GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 96 december 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 96 december 2011"

Transkript

1 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 96 december 2011 Følgesedler til fredagsforedrag på Afdeling 6, Arkitektskolen, Holmen, d.2. dec. 2011, v. Steen Nepper Larsen, lektor v. GNOSIS sind og tænkning, DPU, AU - & bestyrelsesmedlem af SOPHIA tænketank for pædagogik og dannelse (www.sophia-tt.org ) Theodor Wiesengrund Adorno & Max Horkheimer: Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter (1944) tanker om den tidligere kritiske teori og Adornos filosofiske aktualitet "Erkendelsens utopi ville være at åbne det begrebsløse med begreber uden at gøre det lig med dem" Th.W. Adorno, Negative Dialektik, 1966 Velkommen til en blandet landhandel! Bemærk venligst at disse følgesedler ikke udgør en færdig, afrundet og læselig artikel. Der er snarere tale om improvisationsmuliggørende oversigtspunkter inkl. citater og referencer til mit fredagsforedrag, og de erstatter samtidig irriterende og opmærksomhedshæmmende power-points og langsommelige tavleskriblerier. Jeg foreslår, at I kopierer dem og medbringer dem på dagen. Undervejs refereres der bl.a. til seks tekster, der er at finde på øverst på side 10. De mange pointer i rosinens pølseende fra Oplysningens dialektik & optegnelserne om det æstetiske (s.6) & det arkitektoniske (s.10f inkl. referencer s.13) inddrages måske, hvis jeg får lyst & tid til det. Vi får se... * 1. Først får I lige som smagsprøve mit opslag om Theodor W. Adorno, skrevet til det nys udgivne Sociologisk leksikon (red. af Inge Kryger Pedersen & SNL), Hans Reitzels Forlag Alle de mange > e (= henvisningspile) markerer henvisninger til andre opslag i leksikonet.

2 * 2. Så kommer mine anslag til foredraget om det forkætrede værk Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter, som de tyske filosoffer og venner Theodor W. Adorno ( ) og vennen Max Horkheimer ( ) skrev i det amerikanske eksil i Sidst * 3. Dernæst følger noterne til et bonusforedrag om Adorno og det arkitektoniske Ganz am ende findes tre tekster af egen avl: * 4. Først en lille hengangen radio-spids fra DR P1, fra foråret 2003, det år hvor Adorno ville have rundet de 100 år. På ca. 5 minutter kan den blive til lyd. Prøv selv at læse den op eller at finde den som æterlyd på nettet via og videre til P1 s arkiv, hvis det ikke er blevet sparet bort siden sidst * 5. Dernæst en Adorno-kongenial tekst, der blev bragt på forsiden af Politikens debatside, d under overskriften: Økonomi et selvfedt autistisk væsen. * 6. Og endelig en syrlig sag om en svunden solnedgang et sted i det nordlige Tjekkiet. * NB: Hvis I er vildt ambitiøse læseheste, så låner/køber/stjæler/finder I mine tekster: En fortolkende rejse i Münchausens sumpe. 3 essays om kritisk normativitet, RUC 1987; Sproget er alles og ingens. Erkendelse og spekulation, Aarhus 1995; "Ikke-transparente tanker" i tidsskriftet Kritik nr.165/2003 & "Kritik af den forsimplede funktionalisme" i Carsten Thau (red.): Filosofi og arkitektur, Holmen Og så kan I julegave-ønske jer en bog, der meget snart udkommer, udg. af nogle ihærdige studerende på Idéhistorie/AU, kaldet Marxistiske strømninger; heri vil I kunne finde mit bidrag: Adorno og Marx/(isme(n)) 1. Et leksikonopslag om Adorno Adorno, Theodor Wiesengrund, , tysk filosof, kritisk sociolog og musiksociolog. Betydningsfuld og indflydelsesrig samfundsteoretiker; kritiker af det 20. århundredes dominerende videnskabelige >positivisme (se også >Frankfurterskolen, >kritisk teori og >samfundskritik). Studerede i filosofi, sociologi, psykologi og musikvidenskab i Frankfurt am Main. Faglige udvekslinger med >Benjamin og >Horkheimer. Forsvarede i 1931 sin doktorafhandling Kierkegaard. Konstruktion des Ästhetischen (da. Kierkegaard. Konstruktion af det æstetiske, 1980). Værket udkom samme dag, som Hitler kom til magten i Emigration til og ophold i Oxford, , New York, og Los Angeles, Medarbejder ved Institut für Sozialforschung (oprettet i Frankfurt am Main i 1923), der måtte overføres fra Frankfurt til Genf og New York i 1933/1934 (International Institute of Social Research). I det amerikanske eksil foretager Adorno studier i den >autoritære personlighed og skriver Minima Moralia. Reflexionen aus dem beschädigten Leben (1951, da. Minima Moralia. Refleksioner fra det beskadigede liv, 1987, s. 76), hvori det lyder: Et emanciperet samfund ville ikke være nogen enhedsstat, men virkeliggørelsen af det almene i forsoningen af forskellene. Vender tilbage til Frankfurt i 1949, bliver professor i filosofi i 1956 og leder af det hjemvendte Institut for socialforskning efter kollegaen Horkheimers afgang i Udgiver i 1966 det skelsættende filosofiske hovedværk Negative Dialektik, der søger at forsvare tænkningen af >ikke-identitet. Dør midt i arbejdet med at skrive sit æstetiske hovedværk Ästhetische Theorie (no. Estetisk teori, 1999), der udgives posthumt i Hans samlede værker udgør 20 digre bind: Gesammelte Schriften (1986). Adornos filosofiske og sociologiske tænkning har mange rødder. Altid nærværende er en kritisk drøftelse af arven fra Kant, Hegel, Nietzsche, Marx og Freud. Adornos samfundsfilosofi er på én gang optaget af tankens sociale praksis og af konkrete analyser af menneskets liv. I sit og vennen Horkheimers meget læste og omdiskuterede værk Dialektik der Aufklärung. Philosophische Fragmente (1944, da. Oplysningens dialektik. Filosofiske fragmenter, 1972) skildres det ikke blot, hvorledes den samfundsmæssige naturbeherskelse slår om i selvødelæggelse; men også hvordan >oplysningstidens idealer kan risikere at slå om i barbari og undertrykkelse. Snarere end at indvarsle fremskridt og menneskelig frihed kommer den massive anvendelse af teknik, videnskab og rationel tænkning til at producere ufrihed og ulykke. Værket blev til under indflydelse af nazismens terror, koncentrationslejrenes folkemord og verdenskrigens ødelæggelser. Det byder også på syrlige og perspektivrige analyserer af underholdningsindustrien under overskriften Kulturindustri. Oplysning som massebedrag. Adorno og Horkheimer giver ikke afkald på oplysningsprojektet, der må nyfortolkes, kritiseres og reddes. De to tænkere lægger afstand til, at menneskelige forhold bliver transformeret til relationer mellem varer, ting og penge (>tingsliggørelse), og de advarede imod den klassificerende og ensliggørende tænkning.

3 Adorno ønskede, at mennesket kunne gøre ureglementerede erfaringer, leve og udleve sin forskellighed uden angst. SNL 2. Foredrag om Theodor Wiesengrund Adorno & Max Horkheimer: Oplysningens dialektik (1944) - og (sikkert også) lidt om Adorno: Minima Moralia (1951), Negative Dialektik (1966) "Hvis en filosofi lader sig referere, er den overflødig." "Tænkning er ikke åndelig reproduktion af det, der i forvejen eksisterer." "Der findes intet harmløst mere." 1) Det stærke filosofibegreb og det lykkelige liv - tiltrædelsesforelæsningen som nøgle ( Die Aktualität der Philosophie": udfoldes de næste 38 år (Minima Moralia, 1951 & Negative Dialektik, 1966; forblev programtro) * De første ord i "Die Aktualität der Philosophie" (1931) - et foredrag på 20 sider: "Den, der i dag vælger filosofisk arbejde som erhverv, må fra starten opgive den illusion, som kendetegner tidligere filosofiske udkast: at det skulle være muligt, i kraft af tænkningen at begribe totaliteten af det virkelige. Ingen retfærdiggørende fornuft vil kunne genfinde sig selv i en virkelighed, hvis ordning smadrer enhver prætention om fornuft; kun polemisk frembyder virkeligheden sig som hel for den erkendende, mens den alene i spor og ruiner rummer håbet om engang at blive en rigtig og retfærdig virkelighed. Filosofi som i dag fremstiller den som en sådan, tjener ikke til andet end at tildække virkeligheden og forevige dens nuværende tilstand." (se også tekst 5 (på s.10 øverst i disse følgesedler), s for en analyse) - at "massere" arven fra Kant ("Das Ding an sich", friheden, subjektiviteten), Hegel (dialektik, historie, subjektivitet, erfaring, splittelse/sønderflåethed, Zerrissen/Zerreissen, totaliteten - som ambition og som forjættelse, formidlingen), Kierkegaard (Hiin enkeltes formidlethed; 1933: samtidigheden af Hitlers magtovertagelse og "Konstruktionen af det æstetiske hos Kierkegaard"), Marx (vareformen, kapitalbegrebet, kritikken af udbytningen, fremmedgørelsen, tingsliggørelsen dynamikken; den immanente kritik), Nietzsche (ironien, aforismen, fornuftskritikken, det ikke-forløjede - roses for at, "han lærte borgerskabet at frygte sine egen fortrængninger"), Heidegger (væren, "Das Man", "Jargon der Eigenlichkeit": kritik; men fælles problemlandskab, som bl.a. Hermann Mörchen har vist i et kæmpemæssigt værk i 80'erne), Weber (den hjerteløse fornuft og den tankeløse følelse, den instrumentelle fornuft; Zweckrationalität; "Entzauberung"; det sociologiske blik), Benjamin (det stoflige, det unikke, byen, natur/kultur, erindring, melankoli; at bringe det sprogløse til sprog); afviste alt for hurtigt Wittgenstein (pr. rygmarv og tradition ("han er bare en logisk positivist"), ifølge Hans-Jørgen Schanz) - kunstinspiration: Proust, Mann, Beckett, Alban Berg, Schönberg; 11 ud af 20 bind er musikfilosofi/-sociologi; Adorno var selv komponist og pianist - både ideologikritik og prototype-dekonstruktion ("foregriber" Foucault, Derrida, Lyotard (læs fx. Peter Dews)) - freudomarxisme og kritik af den autoritære personlighed (fascismeteori) blandes op - positivismekritikken (se tekst 1), Frankfurterskolen, diskussionerne med Popper m.fl.; læremester for Habermas, Krahl, Schnädelbach, Wellmer, Jay, Buck-Morss, Benhabib, Bø-Rygg, Schanz, Thomsen etc. - det dobbelte eksil ("Oplysningens Dialektik", 1944, skrevet sammen med vennen Max Horkheimer ( ) i USA) - fremmed(hed); at indrette sig hjemligt i sin tekst (MM, s.63); en klassiker; et dystopisk eventyr; en besk, fragmentarisk fortælling; aforismen som form; omfattende receptionshistorie (vores 'backbone'; burde vel være pensum i skolen og på universiteterne også i - og måske specielt i - år 2011 og frem... (Der citeres fra den danske udg. fra 1995 i det følgende).

4 - værkets 4-dobbelte udspring - teksten i kontekst: nazisme, stalinisme, kommercialisme, socialdemokratisme (integrationisme, revisionisme) - et "genremix": filosofi, kulturkritik (se tekst 3), æstetikteori (musik), sociologi, socialpsykologi; t/r fra det konkrete (sanselige) til det abstrakte - at skrive fra "objektets" (ND) og fra "subjektets synsvinkel" (MM) - drømmen om en ny sociologi og filosofi ("Institut für Soz..."; som blev genvækket i en noget blegere afglans af Habermas, da han skrev "Opgaver for en kritisk samfundsteori" i 1981) 2) Paradoksologi og aktualitet - "han" er allerede hos os: hver kultur/generation - sin Adorno - "tomme pladser" i teksterne; læsermuligheder (ikke udtømte med et revolutionært projekts overvintring i en kuvøse & totalitets-kritikkens ydmyge forvandlinger; uni-smags-forandringer; arven) - frygtet, berygtet, s(v)ær, fremmedordene er "sprogets jøder" - massekultur som massebedrag/fordummelse (bilismen, OD, s.304) - kulturindustri og den totalt forvaltede verden; en monolitisk blok; systemets almagt - individuel afmagt - fornuftens selvødelæggelse, hvorfor? (OD, s.25 i 1993-udg.) - hvordan skrive/leve efter Auschwitz? (lidelse; magtesløshed) - flænser barbariet i sproget; skånselsløst, spidst - kapitalisme-, civilisations-, videnskabs- og filosofikritik (ud over affirmation; legitimation; degeneration; positivisme) 3) Oplysningens dialektik: fornuftskritikkens hårdhed - den instrumentelle fornuft (fra naturtvang til samfundstvang og selvtvang; kroppen - s.317; "Ikke banke på", MM, nr.19) - naturen og mennesket som råstof (den indre og den ydre) - fataliteten og ufriheden (intet positivt telos, fx. s.305 i OD; kritik af historiefilosofien; dystopi) - allerede myten er oplysning - og oplysningen slår om og bliver til mytologi (civilisationshistorisk misere; perspektivet er: mindst 2500 år; ingen gen-naivisering eller primitiv romantik mulig; ingen vej tilbage til Gud eller én religion) - identitetstvang (jf. mit sidste fredagsforedrag: Identitet som mellemværende, GRID nr. XX, 2001) og det dårligt almene; de vinduesløse monader/ knudepunkter for "das schlechte Algemeine"; "das Ganze ist das Unwahre"/"det er subjektivt/individuelt..." (NEJ!) - to fatale beretninger fra kulturens vugge i det gl. Grækenland: Odysseus (roerne og sirenerne; Kyklopen og 'ingen') 4) Mimesis, det ikke-identiske og kunstens rolle - små lys i mørket - besindelse på trods af vanvid og ufornuft? - den smygende, efterlignende, empatiske, indlevende praksis - "nicht-mit-machen" (ku' udfoldes i timevis...) - fornuft på trods: fornuftens selvrefleksion - kroppens og naturens respekt eller dystre hævn (foregriber Jean Baudrillard: Det fatale og de objektale kræfters hævn) - "Il faut etre absolutment moderne" (Rimbaud) - at overleve med mimikry er ikke nok 5) Ikke-identitet og atonal erkendelse - atonal filosofi; klangfigurer - at tyde i konstellationer, konfigurationer - "Erkendelsens utopi ville være at åbne det begrebsløse med begreber, uden at gøre det lig (med) dem" (ND, s.19 endnu engang: aldrig positiverende; afstandens pathos; det begrebslige arbejdes nødvendighed - samtidig: "Denken heisst identifizieren")

5 - dvælen ved genstanden; lytten; "affaldets" pennefører - erkendelsesdialektik - et sækulariseret-messiansk blik; forløsningens fravær (sidste aforisme 153 i MM, "Til slut") - stor forskel på filosofi og videnskab (Prokrustes fra MM, s.204-5; ingen simpel borgfred eller kooperation) - brud: mellem væren/tænkning, ideal/virkelighed - u(for)sonet - tingenes mere - subjektets mere - værens mere... - se også tekst 2: aldrig subjekt og/eller objekt som rene i sig eller for sig selv - eller for den kritiske teori - givne poler 6) Mistillid til kommunikationen og det blot umiddelbare - altings formidlethed (subjektets forpligtethed og objektets forrang); subjektets opløsning og systemets al-magt - sprogets degeneration til signalsprog/kontrol-magt-nomina (se også tekst 2, s.227f) - distance til konvention; begrebets arbejde; anti-glemsel - alle sætninger skal være lige vigtige; stå lige langt fra centrum; indeholde det hele; intet skel mellem stil og indhold - som den varmblodige marxist Ernst Bloch ( ) sagde det: jo større begreber - jo større risiko for, at det falske sniger sig med (ind); men TWA er nu ikke bange for dem, ikke bange for de store ord 7) Evidens-sandhedens intentionsløshed - i opposition til korrespondens- og konsensusteorier (se tekst 5, s.227f) - forpligter; den umiddelbare metafysiske erfaring (minoritær) - åbner sig i glimt, fx. i kunsten (frem)tydet; dechiffreret) - at se det negative i ansigtet; at dvæle ved uretten, det onde - sandheden er ikke-kommunikabel, intentionsløs, før-begrebslig - men samtidig har subjektet del i den: den erindrende sandhed * Ekskurs om at (be)gribe det æstetiske Ludwig Wittgenstein ( ): "Om kunst er det svært at sige noget, der er lige så godt som ingenting at sige." - Det ville Adorno nok kunne erklære sig enig med Wittgenstein om/i. - Kunsten og filosofien har brug for hinanden: "Kunst har brug for den filosofi, der interpreterer den, for at få sagt, hvad den ikke selv kan sige, mens det dog kun kan siges af kunsten, idet den ikke siger det. Æstetikkens paradokser er dikteret af dens genstand: 'Måske kan skønhed kun opnås gennem en slavisk efterligning af det ubestemmelige ved tingene'." (T.W. Adorno og citat af P. Valéry) - Jeg har blot samlet en række citater, hvori Adornos æstetiske teori og reddende blik kommer til udtryk Smag på ordene: - "Kunst er magi, befriet for den løgn at være sandhed"...

6 - "Når Benjamin mente, at i maleri og plastik var tingenes stumme sprog oversat til et højere, men beslægtet sprog, må det gælde for musikken, at den redder sit navn som ren lyd - men mod den pris at blive skilt fra tingene." (SNL: W. Benjamin, tysk filosof, litteraturforsker m.v., ) - "Måske kan kunstens strenge og rene begreb overhovedet kun hentes fra musikken, mens stor digtning og stort maleri - netop det store - nødvendigvis fører noget stofligt med sig, som overskrider den æstetiske tryllekreds, og ikke lader sig opløse i formens autonomi..." (Minima Moralia - refleksioner fra det beskadigede liv, Århus 1986 (1951), s.174) - "Ligesom i musikken lyser i naturen det smukke op, for straks at forsvinde ved forsøget på at gøre det nagelfast." (fra Ästhetische Theorie, udg.posthumt i 1970; en nøgleformulering - efter min mening...) - "Uden historisk erindring ville intet være smukt." - "..kunstens centrale motiv (er): at den griber efter sin sandhed i det, der ikke kan fastholdes, det skrøbelige." - "Kunsten vil med menneskelige midler virkeliggøre det ikke-menneskeliges tale." - "Jo mere fuldkomment kunstværket er, desto mere falder intentionerne bort fra det." (Alle 4 citater plukket fra afsnittet "Det naturskønne" i værket Ästh, Th. Hér kan en kunst-refleksion tage afsæt; netop hér er der noget væsentligt - noget uomgængeligt, der siges uden at det sigelige er nok... Ekskurs passé 8) Solidaritet med metafysikken det øjeblik den styrter sammen - "ist das denn alles?" (bestemt; negativt; i opposition; se tekst 5, s.245f) - mennesket er mere end en død hund; det metafysiske er andet og mere end opium for folket; ingen simpel dualisme hér mellem fornuft og følelse, logik og retorik, det videnskabelige og det metafysiske - drømmenes klangbund; lykkehåbets hjemløshed - længsel i en profan/moderne tid (metafysisk indifferens) - døden som skandale; "Das Leben lebt nicht" 9) Kritikkens umulige begrundelse - ståstedets fravær - intet ståsted uden for tryllekredsen (jvnf. MM, nr.153) - selv-inficeringen; besindelsen - at tale fra forløsningens standpunkt: endnu-ikke (. Bloch) - samfundet er erfaringen iboende ("gennemsyringen") 10) Kritiske røster - mange åbne spørgsmål: - elitær kritik? ("Grand Hotel Abyss", Hannah Arendt) - tidsbunden: til datidens avantgardeforestilling og historisk-indsocialiserede idealer? - éndimensionalt fornuftsbegreb? (Habermas: fornuft er mere end en instrumental fornuft; kritikobjektets totalisering; se tekst 5, s.240f) - det umulige i at ville oparbejde alt/sone al uret - opbygge al erfaring intellektuelt og kritisk? - at forudsætte en ubesmittet, ren, naturlig væren "bagom" og "før" - drifterne som modstandskategori - naturnormativitet? - totaliserende civilisationshistoriekritik (er tænkningen selvødelæggende og fatal..."as such"?) - negativ subjektløs historiefilosofi? - totaliserende sprogkritik? (Wellmer; performativ selvmodsigende; hvad redder Adornos eget sprog fra kritikken? i OD: den adressatløse flaskepost - historiens vidne) - ender i paradoksologien ("sæbesmutten"; det enigmatiske som skjulested for tvivl og uklarhed)? - for stor tiltro til kunsten? (Schanz) - for éntydigt kulturbegreb? (hornbriller imod massekulturen; Wieneroperaens af-auratisering; er al underholdning fordummende; er kliché-kritikken selv blevet en kliché?)

7 - ulysten til at begrunde? (Benhabib, Habermas, Schnädelbach) - blot et trostilbud uden for argumentationens rum? - ingen praksis-anvisninger? (Krahl, Negt, VS...) - se også tekst 5, s , etc. * Opsummerende: Adorno er en genuin forskelstænker. Ikke-identiteterne tales frem og undersøges: tænkningværen; før-nu; fornuft-væren; totalitet-spor/ruiner; prætention-filosofisk arbejde; virkelighed-tildækning; håblegitimation) * * * * * Mulige citater at granske, hvis Oplysningens Dialektik skulle nærstuderes, ordnet under hovedemner: * FORARBEJDELSE OG FORVALTNING "Væren anskues under forarbejdelsens og forvaltningens aspekt" (OD, 134) * VIDENSKAB OG FILOSOFI "Videnskaben selv har ingen bevidsthed om sig selv, den er et værktøj" (OD, 135) - videnskab og arbejdsdeling (OD, 329) "Filosofi er ikke syntese, grundvidenskab eller fællesvidenskab, men bestræbelsen på at modgå suggestionen, beslutsomheden til intellektuel og virkelig frihed" (OD, 330) - nej til åndens taylorisering - filosofiens stemme tilhører genstanden (OD, 331) - "Filosofi er den modsigelses stemme, som uden den ikke ville komme til orde, men tavs triumfere." (OD, 331 * stærkt filosofibegreb) - ikke at ville være med: magtesløshed og melankoli (OD, 343) - afmystificeringen af verden afskaffer animismen (OD, 37): "Alt, hvad der ikke vil lade sig måle med beregnelighedens og nyttens målestok, er for oplysningen betænkelig." (OD, 38 * skarp positivismekritik) - "Subjektets distance til objektet, forudsætningen for abstraktionen, har sin rod i den distance til sagen, som herren opnår gennem det beherskede."(od, 47) - "Abstraktionen, oplysningens værktøj, forholder sig til sine objekter ligesom skæbnen, hvis begreb den udsletter,: som likvidering." (OD, 47) - "under det abstraktes nivellerende herredømme..." - tør visdom og gentagelse - varer og industrialisme - sproget var før både identisk og ikke-identisk med sig selv (eks. træet) (OD, 49-50) - denne erfaring udslettes. Oplysningen: der må ikke være noget udenfor/angsten for det ikke beherskelige (OD, 50) * ALMENBEGREBET OG DET ENESTÅENDE - skarp kritik af klassifikationen - men også en markering af det paradoksale: det er meningsløst at slås mod almenbegreber. Men alligevel mindes vi om, at "Verden er enestående" (OD, 301-2) * OM SPROGET Adornos sprogfilosofi, såfremt han "har" en sådan, er (1) ikke nominalistisk (består ikke af arbitrære sprogtegn; "fritsvævende tegn", OD, 53, 59), (2) ikke begrebsrealistisk (væren og tænkning er "flået" fra hinanden) og (3)

8 ikke mysticistisk-anti-begrebslig (den blotte henvisning til noget "oprindeligt". Nominalisme- og begrebsrealismekritikken slår ikke om i en færdig syntese, der ved hvordan der alment skal formidles mellem genstand og begreb. Snarere ser det aldrig afsluttede, paradoksale "spil" mellem genstand og begreb - mellem objekt og subjekt som det sted, hvor sproget må bringes til at erindre og hvor begrebet må anstrenge sig. - sprogets indtræden i historien - præster og troldmænd og tvang (OD, 56) "Thi jo mere fuldkomment sproget går op i meddelelsen, jo mere ordene i stedet for at være substantielle betydningsbærere bliver til kvalitetsløse tegn, jo renere og mere gennemsigtigt de formidler det mente, desto uigennemtrængeligere bliver de samtidig. Sprogets afmytologisering slår - som et element i den samlede oplysningsproces - tilbage i magi." (OD, ) Ordet stivner til formel, det fikseres til sagen... "I stedet for at bringe genstanden til erfaring, eksponerer det rensede ord den som et tilfældigt abstrakt moment, og alt andet - som i kraft af tvangen til ubarmhjertig tydelighed er afskåret fra udtrykket, der ikke længere findes, forkrøbler dermed også virkeligheden." (OD, 234) Det rationaliserede ord - spændetrøje og længsel Sproget - forvandles til forhastede signaler... Vilkårlighed og forlegenhed - Bob, Harry - fungible teams Blind gentagelse af designede ord..."det erfaringslag, som gjorde ordene til de menneskers ord, der udtalte dem, er gravet bort, og i den prompte tilegnelse antaget sproget den kulde, som indtil da kun hørte det til på plakatsøjlerne på avisernes annoncesider." (OD, 236) Mennesker anvender ord de ikke forstår, stereotyper.. Det fascistiske folkefællesskab har skamferet sproget - "Man formår ikke længere at høre den vold, som overgår ordene..."(od, det totalitære sprog Pseudo-individualitet... og såkaldt personlighed "Manglen på fornuft har ingen ord..." men "Mennesker ejer den fornuft, som skrider ubarmhjertigt frem." (OD, 333) "Dyrets verden er begrebsløs. Der er intet ord i den til at fastholde det identiske i fænomenernes strøm.." (OD, 334) "Dyret lystrer navnet og har intet selv" "For at lykken skal kunne blive substantiel, rumme døden i sig, kræves identificerende erindring, dulmende erkendelse, en religiøs eller filosofisk idé, kort sagt begrebet. Der findes lykkelige dyr, men hvor kortåndet er ikke denne lykke.." - sproget er en modstand, en rygrad "Sproget af i dag beregner, betegner, forråder, animerer til mord, det udtrykker ikke" (OD, 340) Propaganda - gør sandheden til rent middel; forløjethed, løgnens fællesskab; menneskefjendsk (OD, ) - det indbildte vidne: "Hvis talen i dag kan henvende sig til nogen..." & - Adornos eget symbolsprog: De mange værkers tilstedvær' som publicerede artefakter er som at ligne med det at sende en flaskepost ud på et åbent hav (Adorno, bind 1-20 = et meget langt brev, I dare say (SNL)) og at håbe, men ikke at vide, om den bliver fundet & læst. Referencer: 1) Theodor Wiesengrund Adorno: "Sociologi og empirisk forskning"

9 2) Theodor Wiesengrund Adorno: "Om subjekt og objekt" 3) Theodor Wiesengrund Adorno: "Om kulturindustri" disse tre tekster kan findes i TWA: Kritiske modeller, Kbh ) Flemming Juhl: "Frankfurterskolen. Filosofi som kritisk teori", i P. Lübcke (red.): Politikens Vor Tids Filosofi. Engagement og forståelse, Kbh (1982) 5) Steen Nepper Larsen: Del II om Adorno i En fortolkende opdagelsesrejse i Münchhausens sumpe. Tre essays om kritisk normativitet. J. Habermas, F. Nietzsche og Th.W.Adorno som anledning, RUC 1987 (upubl. Speciale; kan lånes på RUCs bibliotek) 6) L.-H. Schmidt (red.): "Kritisk teori" i Det videnskabelige perspektiv, Kbh (1991) * * * * * 3. Adorno og det arkitektoniske Det at forklare involverer, enten man vil det eller ej, at man fører det nye og ukendte tilbage til det bekendte, selvom det bedste ved værkerne stritter imod dette. Theodor W. Adorno: Ästhetische Theorie, S ETISK SENSIBILITET I ERFARINGSLØSHEDENS TIDSALDER Adorno: Det hører med til moralen ikke at føle sig hjemme i sit hjem & man kan man slet ikke bo mere. Her taler jeg om det arkitektoniske som et flertydigt felt. 2. AFSTUMPNING UNDER DEN RENE FUNKTIONALITETS LOV Teknificeringen gør foreløbig enhver gestus præcis og afstumpet og mennesket med. Den ribber dets bevægelse for al tøven, al omtanke, al dannelse. Den underkaster dem tingenes uforsonlige, så at sige historieløse krav. Således glemmer man næsten, hvordan en dør kan lukkes sagte, forsigtigt og dog fast. Bilernes og køleskabenes skal slås i, andre er tilbøjelige til at smække i af sig selv og dermed påtvinge de indtrædende den uvane ikke at se sig tilbage, ikke at værne om det hus, som åbner sig for dem. Man kan ikke yde den nye mennesketype retfærdighed uden at være sig bevidst, hvad der uophørligt helt ind i de hemmeligste innervationer overgår ham fra tingene i omverdenen. Hvad betyder det for subjektet, at der ikke findes palævinduer, som kan åbnes, men kun uhåndterlige skydevinduer, ingen sagte dørklinker med drejbare kuglehåndtag, ingen forhave, ingen trappetrin ned til gaden, ingen mur om haven? Og hvilken bilist har ikke følt sig fristet alene af sin motors kræfter til at udrydde gadens skadedyr, fodgængere, børn og cyklister? I de bevægelser som maskinerne forlanger af dem, der betjener dem, ligger allerede det voldelige, hamrende, stødvis uophørlige i de fascistiske mishandlinger. Erfaringens uddøen skyldes ikke mindst, at tingene under den rene funktionalitets lov antager en form, som indskrænker omgagen med dem til ren håndtering uden at tillade noget overskud hverken i handlefrihed eller i tingens selvstændighed, der kan overleve som erfaringskerne, fordi den ikke bliver opslugt af handlingens øjeblik. (MM, # 19: Ikke banke på ). 3. ISOLERING VED SAMFÆRDSEL Mennesket rejser på gummihjul, strengt isoleret fra hinanden. Kommunikationen sørger for at gøre menneskene ens ved at skille dem fra hinanden. ( Opl. Dial., 1995, s. 304)

10 4. KONTRASTER OG MODBILLEDER Wohnen unter freien Himmel wie in Kabinen von Flusskähnen oder in Zigeunerwagen. Die Trennung zwischen dem Offenen und dem, was überdacht ist, wird vergessen, als erinnerte sich das Leben seiner nomadischen Vorzeit. ( Luccheser Memorial, S.396) Die ganze Stadt Lucca ist von einem Wall eingehegt./.../dort sieht man an den sommerwarmen Herbsttagen Clochards friedlich schlafen. Das Tröstende darin: wäre einmal keine Armut mehr, so müsste die Menschheit so unbewacht schlafen können wie heute nu ihre Ärmsten. (do, S.398) Homophone Architektur arkitektur i samklang med mennesket. 5. UTOPI BÅDE DET BEDSTE STED OG ET IKKE-STED Hvis livet uden videre opfyldte sin bestemmelse, ville det forfejle den. Et emanciperet samfund ville ikke være nogen enhedsstat, men virkeliggørelsen af det almene i forsoningen af forskellene. / / og tænke sig den bedre tilstand som én, hvor man uden angst kan være forskellige. Minima Moralia, uddrag af hhv. # 50: Huller & # 66: Mélange Rien faire come un betê, ligge på vandet og kigge fredeligt op i himlen, at være, ikke andet, uden nogen videre bestemmelse og opfyldelse, kunne træde i stedet for proces, gerning og opfyldelse og således i sandhed indløse den dialektiske logiks løfte om at munde ud i sit udspring (MM, # 100: Sur L eau ). 6. FUNKTIONALISME I DAG I 1957 holdt Adorno jubilæumstalen i forbindelse med Deutsche Werkbunds 50 årsdag. Intet er mere trøstesløst end den tyske genopbygningsstils moderate Moderne (s. 47). 7. AT KRITISERE OG AT REDDE DET ORNAMENTALE Ren funktionalisme bliver til ren vold. Livet kan ikke leves som ren funktion i rene formålsbestemte arkitektoniske rum. 8. RECIPROCITET OG IMMANENS Taler man, hvilket jo har sin grund, i arkitekturen om rumfølelse, så er denne rumfølelse intet abstrakt An sich, ikke følelse for rummet slet og ret, der jo slet ikke lader sig forestille anderledes end gennem noget rumligt. Rumfølelse er vokset sammen med formålene; hvor den i arkitekturen står sin prøve som noget formålstjenligheden overstigende, er den tillige formålene immanent. Om en sådan syntese lykkes, er vel et centralt kriterium på stor arkitektur. Denne spørger: hvordan kan et bestemt formål blive rum, i hvilke former og i hvilket materiale; alle momenter er reciprokt relaterede til hinanden. Arkitektonisk fantasi ville efter det være evnen til at artikulere rummet gennem formålene, at lade dem blive rum; at oprejse former efter formål. Omvendt kan rummet og følelsen af det kun være mere end det fattigt formålstjenlige, hvor fantasien sænker sig ned i formålstjenligheden. Den sprænger den immanente formålssammenhæng, som den skylder sig selv. (s. 50)

11 Åbenbart findes der i materialerne og formerne som kunstneren modtager, og som han arbejder med, så lidt de endnu indeholder mening, trods alt noget, som er mere end materiale og form. Fantasi vil sige: at stimulere dette mere (s. 50) 9. PRODUKTIVKRÆFTERNES TO ANSIGTER Menneskeværdig arkitektur tror bedre om menneskene, end de er; sådan, som de efter tilstanden af deres egne, i teknikken legemliggjorte produktivkræfter kunne være. (s. 51) I frihedens tilstand ville menneskene ikke rette sig efter teknikken, som er til for dem, men teknikken efter dem. (s. 53) 10. SKRIFTEN SOM PROVISORISK HJEM Skribenten indretter sig hjemligt i sin tekst. På samme måde som han laver uorden med alle de papirer, blyanter og underlag han slæber med fra rum til rum, opfører han sig i sine tanker. De bliver til møbler, som han slår sig ned i, hvor han føler sig veltilpas, eller ærgerlig til mode. Han stryger kærligt hen over dem, slider på dem, bringer uorden dem, flytter om på dem, og ødelægger dem. Den, der ikke mere har noget fædreland kommer til at bo i det, han skriver. (Minima Moralia, # 51: Bag spejlet ) Tidligere i samme aforisme bivånes ordene: Skribenten bør ikke indlade sig på en adskillelse mellem det smukke og det saglige udtryk Hvis det lykkes for ham fuldt ud at sige, hvad han mener, så er det smukt. Adorno paralleliserer således direkte og uden omsvøb den skriftmæssige og den arkitektoniske indholds- og formproblematik igennem sit forfatterskab. Litteraturliste Theodor W. Adorno: - "Minima Moralia. Reflexionen aus dem beschädigten Leben" (1951), i: Gesammelte Schriften (GS) Band 4, Darmstadt (Dansk oversættelse: Minima Moralia. Refleksioner fra det beskadigede liv, Kbh v. Nina Lautrup-Lansen og Arno Victor Nielsen) - "Ästhetische Theorie" (1970), i: GS Band 7, Darmstadt (På nær afsnittet Det naturskønne, der er at finde i Jørgen Dehs oversættelse i den af Dehs redigerede: Æstetiske teorier. En antologi, Odense 1998 (1995), er Äs. Th. ikke oversat til dansk. Norsk oversættelse: Estetisk teori, Trondheim 1999, v. Arild Linneberg.) - Funktionalismus heute (1957) i Ohne Leitbild i Kulturkritik und Gesellschaft I, i: GS Band 10.1, Darmstadt Oprindeligt afholdt som jubilæumstale i forbindelse med Deutsche Werkbunds 50 årsdag i (Dansk oversættelse Funktionalisme i dag i tidsskriftet Slagmark nr. 27, Århus 1997, ved Steen Langballe Nielsen) - Luccheser Memorial i Ohne Leitbild i Kulturkritik und Gesellschaft I, i: GS Band 10.1, Darmstadt (Jeg oversætter ikke disse skønne strofer; de skal klinge på tysk) Theodor W. Adorno & Max Horkheimer: "Dialektik der Aufklärung" (1944, 1947), i: GS Band 3, (Dansk oversættelse: Oplysningens dialektik, Filosofiske fragmenter, Kbh v. Per Øhrgaard) Emil Angehrn: "Der endlose Streit", i U. J. Wenzel (Hrsg.): "Vom Ersten und Letzten. Positionen der Metaphysik in der Gegenwartsphilosophie", Frankfurt a/m 1998 Hilde Heynen: Architecture and Modernity. A Critique, Cambridge (Mass.)/London (England), 1999 Steen Nepper Larsen: En fortolkende opdagelsesrejse i Münchhausens sumpe. Tre essays om kritisk normativitet. Jürgen Habermas, Friedrich Nietzsche og Theodor W. Adorno som anledning, Institut for Historie og Samfundsforhold, Skriftserie nr. XV, RUC 1987

12 Steen Nepper Larsen: Ikke-transparente tanker. Otte refleksioner over Adornos aforisme Huller, i tidsskriftet Kritik nr.165, Kbh Adolf Loos: Ornament og forbrydelse (1908), i tidsskriftet Slagmark nr. 27, Århus (Fremlagt for Akademischer Verband für Literatur und Musik i Wien i Oversat af Peter K. Westergaard) Anders V. Munch: Den stilløse stil Adolf Loos, Kbh Henrik Oxvig: Om arkitektur som filosofi, videnskab og kunst, i tidsskriftet Slagmark nr. 27, Århus 1997 Hans-Jørgen Schanz: Forandring og balance. Refleksioner over metafysik og modernitet, Århus At slå søm i en solopgang En begyndende solopgang - betragtet på grænsen mellem at være i og over havet - får, hvis det er klart vejr og sanserne er klare, imødekommende og eventyrlystne, på et tidspunkt en ganske særlig intens farve, der forekommer mig at være mere rød end rød og mindre orange end orange. Kunne jeg dog bare fastholde dén sol - få tiden til at falde af sine hængsler og stå helt stille. Se alle ure forsvinde som dug for solen og alverdens fremtidige gøremål fortone sig i den tavse ikke-lyd fra en hær af grimme mobiltelefoner, som ingen længere gad at besvare - så ville jeg være lykkelig; thi al lyst vil som bekendt den dybe, dybe evighed. Men problemet er jo, at både det skønne - og lykken ikke mindst - forsvinder ved forsøget på at gøre dem til nagelfaste fænomener inden for den menneskelige kontrols sfære. Som bekendt kan man ikke slå søm i en opgående sol, ligesom man ikke kan fiksere sin elskede i et særligt-herligt orgiastisk brøl eller en særlig stemning med et simpelt tryk på et fotografiapparat. Slår man søm i en solopgang bliver den til en på én gang farvestrålende, men også flad plakat uden medhjælpende og kontekstberigende fuglesang, bølgeskvulp og sand mellem de tæer, der snart skal dyppes i den lokale udgave af og forbindelse til verdenshavet. Det smukke lyser op; det griber efter sandheden i det, der ikke kan fastholdes; det skrøbelige. Jo mere fuldkommen en solopgang er, desto mere falder de menneskelige intentioner bort fra den. Formodentlig kan den heller ikke bruge os til noget. Solopgangen er en begivenhed, som vi må vise os åbne for og værdige til at begribe. At være menneske er at fortolke sin væren i det man er. Den menneskelig tilværen er en kastethed og en udleverethed. Jeg blev formeligt kastet ud af sengen og ned på stranden. Vi fældes umærkeligt ind i verden; vi er altid i gang med at bebo den, mens den flyder over af de betydninger, vi synes at være dømte til at begribe og at blive grebet af. En solopgang er i øvrigt kun en solopgang for den, der ser den fra ét bestemt sted. Den er stedbundet og unik - men også knyttet til din krops enestående perspektiv. Netop hér og ikke dér - netop nu og ikke om fem minutter. It is now or never. At føle naturen, for en gangs skyld dens stilhed, er blevet til et sjældent privilegium - og det kan igen udnyttes kommercielt eller gøres til genstand for en trøstende erstatning for den skønhed, som det normale, samfundsmæssige hverdagsliv måtte savne. Hinsides vareverdenens og kompensationens agre så jeg den røde morgensol og blev højstemt og glad. Skrækindjagende og vidunderligt er det også at erfare og tænke på, at en rose blomstrer uden et hvorfor. Den blomstrer, fordi den blomstrer og agter ikke på, om vi agter den - endsige om vi kan finde på at synge eller skrive om den som et symbol på liv, lykke eller kærlighed. For at forstå denne vor forlegenhed behøver vi ikke nødvendigvis at blive religiøse eller at takke en ophøjet eller omnipotent Gud. Vi kan sagtens nøjes med at gribe til en gammel græsk myte, der venter på os hos digteren Poseidippos. Kairos er en antik figur, der flyver som vinden og er skarpere end den skarpeste æg. Kairos behersker alt og løber altid. Han synes bestemt ikke at være for fastholdere. Men når vi søger at gribe Kairos i flugten, må vi selv være rolige og ydmyge. Kairologi er på denne vis den rette tids filosofi. Kairos er et billede på øjeblikkets rette forløsning. Det forførerisk-fatale syn på tiden som en række af adskilte punkter på en aldrig-stoppelig enhedslig tidslinie forsvinder, da øjeblikket får fylde, og tidens pil stivner i flugten. At der overhovedet eksisterer roser, er det mystiske - ikke hvilken farve de har, eller hvordan de ser ud. På den anden side kan øjeblikket også få fylde, når vi bevæger os i fuld fart på cykel eller i bil - eller på nettet. Når vi læser åbnende bøger, hører begavet radio eller beruser os i sociale fællesskaber. Livet længes efter ureglementerede erfaringer. Det overraskende og uventede kan opstå når som helst, hvis vi tillader det.

13 Livet er ikke blot sin realitet, men frem for alt sin mulighed. Der er altid et mere, end det, der er. Det er dette mere, det hele drejer sig om - dette attråværdige profant-metafysiske mere, som ingen dogmatik eller ideologi nogensinde kan formå at dødlægge eller monopolisere. Sagt med et gådefuldt citat af den tyske filosof Theodor Wiesengrund Adorno, der ud over at fylde 100 år i år in absentia - da han døde for lang tid siden i har inspireret mig til at kreere og skrive denne tekst, som jeg vil dedikere til ham og hans minde: "Kun, når det som er, lader sig forandre, er det, som er, ikke alt". Jeg tager lige den enigmatiske sentens én gang til, mens den irriterende sol forsvinder bag en dansk normalsky og taber betragteligt i intensitet: "Kun, når det som er, lader sig forandre, er det, som er, ikke alt". 5. Økonomisk autisme Vi lever i et gådefuldt samfund. Hvorfor skal økonomien ikke kunne begrunde sig selv, og hvorfor evaluerer vi aldrig det økonomiske system? PET, FET og politiet må med jævne mellemrum kunne stå offentligt frem og forsvare og evaluere, hvad de har gjort. Det kommer uvilkårligt i mediernes og befolkningens nysgerrige søgelys, hvordan de tre magtfulde apparater har håndteret fænomener som Blekingebanden, Frank Grevil-sagen og rydningen af Ungdomshuset. På trods af at der aldrig er noget at komme efter, må selv ledende politikere også finde sig i at skulle begrunde, hvorfor vi skulle i krig i Irak, og hvorfor det tilsyneladende er legitimt at blande sig i DRs programflade og f.eks. kræve at visse medarbejdere får silkesnoren subs. mindre at lave. Således synes kontrol- og evalueringstrenden i Danmark ikke kun at ramme undervisnings- og sundhedssektoren. Det er ikke kun lærere, socialrådgivere og hospitalsansatte, der beredvilligt skal kunne fordoble sig selv på kommando og udvikle evner til strategisk forsvarstale; det må topchefer for offentlige organisationer og private firmaer også. Hele systemer sendes til kogevask for åben skærm (Strandvænget, Fødevarekontrollen og Brixtoftes Farum). Løgnagtige og driftige forretningsmænd hænges ud i prime time på TV. Det eneste system, der aldrig nogensinde bliver afkrævet en begrundelse for at være til, eller som bliver bedt om at evaluere sig selv, gå til medarbejdersamtale eller tage på et kompetencegivende kursus, er det økonomiske. Økonomien er simpelthen autistisk. Den er lukket inde i sin egen verden, den kører på frihjul uden at være i kontakt med omgivelserne. Det virker, som om økonomien - ligesom solen og regnen - bare er noget, der er der. Den er simpelthen naturlig, ubetvivlelig og kommet for at blive. Ordet økonomi er sammensat af to gamle græske ord oikos og nomos (hus og regler/love). Økonomi drejer sig direkte oversat om regler for den fælles husholdning. Samtidig kan økonomi bestemmes som en kompleks flerhed af sociale relationer. I den samfundsmæssige trafik udveksler og produceres der varer og tjenesteydelser. Penge skifter hænder, rigdom og privilegier fordeles. Der arbejdes, spares op, investeres og konkurreres på livet løs. ER DET IKKE GÅDEFULDT, at videnskaben, kulturen, kunsten og de forskellige politikfelter alle sammen i stigende grad bliver vurderet på, om de bidrager til økonomisk vækst; men at der aldrig stilles krav om, at det økonomiske skal være andet end økonomisk rationelt? Uden at tænke nærmere over det, og uden at det har været til folkeafstemning, har vi gjort samfundet afhængigt af én overordnet logik, der endog tillader sig at være selvforelsket og autistisk. Ingen tænker på at kræve, at økonomien skal kunne besinde sig, eller at den måske burde være en kende beskeden. Det betyder selvfølgelig ikke, at konkret økonomisk ageren ikke kan blive kritiseret. Alt lige fra mistrøstige investeringsplaner, dårlige produkter til et illegitimt overforbrug kan lægges for had; men det økonomiske system opfattes som sundt i sig selv. Økonomiens ypperligste ansigt udover en række toptunede virksomheder er som bekendt markedsmekanismens usynlige hånd, der skænker os alle de ting, vi har brug for. Helt uden en overordnet rationel plan, og ganske uden at vi tinges om tingene i tidskrævende fællesskaber, skænker udbudsefterspørgselsmekanismen os den bedste af alle verdener at leve i. Økonomien er det eneste system, der er åbenlyst selvcentreret og selvreferentielt. Kravene om økonomisk effektivitet sender kolossale bølgeskvulp ind i samfundet. Hér kan blot nævnes fem aktuelle eksempler: Som bekendt er det god latin i samtiden at være effektiv og performativ og altid at kræve at få noget for noget. Det er også bedre at være rig end fattig, og bedre at klare sig i den globale konkurrence end ikke at gøre det. Det er nødvendigt at slanke og modernisere den offentlige sektor (alt fra kommunalreformen til universitetsfusionerne

14 begrundes økonomisk). Alle medarbejdere skal være kreative og innovative af hensyn til den økonomiske konkurrenceevne. Vi skal udvikle en oplevelsesøkonomi og finde snedige måder at tjene penge på inden for den immaterielle kultursfære, for i et overmåde rigt samfund hungrer folk efter at forbruge begavede elegant designede varer. ØKONOMIEN vil gerne gøre alt til varer. Den vil sætte pris på det ikke-økonomiske og bringe nye varer på markedet. Der øjnes økonomiske potentialer i så forskellige ting som viden, sprog, kultur, natur, æstetik, begær, drømme, oplevelser, nysgerrighed, omsorg og empati. En større hær af økonomiske agenter og narrative kommunikationssvende af begge køn arbejder på at omforme eksterne størrelser til endogene elementer i den altædende økonomi. Da økonomien aldrig afkræves begrundelser for sin egen legitimitet, og da dens principper om at købe billigt og sælge dyrt er blevet mere evidente end Amen i kirken, så er den blevet til et selvimmuniseret system, til et selvrygklappende velvoksent barn vi ikke kan nå. Denne stærke skikkelse er på én gang rundet af den verdensanmassende vesterlandske smag og en besynderlig disinteresseret dovenskab, der gør, at vi end ikke gider at prøve på at forstå, hvad det er, vi har gang i. MEN det forekommer mig nu, at det er for fantasiløst og for passivt alene at give økonomien ansvar for og ret til at dominere alle dele af den samfundsmæssige husholdning. Når en offentlig serviceydelse blive til en vare, der ikke gives den rette tid til at få kvalitet; når viden prissættes og trækkes væk fra det fælles, og når oplevelsesøkonomiens og evalueringskulturens klamme hænder befamler os, så mærker vi, hvor uheldigt det er, at vi giver økonomien lov til at køre sit eget autistiske spil uden for vores rækkevidde. 6. Solnedgangen over Bøhmen Mere gul end gul, mere orange end orange, mere bestandig end forgængelig. Den massive luftforurening i det motorvejsfattige og landlige Böhmen i det nordvestlige Tjekkiet gav solnedgangen over den hjemfarende højskolebus fra endnu en rejse til Prag et hyperrealt skær en aften i 1990 erne. Det af kemi kraftigt kolorerede og kulturskønne natursceneri mindede os for en kort stund om, at vore naturbilleder ikke blot farves af forventningerne om, hvad vi gerne vil se, fx noget skønt, eksotisk eller storladent; men at de simpelthen direkte tager farve af den teknologisk avancerede civilisation. For de osende skorstene var begrebet bæredygtighed ikke blot en by i Rusland; det var slet ikke opfundet i ex-østeuropa endnu, på trods af at den norske urmoder med det poetiske navn Gro allerede havde lanceret det i Den vildt sublime solnedgang var et sandt sindbillede af det naturskønnes transformation. Menneskets naturforhold blev blændet op for os, ikke blot på den ydre, men også på den indre skærm. Den urene solnedgang gav os et rent og umisforståeligt billede af det, vi også (vælger at) gør(e) ved naturen. Det på sin vis uhyggelige farveorgie over og omkring os talte til os med en stemme, vi dog kun kunne høre for det indre øre. Landskabet emmede af hjemløs selvbesindelse, men snart nåede vi heldigvis frem til Tyskland, hvor vi uden slinger i valsen kunne sætte speederen i bund og glemme, eller rettere aktivt fortrænge, hvad vi ikke brød os om at have set.

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 68 november 2004. Theodor Wiesengrund Adorno (1903-1969):

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 68 november 2004. Theodor Wiesengrund Adorno (1903-1969): GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 68 november

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv. GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar

Læs mere

Filosofi som fiktiv faktion

Filosofi som fiktiv faktion Filosofi som fiktiv faktion Den, der elsker af hele sit hjerte, kender hverken løftet eller eden. - Ole Fogh Kirkeby, Filosofiske fortællinger Filosofi handler om kærlighed. kærlighed som en måde, hvorpå

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder.

1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. 1. søndag advent 2015, Hurup og Gettrup. Afskedsgudstjeneste Lukas 4, 16-30 Herre Jesus Kristus, Guds Søn forbarm dig over mig synder. AMEN Det mest bemærkelsesværdige ved denne fortælling er ikke, at

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den?

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme.

Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere