Handicaphj aelpere. Overenskomst. mellem. DI Overenskomst II (SBA) FOA - Fag Og Arbejde. 3F Privat Service, Hotel og Restauration

Transkript

1 Handicaphj aelpere Overenskomst mellem DI Overenskomst II (SBA) og FOA - Fag Og Arbejde og 3F Privat Service, Hotel og Restauration Gaeldende fra 1. marts 2012 DI nr

2 1. Overenskomstens omrade Overenskomsten omfatter medarbejdere, herefter kaldet handicaphjaolpcrc, der anssettes til udf0relse af borgerstyret personlig assistance1 for virksomheder, der er medlemmer af DI Overenskomst II (SBA). 2. Ansaettelsesforhold Stk. i. Ansaettelse finder sted pa timeten. Stk. 2. Der udstedes ansaettelsesbevis i henhold til den til enhver tid gseldende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette tenmodtageren om vilkarene for ansaettelsesforholdet. Virksomheden skal senest i maned efter ansaettelsesforholdets begyndelse udlevere anssettelsesbeviset. Handicaphjaslperen skal i forbindelse med modtagelsen af ansasttelsesbeviset levittere for modtagelsen. Parterne er enige om, at eventuelle uoverensstemmelser om oplysningspligt og anssettelsesbeviser behandles efter de fagretlige regler, der gaelder mellem DI Overenskomst II (SBA) og FOA/3F Privat Service, Hotel og Restauration. Safremt anssettelsesbeviset ikke er udleveret til handicaphjaslperen i overensstemmelse med de gasldende tidsfrister, eller anseettelsesbeviset er mangelfuldt, kan bod ikke paleegges en virksomhed, der senest 15 dage efter, at handicaphjaslperen eller dennes organisation har rejst krav om udlevering af korrekt ansaettelsesbevis, efterkommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brad pa naervaerende paragraf. Stk. 3. Det er af storste vigtighed, at der eksisterer et godt forhold, baseret pa gensidig loyalitet og tillid mellem borgeren og handicaphjaslperen. Det er derfor blandt andet en foradsastning under ansasttelsen, at handicaphjaslperen fremtrasder neutralt i sin adfaerd, paklasdning, sprogbrug etc. 3. Lon og lonudbetaling Stk. 1. Grundtennen Timetennen (grundtennen) fastsasttes pr. 1. marts 2012 saledes: Omr. 0 Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr. 4 Handicaphj aslpere 114,14 115,89 117,11 118,86 120,08 Handicaphjaslperc med socialog 128,35 130,45 131,90 134,00 135,45 sundhedshjaslperuddannel- se Handicaphj eelpere med socialog sundhedsassistentuddannelse 134,07 136,33 137,90 140,16 141,73 1 Jf. lov om social service 95 og 96 2

3 Stk. 2. Erfaringsten Til handicaphjeelpere med erfaring ydes erfaringsten, som erstatter grundtennen: Handicaphjaelpere med 3 ars erfaring Handicaphjaelpere med socialog sundhedshjaelperuddannelse med 4 ars erfaring Handicaphjselpere med socialog sundhedshjaslperuddannelse med 11 ars erfaring Handicaphjaelpere med socialog sundhedsassistentuddannelse med 4 ars erfaring Handicaphjaelpere med socialog sundhedsassistentuddannelse med 10 ars erfaring Omr. 0 Omr. 1 Omr. 2 Omr. 3 Omr ,10 117,89 119,14 120,94 122,18 130,08 132,23 133,73 135,88 137,37 145,13 147,14 148,52 150,52 151,90 136,10 138,36 139,93 142,19 143,76 152,47 154,23 155,44 157,20 158,41 Erfaring opg0res saledes: Handicaphjaslpere uden faglig uddannelse har ret til erfaringsten, nar de dokumenterer, at de fra tidligere ansaettelsesforhold som handicaphjaelper har haft mindst 8 timers beskaeftigelse pr. uge i gennemsnit over en 3-arig periode. Kravet om 3 ars erfaring skal vsere opnaet inden for de sidste 5 ar. Der optjenes pa samme made anciennitet under ansaettelsen. Social- og sundhedshjselpere og social- og sundhedsassistenter: Al beskaeftigelse pa grundlag af grunduddannelsen medregnes. Dokumentation kan ske i form af tensedler, anciennitetserklsering eller tilsvarende skriftlig dokumentation. Stk. 3. Vedr0rende eventuel regulering af satserne i stk. 1 og 2, se bilag J Grund- og erfaringsten fastssettes efter det geografiske omrade, hvor borgerens bopsel er, og som udgor det faste arbejdssted. Omradeinddelingen fremgar af Bilag G. Grund- og erfaringsten som social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjaslper gives, hvor ansaettelsen er betinget af en af disse uddannelser eller en uddannelse, der er sidestillet hermed (fx uddannelsen som pasdagogisk assistent, tidligere PGU), og hvor borgerens bevilling indeholder dette, jf. bilag K. Stk. 4. Andre tillaeg Til handicaphjselpere kan der aftales et personligt tillaeg, hvis rekruttering og fastholdelse af tilstraekkeligt kvalificcret arbejdslcraft betinger en h0jere ten. Stk. 5. L0nudbetaling Lonnen udbetales manedsvis bagud. Lonnen kan udbetales forskudt, f.eks. fra den 20. til den 19. efter virksomhedens valg. 4. Pension Stk. 1. Handicaphjaslpere omfattes af en kollektiv arbejdsmarkedspensionsordning, der - efter medarbejderens eget valg - forvaltes gennem PenSam eller PensionDanmark. Safremt virksomhedcn allerede har tegnet pensionsordning i et andet selskab, respekteres dette for nuvaerende ansatte, men for nye medarbejdere skal pensionsordningen etableres i enten PenSam eller PensionDanmark. Stk. 2. Pensionsbidraget udgor 12,6 % af grund-/erfaringsl0nnen. Arbejdsgiver indbetaler hele pensionsbidraget til pensionsleverand0ren samtidig med tenudbetalingen. Af pensionsbidraget anses 1/3 for handicaphjaslperens eget bidrag og 2/3 for arbejdsgivers bidrag. 3

4 Med virkning fra i. januar 2013 er aften- og nattillseg i 6 pensionsgivende med 2 % (pr, 1. januar 2014 med 4%) for de pensionsberettigede ansatte. Vedr0rende evenluel regulering af satserne i stk. 2, se bilag J. Stk. 3. Pensionsordningen omfatter f0lgende medarbejdere: Handicaphjeelpere, der er fyldt 21 ar, og som har 12 maneders (pr. 1. januar maneders) anciennitet som handicaphjselper, dog med mindst 8 timers beskeeftigelse pr. uge i gennemsnit. Handicaphjselpere ansat f0r 1. januar 2013: Handicaphjaelpere, der ved ansaattelsen doluimenterer, at de fra tidligere anseettelsesforhold er omfattet af en Icollektiv arbejdsmarkedspensionsordning. Handicaphjselpere ansat efter 1. januar 2013: For handicaphjaelpere, der ved ansasttelsen dokumenterer, at de fra tidligere anseettelsesforhold er omfattet af en kollelctiv arbejdsmarkedspensionsordningj medregnes perioden, hvor man har vasret omfattet af pensionsordning, i anciennitetskravet pa 12 maneder i punlct a. Dokumentationen kan besta i forevisning af gseldende pensionsoversigt eller pensionspolice. Stk. 4. For handicaphjajlpere, der modtager folkepension eller en social pension, kan der med medarbejderen aftales, at pensionsbidraget udbetales som et tillseg til tennen, Ai'bejdsgivers andel af tillaegget er ikke feriepengeberettiget. 4a. Seniorordning Medarbejdere lean vaslge at indga i en seniorordning fra 5 ar far den til enhver tid gseldende folkepensionsalder. I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget, jf. 4, til seniorfridage. Der kan maksimalt konverteres sa stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen og bidrag til administrationsomkostningerne fortsat daekkes. Der oprettes en sserlig seniorfrihedskonto, hvor det konverterede pensionsbidrag indsasttes for timetennede medarbejdere. Konverteringen i en seniorordning sendrer ikke pa bestaende overenskomstmasssige beregningsgrundlag og er saledes omkostningsneutral for virksomheden. Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skriftlig meddelelse om, hvomdt medarbejderen 0nsker at indga i en seniorordning i det kommende kalenderar og i sa fald, hvor stol en andel af pensionsbidraget vedkommende 0nsker at konvertere. Dette valg er bindende for medar bejderen og vil fortsaatte i det f0lgende kalenderar. Medarbejderen kan dog hvert ar inden 1. novem ber meddele virksomheden om der 0nskes asndringer for det kommende kalenderar. Ved seniorordningens f0rste ar sker konverteringen fra og med den tenningsperiode, hvori medar bejderen er 5 ar fra den til enhver tid gaeldende folkepensionsalder, Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gseldende for placeringen af restferie. Det gaelder dog ikke for seniordage i en opsigelsesperiode efter virksomhedens opsigelse. DI garanterer for betobenes udbetaling. 5. Arbejdstid Stk. 1. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan i en 4 maneders periode ildce overstige 48 ti mer. Stk. 2. Handicaphjaelpere indgar i selvstyrende grupper, som indbyrdes fordeler og planlsegger hjaelpen til den enkelte handicappede pa grundlag af den handicappedes behov og bevilling. Kan enighed ildce opnas, fastlaegger virksomheden arbejdstidens placering. Arbejdstiden kan tilrettelsegges som d0gnvagter, tolvtimers vagter eller pa anden made. Safremt virksomheden tilrettelaegger f 4

5 arbejdstiden, tilstrsebes det, sa vidt det er muligt, at handicaphjselperen kender sin arbejdsplan 3 uger frem. Virksomheden kan varsle sendringer i arbejdsplanen med et varsel pa 24 timer ved sygdom og andre uforudsete begivenheder. Stk. 3. Det ovenfor anf0rte om arbejdets tilrettelasggelse og afvikling i arbejdstimer finder tilsvarende anvendelse under deltagelse i den handicappedes ferie i Danmark. Stk. 4. Hvileperioder og fridogn fastlsegges i henhold til Bilag E. Stk. 5. Ved forbliven i tjenesten ved aflbsers sygdom eller udeblivelse oppebasrer handicaphjailperen, udover ssedvanlig l0n, et engangsvederlag pa kr. 500,00. Stk. 6. Mellem virksomheden og den enkelte medarbejder kan der trasffes aftale om, at virksomhe den kan tilkalde handicaphjaelperen i akutte situationer. Tilkald med et varsel pa mindre end 6 timer ved akut fravser hos en kollega berettiger til et engangsvederlag pa kr. 400, Aften-/nattjeneste For arbejde alle dage mellem Id til kl betales et tillaeg pa 28 % af timetennen. For arbejde alle dage mellem Id til kl betales et tillaeg pa 31,5 % af timelonnen. Tillasggene beregnes pr. pabegyndte halve time. Vedrarende eventuel regulering af satserne, se bilag J. 7. Weekendtjeneste For arbejde pa terdage mellem Id og Id betales et tillseg pa 28 % af timetennen. For arbejde pa S0n- og helligdage mellem kl og kl betales et tillseg pa 50 % af timeten nen. Som helligdage betragtes Nytarsdag, Skasrtorsdag, Langfredag, 2. paskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. juledag og 2. juledag. Tilkeggene beregnes pr. pabegyndte halve time. Vedr0rende eventuel regulering af satserne, se bilag J. 8. Ledsagelse ved ferie, indlaeggelse, konferencer m.v. Stk. 1. Safremt en handicaphjaslper ledsager i forbindelse med indlaeggelse, konferencer m.v. af indtil 24 timers varighed, medregnes rejsetiden fuldt ud i arbejdstiden. Stk. 2. Safremt en handicaphj helper medvirker ved ledsagelsen i forbindelse med deltagelse i ferie, konferencer m.v. over 24 timers varighed, aftales honoreringen mellem virksomheden og handicap hjaelperen. Hvis der ikke kan opnas enighed om en aftale, gaslder stk Stk. 3. Handicaphjaelperen oppebaerer saedvanlig ten under opholdet, nar der udf0res arbejde. Stk. 4. Der ydes et vederlag for deltagelse i opholdet. Vederlaget udg0r pr. dag: 1. marts 2012 Hverdage kr. 251,33 S0n- og helligdage kr. 502,65 Der ydes fornodne rejseudgifter, fri kost og frit ophold. 5

6 Stk. 5. Opholdet medtages ildce ved tjenestetidsopgorelsen eller ved beregningen af h0jeste tjenestetid. Stk. 6. Det er frivilligt for den enkelte handicaphjselper at deltage i ophold ud over 72 timers varighed. 9. Ferie Handicaphjaslpere har ret til ferie i henhold til Ferielovens regler. Hovedorganisationernes standardaftale A om ferie er gseldende. Der henvises endvidere til Bilag A om ferie, Bilag B om ferieoverforsel og Bilag C med eksempler pa overf0rsel af feriedage. 10. Feriefridage Stk. 1. Handicaphjaslpere har ret til 5 feriefridage pr. feriear. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie i henhold til ferieloven. Opsparing til feriefridage sker med 2,25 pet. pr. kalenderar af handicaphjselperens ferieberettigede l0n. Handicaphjaelpere kan kun holde 5 feriefridage pr. feriear uanset eventuelt jobskifte i lobet af feriearet. Stk. 2. Feriefridage omregnes til og afvikles som indtil 8 fravaerstimer pr. feriefridag indenfor feriearet. Safremt feriefridagene ikke afholdes inden feriearets udteb, skal restbetalingen udbetales sammen med feriebetalingen i forbindelse med ferien i det f0rstkommende feriear eller pa anfordring efter den 1. maj mod kvittering pa feriekortet. Stk , stk. 1 og 2 suspenderes fra den 1. maj se aftale om suspension af de 5 feriefridage (protokollat 6). 11. Sygdom Stk. 1. Der udbetales sygedagpenge under uarbejdsdygtighed pa grund af sygdom, herunder arbejdsskade, i henhold til den til enhver tid gaeldende sygedagpengelov. Safremt en medarbejder en arbejdsdag ma forlade arbejdet pa grund af sygdom, ydes der timelon for de resterende arbejdstimer, dog maksimalt for 8 timer. Stk. 2. Til handicaphjaelpere med mindst 8 ugers ansasttelse som handicaphjselper og mindst 74 timers arbejde i denne periode ydes der fuld ten under sygdom og tilskadekomst. Ved fuld Ion forstas grund-/erfaringsl0nnen samt fast paregnelige tillasg. Retten til betaling stopper, safremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophorer, og dette skyldes handicaphjaslperens forsommelse af de pligter, der f0lger af sygedagpengeloven. Sygeten beregnes pa grundlag af det ugentlige timetal under sygefravseret og den timefortjeneste, som handicaphjselperen ville have vseret berettiget til under fravasret. Betebene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Stk. 3. Til handicaphjaelpere indremmes der frihed med fuld ten, nar det er nodvendigt, at handicaphjaelperen indltegges pa hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 ar. Ved fuld ten forstas grund-/erfaringstennen samt fast paregnelige tillasg. Denne frihed gaelder alene den ene indehaver af foraeldremyndigheden over barnet, og der er mak simalt ret til frihed med fuld ten i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 maneders periode. Handicaphj aelperen skal pa opfordring fremlsegge dokumentation for hospitalsindkeggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden. Vedr0rende eventuel regulering af satserne, se bilag J. 6

7 12. Barsel Stk. i. Graviditetsorlov, barselsorlov og faedreorlov Virksomheden betaler til handicaphjselpere, der pa det forventede f0dselstidspunkt har 9 maneders anciennitet i virksomheden, ten under barsel fra 4 uger f0r forventet f0dselstidspunkt (graviditetsor lov) og indtil 14 uger efter fodslen (barselsorlov). En handicaphjselper, der f0der pa et senere tidspunkt end forventet af lacgen/jordemoderen, har saledes alene ret til Ion under graviditetsorlov i op til 4 uger. Til adoptanter, der pa modtagelsestidspunktet har 9 maneders anciennitet, betales ten i 14 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). L0nnen svarer til den ten, den pageeldende ville have oppebaret i perioden. Betebet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger ten under faedreorlov. Stk. 2. Foraeldreorlov Virksomheden yder i umiddelbar forlasngelse af de 14 ugers barselsorlov betaling under fravaer i ind til 9 uger. Betalingen svarer til den ten, den pagaeldende ville have oppebaret i perioden, dog max. kr. 135 pr. time. Af disse 9 uger har hver af foraeldrene ret til betaling i 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte foraslder, ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen. Det er en forudsaetning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Safremt refusionen matte vsere mindre, nedssettes betalingen til handicaphjaslperen tilsvarende. Det praeciseres, at safremt dagpengesatsen nedseettes, reguleres den udbetalte ten tilsvarende. Orlovsperioder: Graviditetsorlov Barselsorlov Faedreorlov Foraeldreorlov fra uge 15 - uge 23 Pr. 1. juli 2012 gaelder f0lgende: L0nforpligtelse: 4 uger med fuld ten 14 uger med fuld ten 2 uger med fuld ten 9 uger med fuld ten, dog max. 135 kr. pr. time. Af disse 9 uger har hver af forael drene ret til betaling i 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte foraelder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen. Ud over 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren ten under fravaer i indtil 9 uger. Betalingen svarer til den ten, den pagaeldende ville have oppebaret i perioden, dog mate. la-. 140,00 pr. time. Af disse 9 uger har hver af foraeldrene ret til at holde 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte foraelder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen og/eller moderen. Fravaer og betaling for disse 3 uger kan deles mellem foraeldrene. De 9 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter f0dslen. Medmindre andet aftales, skal de 9 uger varsles med 3 uger. Hver af foraeldrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med mindre andet aftales. 7

8 Det er en forudsaetning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Safremt refusionen matte vasre mindre, nedsasttes betaling til medarbejderen tilsvarende. Orlovsperioder: Graviditetsorlov Barselsorlov Faedreorlov Foraeldreorlov L0nforpligtelse: 4 uger med fuld ton 14 uger med fuld ten 2 uger med fuld ten 9 uger med fuld ten, dog max. 140 kr. pr. time. Af disse 9 uger har hver af forteldrene ret til betaling i 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte foradder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen i de resterende 3 uger ydes til enten faderen eller moderen. 13. Barns 1. sygedag Til handicaphjselpere indrammes der frihed med fuld Ion, nar dette er nodvendigt til pasning af sygt, hjemmevffirende barn under 14 ar. Dette gadder alene barnets f0rste sygedag, dog maksimalt 8 ti mer. 14. Gaver Det er for den enkelte handicaphjyelper ikke tilladt at modtage arv eller gaver fra borgerne eller deres parerende, bortset fra beskedne lejlighedsgaver. 15. Opsigelse Stk. 1. Anciennitet Fra Virksomheden Fra Handicaphjselperen 0 til 14 dage Dag til dag Dag til dag 14 dage til 3 maneder 7 dage 7 dage 3 til 6 maneder 14 dage 7 dage 6 til 12 maneder 1 maned 14 dage Mere end 12 maneder 2 maneder 1 maned Stk. 2. Varslet fra virksomheden udg0r maksimalt 1 maned uanset anciennitet, hvis der foreligger arbejdsmangel som f0lge af, at den borger, hvor handicaphjaslperen har sit faste arbejdssted, mister sin bevilling, herunder ved flytning, og virksomheden ikke kan anvise andet passende arbejde. Stk. 3. Hjemsendelse kan forekomme i forbindelse med den handicappedes hospitalsindlaeggelse, nar handicaphjaslperen ikke kan omplaceres. Virksomheden attesterer hjemsendelsen og dennes arsag overfor de pagaeldende medarbejdere til brug for jobcentre og A-kasse. Stk. 4. Safremt en handicaphjaelper, der har mindst 6 maneders anciennitet, opsiges, bevarer denne sin opnaede anciennitet ved genansagttelse inden for en periode pa 6 maneder. 16. Tillidsrepraesentanter Stk. 1. I virksomheder, der servicerer 6 borgere eller flere, kan handicaphjselperne vselge en tillidsreprassentant. 8

9 Stk. 2. I st0rre virksomheder kan handicaphjselperne inden for enhver organisatorisk enhed med selvstsendig ledelse, og hvor enheden servicerer 6 borgere eller flere, af deres midte vaelge en tillidsrcpraisentant. Stk. 3. De naermere regler for valget fastsaettes ved lokal aftale i den enkelte virksomhed. Kan enighed ikke opnas lokalt, guelder tillidsreprsesentantreglerne i Protokollat 1. Stk. 4. Reglen i Protokollat 1 om afskedigelse og ophor af tillidsreprsesentanthvervet kan dog ikke fraviges ved lokal aftale. 17. Radighedstjeneste Stk. 1. Nar borgerens bevilling fastssetter det, kan der planlasgges radighedsvagt fra bopasl m.v. eller vagtvasrelse. Radighedstjeneste fra bopael m.v. indregnes i tjenestetiden med 1/3 time pr. time, dog minimum for 4 timer. Radighedsvagt fra vagtvasrelse indregnes i tjenestetiden med 3/4 time pr. time. Radighed fra bopael m.v. kan etableres saledes, at medarbejderen skal kunne m0de til tjeneste med samme tidsinterval, som hvis medarbejderen var blevet ringet op pa bopaslen, jf. stk. 3, 1. afsnit. Medarbejderen vil under radighedsvagten fa stillet mobiltelefon til radighed. Stk. 2. Ved tilkald i tidsrummet fra Id har den ansatte ret til vederlagsfri transport til og fra tjenestestedet. Transporten skal forega under betryggende forhold. Stk. 3. Under radighedstjeneste har de ansatte pligt til at give m0de uden ugrundet ophold efter tilkaldelse. Tilkald til effektiv tjeneste under radighedstjeneste opgores pr. pabegyndt time. Flere tilkald inden for samme time honoreres ikke yderligere. Effektiv tjeneste under en radighedsvagt honoreres med sasdvanlig Ion, med et tillasg pa 50 %, idet der modregnes for det, der gives for den planlagte radighedstjeneste. For tilkald som finder sted pa sserlige tidspunkter jf. 6 og 7 ydes der ogsa tillaeg for arbejde pa saerlige tidspunkter. 18. Fagretlig behandling Stk. 1. Normen for behandling af faglig strid er gaeldende. Stk. 2. Parterne er enige om, at virksomheder, som omfattes af denne overenskomst ikke ma opleve hverken administrative eller 0konomiske gener som folge af, at overenskomsten har to parter pa lonmodtagersiden. Stk. 3. Safremt der opstar uoverensstemmelse herom, er parterne forpligtet til at optage draftelser med henblik pa at bilaegge sadan uoverensstemmelse. Safremt parterne ikke ved forhandling kan opna enighed, kan uoverensstemmelsen efter begasring viderefores ved faglig voldgift. 19. Hovedaftale Hovedaftalen mellem DA og LO finder anvendelse for denne overenskomst. 20. Oprettelse af overenskomst Stk. 1. FOA - Fag Og Arbejde og 3F Privat Service, Hotel og Restauration kan kun indga overens komst med medlemmer af DI Overenskomst II (SBA) gennem DI Overenskomst II (SBA). Stk. 2. Overgangsordning For virksomheder, der f0r den 1. September 2009 er medlemmer af DI Overenskomst II (SBA), henvises der til protokollat 2. 9

10 21. Nyoptagne virksomheder Stk. l Virksomheder, som er optaget som medlem af DI Overenskomst II (SBA), omfattes af handicaphjaelperoverenskomsten, i det omfang virksomheden beskseftiger handicaphjaelpere. Stk. 2. En overenskomst mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration/FOA - Fag Og Arbejde og en virksomhed, der indmelder sig i DI Overenskomst II (SBA) gasldende for handicaphjaelpere erstattes fra indmeldelsestidspunktet af nservserende overenskomst. I forbindelse med omskrivningen af overenskomstgrundlaget optages der tilpasningsforhandlinger med henblik pa indgaelse af eventuelle lokalaftaler for ikke at forringe l0n- og anssettelsesvilkar som helhed for nuvserende medarbejdere. Stk. 3. Ikrafttraedelsestidspunkt Det fastslas mellem FOA - Fag Og Arbejde/sF Privat Service, Hotel og Restauration og DI Overens komst II (SBA) fra hvilket tidspunkt overenskomsten er gasldende. 22. Lokalaftaler Der kan - under forudssetning af lokal enighed - indgas aftaler, som fraviger eller supplerer overenskomstens bestemmelser. Dette giver mulighed for at afpiwe muligheder, som den ojeblikkelige overenskomsttekst ikke tager hojde for. Sadanne lokalaftaler, skal indgas skriftligt mellem arbejdsgiver og handicaphjaslperens tillidsrepraesentant - eller safremt en sadan ikke er valgt, med vedkommende forbunds lokale afdeling(er.) 23. Uddannelse Til LO/DA udvildingsfonden opkracves et bidrag pa 36 0re pr. arbejdstime. Med virkning fra den f0rste tenningsperiode efter 1. januar 2013 stiger belobet til 40 0re pr. arbejdstime. 24. Ikrafttraeden og opsigelse Overenskomsten er gasldende fra den 1. marts Overenskomsten kan skriftligt opsiges af overenskomstens parter med 3 maneders varsel, dog tidligst til den 1. marts Kobenhavn, 20. marts 2013 For FOA - Fag Og Arbejde: For DI Overenskomst II (SBA) Sign.: Karen Stsehr \ For 3F Privat Service, Hotel og Restauration sign.: nenmeiie uiojsen 10

11 Protokollat 1 om tillidsreprsesentantregler 1. Generelle bemaerkninger Virksomhederne inden for overenskomstens omrade er forskellige, og de lokale krav til arbejdsindhold og samarbejdsformer er forskellige. Reglerne for tillidsreprsesentanter er udformet, sa de tager li0jde herfor. Det er vigtigt, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde imellem ledelse og medarbejdere, og tillidsreprsesentanten er en nogleperson i dette samarbejde. Tillidsrepracsentanterne har hidtil vaeret de ansattes taler0r, men i takt med udviklingen i arbejdsopgaver og arbejdsformer er kravene til tillidsreprsesentanterne sendret, og tillidsreprffisentanterne vil i fremtiden i hojere grad vaere dialog- og sparringspartner for virksomheden. 2. Hvor kan tillidsrepraesentant vaelges I enhver virksomhed, der servicerer mindst 6 borgere, kan de organiserede handicaphjselpere af deres midte vaelge en tillidsrepraesentant over for ledelsen. I storre virksomheder kan handicaphjselperne inden for enhver organisatorisk enhed med selvstaendig ledelse, og hvor enheden servicerer 6 borgere eller flere, vaelge tillidsrepraesentant i hver enhed. 3. Valget til tillidsrepraesentant a. Tillidsreprajsentanten vaelges blandt de organiserede, anerkendt dygtige handicaphjaslpere, der har vaeret ansat mindst et ar i den pagaeldende virksomhed. b. Beskyttelse af enhver tillidsrepraesentant indtraeder, nar valget er kommet til ledelsens Icundskab. Valget er dog ikke gyldigt, for det er godkendt af forbundet og meddelt DI Overenskomst II (SBA). Denne meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 14 dage efter valget. c. Eventuel indsigelse fra ledelsens side mod det foretagne valg skal vaere FOA/3F Privat Service, Hotel og Restauration i haende senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen om valget. d. Parterne er enige om, at flest mulige stemmeberettigede bor deltage i valg af tillidsrepraesentant. e. Ved sin godkendelse garanterer forbundet, at alle stemmeberettigede har vaeret sikret mulighed for at deltage i valget. 4. Tillidsrepraesentantens opgaver a. Det er tillidsrepraesentantens pligt savel over for sine kolleger og sin organisation som over for ledelsen at gore sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold. Tillidsrepraesentanten skal varetage alle handicaphjaelperes forhold uanset disses organisationsforhold. b. Nar en sag kun vediwer en enkelt eller enkelte medarbejderes personlige anliggender, bar disse teses direkte med ledelsen. c. I anliggender vedrarende ten- og arbejdsforhold kan tillidsrepraesentanten, nar det onskes, forelaegge klager eller henstillinger for ledelsen. d. Er tillidsrepraesentanten ikke tilfreds med ledelsens afgorelse, kan tillidsrepraesentanten anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepraesentantens og kollegernes pligt at fortsaette arbejdet uforstyrret, indtil anden bestemmelse traeffes af organisationens ledelse. e. Udforelsen af tillidsrepraesentantens hverv skal ske pa en sadan made, at det er til mindst mulig gene for dennes arbejde. Safremt tillidsrepraesentanten for at opfylde sine forpligtelser ma forlade sit arbejde, ma dette kun ske efter forudgaende aftale med ledelsen. f. Efter aftale med ledelsen skal der, i den udstraekning arbejdets art og omfang tillader det, gives tillidsrepraesentanten den nodvendige frihed til at deltage i relevante kurser. g. Parterne anbefaler, at en nyvalgt tillidsrepraesentant, som ikke forud for valget har gennemgaet kursus for tillidsreprsesentanter, hurtigst muligt efter valget gennemgar en sadan uddannelse. 11

12 h. Tillidsreprsesentanten ma ikke som f0lge af sit tillidshverv ssettes i sta i sin tenudvikling. 5. Klubber, opslag a. Hvis de organiserede handicaphj telpere i en virksomhed, henholdsvis en afdeling heraf, slutter sig sammen i en klub, skal tillidsreprsesentanten vaare formand. b. I det omfang, arbejdet tillader det, kan ledelsen efter anmodning give tilladelse til forn0den frihed for medlemmer af Mubbens bestyrelse til at deltage i relevante kurser. c. Pa et for medarbejderne tilgaengeligt sted kan klubben opsla faglige meddelelser til medlemmerne. Stedet aftales med ledelsen, som samtidig modtager et eksemplar af de meddelelser, der opsssttes. d. Hvor der er mulighed berfor, stiller ledelsen lokaler til radigbed for Idubbens nmdevirksomhed. 6. Afskedigelse af tillidsrepraesentant a. En tillidsreprsesentants afskedigelse skal begrundes i tvingende arsager, og ledelsen bar pligt til at give denne et opsigelsesvarsel pa i alt 5 maneder. b. Parterne anbefaler, at en virksomhed, der patsenker at afskedige en tillidsrepraesentant, kontakter sin organisation med henblik pa eventuel afholdelse af m0de under parternes medvirken inden afskedigelsen. Der er enigbed om, at et sadant m0de skal afholdes burtigst muligt. c. En tillidsrepreesentants afskedigelse skal begrundes i tvingende arsager. Det er en selvf0lge, at den omstasndigbed, at en medarbejder fungerer som tillidsrepraesentant, aldrig ma give anledning til, at den pagaeldende afskediges, eller at den pagaeldendes stilling forringes. d. Tillidsrepraesentantens anssettelsesforbold kan ildce afbiydes inden for opsigelsesperioden, og inden FOA/3F Privat Service, Hotel og Restauration bar haft mulighed for at fa afskedigelsen provet ved fagretlig behandling, medmindre der er lokal enighed herom. Det b0r tilstrsebes, at sagens fagretlige behandling fremmes mest muligt, saledes at afgorelsen foreligger inden opsigelsesperiodens udteb. e. Fastholder ledelsen afskedigelsen af en tillidsrepraesentant, efter at afskedigelsen er kendt uberettiget ved den fagretlige behandling, er virksomheden ud over lonnen i opsigelsesperioden pligtig at betale en godtg0relse, hvis st0rrelse skal vaere afhsengig af sagens omstendigheder. Denne godtg0relse er endelig, saledes at der ikke tillige kan krseves godtg0relse efter regler om urimelig afskedigelse. f. Sp0rgsmalet om berettigelsen af en tillidsreprsesentants afskedigelse og st0rrelsen af tillidsre praesentantens eventuelle godtgorelse afgores endeligt ved faglig voldgift. g. Foreligger der i sagen sadanne saerlige forhold, som Idart giver udtryk for, at der har foreligget organisationsforfmgelse, kan dette sp0rgsmal indbringes for Arbejdsretten. h. Safremt FOA/3F Privat Service, Hotel og Restauration hsevder, at afskedigelse af en tillidsreprae sentant er urimelig, kan der fremsaettes krav om erstatning, respektive genansaettelse, i henhold til Hovedaftalens 4, stk. 3. Dette sp0rgsmal kan sammen med sp0rgsmalet om, hvorvidt der fo religger tvingende arsager til afskedigelsen, behandles under en og samme sag ved en faglig voldgift. 12

13 Protokollat 2 - om overgangsordning 1. Virksomheder, som senest den l. September 2009 er optaget som medlemmer af DI Overenskomst II (SBA), og som er omfattet af en virksomhedsoverenslcomst eller tiltraedelsesoverenskomst med 3F eller FOA, dsekkende handicaphjselpere, kan omfattes af nservserende overenskomst, safremt der er enighed mellem overenskomstens parter. 2. Virksomheder, som senest pr. 1. September 2009 er optaget som medlem af DI Overens komst II (SBA), er ikke omfattet af naervaerende overenskomst. 3F Privat Service, Hotel og Restauration/FOA kan efter de almindelige fagretlige regler krasve, at naervaerende overenskomst skal vaere gasldende over for en virksomhed omfattet af punkt 2, stk

14 Protokollat 3 - om tryghed For medarbejdere som i forbindelse med at borgeren overdrager arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed overgar til ansasttelse hos en privat arbejdsgiver omfattet af nasrveerende overenskomst gaelder f0lgende: Medarbejderen oppebserer i den situation sin hidtidige ten (incl. tillasg og pension) ved fortsat beskaaftigelse hos samme borger. 14

15 Protokollat 4 - om etablering af et ligelonsnaevn inden for DA's og LO's faelles omrade Parterne er enige om at lade sig omfatte af det naivn, der oprettes af DI Overenskomst II v/di. 15

16 Protokollat 5 - om underleverandorer Hvis en ikke-overenskomstd^ldcet virlcsomhed, der arbejder som underleverand0r for en DI medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller ivasrksat hovedkonflikt til st0tte for et krav om en kollektiv overenskomst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksomhed, kan Fagligt Failles Forbund og FOA - Fag og Arbejde rette henvendelse til DI Overenskomst II (SBA) med en anmodning om et nwde til droftelse af sagen. Pa m0det kan bl.a. droftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan DI Overenskomst II (SBA) rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlaegges pa m0det eller tilsendes den modstaende overenskomstpart sa hurtigt som muligt. Parterne er enige om i sadanne situationer, at underleverand0rvirksomheden kan optages i DI Over enskomst II (SBA) og overenskomstdaskkes, selvom en konflikt er varslet eller ivaerksat. 16

17 Protokollat 6 aftale om suspension af de g feriefridage Det har efter overenskomstens ikrafttrasden vist sig sserdeles vanskeligt at opna udmaling af tilskud til BPA dsekkende de faktiske omkostninger, og kommunerne med reference til orienteringsskrivelse af 24. juni 2009 til samtlige kommuner og regioner har helt afvist at udmale til de 5 feriefridage selvom sammenlignelige grupper har denne rettighed. Parterne er derfor enige om at suspendere overenskomstens 10 om retten til 5 feriefridage fra 1. maj 2010 og indtil denne omkostning kan daskkes af tilskuddet til BPA. Parterne er enige om, at suspension af retten til 5 feriefridage pr. feriear bortfalder fra det tidspunkt, hvor bevillingen daskker arbejdsgivers omkostning til de 5 feriefridage. Der ydes alene et forholdsmaessigt antal feriefridage for det tidspunkt bevillingerne indeholder daskning til de faktiske omkost ninger. 17

18 Bilag A om ferie i. Ny ferielov - fravigelser Naemerende aftale er indgaet i medf0r af ferieloven, som tradte i kraft l. januar Parterne er enige om, at for ansaettelsesforhold omfattet af overenskomsten gaslder nedenstaende fravigelser fra Ferieloven. 2. Fagretlig behandling Tvistigheder, som matte opsta som folge af denne aftale, behandles fagretligt. Sager om brad pa aftalen behandles efter de herfor gasldende regler, herunder i Arbejdsretten. Parterne har saledes i forbindelse med Ferielovens 4> stk- 3> aft alt, at tvistl0sning i det fagretlige system alene omhandler de aftalte fravigelser fra Ferieloven. 3. Overforsel af ferie En handicaphjaelper og en virksomhed lean aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overferes til det f0lgende feriear. Der kan maksimalt overf0res sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. feriear efter, at ferie overf0res, skal den afholdes. Se bilag C. Handicaphjtelperen og virksomheden skal skriftligt indga en aftale inden feriearets udteb. Parterne anbefaler, at den som bilag B optiykte aftale anvendes. Safremt den optrykte aftale ikke anvendes (eks. at virksomheden 0nsker at bruge samme blanket for alle medarbejdergrupper), skal aftalen mindst indeholde samme punkter som den optrykte aftale, som er godkendt af organisationerne. Hvis en medarbejder pa grand af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravasr pa grand af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan handicaphjselperen og virksomheden desuden traeffe aftale om, at ferien overf0res til det f0lgende feriear. Overforsel af sadan ferie kan aftales uanset antallet af overf0rte feriedage i 0vrigt. Aftalen indgas og feriedagene afholdes efter de samme regler som ovenfor. Ferie i et omfang svarende til overf0rt ferie kan ikke palsegges afvildet i et opsigelsesvarsel, medmindre ferien i medfor af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. 4. Ferie i hele uger Safremt ferie afvikles i hele uger, ophorer ferien ved normal arbejdstids begyndelse forste normale arbejdsdag efter feriens afslutning. 5. Garanti DI Overenskomst II (SBA) garanterer for al optjent feriegodtg0relse, herunder for overfort ferie. 18

19 Bilag B Aftale om ferieoverf0rsel gacldende for ansgettelsesforhold omfattet af handicaphjaelperovercnskomsten mellem DI Overenskomst II (SBA) og FOA - Fag Og Arbejde og Fagligt Failles Forbund. 1. Overfcfrt ferie Parterne bar i overensstemmelse med handicaphjselperoverenskomsten mellem DI Overenskomst II (SBA) og FOA - Fag Og Arbejde og Fagligt Faelles Forbund - aftalt, at feriedage overfsres til nseste feriear. Der kan maksimalt overf0res 10 feriedage, og senest i 2. feriear efter, at ferie overfores, skal den afholdes. Feriedage, som handicaphjaelperen er forhindret i at afvikle pa grand af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravser pa grand af orlov, kan overfores uanset denne begreensning. 2. Aftaler om afvikling For den overfiarte ferie er f0lgende i 0vrigt aftalt: (stet i kryds): 2.1 ÿ Det er aftalt, at ferien skal afholdes i forbindelse med hovedferien i feriearet ÿ Det er aftalt, at den overf0rte ferie skal afholdes i f0lgende periode(r): Fra og med den / 20 til og med den / 20. Fra og med den / 20 til og med den / ÿ Anden eller supplerende aftale. 3. 0vrige bestemmelser 3.1. Aftaler om ferieoverf0rsel skal indgas inden feriearets udteb den 30. april Er eller bliver der ikke senere indgaet aftale om feriens afholdelse, placeres ferien som restferie Er der indgaet en aftale om afvikling af den overf0rte ferie, kan en sadan aftale lain sendres ved en ny aftale. 34. Arbejdsgiveren bar pligt til inden feriearets udteb den 30. april skriftligt at underrette den, der skal udbetale feriegodtg0relsen for den overferte ferie, om at ferien er overf0rt. Dette kan evt. ske ved fremsendelse af kopi af denne aftale. Dato: Virksombedens underskrift Handicaphjselperens under skrift 19

20 Bilag C - Eksempler pa overforsel af feriedage Ar o Medarbejder har 25 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage i feriear o. Medarbejder overf0rer max. 5 feriedage til ar 1. Ar 1 Medarbejder har 25 feriedage plus 5 overf0rte feriedage fra ar o, i alt 30 feriedage. Medarbejder hol der 20 feriedage. Medarbejder har 10 feriedage til gode, som "overfores" til ar 2. Ar 2 Medarbejder har 25 feriedage plus 10 feriedage, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbejder holde 5 feriedage "overfm't" fra ar o. Medarbejder har herefter igen 10 feriedage ekstra, som kan holdes i ar 3. Ar 3 Medarbejder har 25 feriedage plus 10 overf0rte feriedage, i alt 35 feriedage. Medarbejder holder 20 feriedage af de 25 feriedage. Derudover skal medarbejder holde 5 feriedage "overf0rt" fra ar 1. Med arbejder har herefter 10 feriedage ekstra, som enten kan holdes i ar 3 eller overf0res til ar 4 osv. 20