Samarbejde styrker forskning

Transkript

1 Dansk Kiropraktor Forening Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening KIROPRAKTIK OG FYSIOTERAPI: Samarbejde styrker forskning xxx verdenskongres xxx Priser til danskere og debat om medicin KIROPRAKTORERNE I SPIL xxx SUNDHEDSPOLITIK xxx Kiropraktorerne med i spillet om fremtidens sundhedsvæsen Dansk Kiropraktor Forening KIROPRAKTORFONDEN xxx Nye xxx bevillingsprincipper NR

2 Bestyrelsens leder juni 2011 VI KRIDTER BANEN OP 2011 er halvvejs gået. Det betyder, at DKF s nye målprogram, KIROPRAKTORERNE I SPIL, snart ikke er nyt mere, men over et halvt år gammelt. Det samme gælder vores nye overenskomst med regionerne, Landsoverenskomst om Kiropraktik. Disse konstateringer giver anledning til at se på, hvordan det går med at få realiseret de mange perspektivrige tiltag fra overenskomsten og målprogrammet. Et spændende overenskomstresultat er, at der skal nedsættes et fælles udvalg om kiropraktorers rolle og opgaver i sundhedsvæsenet. KIROPRAKTORERNE I SPIL skal udgøre fundamentet for vores engagement i udvalget. Regionerne er i gang med at afklare fundamentet for deres. I vinterens løb har de tænkt kiropraktortanker og i maj måned afholdt de et seminar for at indhente viden og sparring fra en bred vifte af interessenter. Her deltog DKF sammen med andre faggrupper som reumatologer, ortopædkirurger, praktiserende læger, fysioterapeuter m.v. Hovedindtrykket fra seminaret er langt overvejende positivt. Der var gode diskussioner og en oprigtig lyst til at debattere behov og potentialer på et sagligt og fagligt niveau. Det positive indtryk lover godt for den fortsatte proces. Begge parter må dog også forvente, at der kommer udfordringer, men sådan må det være i en proces som denne. Næste skridt er, at regionerne formulerer deres politik færdig i efteråret. Herefter nedsætter vi udvalget og starter arbejdet op. Vi har relativt høje forventninger til udkommet. Vi forventer, at det vil resultere i en række tiltag, som øger udnyttelsen af kiropraktorernes kompetencer. Det er tiltag, som falder ind under de centrale temaer i KIROPRAKTORERNE I SPIL omkring Mere Samarbejde & kommunikation og Integration med det øvrige sundhedsvæsen. Et andet bærende tema i KIROPRAKTORERNE I SPIL er Synlig kvalitet. Her afventer vi regionernes udspil om, hvordan Den Danske Kvalitetsmodel kan implementeres i praksissektoren, så vi bl.a. kan komme i gang med at udbygge det succesfulde NIP-Kiropraktik. Regionerne har været lange i spyttet med udspillet, men vi venter ikke med hænderne i skødet. Vi planlægger i disse uger et internt kvalitetsseminar, der skal koordinere en samlet strategi for kvalitetsindsatserne i professionen. Desuden er faglige retningslinjer på trapperne. Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har netop offentliggjort, at deres retningslinjer for prolapsområdet er færdige, og det overenskomstaftalte udvalg, der skal udvikle retningslinjer for billeddiagnostik i kiropraktorpraksis, er i opstartsfasen. Inden for temaet Fortsat fokus på forskning & uddannelse er vi også i gang. Som bekendt har fonden etableret et internationalt stipendium, som styrker rekruttering af forskere. Her er det helt store scoop, at fonden sammen med Syddansk Universitet netop har finansieret et såkaldt globaliseringsprofessorat til det internationale forskerikon, professor, dr.med. og kiropraktor David Cassidy, som flytter til Danmark. Inden for efteruddannelse har Kiropraktorfonden netop også besluttet en ny prioriteringsstrategi, som sikrer retningsbestemt faglig udvikling af professionen. I forhold til at vi skal afprøve en model for obligatorisk efteruddannelse, afholder vi i september en temadag, som markerer opstarten på dette projekt. Så jo, både i forhold til overenskomsten og målprogrammet er vi godt i gang med at kridte banen op, så vi kan komme mere i spil til gavn for samfundet som helhed, ikke mindst patienterne. Både i forhold til overenskomsten og målprogrammet er vi godt i gang med at kridte banen op, så vi kan komme mere i spil til gavn for samfundet som helhed, ikke mindst patienterne. 2 KIROPRAKTOREN NR

3 NR KIROPRAKTORERNE I SPIL Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening Indhold 02 Leder : vi kridter banen op 04 WFC-kongres 2011: Hæder og debat om begrænset ordinationsret Danske kiropraktorer gjorde sig flot bemærket med priser og udnævnelser på den 11. verdenskongres for kiropraktorer. 06 World Congress of Chiropractic Students 2011 i Rio For første gang blev den årlige studenterkongres WCCS afholdt i direkte forbindelse med World Federation of Chiropractic-kongressen. 08 Pris til dansk studerende: Rapkæftet på en diplomatisk måde Kiropraktorstuderende Jacob Toft Vestergaard vandt prisen Delegate of the Year på studenterkongressen WCCS. 10 Samarbejde styrker forskning i fysioterapi og kiropraktik Forskning på tværs er både en gevinst for forskningen og for klinisk praksis, mener professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi Ewa Roos og professor i klinisk biomekanik Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet. 15 NIKKB-NYT: Udvikling af dagplejeområdet i Nyborg Kiropraktorklinik deltager i kortlægning af fysisk og psykisk arbejdsmiljø 16 NIKKB-NYT: rygkonference i melbourne, australien Næste gang er det Odense 17 NIKKB-NYT: Lyst til arbejde, når man lærer noget Deltagelse i forskningsprojekt giver fagligt løft 18 NIKKB-NYT: Introduktion af ny blog fra NIKKB Kiropraktor Ellen Aartun vil de næste 3 år orientere om sit ph.d.-forløb 20 Kiropraktorerne er med i spillet om fremtidens sundhedsvæsen Der er i disse år en stigende interesse fra regionerne side for kiropraktorområdet og i første halvdel af 2011 har der været afholdt flere arrangementer, hvor regionale politikere og embedsmænd har haft fokus på kiropraktorernes indplacering i sundhedsvæsenet. 22 Kiropraktorfonden indfører nye bevillingsprincipper Nye bevillingsprincipper for Kiropraktorfondens efteruddannelsesmidler skal sikre bredere kompetenceprofiler inden for professionen. 23 3,3 millioner til kiropraktisk forskning og efteruddannelse Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse i daglig tale kaldet Kiropraktorfonden uddelte i maj over 3 mio. kr. til kiropraktorers forskning og efteruddannelse. 26 Reportage fra generalforsamling i DSKKB Hvordan håndteres patienter med kliniske tegn på lumbal rodtryk bedst, og hvilken dokumentation findes der for forskellige undersøgelser og behandlinger? Disse spørgsmål var hovedtemaet for dagens faglige program ved DSKKB s generalforsamling. 27 Første elektroniske DKF-valg gennemført Enkelte nye medlemmer blev valgt ind og en enkelt måtte udtræde - ellers var der ikke de store ændringer i kølvandet på det første elektroniske valg til DKF s tre udvalg for ansatte kiropraktorer, klinikejere og offentligt ansatte. 28 Kort nyt KIROPRAKTORERNE I SPIL Markedspladsen KIROPRAKTIK OG FYSIOTERAPI: Samarbejde styrker forskning XXX VERDENSKONGRES xxx Priser til danskere og debat om medicin XXX SUNDHEDSPOLITIK xxx Kiropraktorerne med i spillet om fremtidens sundhedsvæsen Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening ISSN Forsidefoto: Heidi Lundsgaard Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv København K Telefon dkf@danskkiropraktorforening.dk Artikelforslag modtages gerne. Kontakt redaktionen. Redaktionsgruppe Redaktør (ansvarshavende): Peter Kryger-Baggesen Redaktionen: Jakob Bjerre Tanja Skov Carlsen Karina Sol Annoncedeadline KIROPRAKTOREN nr. 4 Udkommer i uge 35. Deadline for annoncer: 15. juli 2011 Tilrettelæggelse og produktion Tuen-media as KIROPRAKTORFONDEN XXX Nye xxx bevillingsprincipper KIROPRAKTOREN NR

4 verdenskongres WFC-kongres 2011: Hæder og debat om begrænset ordinationsret Danske kiropraktorer gjorde sig flot bemærket med priser og udnævnelser på den 11. verdenskongres for kiropraktorer, som World Federation of Chiropractic (WFC) afholdt i april måned i Rio de Janeiro. Dansk Kiropraktor Forening deltog med formand og direktør, og vendte hjem med mange indtryk. DKF-formand Peter Kryger- Baggesen på talerstolen til WFC s generalforsamling, hvor hvert land skal afgive kort status og adressere fremtidige udfordringer. Peter Kryger-Baggesen fortalte i sit indlæg bl.a. om det nye projekt med en specialuddannelse for hospitalskiropraktorer, DKF s nye politiske målprogram og nye, perspektivrige overenskomst med det offentlige. Til sidst slog han et slag for en fast håndhævelse af de internationale uddannelsesstandarder for kiropraktiske uddannelsesprogrammer. Forsker, ph.d., kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl fra NIKKB deltog med to artikler og to oplæg i den faglige konference, og kunne vende hjem med WFC s førstepris på $ i artikelkonkurrencen. Kiropraktorstuderende Jacob Toft Vestergaard fra SDU blev udnævnt til årets delegerede på studenterkongressen WCCS. Men de seks dages kombineret politisk og faglig verdenskongres for kiropraktorer kastede naturligvis også politiske drøftelser af sig og gav indtryk af kiropraktikkens aktuelle udfordringer på verdensplan: - Det var en rigtig fin tur til Rio, og vi havde en spændende faglig debat på WFC-generalforsamlingen om begrænset ordination af medicin for kiropraktorer, fortæller DKF s formand Peter Kryger-Baggesen. - Det er også altid interessant at høre om de vidt forskellige forhold og konditioner, som kiropraktik praktiseres under - lige fra lande helt uden regulering eller lovlighed og så til den lille eksklusive klub af lande med universitetsforankret uddannelse, fuld legitimitet, offentligt tilskud til behandling og forankring i et sammenhængende sundhedsvæsen og heldigvis går udviklingen den vej, om end noget langsommere end ønskeligt, udtaler Peter Kryger-Baggesen. Oplæg om hospitalskiropraktik Over 900 kiropraktorer deltog i kongressen, som den brasilianske kiropraktorforening, ABQ, var værter for. Halvdelen af deltagerne var kiropraktorer og studerende fra Brasillien, som nu huser 600 kiropraktorer og næsten 700 studerende ved Brasiliens i alt to universitetsforankrede kiropraktoruddannelser i henholdsvis Novo Hamburgo og Sao Paulo. Til generalforsamlingen deltog ledere af kiropraktorforeninger fra næsten 50 lande. Det faglige program indeholdt temaer om sportskiropraktik, den øvre del af rygraden, manipulation af rygraden og nye former for kiropraktisk praksis. Her deltog ledende kiropraktor Søren O Neill fra Rygcenter Syddanmark med et oplæg 4 0KIROPRAKTOREN NR

5 verdenskongres Dansk forsker vinder førstepris Forsker, ph.d., kiropraktor Mette Jensen Stochkendahl fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, NIKKB, deltog med to artikler og to oplæg i den faglige konference og kunne vende hjem med WFC s førstepris på $ i artikelkonkurrencen for sit studie med titlen Chiropractic Treatment versus Self-Management in Patients with Musculoskeletal Chest Pain: A Randomized Controlled Trial. - Det er helt fantastisk, og langt fra hvad jeg havde turdet drømme om på forhånd, fortæller Mette Jensen Stockendahl glad og stolt. - Jeg deltog også som bedømmer i posterkonkurrencen og var faktisk overrasket over niveauet, selvom der stadig er lidt for stor spredning til, at vi for alvor kan sige, at hele professionen arbejder på et højt akademisk niveau. Fagets grand old man, Scott Haldemann, nævnte i sin afsluttende tale, at forskningsniveauet kun er blevet bedre og bedre, og der var et tæt opløb blandt hele ti artikler i år. Direktør og forskningsleder på NIKKB Henrik Wulff Christensen udtaler: - Det er fantastisk, at en yngre dansk kiropraktor, som er oplært i forskningsmiljøet omkring NIKKB, er trådt ind på den internationale forskningsscene. Stor cadeau til Mette og holdet omkring hende. Se video om NIKKB og Mette Jensen Stochkendahls projekt på YouTube. Videoen er del af Syddansk Universitets projekt Telling Science og er lavet af kiropraktorstuderende Lasse Ringholm, som er studentermedhjælp på NIKKB: om kiropraktorernes position i sekundærsektoren og den nye specialuddannelse. - Det viste sig jo at være et højaktuelt tema, for mens vi var af sted, var historien i Dagens Medicin, og jeg kunne derfor fra talerstolen fortælle om den flotte omtale og om Danske Regioners initiativ med at udvikle en politik for kiropraktorernes rolle og position i fremtiden, fortæller Søren O Neill. Studenter med for første gang Også kiropraktorernes internationale sportskiropraktikorganisation, Fédération Internationale de Chiropratique du Sport (FICS), og studenterkongressen, World Congress of Chiropractic Students (WCCS), holdt årsmøde i forbindelse med kongressen. Det var første gang studenterkongressen blev afholdt sammen med WFC, og det gav et godt liv på kongressen. Studenterdelegationen deltog bl.a. i debatten om kiropraktorers ret til i begrænset omfang at ordinere medicin, som der er mange holdninger til i professionen. Fem meget aktive og engagerede studerende var med fra SDU og markerede sig fint. - Det var rigtigt spændende at være en del af WFCkongressen. De tidligere gange har vi holdt studenterkongressen på skoler, og det var helt vildt at mærke den politiske gennemslagskraft, vi kunne komme med i år, fortæller studerende ved Klinisk Biomekanik på SDU, Anni Preisler fra den danske WCCS-delegation: - Vi brugte tiden mellem vores møder på at netværke både med DKF, de andre nordiske foreninger, ECU og globalt. Og så var det også fantastisk at få spændende faglige oplæg med hjem i baggangen. Læs mere om studenterkongressen på de følgende sider. Den næste kongres finder sted i Durban, Sydafrika, den april KIROPRAKTOREN NR

6 verdenskongres World Congress of Chiropractic Students 2011 i Rio For første gang blev den årlige studenterkongres WCCS afholdt i direkte forbindelse med World Federation of Chiropractic-kongressen. Til trods for den geografiske placering i Rio de Janeiro og manglende økonomisk ballast lykkedes det værtsskolen, Southern California University of Health Sciences, at arrangere en mindeværdig kongres. I alt var 116 delegerede fra 27 kiropraktoruddannelser repræsenteret. Af Anni Preisler cand. manu, Alexander Meier stud.manu og Lovisa Andersson stud.manu, WCCS-udvalget under Foreningen af Nordiske Studerende (FNKS) Gennem det sidste halve år har det danske WCCSudvalg været igennem et større generationsskifte. Fem nye, meget engagerede og entusiastiske medlemmer er kommet til, mens fire gamle medlemmer allerede, eller i nærmeste fremtid, kan kalde sig cand.manu. Dermed består udvalget på nuværende tidspunkt af 10 medlemmer, hvor årets delegation blev sammensat at 2 nye og 3 tidligere delegerede. Succesfuld dansk delegation Igen i år havde den danske delegation en skarp profil. Vi fik hurtigt ry for at være velforberedte og toneangivende i de forskellige diskussioner samt at have styr på vores referencer. Det endte da også med en bred opbakning til vores medbragte forslag om, at de forskellige uddannelser skal gøre deres fagbeskrivelser og kompetencemål offentligt tilgængelige. Hensigten er, at gøre det mere gennemskueligt at se hvilke kompetencer, der er opnået under ens uddannelse, uanset hvor man har valgt at uddanne sig til kiropraktor. Derudover lykkedes det at sætte et dansk præg på WCCS-organisationens nye Policies and Procedures Manual (PPM). Efter god dansk foreningsmodel er der nu lagt op til, at formand og ordstyrer adskilles og dermed ikke længere er den samme person. I forlængelse af dette initiativ var det naturligt, at der blev udpeget en dansk delegeret til den komite, der skal arbejde videre med PPM, herunder finde en konkret model for hvilken rolle en ordstyrer skal have. Som en ekstra bonus og ikke mindst velfortjent blev formanden og Head Delegate for det danske WCCS-udvalg, Jacob Toft Vestergaard, tildelt titlen Årets delegerede. WCCS som organisation Godkendelsen af de nye vedtægter på sidste års kongres indebærer, at WCCS nu er igennem den langsommelige proces at blive registret som Non-Profit/ Non-Governmental Organization(NGO) i Canada. Vedtægterne har været til første gennemsyn og er nu ved at blive finpudset før endelig godkendelse. Et af fokusområderne var de nye PPM, som enstemmigt blev vedtaget på kongressens sidste dag. Her blev samtidigt dannet den komite, hvis formål er at optimere og finpudse retningslinjerne inden næste kongres. Som følge af de nye retningslinjer har bestyrelsen fået flere beføjelser i forhold til tidligere og kan dermed arbejde gennem hele året og er ikke kun beslutningsdygtigunder kongressen. Som organisation kan WCCS nu reagere hurtigt og effektivt på diverse problemstillinger eller opfordringer fra medlemmernes side. Dette gør også, at kongressen fremover vil forløbe mere roligt og overskueligt. Derudover blev første udkast til WCCS s fremtidige Vision Statement udarbejdet, og det er nu op til den siddende bestyrelse at udtænke de nødvendige actions steps for at opnå foreningens fremtidsmål. Alt i alt har WCCS som organisationen fået et mere professionelt præg. Nye samarbejdspartnere og kontakter Som studerende har det været en kæmpe oplevelse at deltage på såvel WCCS og WFC-kongressen. Udover at få en masse faglige input i forskellige workshops og høre nogle interessante foredragsholdere, har dette års tur medført en række nye kontakter. Dansk Kiro- 6 0KIROPRAKTOREN NR

7 verdenskongres praktor Forening var positive og åbne over for vores arbejde, og det blev til nogle gode samtaler om kiropraktik, studenterpolitik og tilbud om øget samarbejde. Vi fik også god kontakt til den svenske og norske kiropraktorforening, samt formanden for European Chiropractors Union. Der er nu skabt grobund for større kommunikation fremadrettet. Udvalget glæder sig meget til et øget samarbejde med alle parter. Udvalgsarbejdet fremover Årets kongres er veloverstået, men udvalgsarbejdet er allerede i fuld gang igen. Næste projekt er afholdelse af et foredrag om, hvad der er sket på kongressen. I maj måned har udvalget allerede afholdt en Kiropraktorevent på SDU. Her sørgede udvalget for at udbrede mere kendskab omkring vores uddannelse og om virket som kiropraktor, samt informere om udvalget til vores medstuderende. Fremadrettet bliver en af udvalgets største udfordringer fortsat rekrutteringen af nye medlemmer. Det er vigtigt for fremover at kunne repræsentere vores uddannelse og nordiske interesser bedst muligt. På nuværende tidspunkt er der studerende fra både Danmark, Sverige og Tyskland i udvalget, men vi håber hurtigst muligt at have norsk deltagelse igen. Tak til WCCS-udvalget vil gerne takke for den helt uvurderlige støtte vi har fået fra Sundhedsvidenskabeligt fakultet på Syddansk Universitet, Dansk Kiropraktor Forening, Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studerende, Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation og Norsk Kiropraktorforening samt alle de super seje sponsorer, studerende og kiropraktorer, der har støttet op om vores arrangementer i løbet af året. Mere information kan findes på: Den danske WCCS-delegation fra WCCS-udvalget under Foreningen af Nordiske Kiropraktor Studerende (FNKS): (fra venstre) Johanne Brinch Larsen, Alexander Meier, Anni Preisler, Jacob Toft Vestergaard og Lovisa Andersson. KIROPRAKTOREN NR

8 verdenskongres Pris til dansk studerende: Rapkæftet på en diplomatisk måde Kiropraktorstuderende Jacob Toft Vestergaard vandt prisen Delegate of the Year på studenterkongressen WCCS. Hvad blev nævnt i begrundelsen for prisen? Prisen fik jeg for at vise initiativ, ikke være bange for at sige sin mening, gå mod strømmen og deltage aktivt i udviklingen af organisationen. På godt dansk kan det vist fortolkes til at være rapkæftet på en diplomatisk måde. Hvad var fokus i jeres oplæg, og hvorfor? Vores oplæg i år var en opfordring til alle kiropraktoruddannelser og akkrediteringsinstitutioner om at øge gennemskueligheden i vores uddannelsesforløb. Standarden i størstedelen af verden er, at man kun kan få korte kursusbeskrivelser, mens resten ikke er tilgængeligt for offentligheden. Fra de studerendes perspektiv giver det åbenlyse problemer, hvis man skulle have lyst til at lave udvekslingsprogrammer eller skifte til en anden skole, da man ikke kan få merit på baggrund af mangelfulde informationer. I et mere globalt perspektiv kaster det et lys af mystik over kiropraktorer, når man ikke kan få at vide, hvilke kompetencer kiropraktorer tilegner sig i deres uddannelse. Hvad kom der ud af det? For det første kom det som en stor overraskelse for de fleste studerende, at det var et problem. Den generelle opfattelse var, at man allerede levede op til det de ting, vi nævnte. Vi havde selvfølgelig på forhånd undersøgt sagen, så vores forslag blev vedtaget med overvældende flertal. Vores håb er, at man fremover vil være mere opmærksom på konsekvenserne af at tilbageholde oplysninger, selvom det virker uskyldigt. Vores udvalg skal nu finde ud af, hvordan vi kan følge op på det, og måske kan vi engang i fremtiden håbe, at det bliver et generelt akkrediteringskrav. Delegate of the Year Jacob Toft Vestergaard (i midten) med Jamie Greenawalt, direktør af International Business of Foot Levelers, som sponsorerede prisen (til højre) og Stanton Hom, præsident for WCCS (til venstre). Hvorfor vigtigt at deltage i WCCS? I Danmark har vi et meget unikt perspektiv, når det kommer til kiropraktik. At få lov til at diskutere og præsentere dette for kiropraktorstuderende fra resten af verden giver rigtig meget respekt, og det giver os studerende mulighed for at præge studerende med en anden uddannelsesmæssig baggrund end os. På den anden side giver det også de danske delegerede en bredere forståelse af kiropraktik, som vi kan tage med hjem og bruge i vores videre udvikling som kiropraktorer. 8 0KIROPRAKTOREN NR

9 SUNDHED TRYGHED FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING Med DKF s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning. Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Bo Thomas Nielsen, tlf , btn@willis.dk. Se mere om pensionsordningen på

10 tværfaglighed Samarbejde styrker forskning i fysioterapi og kiropraktik Forskning på tværs er både en gevinst for forskningen og for klinisk praksis, mener professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi Ewa Roos og professor i klinisk biomekanik Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet. Af faglig redaktør Vibeke Pilmark, Fysioterapeuten Når kiroprakorer og fysioterapeuter forsker i samme patientgruppe, ser de patienterne fra forskellige synsvinkler, mener Ewa Roos. Foto: Heidi Lundsgaard Fysiologer, antropologer, historikere, biomekanikere, psykologer, fysioterapeuter og kiropraktorer forsker i bevægelse og sundhed på Institut for Idræt på Syddansk Universitet. På tværs af fagene er de del af et unikt forskningsfællesskab, som ifølge fysioterapeut, professor Ewa Roos og kiropraktor, professor Jan Hartvigsen er med til at brede fagene ud og give forskningen nye perspektiver. Som ledere af henholdsvis forskningsenhederne for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FOF) og Klinisk Biomekanik (KB) har de siden 2007, hvor FOF blev etableret på Syddansk Universitet, samarbejdet tæt omkring ph.d.-uddannelse og forskning. Fysioterapeuten har talt med de to professorer om samarbejdet på instituttet, og hvilke muligheder, de mener, samarbejdet giver for professionerne, for forskningen og for praksis. Forskningsenhedernes samarbejde Instituttets opbygning og satsning på bevægelse og bevægeapparatet i forskellige perspektiver er unik og giver nogle helt enestående muligheder for arbejde med forskningsspørgsmål på tværs af enhederne og faglige skel, siger professor Ewa Roos. Det var det, der trak, da Ewa Roos i 2006 søgte stillingen som professor ved Syddansk Universitet, fortæller hun. At bo dør og dør med forskere fra andre fagområder, høre deres præsentationer af forskningen og dele viden, forsøgspersoner og udstyr er ifølge Ewa Roos med til at udvikle og nuancere forskningen på instituttet. Det Artiklen stammer fra Fysioterapeuten nr. 9, og bringes med tilladelse fra Danske Fysioterapeuter. Læs mere: tværgående samarbejde styrkes også af, at der er forskere med forskellige baggrunde tilknyttet enhederne. Trods navnet Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi er det ikke kun fysioterapeuter, der forsker i enheden. Således er den ene professor i enheden, Karen Søgaard. cand. scient. og lige nu er der fem fysioterapeuter, to læger og en fysiolog, der er i gang med en ph.d.-uddannelse. FOF, der i 2007 begyndte som forskningsinitiativ med økonomisk støtte fra Danske Fysioterapeuter, Gigtforeningen og Praksisfonden, fejrer til maj sit fem års jubilæum. I dag er FOF en permanent forskningsenhed med de samme forpligtelser som instituttets andre forskningsenheder. Forskningen i enheden vil derfor fremover ikke nødvendigvis have et snævert fokus i fysioterapi, men snarere have et bredere fokus på sundhedsvæsenet med opgaven at levere højkvalitetsforskning for at forbedre og behandling og forståelsen af bevægeapparatsproblemer generelt, fortæller Ewa Roos. Forskningsenheden Klinisk Biomekanik er også tværfaglig og har gennem tiderne beskæftiget kiropraktorer, læger og fysioterapeuter. For eksempel har fysioterapeuterne Hanne Albert og Per Kjær i sin tid gennemført deres ph.d.-uddannelse i enheden, og Per Kjær er i dag ansat i enheden som lektor. På Instituttet er forskningsspørgsmålet i centrum og ikke professionerne, siger Jan Hartvigsen. På den måde får de studerende samarbejdet ind med modermælken, mener han. De kiropraktorstuderende har 80 procent af deres undervisning på bachelordelen sammen med lægestuderende. De får ifølge Jan Hartvigsen opbygget et fælles sprog og et fælles begrebsapparat, der gør det uproblematisk at kommunikere med hinanden. Det giver en helt anden respekt for hinandens fagligheder; de bliver gode venner, de bliver kærester og gift med hinanden. Jeg ser utroligt gerne, at de kommende kandidatstuderende i fysioterapi kommer ind i den fælles opdragelse, som uddannelse nu en gang er. 10 0KIROPRAKTOREN NR

11 tværfaglighed Det er vigtigt, at vi får skabt et fælles grundlag inden for det muskuloskeletale område, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det vil få betydning for fremtidens samarbejde mellem professionerne. Vi har ét sundhedssystem, og vi skal bygge på et fælles grundlag, siger Jan Hartvigsen. Han afviser ikke, at der kan være forskellige holdninger i de forskellige faggrupper - det er med til at skabe dynamik. Men selve grundlaget for behandlingen af patienter skal være den samme hos læger, kiropraktorer og fysioterapeuter. Et godt eksempel på samarbejdet og forskelligheden mellem enhed for KB og FOF er et projekt, hvor der forskes i samme patientgruppe. Når Jan snakker om disse patienter, omtaler han dem som rygpatienter med knæproblemer; når vi kigger på patienterne, har vi det modsatte fokus, siger Ewa Roos. Enhedernes forskning Rygsøjlen er i centrum for den forskning, der gennemføres i enheden for KB, hvilket ifølge Jan Hartvigsen er helt naturligt, da omkring 80 procent af de patienter, der kommer til kiropraktoren har problemer, der relaterer til ryg og nakke. Det er der, vi lægger hovedparten af vores forskningsindsats, og det er det, de forskere, vi har ansat, har mest forstand på, siger Jan Hartvigsen. Han understreger dog, at det traditionelle biomekaniske fokus, der har været på ryg og nakke i kiropraktik, er i forandring. Problemer i columna hænger sammen med problemer andre steder i kroppen og er ikke kun isolerede biomekaniske problemer. Folk med ondt i ryggen har også ondt i knæene og ondt i skuldrene, de har hjerte-kar-sygdomme, og mange af dem er overvægtige, siger Jan Hartvigsen. Forebyggelse generelt og også forebyggelse af rygproblemer skal starte tidligt. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik har derfor i stigende grad fokus på bevægeapparatsproblemer i et livstidsperspektiv, og det starter med børn og unge. Enheden har således koblet sig på andre projekter, der ser på livsstilssygdomme i relation til børn for eksempel det såkaldte Svendborg Projekt. De interventioner, som vi forventer kan forebygge livsstilssygdomme, kan formentlig også forebygge nogle bevægeapparatproblemer. Et tværgående fokus på instituttet er fysisk aktivitet og træning. Og det er fantastisk som kiropraktor at komme ind og være med til at koble bevægeapparatet til helbred i bred forstand. Vores forskning er derfor bredt anlagt og spænder fra projekter, der omhandler store befolkningsgrupper til projekter, der omhandler specifikke diagnostiske problemer hos undergrupper af patienter, siger Jan Hartvigsen. Han mener nemlig ikke, at forskning i folkesundhed og forebyggelse udelukker, at man samtidig går i dybden med mere nørdede og metodemæssige problemstillinger snarere tværtimod. Forskningen er bredt anlagt, og det skal den være, for at kunne give svar på de spørgsmål, kiropraktorer har. FOF har aktiv behandling af bevægeapparatbesvær i centrum. Projekterne, der gennemføres, har fokus på nakke, skuldre, knæ og hofte, og træning er et omdrejningspunkt for de fleste af projekterne. Forskerne i enheden forsker i emner, der har betydning for fysioterapi og den rolle, fysioterapi skal have i behandlingen af bevægeapparatlidelser. Det er således ikke fysioterapi, vi forsker i, men vores forskning er relevant for fysioterapi, siger Ewa Roos. Både Ewa Roos og Jan Hartvigsen oplever, at der ofte stilles spørgsmål ved effekten af de interventioner, der benyttes i fysioterapi og kiropraktik, mens der ikke stilles samme krav til mange af de interventioner, som læger foretager, for eksempel kirurgi. Jeg har lige nu været med til at afslutte en MTV-rapport om skulderkirurgi. I befolkningen stilles sjældent spørgsmål ved evidensen for at operere skulderen, men der er forbavsende ringe evidens for effekten af mange af de mest almindelige operationer. Kiropraktorer og fysioterapeuter har ikke noget at skamme sig over, mener Jan Hartvigsen. Ud over at producere evidens for den fysioterapeutiske behandling er det også enhedens mål at fremme det akademiske grundlag for fysioterapi, og Ewa Roos har været varm fortaler for den akademisering af fysioterapiuddannelsen i Danmark, som nu får bedre vilkår med kandidatuddannelsen i fysioterapi på Syddansk Universitet. Selv er hun uddannet fysioterapeut i Sverige, hvor hun også gennemførte sin ph.d. Fra Sverige er hun vant til, at fysioterapeuter har en relativt høj status og har indflydelse på de beslutninger, der træffes i sundhedsvæsenet og indkaldes som eksperter i råd og nævn for eksempel til udarbejdelse af MTV-rapporter og kliniske retningslinjer. Noget, hun ikke oplever, fysioterapeuter gør i samme grad i Danmark. Ewa Roos er ikke i tvivl Professor i muskuloskeletal funktion og fysioterapi, fysioterapeut Ewa Roos og professor i klinisk biomekanik, kiropraktor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet. Foto: Heidi Lundsgaard. KIROPRAKTOREN NR

12 tværfaglighed Prof., fysioterapeut Ewa Roos og prof., kiropraktor Jan Hartvigsen. Foto: Heidi Lundsgaard om, at fagets anseelse i Danmark vil stige i takt med, at fysioterapeuter gennemfører den nye kandidatuddannelse.» Der er behov for samme fokus på lidelser i bevægeapparatet som på diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Mange tror, at man ikke dør af knæartrose, men det gør man, siger Ewa Roos. Således viser nye undersøgelser, at patienter med knæartrose dør tidligere af hjerte-kar-sygdomme formentlig på grund af det nedsatte fysiske aktivitetsniveau, som sygdommen forårsager. Fra passiv behandling til træning En udvikling fra passiv behandling til aktiv behandling og rådgivning præger både den muskuloskeletale fysioterapi og kiropraktikken i Danmark. Det er derfor fristende at spørge de to professorer, hvordan de ser forskellene i de to professioner. For mig har fysioterapi aldrig været passiv behandling alene. Aldrig. Når det drejer sig om, hvad vi gør med hænderne i behandlingen af muskuloskeletale problemer, ser jeg ingen forskelle mellem en kiropraktor og en fysioterapeut. Men når det drejer sig om niveauet for de to professioner, er der til gengæld en kæmpeforskel. Den lange og universitetsbaserede kiropraktoruddannelse giver kiropraktorer specielle forudsætninger, som fysioterapeuter af gode grunde ikke har med den kortere ikke-akademiske uddannelse, siger Ewa Roos. Hun fremhæver blandt andet kiropraktorernes forudsætninger for specialiserede undersøgelser og for at stille diagnoser og differentialdiagnoser. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik blev oprettet i starten af 1990 erne og en dansk universitetsbaseret kiropraktoruddannelse blev etableret. Den udvikling har været en succes for kiropraktikken, der i dag i større grad hviler på et evidensbaseret grundlag, fortæller han. Tilbage i 1920 erne og 30 erne havde kiropraktorerne i USA en aktiv tilgang til behandling, og mange kiropraktorer havde etableret træningscentre, men efterhånden gled den aktive tilgang ud, siger Jan Hartvigsen. Krav fra patienterne om passiv behandling og større indtjeningsmuligheder ved udelukkende at behandle passivt var ifølge Jan Hartvigsen formentlig årsagen til, at kiropraktorer i en årrække stort set udelukkende tilbød manuel behandling. Men i dag ved vi bedre, og træning spiller igen en vigtig rolle, siger Jan Hartvigsen. De fleste kiropraktorer har i dag hjælpepersonale og tilknyttet fysioterapeuter, der står for den fysiske træning. Jeg mener ikke, at kiropraktorerne nødvendigvis skal stå og holde øje med patientens træning. Det er ikke en optimal måde at bruge sin uddannelse på, siger Jan Hartvigsen. Han mener, at fysioterapi er et bredere fag end kiropraktik og dækker flere områder, som kiropraktorer ikke beskæftiger sig med. Men inden for det muskuloskeletale område vil det være sådan, at når det drejer sig om den enkelte patient, har kiropraktoren qua sin uddannelse en større vifte, primært på den diagnostiske del. Derudover har en forskel hidtil væ- 12 0KIROPRAKTOREN NR

13 tværfaglighed ret det akademiske niveau, men det vil stille og roligt udjævne sig med den nye fysioterapi kandidatuddannelse og det er godt, mener Jan Hartvigsen. Muskuloskeletale lidelser har lavstatus Selv om muskuloskeletale lidelser er den største folkesygdom, er der ifølge Ewa Roos og Jan Hartvigsen alt for lidt fokus på netop disse lidelser, der er forbundet med store udgifter til behandling, sygedagpenge og førtidspension. Patientgruppen har ifølge de to professorer meget dårlige vilkår, og deres problemer har lavstatus i sundhedsvæsenet. Der er meget lidt forskning, der beskæftiger sig med deres sygdomme, og patienterne skal selv betale for størstedelen af behandlingerne. Der er behov for samme fokus på lidelser i bevægeapparatet som på diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Mange tror, at man ikke dør af knæartrose, men det gør man, siger Ewa Roos. Således viser nye undersøgelser, at patienter med knæartrose dør tidligere af hjerte-karsygdomme formentlig på grund af det nedsatte fysiske aktivitetsniveau, som sygdommen forårsager. De praktiserende læger er dårligt uddannede på dette område, og de færreste tager en efteruddannelse inden for muskel- og skeletsygdomme. Alligevel går patienterne til lægen med ondt ryg eller knæ. De skulle hellere gå til fysioterapeut eller kiropraktor. Al fornuft taler for det. For når lægen kigger i sin værktøjskasse, ser han medicin, kirurgi og MR-undersøgelser, men det er ofte noget helt andet, der skal til, fastslår Ewa Roos. Hun henviser blandt andet til Norge, hvor den direkte adgang til kiropraktorer og fysioterapeuter, der kan visitere til specialiserede undersøgelser og sygemelde patienterne, har været en succes. Det er ifølge Ewa Roos vigtigt, at flere fysioterapeuter med en ph.d. markerer sig i sundhedsdebatten. Det er ikke nok, at de formidler sig i forskningstidsskrifter, de skal også ud og markere sig i andre medier. Jeg synes faktisk, at danske fysioterapeuter med en akademisk baggrund er helt fraværende i debatten, siger Ewa Roos. En af grundene til, at der ikke har været så store fremskridt, er, at der har været alt for meget konflikt. Samarbejdet lokalt, i regionerne og andre steder bliver saboteret, og gode projekter må skrinlægges, simpelthen fordi der går fagforeningspolitik og følelser i den i stedet for at fokusere på sagens kerne: Hvordan skaber vi et sammenhængende sundhedssystem, og hvordan hjælper vi bedst patienterne?, spørger Jan Hartvigsen og fortsætter: Fagforeninger har en legitim rolle at spille, når de for eksempel ved overenskomstforhandlinger skal skaffe deres medlemmer de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår, men jeg synes ikke altid, at de har været gode til at samarbejde om sammen at sætte spørgsmålet om den sygdomsgruppe, der samlet set koster danskerne flest tabte gode leveår, konstruktivt på dagsordenen. Jeg ser kiropraktor- og fysioterapeutalliancer som enormt stærke der, hvor de virker. Inden for denne sygdomsgruppe er det os, der hver på sin måde er bedst uddannede; det er os, der følger med og efteruddanner os, og det er os, der driver forskning og faglig udvikling. Det er et godt og løsningsorienteret budskab, som det vil klæde Danske Fysioterapeuter og Dansk Kiropraktor Forening at bære frem i fællesskab. Signalværdien ned i rækkerne vil være stor, hvis lederne tør gå forrest. Jan Hartvigsen og Ewa Roos mener, at enhederne er et slags laboratorium for faglig udvikling, og at deres egne erfaringer med at samarbejde med andre faggrupper kan tjene som et forbillede for praksis. Den konflikt, der af og til har været mellem kiropraktorer og fysioterapeuter, mener de, blandt andet skyldes manglende kendskab til hinandens fag. Jan Hartvigsen har forståelse for, at praktiserende fysioterapeuter og kiropraktorer et stykke ad vejen konkurrerer om de samme patienter. Alligevel håber han, at fysioterapeuterne og kiropraktorerne vil hæve sig over det for patienternes skyld. Han fremhæver blandt andet Rygcenter Syddanmark, hvor professor, overlæge Claus Manniche ved centerets etablering hurtigt fik nedbrudt faghierarkierne og lod læger, fysioterapeuter og kiropraktorer arbejde på lige fod. Seks enheder under Institut for Idræt: Institut for Idræt og Biomekanisk forskning er organiseret i seks forskningsenheder, der har som mål at skabe ny viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet, bevægelse og sundhed, samt bevægeapparatets normale funktion og lidelser : Bevægelse, Idræt og Samfund (BIS) Exercise Epidemiology (ExE) Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet (FAS) Klinisk Biomekanik (KB) Muskelfysiologi og Biomekanik (MoB) Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF) KIROPRAKTOREN NR

14

15 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Udvikling af dagplejeområdet i Nyborg: - Kiropraktorklinik deltager i kortlægning af fysisk og psykisk arbejdsmiljø Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Kiropraktor Peter Højgaard fra RYGXPERTEN i Nyborg har det seneste år kørt et pilotprojekt i samarbejde med Forebyggelsesfonden, der har haft til formål at optimere interessen for at være dagplejer. Projektet, der er iværksat af Nyborg Kommune, har konkret haft til formål at belyse det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i den kommunale dagpleje, både i forhold til dagplejerne og i forhold til ledelse og administration på området. RYGXPERTEN har varetaget kortlægningen af det fysiske arbejdsmiljø. For at løse denne opgave bedst muligt valgte Peter Højgaard NIKKB som forskningsmæssig underleverandør. Peter fortæller: Som kiropraktor stod jeg med en omfattende omgave, og jeg havde brug for hjælp. Ved at vælge NIKKB fik jeg forskningsmæssig assistance gennem blandt andre seniorforsker Alice Kongsted, og jeg købte samtidig frihed. Nogle af opgaverne kunne vi sagtens klare selv i klinikken, men det var især nødvendigt med ekstern ekspertise for at have tid til alle vores andre patientgrupper. At valget faldt på et eksternt forskningsinstitut var dog primært fordi NIKKB er uafhængig og uvildig i forhold til både Forebyggelsesfonden og kommunen i Nyborg. Undervejs i projektet havde jeg brug for faglig sparring med en forsker, og gennem NIKKB købte vi os også til statistisk assistance. Projektet blev søsat af Nyborg Kommune for blandt andet at gøre det mere attraktivt at være dagplejer. Hvorvidt dette er lykkedes, kan Peter Højgaard ikke sige med sikkerhed endnu. Han forklarer: Udviklingen af et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø er ikke noget, som sker fra dag til dag. Det kræver tid og en dedikeret indsats. Dog fornemmer jeg, at de ca. 155 dagplejere, der har deltaget i projektet, har haft glæde af deres deltagelse, og flere har fortalt os undervejs, at dagplejerjobbet, som ofte er krævende, er blevet taget alvorligt. Der er blevet lyttet til dem oppe i systemet, og sammen er der fundet områder, hvor der kunne ske forbedringer. Peter Højgaard, der er kiropraktor fra AECC (1993) har løbende i sin karriere været involveret i forskningsprojekter, og dette projekt har været gavnligt på flere måder. Peter fortæller: Projekter som dette giver os kiropraktorer, der arbejder i praksis, et godt konneks til forskningen. Jeg kender til NIKKB s forskningsspireprogram, og selv om dette ikke har været et formaliseret forløb, så giver det mig et fagligt løft at være med til at forske og derved være med til at belyse og forbedre forhold; i dette tilfælde for dagplejere, der ofte har mange fysiske belastninger i deres arbejdsdag. Det at kunne drage nytte af NIKKB s forskningsmæssige ekspertise er en stor fordel for kiropraktorpraksis. RYGXPERTEN er, uafhængigt af vores deltagelse i dette kommunale projekt, blevet del af netværket af affilierede forskningsklinikker til NIKKB, og sammen med seniorforsker Alice Kongsted fra NIKKB, der leder netværket, har vi allerede skitseret andre mulige forskningsprojekter i fremtiden. FAKTA: Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden med ca kroner og har til formål at gøre dagplejeområdet i Nyborg Kommune til en arbejdsplads, der fremmer livskvalitet og den generelle kropsbevidsthed, for derigennem at nedbringe antallet af sygedage og nedsætte fysiske og psykiske belastninger i arbejdet Nyborg Kommune har ca. 150 dagplejere NIKKB s netværk af Forskningsklinikker (under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning KIP) har til formål at øge vores viden om de lidelser, der behandles hos kiropraktorer, og netop klinikkernes adgang til et stort potentielt forskningsmæssigt kildemateriale gør netværket unikt Peter Højgaard

16 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Rygkonference i Melbourne, Australien: - Næste gang er det Odense Af Jan Hartvigsen Seniorforsker på NIKKB og professor på SDU 16. til 19. marts var seniorforsker fra NIKKB Lise Hestbæk og jeg selv sammen med en række andre forskere fra Rygcenter Syddanmark og SDU til Forum for Research in Back Pain in Primary Care XI i Melbourne, Australien. Forum, som konferencen populært kaldes, er en workshopbaseret konference, hvor forskere mødes og diskuterer nye tendenser i forskning og metodemæssige udfordringer. Kort sagt en nørdet forestilling. Deltagerantallet holdes lavt på cirka 200, netop for at man kan få mulighed for at interagere med de andre forskere, som kommer fra hele verden. Som sædvanlig var konferencen meget intens med cirka 10 timers program hver dag. Temaerne på dette års konference var blandt andet prognoseforskning, kommunikation af forskningsresultater i medierne og pålidelige målinger af forbedring hos rygpatienter. Endvidere var der flere foredrag om status for biologien i rygsmerter, nu hvor vi i snart mange år har haft stor fokus på de psykosociale faktorer. NIKKB markerede sig fint på konferencen. Lise Hestbæk var inviteret til at holde et længere indlæg omkring registerforskning med baggrund i de danske registre som fx Det Danske Tvillingregister, Bedre Sundhed for Mor og Barn kohorten og de forskellige registre i Danmarks Statistik. Jeg selv var medarrangør af to workshops. Sammen med ph.d.-studerende Roni Evans ledede jeg en workshop, hvor vi diskuterede evidensen for, at det har nogen værdi at spørge patienter Hvordan går det, og sammen med professorerne Danielle van der Windt fra Keele University, England og Raymond Ostello fra Vrije University, Amsterdam ledede jeg en workshop, hvor vi diskuterede forskellige metoder til forskning i diagnose af rygsygdomme, hvor vi jo ikke har så mange pålidelige og valide objektive undersøgelser. Fra mit forskersynspunkt var konferencen meget vellykket og utrolig inspirerende. I efteråret 2012 skal vi holde Forum XII i Odense, og vi har allerede nedsat arbejdsgrupper, som skal sammensætte det videnskabelige program og arrangere det praktiske omkring konferencen. Jeg selv og seniorforsker, lektor Peter Kent fra Rygcenter Syddanmark bliver værter for konferencen, og den videnskabelige komite har medlemmer fra Danmark, Norge og Sverige. Breaking News: Ny professor i klinisk biomekanik Jan Hartvigsen Den 1. september 2011 flytter kiropraktor, ph.d., dr.med. David Cassidy fra Toronto til Odense og tiltræder et femårigt professorat ved Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU. Professoratet er muliggjort via en stor bevilling fra Kiropraktorfonden, et årligt tilskud fra NIKKB og en bevilling fra SDU rektor Jens Oddershedes globaliseringspulje. I de kommende numre af NIKKB NYT vil vi sætte fokus på dette nye professorat og David Cassidys rolle i udviklingen af forskningen ved Institut for Idræt og Biomekanik og NIKKB.

17 Lyst til arbejde, når man lærer noget: - Deltagelse i forskningsprojekt giver fagligt løft Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB Henrik Gammelgaard Petersen NIKKB samarbejder med en række kiropraktorklinikker fra hele Danmark - såkaldte Forskningsklinikker under Enheden for Kiropraktisk Praksisforskning. Forskningsklinikkerne deltager i forskellige forskningsprojekter, der alle har til formål at øge vores viden om de lidelser, der behandles i kiropraktorpraksis. Et af de projekter, som flere af klinikkerne deltager i p.t. er projektet Forløb af lændesmerter i primærsektoren, der overordnet har til formål at afdække forløbet af lændesmerter og at undersøge, om der findes subgrupper af lændepatienter, der er distinkt forskellige. Klinikken Hartvigsen & Hein i Odense deltager i netværket af forskningsklinikker, og kiropraktor Henrik Gammelgaard Petersen fra klinikken er den kiropraktor, der til dato har undersøgt og inkluderet allerflest patienter til forskningsprojektet, hvis mål er i alt lændepatienter. Vi satte os ned til en snak om arbejdsglæde, nye rutiner og det helt nødvendige faglige løft. Henrik fortæller: Det giver lyst til at arbejde, når vi lærer noget. Og via klinikkens deltagelse i dette projekt, lærer jeg en masse. Projektet er jo baseret på, at jeg skal igennem en helt fast undersøgelsesprotokol, når jeg undersøger patienter. Det har gjort, at jeg har fået nye rutiner ind, der løfter kvaliteten af undersøgelsen af patienten. Det der virkelig er fantastisk ved denne protokol og derved selve projektet er, at vi finder flere subgrupper af patienter. Og det er rigtig vigtigt, at man finder de rigtige kasser til den enkelte patient. I følge forskningssekretær Jytte Johannesen på NIKKB har du lidt af en rekord i inkludering af patienter til projektet. Hvordan går det til? Henrik forklarer: Ja, det er vist rigtigt, men det tænker jeg nu ikke over. For at fordele inkluderingen af patienter ud over klinikkerne i netværket, sagde vores klinik ja til at stå for ca. 100 patienter. Til dato har jeg vist nået 56. Men æren for dette er vist vores dygtige sekretærer. Det er dem, som har den direkte kontakt med patienterne, når de ringer og bestiller tid. Men fordelen for mig, ved at have set så mange patienter, er klart, at jeg virkelig har lært noget. Det har været meget interessant at følge subgrupperingerne af patienter. Der er tydeligvis nogle kraftige tendenser, som jeg ikke umiddelbart var opmærksom på tidligere. Via projektet har vi på klinikken og det er vi fire kiropraktorer alle enige om fået en meget brugbar model til håndtering af lænderygpatienter, som vi ikke havde tidligere. Jeg kan se, at jeg nu har et mere brugbart eller bedre redskab til håndteringen af denne type patienter. Faktisk mener jeg, at dette redskab skal til debat i vores fag. Det er oplagt, at vi som faggruppe bliver bedre til at ensrette vores tilbud til lændepatienter. Det kan være en form for faglig konsensus, vi skal frem til. Som stand mener jeg faktisk, at vi er ved at nærme os en fælles og evidensbaseret håndtering af lændepatienter. Via projektet har jeg selv haft mange patienter mellem hænderne, og jeg ser mønstrene allerede. Undersøgelsesprotokollen sikrer, at det hele køres kategorisk og stringent. Og det virker. Prognostisk er vi kommet et langt stykke længere målet. Klinikken deltager selvfølgelig i projektet for at bidrage til forskningen, og selve registreringen af data gør vi for projektets skyld. Men det er ingen hemmelighed, at jeg også bruger projektet til at udvikle mig selv fagligt. Det her er efteruddannelse i praksis. Og det virker. Næste skridt i denne proces kunne være, at de deltagende klinikker i KIP kunne oprette en form for klinikmæssig sparring. Vi har givetvis alle masser af erfaring, som vi kunne dele med hinanden især i forhold til dette nye og spændende prognostiske redskab til lændepatienter. FAKTA: Lændeprojektet har pr. dags dato inkluderet 747 patienter fra i alt 17 klinikker i Danmark Kiropraktoren deltager som dataindsamler på baggrund af en fast undersøgelsesprotokol udviklet til projektet og som indeholder en række mekaniske tests Patienten kan følges af kiropraktoren. Efter ca. 10 dage registrerer kiropraktoren, om der har været grund til at ændre den diagnose der blev stillet ved første besøg. Efter 4 uger registreres, hvilken behandling der er givet, og hvilken plan der er lagt. Patienten indrapporterer sideløbende selv data og status via SMS Henrik Gammelgaard Petersen (1975) er uddannet kiropraktor fra SDU i 2006 og ansat hos Hartvigsen & Hein i Henrik har netop afsluttet en postgraduat diplomuddannelse som sportskiropraktor fra Federation Internationale de Chiropractique du Sport (FICS) i Schweiz og deltager løbende på flere af NIKKB s kurser Lændeprojektet beskrives løbende på NIKKB s hjemmeside, hvor projektleder Alice Kongsted skriver en blog med resultater fra projektet:

18 NYT nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik Introduktion af ny blog fra NIKKB: - Kiropraktor Ellen Aartun vil de næste 3 år orientere om sit ph.d.-forløb Juni 2010 Den 1.mai i år blev jeg ansat som ph.d.-studerende ved SDU. Tittelen på projektet er Fysisk aktivitet, fitness og den unge ryg. Det er et prospektivt kohortestudie hvor 1300 danske barn i alderen år følges op over to år. Børnene testes for sit fysiske aktivitetsniveau, fitness og rygfunktion. I tillæg udfylder de et omfattende spørgeskema vedrørende smerter i ryg/nakke, div. aktiviteter, nærmiljø, cykel/transport, skole/klasse, venner/familie, hvordan de har det og kosthold/rygning/alkohol. Den første runde dataindsamling foregik i 2010 og den næste runde bliver i Etter en periode med store omvæltninger på det private plan, med flytning til Danmark, salg af klinik etc., har det vært godt med en relativt rolig opstart. Men nu er jeg motivereret til at gå ordentlig i gang. Jeg venter bare på at STATA, et statistikprogram, skal finne vej med posten. Helst i dag. Fortsættelse følger på: Hensigten med denne blog er at holde omverdenen orienteret om fremdriften i projektet, oplyse om de udfordringer en ph.d.-studerende møder undervejs, og om hvilke tanker og refleksioner jeg gør mig i de ulige faser. Med tiden vil jeg også gi tips til gode og interessante artikler inden mit forskningsområde. Målet er at skrive ugentlige indlæg indtil ph.d.-afhandlingen er indleveret, hvilket forventes 1.maj Fra jeg blev ansat og til dags dato er følgende operationer udført: Snakket med administrativt ansatte på SDU for at få mit projekt oprettet. Sagt ja til at sidde i Udvalg for tilrettelæggelse af institutforum, et årlig møde for alle ansatte ved Institut for idræt og biomekanik, og overværet de første to møder. Kurs i brug af Propero, et program som kan analysere data fra et accelerometer. Et accelerometer er en bevægelsesmåler som registrerer både varighed og intensitet af aktivitet som giver et objektivt mål på børnenes aktivitetsniveau, og blev benyttet i forbindelse med dataindsamling. Snakket med David Cassidy, kiropraktor og professor ved SDU og University of Toronto, Canada. Han skal lægge forholdene til rette, slik at jeg får et udenlandsophold i hans forskergruppe i Toronto. Jeg glæder mig til at udvikle mine engelskkundskaber, opleve et nyt land, og samtidig få tage del i et rigtigt godt forskningsmiljø inden epidemiologi. Læst lidt litteratur og lavet skitse til de artikler jeg skal skrive. Lavet tidsplan for hele ph.d.-forløbet. Jeg får travlt. FAKTA om ellen aartun: Født: 1976 i Norge Cand.manu : Kiropraktor i Tromsø : Klinikejer i Nittedal Forskningsinteresse: Forebyggelse af nakke-/ rygsmerter hos børn og unge. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Forskerparken 10 DK-5230 Odense M Telefon: Mail: nikkb@nikkb.dk Web: Redaktion: Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) af.schultz@nikkb.dk Henrik Wulff Christensen h.wulff@nikkb.dk Jan Hartvigsen j.hartvigsen@nikkb.dk Jytte Johannesen j.johannesen@nikkb.dk Part of Clinical Locomotion Network

19 Tidligere kursist: Et flot stykke arbejde! Meget professionelt! Absolut pengene værd. Kiropraktor Charlotte Hyldal, Svendborg. etableres et godt samarbejde med den fordomsfulde, den neutrale eller den positive læge "Kære Jacob og Jonas. God vind med at udbrede jeres flotte koncept. I gør det fremragende og det er mit håb at samarbejdet mellem praktiserende læger og kiropraktorer, bliver som vores med jer - det er i hvert fald til stor nytte i vores klinik, hvor vi tilstræber optimal behandling af vores patienter. Læge Kim Kristiansen, Rosenørs Alle 41, 1970 Frb. C Hej Jacob og Jonas. Mange tak for jeres fremlæggelse, det er nok det bedste vi har oplevet indtil videre, alle var temmelig imponerede. Det lover godt for vort fremtidige samarbejde og fælles patienter. De deltagende læger var alle fra Vesterbro. I kommer garanteret til at høre mere fra os. Endnu en gang tak for jeres indsats. Læge Jesper Nielsen, Vesterbrogade 82, 1620 Kbh.V Ønsker du en markant tilgang af nye patienter i klinikken? Ønsker du at udbrede kiropraktikken i DK? Ønsker du lægernes anerkendelse og respekt? Kiropraktorerne WestLoft åbnede i Siden er klinikken vokset hastigt og er med sine 8 fuldtidsansatte kiropraktorer DK s største. Successen og den hurtige vækst skyldes primært et godt samarbejde med de praktiserende læger. Denne indsigt i de praktiserende lægers værdisæt og behov, alt vores materiale og know-how, har vi besluttet ikke længere at opbevare bag lås og slå. Kurset Bryd isen udbydes derfor igen. Har du lyst til at lære at bryde barriererne ned, kommunikere med og etablere lignende samarbejdsaftaler med dine lokale læger, så kom lær hvordan. Med venlig hilsen Jonas Loft og Jacob West KURSUS: BRYD ISEN - VIND LÆGERNES TILLID! Undervisere: Jacob West og Jonas Loft Dato: Søndag d , kl Sted: First Hotel Grand, Jernbanegade 18, Odense C. Pris: DKK ,- inkl. foredragsmateriale og forplejning. Tilmelding: Senest d (max. 20 deltagere) For yderligere kursusbeskrivelse og tilmelding se

20 Dansk Kiropraktor Forening kiropraktorpolitik Kiropraktorerne er med i spillet om fremtidens sundhedsvæsen Der er i disse år en stigende interesse fra regionerne side for kiropraktorområdet og i første halvdel af 2011 har der været afholdt flere arrangementer, hvor regionale politikere og embedsmænd har haft fokus på kiropraktorernes indplacering i sundhedsvæsenet. DKF benytter i disse måneder lejligheden til at få opfyldt nogle af målene i foreningens femårige målprogram Kiropraktorerne i Spil i anledning af regionernes fælles strategi om en regional kiropraktorpolitik. I januar var Samarbejdsudvalget i Region Sjælland på studietur til Rygcenter Middelfart. Formålet med studieturen var ud over at give deltagerne et mere generelt kendskab til kiropraktorfaget også at give deltagerne indblik i, hvordan Region Syddanmark har organiseret arbejdet med diagnostik og behandling af patienter med lænderygsygdomme. I Region Syddanmark understøttes det tværsektorielle samarbejde mellem praksissektoren og Rygcenteret i regionen bl.a. med et særligt Patientforløbsprogram for rygområdet. Deltagerne fik også et indtryk af den tværfaglige profil, der kendetegner rygcenterets måde at arbejde på og den forskning, der foregår omkring rygcenterets arbejde. Den 6. maj havde DKF og Danske Regioner arrangeret en velbesøgt temadag for de regionale samarbejdsudvalg på kiropraktorområdet. Også denne gang indgik et besøg på Rygcenteret i Middelfart i programmet. Derudover gav et besøg på Syddansk Universitet deltagerne indblik i den uddannelse, de kiropraktorstuderende gennemgår og KIROPRAKTORERNE I SPIL det tværfaglige miljø, som både undervisningen og forskningen foregår i. Også Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks rolle på det forskningsmæssige område og i forhold til udviklingen af de mange kvalitetsmæssige tiltag på røntgenområdet blev sat i perspektiv. Deltagerne i temadagen fik også lejlighed til at drøfte spørgsmål af mere overenskomstmæssig karakter, bl.a. de nye opgaver samarbejdsudvalgene har fået med den seneste overenskomst samt forventninger og krav, der ligger i den nye overenskomst om øget integration af kiropraktorerne i det øvrige sundhedsvæsen. Praksisplanlægningssystemet var også sat til debat. Som et forfriskende indspark i debatten kom en regional embedsmand med et forslag om, at kiropraktorerne på samme måde som de alment praktiserende læger indtænkes i de samarbejdsaftaler som kommunerne og regionerne indgår. Regional kiropraktorpolitik på vej Regionerne er ved at formulere en fælles strategi om en regional kiropraktorpolitik. Som led i forberedelsen af dette strategiarbejde afholdt Danske Regioner et seminar den maj, hvor DKF også var indbudt til at deltage. Deltagerkredsen var bredt sammensat og bestod udover embedsmænd fra alle regionerne af flere forskellige faggrupper bl.a. en række regionalt ansatte reumatologer og ortopædkirurger. Herudover deltog en fysioterapeut, en alment praktiserende læge samt en repræsentant fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet ligesom Syddansk Universitet og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik også var repræsenteret. Når regionernes strategi på kiropraktorområdet er endeligt politisk bekræftet i slutningen af 2011, skal den sammen med DKF s målprogram for Kiropraktorerne i spil indgå i et fælles udvalgsarbejde mellem DKF og regionerne om kiropraktorernes roller og opgaver. AB Dansk Kiropraktor Forening Læs DKF s målprogram på KIROPRAKTOREN NR