiker af det 20. århundredes dominerende videnskabelige >positivisme (se også >Frankfurterskolen, >kritisk teori og >samfundskritik). Studerede i filosofi, sociologi, psykologi og musikvidenskab i Frankfurt am Main. Faglige udvekslinger med >Benjamin og >Horkheimer. Forsvarede i 1931 sin doktorafhandling Kierkegaard. Konstruktion des Ästhetischen (da. Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske, 1980). Værket udkom samme dag, som Hitler kom til magten i Emigration til og ophold i Oxford, , New York, og Los Angeles, Medarbejder ved Institut für Sozialforschung (oprettet i Frankfurt am Main i 1923), der måtte overføres fra Frankfurt til Genf og New York i 1933/1934 (International Institute of Social Research). I det amerikanske eksil foretager Adorno studier i den >autoritære personlighed og skriver Minima Moralia. Reflexionen aus dem beschädigten Leben (1951, da. Minima Moralia. Refleksioner fra det beskadigede liv, 1987, s. 76), hvori det lyder: Et emanciperet samfund ville ikke være nogen enhedsstat, men virkeliggørelsen af det almene i forsoningen af forskellene. Vender tilbage til Frankfurt i 1949, bliver professor i filosofi i 1956 og leder af det hjemvendte Institut for socialforskning efter kollegaen Horkheimers afgang i Udgiver i 1966 det skelsættende filosofiske hovedværk Negative Dialektik, der søger at forsvare tænkningen af >ikke-identitet. Dør midt i arbejdet med at skrive sit æstetiske hovedværk Ästhetische Theorie (no. Estetisk teori, 1999), der udgives posthumt i Hans samlede værker udgør 20 digre bind: Gesammelte Schriften (1986). Adornos filosofiske og sociologiske tænkning har mange rødder. Altid nærværende er en kritisk drøftelse af arven fra Kant, Hegel, Nietzsche, Marx og Freud. Adornos samfundsfilosofi er på én gang optaget af tankens sociale praksis og af konkrete analyser af menneskets liv. I sit og vennen Horkheimers meget læste og omdiskuterede værk Dialektik der Aufklärung. Philosophische Fragmente (1944, da. Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter, 1972) skildres det ikke blot, hvorledes den samfundsmæssige naturbeherskelse slår om i selvødelæggelse; men også hvordan >oplysningstidens idealer kan risikere at slå om i barbari og undertrykkelse. Snarere end at indvarsle fremskridt og menneskelig frihed kommer den massive anvendelse af teknik, videnskab og rationel tænkning til at producere ufrihed og ulykke. Værket blev til under indflydelse af nazismens terror, koncentrationslejrenes folkemord og verdenskrigens ødelæggelser. Det byder også på syrlige og perspektivrige analyserer af underholdningsindustrien under overskriften Kulturindustri. Oplysning som massebedrag. Adorno og Horkheimer giver ikke afkald på oplysningsprojektet, der må nyfortolkes, kritiseres og reddes. De to tænkere lægger afstand til, at menneskelige forhold bliver transformeret til relationer mellem varer, ting og penge (>tingsliggørelse), og de advarede imod den klassificerende og ensliggørende tænkning.

3 Adorno ønskede, at mennesket kunne gøre ureglementerede erfaringer, leve og udleve sin forskellighed uden angst. SNL 2. Foredrag om Theodor Wiesengrund Adorno & Max Horkheimer: Oplysningens dialektik (1944) - og (sikkert også) lidt om Adorno: Minima Moralia (1951), Negative Dialektik (1966) "Hvis en filosofi lader sig referere, er den overflødig." "Tænkning er ikke åndelig reproduktion af det, der i forvejen eksisterer." "Der findes intet harmløst mere." 1) Det stærke filosofibegreb og det lykkelige liv - tiltrædelsesforelæsningen som nøgle ( Die Aktualität der Philosophie": udfoldes de næste 38 år (Minima Moralia, 1951 & Negative Dialektik, 1966; forblev programtro) * De første ord i "Die Aktualität der Philosophie" (1931) - et foredrag på 20 sider: "Den, der i dag vælger filosofisk arbejde som erhverv, må fra starten opgive den illusion, som kendetegner tidligere filosofiske udkast: at det skulle være muligt, i kraft af tænkningen at begribe totaliteten af det virkelige. Ingen retfærdiggørende fornuft vil kunne genfinde sig selv i en virkelighed, hvis ordning smadrer enhver prætention om fornuft; kun polemisk frembyder virkeligheden sig som hel for den erkendende, mens den alene i spor og ruiner rummer håbet om engang at blive en rigtig og retfærdig virkelighed. Filosofi som i dag fremstiller den som en sådan, tjener ikke til andet end at tildække virkeligheden og forevige dens nuværende tilstand." (se også tekst 5 (på s.10 øverst i disse følgesedler), s for en analyse) - at "massere" arven fra Kant ("Das Ding an sich", friheden, subjektiviteten), Hegel (dialektik, historie, subjektivitet, erfaring, splittelse/sønderflåethed, Zerrissen/Zerreissen, totaliteten - som ambition og som forjættelse, formidlingen), Kierkegaard (Hiin enkeltes formidlethed; 1933: samtidigheden af Hitlers magtovertagelse og "Konstruktionen af det æstetiske hos Kierkegaard"), Marx (vareformen, kapitalbegrebet, kritikken af udbytningen, fremmedgørelsen, tingsliggørelsen dynamikken; den immanente kritik), Nietzsche (ironien, aforismen, fornuftskritikken, det ikke-forløjede - roses for at, "han lærte borgerskabet at frygte sine egen fortrængninger"), Heidegger (væren, "Das Man", "Jargon der Eigenlichkeit": kritik; men fælles problemlandskab, som bl.a. Hermann Mörchen har vist i et kæmpemæssigt værk i 80'erne), Weber (den hjerteløse fornuft og den tankeløse følelse, den instrumentelle fornuft; Zweckrationalität; "Entzauberung"; det sociologiske blik), Benjamin (det stoflige, det unikke, byen, natur/kultur, erindring, melankoli; at bringe det sprogløse til sprog); afviste alt for hurtigt Wittgenstein (pr. rygmarv og tradition ("han er bare en logisk positivist"), ifølge Hans-Jørgen Schanz) - kunstinspiration: Proust, Mann, Beckett, Alban Berg, Schönberg; 11 ud af 20 bind er musikfilosofi/-sociologi; Adorno var selv komponist og pianist - både ideologikritik og prototype-dekonstruktion ("foregriber" Foucault, Derrida, Lyotard (læs fx. Peter Dews)) - freudomarxisme og kritik af den autoritære personlighed (fascismeteori) blandes op - positivismekritikken (se tekst 1), Frankfurterskolen, diskussionerne med Popper m.fl.; læremester for Habermas, Krahl, Schnädelbach, Wellmer, Jay, Buck-Morss, Benhabib, Bø-Rygg, Schanz, Thomsen etc. - det dobbelte eksil ("Oplysningens Dialektik", 1944, skrevet sammen med vennen Max Horkheimer ( ) i USA) - fremmed(hed); at indrette sig hjemligt i sin tekst (MM, s.63); en klassiker; et dystopisk eventyr; en besk, fragmentarisk fortælling; aforismen som form; omfattende receptionshistorie (vores 'backbone'; burde vel være pensum i skolen og på universiteterne også i - og måske specielt i - år 2011 og frem... (Der citeres fra den danske udg. fra 1995 i det følgende).

4 - værkets 4-dobbelte udspring - teksten i kontekst: nazisme, stalinisme, kommercialisme, socialdemokratisme (integrationisme, revisionisme) - et "genremix": filosofi, kulturkritik (se tekst 3), æstetikteori (musik), sociologi, socialpsykologi; t/r fra det konkrete (sanselige) til det abstrakte - at skrive fra "objektets" (ND) og fra "subjektets synsvinkel" (MM) - drømmen om en ny sociologi og filosofi ("Institut für Soz..."; som blev genvækket i en noget blegere afglans af Habermas, da han skrev "Opgaver for en kritisk samfundsteori" i 1981) 2) Paradoksologi og aktualitet - "han" er allerede hos os: hver kultur/generation - sin Adorno - "tomme pladser" i teksterne; læsermuligheder (ikke udtømte med et revolutionært projekts overvintring i en kuvøse & totalitets-kritikkens ydmyge forvandlinger; uni-smags-forandringer; arven) - frygtet, berygtet, s(v)ær, fremmedordene er "sprogets jøder" - massekultur som massebedrag/fordummelse (bilismen, OD, s.304) - kulturindustri og den totalt forvaltede verden; en monolitisk blok; systemets almagt - individuel afmagt - fornuftens selvødelæggelse, hvorfor? (OD, s.25 i 1993-udg.) - hvordan skrive/leve efter Auschwitz? (lidelse; magtesløshed) - flænser barbariet i sproget; skånselsløst, spidst - kapitalisme-, civilisations-, videnskabs- og filosofikritik (ud over affirmation; legitimation; degeneration; positivisme) 3) Oplysningens dialektik: fornuftskritikkens hårdhed - den instrumentelle fornuft (fra naturtvang til samfundstvang og selvtvang; kroppen - s.317; "Ikke banke på", MM, nr.19) - naturen og mennesket som råstof (den indre og den ydre) - fataliteten og ufriheden (intet positivt telos, fx. s.305 i OD; kritik af historiefilosofien; dystopi) - allerede myten er oplysning - og oplysningen slår om og bliver til mytologi (civilisationshistorisk misere; perspektivet er: mindst 2500 år; ingen gen-naivisering eller primitiv romantik mulig; ingen vej tilbage til Gud eller én religion) - identitetstvang (jf. mit sidste fredagsforedrag: Identitet som mellemværende, GRID nr. XX, 2001) og det dårligt almene; de vinduesløse monader/ knudepunkter for "das schlechte Algemeine"; "das Ganze ist das Unwahre"/"det er subjektivt/individuelt..." (NEJ!) - to fatale beretninger fra kulturens vugge i det gl. Grækenland: Odysseus (roerne og sirenerne; Kyklopen og 'ingen') 4) Mimesis, det ikke-identiske og kunstens rolle - små lys i mørket - besindelse på trods af vanvid og ufornuft? - den smygende, efterlignende, empatiske, indlevende praksis - "nicht-mit-machen" (ku' udfoldes i timevis...) - fornuft på trods: fornuftens selvrefleksion - kroppens og naturens respekt eller dystre hævn (foregriber Jean Baudrillard: Det fatale og de objektale kræfters hævn) - "Il faut etre absolutment moderne" (Rimbaud) - at overleve med mimikry er ikke nok 5) Ikke-identitet og atonal erkendelse - atonal filosofi; klangfigurer - at tyde i konstellationer, konfigurationer - "Erkendelsens utopi ville være at åbne det begrebsløse med begreber, uden at gøre det lig (med) dem" (ND, s.19 endnu engang: aldrig positiverende; afstandens pathos; det begrebslige arbejdes nødvendighed - samtidig: "Denken heisst identifizieren")

5 - dvælen ved genstanden; lytten; "affaldets" pennefører - erkendelsesdialektik - et sækulariseret-messiansk blik; forløsningens fravær (sidste aforisme 153 i MM, "Til slut") - stor forskel på filosofi og videnskab (Prokrustes fra MM, s.204-5; ingen simpel borgfred eller kooperation) - brud: mellem væren/tænkning, ideal/virkelighed - u(for)sonet - tingenes mere - subjektets mere - værens mere... - se også tekst 2: aldrig subjekt og/eller objekt som rene i sig eller for sig selv - eller for den kritiske teori - givne poler 6) Mistillid til kommunikationen og det blot umiddelbare - altings formidlethed (subjektets forpligtethed og objektets forrang); subjektets opløsning og systemets al-magt - sprogets degeneration til signalsprog/kontrol-magt-nomina (se også tekst 2, s.227f) - distance til konvention; begrebets arbejde; anti-glemsel - alle sætninger skal være lige vigtige; stå lige langt fra centrum; indeholde det hele; intet skel mellem stil og indhold - som den varmblodige marxist Ernst Bloch ( ) sagde det: jo større begreber - jo større risiko for, at det falske sniger sig med (ind); men TWA er nu ikke bange for dem, ikke bange for de store ord 7) Evidens-sandhedens intentionsløshed - i opposition til korrespondens- og konsensusteorier (se tekst 5, s.227f) - forpligter; den umiddelbare metafysiske erfaring (minoritær) - åbner sig i glimt, fx. i kunsten (frem)tydet; dechiffreret) - at se det negative i ansigtet; at dvæle ved uretten, det onde - sandheden er ikke-kommunikabel, intentionsløs, før-begrebslig - men samtidig har subjektet del i den: den erindrende sandhed * Ekskurs om at (be)gribe det æstetiske Ludwig Wittgenstein ( ): "Om kunst er det svært at sige noget, der er lige så godt som ingenting at sige." - Det ville Adorno nok kunne erklære sig enig med Wittgenstein om/i. - Kunsten og filosofien har brug for hinanden: "Kunst har brug for den filosofi, der interpreterer den, for at få sagt, hvad den ikke selv kan sige, mens det dog kun kan siges af kunsten, idet den ikke siger det. Æstetikkens paradokser er dikteret af dens genstand: 'Måske kan skønhed kun opnås gennem en slavisk efterligning af det ubestemmelige ved tingene'." (T.W. Adorno og citat af P. Valéry) - Jeg har blot samlet en række citater, hvori Adornos æstetiske teori og reddende blik kommer til udtryk Smag på ordene: - "Kunst er magi, befriet for den løgn at være sandhed"...

6 - "Når Benjamin mente, at i maleri og plastik var tingenes stumme sprog oversat til et højere, men beslægtet sprog, må det gælde for musikken, at den redder sit navn som ren lyd - men mod den pris at blive skilt fra tingene." (SNL: W. Benjamin, tysk filosof, litteraturforsker m.v., ) - "Måske kan kunstens strenge og rene begreb overhovedet kun hentes fra musikken, mens stor digtning og stort maleri - netop det store - nødvendigvis fører noget stofligt med sig, som overskrider den æstetiske tryllekreds, og ikke lader sig opløse i formens autonomi..." (Minima Moralia - refleksioner fra det beskadigede liv, Århus 1986 (1951), s.174) - "Ligesom i musikken lyser i naturen det smukke op, for straks at forsvinde ved forsøget på at gøre det nagelfast." (fra Ästhetische Theorie, udg.posthumt i 1970; en nøgleformulering - efter min mening...) - "Uden historisk erindring ville intet være smukt." - "..kunstens centrale motiv (er): at den griber efter sin sandhed i det, der ikke kan fastholdes, det skrøbelige." - "Kunsten vil med menneskelige midler virkeliggøre det ikke-menneskeliges tale." - "Jo mere fuldkomment kunstværket er, desto mere falder intentionerne bort fra det." (Alle 4 citater plukket fra afsnittet "Det naturskønne" i værket Ästh, Th. Hér kan en kunst-refleksion tage afsæt; netop hér er der noget væsentligt - noget uomgængeligt, der siges uden at det sigelige er nok... Ekskurs passé 8) Solidaritet med metafysikken det øjeblik den styrter sammen - "ist das denn alles?" (bestemt; negativt; i opposition; se tekst 5, s.245f) - mennesket er mere end en død hund; det metafysiske er andet og mere end opium for folket; ingen simpel dualisme hér mellem fornuft og følelse, logik og retorik, det videnskabelige og det metafysiske - drømmenes klangbund; lykkehåbets hjemløshed - længsel i en profan/moderne tid (metafysisk indifferens) - døden som skandale; "Das Leben lebt nicht" 9) Kritikkens umulige begrundelse - ståstedets fravær - intet ståsted uden for tryllekredsen (jvnf. MM, nr.153) - selv-inficeringen; besindelsen - at tale fra forløsningens standpunkt: endnu-ikke (. Bloch) - samfundet er erfaringen iboende ("gennemsyringen") 10) Kritiske røster - mange åbne spørgsmål: - elitær kritik? ("Grand Hotel Abyss", Hannah Arendt) - tidsbunden: til datidens avantgardeforestilling og historisk-indsocialiserede idealer? - éndimensionalt fornuftsbegreb? (Habermas: fornuft er mere end en instrumental fornuft; kritikobjektets totalisering; se tekst 5, s.240f) - det umulige i at ville oparbejde alt/sone al uret - opbygge al erfaring intellektuelt og kritisk? - at forudsætte en ubesmittet, ren, naturlig væren "bagom" og "før" - drifterne som modstandskategori - naturnormativitet? - totaliserende civilisationshistoriekritik (er tænkningen selvødelæggende og fatal..."as such"?) - negativ subjektløs historiefilosofi? - totaliserende sprogkritik? (Wellmer; performativ selvmodsigende; hvad redder Adornos eget sprog fra kritikken? i OD: den adressatløse flaskepost - historiens vidne) - ender i paradoksologien ("sæbesmutten"; det enigmatiske som skjulested for tvivl og uklarhed)? - for stor tiltro til kunsten? (Schanz) - for éntydigt kulturbegreb? (hornbriller imod massekulturen; Wieneroperaens af-auratisering; er al underholdning fordummende; er kliché-kritikken selv blevet en kliché?)

7 - ulysten til at begrunde? (Benhabib, Habermas, Schnädelbach) - blot et trostilbud uden for argumentationens rum? - ingen praksis-anvisninger? (Krahl, Negt, VS...) - se også tekst 5, s , etc. * Opsummerende: Adorno er en genuin forskelstænker. Ikke-identiteterne tales frem og undersøges: tænkningværen; før-nu; fornuft-væren; totalitet-spor/ruiner; prætention-filosofisk arbejde; virkelighed-tildækning; håblegitimation) * * * * * Mulige citater at granske, hvis Oplysningens Dialektik skulle nærstuderes, ordnet under hovedemner: * FORARBEJDELSE OG FORVALTNING "Væren anskues under forarbejdelsens og forvaltningens aspekt" (OD, 134) * VIDENSKAB OG FILOSOFI "Videnskaben selv har ingen bevidsthed om sig selv, den er et værktøj" (OD, 135) - videnskab og arbejdsdeling (OD, 329) "Filosofi er ikke syntese, grundvidenskab eller fællesvidenskab, men bestræbelsen på at modgå suggestionen, beslutsomheden til intellektuel og virkelig frihed" (OD, 330) - nej til åndens taylorisering - filosofiens stemme tilhører genstanden (OD, 331) - "Filosofi er den modsigelses stemme, som uden den ikke ville komme til orde, men tavs triumfere." (OD, 331 * stærkt filosofibegreb) - ikke at ville være med: magtesløshed og melankoli (OD, 343) - afmystificeringen af verden afskaffer animismen (OD, 37): "Alt, hvad der ikke vil lade sig måle med beregnelighedens og nyttens målestok, er for oplysningen betænkelig." (OD, 38 * skarp positivismekritik) - "Subjektets distance til objektet, forudsætningen for abstraktionen, har sin rod i den distance til sagen, som herren opnår gennem det beherskede."(od, 47) - "Abstraktionen, oplysningens værktøj, forholder sig til sine objekter ligesom skæbnen, hvis begreb den udsletter,: som likvidering." (OD, 47) - "under det abstraktes nivellerende herredømme..." - tør visdom og gentagelse - varer og industrialisme - sproget var før både identisk og ikke-identisk med sig selv (eks. træet) (OD, 49-50) - denne erfaring udslettes. Oplysningen: der må ikke være noget udenfor/angsten for det ikke beherskelige (OD, 50) * ALMENBEGREBET OG DET ENESTÅENDE - skarp kritik af klassifikationen - men også en markering af det paradoksale: det er meningsløst at slås mod almenbegreber. Men alligevel mindes vi om, at "Verden er enestående" (OD, 301-2) * OM SPROGET Adornos sprogfilosofi, såfremt han "har" en sådan, er (1) ikke nominalistisk (består ikke af arbitrære sprogtegn; "fritsvævende tegn", OD, 53, 59), (2) ikke begrebsrealistisk (væren og tænkning er "flået" fra hinanden) og (3)

8 ikke mysticistisk-anti-begrebslig (den blotte henvisning til noget "oprindeligt". Nominalisme- og begrebsrealismekritikken slår ikke om i en færdig syntese, der ved hvordan der alment skal formidles mellem genstand og begreb. Snarere ser det aldrig afsluttede, paradoksale "spil" mellem genstand og begreb - mellem objekt og subjekt som det sted, hvor sproget må bringes til at erindre og hvor begrebet må anstrenge sig. - sprogets indtræden i historien - præster og troldmænd og tvang (OD, 56) "Thi jo mere fuldkomment sproget går op i meddelelsen, jo mere ordene i stedet for at være substantielle betydningsbærere bliver til kvalitetsløse tegn, jo renere og mere gennemsigtigt de formidler det mente, desto uigennemtrængeligere bliver de samtidig. Sprogets afmytologisering slår - som et element i den samlede oplysningsproces - tilbage i magi." (OD, ) Ordet stivner til formel, det fikseres til sagen... "I stedet for at bringe genstanden til erfaring, eksponerer det rensede ord den som et tilfældigt abstrakt moment, og alt andet - som i kraft af tvangen til ubarmhjertig tydelighed er afskåret fra udtrykket, der ikke længere findes, forkrøbler dermed også virkeligheden." (OD, 234) Det rationaliserede ord - spændetrøje og længsel Sproget - forvandles til forhastede signaler... Vilkårlighed og forlegenhed - Bob, Harry - fungible teams Blind gentagelse af designede ord..."det erfaringslag, som gjorde ordene til de menneskers ord, der udtalte dem, er gravet bort, og i den prompte tilegnelse antaget sproget den kulde, som indtil da kun hørte det til på plakatsøjlerne på avisernes annoncesider." (OD, 236) Mennesker anvender ord de ikke forstår, stereotyper.. Det fascistiske folkefællesskab har skamferet sproget - "Man formår ikke længere at høre den vold, som overgår ordene..."(od, det totalitære sprog Pseudo-individualitet... og såkaldt personlighed "Manglen på fornuft har ingen ord..." men "Mennesker ejer den fornuft, som skrider ubarmhjertigt frem." (OD, 333) "Dyrets verden er begrebsløs. Der er intet ord i den til at fastholde det identiske i fænomenernes strøm.." (OD, 334) "Dyret lystrer navnet og har intet selv" "For at lykken skal kunne blive substantiel, rumme døden i sig, kræves identificerende erindring, dulmende erkendelse, en religiøs eller filosofisk idé, kort sagt begrebet. Der findes lykkelige dyr, men hvor kortåndet er ikke denne lykke.." - sproget er en modstand, en rygrad "Sproget af i dag beregner, betegner, forråder, animerer til mord, det udtrykker ikke" (OD, 340) Propaganda - gør sandheden til rent middel; forløjethed, løgnens fællesskab; menneskefjendsk (OD, ) - det indbildte vidne: "Hvis talen i dag kan henvende sig til nogen..." & - Adornos eget symbolsprog: De mange værkers tilstedvær' som publicerede artefakter er som at ligne med det at sende en flaskepost ud på et åbent hav (Adorno, bind 1-20 = et meget langt brev, I dare say (SNL)) og at håbe, men ikke at vide, om den bliver fundet & læst. Referencer: 1) Theodor Wiesengrund Adorno: "Sociologi og empirisk forskning"

9 2) Theodor Wiesengrund Adorno: "Om subjekt og objekt" 3) Theodor Wiesengrund Adorno: "Om kulturindustri" disse tre tekster kan findes i TWA: Kritiske modeller, Kbh ) Flemming Juhl: "Frankfurterskolen. Filosofi som kritisk teori", i P. Lübcke (red.): Politikens Vor Tids Filosofi. Engagement og forståelse, Kbh (1982) 5) Steen Nepper Larsen: Del II om Adorno i En fortolkende opdagelsesrejse i Münchhausens sumpe. Tre essays om kritisk normativitet. J. Habermas, F. Nietzsche og Th.W.Adorno som anledning, RUC 1987 (upubl. Speciale; kan lånes på RUCs bibliotek) 6) L.-H. Schmidt (red.): "Kritisk teori" i Det videnskabelige perspektiv, Kbh (1991) * * * * * 3. Adorno og det arkitektoniske Det at forklare involverer, enten man vil det eller ej, at man fører det nye og ukendte tilbage til det bekendte, selvom det bedste ved værkerne stritter imod dette. Theodor W. Adorno: Ästhetische Theorie, S ETISK SENSIBILITET I ERFARINGSLØSHEDENS TIDSALDER Adorno: Det hører med til moralen ikke at føle sig hjemme i sit hjem & man kan man slet ikke bo mere. Her taler jeg om det arkitektoniske som et flertydigt felt. 2. AFSTUMPNING UNDER DEN RENE FUNKTIONALITETS LOV Teknificeringen gør foreløbig enhver gestus præcis og afstumpet og mennesket med. Den ribber dets bevægelse for al tøven, al omtanke, al dannelse. Den underkaster dem tingenes uforsonlige, så at sige historieløse krav. Således glemmer man næsten, hvordan en dør kan lukkes sagte, forsigtigt og dog fast. Bilernes og køleskabenes skal slås i, andre er tilbøjelige til at smække i af sig selv og dermed påtvinge de indtrædende den uvane ikke at se sig tilbage, ikke at værne om det hus, som åbner sig for dem. Man kan ikke yde den nye mennesketype retfærdighed uden at være sig bevidst, hvad der uophørligt helt ind i de hemmeligste innervationer overgår ham fra tingene i omverdenen. Hvad betyder det for subjektet, at der ikke findes palævinduer, som kan åbnes, men kun uhåndterlige skydevinduer, ingen sagte dørklinker med drejbare kuglehåndtag, ingen forhave, ingen trappetrin ned til gaden, ingen mur om haven? Og hvilken bilist har ikke følt sig fristet alene af sin motors kræfter til at udrydde gadens skadedyr, fodgængere, børn og cyklister? I de bevægelser som maskinerne forlanger af dem, der betjener dem, ligger allerede det voldelige, hamrende, stødvis uophørlige i de fascistiske mishandlinger. Erfaringens uddøen skyldes ikke mindst, at tingene under den rene funktionalitets lov antager en form, som indskrænker omgagen med dem til ren håndtering uden at tillade noget overskud hverken i handlefrihed eller i tingens selvstændighed, der kan overleve som erfaringskerne, fordi den ikke bliver opslugt af handlingens øjeblik. (MM, # 19: Ikke banke på ). 3. ISOLERING VED SAMFÆRDSEL Mennesket rejser på gummihjul, strengt isoleret fra hinanden. Kommunikationen sørger for at gøre menneskene ens ved at skille dem fra hinanden. ( Opl. Dial., 1995, s. 304)

10 4. KONTRASTER OG MODBILLEDER Wohnen unter freien Himmel wie in Kabinen von Flusskähnen oder in Zigeunerwagen. Die Trennung zwischen dem Offenen und dem, was überdacht ist, wird vergessen, als erinnerte sich das Leben seiner nomadischen Vorzeit. ( Luccheser Memorial, S.396) Die ganze Stadt Lucca ist von einem Wall eingehegt./.../dort sieht man an den sommerwarmen Herbsttagen Clochards friedlich schlafen. Das Tröstende darin: wäre einmal keine Armut mehr, so müsste die Menschheit so unbewacht schlafen können wie heute nu ihre Ärmsten. (do, S.398) Homophone Architektur arkitektur i samklang med mennesket. 5. UTOPI BÅDE DET BEDSTE STED OG ET IKKE-STED Hvis livet uden videre opfyldte sin bestemmelse, ville det forfejle den. Et emanciperet samfund ville ikke være nogen enhedsstat, men virkeliggørelsen af det almene i forsoningen af forskellene. / / og tænke sig den bedre tilstand som én, hvor man uden angst kan være forskellige. Minima Moralia, uddrag af hhv. # 50: Huller & # 66: Mélange Rien faire come un betê, ligge på vandet og kigge fredeligt op i himlen, at være, ikke andet, uden nogen videre bestemmelse og opfyldelse, kunne træde i stedet for proces, gerning og opfyldelse og således i sandhed indløse den dialektiske logiks løfte om at munde ud i sit udspring (MM, # 100: Sur L eau ). 6. FUNKTIONALISME I DAG I 1957 holdt Adorno jubilæumstalen i forbindelse med Deutsche Werkbunds 50 årsdag. Intet er mere trøstesløst end den tyske genopbygningsstils moderate Moderne (s. 47). 7. AT KRITISERE OG AT REDDE DET ORNAMENTALE Ren funktionalisme bliver til ren vold. Livet kan ikke leves som ren funktion i rene formålsbestemte arkitektoniske rum. 8. RECIPROCITET OG IMMANENS Taler man, hvilket jo har sin grund, i arkitekturen om rumfølelse, så er denne rumfølelse intet abstrakt An sich, ikke følelse for rummet slet og ret, der jo slet ikke lader sig forestille anderledes end gennem noget rumligt. Rumfølelse er vokset sammen med formålene; hvor den i arkitekturen står sin prøve som noget formålstjenligheden overstigende, er den tillige formålene immanent. Om en sådan syntese lykkes, er vel et centralt kriterium på stor arkitektur. Denne spørger: hvordan kan et bestemt formål blive rum, i hvilke former og i hvilket materiale; alle momenter er reciprokt relaterede til hinanden. Arkitektonisk fantasi ville efter det være evnen til at artikulere rummet gennem formålene, at lade dem blive rum; at oprejse former efter formål. Omvendt kan rummet og følelsen af det kun være mere end det fattigt formålstjenlige, hvor fantasien sænker sig ned i formålstjenligheden. Den sprænger den immanente formålssammenhæng, som den skylder sig selv. (s. 50)

11 Åbenbart findes der i materialerne og formerne som kunstneren modtager, og som han arbejder med, så lidt de endnu indeholder mening, trods alt noget, som er mere end materiale og form. Fantasi vil sige: at stimulere dette mere (s. 50) 9. PRODUKTIVKRÆFTERNES TO ANSIGTER Menneskeværdig arkitektur tror bedre om menneskene, end de er; sådan, som de efter tilstanden af deres egne, i teknikken legemliggjorte produktivkræfter kunne være. (s. 51) I frihedens tilstand ville menneskene ikke rette sig efter teknikken, som er til for dem, men teknikken efter dem. (s. 53) 10. SKRIFTEN SOM PROVISORISK HJEM Skribenten indretter sig hjemligt i sin tekst. På samme måde som han laver uorden med alle de papirer, blyanter og underlag han slæber med fra rum til rum, opfører han sig i sine tanker. De bliver til møbler, som han slår sig ned i, hvor han føler sig veltilpas, eller ærgerlig til mode. Han stryger kærligt hen over dem, slider på dem, bringer uorden dem, flytter om på dem, og ødelægger dem. Den, der ikke mere har noget fædreland kommer til at bo i det, han skriver. (Minima Moralia, # 51: Bag spejlet ) Tidligere i samme aforisme bivånes ordene: Skribenten bør ikke indlade sig på en adskillelse mellem det smukke og det saglige udtryk Hvis det lykkes for ham fuldt ud at sige, hvad han mener, så er det smukt. Adorno paralleliserer således direkte og uden omsvøb den skriftmæssige og den arkitektoniske indholds- og formproblematik igennem sit forfatterskab. Litteraturliste Theodor W. Adorno: - "Minima Moralia. Reflexionen aus dem beschädigten Leben" (1951), i: Gesammelte Schriften (GS) Band 4, Darmstadt (Dansk oversættelse: Minima Moralia. Refleksioner fra det beskadigede liv, Kbh v. Nina Lautrup-Lansen og Arno Victor Nielsen) - "Ästhetische Theorie" (1970), i: GS Band 7, Darmstadt (På nær afsnittet Det naturskønne, der er at finde i Jørgen Dehs oversættelse i den af Dehs redigerede: Æstetiske teorier. En antologi, Odense 1998 (1995), er Äs. Th. ikke oversat til dansk. Norsk oversættelse: Estetisk teori, Trondheim 1999, v. Arild Linneberg.) - Funktionalismus heute (1957) i Ohne Leitbild i Kulturkritik und Gesellschaft I, i: GS Band 10.1, Darmstadt Oprindeligt afholdt som jubilæumstale i forbindelse med Deutsche Werkbunds 50 årsdag i (Dansk oversættelse Funktionalisme i dag i tidsskriftet Slagmark nr. 27, Århus 1997, ved Steen Langballe Nielsen) - Luccheser Memorial i Ohne Leitbild i Kulturkritik und Gesellschaft I, i: GS Band 10.1, Darmstadt (Jeg oversætter ikke disse skønne strofer; de skal klinge på tysk) Theodor W. Adorno & Max Horkheimer: "Dialektik der Aufklärung" (1944, 1947), i: GS Band 3, (Dansk oversættelse: Oplysningens dialektik, Filosofiske fragmenter, Kbh v. Per Øhrgaard) Emil Angehrn: "Der endlose Streit", i U. J. Wenzel (Hrsg.): "Vom Ersten und Letzten. Positionen der Metaphysik in der Gegenwartsphilosophie", Frankfurt a/m 1998 Hilde Heynen: Architecture and Modernity. A Critique, Cambridge (Mass.)/London (England), 1999 Steen Nepper Larsen: En fortolkende opdagelsesrejse i Münchhausens sumpe. Tre essays om kritisk normativitet. Jürgen Habermas, Friedrich Nietzsche og Theodor W. Adorno som anledning, Institut for Historie og Samfundsforhold, Skriftserie nr. XV, RUC 1987

12 Steen Nepper Larsen: Ikke-transparente tanker. Otte refleksioner over Adornos aforisme Huller, i tidsskriftet Kritik nr.165, Kbh Adolf Loos: Ornament og forbrydelse (1908), i tidsskriftet Slagmark nr. 27, Århus (Fremlagt for Akademischer Verband für Literatur und Musik i Wien i Oversat af Peter K. Westergaard) Anders V. Munch: Den stilløse stil Adolf Loos, Kbh Henrik Oxvig: Om arkitektur som filosofi, videnskab og kunst, i tidsskriftet Slagmark nr. 27, Århus 1997 Hans-Jørgen Schanz: Forandring og balance. Refleksioner over metafysik og modernitet, Århus At slå søm i en solopgang En begyndende solopgang - betragtet på grænsen mellem at være i og over havet - får, hvis det er klart vejr og sanserne er klare, imødekommende og eventyrlystne, på et tidspunkt en ganske særlig intens farve, der forekommer mig at være mere rød end rød og mindre orange end orange. Kunne jeg dog bare fastholde dén sol - få tiden til at falde af sine hængsler og stå helt stille. Se alle ure forsvinde som dug for solen og alverdens fremtidige gøremål fortone sig i den tavse ikke-lyd fra en hær af grimme mobiltelefoner, som ingen længere gad at besvare - så ville jeg være lykkelig; thi al lyst vil som bekendt den dybe, dybe evighed. Men problemet er jo, at både det skønne - og lykken ikke mindst - forsvinder ved forsøget på at gøre dem til nagelfaste fænomener inden for den menneskelige kontrols sfære. Som bekendt kan man ikke slå søm i en opgående sol, ligesom man ikke kan fiksere sin elskede i et særligt-herligt orgiastisk brøl eller en særlig stemning med et simpelt tryk på et fotografiapparat. Slår man søm i en solopgang bliver den til en på én gang farvestrålende, men også flad plakat uden medhjælpende og kontekstberigende fuglesang, bølgeskvulp og sand mellem de tæer, der snart skal dyppes i den lokale udgave af og forbindelse til verdenshavet. Det smukke lyser op; det griber efter sandheden i det, der ikke kan fastholdes; det skrøbelige. Jo mere fuldkommen en solopgang er, desto mere falder de menneskelige intentioner bort fra den. Formodentlig kan den heller ikke bruge os til noget. Solopgangen er en begivenhed, som vi må vise os åbne for og værdige til at begribe. At være menneske er at fortolke sin væren i det man er. Den menneskelig tilværen er en kastethed og en udleverethed. Jeg blev formeligt kastet ud af sengen og ned på stranden. Vi fældes umærkeligt ind i verden; vi er altid i gang med at bebo den, mens den flyder over af de betydninger, vi synes at være dømte til at begribe og at blive grebet af. En solopgang er i øvrigt kun en solopgang for den, der ser den fra ét bestemt sted. Den er stedbundet og unik - men også knyttet til din krops enestående perspektiv. Netop hér og ikke dér - netop nu og ikke om fem minutter. It is now or never. At føle naturen, for en gangs skyld dens stilhed, er blevet til et sjældent privilegium - og det kan igen udnyttes kommercielt eller gøres til genstand for en trøstende erstatning for den skønhed, som det normale, samfundsmæssige hverdagsliv måtte savne. Hinsides vareverdenens og kompensationens agre så jeg den røde morgensol og blev højstemt og glad. Skrækindjagende og vidunderligt er det også at erfare og tænke på, at en rose blomstrer uden et hvorfor. Den blomstrer, fordi den blomstrer og agter ikke på, om vi agter den - endsige om vi kan finde på at synge eller skrive om den som et symbol på liv, lykke eller kærlighed. For at forstå denne vor forlegenhed behøver vi ikke nødvendigvis at blive religiøse eller at takke en ophøjet eller omnipotent Gud. Vi kan sagtens nøjes med at gribe til en gammel græsk myte, der venter på os hos digteren Poseidippos. Kairos er en antik figur, der flyver som vinden og er skarpere end den skarpeste æg. Kairos behersker alt og løber altid. Han synes bestemt ikke at være for fastholdere. Men når vi søger at gribe Kairos i flugten, må vi selv være rolige og ydmyge. Kairologi er på denne vis den rette tids filosofi. Kairos er et billede på øjeblikkets rette forløsning. Det forførerisk-fatale syn på tiden som en række af adskilte punkter på en aldrig-stoppelig enhedslig tidslinie forsvinder, da øjeblikket får fylde, og tidens pil stivner i flugten. At der overhovedet eksisterer roser, er det mystiske - ikke hvilken farve de har, eller hvordan de ser ud. På den anden side kan øjeblikket også få fylde, når vi bevæger os i fuld fart på cykel eller i bil - eller på nettet. Når vi læser åbnende bøger, hører begavet radio eller beruser os i sociale fællesskaber. Livet længes efter ureglementerede erfaringer. Det overraskende og uventede kan opstå når som helst, hvis vi tillader det.

13 Livet er ikke blot sin realitet, men frem for alt sin mulighed. Der er altid et mere, end det, der er. Det er dette mere, det hele drejer sig om - dette attråværdige profant-metafysiske mere, som ingen dogmatik eller ideologi nogensinde kan formå at dødlægge eller monopolisere. Sagt med et gådefuldt citat af den tyske filosof Theodor Wiesengrund Adorno, der ud over at fylde 100 år i år in absentia - da han døde for lang tid siden i har inspireret mig til at kreere og skrive denne tekst, som jeg vil dedikere til ham og hans minde: "Kun, når det som er, lader sig forandre, er det, som er, ikke alt". Jeg tager lige den enigmatiske sentens én gang til, mens den irriterende sol forsvinder bag en dansk normalsky og taber betragteligt i intensitet: "Kun, når det som er, lader sig forandre, er det, som er, ikke alt". 5. Økonomisk autisme Vi lever i et gådefuldt samfund. Hvorfor skal økonomien ikke kunne begrunde sig selv, og hvorfor evaluerer vi aldrig det økonomiske system? PET, FET og politiet må med jævne mellemrum kunne stå offentligt frem og forsvare og evaluere, hvad de har gjort. Det kommer uvilkårligt i mediernes og befolkningens nysgerrige søgelys, hvordan de tre magtfulde apparater har håndteret fænomener som Blekingebanden, Frank Grevil-sagen og rydningen af Ungdomshuset. På trods af at der aldrig er noget at komme efter, må selv ledende politikere også finde sig i at skulle begrunde, hvorfor vi skulle i krig i Irak, og hvorfor det tilsyneladende er legitimt at blande sig i DRs programflade og f.eks. kræve at visse medarbejdere får silkesnoren subs. mindre at lave. Således synes kontrol- og evalueringstrenden i Danmark ikke kun at ramme undervisnings- og sundhedssektoren. Det er ikke kun lærere, socialrådgivere og hospitalsansatte, der beredvilligt skal kunne fordoble sig selv på kommando og udvikle evner til strategisk forsvarstale; det må topchefer for offentlige organisationer og private firmaer også. Hele systemer sendes til kogevask for åben skærm (Strandvænget, Fødevarekontrollen og Brixtoftes Farum). Løgnagtige og driftige forretningsmænd hænges ud i prime time på TV. Det eneste system, der aldrig nogensinde bliver afkrævet en begrundelse for at være til, eller som bliver bedt om at evaluere sig selv, gå til medarbejdersamtale eller tage på et kompetencegivende kursus, er det økonomiske. Økonomien er simpelthen autistisk. Den er lukket inde i sin egen verden, den kører på frihjul uden at være i kontakt med omgivelserne. Det virker, som om økonomien - ligesom solen og regnen - bare er noget, der er der. Den er simpelthen naturlig, ubetvivlelig og kommet for at blive. Ordet økonomi er sammensat af to gamle græske ord oikos og nomos (hus og regler/love). Økonomi drejer sig direkte oversat om regler for den fælles husholdning. Samtidig kan økonomi bestemmes som en kompleks flerhed af sociale relationer. I den samfundsmæssige trafik udveksler og produceres der varer og tjenesteydelser. Penge skifter hænder, rigdom og privilegier fordeles. Der arbejdes, spares op, investeres og konkurreres på livet løs. ER DET IKKE GÅDEFULDT, at videnskaben, kulturen, kunsten og de forskellige politikfelter alle sammen i stigende grad bliver vurderet på, om de bidrager til økonomisk vækst; men at der aldrig stilles krav om, at det økonomiske skal være andet end økonomisk rationelt? Uden at tænke nærmere over det, og uden at det har været til folkeafstemning, har vi gjort samfundet afhængigt af én overordnet logik, der endog tillader sig at være selvforelsket og autistisk. Ingen tænker på at kræve, at økonomien skal kunne besinde sig, eller at den måske burde være en kende beskeden. Det betyder selvfølgelig ikke, at konkret økonomisk ageren ikke kan blive kritiseret. Alt lige fra mistrøstige investeringsplaner, dårlige produkter til et illegitimt overforbrug kan lægges for had; men det økonomiske system opfattes som sundt i sig selv. Økonomiens ypperligste ansigt udover en række toptunede virksomheder er som bekendt markedsmekanismens usynlige hånd, der skænker os alle de ting, vi har brug for. Helt uden en overordnet rationel plan, og ganske uden at vi tinges om tingene i tidskrævende fællesskaber, skænker udbudsefterspørgselsmekanismen os den bedste af alle verdener at leve i. Økonomien er det eneste system, der er åbenlyst selvcentreret og selvreferentielt. Kravene om økonomisk effektivitet sender kolossale bølgeskvulp ind i samfundet. Hér kan blot nævnes fem aktuelle eksempler: Som bekendt er det god latin i samtiden at være effektiv og performativ og altid at kræve at få noget for noget. Det er også bedre at være rig end fattig, og bedre at klare sig i den globale konkurrence end ikke at gøre det. Det er nødvendigt at slanke og modernisere den offentlige sektor (alt fra kommunalreformen til universitetsfusionerne

14 begrundes økonomisk). Alle medarbejdere skal være kreative og innovative af hensyn til den økonomiske konkurrenceevne. Vi skal udvikle en oplevelsesøkonomi og finde snedige måder at tjene penge på inden for den immaterielle kultursfære, for i et overmåde rigt samfund hungrer folk efter at forbruge begavede elegant designede varer. ØKONOMIEN vil gerne gøre alt til varer. Den vil sætte pris på det ikke-økonomiske og bringe nye varer på markedet. Der øjnes økonomiske potentialer i så forskellige ting som viden, sprog, kultur, natur, æstetik, begær, drømme, oplevelser, nysgerrighed, omsorg og empati. En større hær af økonomiske agenter og narrative kommunikationssvende af begge køn arbejder på at omforme eksterne størrelser til endogene elementer i den altædende økonomi. Da økonomien aldrig afkræves begrundelser for sin egen legitimitet, og da dens principper om at købe billigt og sælge dyrt er blevet mere evidente end Amen i kirken, så er den blevet til et selvimmuniseret system, til et selvrygklappende velvoksent barn vi ikke kan nå. Denne stærke skikkelse er på én gang rundet af den verdensanmassende vesterlandske smag og en besynderlig disinteresseret dovenskab, der gør, at vi end ikke gider at prøve på at forstå, hvad det er, vi har gang i. MEN det forekommer mig nu, at det er for fantasiløst og for passivt alene at give økonomien ansvar for og ret til at dominere alle dele af den samfundsmæssige husholdning. Når en offentlig serviceydelse blive til en vare, der ikke gives den rette tid til at få kvalitet; når viden prissættes og trækkes væk fra det fælles, og når oplevelsesøkonomiens og evalueringskulturens klamme hænder befamler os, så mærker vi, hvor uheldigt det er, at vi giver økonomien lov til at køre sit eget autistiske spil uden for vores rækkevidde. 6. Solnedgangen over Bøhmen Mere gul end gul, mere orange end orange, mere bestandig end forgængelig. Den massive luftforurening i det motorvejsfattige og landlige Böhmen i det nordvestlige Tjekkiet gav solnedgangen over den hjemfarende højskolebus fra endnu en rejse til Prag et hyperrealt skær en aften i 1990 erne. Det af kemi kraftigt kolorerede og kulturskønne natursceneri mindede os for en kort stund om, at vore naturbilleder ikke blot farves af forventningerne om, hvad vi gerne vil se, fx noget skønt, eksotisk eller storladent; men at de simpelthen direkte tager farve af den teknologisk avancerede civilisation. For de osende skorstene var begrebet bæredygtighed ikke blot en by i Rusland; det var slet ikke opfundet i ex-østeuropa endnu, på trods af at den norske urmoder med det poetiske navn Gro allerede havde lanceret det i Den vildt sublime solnedgang var et sandt sindbillede af det naturskønnes transformation. Menneskets naturforhold blev blændet op for os, ikke blot på den ydre, men også på den indre skærm. Den urene solnedgang gav os et rent og umisforståeligt billede af det, vi også (vælger at) gør(e) ved naturen. Det på sin vis uhyggelige farveorgie over og omkring os talte til os med en stemme, vi dog kun kunne høre for det indre øre. Landskabet emmede af hjemløs selvbesindelse, men snart nåede vi heldigvis frem til Tyskland, hvor vi uden slinger i valsen kunne sætte speederen i bund og glemme, eller rettere aktivt fortrænge, hvad vi ikke brød os om at have set.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 68 november 2004. Theodor Wiesengrund Adorno (1903-1969):

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 68 november 2004. Theodor Wiesengrund Adorno (1903-1969): GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 68 november

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

det skabende menneske og mening

det skabende menneske og mening Ledelse det skabende menneske og mening Lennart Nørreklit 2010 Fokus på mennesket Alt kan sættes i og på spil. Ledelse drejer sig om at sætte mennesker ikke ressourcer, teknologi, natur i og på spil. Fra

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI

GRID. Den planetariske hule. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 40 November 2000 - Særnummer i samarbejde med SBI GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 40 November

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere