Vejplanlægning i Grønland. Kønnere transport. Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup. Når vejret kommer i vejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejplanlægning i Grønland. Kønnere transport. Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup. Når vejret kommer i vejen"

Transkript

1 Kønnere transport Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup Vejplanlægning i Grønland Når vejret kommer i vejen

2 INDHOLD no Månedens synspunkt 3 Effektiv mobilitet kræver en fælles indsats Forskning og efteruddannelse Jens E. Pedersen, VEJ-EU 8 Sektorsamarbejde og videndeling i vejcentrene 28 Pooling af europæiske forskningsmidler 38 Belægnings F&U - De ufuldente værker 52 Kompetence - krav, uddannelse og kontrol 64 Når vejret kommer i vejen Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Per Homann, Roskilde Universitetscenter 4 Landfaste forbindelser til havets motorveje 16 Vejplanlægning i Grønland 24 Kønnere transport 30 Ny infrastrukturplan for Randers 42 Det sammenhængende trafiksystem - alternative løsninger 46 Forsøg med anvendelse af modulvogntog 48 Mobilitetsplanlægning kan reducere trængsel og miljøpåvirkning 60 Nordsjö hamn i Helsingfors öppnas för trafik i november Motorvejsåbning - Skejby - Skødstrup 34 Ekspropriationsprincipperne blev fastholdt på Skejby-Skødstrup motorvejen 55 Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup Diverse 10 Via Nordica vejen fremad 12 Spændende belysning af to motorvejsbroer på Fyn 15 Dansk Vejtidsskrift i god gænge 20 Sortplet- og grå strækningsarbejde - fra begrebsforvirring til fælles forståelse 36 Fra den store verden: Langtidseffekt ved brug af Intelligent Speed Adaption KOLOFON ISSN Nummer årgang 85 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Meddelelsesblad for: Transport- og Energiministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade 8, 9640 Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej 5, 2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Professor Bent Thagesen Civilingeniør, Dr. Tech. Jens Rørbech Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS 37 Vejdirektoratets brev af 16. januar 2008 om renholdelse af fortov og oversigtsareal 41 Fra markvej til motorvej 45 Fra den store verden: Hvor vigtig er sikkerhed, når der købes ny bil? 54 Fra den store verden: Sammenligning af trafiksikkerhedsproblemer 66 Kalenderen 67 Leverandørregister Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

3 Månedens synspunkt Af Carl Holst, Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling Effektiv mobilitet kræver en fælles indsats Som alle kan se hver eneste dag, er trængslen på vejene stigende. Og med den fremskrivning af vejtrafikken, Infrastrukturkommissionen forudser, bliver trængslen kun værre i fremtiden. Det samfundsmæssige tab ved trængslen er allerede nu 5,7 mia. kr. årligt alene i Hovedstadsregionen (Projekt Trængsel, Cowi mfl. 2004). Trængslen på vejene er et problem for pendlerne, der ikke kan komme frem, og for erhvervslivet, der ikke kan få leverancer til og fra virksomhederne. Den truer derfor den fortsatte vækst og konkurrenceevne i Danmark og i de enkelte regioner. Samtidig bliver trafikkens klimapåvirkning stadigt mere påtrængende. Den forventede vækst vil øge trafikkens klimapåvirkning, og trafikken risikerer at udgøre en stadig større andel af Danmarks samlede CO 2 udslip. Der er derfor også behov for en konkret indsats over for trafikkens klimapåvirkning, ikke mindst i lyset af klimatopmødet i Danmark i En interviewundersøgelse, Danske Regioner har foretaget, viser, at 83% af danskerne mener, at der skal gøres mere for at mindske transportens miljø- og klimaproblemer og er også parate til at gøre en personlig indsats herfor. Der er derfor behov for en helhedsorienteret planlægning, som også Infrastrukturkommissionen har påpeget. Der skal tages udgangspunkt i befolkningens mobilitetsbehov og ikke i de enkelte trafikale sektorer eller i de enkelte myndigheders egen infrastruktur uden blik for helheden. Danske Regioner har derfor fremlagt et forslag om, at der udarbejdes en mobilitetsplan for at forbedre samfundets konkurrenceevne og forbedre miljø. Udgangspunktet for den er, at samfundets mobilitetsbehov skal opfyldes, samtidig med at de negative effekter, som transport i dag er forbundet med, reduceres. I nogle områder er bilen det bedste transportmiddel i landområderne er to biler ofte en forudsætning for, at begge parter i en familie kan arbejde. I andre områder har andre transportmidler som bus og tog en styrke. Formålet er således ikke at mindske befolkningens mobilitet eller godsets bevægelse, men at sikre, at transportbehovet dækkes mere hensigtsmæssigt. En velfungerende infrastruktur er en konkurrenceparameter i sig selv og et velfungerede transportsystem vil kunne sikre nationale og internationale investeringer. En mobilitetsplanlægning bør gennemføres i partnerskab med alle involverede aktører, bl.a. stat, regioner, kommuner, erhvervsorganisationer, trafikselskaber og grønne organisationer. Det kan sikre ejerskab og opbakning til processen og initiativer. Det glæder mig, at transportminister Carina Christensen har taget positivt imod forslaget. Jeg har selv i Region Syddanmark taget initiativ til at nedsætte et mobilitetsråd bestående af regionen, kommuner og andre involvere parter med henblik på at imødegå nogle af de udfordringer, der er for mobiliteten i Syddanmark. Mobilitetsplaner indeholder mange forskellige virkemidler. Løsningen kan være ITS løsninger, bedre kollektiv transport, Park and Ride anlæg ved stationer osv. Det er også vigtigt, at en mobilitetsplan omfatter godstrafikken og sikrer intermodale godsknudepunkter og mere effektiv godshåndtering. Et effektivt arbejde med mobilitet vil kræve statslig støtte til et innovativt program for mobilitet og miljø. Et statsligt program vil kunne sikre en synergi mellem de statslige investeringsplaner og de lokale tiltag. Afsættes 200 mio. kr. om året i 5 år hvilket svarer til omkostningerne ved mindre end 2 km ny motorvej vil der kunne komme gang i mobilitetsarbejdet. < AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 transportplanlægning Landfaste forbindelser til havets motorveje Danmark har en ofte overset infrastruktur med enorm ledig kapacitet havet. I takt med de stigende transportmængder og deraf følgende trængsel på vejene vil en stadigt større del af godstransporten komme til at foregå dér, hvor der er ledig kapacitet. Havne kommer derfor til at få en voksende betydning som knudepunkter i transportkæderne. Den udvikling sætter imidlertid den landinfrastruktur, der forbinder de største havne med deres bagland, under et voldsomt pres. Der er derfor behov for at bygge bedre veje til de danske havne. Af Jakob Svane, konsulent, Danske Havne Havne er transportcentre Hvad er en havn? Nogle vil måske besvare det simple spørgsmål lige så simpelt: En kaj med en kran! Og kajer og kraner er da også blandt en havns vigtigste aktiver. Men langt fra de eneste. I disse år oplever de danske erhvervshavne et sandt boom af aktivitet og meget har ikke noget med kajer og kraner at gøre. Havnen er i dag et transportcenter, hvor der ikke bare håndteres skibe, gods, fisk og passagerer, men også sker bl.a. råstofindvinding fra havbunden, krydstogtsturisme, vareproduktion og udføres en lang række services, herunder også distribution af gods. Det er der en stor værditilvækst og mange arbejdspladser i. Og det skaber langt mere trafik, end hvis havnen blot var et sted, hvor skibe, gods og passagerer ankom og forsvandt igen med det samme. 75% af udenrigshandelen Denne udvikling er vigtig at forstå, når talen falder på havnenes rolle i dansk infrastruktur og transport. Knap 75% af Danmarks udenrigshandel målt i tons går via havet og de danske havne. I 2007 håndteredes over 110 millioner tons gods og fisk en stigning på 10% fra Ca. 40 mio. passagerer passerede gennem en dansk havn. Havnene er de eneste steder, hvor de tre transportformer skib, bane og lastbil kan kobles. Havnenes funktion som transportcentre forklarer, hvorfor nogle havne har en højere vejtransport ind og ud af havnen end den godsmængde, der går over kaj. Det sker, når gods kommer til havnene med lastbil, omlastes eller forarbejdes, og distribueres videre fra havnene med lastbil. Eksempelvis havde Containerhavnen Århus. 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

5 Kolding Havn i 2007 en årlig godsmængde over kaj på ca. 1,2 mio. tons. Imidlertid var trafikken ind og ud af havnen henholdsvis ca tons banegods og ikke mindre end ca. 2,2 millioner tons vejgods. Vækst i transport Havnene bekræfter dermed på tendensen til at trafikken særligt godstransport vokser markant i disse år. For godt nok er det nationale transportarbejde vokset en smule hastigere end BNP. Men udenrigshandelen vokser med en faktor 3-4 i forhold til BNP. (Infrastrukturkommissionens betænkning (2008), s. 120). Udviklingen skyldes handelsliberaliseringer, øget vækst på både nær- og fjernmarkeder (Baltikum, Kina m.m.), samt globaliseringens enorme produktions- og transportforskydninger. De gængse prognoser forudser en fordobling frem mod 2025 af de godsmængder, der skal til og fra landet. Dette er vel at mærke i tons. Antallet af håndterede enheder (containere, trailere m.m.) forventes at blive mangedoblet. For i dag bliver gods transporteret i en metalboks, og den udvikling vil kun forstærkes fremover. Containeren er fremtiden Alene de seneste tre år, fra 2004 til 2007, er antallet af håndterede containere på de større danske havne steget med mere end 50%, fra TEU (tyvefodsenhed) til TEU (Danmarks Statistik). Det er en gennemsnitlig årlig vækstrate på knap 15%. I 2007 voksede containermængden med mere end otte gange BNP. Og udviklingen vil fortsætte trods dystre økonomiske udsigter. Under den seneste lavkonjunktur i Tyskland oplevede de tyske containerhavne stadig tocifrede vækstrater. Forudsættes en lidt lavere gennemsnitlig vækstrate på ca. 9% i de kommende år, så vil mængden af containere på havnene allerede være fordoblet i Det må betragtes som et realistisk scenarium, at mængderne i 2025 kan være mere end fire- femdoblet i forhold til i dag. (Se fx Baltic Maritime Outlook 2006.) Gods i containere og trailere er som oftest lettere end det mere traditionelle bulk sand, sten, cement, korn og foderstoffer etc. Derfor giver en fordobling af godsmængder i tons, en flerdobling i antal enheder. Sådanne mængder kan ikke rummes på motor- og landeveje. Selv ikke hvis der bygges nye strækninger og/eller ekstra spor. Og det kan slet ikke rummes på jernbanen. Det eneste sted, der er ledig kapacitet nok til de store internationale transportmængder, er på havet. Den blå motorvej er den eneste transportåre, der uden problemer kan Havets motorvej. Tegning: Jens Hage. Danske Havne. rumme en flerdobling af trafikken. Mange havne Med udviklingen i den internationale og nationale transport vil der blive stort behov for så mange havne som muligt. Al snak om at udpege en 4-5 havne, der skal stå for den internationale transport, er uden hold i virkeligheden. Dén planøkonomiske tankegang forlod man med salget af statshavnene til kommunerne fra år 2000 og frem. Danmark er velsignet med mange havne, og i forhold til landets størrelse har vi rigtigt mange. Det er en styrke. Mange havne giver både fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Når der sejles tungt gods helt tæt ind til, hvor det skal bruges, nedbringes mængden af tung lastbiltransport. Havne og skibsfart kan dermed være med til at aflaste det overordnede vejnet. Ved at begrænse trængselen reduceres også CO 2 -udslip m.m. Desuden er søfart, ifølge Det Europæiske Miljøagentur o.a. den mest klimavenlige transportform. Endvidere kan der spares andre eksterne omkostninger til trængsel, støj, uheld, slitage, m.m. Fordele og ulemper Havnen som transportcenter har to afgørende fordele. Den ene fordel er placeringen ved vandet den blå motorvej med enorm kapacitet. Den anden er placeringen tæt på byerne, hvor størsteparten af godset forbruges. Placeringen kan imidlertid også være en ulempe. Den bynære placering gør havnearealer attraktive til at omdanne til andre formål og kan lægge begrænsninger på aktiviteten på havnen. Selv om man hører meget om byudvikling af havnearealer, er det faktisk et mindre problem. Der skabes mere plads Boliger eller kontorbygninger, der placeres tæt på støjende, støvende eller lugtende havnevirksomheder, kan forhindre den erhvervsmæssige udfoldelse. Men det er problemer, der skal og kan løses lokalt. Der er som nævnt mange arbejdspladser i en erhvervshavn, og det er næppe i lokalområdets interesse helt at fjerne dem. Derfor vil man i de fleste tilfælde vælge at anvende havnens unikke egenskab; at udvide ud i vandet. Det er faktisk sådan, havnearealer altid er blevet til. Ved at omdanne gamle og nedslidte arealer, der ikke længere egner sig til havnedrift, kan der rejses kapital til at bygge nye havnearealer og kajer ud i vandet. Og der udvides i stor stil. Faktisk har de 25 største erhvervshavne planer om at udvide netto- AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 arealet dvs. efter frasalg med 24% frem til Udvidelserne giver i alt 5 mio. m 2 mere havneareal svarende til 700 fodboldbaner efter UEFA-standard. Behov for vejforbindelser Uanset om man lokalt vælger at lade erhvervshavnen blive liggende tæt ved bykernen eller gradvist at flytte havnen ud, så vil der være et behov for at sikre tilstrækkelig infrastruktur, som kobler havnen med baglandet. Godset skal jo til og fra havnen. Placeringen tæt på byen lægger imidlertid nogle klare begrænsninger på de veje, som forbinder havnen med baglandet og det overordnede vejnet. Visse steder er der ingen problemer. Fx har færgehavnene i Rødby og Frederikshavn motorvej lige til kajen. Det er imidlertid undtagelser. I de fleste tilfælde er havets og landets veje (og baner) simpelthen ikke koblet godt nok med hinanden. I stedet for at have firesporede motorveje eller hovedveje helt til døren, har mange havne herunder fx de tre største, i hhv. Fredericia, Århus og København, således tosporede adgangsveje, der går gennem tæt bymæssig bebyggelse med bløde trafikanter. Hvis havne og skibsfart skal være med til at løfte mere af transportarbejdet i fremtiden, er der behov for bedre, mere sikre og støjsvage veje til havnene. Mange steder vil en løsning kræve utraditionelle og dyre projekter som fx havnetunneler. Havnen som transportcenter. Tegning: Jens Hage. Danske Havne. Behov for samarbejde Den uheldige situation skyldes delvist forskellige grader af silotankegang fx falder mange af havnenes behov for opgraderinger af infrastruktur i baglandet mellem de forskellige ejere af vejnettet, hhv. staten og kommunerne. Et større samarbejde er påkrævet for at løse problemerne. Og selv om der i mange tilfælde er tale om kommunale veje, så har staten en klar samfundsøkonomisk interesse i at investere i bedre koblinger mellem havnene og deres bagland. Ikke bare er havnene vigtige og af stigende betydning for Danmarks udenrigshandel, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Investeringer i havnerelateret baglandsinfrastruktur kan faktisk tjene sig selv hjem flere gange i sparede eksterne omkostninger og sparede eller udskudte investeringer i veje og broer andre steder. Det viser en rapport fra Cowi (2007), der kan findes på Danske Havnes hjemmeside under publikationer. Flere veje Derfor mener Danske Havne, der bør investeres markant i veje, der kobler havne bedre med deres bagland. Det kan være i form af en havne-pakke i den kommende statslige investeringsplan for infrastruktur. Man kan forestille sig en delfinansiering mellem staten og de relevante kommuner. Desuden kan der søges om støtte fra EUprogrammer, bl.a. TEN-T-programmet for det Transeuropæiske Transportnetværk. Danske Havne har identificeret vejprojekterne i tabel 1 som værende af stor national betydning. Det er klart, at behovet for nye eller udvidede veje afhænger af den konkrete, lokale trafiksituation, som afgøres af infrastrukturens beskaffenhed, de lokale virksomheders og distributionscentres fysiske placering, godsmængderne og godsarterne på havnen, og havnens funktion som transportcenter. Der bør derfor sættes først ind, hvor behovet er størst. Hvis ikke der gøres noget, kan det i sidste ende have alvorlige trafikale og dermed økonomiske konsekvenser. I sin betænkning udpegede Infrastrukturkommissionen Danmarks Porte (havne, lufthavne, broer m.m.) som et af seks indsatsområder for dansk infrastruktur. Her er havnene uomgængelige som knudepunkter for transport af store volumener af gods og passagerer. International transport foregår i dag i et samspil mellem mange transportformer. Der er også behov for at tænke dansk infrastruktur i en helhed. Der er behov for at koble landets og havets veje bedre sammen. < FAKTA Tabel 1. Behov for nye veje mellem havn og bagland. Havnene er oplistet efter godsomsætning over kaj 2007 ikke efter prioritet. Danske Havne er brancheorganisation for 78 danske erhvervshavne. Organisationens havne står for 98% af godsomsætningen på havne i Danmark og 95% af den landede fisk. Danske Havnes direktør, Hans Berthelsen, var medlem af Infrastrukturkommissionen. Artiklens forfatter deltog i dette arbejde. 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

7 VIA TRAFIK Idéskitser Helhedsplaner Tra ksimulering Uheldsanalyser Skoleveje Tra kterminaler Interviews Tra kmiljø Tra kplaner Borgerinddragelse Kapacitet Tilgængelighed Parkering...vejen til bedre trafik og miljø Via Tra k er et rådgiver rma, der leverer tra kløsninger af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med kunden. Vi har stor erfaring i at løse forskelligartede og komplekse opgaver, heriblandt: Kortlægning af tra kstøj, som hjælp til at mindske gener fra vejtra k. Via Tra k tilbyder støjberegninger i programmet SoundPLAN efter den nordiske støjberegningsmodel NORD2000. Tra kmodeller til at vurdere konsekvenser af nye eller omlagte vejeforbindelser. Via Tra k udarbejder tra kmodeller med programmet Visum. Tra k og infrastrukturprojekter Via Tra k tilbyder rådgivning og projektering af tra kløsninger med større tra ksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed for alle. Tra ksanering Tra kanalyser Cykelstier Internetanalyser Hastighedsplanlægning Udvalgte referencer MUSICON I ROSKILDE Tra kanalyse og støjkortlægning ved planlægning af ny bydel Fortsæt selv på k.dk Via Tra k Søvej 13 B 3460 Birkerød telefon k.dk TRAFIKMODEL FOR ODSHERRED Vurdering af vejnettet ved Nykøbing Sjælland FREDELIGGØRELSE AF H.C. ANDERSENS BOULEVARD Screening af alternativer og projektmæssige udfordringer AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

8 Forskning og efteruddannelse Sektorsamarbejde og videndeling i vejcentrene Fuldmægtig Thomas Antonsen, Vejcenter Midt- og Vestjylland Videndeling og -formidling er en vigtig del af Vejdirektoratets indsats i forhold til sektorsamarbejdet. Vejdirektoratets 6 vej-centre deltager aktivt i dette sektorsamarbejde med aktiviteter rettet mod de regionale samarbejdspartnere. Vejdirektoratets vejcentre Vejdirektoratets indsats i relation til videndeling i vejsektoren sker både med afsæt i de forskellige afdelinger i Vejdirektoratet, men også med udgangspunkt i Vejdirektoratets 6 vejcentre. Vejcentrene blev etableret pr. 1. januar 2007 i forbindelse med nedlæggelsen af amterne og fordelingen af de tidligere amtsveje mellem kommunerne og staten. Vejcentrenes primære opgaver er blandt andre vejdrift, mindre anlægsopgaver, myndighedsopgaver f.eks. vedr. planspørgsmål og sektorsamarbejde. Sektorsamarbejde For vejcentrenes vedkommende er sektorsamarbejdet en arbejdsopgave, der er reguleret i de resultatkontrakter, vejcentercheferne indgår med Vejdirektøren. Der er således stor ledelsesmæssig fokus på sektorsamarbejdet. I Vejcenter Midt- og Vestjylland finder sektorsamarbejdet sted på tre niveauer. På det mere overordnede plan afholdes møder mellem vejcentrets ledergruppe og henholdsvis de kommunale vejchefer og de kommunale planchefer. Disse møder afholdes 1-2 gange årligt, og emnerne, der drøftes, er naturligt nok af mere overordnet karakter. I relation til de tre politikredse, der indgår i Vejcentrets område, afholdes der ligeledes 1-2 møder årligt med cheferne for beredskabsafdelingerne og færdselspolitiet. For Vejcentrene er det ligeledes vigtigt at have en god kontakt til repræsentanter for det erhvervsliv, der er til stede i vejcenterområdet. De regionale erhvervsorganisationer repræsenterer en væsentlig del af de professionelle brugere af statsvejnettet, og derfor har vejcentrene en interesse i at være i dialog med disse organisationer. Der afholdes p.t. ét møde årligt med erhvervsorganisationerne. Derudover afholdes der inden for seks forskellige temaer regelmæssige møder på sagsbehandlerniveau mellem vejcentrets ansatte og deres kollegaer i kommunerne. Møderne tager udgangspunkt i, at det er repræsentanter fra de to vejbestyrelser, der mødes, og der kan indgås bindende aftaler mellem parterne. Temaerne for disse møder er: Vintertjeneste Trafik/færdselssikkerhed Almen drift Trafik og plan (mindre anlæg og vejregelområdet) Vejdata og -klassificering Trafik og arealplanlægning. Videnformidling Vedrørende videnformidling og netværksdannelse har Vejcenter Midt- og Vestjylland etableret fire såkaldte åbne netværk. Formålet med disse netværk er både at give deltagerne mulighed for at deltage i fagrelevante netværk på tværs af vejsektoren, men også at give deltagerne lejlighed til at tilegne sig viden om emner, der er relevante for dem. Indholdet i netværksmøderne er struktureret således, at der er en eller flere oplægsholdere, der fortæller om et emne, de selv arbejder med. Derefter er der en plenumdrøftelse af temaet for mødet og efterfølgende lejlighed til en fri drøftelse af, hvad deltagerne nu må have på hjerte. Med åbne netværk menes, at netværkene i princippet er åbne for deltagelse for alle interesserede parter i vejsektoren. Det betyder, at alle parter, der arbejder med eller har interesse i et bestemt tema, kan mødes i regi af disse møder. Deltagerne i de hidtil afholdte møder er da også kommet fra vejsektoren i bredeste forstand kommunerne, politikredsene og fra private firmaer. Figur 1. Søren Brodersen, DMI, deltog i netværksmøde vedr. vintertjeneste. (Foto Thomas Antonsen). Åbne netværk Der er som nævnt 4 temaer for de åbne netværk i Vejcenter Midt- og Vestjylland: Trafiksikkerhed, trafikledelse, vejdrift og 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

9 vintertjeneste. Som eksempel på indholdet i netværksmøderne kan nævnes: Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed skal forstås i modsætning til færdselssikkerhed, som jo har en særlig plads i vejcentrene, i og med vejcentercheferne er formænd for de færdselssikkerhedsudvalg, der er oprettet i hvert vejcenter. Trafiksikkerhed er således mere teknisk betonet, og de afholdte netværksmøder inden for dette tema har eksempelvis haft sortpletarbejde og problemstillinger i forbindelse med særtransporter og landsbrugskøretøjer som emneområder. Trafikledelse Det første møde i netværket vedr. trafikledelse afholdes d. 18. september, og temaet for mødet bliver signalanlæg og fremkommelighed med udgangspunkt i de større midtjyske byer, som findes i Vejcentrets område. Mødet afholdes i samarbejdet med Vejdirektoratets Kompetencecenter for Trafikledelse. I planlægningen af mødet har vi bestræbt os på at gøre trafikledelse relevant i en midtjysk kontekst, således at trafikledelse ikke kun kommer til at handle om udfordringen med regulering af trafikken på Motorring 3. Figur 2. Et vindmølletårn i den niveaufri skæring mellem Rute 28 og Rute 30 ved Grindsted. (Foto Thomas Antonsen). Sammenfatning Sektorsamarbejde og sektorrelevant videnformidling fylder således meget i vejcentrets indsats i lokalområdet. Vejdirektoratets vejcentre vil fortsat arbejde for at være det naturlige regionale mødested for hele vejsektoren. < Figur 3. Krydset mellem Holstebro Ringvej og Herningvej. (Foto Ejner Jørgensen, Vejcenter Midt- og Vestjylland) Indbydelse til reception Onsdag den 3. september 2008 fylder jeg 60 år Det vil derfor glæde mig, at kunder, samarbejdspartnere og andre venner vil fejre dagen sammen med mig. På gensyn på min adresse Morbærvænget 4, 5792 Årslev fra kl. 13 Niels Chresten Johannessen AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Via Nordica 2008 vejen fremad Selvom Via Nordica i år havde overskrifter som: Människan i centrum, Säkerhet för alla trafikanterk, og Vad kör vi med, och vad kör vi på i framtiden, var det på mange måder emnet klimaforandringer, som løb med opmærksomheden. Af Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Med overskriften Vejen Fremad løb Nordisk Vejteknisk Forbunds store kongres, Via Nordica, af stabelen i dagene juni i Helsinki. Kongressen finder sted hvert fjerde år og består i bund og grund af de mange NVF-udvalg, der mødes og udveksler viden om arbejdet i perioden. Det var den 20. kongres i rækken efter 4 års Finsk formandskab, og der var ca deltagere fra mere end 20 forskellige lande, heriblandt Frankrig, Australien, Storbritannien, Holland, Østrig, Monaco, Tanzania, Canada, Polen, Tjekkiet, Rusland og naturligvis de nordiske lande. Fra Danmark deltog ca. 150 personer fra hele vejsektoren, heraf cad halvdelen fra Vejdirektoratet. I udstillingen var blandt andre Rambøll og Cowi repræsenteret, ligesom Vejdirektorat deltog i flere udstillinger, blandt andet Vejsektorens Fagbibliotek. På Vejdirektoratets stand kunne man blandt andet høre om internationale kurser, nye kontraktformer mellem offentlige og private virksomheder, kommunalreformen og vejsektorens organisering samt intelligent trafikledelse, ITS. Fokus på klimaforandringer Både udstillere og indlægsholdere havde fokus på implikationerne ved klimaforandringer fra nye opfindelser, der tager højde for ændrede forhold på vejene til sessioner, der diskuterede, hvad vejadministrationerne skal gøre for at sikre vejkapitalen i de nordiske lande, også efter sneen er forsvundet og med flere kraftige regnskyl, storme og oversvømmelser. NVF s udvalg 41 om drift og vedligeholdelse af veje havde en meget velbesøgt session om klimaforandringer, hvor emnerne blandt andre var nedbør, temperaturstigning og fremskrivninger for Nordens klima de næste 100 år. NVF-udvalget havde i de forløbne år blandt andet arbejdet på kvalificerede prognoser for fremtidens vejrforhold, med specielt fokus på de nordiske lande. Klimaforandringerne har stor betydning for vejsektorens arbejde. Øget nedbør fører til oversvømmelser, erosion og jordskred, som vil sænke fremkommeligheden på vejnettet. Tal for , viser tydeligt, at vi imødegår kraftigere nedbørsekstremer. Vejret bliver simpelthen mere og mere ekstremt, og Norden er et af de mest udsatte områder. Vi kan forvente en gennemsnitlig temperaturstigning i den Nordiske region, som er 50% større end den globale middelværdi. Det betyder at vi må indrette os på en fleksibel tilgang til drift og vedligeholdelse, alt efter hvordan vejret opfører sig. Og det kræver selvfølgelig et beredskab, som vi allerede nu bør arbejde på at oprette, hvis trafikken skal fungere under de nye forhold. Michael Quist fra det danske Vejdirektorat havde et indlæg om konsekvenserne af den tiltagende mængde af stormfulde dage. Hans indlæg handlede om vindrelaterede problemer og deres betydning for veje. Blandt konklusionerne var, at det sandsynligvis bliver nødvendigt med systematisk overvågning af vejene for at hindre uheld med vejskilte og vindfælder (væltede træer og master). NVF som et udadvendt forum Vejdirektoratets nye direktør, Per Jacobsen, deltog også kortvarigt i kongressen og blev i kongresavisen blandt andet citeret for, at han ser NVF som et udadvendt forum med åbne seminarer og prisuddelinger og som en strategisk affyringsrampe for den viden, de tekniske udvalg ligger inde med, og som skal ud og arbejde i vejsektoren. Men også at NVF er en netværksorganisation, og at værdien af den investering, udvalgsmedlemmerne lægger i tid og kroner, blandt andet måles på, om de får knyttet stærke, nordiske netværk. Der blev teambuildet, og NVF-kongressen var en glimrende lejlighed til både at dyrke eksterne og interne netværk. Næste Via Nordica afholdes 2012 på Island, med Vegagerdin, det Islandske vejdirektorat, som vært. Læs mere om Via Nordica og de mange faglige indlæg her: < 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

11 Landinspektørfirmaet LE34 hilser åbningen af motorvejen Skejby - Skødstrup velkommen 5. september 2008 Rådgivning Ekspropriation og Vejlovene Villy Kobberøe Fink Landinspektør og ansvarlig for jordfordelingen Skejby - Skødstrup tlf mail: Astrid S. Nielsen Landinspektør tlf mail: Hans Faarup Landinspektør og ansvarlig for ekspropriationerne Skejby - Skødstrup tlf mail: Sanne Attermann Laursen Landinspektør tlf mail: LE34 Ballerup Energivej Ballerup Tlf LE34 Taarnby Fuglebækvej 3D 2770 Kastrup Tlf LE34 Frederikssund Lundevej Frederikssund Tlf LE34 Odense Hestehaven 21 J 5260 Odense S Tlf DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11 LANDINSPEKTØRFIRMAET LE34 LE34 Århus Ryhavevej Århus V Tlf LE34 Randers Kavalerivej Randers NØ Tlf

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2

Nuværende havneareal: 2.000.000 m2 Planlagte investeringer til 2015: 3.000.000.000 kr. Forventet havneareal i 2015: 3.000.000 m2 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Telefon 3370 3137 Telefax 3370 3071 Giro nr. 200 30 31 FORSLAG TIL HAVNEPAKKE Ref JKS jks@danskehavne.dk Dir 3370 3137 www.danskehavne.dk 3. oktober 2008

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Vejdirektoratet Vejcenter Midt- og Vestjylland

Vejdirektoratet Vejcenter Midt- og Vestjylland Vejdirektoratet Midt- og Vestjylland chef Johan Sondrup Poulsen Kommunalreformen, Veje Eksisterende statsveje - 2006 Statsveje jf. reformen - 2007 De nye hovedlandeveje Med kommunalreformen har VD fået

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel?

3. Giver de nuværende trafikmængder grund til at revurdere prognoserne for trafikmængden fremadrettet på Marselis Boulevard og en evt. tunnel? Udtalelse Til Byrådsservice Den 28. marts 2012 Udtalelse til forespørgsel fra SF vedr.: Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn - trafikprognose og dimensioner for Marselistunnelen. SF har sendt en skriftlig

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Vejdirektoratet. Juni 2015

Vejdirektoratet. Juni 2015 Vejdirektoratet Juni 2015 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.

Læs mere

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune

Formand for Kommunal Vejteknisk Forening. Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 1 Jane Olesen Formand for Kommunal Vejteknisk Forening Ingeniør i Frederikshavn Kommune Side 2 Side 3 85 km fra nord til syd Areal 64.276 hektar Indbyggere 62.741 Veje 1000 km Side 4 Veje 460 km fra

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

transportplaner I NTN-korridoren

transportplaner I NTN-korridoren Sammenhænge mellem nationale transportplaner I NTN-korridoren Nordisk Transportpolitisk Netværk Seminar 29. september 2009 COWI Thomas Thume Majken Kobbelgaard Andersen 1 Præsentation Gennemgang af landenes

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur

02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Tunnel under Marselis Boulevard

Tunnel under Marselis Boulevard Tunnel under Marselis Boulevard Anlæg af forbedret vejforbindelse Åhavevej Marselis Boulevard Århus Havn Information fra Århus Kommune til beboere og virksomheder Århus kommune Teknik og Miljø Trafik og

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder

Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde maj 2005 Veje i bynære områder Program for møde i det nordiske Miljøudvalg 51 i NVF i Roskilde 26. 28. maj 2005 Veje i bynære områder Torsdag 26. maj 2005: Sted: Roskilde Vindeboder 7, 4000 Roskilde (Vandrehjemmet på museumshavnen)

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NY EKSEMPELSAMLING TRAFIKPLANLÆGNING TIL LEVENDE OG ATTRAKTIVE BYER

NY EKSEMPELSAMLING TRAFIKPLANLÆGNING TIL LEVENDE OG ATTRAKTIVE BYER NY EKSEMPELSAMLING TRAFIKPLANLÆGNING TIL LEVENDE OG ATTRAKTIVE BYER INDHOLD Eksempelsamling om trafikplanlægning ved Helle Huse, Rambøll Håndbog om trafikplanlægning Indhold af eksempelsamling Erfaringer

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020. Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007

Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020. Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007 Præsentation Nordisk Chefsforums seminar TRAFIKPLAN FOR FÆRØERNE 2008-2020 Heini Eysturoy Landsverk 18. juni 2007 Formålet med planen er: at sikre, at infrastrukturen til enhver tid opfylder samtidens

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobilitetsråd i Syddanmark

Mobilitetsråd i Syddanmark Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK

FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK FREMTIDENS INFRASTRUKTUR I REGION SYDDANMARK DEN KORTE VERSION: Efter Infrastrukturkommissionens betænkning skal der vedtages en investeringsplan. En plan, der omfatter statslige investeringer i fortrinsvis

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Udbygning af Rute 54 Næstved-Rønnede Debatoplæg VVM-undersøgelse December 2014 VVM-undersøgelse af Rute 54 Næstved-Rønnede I trafikaftalen fra juni 2014 har en række partier i Folketinget besluttet at

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland

Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Notat om det fremtidige behov for råstoffer i Region Sjælland Den samlede årlige indvinding af sand, grus og sten og kalk/kridt i regionen var i 2009 på ca. 5,3 mio. m 3. Heraf udgjorde indvinding af kalk

Læs mere

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred?

Penge til veje, 2008 Finn Madsen. Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? Penge til veje, 2008 Finn Madsen Hvordan er det gået med kommunalreformen i Odsherred? 1 Solvognen 2 I Region Sjælland 355 km 2 33.000 indbyggere 600 km kommuneveje 850 km private veje 40.000 ejendomme

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere