Et blad om børns adfærd og trivsel. Forår!?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et blad om børns adfærd og trivsel. Forår!?"

Transkript

1 Et blad om børns adfærd og trivsel Forår!?

2 Redaktørens spalte Mennesker er ikke dér, hvor deres sko er, men hvor deres drømme er. Ivar Lo-Johansson, svensk forfatter. Man har i flere år talt om elevernes parallel tilværelse, det liv de førte udenfor forældre eller læreres rækkevidde. Vi har vel alle haft elever, som vi vidste i deres fritid levede et liv som vi ikke kunne nå ind til eller påvirke, vi vidste at der eksisterede en form for elevernes parallelsamfund. Her i den sidste måned har vi hørt om den katolske kirkes pædofile parallelsamfund. Man kan undre sig over, at det har været hemmeligholdt i årevis, endelig ser det ud til at der er gået hul på bylden. Det er ikke uden grund, at tegningen med de tre aber er på siden. Velkommen til den nye undervisningsminister Tina Nedergaard. Jeg har stadig ikke hendes billede inde på nethinden, men det kommer vel. Når jeg tænker på undervisningsministeren kommer Bertel billede stadig frem. Det må jeg arbejde lidt på. Når man læser Folkeskolen for tiden mødes ens syn af artikler om lærerafskedigelser, massefyringer. Jeg undrer mig over hvem der skal undervise eleverne, her i AKTbladet i Det stod i avisen.. kan du læse at nogle kommuner har søgt dispensation fra reglen om at der max. må være 28 elever i klassen. Tak for kaffe siger jeg bare, AKT lærerne bliver ikke overflødige. Mange hilsener Kai Redaktør AKTbladet #98 Et blad om børns adfærd og trivsel. 13. april Redaktionen: Kai Pedersen ansvarshavende redaktør Telefon: Postadresse: AKTbladet Banevej Sorø Lay out: Redaktionen Udgiver: Klassetrivsel.dk Erhvervsvej Them AKTbladet Udkommer 11 gange om året. Næste nummer udkommer d. 11. maj 2010 ISSN AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 2

3 Den rummelige lærer rummer du også dig selv 1 Af: Karina Lange På et tidspunkt skulle jeg rumme et barn i min klasse, som havde vanskeligt ved at trives med de rammer og muligheder, der var. Det er siden blevet tydeligt for mig, at situationen krævede, at jeg udover at rumme eleven også burde have været mere rummelig over for mine egne tanker og forventninger til, hvordan jeg taklede eller burde takle de situationer, der opstod. Artiklen vil beskrive, hvordan man som lærer kan bruge en forventningsafklaring i forhold til de forventninger vi har til os selv og andre personer, der er involverede, - når vi har et eller flere AKT børn i klassen. (1) Ordet rummelighed kan afstedkomme begejstring hos nogle lærere og snak om fordele ved inklusion, - mens andre blive helt tomme og trætte i blikket. For det er tit en ekstra udfordring med et AKTbarn i klassen og ikke kun for læreren, men også for eleven selv, for forældrene der skal kunne rumme, at deres barn kræver ekstra opmærksomhed, for andre elever i klassen, for klassens forældregruppe, teamet osv. I en 2. klasse forsøgte jeg at lokke og tale en elev ud fra bunden af et skab for elvte dag i træk, efterhånden med en anelse sammenbidte tænder. Om det var hensigtsmæssigt for eleven at være i denne klasse eller i dette skoletilbud vil denne artikel ikke diskutere, her vil fokus som sagt være på, hvordan vi skaber et godt udgangspunkt for samspillet med barnet. Er min forventning til mig selv, at eleven slet ikke ender i skabet, eller at jeg skal være i stand til at få ham ud med det samme? Kunne min forventning i stedet være, at jeg nogle gange kunne få eleven ud af skabet og andre gange ikke. Min erfaring som coach i forhold til lærere siger mig, at vi kan have tendens til at have urealistiske eller måske bare uudtalte forventninger til os selv i forhold til, hvor meget vi skal kunne klare og rumme. Disse forventninger kommer så til at være medbestemmende for, om vi føler, vi klarede situationen godt nok. For godt nok i forhold til hvad? Godt nok i forhold til hvis forventninger, værdier og idealer? For må man gerne som lærer pludselig tænke: den lille møgunge, han skal f... gøre hvad jeg siger og må man gerne tænke jeg gider simpelthen ikke have hende i klassen... Hvad nu, hvis man som lærer ikke plejede at tænke sådan, men opdager at få rykket egne grænser og udfordret sin tolerancetærskel ved at have et AKT barn i klassen, - fejler man så som rummelig lærer? Hvis man oven i de udfordringer der er, når en elev har særlige behov, også skal leve op til egne forventninger, om for eksempel; ikke at blive vred, ikke hidse sig op, ikke opføre sig anderledes end man plejer, ikke true, ikke opstille et ultimatum, ikke smide ham/ hende uden for døren, ikke bede om hjælp igen, - så kan det være rimelig anstrengende. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 3

4 Den rummelige lærer rummer du også dig selv 2 Af: Karina Lange Hvis forventningerne derimod bevidst ses igennem, vil det være muligt at justere på, hvilke forventninger det vil være mest hensigtsmæssige eller realistiske at have, og hvilke der støtter samspillet med eleven bedst muligt. Forventninger er Karina Lange ikke noget vi lige tryller væk, men bevidsthed og indsigt i vores egne forventninger til situationen kan skabe klarhed over, om vi har urealistiske forventninger til vores egen formåen og indsats. På den måde kan vi give os selv lidt mere snor og finde mere realistiske og konstruktive forventninger. Dette betyder, at vi eksempelvis blive mere fleksible i forhold til, hvornår en situation er klaret godt nok. Du kan besvare disse spørgsmål selv, eller I kan med fordel se på dem i teamet eller med AKTlæreren. På den måde kan I støtte hinanden i jeres individuelle og fælles arbejde med barnet. Hvad forventer du af dig selv i forhold til eleven og situationen? Hvilke forventninger vil støtte dig og jer bedst? Øvelsen ovenfor kan som sagt besvares af læreren selv og i samarbejde med teamet. Spørgsmålet herunder kan bruges i forhold til andre væsentlige samarbejdspartnere - i forhold til forældrene - i forhold til ledelsen - i forhold til de andre børn i klassen - i forhold til eleven selv og i forhold til AKT-lærerne. Hvad forventer vi af hinanden, og hvordan vil vi gerne se det udmøntet? Denne forventningsafklaring ser jeg som en af mange mulige tiltag, man som lærer kan gribe til i arbejdet med at håndtere de opgaver, der kan være i forhold til at have et AKT-barn i klassen. Mit bud vil være, at en forventningsafklaring i forhold til ens egne forventninger og brugt sammen med andre involverede personer omkring eleven, kan være med til at forebygge, at vi som eleven i eksemplet ovenfor, selv kan få lyst til et par minutter i bunden af et skab på lærerværelset. Karina Lange har netop udgivet Hvis din hest er død - så stå af coaching for lærere og pædagoger på Akademisk Forlag, bogen blev omtalt i AKTblad #97. Flere øvelser til samarbejde og udvikling kan down loades gratis på (1). At kalde dem AKT børn i denne artikel er ikke et forsøg på at skabe en ny kategori af børn eller en ny betegnelse, men blot en benævnelse for hvor vi vælger at tilkalde og samarbejde med skolens AKT-lærere om en elev. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 4

5 Kurser, konferencer og seminarer 1 Konference: Ungdomskonference Fremtidens ungearenaer til debat. Intentionerne er gode Vi vil tiltrække og inddrage unge i demokratiske processer, men virker metoderne? Og hvor er vi på vej hen i forhold til kommunens ungearenaer? Bør vi ikke gå andre veje for at tiltrække alle kommunens unge på tværs af aldre, køn og herkomst? Med andre ord, er det ikke på tide at: Tænke innovativt på ungeområdet? Udvikle metoder til at motivere til ungeindflydelse? Vende vores tanker 180o og eksperimentere med nye ungearenaer? Tænke på tværs af kommunegrænser, fag og pæd. indsatser? Gøre op med de traditionelle pædagogroller? Ungekonferencen giver dig fem kvalificerede indspark til nytænkning på ungeområdet og ikke mindst muligheden for at præge debatten om fremtidens ungearenaer. Dagens indhold: Hvis vennerne er der, kommer jeg også. Forskningsresultater, som tegner et billede af aktuelle udfordringer til ungeindsatser, herunder klubbernes fremtidige rolle. Søren Langager, lektor på DPU, Aarhus Universitet. Blandt forskningstemaer er moderne ungdomsliv, herunder psykisk sårbarhed og social marginalisering blandt outsiderunge, og pædagogiske indsatser på ungeområdet indenfor og uden for de etablerede institutioner. Ungdomsråd. Hvordan kommer vi videre? Sådan laver vi projekter, der møder de unge dér, hvor de er, og samtidigt udfordrer dem. Tine Sønderby, antropolog, projektmedarbejder i KAB og projektleder på Unge Til Mikrofonen om inddragelse af unge i et alment boligbyggeri, Rødovre Kommune. Kan vi være med? Om at skabe ligeværdig dialog med de unge. Peter Lilleheden, antropolog, Århus Kommune, knyttet til pilotprojektet Mellem Verdener, der har arbejdet med at udvikle konkrete, etnografisk inspirerede metoder til den asymmetriske, men ligeværdige dialog med unge. Børn er, hvor de bor! Unge er, hvor det sker! Oplæg, opsamling og debat om dilemmaer i arbejdet med unge. Jan Andersen, leder for SS P Rødovre, konfliktmægler og underviser på Center for konfliktløsning. Titel: Ungdomskonference Fremtidens ungearenaer til debat. Tid: 27. maj 2010, kl. 9:30-16:00 Sted: Scandic Odense Pris: Kr excl. moms Tilmelding: Inden 27. april via eller på telefon Arrangør: Seminarer.dk, Havnegade 90, 5000 Odense C, Tlf , Fax , 1 En demokratisk legeplads på de unges præmisser. Avi Kremklovski, ungekoordinator i Glostrup Kommune, ansvar for effektuering af Glostrups Ungdomspolitik, bl.a. oprettelsen af Glostrups AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 5

6 Kurser, konferencer og seminarer 2 Jubilæumskonference i Oslo: Voksne for Barns 50-års jubileumskonferanse mai 2010: Childhood under the Northern Lights De nordiske lande er blandt de bedste for børn og unge at vokse op i. Alligevel har vi for mange psykiske problemer mistrivsel i skolen, har vanskeligheder hjemme og bekymrer sig for fremtiden. Voksne for Barn s jubilæumskonference sætter fokus på hvordan vi kan samle kræfter, resurser og kompetence for at give børn og unge den bedst mulige opvækst. Målet for konferencen er at spejle det nordiske syn på opvækst og hvad der kræves for at børneperspektivet kommer til at danne grundlaget når vi planlægger for, og arbejder med børn og unge. Man har inviteret nogle af dem som er voksne for barn i ordets bedste betydning, og bedt dem bidrage med erfaring og kundskab. Man vil sætte fokus på behov som må dækkes for at børn og unge kan udvikle sig optimalt. Man vil også pege på fordele og muligheder som vi har i Norden for at give barndommen en bedre stilling end den havde i 1900-tallet. Konferanseprogram mai 2010 Mandag 3. maj. Kl Velkommen & innledning ved Randi Talseth, generalsekretær Voksne for Barn. Musikk ved Anne Kristin Karlsen med Road to the Future Kl Ung i Norden. Hva skyldes det at flere barn og unge får psykiske lidelser enn før? Finn Skårderud reflekterer over utfordringer knyttet til å vokse opp i Norden, og hvordan vi best kan møte disse. Kl Hvordan tar vi imot barn fra andre deler av verden? Helen Christie presenterer foreløpige resultater fra nordiske studier relatert til arbeid med flyktningebarn. Kl Anerkjennelse, inkludering og selvfølelse moteord eller virkelighet? John Aasted Halse setter søkelyset på hvordan voksne kan kommunisere og være sammen med barna på for at de skal trives og utvikle en god selvfølelse. Kl Hva hjelper mennesker med alvorlige psykiske problemer? Alain Topor deler sine erfaringer med hva som er avgjørende for bedring ved alvorlig psykisk sykdom, basert på brukernes tilbakemeldinger. Tirsdag 4. maj. Kl FNs barnekonvensjon - festtaler eller realpolitikk? FNs barnekonvensjon er gjeldende i alle de nordiske landene. Lucy Smith ser på hvilken betydning det har hatt for barn og unge i Norden, om det er forskjeller mellom landene, og hvordan konvensjonen brukes i praksis. Kl De utsatte barna hva vet vi om dem og hvilke behov har de? Forskning har vist at barn og unge med erfaringer fra barnevernet er ekstra utsatt. Lars B. Kristoffersen belyser forskjellige risikofaktorer som kommer frem i en longitud studie og presenterer noen rekomendasjoner ut fra denne. Kl Arbeid med barn, unge og familier beviste valg for fremtiden. Timo Harrikari presenterer resultat fra sitt nåværende forskningsfelt. Han peker på signifikante forandringer i de nordiske velferdsstatenes politiske føringer i forhold til arbeid med barn, unge og familier. Kl Familien som arena for god oppvekst. Frode Thuen reflekterer over familien som arena: Hva er viktig for at barn og unge i AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 6

7 Kurser, konferencer og seminarer 3 Norden skal ha en god oppvekst? Hva kreves av foreldre i fremtiden? Kl tallet fortsatt barndomens århundrede? 1900-tallet blir noen ganger kalt barndomens århundrede, i hvert fall i den vestlige verden. Barn har fått en høyer status både innenfor familien og i samfunnet i øvrig. Magne Raundalen ser på noen av de mest sentrale faktorene for hvordan vi kan sikre et samfunn hvor barndomen og barn fortsatt vil være viktige. Kl Mesterverk og mirakler. Hvordan bruke et helsefremmende perspektiv i arbeid med barn og unge? Mia Börjesson deler erfaringer om hvordan vi kan ta utgangspunkt i unges ressurser og formidle håpet om at livet har mange muligheter. Kl Avslutning ved Generalsekretær Randi Talseth. Foredragsholderne den mai 2010 Finn Skårderud Psykiater og spesialist innenfor spiseforstyrrelser. Han driver egen praksis og er tilknyttet RBUP øst sør som forsker. Som faglitterær forfatter er han mest kjent for boken Uro: en reise i det moderne selvet. I tillegg til sitt spesialfelt har han også vært involvert i den moderne skam som resulterte i boken Skam: perspektiver på skam, ære og skamløshet i det moderne. Helen Christie Psykolog og direktør ved RBUP øst sør. Hun har i mange år arbeidet med og forsket innenfor temaer som traumer og psykiske problemer blant barn og unge med flyktning- eller innvandrerbakgrunn, i Norge, Norden og andre deler av verden. John Aasted Halse Cand.ped. og psykolog med særlig vekt på barne- og familiepsykologi og sosialpsykologi. Han er praktiserende psykolog i egen praksis, forfatter av mange fagbøker, foredragsholder og debattør. Han var tidligere mangeårig forman for foreningen Børns vilkår i Danmark og har i over ti år vært telefonrådgiver på Danmarks radios Børnetimen. Alain Topor Psykolog og leder for Forsknings- og utviklingsenheten innen Psykiatrin Södra i Stockholm, samt dosent ved Institusjonen for Sosialt Arbeid ved Stockholms Universitet. Han deltar også i Nordic recovery research group som siden 1996 har sett på bedring og bedringsprosesser hos mennesker som er blitt friske etter langvarige alvorlige psykiske lidelser.) Lucy Smith Jurist og tidligere professor ved Universitet i Oslo. Hun har i stor omfatning arbeidet med barnerett, og særlig barn og menneskerettigheter. Hun har hatt verv som komitémedlem i to perioder i FNs barnekomité og er styreleder ved Norsk senter for menneskerettigheter, samt er og har vært styremedlem og styreleder i flere humanitære organisasjoner ble hun utnevnt til kommandør av 1. klasse av den svenske Nordstjerneordenen. Lars B. Kristoffersen Forsker og cand.sociol., NOVA, involvert i forskningsrapportene Barnevernsklienter i Norge (NOVA), Barnevernbarnas helse - Uførhet og dødelighet i perioden (NIBR) og Tilgjenglighet og samarbeid mer fleksible hjelpetjenster? Opptrappingsplanen for psykisk helse, BUP og barnevern (NIBR) Timo Harrikarri Forsker, D.Soc.Sc. ved Universitetet i Helsingfors. Han arbeider nå med sitt forskningsprosjekt om samfunnskontroll, barn i forhold til generasjonsforsjkeller. Hans forskning tar for seg unge lovbrytere, barnevern, velferdspolitikk for barn, kontrollmekanismer og straff. Frode Thuen Psykolog, dr. Psychol og professor i samfunnspsykologi og helsepsykologi. Fra 1990-tallet drevet privat praksis som psykolog og parterapeut i Bergen. Han er også fagbokforfatter, spaltist og er en mye brukt foredrags- og kursholder. Magne Raundalen Barnepsykolog ved Senter for Krisepsykologi, Bergen. Han er også en av de mest kjente og anerkjente AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 7

8 Kurser, konferencer og seminarer 4 fagpersonene i Norge, med erfaring fra å jobbe med barn og traumer. Gjennom sitt oppdrag som president i den norske Unicef-kommitteen har han rest i krigsområder og bidratt med erfaring og kompetanse. Han har publisert flere bøker og fikk i 2000 St. Olavs orden for sine innsatser for barn og unge. Mia Börjesson Hun er en erfaren praktiker som har jobbet med ungdom siden begynnelsen av 1980-tallet. Mia er opptatt av helsefremmende kommunikasjon og har en ressursorientert innfallsvinkel til arbeidet med ungdom. Mästerverk och mirakel om att arbeta med tjejgrupper og Motivation och medkänsla om att samtala med tonåringar er bøker hun har skrevet. Dato: 3. og 4. maij2010 Tid: 3. mai mellem 13:00 og 17:00 4. mai mellem 09:00 og 16:00 Sted: Grand Hotel, Oslo Pris: 3. og 4. mai NOK 1.990,- inkl. kaffepause (3. mai), lunsj og 2 kaffepauser (4. mai) Jubileumsfeiring 18:00-20:30 den 3. mai NOK 350,- Tilmeldingsfrist: 19. april 2010 Voksne for Barn, Stortorvet 10, 0155 Oslo tlf: fax: epost: Kursus: Ben Furman Arbejder du med børn med psykiske og/eller adfærdsmæssige problemer, så er dette helt sikkert interessant for dig! Ben Furman er ophavsmand til Jeg kan metoden, der hjælper børn/unge med at løse deres psykiske og adfærdsmæssige problemer. Blandt de problemer metoden med succes har været anvendt på, kan nævnes: Angst, depression, sengevæderi og hyperaggressiv adfærd. Metoden anvendes både i forhold til det enkelte barn og kollektivt i børnegrupper. Ben Furman er psykiater, psykoterapeut, international anerkendt underviser og aktuel med bogen Kids Skills in Action, der også er udkommet på dansk. Han har udviklet en række løsningsfokuserede værktøjer, der anvendes af pædagoger, lærere, behandlere og forældre verden over. Desuden er Ben Furman forfatter til mere end 20 bøger. SÆT KRYDS I KALENDEREN Tirsdag den 28. september 2010, hvor Ben Furman underviser (på dansk og engelsk) på et heldagskursus på Hotel Nyborg Strand med udgangspunkt i Jeg kan metoden. Og oplev hvordan du med enkle men effektive teknikker kan skabe værdifulde løsninger for børn/unge. Nærmere omtale vil ske i kommende AKTblade. Vil du imidlertid allerede sikre dig en plads, er du velkommen til at kontakte Seminar.dk på telefon Man vil selvfølgelig anvende først til mølle princippet. Gå hjem møde: Dansker eller Grønlænder? Om grønlandske børn i Danmark. Kom og hør om hvordan det går for de grønlandske børn, der lever i Danmark. SFI har for første gang undersøgt grønlandske børn i Danmark. Det viser sig, at de grønlandske børn i Danmark stort set lever fuldstændigt ligesom andre børn i Danmark. Et mindretal af børnene har det vanskeligt. Det gælder især de børn, der har to grønlandske forældre, og som har startet deres liv i Grønland. Langt de fleste af forældrene fra undersøgelsen betegner deres børn som danskere. Samtidigt er det kun et lille mindretal af børnene, der taler grønlandsk. Betyder det, at de er i gang med at AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 8

9 Kurser, konferencer og seminarer 5 blive danskere? På mødet bliver undersøgelsens resultater præsenteret af seniorforsker Else Christensen. Resultaterne bliver sat i perspektiv af to andre oplæg. Det ene handler om et projekt for grønlandske børn i Danmark af enlige forsørgere. Det andet giver et eksempel på en dansk-grønlandsk familie, som er del af det danske samfund. Mødet er arrangeret i fællesskab mellem SFI og Det Grønlandske Hus i København. Tid: Tirsdag den 21. april kl Sted: Det Grønlandske Hus i København, Løvstræde 6, 1007 København K Tilmelding: For yderligere oplysninger om mødet kontakt kommunikationschef Ulla Haahr på tlf Konference: Et indblik i udsatte børn og unges vilkår SFI inviterer til heldagskonference, hvor en stribe af deres forskere vil præsentere deres nyeste forskning om udsatte børn og unge suppleret af særligt inviterede fagfolk. Det handler om anbringelser, fattige børn, kommunernes forebyggende indsatser og meget andet, når dørene den 25. maj bliver slået op for praktikere, eksperter og andre interesserede. Et særligt kendetegn ved årets konference er, at børnene og de unge selv kommer til orde i flere af undersøgelser. Det er dermed en unik mulighed for at få indblik i udsatte børn og unges hverdag og oplevelser kombineret med faglig viden på højeste niveau. Indhold: 9:30. Foredrag: "Sammenbrud i teenagean- bringelser" ved Tine Egelund, SFI 10:30-12:00 Workshops: W1) Hvad viser international forskning om slægtsanbringelser, Krystyna Kowalski, SFI Campbell W2) Den langsigtede effekt af at være anbragt, Rikke Fuglsang Olsen, SFI W3) Unges selvmord og betydningen af social støtte, Mogens Christoffersen, SFI, og professor, cand.psyk. Ask Elklit, SDU W4) God praksis i forebyggende foranstaltninger, Anne-Kirstine Mølholt, SFI, direktør Helge Skramsø og afdelingsleder Henriette H. Becker- Christensen, Brøndby Kommune (Dialogprojektet) W5) Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?, Alva Albæk Nielsen, SFI 13:00 Foredrag: "Børn og unges oplevelser i slægtspleje - efter anbringelsesreformen", ved Turf Böcker Jakobsen, SFI 13: Workshops: W6) Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme, Mette Lausten, SFI, og Niels Dueholm, Psykiatriprojektet, Københavns Kommune W7) Forebyggelse eller anbringelse efter anbringelsesreformen - hvad virker?, Lajla Knudsen, SFI, og Tobias Stax, Socialdirektør, Køge Kommune W8) Grønlandske børn - særligt udsatte?, Else Christensen, SFI W9) Fattige børn i Danmark, Mette Deding, SFI, og Bente Ingvarsen, Red Barnet W10) Anbringelse og etnicitet, Ida Hammen, SFI og Mette Larsen, Videnscenter for Familiepleje, Københavns Kommune, Beskæftigelseschef Vibeke Jensen, Århus Kommune, medlem af Arbejdsmarkedskommissionen , Foredrag: "Ungdomsliv i skyggen - unges liv og anbringelse på sikret døgninstitution", ved Tea Bengtsson, SFI Tid: 25. maj 2010 Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter, IDA, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Pris: kr ,-: Tilmelding: SFI AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 9

10 At spotte børn der er usikre på deres motorik At spotte børn der er usikre på deres motoriske formåen, og mangler fornemmelse af den anden er et af de steder jeg syntes er mest spændende i iagttagelsen af slåslege. Et eksempel på et klip er hvor en pædagog står med et barn på en rund stolpe og de har begge svær i højre hånd. De skal kæmpe med sværdet, og den der træder ned på jorden først har tabt, hvis man rammes på f.eks. et ben skal man stå på et ben. Pædagogen går i gang med et blidt angreb med sværdet, barnet (6 år) står og gemmer hage og mund i flyver dragten/bider i kanten af flyverdragten og kikker nedad. Stikker sværdet lidt frem, uden rigtigt at vise tilstedeværelse, mens kroppen er stiv og usmidig. Der kæmpes lidt, som tilskuer får jeg det indtryk at barnet ikke rigtigt gider, men efter nogen tids følen sig ind på pædagogen, begynder barnet at lave strategier, bruger sine ben og overkrop til at balancerer med, og får tilsyneladende mere overskud til den egentlige kamp med sværdet, og begynder at svare igen på de stød pædagogen gir med sit svær. Til sidst i kampen stikker barnet pædagogen ned, barnet går glad hen til sine venner og siger så kan hun lære det. En lille udvikling er begyndt. Og det omtalte barn har faktisk udviklet sig de sidste 3 mdr. både i spisesituationer, i skolegården og i sin interesse i at lege og være med i rekvisit lege. Om det skyldes slåslege kan ikke bevises, men at der er en historie før og efter kampen er fakta. Altså den lille kamp var en lille del af dette barns udvikling. Kommentar: Social Intelligens mod råstyrke. Et andet interessant eksempel fra slås legen var en dag hvor den store blå madras var lagt frem, og der sættes en stol på hver sin side af madrassen. Imellem disse stole lægges en bjælke, der er rund foroven. Dvs. der bliver en 40 cm mellem denne bjælke og madrassen. På stolen / oven på bjælken sider der voksne, og midt på bjælken over madrassen udfordrer den stærke dreng fra 1. kl, den lille pige fra børnehave klassen. Er du klar ja, der kæmpes med puder fra pudehemsen, og det gælder om at få den anden til at falde ned på madrassen. Puden holdes med begge hænder foran, og bruges til at støde/skubbe/vride med. Overraskende snu er den lille smidige pige, hun aflæser tilsyneladende den lidt mere kluntede dreng, og fanger ham i et øjeblik hvor hans krop ikke er helt i balance, han falder ned. Dette gentager sig flere gange, og med flere forskellige modstandere, pigen vinder hver gang. Hun er tilsyneladende mere indfølende, har mere overskud til at planlægge strategier, og er mere i kontrol med sin krop, end sine modstandere i kampen. -Michael Pedersen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 10

11 Selvmordsforsøg blandt unge kan forebygges med social støtte 1 Af Tilde Ellehammer, SFI Unge, der er vokset op under dårlige forhold i hjemmet, har stor risiko for at gå med selvmordstanker. En undersøgelse(1) fra SFI viser, at den påvirkning den unge får uden for hjemmet er af afgørende betydning. Social kontakt med en forstående person i omgangskredsen kan forebygge selvmordet. Omvendt fører mobning i skolen til endnu flere selvmordsovervejelser. Dårlige opvækstvilkår i hjemmet har direkte betydning for, om børnene senere i livet gør et selvmordsforsøg, eller overvejer at gøre det. Hvis forældrene fx har haft et misbrug, psykiske lidelser eller selv har forsøgt selvmord. Eller børn, der er blevet mishandlet i hjemmet, enten psykisk, fysisk eller seksuelt. Blandt disse børn er der betydeligt flere, der senere i livet overvejer selvmord, eller som lykkes med det, end der er blandt andre børn. Især børn, der bliver udsat for psykologisk mishandling af deres forældre, fx i form af ydmygelser, trusler og nedværdigelser i andres påhør, tæller højt i selvmordsstatistikkerne. Det er nogle af resultaterne fra en omfattende undersøgelse fra SFI, hvor data fra en hel årgang er blevet brugt til bl.a. at analysere baggrunden for selvmordsovervejelser hos unge. Social støtte redder den unge fra selvmord Det fremgår også af undersøgelsen, at den måde, barnet bliver mødt af sin omverden på i løbet af barndommen, kan give det afgørende skub væk fra eller hen imod overvejelserne om at begå selvmord. Social støtte fra en person, der gider lytte, kan ophæve de dårlige odds, som de familie- mæssige forhold giver, og kan redde barnet fra senere at overveje selvmord. Hos de børn, der har fået social støtte i deres omgivelser, falder risikoen for selvmordsforsøg og selvmordsovervejelser med 60 procent. Hvem, der giver støtten er i og for sig lige meget, det kan være onkler, tanter, venner og mange gange er det bedsteforældre. Det afgørende er, at de giver barnet en empatisk og forstående respekt, men også en konstruktiv og praktisk hjælp, siger Mogens Christoffersen, den forsker, der har gennemført undersøgelsen. Mobning fører til selvmord Den sociale støtte har altså en afgørende modererende betydning, så den udsatte unge ikke overvejer selvmord. På samme måde kan mobning i skolen have en afgørende, men forstærkende, betydning. Børn, der bliver mobbet i skolen har 2,8 gange større risiko for senere at forsøge selvmord end de børn, der ikke bliver mobbet, viser tal fra undersøgelsen. Især to grupper af børn tæller blandt skolens mobbeofre. Den ene gruppe er de børn, der bliver udsat for psykologisk mishandling i hjemmet. Den anden gruppe er dem, hvis forældre ikke sørger for, at de fysiske forhold er i orden såkaldt vanrøgt. De børn, der bliver udsat for psykologisk mishandling, går langs væggene i skolen. Det oser langt væk, at de ikke er ovenpå. At de bliver mobbet derhjemme betyder, at de slet ikke tror på sig selv, og det kan kammeraterne mærke, mener Mogens Christoffersen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 11

12 Selvmordsforsøg blandt unge kan forebygges med social støtte 2 Af Tilde Ellehammer, SFI Vanrøgt viser sig fx ved, at børnene går i beskidt tøj og for små sko, at de ikke kommer til lægen, når de er syge, og at de ikke får madpakke med hjemmefra. Forældrene kan være kærlige og omsorgsfulde, men magter ikke de daglige, praktiske opgaver, der er en del af forældreskabet. Vanrøgt i sig selv har, ifølge tallene i undersøgelsen, ingen direkte indvirkning på, om unge overvejer selvmord. Men indirekte får det alligevel en effekt, for vanrøgt fører i mange tilfælde til mobning og mobning øger som nævnt risikoen for at overveje selvmord markant. Mindst støtte til de mest udsatte De børn, der er mest udsat for at ende i selvmordsstatistikkerne, og som derfor har mest brug for den sociale støtte fra deres omgivelser, er samtidigt også dem, der får mindst af den, påpeger Mogens Christoffersen. Det er, siger forskeren, ikke tilfældigt, hvem der får den sociale støtte. For det er sværere for de dårligt fungerende børn at skaffe den betydningsfulde sociale støtte fra empatiske voksne eller venskaber med jævnaldrende. Det gør de psykologisk mishandlede børn dem, der bliver mobbet af deres egne forældre dobbelt udsatte. I første omgang, fordi deres elendige vilkår i hjemmet ofte fører dem direkte til at overveje selvmord. Men også fordi så mange af dem ikke får nogen social støtte i deres omverden en støtte, der ville give dem troen på sig selv tilbage, så de ville kunne finde andre muligheder end selvmordet. Opløftende perspektiver Det opløftende ved undersøgelsens resultater er, ifølge Mogens Christoffersen, at vi bevidst kan gøre noget for at forhindre selvmordsovervejelser blandt unge. Omgivelserne kan med deres sociale støtte hjælpe dem, der ellers har været gennem nogle barske vilkår. Og man kan faktisk gøre noget ved mobningen i skolen. Andre undersøgelser viser, at der er effektive metoder mod det, afslutter Mogens Christoffersen. FAKTA OM UNDERSØGELSEN Det er første gang, der er blevet lavet en undersøgelse af denne art i Danmark. Der blev brugt data fra en hel årgang født i 1984 i alt personer. Undersøgelsen bygger på statistiske data og på interviews fra ca fra årgangen, da de var 25 år gamle. Idéen til undersøgelsen stammer fra 50 år gammel viden om et lille øsamfund i Hawaii. Børn, der voksede op under elendige forhold klarede sig alligevel godt, og man fandt ud af, at det sandsynligvis skyldtes børnenes kontakt til støttende voksne. FAKTA OM SELVMORDSFORSØG BLANDT UNGE Omkring 3 procent af de adspurgte fra årgang 84 svarede som 25-årige, at de havde forsøgt selvmord. Kun en mindre del af selvmordsforsøgene kom til en læges kendskab. 1,3 procent fra hele årgangen blev indlagt på et hospital som følge af selvmordsforsøg, inden de fyldte 25 år. (1) Chistoffersen, Mogens Nygaard: Child maltreatment, bullying in school and social support: A social psychological study of selfesteem and suicidal behaviour based on a national sample of young people. Rapporten kan hentes her: DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler% 2fSFI%2fPdf%2fWorking_papers%2fWP pdf AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 12

13 Bøger m.m. 1 NY BOG:Gode læringsmiljøer for børn Af Frans Ørsted Andersen m.fl. Gode læringsmiljøer for børn giver ideer til, hvordan man kan skabe gode udviklings- og læringsmiljøer i daginstitution og skole, så børn på samme tid kan have gode børneliv og lære noget i inspirerende og spændende omgivelser. I Danmark har man inden for daginstitutionsområdet især lagt vægt på legens betydning for det lille barns udvikling. I skolen har man traditionelt fokuseret på undervisning og læring. I Gode læringsmiljer for børn tales der om gode lege-, udviklings- og læremiljøer for både skole og daginstitution. Selvom leg, læring og udvikling ikke er det samme, betones det bogen igennem, at de tre forhold hænger tæt og uadskilleligt sammen. Gode læringsmiljøer for børn har især fokus på børn mellem tre og ti år i daginstitution og skole, men principperne i bogen gælder også vuggestuer, fritidshjem og andre pædagogiske miljøer for børn og unge. Grethe Kragh-Müller er cand.psych. og lektor på DPU, Aarhus Universitet. Frans Ørsted Andersen er psykolog og adjunkt på DPU, Aarhus Universitet. Han har tidligere bl.a. udgivet Flow og fordybelse - virkelystens og det gode livs psykologi. Louise Veje Hvitved er læreruddannet, cand.mag. og phd.-stipendiat på DPU, Aarhus Universitet. Titel: Gode læringsmiljøer for børn Forfatter: Frans Ørsted Andersen m.fl. ISBN: Udgivelsesår: 2010 Sider: 300 Pris: Kr 298 Forlag:Hans Reitzels Forlag NY BOG: Kooperativ læring i undervisningen. Af Margit Weidner Kooperativ læring i undervisningen illustrerer gennem konkrete og praksisnære anvisninger, hvordan man som skole kan vende en negativ spiral til et positivt og udviklende læringsmiljø såvel fagligt som socialt. Bogen indeholder 40 arbejdsark til fri kopiering og beskriver de væsentligste indholdsmæssige elementer ved kooperativ læring. Den giver talrige eksempler på arbejdsforløb, inspirerende tiltag og praktiske idéer til, hvordan man kan planlægge og gennemføre undervisning med udgangspunkt i kooperative processer. Hvad er kooperativ læring? Kooperativ læring er en særlig form for undervisning, der er organiseret i små grupper såkaldte team hvor man gør noget særligt ud af at tematisere, tydeliggøre og strukturere de sociale processer i læringen. Der er af afgørende betydning, at der arbejdes direkte med udviklingen af klassefællesskabet og i særdeleshed af teamene, således at de løbende udvikler sig fra at være løse grupper i retning af "ægte" team. Bogen er skrevet til lærere, som hele tiden arbejder på at kvalificere de kooperative proces- AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 13

14 Bøger m.m. 2 ser i klasserummet i samspil med kollegaer og ressourcepersoner i retning mod stadigt mere inkluderende læringsmiljøer. Fra det danske forord: Af Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard Denne bog handler om kooperative læreprocesser i undervisningen, men bogen handler også om, hvordan man succesfuldt kan sætte en skoleudvikling i gang, der responderer på de modsatrettede samfundsmæssige forventninger og krav, der aktuelt adresseres til skolen. Bogen bygger på længe erkendte læringsteoretiske perspektiver, der kan medvirke til at kvalificere undervisningen for langt flere børn, end tilfældet er i dag. Sidst, men ikke mindst, er bogen et kvalificeret og gennemprøvet bud på, hvorledes skolen kan medvirke til at imødegå den store udfordring, det er at skabe trivsel og udvikling i sociale og forpligtende læringsfællesskaber for nutidens børn og unge i al deres mangfoldighed. Skolen er i dag et af de stadigt færre steder, hvor mangfoldighed og diversitet fortsat mødes. Dette er en udfordring, som en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (2007) viser ikke er helt at håndtere for lærerne i dagens folkeskole. 88 procent af lærerne giver i undersøgelsen udtryk for, at de oplever, at der er stadig flere elever med sociale og emotionelle behov, som har brug for specialpædagogisk støtte. Også på forfatteren til denne bogs skole var udfordringerne store, men gennem en bevidst, reflekteret, systematisk og lokalt tilpasset indsats inspireret af canadiske Durham Board of Education lykkedes det skolen at få vendt en negativ spiral til et positivt og udviklende læringsmiljø såvel socialt som fagligt med forøget glæde, trivsel og udbytte for både elever og lærere. Langt de fleste kommuner har i dag sat inklusion på dagsordenen. Mange forståelser er i spil, og modsætningerne i den offentlige debat synes ofte uforenelige. Drejer det sig først og fremmest om at udvikle de almindelige læringsmiljøer og stilladserne(1) omkring disse på en sådan måde, at flest mulige børn og unge kan inkluderes? Altså at samtænke det, vi ved om befordrende udviklingsmiljøer, med det, vi ved om børn med forskellige funktionsnedsættelser og om børn i udsatte sociale positioner. Eller drejer det sig om at sikre elevers ret til at blive tilbudt lige præcis den undervisning, der menes at kunne tilgodese det enkelte barns særlige behov i dertil indrettede specialpædagogiske foranstaltninger? Her står en inklusionstankegang over for et rettighedsprincip og et fokus på relationer, og den kontekst, børnene indgår i, står over for et individfokus, der har øje på børns mangler og dermed deres særlige behov og en forestilling om en pædagogik, der kan modsvare netop denne særlige type af vanskelighed. Disse forhold er ikke nødvendigvis uforenelige, idet inklusion også kan betragtes som en rettighed, nemlig retten til at deltage i eksisterende fællesskaber, som bl.a. formuleret i Salamancaerklæringen (Unesco/Undervisningsministeriet 1994). Hvis det imidlertid skal lykkes at gøre eksisterende fællesskaber tilgængelige for alle elever, forudsætter det, at lærere sammen udvikler læringsmiljøer, hvor forskellighed ikke opfattes som en hindring, men derimod som en mulighed, og at der sker et skifte fra et udelukkende individperspektiv til et dobbeltperspektiv på såvel det enkelte barns forudsætninger og muligheder som på de uudnyttede muligheder, der findes i skolens og i klassens læringsfællesskab. I en årrække har et paradigmeskifte således også AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 14

15 Bøger m.m. 3 været undervejs inden for specialpædagogikken og den specialpædagogiske forskning. Et integrationsperspektiv er gradvist blevet udfordret af et inklusionsperspektiv. Integrationsperspektivet har som det primære mål at normalisere de anderledes, således at hovedparten af udviklingsopgaven ligger hos barnet. Barnet må tilpasses et allerede eksisterende miljø. Inklusionsperspektivet ses derimod som en aldrig afsluttet proces, hvor forskellighed er en grundlæggende betingelse ikke blot for børn i forskellige vanskeligheder, men for alle børn med henblik på deres aktive deltagelse og læring. Dette skifte har betydet, at der er sket en forskydning fra, at problemer ligger hos og i barnet en biologisk og psykologisk funderet tilgang mod et ofte lige så ensidigt fokus på, at problemet ligger i miljøet. Inspireret af bl.a. forskellige organisationsteoretikere har fokus gennem en årrække været på udviklingen af rummelige læringsmiljøer. Forskellige certificerede metodiske tilgange er blevet lanceret med henblik på at give flere børn adgang til de almindelige læringsmiljøer samtidig med, at en foruroligende stigning i antallet af børn, som ekskluderes til forskellige specialpædagogiske foranstaltninger, ønskes nedbragt af bl.a. etiske og økonomiske årsager. Særligt de såkaldte AKT-børn (2) fylder både i lærernes bevidsthed og i statistikkerne. Begge ovenstående forståelser rummer dog i sit udgangspunkt fare for forenklede løsninger. Det komplekse forhold forklares ud fra en enkel årsagssammenhæng, enten som dysfunktioner i individet, eller som mangler i lærerens organisering af det pædagogiske arbejde. Dette fører let til forenklede interventionsstrategier i form af metoder, der udspringer af bestemte diagnoser eller metodiske tilgange, som har fokus på klasseinterventionsstrategier, som overser individualitet og sårbarhed. Lærere oplever desuden, at der ofte sker en problemforskydning fra barnet til læreren og hendes mangelfulde organisering af det pædagogiske arbejde. I forbindelse med vores masteruddannelse i specialpædagogik har vi haft mulighed for at undersøge, hvilke faktorer der i særlig grad kan føre til henholdsvis inkluderende og ekskluderende processer på kommune- og skoleniveau samt i klasserummet. Netop masterprojektets fokus på inkluderende og ekskluderende processer i klasserummet er motiveret af de udfordringer, vi som konsulenter i henholdsvis Køge og Ringsted Kommuner har erfaret, at personalet på skolerne står over for. Der efterspørges i stadig stigende grad metoder og strategier til at imødekomme udfordringer i forhold til børn, der udviser en usædvanlig og utilpasset adfærd, kontakt eller trivsel, samt børn, der udviser manglende motivation og lyst til at lære. I masterprojektets undersøgelser så vi bl.a., hvor betydningsfuldt et relationelt og et dobbelt perspektiv både på barnet og på konteksten var for inklusionsbestræbelserne i klasserummet, og hvor betydningsfuldt et kontinuerligt og bevidst arbejde med at opbygge inkluderende fællesskaber synes at være. Her spiller det en afgørende rolle, at der fokuseret arbejdes med at udvikle børnenes sociale kompetencer og i særdeleshed deres muligheder for at samarbejde konstruktivt og respektfuldt med hinanden i forskellige situationer. Vi var vidne til, hvordan problemer ofte opstod i børnenes møde med omgivelserne, og hvor betydningsfulde relationerne og samspillet mellem AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 15

16 Bøger m.m. 4 børnene indbyrdes og de voksne og børnene var for, om intenderede kooperative processer førte til henholdsvis inklusion eller eksklusion. Det viste sig desuden at være befordrende, når forandringsprocesserne skete i et tæt samspil med kolleger, således at man ikke oplevede at stå alene med at finde løsninger på de udfordringer, som løbende vil opstå, hvor mennesker er sammen. Både det enkelte barns og omgivelsernes anstrengelser bliver på den måde afgørende for at minimere barrierer for deltagelse og læring og for at optimere mulighederne for kommunikation og interaktion for alle i et tolerant, hensyntagende og udviklende fællesskab. Inklusion handler i høj grad om at opleve sig som en betydningsfuld del af et fællesskab. Når læreren planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen, må hun derfor have særligt fokus på tilgange, som fremmer alle elevers aktive deltagelse og samarbejde inden for det heterogene fællesskab. Det er afgørende at opbygge fællesskaber, der fungerer på måder, der tillader forskellighed uden at føre til udskillelse. Netop her synes kooperative processer tænkt sammen med reflekterede sociale og fællesskabsfremmende bestræbelser, således som de bevidst og systematisk er medtænkt på Margit Weidners skole, interessante i en dansk skolesammenhæng. Desuden synes bogens pragmatiske og lokalt tilpassede udgangspunkt samt den tilgang, at metodiske oplæg må tilrettes og videreudvikles med udgangspunkt i lokale forhold, at passe godt ind i en dansk skoleudvikling. Innovative metoder udvikles og implementeres bedst med udgangspunkt i læreres engagement og reflekterede didaktiske overvejelser. Dette med udspring i den skolekultur, der findes på den konkrete skole, de muligheder, der findes for at samarbejde omkring nye tiltag, samt de muligheder, der konkret findes i den enkelte klasse. Bogen skal derfor ses som et inspirationsoplæg til at komme godt i gang med udgangspunkt i de udfordringer, som findes i egen klasse og på egen skole. Bogen er desuden en håndsrækning til de lærere, som allerede er godt i gang. Lærere, som hele tiden arbejder på at kvalificere de kooperative processer i klasserummet i samspil med kolleger og ressourcepersoner i retning mod stadig mere inkluderende læringsmiljøer også for de børn, der udviser en usædvanlig og utilpasset adfærd eller børn i andre vanskeligheder. Bogen er bearbejdet med udgangspunkt i de erfaringer, vi gennem de senere år har fået med kooperative læringsformer, hvorfor flere kapitler er blevet omskrevet og tilføjet eksempler fra Danmark. Andre af bogens eksempler, som beskriver skoleudviklingsprojekter med omdrejningspunkt i kooperativ læring, bygger derimod på tyske og canadiske erfaringer. Bogen indeholder godt 40 arbejdsark, som frit kan kopieres til eget brug. Udvalgte ark, som kan anvendes i mange forskellige sammenhænge og med forskelligt indhold, kan downloades fra bogens hjemmeside: kooperativ. Disse kan efterfølgende redigeres, så de kan tilpasses det ønskede indhold og lokale behov. (1) Stilladser: forhold, som støtter almenundervisningen i klassen, fx udviklingen af en fællesskabskultur både på skole- og klasseniveau. Metaforen er inspireret af Tønnes Hansen og Nielsen (1999). (2) AKT: adfærd, kontakt og trivsel. En kategorisering, som ureflekteret kan komme til at understøtte et individfokus frem for et fokus på relationerne og konteksten. Titel: Kooperativ læring i undervisningen en arbejdsbog Original titel: Kooperatives Lernen im Unterricht Das Arbeitsbuch Forfatter: Margit Weidner Oversætter: Peter Dürrfeld Dansk bearbejdelse: Grethe Kjær og Anne Marie Østergaard ISBN: Udkommer: Uge Pris: kr. 398,40 ekskl. Moms Forlag: Dafolo AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 16

17 Det stod i avisen Århus Stiftstidende Svage skoleelever bliver snydt for støtte timer Børn tror, at vold i hjemmet er i orden Selv om revselsesretten blev afskaffet for over 10 år siden, afstraffer mange forældre stadig deres børn med lussinger, skub og slag. Det viser en ny, landsdækkende undersøgelse, som Børnerådet har foretaget i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet timer Angst skal forebygges allerede i folkeskolen I en larmende folkeskoleklasse forsvinder de stille elever let i mængden. Mellem 5 og 10 procent af alle børn får en angstlidelse på et tidspunkt, og derfor skal der mere fokus på sygdommen i folkeskolen, mener flere eksperter. Udenlandske undersøgelser viser blandt andet, at de, der har angst, ofte får de dårlige karakterer og dermed de dårlige job i fremtiden. Mange af de danskere, der lider af angst, er ifølge Angstforeningen under 20 år, når de får sygdommen første gang, og derfor er folkeskolen et oplagt sted at begynde forebyggelsen, mener Marie Särs Andersen, daglig leder i Angstforeningen grader.dk Større skoleklasser på vej En række kommuner har søgt Undervisningsministeriet om dispensation fra reglen om, at der ikke må være mere end 28 elever i en klasse. Det vil give folkeskolen en frihed og fleksibilitet, mener fortalerne, mens lærerne mener, det er en spareøvelse, der vil gå hårdt ud over undervisningen. Svage elever og deres forældre må kigge langt efter allerede tildelte støttelærere og støttetimer på skolerne i Syddjurs Kommune. Ved at lave et specialcenter opnår vi såvel en faglig som en økonomisk gevinst, der blandt andet skal komme folkeskolernes indsats vedrørende børn med særlige behov til gode, understreger Jørgen Brøgger. Han vil også se på folkeskolelærernes behov for efteruddannelse. Lærerforeningens undersøgelse peger på, at blot en ud af syv lærere vurderer at have uddannelsesmæssig ballast til at klare den øgede opgave vedrørende svage elever i folkeskolerne Århus Stiftstidende (Læserbrev) Børnenes tarv? For nylig udgav en række skoleledere og samfundsdebattører det såkaldte københavnermanifest, hvis mest radikale mål er, at sikre max. 30 procent tosprogede elever i hver klasse, ved at fordele de tosprogede elever med tvang. Det handler nemlig ikke om at flytte et par elever fra de ' hvide' skoler til de ' sorte' og omvendt, men kun om at flytte den ene vej. Når man vælger at flytte børn rundt på skoler på baggrund af forældrenes herkomst, så er det racisme. Hvis man virkelig ønskede integration i folkeskolerne, kunne man få modersmålsundervisningen tilbage i skolerne Amtsavisen Skolepige bortvist for falsk sexanklage En 14-årig pige fra Gørding Skole øst for Esbjerg har været bortvist, fordi hun har fremsat falske beskyldninger om pædofili mod skoleleder Bjarne Frederiksen fra samme skole. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 17

18 Det stod i avisen DR P4 Radioavisen Nye regler for mobiltelefoner i skolen Jyllands-Posten Børn tvinges til at lege sammen Tvungne legegrupper forebygger mobning, fordi børn, som ellers ville undgå hinanden, leger sammen. Legegrupper, dannet af forældre, er nemlig et fænomen, der har spredt sig i folkeskolen. Det er et af de redskaber, man har, for at gøre noget for trivslen i en klasse, og rigtig mange skoler har taget det til sig, siger Benedikte Ask Skotte, formand for Skole og Samfund. De fleste forældre bakker op om modellen, og ifølge mobbeforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet Helle Rabøl Hansen kan den forældrestyrede leg styrke klassefællesskabet Fyens Stiftstidende Forældremøde om anklager En 30 år gamle pædofilianklager boblede i går op til overfladen og sendte rystelser gennem Dalumskolen i Odense. Anklagerne, som bliver fremsat af en tidligere elev, Niels Fjord Isaksen i et videoklip på en informationshjemmeside på internettet om pædofili, går på, at læreren skal have forgrebet sig på ham og mindst en anden dreng, da han var elev på skolen. I går blev personalet på skolen orienteret fra morgenstunden, klasselærerne i de ældre klasser fortalte eleverne om, hvad læreren er beskyldt for, og der blev om eftermiddagen holdt krisemøde på skolen, hvor skolens ledelse og Odense Kommunes skolechef Jørgen Schaldemose deltog. På mødet vil klassernes øvrige lærere, skolens ledelse, skolebestyrelsesformanden, skolechef Jørgen Schaldemose og en skolepsykolog være til stede. En ny lov giver nu skolerne ret til at inddrage elevernes mobiltelefoner på ubestemt tid. Hidtil har det kun været tilladt at inddrage mobilen, så længe eleven er på skolen. Elevernes formand Troels Boldt Rømer siger derimod, at det er en krænkelse af elevernes rettigheder, og at skolelederne bør undgå at bruge muligheden. Kære AKTblad. Kære AKTblad. Jeg har i år brugt Termometeret som DCUM har til at kortlægge min klasse. På min skole skal vi til at bruge Klassetrivsel. Jeg kan godt se, at der er stor forskel på hvad de to kan og glæder mig meget til at gå i gang med Klassetrivsel. Nu er det, at jeg slet ikke ved hvor dan de to måleenheder er i forhold til hinanden, eller er de lige store. Er der et eller andet tal man kan få oplyst? Mange hilsener Karen M. Kære Karen M. DCUM som er en statslig institution oplyser, at de i segmentet klasse i 2009 havde 824 undersøgelser. Klassetrivsel som er et privat firma havde i samme segment i undersøgelser. Ved en undersøgelse definerer Klassetrivsel det når mindst 8 elever er oprettet og at mindst 70% af klassen har besvaret. Jeg kender desværre ikke til DCUMs definition på en undersøgelse. Mange hilsener Kai AKTbladet AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 18

19 Nyt fra: 1 SOCIALMINISTERIET FRA SOCIALMINISTERIET Vanrøgt kan undersøges uden om forældre ( ) Barnets Reform som i dag bliver fremsat giver sagsbehandlere mulighed for at undersøge mistanke om vanrøgt af børn, også selv om forældrene er imod. Socialminister Benedikte Kiær kalder reformen en meget stor håndsrækning til børn i fare for svigt og vanrøgt. Fakta Aftalen om Barnets Reform er indgået mellem Regeringen og Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre samt Liberal Alliance i efteråret Der er afsat i alt 928 mio. kr. fra til udmøntning af aftalen. Pressekontakt: Jesper H. Termansen, presseansvarlig, tlf NORGE Børn må ikke opleve svigt, misbrug eller blive udsat for overgreb, fordi forældrene har magt til at lukke af for, at de sociale myndigheder får indsigt i, hvad der foregår i familien. Det er blot ét af de mange elementer i Barnets Reform, som socialminister Benedikte Kiær i dag fremsætter i Folketinget: Vi er på barnets side og for barnets rettigheder med denne reform, og det er det allervigtigste ved denne politiske reform. Vi styrke muligheden for at gribe ind i tide og forebygge, at et barn bliver udsat for svigt og vanrøgt. Det bliver kun værre, jo længere tid der går. Og derved kan vi måske undgå nogle af de ulykkelige sager, som vi i den senere tid har set, siger socialminister Benedikte Kiær. Barnets Reform rummer derudover også en række andre vigtige nye elementer. Det bliver blandt andet lettere for pædagoger, socialrådgivere og andre fagpersoner, der har med børn at gøre, at udveksle oplysninger på tværs. Desuden bliver fagpersoners pligt til at underrette de sociale myndigheder skærpet. Lansering 12. april: Film og nettsted til hjelp for utsatte barn. Filmen og nettstedet er en del av en samtalepakke Voksne for Barn har utarbeidet som hjelpemiddel i møte med barn man mistenker er utsatt for omsorgssvikt som følge av rusmisbruk. Helseminister Anne-Grete Strøm-Erichsen deltar på lanseringen. AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 19

20 På hjemmesiden arbejder vi i øjeblikket på at få indskolingen klar til det nye skoleår. Vi har i øjeblikket flere undersøgelsesområder, som er ved at blive gjort klar til test. Det nye spørgeskema til indskolingen bliver med oplæsning og med flere forskellige undersøgelsesområder. Rapporterne og opsætningen af spørgeskemaet til indskolingsmodulet vil fungere på samme måde, som det eksisterende til mellemtrinnet og overbygningen. Dog med den lille ændring, at der til indskolingsmodulet skal uploades billeder af eleverne, så de kan klikke på billederne af deres klassekammerater, når de skal svare på spørgsmål, som omhandler relationer. Derudover er Klassetrivsel på besøg i flere kommuner for at præsentere hjemmesiden for AKTnetværk, kommunale konsulenter, skoleledere mm.. Det generelle billede er at hjemmesiden bliver taget godt imod og bliver brugt meget. Hvis du/i kunne tænke jer, at få besøg af os på et fælles kommunalt møde, så stiller vi gerne op og præsenterer hjemmesiden for interesserede. Vi kan kontaktes på eller på Som noget nyt, kan vi tilbyde en hel kommune et uforpligtende kommunalt prøve-abonnement i 2 måneder til alle kommunens skoler, PPR, PU og andre relevante institutioner. Klassetrivsel.dk, Erhvervsvej 10, 8653 Them. Telefon AKTbladet - 6. Årgang, Nummer Side 20

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris.

Alle forældre og ansatte fra en institution, som er medlem af FOLA, deltager til medlemspris. v/ann Elisabeth Knudsen, cand. mag i dansk og psykologi, hjerneforsker og forfatter. Esbjerg d. 7. marts 2012 kl. 19.00 til 21.00 Syddansk Universitet, Niels Bohrsvej 9-10, 6700 Esbjerg Hjerner udvikler

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

SPROGKONFERENCE 2015

SPROGKONFERENCE 2015 SPROGKONFERENCE 2015 MULIGHEDER GENNEM SPROG TIVOLI HOTEL 16. JUNI 2015 PROGRAM 8:30 9:00 Morgenmad 9:00 9:15 Velkommen v/ konferencier Aydin Soei 9:15 9:25 Åbningstale v/ Børne- og Ungdomsborgmester Pia

Læs mere

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk

Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Beskrivelse af trivselsværktøjet Klassetrivsel.dk Baggrunden for Klassetrivsel.dk skal findes i det arbejde, som de to folkeskolelærere Jakob Skjødt og Lars du Jardin Nielsen lavede på Mølleskolen i Ry.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE

LP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere