Vejplanlægning i Grønland. Kønnere transport. Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup. Når vejret kommer i vejen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejplanlægning i Grønland. Kønnere transport. Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup. Når vejret kommer i vejen"

Transkript

1 Kønnere transport Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup Vejplanlægning i Grønland Når vejret kommer i vejen

2 INDHOLD no Månedens synspunkt 3 Effektiv mobilitet kræver en fælles indsats Forskning og efteruddannelse Jens E. Pedersen, VEJ-EU 8 Sektorsamarbejde og videndeling i vejcentrene 28 Pooling af europæiske forskningsmidler 38 Belægnings F&U - De ufuldente værker 52 Kompetence - krav, uddannelse og kontrol 64 Når vejret kommer i vejen Transportplanlægning Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Per Homann, Roskilde Universitetscenter 4 Landfaste forbindelser til havets motorveje 16 Vejplanlægning i Grønland 24 Kønnere transport 30 Ny infrastrukturplan for Randers 42 Det sammenhængende trafiksystem - alternative løsninger 46 Forsøg med anvendelse af modulvogntog 48 Mobilitetsplanlægning kan reducere trængsel og miljøpåvirkning 60 Nordsjö hamn i Helsingfors öppnas för trafik i november Motorvejsåbning - Skejby - Skødstrup 34 Ekspropriationsprincipperne blev fastholdt på Skejby-Skødstrup motorvejen 55 Åbning af Djurslandmotorvejen - Skejby til Skødstrup Diverse 10 Via Nordica vejen fremad 12 Spændende belysning af to motorvejsbroer på Fyn 15 Dansk Vejtidsskrift i god gænge 20 Sortplet- og grå strækningsarbejde - fra begrebsforvirring til fælles forståelse 36 Fra den store verden: Langtidseffekt ved brug af Intelligent Speed Adaption KOLOFON ISSN Nummer årgang 85 Udgivet af Dansk Vejtidsskrift ApS, reg. nr Meddelelsesblad for: Transport- og Energiministeriet Vejdirektoratet Dansk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade 8, 9640 Farsø. Telf Fax Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Annoncer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto Uddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for perioden 1. juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf Telf (aften) Fax (aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej 5, 2830 Virum Telf Fax Mobil: Redaktionelle medarbejdere: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark A/S Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Afdelingsleder Hans Faarup, LE34 Professor Bent Thagesen Civilingeniør, Dr. Tech. Jens Rørbech Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS 37 Vejdirektoratets brev af 16. januar 2008 om renholdelse af fortov og oversigtsareal 41 Fra markvej til motorvej 45 Fra den store verden: Hvor vigtig er sikkerhed, når der købes ny bil? 54 Fra den store verden: Sammenligning af trafiksikkerhedsproblemer 66 Kalenderen 67 Leverandørregister Dansk Vejtidsskrift er på internettet: Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskrifts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

3 Månedens synspunkt Af Carl Holst, Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling Effektiv mobilitet kræver en fælles indsats Som alle kan se hver eneste dag, er trængslen på vejene stigende. Og med den fremskrivning af vejtrafikken, Infrastrukturkommissionen forudser, bliver trængslen kun værre i fremtiden. Det samfundsmæssige tab ved trængslen er allerede nu 5,7 mia. kr. årligt alene i Hovedstadsregionen (Projekt Trængsel, Cowi mfl. 2004). Trængslen på vejene er et problem for pendlerne, der ikke kan komme frem, og for erhvervslivet, der ikke kan få leverancer til og fra virksomhederne. Den truer derfor den fortsatte vækst og konkurrenceevne i Danmark og i de enkelte regioner. Samtidig bliver trafikkens klimapåvirkning stadigt mere påtrængende. Den forventede vækst vil øge trafikkens klimapåvirkning, og trafikken risikerer at udgøre en stadig større andel af Danmarks samlede CO 2 udslip. Der er derfor også behov for en konkret indsats over for trafikkens klimapåvirkning, ikke mindst i lyset af klimatopmødet i Danmark i En interviewundersøgelse, Danske Regioner har foretaget, viser, at 83% af danskerne mener, at der skal gøres mere for at mindske transportens miljø- og klimaproblemer og er også parate til at gøre en personlig indsats herfor. Der er derfor behov for en helhedsorienteret planlægning, som også Infrastrukturkommissionen har påpeget. Der skal tages udgangspunkt i befolkningens mobilitetsbehov og ikke i de enkelte trafikale sektorer eller i de enkelte myndigheders egen infrastruktur uden blik for helheden. Danske Regioner har derfor fremlagt et forslag om, at der udarbejdes en mobilitetsplan for at forbedre samfundets konkurrenceevne og forbedre miljø. Udgangspunktet for den er, at samfundets mobilitetsbehov skal opfyldes, samtidig med at de negative effekter, som transport i dag er forbundet med, reduceres. I nogle områder er bilen det bedste transportmiddel i landområderne er to biler ofte en forudsætning for, at begge parter i en familie kan arbejde. I andre områder har andre transportmidler som bus og tog en styrke. Formålet er således ikke at mindske befolkningens mobilitet eller godsets bevægelse, men at sikre, at transportbehovet dækkes mere hensigtsmæssigt. En velfungerende infrastruktur er en konkurrenceparameter i sig selv og et velfungerede transportsystem vil kunne sikre nationale og internationale investeringer. En mobilitetsplanlægning bør gennemføres i partnerskab med alle involverede aktører, bl.a. stat, regioner, kommuner, erhvervsorganisationer, trafikselskaber og grønne organisationer. Det kan sikre ejerskab og opbakning til processen og initiativer. Det glæder mig, at transportminister Carina Christensen har taget positivt imod forslaget. Jeg har selv i Region Syddanmark taget initiativ til at nedsætte et mobilitetsråd bestående af regionen, kommuner og andre involvere parter med henblik på at imødegå nogle af de udfordringer, der er for mobiliteten i Syddanmark. Mobilitetsplaner indeholder mange forskellige virkemidler. Løsningen kan være ITS løsninger, bedre kollektiv transport, Park and Ride anlæg ved stationer osv. Det er også vigtigt, at en mobilitetsplan omfatter godstrafikken og sikrer intermodale godsknudepunkter og mere effektiv godshåndtering. Et effektivt arbejde med mobilitet vil kræve statslig støtte til et innovativt program for mobilitet og miljø. Et statsligt program vil kunne sikre en synergi mellem de statslige investeringsplaner og de lokale tiltag. Afsættes 200 mio. kr. om året i 5 år hvilket svarer til omkostningerne ved mindre end 2 km ny motorvej vil der kunne komme gang i mobilitetsarbejdet. < AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 transportplanlægning Landfaste forbindelser til havets motorveje Danmark har en ofte overset infrastruktur med enorm ledig kapacitet havet. I takt med de stigende transportmængder og deraf følgende trængsel på vejene vil en stadigt større del af godstransporten komme til at foregå dér, hvor der er ledig kapacitet. Havne kommer derfor til at få en voksende betydning som knudepunkter i transportkæderne. Den udvikling sætter imidlertid den landinfrastruktur, der forbinder de største havne med deres bagland, under et voldsomt pres. Der er derfor behov for at bygge bedre veje til de danske havne. Af Jakob Svane, konsulent, Danske Havne Havne er transportcentre Hvad er en havn? Nogle vil måske besvare det simple spørgsmål lige så simpelt: En kaj med en kran! Og kajer og kraner er da også blandt en havns vigtigste aktiver. Men langt fra de eneste. I disse år oplever de danske erhvervshavne et sandt boom af aktivitet og meget har ikke noget med kajer og kraner at gøre. Havnen er i dag et transportcenter, hvor der ikke bare håndteres skibe, gods, fisk og passagerer, men også sker bl.a. råstofindvinding fra havbunden, krydstogtsturisme, vareproduktion og udføres en lang række services, herunder også distribution af gods. Det er der en stor værditilvækst og mange arbejdspladser i. Og det skaber langt mere trafik, end hvis havnen blot var et sted, hvor skibe, gods og passagerer ankom og forsvandt igen med det samme. 75% af udenrigshandelen Denne udvikling er vigtig at forstå, når talen falder på havnenes rolle i dansk infrastruktur og transport. Knap 75% af Danmarks udenrigshandel målt i tons går via havet og de danske havne. I 2007 håndteredes over 110 millioner tons gods og fisk en stigning på 10% fra Ca. 40 mio. passagerer passerede gennem en dansk havn. Havnene er de eneste steder, hvor de tre transportformer skib, bane og lastbil kan kobles. Havnenes funktion som transportcentre forklarer, hvorfor nogle havne har en højere vejtransport ind og ud af havnen end den godsmængde, der går over kaj. Det sker, når gods kommer til havnene med lastbil, omlastes eller forarbejdes, og distribueres videre fra havnene med lastbil. Eksempelvis havde Containerhavnen Århus. 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

5 Kolding Havn i 2007 en årlig godsmængde over kaj på ca. 1,2 mio. tons. Imidlertid var trafikken ind og ud af havnen henholdsvis ca tons banegods og ikke mindre end ca. 2,2 millioner tons vejgods. Vækst i transport Havnene bekræfter dermed på tendensen til at trafikken særligt godstransport vokser markant i disse år. For godt nok er det nationale transportarbejde vokset en smule hastigere end BNP. Men udenrigshandelen vokser med en faktor 3-4 i forhold til BNP. (Infrastrukturkommissionens betænkning (2008), s. 120). Udviklingen skyldes handelsliberaliseringer, øget vækst på både nær- og fjernmarkeder (Baltikum, Kina m.m.), samt globaliseringens enorme produktions- og transportforskydninger. De gængse prognoser forudser en fordobling frem mod 2025 af de godsmængder, der skal til og fra landet. Dette er vel at mærke i tons. Antallet af håndterede enheder (containere, trailere m.m.) forventes at blive mangedoblet. For i dag bliver gods transporteret i en metalboks, og den udvikling vil kun forstærkes fremover. Containeren er fremtiden Alene de seneste tre år, fra 2004 til 2007, er antallet af håndterede containere på de større danske havne steget med mere end 50%, fra TEU (tyvefodsenhed) til TEU (Danmarks Statistik). Det er en gennemsnitlig årlig vækstrate på knap 15%. I 2007 voksede containermængden med mere end otte gange BNP. Og udviklingen vil fortsætte trods dystre økonomiske udsigter. Under den seneste lavkonjunktur i Tyskland oplevede de tyske containerhavne stadig tocifrede vækstrater. Forudsættes en lidt lavere gennemsnitlig vækstrate på ca. 9% i de kommende år, så vil mængden af containere på havnene allerede være fordoblet i Det må betragtes som et realistisk scenarium, at mængderne i 2025 kan være mere end fire- femdoblet i forhold til i dag. (Se fx Baltic Maritime Outlook 2006.) Gods i containere og trailere er som oftest lettere end det mere traditionelle bulk sand, sten, cement, korn og foderstoffer etc. Derfor giver en fordobling af godsmængder i tons, en flerdobling i antal enheder. Sådanne mængder kan ikke rummes på motor- og landeveje. Selv ikke hvis der bygges nye strækninger og/eller ekstra spor. Og det kan slet ikke rummes på jernbanen. Det eneste sted, der er ledig kapacitet nok til de store internationale transportmængder, er på havet. Den blå motorvej er den eneste transportåre, der uden problemer kan Havets motorvej. Tegning: Jens Hage. Danske Havne. rumme en flerdobling af trafikken. Mange havne Med udviklingen i den internationale og nationale transport vil der blive stort behov for så mange havne som muligt. Al snak om at udpege en 4-5 havne, der skal stå for den internationale transport, er uden hold i virkeligheden. Dén planøkonomiske tankegang forlod man med salget af statshavnene til kommunerne fra år 2000 og frem. Danmark er velsignet med mange havne, og i forhold til landets størrelse har vi rigtigt mange. Det er en styrke. Mange havne giver både fleksibilitet og forsyningssikkerhed. Når der sejles tungt gods helt tæt ind til, hvor det skal bruges, nedbringes mængden af tung lastbiltransport. Havne og skibsfart kan dermed være med til at aflaste det overordnede vejnet. Ved at begrænse trængselen reduceres også CO 2 -udslip m.m. Desuden er søfart, ifølge Det Europæiske Miljøagentur o.a. den mest klimavenlige transportform. Endvidere kan der spares andre eksterne omkostninger til trængsel, støj, uheld, slitage, m.m. Fordele og ulemper Havnen som transportcenter har to afgørende fordele. Den ene fordel er placeringen ved vandet den blå motorvej med enorm kapacitet. Den anden er placeringen tæt på byerne, hvor størsteparten af godset forbruges. Placeringen kan imidlertid også være en ulempe. Den bynære placering gør havnearealer attraktive til at omdanne til andre formål og kan lægge begrænsninger på aktiviteten på havnen. Selv om man hører meget om byudvikling af havnearealer, er det faktisk et mindre problem. Der skabes mere plads Boliger eller kontorbygninger, der placeres tæt på støjende, støvende eller lugtende havnevirksomheder, kan forhindre den erhvervsmæssige udfoldelse. Men det er problemer, der skal og kan løses lokalt. Der er som nævnt mange arbejdspladser i en erhvervshavn, og det er næppe i lokalområdets interesse helt at fjerne dem. Derfor vil man i de fleste tilfælde vælge at anvende havnens unikke egenskab; at udvide ud i vandet. Det er faktisk sådan, havnearealer altid er blevet til. Ved at omdanne gamle og nedslidte arealer, der ikke længere egner sig til havnedrift, kan der rejses kapital til at bygge nye havnearealer og kajer ud i vandet. Og der udvides i stor stil. Faktisk har de 25 største erhvervshavne planer om at udvide netto- AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 arealet dvs. efter frasalg med 24% frem til Udvidelserne giver i alt 5 mio. m 2 mere havneareal svarende til 700 fodboldbaner efter UEFA-standard. Behov for vejforbindelser Uanset om man lokalt vælger at lade erhvervshavnen blive liggende tæt ved bykernen eller gradvist at flytte havnen ud, så vil der være et behov for at sikre tilstrækkelig infrastruktur, som kobler havnen med baglandet. Godset skal jo til og fra havnen. Placeringen tæt på byen lægger imidlertid nogle klare begrænsninger på de veje, som forbinder havnen med baglandet og det overordnede vejnet. Visse steder er der ingen problemer. Fx har færgehavnene i Rødby og Frederikshavn motorvej lige til kajen. Det er imidlertid undtagelser. I de fleste tilfælde er havets og landets veje (og baner) simpelthen ikke koblet godt nok med hinanden. I stedet for at have firesporede motorveje eller hovedveje helt til døren, har mange havne herunder fx de tre største, i hhv. Fredericia, Århus og København, således tosporede adgangsveje, der går gennem tæt bymæssig bebyggelse med bløde trafikanter. Hvis havne og skibsfart skal være med til at løfte mere af transportarbejdet i fremtiden, er der behov for bedre, mere sikre og støjsvage veje til havnene. Mange steder vil en løsning kræve utraditionelle og dyre projekter som fx havnetunneler. Havnen som transportcenter. Tegning: Jens Hage. Danske Havne. Behov for samarbejde Den uheldige situation skyldes delvist forskellige grader af silotankegang fx falder mange af havnenes behov for opgraderinger af infrastruktur i baglandet mellem de forskellige ejere af vejnettet, hhv. staten og kommunerne. Et større samarbejde er påkrævet for at løse problemerne. Og selv om der i mange tilfælde er tale om kommunale veje, så har staten en klar samfundsøkonomisk interesse i at investere i bedre koblinger mellem havnene og deres bagland. Ikke bare er havnene vigtige og af stigende betydning for Danmarks udenrigshandel, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed. Investeringer i havnerelateret baglandsinfrastruktur kan faktisk tjene sig selv hjem flere gange i sparede eksterne omkostninger og sparede eller udskudte investeringer i veje og broer andre steder. Det viser en rapport fra Cowi (2007), der kan findes på Danske Havnes hjemmeside under publikationer. Flere veje Derfor mener Danske Havne, der bør investeres markant i veje, der kobler havne bedre med deres bagland. Det kan være i form af en havne-pakke i den kommende statslige investeringsplan for infrastruktur. Man kan forestille sig en delfinansiering mellem staten og de relevante kommuner. Desuden kan der søges om støtte fra EUprogrammer, bl.a. TEN-T-programmet for det Transeuropæiske Transportnetværk. Danske Havne har identificeret vejprojekterne i tabel 1 som værende af stor national betydning. Det er klart, at behovet for nye eller udvidede veje afhænger af den konkrete, lokale trafiksituation, som afgøres af infrastrukturens beskaffenhed, de lokale virksomheders og distributionscentres fysiske placering, godsmængderne og godsarterne på havnen, og havnens funktion som transportcenter. Der bør derfor sættes først ind, hvor behovet er størst. Hvis ikke der gøres noget, kan det i sidste ende have alvorlige trafikale og dermed økonomiske konsekvenser. I sin betænkning udpegede Infrastrukturkommissionen Danmarks Porte (havne, lufthavne, broer m.m.) som et af seks indsatsområder for dansk infrastruktur. Her er havnene uomgængelige som knudepunkter for transport af store volumener af gods og passagerer. International transport foregår i dag i et samspil mellem mange transportformer. Der er også behov for at tænke dansk infrastruktur i en helhed. Der er behov for at koble landets og havets veje bedre sammen. < FAKTA Tabel 1. Behov for nye veje mellem havn og bagland. Havnene er oplistet efter godsomsætning over kaj 2007 ikke efter prioritet. Danske Havne er brancheorganisation for 78 danske erhvervshavne. Organisationens havne står for 98% af godsomsætningen på havne i Danmark og 95% af den landede fisk. Danske Havnes direktør, Hans Berthelsen, var medlem af Infrastrukturkommissionen. Artiklens forfatter deltog i dette arbejde. 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

7 VIA TRAFIK Idéskitser Helhedsplaner Tra ksimulering Uheldsanalyser Skoleveje Tra kterminaler Interviews Tra kmiljø Tra kplaner Borgerinddragelse Kapacitet Tilgængelighed Parkering...vejen til bedre trafik og miljø Via Tra k er et rådgiver rma, der leverer tra kløsninger af høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med kunden. Vi har stor erfaring i at løse forskelligartede og komplekse opgaver, heriblandt: Kortlægning af tra kstøj, som hjælp til at mindske gener fra vejtra k. Via Tra k tilbyder støjberegninger i programmet SoundPLAN efter den nordiske støjberegningsmodel NORD2000. Tra kmodeller til at vurdere konsekvenser af nye eller omlagte vejeforbindelser. Via Tra k udarbejder tra kmodeller med programmet Visum. Tra k og infrastrukturprojekter Via Tra k tilbyder rådgivning og projektering af tra kløsninger med større tra ksikkerhed, fremkommelighed og tilgængelighed for alle. Tra ksanering Tra kanalyser Cykelstier Internetanalyser Hastighedsplanlægning Udvalgte referencer MUSICON I ROSKILDE Tra kanalyse og støjkortlægning ved planlægning af ny bydel Fortsæt selv på k.dk Via Tra k Søvej 13 B 3460 Birkerød telefon k.dk TRAFIKMODEL FOR ODSHERRED Vurdering af vejnettet ved Nykøbing Sjælland FREDELIGGØRELSE AF H.C. ANDERSENS BOULEVARD Screening af alternativer og projektmæssige udfordringer AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 7

8 Forskning og efteruddannelse Sektorsamarbejde og videndeling i vejcentrene Fuldmægtig Thomas Antonsen, Vejcenter Midt- og Vestjylland Videndeling og -formidling er en vigtig del af Vejdirektoratets indsats i forhold til sektorsamarbejdet. Vejdirektoratets 6 vej-centre deltager aktivt i dette sektorsamarbejde med aktiviteter rettet mod de regionale samarbejdspartnere. Vejdirektoratets vejcentre Vejdirektoratets indsats i relation til videndeling i vejsektoren sker både med afsæt i de forskellige afdelinger i Vejdirektoratet, men også med udgangspunkt i Vejdirektoratets 6 vejcentre. Vejcentrene blev etableret pr. 1. januar 2007 i forbindelse med nedlæggelsen af amterne og fordelingen af de tidligere amtsveje mellem kommunerne og staten. Vejcentrenes primære opgaver er blandt andre vejdrift, mindre anlægsopgaver, myndighedsopgaver f.eks. vedr. planspørgsmål og sektorsamarbejde. Sektorsamarbejde For vejcentrenes vedkommende er sektorsamarbejdet en arbejdsopgave, der er reguleret i de resultatkontrakter, vejcentercheferne indgår med Vejdirektøren. Der er således stor ledelsesmæssig fokus på sektorsamarbejdet. I Vejcenter Midt- og Vestjylland finder sektorsamarbejdet sted på tre niveauer. På det mere overordnede plan afholdes møder mellem vejcentrets ledergruppe og henholdsvis de kommunale vejchefer og de kommunale planchefer. Disse møder afholdes 1-2 gange årligt, og emnerne, der drøftes, er naturligt nok af mere overordnet karakter. I relation til de tre politikredse, der indgår i Vejcentrets område, afholdes der ligeledes 1-2 møder årligt med cheferne for beredskabsafdelingerne og færdselspolitiet. For Vejcentrene er det ligeledes vigtigt at have en god kontakt til repræsentanter for det erhvervsliv, der er til stede i vejcenterområdet. De regionale erhvervsorganisationer repræsenterer en væsentlig del af de professionelle brugere af statsvejnettet, og derfor har vejcentrene en interesse i at være i dialog med disse organisationer. Der afholdes p.t. ét møde årligt med erhvervsorganisationerne. Derudover afholdes der inden for seks forskellige temaer regelmæssige møder på sagsbehandlerniveau mellem vejcentrets ansatte og deres kollegaer i kommunerne. Møderne tager udgangspunkt i, at det er repræsentanter fra de to vejbestyrelser, der mødes, og der kan indgås bindende aftaler mellem parterne. Temaerne for disse møder er: Vintertjeneste Trafik/færdselssikkerhed Almen drift Trafik og plan (mindre anlæg og vejregelområdet) Vejdata og -klassificering Trafik og arealplanlægning. Videnformidling Vedrørende videnformidling og netværksdannelse har Vejcenter Midt- og Vestjylland etableret fire såkaldte åbne netværk. Formålet med disse netværk er både at give deltagerne mulighed for at deltage i fagrelevante netværk på tværs af vejsektoren, men også at give deltagerne lejlighed til at tilegne sig viden om emner, der er relevante for dem. Indholdet i netværksmøderne er struktureret således, at der er en eller flere oplægsholdere, der fortæller om et emne, de selv arbejder med. Derefter er der en plenumdrøftelse af temaet for mødet og efterfølgende lejlighed til en fri drøftelse af, hvad deltagerne nu må have på hjerte. Med åbne netværk menes, at netværkene i princippet er åbne for deltagelse for alle interesserede parter i vejsektoren. Det betyder, at alle parter, der arbejder med eller har interesse i et bestemt tema, kan mødes i regi af disse møder. Deltagerne i de hidtil afholdte møder er da også kommet fra vejsektoren i bredeste forstand kommunerne, politikredsene og fra private firmaer. Figur 1. Søren Brodersen, DMI, deltog i netværksmøde vedr. vintertjeneste. (Foto Thomas Antonsen). Åbne netværk Der er som nævnt 4 temaer for de åbne netværk i Vejcenter Midt- og Vestjylland: Trafiksikkerhed, trafikledelse, vejdrift og 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

9 vintertjeneste. Som eksempel på indholdet i netværksmøderne kan nævnes: Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed skal forstås i modsætning til færdselssikkerhed, som jo har en særlig plads i vejcentrene, i og med vejcentercheferne er formænd for de færdselssikkerhedsudvalg, der er oprettet i hvert vejcenter. Trafiksikkerhed er således mere teknisk betonet, og de afholdte netværksmøder inden for dette tema har eksempelvis haft sortpletarbejde og problemstillinger i forbindelse med særtransporter og landsbrugskøretøjer som emneområder. Trafikledelse Det første møde i netværket vedr. trafikledelse afholdes d. 18. september, og temaet for mødet bliver signalanlæg og fremkommelighed med udgangspunkt i de større midtjyske byer, som findes i Vejcentrets område. Mødet afholdes i samarbejdet med Vejdirektoratets Kompetencecenter for Trafikledelse. I planlægningen af mødet har vi bestræbt os på at gøre trafikledelse relevant i en midtjysk kontekst, således at trafikledelse ikke kun kommer til at handle om udfordringen med regulering af trafikken på Motorring 3. Figur 2. Et vindmølletårn i den niveaufri skæring mellem Rute 28 og Rute 30 ved Grindsted. (Foto Thomas Antonsen). Sammenfatning Sektorsamarbejde og sektorrelevant videnformidling fylder således meget i vejcentrets indsats i lokalområdet. Vejdirektoratets vejcentre vil fortsat arbejde for at være det naturlige regionale mødested for hele vejsektoren. < Figur 3. Krydset mellem Holstebro Ringvej og Herningvej. (Foto Ejner Jørgensen, Vejcenter Midt- og Vestjylland) Indbydelse til reception Onsdag den 3. september 2008 fylder jeg 60 år Det vil derfor glæde mig, at kunder, samarbejdspartnere og andre venner vil fejre dagen sammen med mig. På gensyn på min adresse Morbærvænget 4, 5792 Årslev fra kl. 13 Niels Chresten Johannessen AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Via Nordica 2008 vejen fremad Selvom Via Nordica i år havde overskrifter som: Människan i centrum, Säkerhet för alla trafikanterk, og Vad kör vi med, och vad kör vi på i framtiden, var det på mange måder emnet klimaforandringer, som løb med opmærksomheden. Af Mikkel Bruun, Vejdirektoratet Med overskriften Vejen Fremad løb Nordisk Vejteknisk Forbunds store kongres, Via Nordica, af stabelen i dagene juni i Helsinki. Kongressen finder sted hvert fjerde år og består i bund og grund af de mange NVF-udvalg, der mødes og udveksler viden om arbejdet i perioden. Det var den 20. kongres i rækken efter 4 års Finsk formandskab, og der var ca deltagere fra mere end 20 forskellige lande, heriblandt Frankrig, Australien, Storbritannien, Holland, Østrig, Monaco, Tanzania, Canada, Polen, Tjekkiet, Rusland og naturligvis de nordiske lande. Fra Danmark deltog ca. 150 personer fra hele vejsektoren, heraf cad halvdelen fra Vejdirektoratet. I udstillingen var blandt andre Rambøll og Cowi repræsenteret, ligesom Vejdirektorat deltog i flere udstillinger, blandt andet Vejsektorens Fagbibliotek. På Vejdirektoratets stand kunne man blandt andet høre om internationale kurser, nye kontraktformer mellem offentlige og private virksomheder, kommunalreformen og vejsektorens organisering samt intelligent trafikledelse, ITS. Fokus på klimaforandringer Både udstillere og indlægsholdere havde fokus på implikationerne ved klimaforandringer fra nye opfindelser, der tager højde for ændrede forhold på vejene til sessioner, der diskuterede, hvad vejadministrationerne skal gøre for at sikre vejkapitalen i de nordiske lande, også efter sneen er forsvundet og med flere kraftige regnskyl, storme og oversvømmelser. NVF s udvalg 41 om drift og vedligeholdelse af veje havde en meget velbesøgt session om klimaforandringer, hvor emnerne blandt andre var nedbør, temperaturstigning og fremskrivninger for Nordens klima de næste 100 år. NVF-udvalget havde i de forløbne år blandt andet arbejdet på kvalificerede prognoser for fremtidens vejrforhold, med specielt fokus på de nordiske lande. Klimaforandringerne har stor betydning for vejsektorens arbejde. Øget nedbør fører til oversvømmelser, erosion og jordskred, som vil sænke fremkommeligheden på vejnettet. Tal for , viser tydeligt, at vi imødegår kraftigere nedbørsekstremer. Vejret bliver simpelthen mere og mere ekstremt, og Norden er et af de mest udsatte områder. Vi kan forvente en gennemsnitlig temperaturstigning i den Nordiske region, som er 50% større end den globale middelværdi. Det betyder at vi må indrette os på en fleksibel tilgang til drift og vedligeholdelse, alt efter hvordan vejret opfører sig. Og det kræver selvfølgelig et beredskab, som vi allerede nu bør arbejde på at oprette, hvis trafikken skal fungere under de nye forhold. Michael Quist fra det danske Vejdirektorat havde et indlæg om konsekvenserne af den tiltagende mængde af stormfulde dage. Hans indlæg handlede om vindrelaterede problemer og deres betydning for veje. Blandt konklusionerne var, at det sandsynligvis bliver nødvendigt med systematisk overvågning af vejene for at hindre uheld med vejskilte og vindfælder (væltede træer og master). NVF som et udadvendt forum Vejdirektoratets nye direktør, Per Jacobsen, deltog også kortvarigt i kongressen og blev i kongresavisen blandt andet citeret for, at han ser NVF som et udadvendt forum med åbne seminarer og prisuddelinger og som en strategisk affyringsrampe for den viden, de tekniske udvalg ligger inde med, og som skal ud og arbejde i vejsektoren. Men også at NVF er en netværksorganisation, og at værdien af den investering, udvalgsmedlemmerne lægger i tid og kroner, blandt andet måles på, om de får knyttet stærke, nordiske netværk. Der blev teambuildet, og NVF-kongressen var en glimrende lejlighed til både at dyrke eksterne og interne netværk. Næste Via Nordica afholdes 2012 på Island, med Vegagerdin, det Islandske vejdirektorat, som vært. Læs mere om Via Nordica og de mange faglige indlæg her: < 10 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST

11 Landinspektørfirmaet LE34 hilser åbningen af motorvejen Skejby - Skødstrup velkommen 5. september 2008 Rådgivning Ekspropriation og Vejlovene Villy Kobberøe Fink Landinspektør og ansvarlig for jordfordelingen Skejby - Skødstrup tlf mail: Astrid S. Nielsen Landinspektør tlf mail: Hans Faarup Landinspektør og ansvarlig for ekspropriationerne Skejby - Skødstrup tlf mail: Sanne Attermann Laursen Landinspektør tlf mail: LE34 Ballerup Energivej Ballerup Tlf LE34 Taarnby Fuglebækvej 3D 2770 Kastrup Tlf LE34 Frederikssund Lundevej Frederikssund Tlf LE34 Odense Hestehaven 21 J 5260 Odense S Tlf DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 AUGUST AUGUST 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11 LANDINSPEKTØRFIRMAET LE34 LE34 Århus Ryhavevej Århus V Tlf LE34 Randers Kavalerivej Randers NØ Tlf

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen

Transportministeriet. Havneinfrastruktur. Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Havneinfrastruktur Trafikdage - den 24. august 2010 Specialkonsulent Søren Clausen Side 1 Organiseringen af infrastruktur i Danmark Hvem investerer i anlæg Infrastruktur Hvem foretager regulering af infrastrukturen?

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) TRU alm. del Bilag 107 Offentligt Præsentation af Infrastrukturkommissionens anbefalinger 10. januar 2008 Birgit Aagaard-Svendsen Formand for Infrastrukturkommissionen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k

Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k Mo to rvej nord om Århus Af afd e l i n g s l e d e r Anders Aa g a a rd Po u l s e n a p @ a g. a a a. d k p rojektleder Jørgen Nielsen, Århus Am t,veje og Tra f i k, j n @ a g. a a a. d k. - og andre

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009. Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen

NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009. Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009 Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen NORDISK CHEFFORUM Ny organisation i Vejdirektoratet pr. 01. oktober 2009 Driftsstrategianalyse Ekstraordinær

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT

KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT KVF BESTYRELSESMØDE REFERAT Dato: 10. 11. september 2014 Sted: Deltagere: Øvrige deltagere: Afbud: Referent: Ecco Center, Ecco Alleen 4, Tønder Roland Rasmussen (RR), Bente Rands Mortensen (BRM), Lars

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Holstebromotorvejen. Marts 2015

Holstebromotorvejen. Marts 2015 Holstebromotorvejen Marts 2015 Vi bygger for fremkommelighed Visualiseringen viser motorvejen, set øst for Holstebro. Her ses dalbroerne ved Savstrup Å og Storå samt Hodsagervej, som føres under motorvejen.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed

Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak

Læs mere

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund

IBU Korridoren Femern-Øresund. Henrik Sylvan Januar 2010. Korridoren Femern-Öresund. IBU Öresund IBU Korridoren Femern-Øresund Henrik Sylvan Januar 2010 IBU Öresund Korridoren Femern-Öresund Femern Bælt 2018 De 3 store infrastrukturprojekter Femern Bælt 2018 Femern Bæltforbindelsen 5½ mia De 3 store

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere