Bestyrelsens beretning ved formanden. Christian Høegh-Andersen. til generalforsamlingen. DLF AmbA
|
|
- Magdalene Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestyrelsens beretning ved formanden Christian Høegh-Andersen til generalforsamlingen i DLF AmbA 27. oktober 2015 DLF AmbA Ny Østergade Roskilde Postboks 59 Danmark CVR: Telefon:
2 Bestyrelsens beretning 2015, Generalforsamling den 27. oktober 2015 Det er med glæde, at jeg i dag på vegne af bestyrelsen vil aflægge beretning til DLF s generalforsamling for regnskabsåret 2014/15. Vi har i Dansk Landbrugs Frøselskab igen i år skabt et resultat, som bestyrelsen betegner som meget tilfredsstillende. Det er tilvejebragt i et år, hvor dansk landbrug i den grad er påvirket af overudbud af fødevarer i Europa, der er en følge af embargoen mod Rusland og manglende efterspørgsel i Kina. Global tilstedeværelse Vi har i DLF igen i år fået bekræftet, at vores globale tilstedeværelse er utroligt vigtig i et afsætningsmæssigt henseende, eftersom efterspørgslen på de enkelte markeder varierer fra år til år. Tilstedeværelsen og satsningen på både store og små markeder giver afsætningsmæssig bonus. Både i DLF og andre produktionsvirksomheder er det af afgørende betydning, at både råvaregrundlaget og arbejdsudbuddet er til stede i hele værdikæden, for at vi kan konkurrere på det globale marked. Danmark er en lille og åben økonomi, der på en lang række områder er afhængig af udlandet og den globaliserede verden. Vores samlede import og eksport har i mere end 50 år været større end bruttonationalproduktet. Det betyder, at der flyttes flere værdier i form af varer og tjenester over vores grænser i løbet af et år, end der samlet skabes i landet på et år. Derfor er vi som land yderst afhængig af de globale varestrømme. Danmark er ikke uundværlig i den globale økonomi. Vi spiller kun en rolle, hvis vi formår og forstår at operere på markedsvilkår. Industri- eller videnjobs hvor kommer velstanden fra Den gængse mening i den offentlige debat i Danmark er, at flere og flere i fremtiden skal leve af at servicere hinanden, yde konsulentbistand, give råd samt indsamle og bearbejde viden. Danmark skal leve af videnjobs og være vidensamfund. I industrisamfundet producerer de fleste virksomheder varer, der kan sælges og dække forbrugernes behov. Danmark har tjent mange penge på at producere og sælge varer, som mennesker i andre lande har brug for. Men mange industrivarer kan laves langt billigere andre steder end i Danmark. Derfor forsvinder de job i industrien, der bare kræver et par hænder, og derfor taler politikere og andre om, at danskerne må finde noget andet at leve af. Samtidig har den politiske prioritering i Danmark haft skarpt fokus på at centralisere statsapparatet siden 00 erne og udvikle de store byer som videncentre på bekostning af alt det, der ligger uden om. 2
3 Fordomme om affolkning af det åbne land En af fordommene i dagens Danmark er, at vi lever af viden og er et servicesamfund. Betydningen af landbruget bliver oftest betragtet som marginal, og industrien bliver blot opfattet som en mindre del af landets samlede erhvervsliv. Samtidig er det i massemedier og andre offentlige debatter nærmest en vedtaget kendsgerning, at befolkningen er på vej til at flytte til de store byer, og at Danmark fremover udelukkende bliver beboet i store byer og sammenhængende bysamfund. Det åbne land affolkes, og de små landsbyer forsvinder. Sådan bliver billedet ofte fremstillet af fremtidens Danmark, og hos mange beslutningstagere er opfattelsen tydeligvis, at det jo er sådan, det går! Men det er faktisk forkert både for erhverv og bosætning. Vandringen mod de store byer er ikke en uafvendelig udvikling. I 1950 var der indbyggere i København, i 1980 var der Hvis man dengang havde lavet en rapport, der fremskrev Københavns udvikling på samme måde, som ministerierne i dag laver rapporter om de seneste 10 års udvikling, ville København med matematisk præcision skulle sige farvel til sin sidste indbygger i Udviklingen blev ændret, fordi politikerne dengang besluttede sig for at støtte op om København, og de brugte milliarder af vore alles fælles skattepenge på at bringe hovedstaden på fode igen. Danmarks overskud på betalingsbalancen Når vi ser på, hvilke erhverv der faktisk tjener penge hjem til landet og skaber et overskud på betalingsbalancen med udlandet, så tegner der sig et tydeligt billede. I Danmark lever vi af industri, landbrug og skibsfart og af at servicere industrianlæg i form af eksempelvis miner, vindmøller og cementfabrikker. Derudover har Danmark et overskud på betalingsbalancen fra detailhandelen i udlandet, hvor virksomheder som Netto, Jysk og Bestseller kan nævnes. Viden fylder meget lidt som ren eksportvare, men selvfølgelig er alle virksomheder baseret på viden. Det er dog ikke nødvendigvis rent dansk frembragt viden. Eksportindtjening fra yderområder Vi lever i dag i Danmark af de erhverv, der geografisk er koncentreret i de dele af landet, der ligger længst væk fra hovedstaden. Disse erhverv findes også i hovedstadsområdet, men slet ikke med et antal jobs og et omfang af omsætningen, der kan løfte hele landet. Den danske eksportindtjening løftes for en stor del af de områder af landet, vi ofte betegner som yderområder, og som jævnligt beskrives som ramt af affolkning. Dertil kommer naturligvis den offentlige sektor med rigtig mange servicefunktioner, der er betalt via skatter og afgifter. Uden børnepasning, uddannelse, veje og kollektiv trafik ville landet ikke fungere. 3
4 Den store servicesektor er en væsentlig del af vores økonomi. Det er blot hovedsageligt intern økonomi, og den del, der deltager i den globale økonomi, er ikke i stand til at tjene mere hjem til landet, end vi køber af lignende serviceydelser i udlandet. Livsfarligt at give afkald på al industriel produktion Vi er et landbrugs-, industri-, transport- og handelsland langt mere end et vidensamfund. Det er her, værdiskabelsen i Danmark sker, men grundlaget for dens fremtid er ved at blive udhulet. Hvis vi ikke gør noget alvorligt for at sikre den, vil vi alle blive tabere. I de senere år er man, ikke blot i Danmark men i de fleste udviklede lande, heldigvis i stigende grad nået til en bred erkendelse af, at det er livsfarligt at give afkald på al industriel produktion. Flytter produktionen inden for en given sektor, så flytter udviklingen før eller siden med. Den tabte viden udvikles andre steder i verden, og det bliver svært eller umuligt at genvinde den tabte position. Samtidigt mister landet også på kort sigt vareeksportens bidrag til de nationale forbrugsmuligheder. Det er en forudsætning for Danmarks velstand, at vi er i stand til at producere efterspurgte varer til konkurrencedygtig pris, så vi på den måde kan bevare overtaget i hele værdikæden. De politiske vinde er vendt Vi kan ikke kun leve af at være konsulenter eller servicere hinanden. I de senere år er erkendelsen af disse sammenhænge vokset i den danske, politiske virkelighed, men den har indtil nu kun resulteret i tiltag, der er utilstrækkelige til at vende udviklingen. Derfor er det da også i den grad glædeligt, at de politiske vinde på Christiansborg nu er vendt. Den 1. oktober annoncerede den nye regering, at den ville flytte statslige arbejdspladser fra København til kommuner rundt om i landet. Det skal skabe en bedre balance mellem hovedstaden og provinsen. Ifølge tal fra Moderniseringsstyrelsen er der i alt statslige arbejdspladser i Danmark. Udflytningen svarer til 2,1 pct. af de statslige arbejdspladser. Udflytningen har, ikke uventet, mødt stor kritik fra DJØF, HK og Socialdemokraterne. Stærke initiativer fra miljø- og fødevareminister Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har nu iværksat initiativer, der vil give landbruget en årlig ekstra indtjening på ca. 2,7 mia. kr. Det skal ske ved at ophæve randzonerne, ophæve gødsknings- og sprøjteforbuddet på 3-arealer og gøre op med den lovbefalede undergødskning. Tilmed og lige så vigtigt er at Miljøministeriet og Fødevareministeriet er slået sammen til ét ministerium, så det nu må tale med samme stemme. Der er et kinesisk ordsprog, der siger: Når forandringens vinde blæser, rejser nogle læskærme, mens andre rejser vindmøller. 4
5 Naturligvis bakker Danmarks Naturfredningsforening og den politiske venstrefløj ikke op. Vi andre mærker de friske vinde. Usaglig vildledning frem for fagligt funderede fakta Natur- og Landbrugskommissionen talte om et paradigmeskifte for dansk landbrug. Den tidligere regering, der havde nedsat udvalget, turde ikke implementere anbefalingerne, der skulle gøre op med gødningsregimet, selv om de havde værktøjerne til det. Ida Auken og Kirsten Brosbøl ville begge tilgodese en politisk korrekt men usaglig miljøsagsfremstilling fra miljøministeriet frem for fagligt funderet fakta. De holdt begge en politisk hånd over Svend Aukens miljøimperium i København og lod tiden løbe. I samme periode fik værdidebatter og følelser frit spil om vi danske landmænds formåen og kunnen. Politiske handlingsplaner foranlediget af usaglige styrelser har gennemsyret de rammevilkår, som vi vågnede op til hver morgen. Det var blevet mere reglen end undtagelsen, at vi skulle kræve vore rettigheder ved domstolene som følge af dansk enegang på landbrugsområdet. Ligeledes den bevidste vildledning fra skattebetalte forskere af danske borgere og beslutningstagere, som er foregået i styrelserne. Man har bevidst fusket med statistisk materiale ved at undlade at medtage data til stor skade for hele den politiske behandling og udmålingen af pesticidafgifterne. Det minder om noget fra det tidligere DDR. Lovgivning, der kan forny og udvikle Vi har nu gennem 20 år haft en lovgivning, der tilsigtet eller utilsigtet har skævvredet den lokale udvikling i store dele af landet. Vi trænger til en grundig revision af planloven og andre generelt regulerende foranstaltninger, så vi formår at skabe en hensigtsmæssig udvikling i hele landet. Vi har brug for en lovgivning, der gør det muligt at udvikle og forny vores landbrug, bosætning samt natur og fritidsliv i det danske kulturlandskab. I DLF sikrer vi kun vores fremtidige udvikling og råvaregrundlag ved adgang til og brug af den nyeste viden inden for forskning. Præcisionsforædling nye forædlingsværktøjer I disse år er der en rivende udvikling i gang på det forædlingstekniske område. Der er udviklet metoder, som gør det muligt at analysere afgrødernes genetiske sammensætning og udvælge de bedste linjer ved hjælp af Genomisk Selektion. Denne teknik er DLF i fuld gang med at udvikle og udnytte i vores forædlingsprogrammer. Der er også udviklet andre metoder, som målrettet og præcist kan skabe ændringer i plantens genom og dermed forøge den genetiske variation såkaldt præcisionsforædling, også kendt som NBT: New Breeding Technologies. Med præcisionsforædling kan man introducere genetiske variationer i plantens DNA, hvor man på forhånd ved, at det vil føre til en forbedret egenskab. Teknologien adskiller sig fra 5
6 gensplejsning, der i dag bruges til at indsætte nye gener med nye funktioner i de planter, der skal dyrkes på marken. Ved præcisionsforædling er der kun den ønskede mutation og egenskab tilbage i den plante, der kommer ud på marken. Præcisionsforædling udgør et værdifuldt nyt værktøj, som vi har brug for i værktøjskassen til at løse de mange udfordringer, vi står overfor. I USA, Kina og mange andre lande verden over arbejdes der allerede på fuld tryk med at anvende og videreudvikle præcisionsforædling i frembringelsen af nye sorter. Men i EU står vi endnu en gang i stampe. Præcisionsforædling har været kendt i en række år, og et udvalg af uvildige forskere og fagfolk nedsat af EU har blåstemplet teknologien. Alligevel tøver politikerne og det kan frygtes, at man vil beslutte, at plantesorter forædlet ved brug af præcisionsforædling skal reguleres og godkendes i henhold til GMO-lovgivningen. Det vil være en rigtigt dårlig beslutning! Vi venter spændt på Kommissionens udmelding, som forventes her i efteråret. Vi håber man besinder sig og tager en saglig, rationel beslutning, som gør at europæiske forædlingsvirksomheder og forskningsmiljøer ikke endnu en gang sættes bagud i udviklingen. Præcisionsforædling er en moderne, målrettet forædlingsteknologi med et stort potentiale både for landmanden, økonomien og miljøet. Det er på tide, at danske politikere begynder at sætte sig ind i de muligheder og miljømæssige gevinster, de nye teknologier fører med sig. Vi har som danske og europæiske landmænd brug for ny teknologisk udvikling, så vi kan nå vore målsætninger om et højere udbytte på robuste sorter med relativt lavere input. Vi kan ikke forsvare andet over for vore fremtidige generationer. Vi er nødt til at skabe fødegrundlag for verdens stigende befolkning især der, hvor de nu engang bor. Det giver ingen mening at verdens 3. største fødevareklynge ikke skal være en del af denne teknologiske udvikling. Regelforenkling og konkurrencedygtighed Landbrugssektoren skal gøres konkurrencedygtig gennem en regelforenkling og et opgør med den førte miljøpolitik, som gødningsnormer, pesticid- og PSO-afgiften er et udtryk for. Danmark er som følge af den påtagede dukserolle på miljøområdet kørt agterud både med hensyn til beskæftigelse og eksport i forhold til vore konkurrenter i EU. Vi er nødt til at prioritere og sikre beskæftigelsen af de arbejdspladser, som landbruget og følgeindustrien beskæftiger i yderområderne hvert år. Luften og vandet på kloden bliver jo ikke renere af, at produktionen flytter til vore nabolande som følge af skærpede krav i Danmark. 6
7 Vi har alle en interesse i at passe på vores natur; det skal bare gøres på en intelligent måde, så det ikke udhuler hele værdiskabelsen i Produktionsdanmark. Vi skal have genskabt konkurrencedygtigheden for den danske produktionsindustri og dens medarbejdere hurtigst muligt. Der er et markant misforhold mellem de danske høje lønninger og den købekraft, som de høje lønninger giver. Store dele af lønnen sluges nemlig af direkte og indirekte skatter og afgifter og af et højt leveomkostningsniveau. Et nyt Danmark med bedre vilkår Vi skal selvfølgelig satse på uddannelse, men vi skal også turde se forskelligheden og mangfoldigheden i vores arbejdsstyrke. Vi har et ansvar for at skabe arbejde til alle arbejdsduelige. Det gælder både de med gode manuelle færdigheder, som føler et mindst lige så stort ansvar for deres arbejde, som de, der kan begå sig bogligt. Jeg vil i hvert tilfælde klart hilse den nye regerings tiltag velkomne. De er et yderst tiltrængt opgør med 20 års forfejlet miljø- og naturindsats på danske landbrugsjorde. Vores miljø- og fødevareminister har sammen med regeringen vist handlekraft. De har vist vejen mod et nyt Danmark, hvor landbruget igen får lov til at levere det råvaregrundlag, som markedet efterspørger, i en kvalitet, som kan konkurrere med udlandet. Vi kan hermed fastholde og udnytte den viden, der er opbygget gennem et århundredes investeringer i forskning og udvikling. Vi ser frem til yderligere lempelser i afgifter og vilkår, der vil føre Produktionsdanmark tilbage på sporet til gavn for den danske betalingsbalance og ikke mindst derude, hvor vi danske frøavlere og landmænd bor. 7
8 Selskabets virksomhed i 2014/15 Nu vil jeg gå over til at berette om selskabets virksomhed i det forløbne år. Dette beretningsafsnit suppleres af Truels Damsgaards orientering om regnskabet. Meget tilfredsstillende regnskab Vi aflægger i år et regnskab, der viser en koncernomsætning på 3,4 mia. kr. Omsætningen var drevet af mængdemæssig fremgang på det europæiske marked, særligt i Vesteuropa, hvor revalueringen af dollaren betød et fald i importen til Europa. Revalueringen og en havnestrid på den amerikanske vestkyst gav samtidig en betydelig fordel for eksporten fra Europa til Kina, hvor vi kunne fastholde et stort salg. Vi har i beretningsåret igen leveret historisk høje afregningspriser med en afregningspris på godt kr. pr. ha efter betaling af 3,5 pct. bonus. Via DLF Amba er der til avlerne udbetalt 864 mio. kr. fordelt på cirka ha inden bonus. Vi har udbetalt en bruttoafregningspris på kr. mod kr. pr. ha sidste år for græs og kløver. Vi må igen i år konstatere, at vi lever op til selskabets formål om at fremme medlemmernes interesser ved at give en lønnende afregning for deres frø. Regnskabet viser en omsætning på mio. kr., hvilket er 66 mio. kr. mere end året før. Vi har sluttet regnskabet med et større koncernresultat på 102 mio. kr. mod 96 mio. kr. året før, hvilket er bedre end vi forventede, og det skyldes en stærk og dedikeret indsats i alle vores selskaber. Datterselskaberne til DLF-TRIFOLIUM i Danmark og udlandet leverer igen i år med 80 mio. kr. et væsentligt bidrag til resultatet, svarende til 22 procent i afkast efter skat målt på bogført værdi. Minoritetsinteresser deltager med små 5 mio. kr. Tilbage til DLF AmbA er der 98 mio. kr. Balancen er øget fra til mio. kr. og egenkapitalen fra 950 til mio. kr. Heraf påvirker kursstigningen på dollar og engelske pund egenkapitalen med 22,5 mio. kr., hvilket fører til en soliditetsgrad på 47,4 pct. Konklusionen er, at vi i året både har leveret historisk høje bruttoafregningspriser pr. hektar og samtidig skabt det økonomiske grundlag for at følge vores fremtidige strategiske mål. Bestyrelsen i DLF Amba betegner, som nævnt i min indledning, årets resultat som meget tilfredsstillende. Driftsfond Driftsfonden var ved årets start på 140,9 mio. kr. Der er i beretningsåret udbetalt 1,6 mio. kr. til medlemmer, der er udtrådt af selskabet, og der er udbetalt 32,2 mio. kr. til medlemmer med driftsfondsindestående ældre end seks år. Der er ordinært henlagt 17,3 mio. kr., svarende til to 8
9 pct. af bruttoafregningsbeløbet i kløver, græs og ærter ved afregningen høst 2014 på de personlige driftsfondskonti. Bestyrelsen stiller forslag om, at der fra ekstra reservefond, altså ikke fordelt egenkapital, overføres 7 mio. kr. til driftsfonden, som herefter vil være på 131,4 mio. kr., svarende til 12,5 pct. af egenkapitalen. Pr. 30. juni 2014 havde danske landmænd et personligt driftsfondsindestående i DLF AmbA mod året før avlere havde tegnet frøavlskontrakt med selskabet pr. 1. oktober 2015 mod året før. Vi kan igen i år notere os et fald i antallet af avlere som følge af den generelle strukturudvikling i landbruget. Høstarealet pr. avler er faldet lidt fra i gennemsnit 27 hektar i 2014 til 25,5 ha i 2015 som følge af arealtilpasningerne til høst Markedsudvikling Frøsæsonen viste endnu en gang, hvor stærk en virksomhed vi har gennem vores globale tilstedeværelse. Efterårssalget i Europa forløb generelt fornuftigt både prismæssigt og volumenmæssigt. Sæsonen var præget af et lavere forbrug i det østlige Europa, hvorimod Vesteuropa viste større styrke. Forårssalget, der tegner sig for 2/3 af vores salgsmængde, fulgte trenden fra efteråret i Europa med et fornuftigt forbrug i vest og lavere aktivitet i øst. Dog har mælkeproducenternes lyst til at investere i nye græsmarker været påvirket af den svære økonomiske situation med lave verdensmarkedspriser på mælk i Det betyder, at mange mælkeproducenter vælger at lade græsmarken ligge et ekstra år frem for at investere i en ny og mere produktiv fodergræsmark. Revalueringen af dollaren gav grundlag for et godt salg af frø ud af Europa til Kina, der tidligere til dels er eksporteret fra vores datterselskab i USA. I Kina steg eksporten fra Europa betydeligt på bekostning af frø fra USA, og den europæiske eksport til Kina nåede det højeste niveau nogensinde i Det var godt hjulpet af revalueringen af den amerikanske dollar samt en havnestrid på den amerikanske vestkyst, der resulterede i blokader og kostede amerikansk eksport. Dette ramte også vores amerikanske selskab, der måtte sande en lavere omsætning. Canada var præget af et stærkt salg af fodergræs i det vestlige Canada til kødkvægssektoren. Markedet i Rusland udviklede sig mere positivt end frygtet mængdemæssigt, dog til lavere priser som følge af rublens fald. Heldigvis blev den russiske import af frø ikke ramt af embargoen. Vi ser stadig et betydeligt behov for frø i Rusland, men den svage rubel vil sætte nogle begrænsninger. Vi følger selvfølgelig rublens kursudvikling meget nøje. Høståret 2014 I 2014 kom afgrøderne tidligt i gang efter en fugtig og mild vinter, og foråret bød på gode vækstbetingelser. Fra juni kom sommeren med høje temperaturer og væsentligt flere 9
10 solskinstimer end normalt. Frøhøsten kom tidligt i gang, og høstforholdene var meget fine i juli og august. De fleste afgrøder blev bjærget under gode og tørre forhold. De gode vækstforhold og de mange solskinstimer skabte fundamentet for et rigtigt flot rekordudbytte på tværs af arterne med kg renvare pr. ha svarende til indeks 112 i forhold til et femårs snit. Alm. rajgræs, vores største art, satte ny rekord med et udbytte på over kg pr. ha. Et imponerende udbytte, ikke mindst set i lyset af, at de højtydende tetraploide sorter havde en relativt lille andel af den samlede produktion i høst Kvaliteten af 2014 var desuden tør og god med generelt høje spireevner i alle arter. Frøhøsten 2015 viser udbytter over gennemsnittet i de fleste arter, dog med store lokale variationer i udbytteniveauet, der er påvirket af forskelle i nedbørsmængderne i de forskellige landsdele. Investeringer Vi sikrer til stadighed at vore driftsanlæg er optimeret og fuldt funktionsdygtige for at imødegå kundernes stigende krav til hurtigt ekspedition af varer. Implementeringen af den fælles IT-platform, Navision, er godt undervejs og ventes at være fuldt implementeret i løbet af Den fælles platform vil sikre effektive processer, information og kommunikation i vores globale virksomhed. Strategiplan I beretningsåret har vi udarbejdet en ny strategiplan frem mod Vi vil gennem vækst udvikle kerneforretningen og udvikle nye markedsområder og produkter, der ligger i naturlig forlængelse af kløver- og græsfrø. Fokusområderne er at styrke vores position i fodergræs ved organisk vækst, geografisk ekspansion og porteføljeudvidelse. Der er lagt et højt ambitionsniveau i den nye plan, som vil styrke vores globale tilstedeværelse og distributionskraft. Vi ser frem til at føre planen ud i livet med en klar målsætning om, at tiltagene også resulterer i en øget bundlinje til gavn for os ejere. I forbindelse vores øgede globale tilstedeværelse og vores ønske om øget geografisk ekspansion har vi ændret vores forretningsmæssige organisering og ledelsesmæssige rollefordeling i koncernen. Vi har nu geografisk organiseret vores kommercielle aktiviteter i tre strategiske forretningsenheder: Europa, Rusland og de tidligere Sovjet republikker samt Kina Nordamerika Den sydlige halvkugle 10
11 Tiltaget er iværksat for at skabe de nødvendige ledelsesressourcer og det strategiske fokus, det kræver at føre vores nye strategiplan ud i livet. I maj iværksatte vi DLF Leadership Program, hvor 47 af vores ledere fra 13 lande følger et uddannelsesforløb. Det sker for at udvikle deres ledelseskompetencer og samtidig skabe større sammenhængskraft i koncernen. Vi ser det som et naturligt tiltag for at fastholde og udvikle kvalificerede ledere og forventer naturligvis, at det afspejles i vores fremtidige præstationer. Et forenet DLF Med snart 110 års udvikling i DLF, hvor de seneste årtier har stået i globaliseringens tegn med opkøb og samarbejder uden for Danmark, forener vi nu DLF navnet og brandet i ét logo. Vi bærer hermed vores fire kerneværdier: Forskning, Kvalitet, Merværdi og Tillid med ind i fremtiden og signalerer et enkelt og samlet hold funderet på fælles værdier. Værdier, der er skabt gennem årtiers langsigtede satsning på salg, forskning og udvikling af dansk frøavl. Joint Venture i Irland Vi har i foråret 2014 etableret et joint venture i Irland, DLF Seeds med Arvum Group. Dette strategiske tiltag skal ses i lyset af en klar forventning om en øget mælkeproduktion i Irland efter ophævelsen af EU s mælkekvoter. Med samarbejdet går vi dybere i markedet med distribution frem for levering til grossistleddet. Forskning og udvikling I DLF har vi 2014 fået listet 16 nye plænesorter og 18 fodersorter på europæiske lister over godkendte sorter, og der er flere på vej i 2015/16 til de særlige lister i England, Frankrig og Tyskland. Vores øgede strategiske fokus på fodergræsser skal skabe bedre repræsentation på sortslisterne globalt, hvorfor vi har afsat større ressourcer til forskning og udvikling blandt andet i England og Holland. Endofytter Koncernens forædlingsaktiviteter omfatter også dyrevenlige endofytter. Det er svampe, der vokser inde i græs og udskiller stoffer, der beskytter græsset mod insektangreb uden at genere græssende dyr. Endofytter i græs er en fordel for græsdyrkningen i områder som New Zealand, Australien, Sydamerika og USA. I græs uden endofytter kan massive insektangreb udrydde alle planterne i etableringsfasen. Vi har gennem en årrække udvalgt kombinationer af græs- og dyrevenlige endofytter, der udvikler netop de alkaloider, peramin og lolin, der beskytter græsset mod insektangreb uden at påvirke produktionsdyrene negativt. I New Zealand introducerede vi 2015 vores nye sildige alm. rajgræs, 24Seven EDGE fodergræs, der udmærker sig ved at have fremragende tolerance mod skadelige insekter, hvor det netop er alkaloidet peramin, der skaber insektresistensen. Vi er i samarbejde med Aarhus Universitet i gang med et projekt, hvor målet er at udvikle de første sorter af plæne- og fodergræsplanter, der er naturligt beskyttet mod angreb af rodgnavende skadedyr som stankelbenslarver og gåsebillelarver. 11
12 Vi er især interesserede i stoffet lolin, der er et af de stoffer, som endofytiske svampe i græsarten engsvingel producerer. Når vi har fundet de endofytter, der producerer mest lolin, bliver endofytterne overført til kvalitetssorter af rajsvingel og almindelig rajgræs, som derefter skal testes på lokaliteter, der er plaget af angreb af gåsebillelarver. Projektet vil give os ny viden om, hvad der påvirker lolin-produktionen, og om endofytterne kan øge græsplanternes tørketolerance. Vi ser et stort potentiale i græsser med øget teknologiindhold, som muliggør etablering og produktion tilpasset de lokale dyrkningsforhold. Brancheudvalget for Frø og Frøsektionen Vi har et fortrinligt samarbejde med frøbranchens parter i Brancheudvalget for Frø. Det er her, vi koordinerer branchens arbejde vedrørende bl.a. pesticidafgifter, kvælstofbegrænsninger, Frøafgiftsfonden, EU-lovgivningen og forholdet til NaturErhvervstyrelsen. Også en stor tak til vores partnere i Crop Innovation Denmark, CID, hvor DLF sammen med Københavns- og Aarhus universiteter, Nordic Seed, Sejet Planteforædling, Vandel Potatoes og Landbrug & Fødevarer har et strategisk vigtigt samarbejde om planteforædlingsforskning. En særlig tak til samarbejdet med Frøsektionen under Landbrug & Fødevarer. Tak til dig Thor, for en, som altid, stor og helhjertet indsats for dansk frøavl. Du sover på albuerne og er aktiv på rigtigt mange fronter fra det faglige til det politiske på både Christiansborg og i Bruxelles. Tak også for din indsats med at få TystofteFonden op at stå. Tak også til SEGES og de lokale rådgivningscentre for et rigtigt godt samarbejde, især omkring det faglige omkring frøavl og græs til grovfoder. Tak til dig Barthold, for en stor indsats for at holde vores pesticider tilgængelige via minor-use registreringer. NaturErhvervstyrelsen Tak for samarbejdet til NaturErhvervstyrelsen i certificerings- og sortsafprøvningsmæssige sammenhænge. Vi er glade for den gode dialog og samarbejdet om videreudvikling af vores certificeringssystem i Danmark. I gav branchen nogle udfordringer, da I kom med udmeldingen om, at I ikke ønskede at videreføre sortsafprøvningen i jeres regi. Vi var ikke helt klar til at acceptere, at det ikke skulle være et myndighedsansvar, og det gav anledning til en tæt dialog omkring jeres beslutning. Jeres finale beslutning gav sparket til dannelsen af den erhvervsdrivende fond TystofteFonden. I dannelsen af denne skal I have stor ros for jeres vilje og store indsats for at bevare sortsafprøvningen i regi af TystofteFonden. Især en tak til dig Kristine Riskjær, for en stærk og helhjertet indsats for at få myndighed og erhverv til at nå hinanden. Vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med jer for både sortsafprøvningen og certificeringen. Forventningerne til det indeværende år Salgsmæssigt begynder vi regnskabsåret med øgede lagre. Vi sætter igen vores lid til, at vore dygtige salgsfolk i DLF formår at få solgt den store mængde på det globale marked. 12
13 Prismæssigt ventes et større pres på markedet på grund af de øgede lagre. Vi budgetterer som altid realistisk. Afrunding Der er ikke to år der er ens, men tilfredsheden over at slutte regnskabsåret 2014/15 så stærkt, at der blev plads til at udbetale bonus oven i en i forvejen høj afregningspris og samtidig konsolidere virksomheden, så den er klar til fremtiden, vidner om en stærk præstation i det enestående selskab, vi er en del af. Derfor vil jeg rette en stor tak til DLFs 802 medarbejdere for en engageret og stærk indsats igen i år. I kan godt være stolte over den indsats, I leverer i hverdagen til gavn for os ejere. Tak til alle DLFs dygtige avlere, som sikrer råvaregrundlaget. Tak for et godt samarbejde. Tak til alle jer delegerede tak for opbakningen til strategiplanen og samarbejdet. Vi ser frem til, at vi sammen med jer skal føre DLF ind i fremtiden. På vegne af bestyrelsen vil vi gerne sige tak til direktionen med dig i spidsen Truels, for et godt og udbytterigt samarbejde i bestyrelseslokalet. Tak for endnu en ihærdig indsats, hvor I sammen med de lokale ledere på alle niveauer har leveret et flot regnskabsresultat. Vi ser frem til sammen med jer at føre de strategiske tiltag ud livet frem mod Til sidst vil jeg gerne udtrykke en stor tak til bestyrelsen for et godt og loyalt samarbejde i det forgangne år. 13
Det er med glæde, at jeg i dag på vegne af bestyrelsen vil aflægge beretning til DLFs generalforsamling for regnskabsåret 2014/15
Bestyrelsens beretning 4 Klar til fremtiden På DLF AmbAs generalforsamling den 27. oktober 2015 kom bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen omkring en række emner som eksempelvis landbrugs- og fødevaresektorens
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs merePlantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?
Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereErhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse af følgende spørgsmål:
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Der er tale om et åbent samråd. Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget udbeder sig besvarelse
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereStore virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen
Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders
Læs mereStort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder
Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereHvem vinder EM i økonomi 2016?
DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereEU, Danmark og det globale kapløb om viden
Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et
Læs mereScandinavian Micro Biodevices
Scandinavian Micro Biodevices Scandinavian Micro Biodevices har fra begyndelsen haft fokus på at være datadrevne, og det har bragt dem til, hvor de er i dag. For at kunne tilbyde de bedst mulige produkter
Læs mereEARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015
EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen
Læs mereØkologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version
Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereØkonomisk analyse. Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne. Importen af frugt og grønt stiger
Økonomisk analyse 27. februar 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udenlandsk frugt og grønt fortrænger dansk frugt og grønt fra butikshylderne
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereBRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V
BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V planter@naturerhverv.dk 27. maj 2013 Bemærkninger til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion og markedsføring af
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereUdsigt til billigere mode på nettet
LØRDAG 27. SEPTEMBER NR. 39 / 2014 LØRDAG Udsigt til billigere mode på nettet Onlinegiganten Boozt.com med Hermann Haraldsson i spidsen udfordrer konkurrenterne om det nordiske herredømme. Foreløbig kan
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereSKAKO A/S - generalforsamling den 18. april 2016
SKAKO A/S - generalforsamling den 18. april 2016 Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i regnskabsåret 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling i SKAKO koncernen. Det glæder bestyrelsen,
Læs mereHvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.
KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereEn mand et parti og hans annoncer
En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre
Læs mereDet gælder dansk landbrugs fremtid
Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereFORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020
FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereFormandens beretning 2015
Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været
Læs mereÅrsberetning for året 2008.
Årsberetning for året 2008. Så er det igen blevet tid til at se tilbage på endnu et år i NOCA, og jeg vil derfor her gøre status over foreningens aktiviteter i 2008. Som også vil være temaet for konferencen
Læs mereJob- og personprofil. Vicedirektør Kunder & Produktion NaturErhvervstyrelsen
Job- og personprofil Vicedirektør Kunder & Produktion NaturErhvervstyrelsen 1. Indledning NaturErhvervstyrelsen søger en vicedirektør, der skal opbygge og lede en helt ny afdeling, Kunder & Produktion
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereTalepapir Samråd A (L193)
Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereMarkedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!
Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Læs mereViden viser vej til vækst
Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og
Læs mereAdministrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale
1 2011-04-15 Posten Norden generalforsamling 2011 Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale Kære generalforsamling, mine damer og herrer. Det er en stor glæde for mig at tale her i dag
Læs mereGrøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne
Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereEt globalt industrikonglomerat
Et globalt industrikonglomerat i Aarhus Sydbank: 2014 hvad nu? 31. marts 2014 Adm. direktør Jens Bjerg Sørensen Schouw & Co. introduktion AT A GLANCE 135+ års historie 125 år i emballage (senest mælkekartoner)
Læs mereEffekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.
Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart
Læs mere100% Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu?
Studiejobs, praktikplads eller ansættelse nu? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse - fra en kommune der gerne vil kende sin besøgelsestid...
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBalanceret udvikling i regionen nye opgørelser
Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereMinisterens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.
Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereArtikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen
Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske
Læs mere1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.
1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af
Læs mereTale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013
Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,
Læs mereTale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.
Læs mereLizette Risgaard 1. maj 2014
Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereTalepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?
Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereDronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010
Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mere2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning
2015 i hovedtræk 2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3 Indledning 2015 var et år præget af stor volatilitet i verdensøkonomien og en oliepris, der ved årets udgang var faldet til 36 dollars for første gang
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om
Læs mereIndstillingsskema til Vækstforum
Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25
Læs mereMarkedskommentar Orientering Q1 2013
Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereMultikulturelt arbejdsmiljø er en selvfølge. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING Lokale virksomheder med internationalt perspektiv
LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Samarbejdet på tværs af nationaliteter fungerer rigtig godt og giver generelt
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereBEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.
BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereBilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:
Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest: Bilag 1: Uddrag af Kystturismen i Danmark Udarbejdet af Center for Regional- og Turismeforskning for Videncenter for Kystturisme
Læs mereLavere marginalskat kan skaffe Danmark flere
Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,
Læs mereSkab forretning med CSR
VELKOMMEN I DANMARKS CSR HUS Skab forretning med CSR Opbyg de rette CSR kompetencer og løsninger i samarbejde med Green Network GREEN NETWORK MAKE CSR YOUR BUSINESS NÅ I MÅL MED CSR Få styr på kvaliteten
Læs mere