Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig
|
|
- Erik Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den kommunale indsats for kulturarven er vigtig Kommunerne er som planlægningsmyndighed efter kommunalreformen (2007) den største forvalter af vores kulturarvs værdier. Kommunerne har som følge af strukturreformen fået en styrket rolle i varetagelsen af kulturarven. Det giver kommunerne øgede muligheder og ansvar for at bruge kulturarven i den lokale samfundsudvikling. Den klarere rollefordeling og muligheden for at inddrage museerne i planlægningen giver mulighed for at styrke den kommunale kulturarvsforvaltning. Kommunerne skal tage vare på kulturarven, men også tage udgangspunkt i den for at skabe fornyet grundlag for udvikling af et levende lokalsamfund og lokalt erhvervsliv. Stort set alle borgere (92%) mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven i deres kommune. Dermed er der stor opbakning til, at der skal ske en indsats på området. Danskernes holdninger til kulturarv Vigtigt Hverken eller Ikke vigtigt 92% 6% 2% Hvor vigtigt er det at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven i din kommune Fra virksomhederne er der ligeledes bred opbakning til (68%), at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven i den kommune, som virksomheden ligger i. Virksomhedernes holdning til kulturarv Vigtigt Hverken eller Ikke vigtigt 68% 21% 11% Hvor vigtigt er det at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven i din kommune Der er generel enighed om, at kommunerne skal gøre en aktiv indsats for at bevare og udvikle kulturarven - også selv om det kan betyde restriktioner i forbindelse med kommunens øvrige tiltag og udviklingsplaner. 34
2 Borgernes holdning til den kommunale indsats for kulturarven 7% 93% Kommunen skal give tilladelse til, at der må opføres en vej uden restriktioner Kommunen skal sætte begrænsninger for vejen, så den går uden om det kulturhistoriske område. Dette forlænger transporttiden til arbejde med 15 minutter Der påtænkes opført en ny vej gennem et kulturhistorisk værdifuldt område nær din bopæl. Hvad mener du, kommunen bør gøre Virksomhedernes holdning til den kommunale indsats for kulturarven 12% 88% Kommunen skal give tilladelse til, at der må opføres en vej uden restriktioner Kommunen skal sætte begrænsninger for vejen, så den går uden om det kulturhistoriske område. Dette forlænger den daglige transporttid til arbejde med 15 minutter Der påtænkes opført en ny vej gennem et kulturhistorisk værdifuldt område nær din bopæl. Hvad mener du, kommunen bør gøre Analysen viser, at 93% af borgerne og 88% af virksomhederne prioriterer hensynet til kulturhistoriske værdier højere end kortere transporttid. Samtidig mener 97% af borgerne og 90% af virksomhederne, at der skal sættes begrænsninger for anlægsarbejder i forbindelse med kulturhistoriske miljøer - også selv om det får konsekvenser for deres egen bygning og istandsættelsen af denne. 35
3 Borgernes holdning til den kommunale indsats for kulturarven 3% 97% Kommunen bør give tilladelse til, at bygningen må opføres uden restriktioner Kommunen bør sætte begrænsninger for bebyggelsens højde og facadeudformning. Dette valg vil også sætte begrænsninger for valg af facadefarve og vinduestyper ved fremtidige ændringer af din egen ejendom Der påtænkes opført en ny bebyggelse over for din bopæl, der ligger i et spændende kulturhistorisk lokalmiljø. Hvad mener du, kommunen bør gøre Virksomhedernes holdning til den kommunale indsats for kulturarven 10% 90% Kommunen bør give tilladelse til, at bygningen må opføres uden restriktioner Kommunen bør sætte fremtidige begrænsninger for bebyggelsen Der påtænkes opført en ny virksomhed over for din, der ligger i et spændende kulturhistorisk lokalmiljø. Hvad mener du, kommunen bør gøre Borgerne er i stor udstrækning (82%) enige i, at kommunen i høj grad bør tage hensyn til kulturarven i forbindelse med forhold som nybyggeri, trafikforhold, udlægning af erhvervsområder og udviklingsplaner. Borgernes holdning til den kommunale indsats for kulturarven 82% 16% 2% Virksomhedernes holdning til den kommunale indsats for kulturarven 70% 28% 2% I høj grad I nogen grad I ringe grad I hvor høj grad bør din kommune tage hensyn til kulturarven ved nybyggeri, trafikforhold, erhvervsområde og udviklingsplaner Min kommune skal tage hensyn til kulturarven ved nybyggeri, trafikforhold, erhvervsområde og udviklingsplaner Virksomhedernes syn på kommunens indsats for på kulturarven stemmer i høj grad overens med borgernes. Det er især turisterhvervet og virksomheder inden for videnserhverv, der mener, at kommunen bør tage hensyn til kulturarven. 36
4 Kommunernes muligheder for at satse på kulturarven inden for bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer er omfattende. For at vise potentialet er der udarbejdet to kort, der viser antallet af fredede bygninger og fortidsminder i de nuværende kommuner. Antal fredede bygninger pr. kommune (16) (47) (67) 5-10 (51) 1-5 (62) 0-0 (29) 37
5 Samlet viser kortene, at der højst er seks kommuner, der ikke har fredede bygninger eller fortidsminder, som kan betragtes som national kulturarv. Antal fredede fortidsminder pr. kommune (53) (18) (35) (58) 1-50 (102) 0-0 (6) 38
6 Desuden har alle de nuværende amter, med en enkelt undtagelse udpeget vigtige kulturmiljøer. Samlet er der en omfattende mulighed for at profilere kommunerne på vores fælles kulturarv. Kulturarven spiller en vigtig rolle og er en integreret del i udviklingen af Roskildes bymidte. Strategien er at styrke byens egenart og historieoplevelsen via planlægning. I bymidteplanen fra 1991 indgik et tema for kulturhistorie og fortidsminder, der via en langsigtet indsats er gjort til et aktiv for byen. Der er f.eks. gennemført en frilægning af Skomagergades oprindelige belægning samt Sankt Laurentii kirkeruin på Stændertorvet, hvor der er et lille museum. Initiativet følges nu op med en ny bymidteplan, hvor den historiske bys mangfoldighed af fortællinger og kvaliteter - bygninger, gader, torve, kirker, havnen, kulturinstitutioner, haver og parker og fritlagte fortidsminder - aktiveres. Der lægges op til øget brug af byen, hvor historien spiller sammen med et moderne byliv. Det sker blandt andet i en formidling af historien via moderne teknologi. Der er i Roskilde skabt et levende og attraktivt miljø, der er regionalt knudepunkt for handel, videnserhverv og kultur. I dag er bymidten vokset ud over sin historiske kerne og nye bydele integreres i det historiske centrum. Roskilde har i de sidste år oplevet en positiv befolkningsudvikling og vækst i beskæftigelse. 39
7 Stor interesse for at få kendskab til kulturarven Der ligger en stor udfordring for kommunerne, kulturinstitutioner og turistvirksomheder i at imødekomme borgernes interesse for øget kendskab til kulturarv. Undersøgelsen viser, at der er stor interesse for at vide mere om kulturarven i den danske befolkning, både i forhold til kulturarven i den enkelte borgers lokalområde og i relation til mere generel oplysning om emnet. Over 90% af danskerne læser og hører om kulturarv i forskellige medier - 29% ofte. Borgernes interesse for kulturarven 29% 63% 8% Ofte En gang imellem Aldrig Ser eller hører udsendelser eller læser om kulturarv i medierne, på internettet, bøger eller magasiner Lidt over halvdelen af danskerne er i høj grad interesseret i at få mere kendskab til kulturarven i deres lokalområde, mens kun 9% i ringe grad er interesserede heri. Borgernes interesse for kulturarven 51% 40% 9% I høj grad I nogen grad I ringe grad I hvor høj grad er du interesseret i at få større kendskab til kulturarven i dit område Information og inspiration om kulturarv søges bredt. Hvis man vil vide mere om kulturarv, søges først og fremmest oplysninger og inspiration på internettet, dernæst i bøger eller på tv. 40
8 43% af den voksne befolkning bruger internettet i fritiden hver dag. 22% bruger det næsten hver uge*. Der kan derfor med fordel investeres i at formidle kulturarv på internettet. Internettet er folks foretrukne indgang til information om kulturarven. * Kilde: Danskernes Kultur og fritidsaktiviteter Hvis du vil vide mere om kulturarv, hvor søger du først og fremmest information? 76% Internet 63% Bøger 44% TV 33% Aviser 25% Blade/magasiner 9% Radio 41
9 Interessen for kulturarven viser sig også ved, at 16% af danskerne over 18 år, svarende til ca er medlem af en kulturarvsforening (dvs. lokalhistorisk forening, bevarings- og fredningsforening, museumsforening og lignende). Til sammenligning er 13% af de adspurgte medlem af et politisk parti. Medlem af kulturforening Ja 16% 84% Nej Er du medlem af en kulturarvsforening (lokalhistorisk forening, bevarings- og fredningsmuseumsforening mm. ) I relation til medlemskab af en kulturarvsforening gælder det, at det især er folk over 55 år (34%), der er medlem af en kulturarvsforening, mens omvendt meget få under 35 år er medlem. Den 22. maj 2005 blev Historiens Dag afholdt med fokus på kulturarven i Danmark med aktiv inddragelse af den enkelte borger - især børn og unge. Kulturarvsstyrelsen havde inviteret en række kulturinstitutioner og -foreninger over hele landet til at byde ind med lokale arrangementer på Historiens Dag. Der tilmeldte sig 260 arrangører, der - uden at få økonomisk tilskud - fik fortalt næsten 700 historier over hele landet. Familierne kunne på dagen ved kulturhistorisk vigtige steder høre engagerede kunst-, natur- og kulturformidlere fortælle historier om de personer, de begivenheder og de epoker, der gennem årtusinder har sat sig spor i Danmark. Ca deltog i begivenheden. Kommuner og kulturinstitutioner har - i lyset af både borgernes og virksomhedernes prioritering af og positive holdning til kulturarv - mulighed for at styrke informationen om den lokale kulturarv og derved imødekomme den interesse, der er for at vide mere om kulturarven. 42
10 Kulturarvens værdier og kvaliteter Kulturarven er kilde til viden og oplevelser, som giver os mulighed for at forstå vores samfunds udvikling og den sammenhæng, vi indgår i. Viden om vores tilhørsforhold og kendskab til egen kultur er vigtig for at kunne møde andre kulturer med respekt. Mange af vores kulturminder er resultatet af udveksling af viden og kultur mellem befolkningsgrupper. Ifølge borgerne i undersøgelsen er de værdier og kvaliteter, de lægger mest vægt på ved kulturarven: - at den fortæller os noget om vores historie (89%) - at den formidler viden til fremtidige generationer (76%) - at den er en del af vores identitet (73%). Disse udsagn er udtryk for, at kulturarven spiller en central rolle i forbindelse med forståelsen af vores samfundsudvikling og af at høre til. Borgernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 89% Fortæller os noget om vores historie 73% 76% Viden til kommende generationer Den er en del af vores identitet 61% En kilde til oplevelser 57% Er smuk 46% Er sjælden og unik 35% Betyder noget i dagligdagen 43
11 Analysen viser, at kulturarven har et potentiale til at øge vores lokale tilhørsforhold og engagement. Således vurderer 92% af borgerne og 76% af virksomhederne, at kulturarv skaber lokal identitet. Omkring 70% af både virksomheder og borgere tilkendegiver, at kulturarv skaber lokalt engagement. Borgernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 92% 5% 3% Kulturarven er betydningsfuld for lokalområdets identitet Virksomhedernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 76% 12% 12% Kulturarven er betydningsfuld for lokalområdets identitet Borgernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 72% 24% 4% Kulturarven skaber lokalt engagement Virksomhedernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 73% 13% 14% Kulturarven skaber lokalt engagement Enig Hverken eller Uenig Der er forskel i besvarelserne på, om vi i høj grad opfatter kulturarven som en kvalitet - og om vi møder kulturarven i vores hverdag. Størstedelen af danskerne (53%) mener, at det i høj grad er en kvalitet, at de kan møde kulturarven i hverdagen. Mens det kun er 28%, der mener, at de aktivt møder kulturarven i hverdagen. Forskellen burde kunne mindskes med en større satsning på synlighed og information om kulturarven. 44
12 Borgernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 28% 42% 30% I hvor høj grad møder du kulturarv i din hverdag Borgernes holdning til kulturarvens værdier og kvaliteter 53% 37% 10% I høj grad I nogen grad I ringe grad I hvor høj grad er det en kvalitet for dig, at du i din hverdag møder den faste kulturarv
13 Der er visse regionale forskelle på, hvilken værdi man tillægger at møde kulturarv i hverdagen. I Hovedstaden og på Sjælland tillægges det daglige møde med kulturarv større værdi end i det øvrige Danmark. I hvor høj grad er det en kvalitet for dig, at du i din hverdag møder den faste kulturarv 60% 33% 7% Region Hovedstaden 60% 32% 8% Sjælland 53% 32% 15% Midtjylland 44% 42% 14% Syddanmark 42% 44% 14% Nordjylland I høj grad I nogen grad I ringe grad Undersøgelsen viser, at kulturarven kan bidrage til forståelse af vores historie, give viden og være identitetsskabende. Kulturarven er dermed en afgørende kilde til vores trivsel og udvikling. Vores samfundsudvikling indebærer global udveksling af viden, traditioner, kultur og økonomi. Det betyder store ændringer i vores arbejdsliv, bolig og livsførelse. Kulturarven kan slå bro mellem forståelsen af det gamle og det nye, forbinde os til det bedste i den udvikling, der har været, og skabe grobund for engagement i den udvikling der skal komme. 46
14 Jelling kommune har gennem mange år satset på kulturarven som fundament for kommunal udvikling og identitet. Der blev i 1989 udarbejdet en lokalplan, der sikrede sammenhængen i Jelling bymidte med både de nationale monumenter, de omkringliggende bygninger og kirken, så det udgjorde en arkitektonisk helhed. Der blev lagt vægt på, at arealerne omkring højene og kirken blev friholdt for byggeri, ligeledes blev hensynet til turismen indtænkt i helheden. I 1994 blev området udpeget som UNESCO verdensarv, restaureringen af Jelling Kirke blev i 2000 brugt som national markering af det nye årtusinde, og i slutningen af 2000 blev udstillingshuset Kongernes Jelling indviet. Det m2 store udstillingshus fortæller historien om højene, runestenene og kirken, hvordan de blev til, og hvilken betydning de har i vores Danmarkshistorie. Kulturarven har været en afgørende faktor for Jellings udvikling og identitet. Den tilflyttende befolkning og kommunens borgere prioriterer i undersøgelser kulturens betydning højere end andre offentlige ydelser. Kulturarvens værdi for udviklingen har været så iøjnefaldende, at den nye Vejle kommune med indbyggere har kulturarven som fundament i kommunens besluttede vision. I Jelling kommune er der en positiv befolkningsudvikling og vækst i beskæftigelse samt besøgende turister hvert år. 47
15 Kulturarven i et nordisk perspektiv Inden for de seneste år er der foretaget lignende undersøgelser omkring holdninger til kulturarven bl.a. i Norge og Sverige. Med forbehold for, at definitionerne på kulturarv og formuleringerne af de enkelte spørgsmål ikke er helt identiske i de tre undersøgelser, sammenfattes nedenfor de tre nordiske nationers syn på kulturarven. For både svenskere og nordmænd gælder det, ligesom for danskerne, at kulturarv er et område, som optager mange, og som man synes er vigtigt at værne om. Direkte adspurgt svarer over 80% af nordmændene således, at det har stor værdi, at man som nation tager vare på kulturarven. Som det fremgår af nedenstående tabel, er både danskere, svenskere og nordmænd enige om at tillægge kulturarvens historieformidlende aspekt stor værdi. Kulturarvens værdier og kvaliteter Danskere Svenskere Nordmænd Fortæller os noget om vores historie/formidler viden til kommende generationer Høj Høj Høj Er smuk Middel Middel Lav Er sjælden og unik Lav Høj Høj Foruden spørgsmålet om kulturarvens værdier og kvaliteter er der sammenlignelighed mellem den danske og svenske undersøgelse, når det gælder spørgsmålet om, hvilken betydning kulturarv har i forbindelse med valg af bopæl, udflugter og ferier. 48
16 Kulturarvens betydning ved valg af... Stor Hverken eller Lille land DK S DK S DK S Bopæl 46% 47% 39% 42% 15% 11% Feriested 78% 55% 17% 35% 5% 10% Mål for udflugter og ture 83% 46% 12% 45% 5% 9% Som det ses af tabellen lægger danskere og svenskere lige stor vægt på kulturarven ved valg af bopæl. Derimod tillægger danskerne kulturarven langt større betydning ved valg af feriested og mål for udflugter og ture. Dermed er der en tendens til, at danskerne, i højere grad end svenskerne, betragter kulturarven som en attraktion. 49
17 Analysemetode Fonden Realdania og Kulturarvsstyrelsen har indgået et partnerskab om at belyse kulturarvens samfundsmæssige betydning. Analysen er inspireret af tilsvarende undersøgelser i bl.a. Norge og Sverige. Formålet med analysen er at belyse kulturarvens betydning for borgere, kommuner, virksomheder og samfundet generelt. Det er ønsket, at analysen skal bidrage til debatten om bevarelse og udvikling af den danske kulturarv. Nærværende analyse er baseret på en kvantitativ undersøgelse foretaget af Rambøll Management primo Analysen er desuden suppleret med en række faktabokse og kort som yderligere inspirations- og diskussionsgrundlag. Borgerundersøgelsen danner udgangspunkt for en vurdering af to overordnede problemstillinger: Befolkningens holdninger til kulturarv og bevarelse og udvikling heraf samt kulturarvens betydning for danskerne. Dataindsamlingen til borgerundersøgelsen er gennemført i perioden 24. januar til 8. februar Stikprøven består af deltagere fra Rambøll Managements internetpanel, hvor deltagerne er rekrutteret på Rambøll Managements befolkningsrepræsentative telefonomnibusundersøgelser (18 år+). I alt er personer i alderen år blevet kontaktet, hvoraf 907 har deltaget. Svarprocenten på borgerundersøgelsen er dermed 70. Stikprøve, borgerundersøgelser år år år år I alt Mand 51% 51% 50% 49% 50% Kvinde 49% 49% 50% 51% 50% I alt
18 En bortfaldsanalyse på køn, alder og geografi viser, at stikprøven ikke har væsentlige skævheder med hensyn til køn og geografi. Med hensyn til alder viser analysen en systematisk skævhed, idet personer i alderskategorien år er svagere repræsenteret i forhold til deres populationsandel. En systematisk skævhed har i nogle tilfælde ingen betydningsfulde konsekvenser for resultaterne (for eksempel et estimat for andelen, der kender en bestemt kampagne), men i andre tilfælde kan systematiske skævheder have indflydelse på resultaterne. I denne undersøgelse kan man finde forskelle i holdninger og adfærd på tværs af aldersgrupper, og det er derfor relevant og vigtigt at korrigere for den aldersmæssige skævhed i stikprøven på passende vis, hvilket er gjort. 51
19 Konkret er stikprøven vægtet, så den er repræsentativ med hensyn til køn, geografi (defineret ved de fem nye regioner) og endelig alder for befolkningen i aldersgruppen år. Med en stikprøvestørrelse på 907 kan den maksimale statistiske, tilfældige usikkerhed beregnes til +/- 3,3%. Denne fejlmargen gælder generelt for den samlede population i borgerundersøgelsen. Fejlmargen for undergrupper af populationen vil være større. Erhvervsundersøgelsen belyser erhvervslivets holdninger til kulturarv, og hvad det betyder for virksomhedernes forretningsmuligheder. Undersøgelsen er gennemført i perioden februar 2005, som en kombination af internetbaserede og telefonbaserede interviews. Populationen består af danske, momsregistrerede virksomheder, der er opdelt i henholdsvis turist-, produktions-, service- og videnserhverv. De helt små virksomheder er frasorteret i denne undersøgelse. Det vil for turisterhvervet sige virksomheder uden ansatte og de øvrige erhvervsvirksomheder med færre end 10 ansatte. I alt er 899 virksomheder i populationen blevet inviteret med et brev, hvoraf 350 virksomheder har deltaget, mens bortfaldet udgør 549 virksomheder. Svarprocenten kan opgøres til 39. Erhverv Viden Produktion Service Turisme Total Antal %
20 En bortfaldsanalyse viser, at der ikke er nogen forskel i bortfaldet på tværs af brancher. Fordelingen af de inviterede virksomheder svarer til fordelingen af de deltagende virksomheder. Virksomheder i turismeerhvervet udgør en større andel i stikprøven. Dette skyldes et bevidst valg for at sikre, at disse virksomheder var tilstrækkelig repræsenteret i datamaterialet. En vægtning af svarene efter virksomhedernes branchetilhørsforhold ændrer ikke væsentligt på resultaterne. Med en stikprøvestørrelse på 350 kan den maksimale statistiske, tilfældige usikkerhed beregnes til +/- 5,3%. Denne fejlmargen gælder generelt for den samlede population i virksomhedsundersøgelsen. Fejlmargen for undergrupper af populationen vil være større. I alle beregninger af svarprocenter indgår kun brugbare besvarelser, dvs. svar af typen 'ved ikke' og ubesvarede tæller ikke med. 53
21 Kommunernes ansvar for kulturarven Efter kommunalreformen i 2007 bliver kommunerne den største varetager af kulturarven i Danmark. De nye kommuneplaner, som kommunerne skal vedtage i 2007, bliver det samlede dokument for planlægningen i kommunerne - for både by og land. Kommuneplanlægningen styrkes markant. Den nye planstrategi bliver et vigtigt redskab i dialogen mellem lokalpolitikere, borgere - og i dialogen med staten, regionen og nabokommunerne. Nogle af de centrale emner i den nye planstrategi bliver: - Den nye kommunes regionale identitet - Tværkommunale samarbejder - Bymønstre og rollefordeling mellem by og land - Bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Kommunerne skal i kommuneplanen sikre, at der i planlægning for by og land, herunder for boliger, erhverv, natur, veje, energi osv., tages hensyn til kulturarven. Som noget nyt skal kommuneplanen bl.a. indeholde retningslinier for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Nyt er også, at der skal være retningslinier for det dyrkede landskab, naturområderne og landskabelige bevaringsværdier. Kulturarven kan defineres som de spor mennesket har efterladt sig gennem tiderne, og som er med til at danne vor fælles erindring om fortiden. I denne analyse er kulturarven afgrænset til de bygninger, fortidsminder og kulturmiljøer, som findes i byerne og i det åbne land - i kulturlandskabet. 54
22 Nedenfor er disse områder samt kommunernes og statens opgaver i forbindelse hermed nærmere beskrevet. Kulturmiljø defineres i den fysiske planlægning som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Et kulturmiljø kan udgøre en helhed af flere kulturarvselementer, og der kan indgå fredede og bevaringsværdige bygninger samt beskyttede fortidsminder. Et kulturmiljø kan f.eks. være et fiskerleje, et herregårdslandskab, et industrimiljø, et forsvarsanlæg, et bykvarter, et skov- eller parkområde. I et kulturmiljø indgår der ofte - udover de kulturarvsmæssige værdier - også naturmæssige og landskabelige værdier.
23 Selve sikringen af de bevaringsværdige kulturmiljøer sker først og fremmest gennem kommunernes planlægning. Det er kommunerne, der skal udpege og sikre konkrete kulturmiljøer i kommuneplanlægningen. Det kan de f.eks. gøre i samarbejde med borgere, lokale bevaringsforeninger og de lokale kulturhistoriske museer m.fl. Kommunerne skal inddrage museerne, når de udarbejder ny planlægning, der berører bevaringsværdier. Kulturarvsstyrelsen skal i henhold til museumsloven sammen med museerne samarbejde med kommunerne om at sikre væsentlige bevaringsværdier, som bl.a. omfatter kulturmiljøer i det åbne land og byområder. Styrelsen udarbejder i samarbejde med kommunerne kulturarvsatlas. I arbejdet er inddraget de lokale museer, borgere og interesseforeninger m.fl. Kulturarvsatlas omfatter en kortlægning, vurdering og formidling af de faste kulturarvsværdier i både land og by, nutid og fortid. Atlasserne dokumenterer kulturlandskaber, kulturmiljøer, byer, bygninger, fortidsminder mv., men med særlig fokus på kulturmiljøer og på bygninger opført før Atlassene sætter fokus på kulturarven og kan anvendes som værktøj i det kommunale bevarings- og planlægningsarbejde. Atlassene kan bruges som baggrund for en debat om, hvad der er vigtigt at bevare, og hvor der er plads til fornyelse. Desuden har borgere og turister mulighed for at gå på opdagelse i atlassene og få information om kommunens kulturarv. Der er i dag udgivet atlas for 74 kommuner, og yderligere 2 er på vej. Atlassene kan ses på: Lovgrundlaget for arbejdet med kulturmiljø er lov om planlægning, lov om museer og lov om bygningsfredning. 56
24 Bevaringsværdige og fredede bygninger En væsentlig del af den danske kulturarv er de bevaringsværdige og fredede bygninger, som udgør både en arkitektonisk og en kulturhistorisk fortælling om Danmarks historie. I Danmark findes ca bevaringsværdige bygninger og ca fredede bygninger. De bevaringsværdige bygninger har værdier af regional eller lokal betydning, mens de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning. En udpegning som bevaringsværdig bygning omhandler bygningens ydre, mens en fredning gælder for hele bygningen, både det ydre og det indre. 57
25 Kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. De bevaringsværdige bygninger udgør den største del af den lokale kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. Kommunerne og Kulturarvsstyrelsen kan udpege bygninger som bevaringsværdige. Nedrivning, ombygning og andre ændringer af en bevaringsværdig bygning må ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Kommunerne har mulighed for at yde økonomisk støtte til vedligeholdelsesarbejder på bevaringsværdige bygninger. Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger. Alle bygninger opført før år 1536 er automatisk fredede. Yngre bygninger kan generelt fredes, når de er over 50 år gamle. I særlige tilfælde kan yngre bygninger også fredes, når de indeholder særlige værdier. Kulturarvsstyrelsen har mulighed for at give økonomisk støtte til restaureringsarbejde på en fredet bygning. Det er ikke kun slotte og herregårde der fredes. Det er også bondegårde, borgerhuse, købmandsgårde, pakhuse, villaer, rådhuse, skoler, arrester, jernbanestationer og industrianlæg, ja helt ned til meget små bygninger som telefonkiosker og lysthuse. Lovgrundlaget for arbejdet med fredede bygninger er lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. I databasen Fredede og bevaringsværdige bygninger er der registreret ca fredede og bevaringsværdige bygninger. Se 58
26 Fortidsminder Kulturarven i Danmark omfatter fortidsminder, og det er gennem disse, at vi kender landets ældste historie. Ved fortidsminder forstås de spor, som mennesket har efterladt sig fra tidligere tider, både på landet og i vandet. Disse spor giver os en værdifuld indsigt i livet i Danmark gennem år. Fredede fortidsminder er i udgangspunktet spor, der er mere end 100 år gamle, og som omfatter bl.a. bopladser, gravhøje, stenog jorddiger, skibsvrag, og f.eks. Hammershus borgruin og hele Københavns befæstning. 59
27 Der findes ca fredede fortidsminder, som er synlige på landjorden, og der er registreret ca beskyttede fortidsminder, som findes under jorden og dermed ikke er synlige. På havbunden omfatter de fredede fortidsminder omkring skibsvrag fra forlis igennem århundreder, men også spor efter ca bopladser beliggende på strandbredden og ud til meters vanddybde. Det bliver kommunernes opgave at føre tilsyn med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer og dermed sikre, at de nærmeste omgivelser, bl.a. omkring fortidsminder, friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. For at sikre at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse. Kommunerne vil skulle behandle dispensationssager vedrørende sten- og jorddiger. Endvidere skal kommunerne pleje egne fortidsminder. Lovgrundlaget for beskyttelse af fortidsminderne er museumsloven. De fleste synlige fortidsminder er automatisk fredede. De ikke-synlige fortidsminder under jorden er beskyttet mod ødelæggelse. Det er Kulturarvsstyrelsen, som træffer afgørelse om ændring af fredede fortidsminder og gennemførelse af arkæologiske undersøgelser i fortidsminder. Kulturarvsstyrelsen har det overordnede ansvar for fortidsminderne. I databasen Fund og Fortidsminder er der registreret over kulturhistoriske lokaliteter. Se 60
28 KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE KØBENHAVN K TELEFON kuas@kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling TELEFON realdania@realdania.dk En analyse af danskernes holdninger til kulturarv Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania står bag analysen. Den er iværksat som følge af den kommunale strukturreform, som vil medføre ændringer i opgavefordelingen, herunder ændringer i planlægningen og i varetagelsen af kulturarven. Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania ønsker at sætte fokus på de fordele, som kommunerne kan opnå ved at inddrage kulturarven mere aktivt i deres kommende kommuneplaner. Analysens formål er at belyse kulturarvens betydning for borgere, kommuner, virksomheder og samfundet generelt. Analysen skal bidrage til debatten om bevarelse og udvikling af den danske kulturarv, specielt i et kommunalt perspektiv.
Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes
Læs mereKulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes
Læs mereKulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereKommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.
Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereDet er især videnserhvervet, der mener, at kulturarven er med til at tiltrække og fastholde arbejdspladser.
Kulturarven er med til at skabe et godt miljø omkring virksomheden 74,1% 9,7% 16,2% Turismeerhverv 50,8% 17,2% 32,0% Serviceerhverv 40,8% 22,2% 37,0% Produktionserhverv 72,2% 13,9% 13,9% Videnserhverv
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereTurismestrategi 2013-2017
Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereKulturarven understøtter erhvervsudvikling
Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereSTRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07
STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereBevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune
Bevaringsværdige Bygninger og Bymiljøer i Brønderslev Kommune Brønderslev: 27 bygninger, 6 bymiljøer Hjallerup: 6 bygninger, 2 bymiljøer Dronninglund: 13 bygninger, 2 bymiljøer Asaa: 8 bygninger Derudover
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereTALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo
TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereMiljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008
Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereKulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016
1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereThorkild Hansen. Aktiv bl.a. i følgende foreninger:
Thorkild Hansen Aktiv senior, bor i Ebeltoft Tidligere konsulent i Mercuri Urval Aktiv bl.a. i følgende foreninger: Foreningen BLIS, By- og Landskabskultur i Syddjurs Foreningen Ålekvasen Rigmor Foreningen
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereFor og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune
For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og
Læs mereBosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Læs mereFakta om Tøndermarsk Initiativet
Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereLOKALPLAN 143. For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 143 For nedrivning af Lyngby Hovedgade 36 i Kgs. Lyngby Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereBilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd
Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring
Læs mereExecutive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007
Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereVærdien af landdistriktsudvikling i praksis
Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereMål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste.
Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Udvikling Fyn, Nyborg Handelsstandsforening, kirke, bibliotek m.fl.
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereMidlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling
Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling v/ Chefkonsulent Peder Lind Pedersen, Realdania By Projektsekretær Britt Lindy Knudsen, FredericiaC Norske arkitekters landsforbund Oslo, 20.
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereBorgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014
Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder
Læs mereKORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020
KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereKulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune
Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs merearkitekturpolitik for Ballerup Kommune
arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNotat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning
Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereEDELMAN. Affiliated. Public Relations Market Communications
Affiliated EDELMAN Public Relations Market Communications InformationsGruppen Hovedgaden 6 DK 2970 Hørsholm Reg.no.16093 Giro 901 9537 Fax: +4545 7600 82 Tel.: +45 45 76 00 22 edelman@post3.tele.dk ApS
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Esbjerg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereNyt liv ved Fjellerup Strand
Nyt liv ved Fjellerup Strand Bygning fra fiskeriets storhedstid Norddjurs Kommune ansøger om deltagelse i Realdania-kampagnen Stedet tæller med projektet Nyt liv ved Fjellerup Strand. Projektet tager ud
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereDestination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013. Slide 1
Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni 2013 Slide 1 Indhold 1 Introduktion Baggrund Metode 2 Sammenfatning 3 Evaluering af Folkemødet i Allinge 4 Profil af rejsende til Bornholm Slide 2 Introduktion
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs merePenge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereDIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV
DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereHjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden
Hjørring som kulturarvskommune - fortiden skaber visioner om fremtiden Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist
Læs mere