UDTRYK SOMMERTRÆF PÅ STEVNS FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK. 3 Juni årgang. Se bagsiden

Transkript

1 UDTRYK u d t r y k FORENINGEN FOR STAMMERE I DANMARK 3 Juni årgang SOMMERTRÆF PÅ STEVNS Se bagsiden

2 UDTRYK udkommer 6 gange om året, som medlemsblad for Foreningen for Stammere i Danmark. UDTRYK ønsker at være et levende debatorgan og redigeres ud fra, hvad der formodes at have læsernes interesse. Navngivne indlæg repræsenterer derfor forfatterens holdning, men ikke nødvendigvis FSD s synspunkter. REDAKTION: Ansvarshavende: Steen Christensen Layout: Susanne Hamilton INDLÆG SENDES TIL: Steen Christensen Næsbyhovedvej 3B, 3.sal, lej Odense N Telefon udtryk@fsd.dk Redaktøren kan forkorte i indsendte indlæg. Redaktøren har ret til at afvise indlæg, der krænker tredjepart eller skader foreningen. Redaktøren har ret til at afvise anonyme indlæg. Forfattere, der ikke ønsker deres indlæg offentliggjort på hjemmesiden, skal skriftligt meddele redaktøren dette. TRYK: PE Offset,Varde ISSN: X FORSIDEFOTO: Elverhøj på Stevns DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: Torsdag 15. august Udtryk 2 Marts 2002 Indhold Fra formanden side 2 Stammende lovovertrædere side 4 Rapport om stammen side 5 Indkaldelse til Nordisk Stammeseminar side 7 Kan hypnose kurerer stammen? side 8 Uddannelser i forandring side 8 Brev til ministeren side 10 Ministerens svar side 11 Referat fra generalforsamlingen side 12 Foreningsliv side 17 Lands- og lokalkalender side 18 Sommertræf på Stevns side 20 Hvem er FSD? FSD er en landsforening oprettet i 1971 og har, foruden stammende, også medlemmer blandt forældre, fagfolk og andre interesserede. FSD har følgende formål: - at udbrede kendskabet til stammen og stammeres vilkår, - at udøve en oplysende og rådgivende virksomhed med hensyn til stammens årsager, forebyggelse og behandling, - at støtte forskning med hensyn til stammen og stammebehandling, - at bidrage til sikring af behandlings og undervisningsmulighederne, - at varetage stammeres interesser på enhver måde. FSD er medlem af og repræsenteret i: De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) v. Hermann Chistmann ( ) European League of Stuttering Associations (ELSA), v. Per F. Knudsen ( ) International Stuttering Association (ISA), v. Per F. Knudsen ( ) Bestyrelsen for Dansk Videnscenter for Stammen v. Inge Peters-Lehm ( ) og Hermann Chistmann ( ). Herudover deltager vi i et uformaliseret nordisk samarbejde, hvor de fem nordiske lande på skift arrangerer stammeseminarer. Adresseændring? Er din adresse forkert? Er du flyttet? Så husk at give besked til sekretariatet tlf , fax , fsd@fsd.dk eller pr. brev. Telefontider: Mandag, onsdag og fredag: Kl Tirsdag og torsdag: Kl Fra formanden PD, Master, Audiologopæd, Logopæd en gamle talepædagog er på vej ud. Speciallærer- på Danmarks Pædagogiske Universitet Duddannelsen ophører, når de sidste studerende, der nu er undervejs i uddannelsen, bliver færdige. Som afløser for speciallæreren, som er talepædagogens officielle titel, får vi PD (Pædagogisk Diplomuddannelse). Uddannelsesstedet er også nyt, idet man læser til PD på de regionale CVU'er (Center for Videregående Uddannelser). PD er, med sin varighed på et år, kortere end talepædagoguddannelsen, der tog halvandet år. PD er modulopbygget og der er meget vide rammer for, hvad man kan blive PD i, engelsk og idræt er et par eksempler, specialpædagogik (hvori stammen og løbsk tale indgår) er et andet eksempel. Det er tanken, at de færdige PD'er kan finde beskæftigelse såvel på det offentlige som på det private arbejdsmarked. Alt i alt er det FSD's opfattelse, at PD er en discountudgave af den talepædagoguddannelse, som i øvrigt også lå langt fra det ideelle. De talepædagoger er ikke få, der har beklaget sig over deres grunduddannelses mangler på stammeområdet. I lyset af decentraliseringen på børneområdet, hvor PPR i kommunerne siden efteråret 2000 har skullet honorere endog meget store krav i forbindelse med stammebehandling på skolebørns- og småbørnsområdet, kan det undre, at man gør den specialiserede uddannelse dårligere. "Lidt uddannelse i specialpædagogik til de mange, og en grundig og kompetencegivende universitetsuddannelse i specialpædagogik til de meget få" synes mottoet at være. Virkeligheden i mange kommuner er, at talepædagogen sidder fagligt alene, og bl.a. af den grund har behov for en solid grunduddannelse. Den rummelige skole og det er måske her, lærere med en PD-overbygning vil komme til at spille en rolle er en nødvendig forudsætning for, at (næsten) alle elever kan være der. Men den rummelige skole er ikke tilstrækkelig for de elever, der har behov for kompenserende specialundervisning. Disse elever skal til tider have specialundervisning givet af en specialist uden for klassen. Lovgiverne synes at glemme, at det er vore børns tilværelse, man med den nye uddannelse spiller hasard med. På voksenområdet er der ikke sket den samme vidtgående decentralisering som på børneområdet.amterne har derfor bedre forudsætninger end kommunerne for at etablere relativt stærke faglige miljøer inden for stammeområdet, hvilket da også er sket på de taleinstitutter og kommunikationscentre, der er bevidste om deres vigtige rolle som behandlingsinstitutioner og som ressourcecentre for PPR. Disse Taleinstitutter og Kommunikationscentre har sandsynligvis bedre mulighed end PPR for at tiltrække de audiologopæder, der bliver uddannet på Københavns Universitet Amager og de logopæder, der bliver uddannet på den kommende uddannelse på Syddansk Universitet, Odenseafdelingen, hvor man i uddannelsen har praktik under supervision. Desværre kan antallet af kandidater derfra langt fra holde trit med den massive afgang af udøvende talepædagoger, hovedparten fra PPR, der finder sted i løbet af den kommende halve snes år. Foreningen har, sammen med Audiologopædisk Forening og bifaldet af Foreningen af Tale- og Hørepædagoger i Folkeskolen, sendt et brev til Undervisningsministeren, hvori vi udtrykker vor bekymring over de mangler, vi ser i PD-uddannelsen. Brevet og ministerens svar er gengivet i dette nummer af Udtryk. Hermann Christmann Stammebehandlere søges Foreningen for Stammere i Danmark har modtaget en henvendelse om at blive distributør i Danmark af et computerprogram, "Dr. Fluency", der kan anvendes i forbindelse med behandling af stammen hos voksne, unge og børn over ca. 11 år. Derfor søger vi en eller to erfarne stammebehandlere, der kan rådgive foreningen, i første omgang ved at bedømme programmet og dets muligheder. Er du interesseret, bedes du henvende dig til Hermann Christmann senest den 15. juli Eventuelle spørgsmål kan rettes til Hermann Christmann, Bregnevej 10, 9800 Hjørring, tlf.: , hc@has.dk Udtryk 3 Juni

3 Stammende lov-overtrædere Fra det engelske tidsskrift Speaking Out, som udgives af FSD s engelske søsterorganisation BSA (British Stammering Association), har UDTRYKs redaktør klippet følgende artikel om indsatte der stammer.artiklen er skrevet af Karen Bryan PhD Reg MRCSLT, professor i klinisk praksis, Surreys Universitet. Der foreligger ikke i Danmark undersøgelser i lighed med de engelske, men der er grund til at formode, at forholdene er nogenlunde de samme. Stammen i fængsel Der har været forsket meget lidt i forekomsten af enhver form for tale- eller sprogvanskeligheder hos personer i fængsel, men der er tegn på, at forekomsten af tale- og sprogvanskeligheder er meget højere i denne gruppe end i resten af befolkningen. Jeg vil ikke på nogen måde drage en årsagssammenhæng mellem kriminalitet og stammen (eller noget andet kommunikationshandikap), men jeg håber, at denne artikel vil øge opmærksomheden om de særlige behov, som lovovertrædende stammere har. Undersøgelser i USA anslår, at 10-15% af de indsatte har et kommunikationshandikap, herunder stammen. En undersøgelse af unge lovovertrædere i Skotland viste, at 11 % af dem havde kommunikationsproblemer. Af denne gruppe havde mindst 10 % stammen. Fra disse tal kunne vi anslå, at 2 % af de unge lovovertrædere havde en stammen, der påvirkede deres daglige kommunikation. Dette lyder måske som et meget lille tal, men det er dobbelt så stort som normalt i den voksne befolkning i Storbritannien. Hvis de 2 % kan overføres til hele populationen af indsatte, så vil omkring 1290 indsatte have et alvorligt kommunikationsproblem (der er for tiden indsatte i England og Wales). 47% havde tale- og sprogvanskeligheder Jeg deltog for nylig på et hold af fængselstilsynsførende og screenede i et fængsel 10 % af unge indsatte for tale- og sprogvanskeligheder. Kun en kort oversigtsscreening var mulig, men 47 % af lovovertræderne blev bedømt at have moderate talevanskeligheder, hvor over halvdelen af denne gruppe rapporterede, at den stammede, eller havde fået at vide, at den stammede. At have et taleproblem, såsom stammen, kan have følgevirkninger for indsatte ud over den umiddelbare effekt af talevanskeligheden i sig selv. Mange sider af fængselslivet er sociale, så et talehandikap kan være meget åbenlyst. Mobning og hån kan forekomme en ung lovovertræder beskrev i billeder for mig, hvordan han brugte vold til at få folk til at holde op med at håne ham på grund af hans tale, eller imitere hans stammen for at gøre ham til grin. Han fortalte, at det sidste han havde lyst til at gøre, var at prøve at tale med dem om, hvordan han følte. Personalet mangler uddannelse Fængselspersonalet skal tackle et stort antal af lovovertrædere med mange forskellige problemer. Personalet modtager kun lidt undervisning i håndtering af indsatte, som har en eller anden form for tale-, sprog- eller kommunikationsvanskelighed. Under den ovennævnte screeningsundersøgelse var det tydeligt, at fængselspersonalet så stammen som et problem og en del af personalet udtrykte sympati for især unge lovovertrædere med en svær stammen, og udtrykte dets bekymring over, hvor svært det var at kommunikere med dem. En anekdote kan illustrere problemerne for både indsatte og personale. Jeg interviewede en indsat med en svær stammen på et specialhospital. Han kontrollerede sin stammen ved at tale langsomt og lave en lang pause, før han begyndte at tale. Man vidste ikke, at han stammede, og hans måde at tale på fik personalet til at stille spørgsmål ved hans motivation til gå i gang med behandling. Endvidere udskiftede han ord og færdiggjorde ikke sætninger for at undgå stammen. Jeg spurgte ham, om det nogensinde forhindrede ham i at sige, hvad han ville sige. Dette benægtede han kategorisk. Jeg havde noteret, at han altid undgik lyden "M", så jeg spurgte ham, hvad han ville gøre, hvis han var låst inde en nat, og der var en mus i hans rum? Han vedkendte sig, at han hadede mus, og han ville tilkalde personalet. Efter en meget lang pause, grinede han og sagde: "Jeg ville blive nødt til at sige, at det var en kakerlak!" Dette førte til en meget mere åben diskussion af hans vanskeligheder, og hvordan de bedst kunne tackles i relation til personalets omsorg for ham. Kun 5% modtager behandling Behandling af den lovovertrædende adfærd er en vigtig del af fængselsopholdet. Målet er, at når lovovertræderen kommer tilbage til samfundet, kan han leve et meningsfuldt liv uden at udgøre en risiko for andre. Mange behandlingsformer, såsom at styre sin vrede, afrusning og behandling af seksualforbrydere, er helt eller delvist verbale behandlinger de indebærer tale. Mennesker med kommunikationsvanskeligheder har således et yderligere problem. De er ikke kun nødt til at tale om komplicerede, smertefulde og følelsesmæssigt svære sider af deres liv og deres forbrydelse, men de har også det yderligere problem med at skulle tale i tilstrækkeligt omfang. Der er ingen specifikke oplysninger om stammens effekt på evnen til at deltage i sådanne behandlinger, men i de unge lovovertrædere, jeg undersøgte, undgik klart situationer, hvor man skulle kommunikere, f.eks. klasseundervisning. Mange indsatte har en lang og kompleks historie af vanskeligheder, der har endt med at de er blevet lovovertrædere og er blevet fængslet. Johnson (1994) antyder, at for mange indsatte er fængselsperioden en mulighed (om end påtvunget) til at reflektere over deres liv og til at arbejde med deres vanskeligheder. En undersøgelse foretaget af talepædagoger, der arbejder med lovovertrædere, viste, at stammen, næst efter indlæringsvanskeligheder, er den mest udbredte kommunikationsvanskelighed, som man får behandling for under et fængselsophold. Men der er kun et lille antal talepædagoger til rådighed, og kun 5 % af lovovertræderne med en stammen havde adgang til behandling i Større indsats nødvendig Vi har et klart behov for at vide mere om forekomsten af tale- og sprogvanskeligheder, og deres indvirkning på de indsatte. Organisationer som BSA (British Stammering Association), spiller en vigtig rolle i at øge opmærksomheden på de særlige behov, som stammende lovovertrædere har. Endvidere er rollen som lobbyister i fængselsvæsenet vigtig, så lovovertrædende stammere får opfyldt deres behov for at kommunikere. Af Karen Bryan Oversættelse: Nikolaj Tindbæk Stammen Tor I. Simonsen har i skolen lavet en rapport om stamning. Han har sendt rapporten til UDTRYK, som her bringer den i lidt forkortet og lettere redigeret udgave.tor er 13 år går i 6. klasse på Nørrebro lilleskole. eg har valgt stammen, fordi jeg J selv stammer og også fordi jeg syntes det ville være spændende at lære lidt mere om stammen, når jeg selv er en stammer. Og det var selvfølgelig også en fordel, at jeg var stammer, jeg havde nogle oplysninger selv. Jeg troede også at jeg kunne finde mange oplysninger om emnet, men på hovedebiblioteket havde de kun tre bøger om stammen, det var lidt ringe. Er stammen kendt? Ja, der er stammere i hele verden, selv i de mindste byer kan du med sikkerhed finde mindst een stammer. Man har endnu ikke fundet et land hvor der ikke er stammere. Der er mange der tror at de ved noget om stammen, men det de tror er ofte forkert. F.eks. at stammen kun er gentagelser eller at stammen kun er blokeringer. Folk ved ikke hvad tricks er, de ved heller ikke hvad medbevægelser er for noget, de ved heller ikke, at det der fylder mest ved stammen er usikkerhed, at føle sig dum eller unormal. De fleste voksne ved heller ikke hvordan man skal takle et barn, når barnet stammer. De siger feks. "træk vejret inden du taler". Sådan noget skal man slet ikke sige til den stammende, man skal bare lytte til hvad stammeren siger og i hvert fald ikke sige sætningen færdig for en stammer. Tricks og medbevægelser Tricks er noget man gør for at undgå stammen. Man kan f.eks. lade være med at tale, så stammer man i hvert fald ikke. Man kan også se den anden vej, mumle, snakke meget højt, sige et bogstavs lyd som N (det kan lyde sådan: nnnnn), snakke meget lavt, og der er mange flere. Medbevægelser er noget man gør for at få stammen ud (især dem der laver mange blokeringer laver også mange medbevægelser), som f.eks. at nikke med hovedet, slå i bordet og knække fingre. Det ser rigtigt grimt ud og det hjælper kun lidt først. Det udvikler sig til noget virkelig grimt, eller det kan blive en rigtig dårlig vane, hvis man går og nikker med hovedet permanent. Det er ikke så smart at have medbevægelser og tricks. Næsten alle stammere har tricks eller medbevægelser. Når man er hos talepædagog eller i en stammegruppe lærer man at komme af med medbevægelser og tricks Hvilke metoder brugte man til at kurere stammen med? I gamle dage brugte man mange og rimeligt underlige metoder til at kurere stammen med. Man troede også at stammen var en psykisk sygdom. Man lukkede stammere ind på lukkede afdelinger og sagde til dem: "Tag en dyb indånding inden du begynder at tale, tag det rolig, ikke så stresset og tal ordentligt" og en masse andre underlige ting, som ikke virkede. Man brugte også mange overtroiske metoder til at kurere stammen med. Men man kan ikke fjerne stammen. Det er umuligt da der er så mange videnskabsmænd der har prøvet på en eller anden måde at kurere stammen. Det er ikke lykkes endnu. Min stammen Ja - mit liv startede med at jeg blev født. Da jeg begyndte at tale (hele sætninger), begyndte jeg også at stamme, så jeg har stammet fra jeg kunne stamme/tale. Da jeg blev ældre, og stadig stammede kom jeg med i en stammegruppe. Jeg kom med i min første stammegruppe, da jeg gik i børnehave. Det var vildt hyggeligt, vi fik slik og legede i en gymnastiksal, men der var også et tidspunkt, hvor vi skulle tale om stammen og lære om den. Jeg gik ud af stammegruppen, da jeg begyndte i skolen, eller lidt tidligere, det kan jeg ikke huske. Da jeg begyndte i skole blev jeg drillet lidt i starten, men det gik over meget hurtigt. Stammegruppen hjalp meget, så jeg stammede ikke så meget i skolen. Der var også en talepædagog på skolen, som hed Bjarne. Ham kom jeg til hver anden uge eller hver måned. Det blev bedre og bedre, da jeg gik i skolen (altså 4 Udtryk 3 juni 2002 Udtryk 3 Juni

4 Stammen med stammen). Så hørte jeg, at der kom en anden stammegruppe, som lød god. Den ville jeg gerne være med i, så jeg spurgte min mor om hun ville søge efter en plads, og det syntes hun også var god ide, så det gjorde vi så. Jeg var så heldig at blive optaget. Hvad jeg føler om min stammen? Jeg har altid prøvet at ignorere stammen. Da jeg gik i børnehave var min stammen meget værre end nu, så det var lidt halvsvært at ignorere den, men da min stammen blev bedre, var det nemmere. Det blev nemmere i starten i skolen. Der blev jeg drillet en lille smule, men det gik over i 2. kl. Derefter har det bare været nemt at ignorere stammen. Og derefter har det næsten ikke irriteret mig. Hvor mange stammer? En undersøgelse i Danmark, viser at der er stammere. Der er flere drenge end piger der stammer. Eksperterne siger nemlig at forholdet mellem piger og drenge er 2:1, alt efter hvor gammel man er. Der meget større chance for at begynde at stamme som lille end som voksen. 5% af børn stammer i løbet af taleudviklingen, de fleste af de 5%, begynder i 2-5 års alderen. Det er ikke alle der bliver ved med at stamme. I løbet af teenagealderen (13-19år) stopper 80% stammende med at stamme. 20% stammer altså når de bliver voksne. I gennemsnit er der kun 1% voksne i vores befolkning der stammer. Der er som sagt flere mænd end kvinder der stammer, kønsforskellen er gennernsnitligt 4:1. Er stammere klogere end ikke-stammere eller omvendt? Nej, der er ikke noget i vejen med stammemes klogskab, faktisk er der flere meget kloge stammere end der er dumme. Man har undersøgt at mange mænd/drenge der stammer bliver ingeniører. Der er også nogen der tror at stammere er dummere end ikke-stammere. Så de behandler dem på en helt forkert måde. William G.Webster Canadieren William G.Webster har arbejdet med en ide: Stammen bliver værre ved dårlige følelser som usikkerhed eller taleangst, som aktiverer den højre hjernehalvdel som irriterer den venstre hjernehalvdels kontrol Over talen, og så stammer man. Webster har også lavet mange underlige tests. Jeg har læst om en test, hvor en stammer og en ikkestammer skulle trykke på en knap med fire fingre (pegefingeren, langemand, ringfingeren og lillefingeren) så hurtigt så muligt. De fik det samme resultat. Stammere er altså ikke hurtigere eller langsommere end ikkestammere. Hvis man brugte specielle taleteknikker som f.eks. en blød start så ville man ikke stamme mere (han troede det inden han havde lavet forsøg på det).webster har også lavet mange andre tests med stammere og ikke-stammere. Han har f.eks. også lavet en, der viser at hvis en stammer slapper helt af og taler lidt langsomt så stammer han slet ikke. Webster tror grunden var at hjernen arbejder for hurtigt så den ikke rigtigt har så meget styr over stammen, men hvis det gik langsommere så ville hjernen få lidt mere styr på det. Han har også opdaget, at man kan se nogle vibrationer i hænderne når en stammer stammer. Det vil han også undersøge lidt nærmere. Hvor mange voksne stammer? 0,7-1,0% af alle voksne der findes i verden, stammer. Der er flere mænd der stammer end kvinder. De fleste voksne der stammer vil ikke gå til stammegrupper, de er for flove eller også tør de ikke. Derfor er voksne stammere ikke synlige som børn der stammer Det er også kun 20% af de børn der stammer som også stammer når de bliver voksne. Stammen som et isbjerg Man har sammenlignet stammen med et isbjerg. 1/10 synlig stammen, og 9/10 skjult. Synlig stammen indeholder medbevægelser, tricks, grimasser og selve stammen (gentagelser, forlængelser og blokeringer). Den skjulte stammen indeholder 9/10 af stammen (angst, undgåelse, skam og skyldfølelse). De fleste stammere tror de er dumme, forkerte, de har skam, de har skyldfølelse, osv. De har så mange dårlige følelser om stammen så de f.eks. ikke siger noget, og får lortekarakterer. De er ligeglade bare de ikke stammer. Der er mange der har det på den måde. Konklusion Stammen består, som før nævnt af tre grundstammemåder - blokeringer, forlængelser og gentagelser. Stammen fører til angst, undgåelse, skam, usikkerhed o.s.v. Man ved ikke 100% hvad stammen er fysisk men man tror det har noget med hjernen at gøre - den måde hjernen sender signaler til munden.angst, undgåelse o.s.v. ville formindskes, hvis der var flere stammerforeninger og stammen var mere udbredt hos andre ikke-stammere, så som at sende nogle udsendelser i fjernsynet eller noget i den stil, så ville dem der stammer som har alt det der usikkerhed, angst o.s.v. blive lidt mindre usikker o.s.v. Nordisk Stammeseminar Tidspunkt: 13. til 15. september 2002 Sted: Bergen, Norge står Norsk Interesseforening for Stamme (NIFS) I igen for tur til at arrangere Nordisk Stammeseminar. Arrangementet løber af stablen den september og denne gang skal det være i Vestlandsbyen Bergen, med Grand Hotel Terminus som base.vi er overbevist om at den gamle kulturby og hansestad Bergen med det nyrestaurerede Grand Hotel Terminus, som ligger centralt i byen, vil blive en glimrende ramme om arrangementet. NIFS har altid haft stor deltagelse på sine Nordiske Stammeseminarer og tror at det, sammen med byen Bergen, vil bidrage til at tiltrække mange deltagere. Det faglige tema er: "Stammen i kommunikationssamfundet". Programmet vil bestå af et par "hovedforedrag" og desuden nogle "miniforedrag". Ud over de faglige oplæg vil det sociale samvær naturligvis stå centralt og der bliver arrangeret en rundtur i Bergenområdet fredag eftermiddag.arrangementet starter med denne tur midt på dagen fredag den 13/9. Egenbetaling: NOK Det foreløbige program: Fredag: 10.00: Årsmøde i ELSA + Nordisk ledermøde 15.00: Guidet bustur 18.00: Middag på Peppes Pizza 19.30: Socialt samvær resten af aftenen Søndag: Morgenmad : Fagligt oplæg : Frokost 14.00:Afslutning evt. bådtur Foto: FjordNorway Rejsemåde: Man kan komme fra Danmark til Bergen med fly, båd eller tog. Der går båd fra Hirtshals til Bergen, men det er også muligt at rejse med båd eller tog til Kristiansand eller Oslo og videre med tog derfra til Bergen.Togrejsen over fjeldet fra Oslo til Bergen er en flot oplevelse. Der bliver ikke arrangeret ture efter Nordisk Stammeseminar, men hvis man har lyst til at se og opleve en del af den norske kyst, anbefaler vi en tur med hurtigruten fra Bergen og nordover til f.eks.trondheim, eller længere mod nord. Dette er en fantastisk oplevelse. Se flere oplysninger på: Mere information: Det ligger oplysninger på NIFS hjemmeside: og der vil snart komme flere informationer. Kontaktperson : Bente Iren Jakobsen benteiren@hotmail.com Adresse: Jarenveien 24 C., N SKUI, Norge. 6 Udtryk 3 juni 2002 Lørdag: Morgenmad 10.00: Fagligt oplæg 12.00: Kaffe og kager : Fagligt oplæg : Frokost : Fagligt oplæg 19.00: Middag m/underholdning FSD har besluttet at yde ialt kr til nedsættelse af egenbetaling, dog maximalt seminarafgiften pr. deltager. Interesserede bedes henvende sig til sekretariatet senest den 1. juli. Udtryk 3 Juni

5 Kan hypnose kurere stammen? Af hypnotisør Jacob Strachotta hypnoterapeut er opmærksom på samspillet og samar- En bejdet mellem bevidsthed og underbevidsthed, det ses som en proces der kan forstyrres af følelsesmæssige oplevelser. Det at stamme kan defineres som en eller flere følelsesmæssige årsag(er) der er blevet tillært af underbevidstheden, men nu glemt af bevidstheden. Det betyder at underbevidstheden i dagligdagen reagerer på en bestemt måde i bestemte situationer relateret til den følelsesmæssige oplevelse som ligger ubearbejdet i underbevidstheden. En følelsesmæssig oplevelse som på det tidspunkt den blev oplevet var ubehagelig og derfor hurtigt blev fortrængt af bevidstheden. Med stor sandsynlighed fra teenager årene og før. Stammen bliver fra et hypnoterapeutisk synspunkt opfattet som et sikkerhedssystem der skal sikre stammeren imod en lignende følelsesmæssig oplevelse. Det betyder at stammen i virkeligheden er en reaktion der skal hjælpe stammeren med at komme væk fra det "farlige". Det er ikke nødvendigvis farligt eller ubehageligt Den 11. maj var FSD arrangør af et foredrag om brug af hypnose i stammebehandlingen. Nedenfor redegør foredragsholderen og hypnotisøren Jacob Strachotta for hypnoterapiens teori om stammen og dens behandling. Her efter følger en kommentar fra Steen Christensen der overværede foredraget. for bevidstheden, men underbevidstheden har ikke givet "slip" på mønsteret og er derfor "bange" i situationen og forsøger at gøre opmærksom på det gennem at "klippe" eller "blokere" det der skal udtrykkes. Så for at hjælpe en stammer skal der arbejdes med at eliminere og neutralisere følelsesmæssige årsager der ligger tilbage i stammerens barndom. Samtidig skal der arbejdes med kognitivt at opbygge stammerens selvværd, selvtillid og selvsikkerhed i forbindelse med deres egen person. Behandlingen er en blanding af regressionsterapi og progressionsterapi under hypnose. Jeg har indtil nu været i mindre berøring med dette område, men ikke desto mindre er min tiltro til at der kan gøres noget stor. Hypnose har vist sig effektiv til at fjerne nervøsitet og usikkerhed helt tilbage til den tidlige barndom. Følelser der kan give grobund til stammen. Der er blevet arbejdet med personer der stammer og indtil videre har resultatet med at give mere selvtillid og selvværd været meget frugtbart. Der er ikke nogle stammere der endnu er blevet helt kureret ved denne metode i Danmark endnu. Hypnoterapi til stammere har vist sig effektiv i USA, så det er bare et spørgsmål om tid før vi har vores egne dokumenterede erfaringer på området. Man skal også regne med at det tager nogle behandlinger. Med de nuværende metoder ligger behandlingen i området af 3-10 behandlinger. Vil du vide mere om hypnose og hvad det ellers bruges til er du velkommen til at kontakte Jacob Strachotta på telefon , eller på jacob@hypnose.dk Foredrag om hypnose eg var deltager og medarrangør af Jforedraget med titlen "Kan hypnose kurere stammen?". I det foregående indlæg ridser Jacob Strachotta de principper op, der ligger til grund for hypnoterapiens teori om stammen. Dette var samtidig hovedpunkterne i hans foredrag den 11. maj Jeg vil starte med at sige, at Jacob er en venlig, tillidsvækkende og sympatisk person. Hans foredrag var både lærerigt og underholdende. Men jeg er hverken enig i hans mål eller ambition; at kurere stammen. Og hans foredrag sandsynliggjorde, efter min mening, heller ikke at det er muligt. Hvis der fandtes en metode, var der ingen der stammede Stammen har sandsynligvis eksisteret siden mennesket begyndte at tale. Og så længe der har været mennesker der stammer, har både de og andre reflekteret over problemet og prøvet at give forklaringer og løsninger på dette. Endnu har ingen kunnet forklare stammens opståen og årsag, endsige helbrede den. Men det har ikke skortet på forsøg. I forrige nummer af UDTRYK bragtes 24 metoder til afskaffelse af stammen, hentet fra den svenske folketro. Endnu mere hårdhændede metoder har været taget i brug herunder afskårne tunger og stærke elektriske stød. Også den moderne psykologi har beskæftiget sig med stammen. Formodentlig har hypnoterapien været forsøgt anvendt siden dens opståen. Men endnu er ingen helbredelsesmetode fundet. Jeg føler mig overbevist om, at stammen er en kombination af fysiologiske og psykologiske omstændigheder. Hypnoterapien og mange andre terapeutiske retninger tager udgangspunkt i at stammen er et rent psykologisk fænomen. Men det er svært udfra et rent psykologisk udgangspunkt at forklare, hvorfor der i alle kulturer og i alle samfundslag findes ca. 1% der stammer. Hverken mere eller mindre. Hvis stammens rod udelukkende skulle findes i traumatiske oplevelser i barndommen, ville der givetvis være en større variation i antallet af mennesker der stammer fra kultur til kultur. Jeg tror - uden at kunne henvise til sikre videnskabelige beviser - at stammen opstår på grund af forstyrrelser i kommunikationen mellem højre og venstre hjernehalvdel. Man ved at 4-5% af alle børn stammer. Jeg synes det er interessant, hvorfor 80% af børnene holder op med at stamme eller rettere sagt hvorfor 20% bliver ved. Hvis der kunne gives en forklaring på det, ville vi være tættere på en forståelse af fænomenet. Min hensigt med dette indlæg er ikke at angribe Jacob Strachottas motiv eller hypnoterapien generelt. Såvidt jeg har forstået er det indiskutabelt, at hypnoterapi kan hjælpe mange mennesker med f.eks. fobier. Det vil sige at den kan afhjælpe uhensigtsmæssig og ubegrundet angst. Mange der stammer lider af angst for at tale i telefon, tale med mennesker de ikke kender, tale i forsamlinger. Hvis hypnoterapien kunne fjerne denne angst - som kan virke socialt invaliderende - ville meget være opnået.andre symptomer, f.eks. blokeringer, kunne måske også afhjælpes? Under alle omstændigheder har jeg stor sympati for alle der forsøger at sætte sig ind i, hvad stammen er og prøver at afhjælpe de værste følgevirkninger. Steen Christensen Uddannelser PD og Master På baggrund af de ændringer der fra efteråret gennemføres af talepædagouddannelsen og de deraf følgende forringelse har FSD og Audiologopædisk forening stillet undervisningsminister Ulla Tørnæs en række spørgsmål. Spørgsmålene og ministerens svar bringes på de følgende sider. Nedenfor redegør FSD`s formand Hermann Christmann for forskellene mellem den nuværende talepædagoguddannelse og den kommende pædagogiske diplomuddannelse. PD Uddannelserne til talepædagog ligger naturligt FSD på sinde. Både for voksne, der stammer, som for stammende børn og deres forældre er det af afgørende betydning at vide, at den behandling/undervisning, der bliver tilbudt, opfylder den enkeltes behov. Speciallæreruddannelsen, også kaldet talepædagoguddannelsen, på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, bliver afløst af Pædagogisk Diplomuddannelse, PD, der udbydes af de regionale Centre for Videregående Uddannelser (CVU). Optagelseskriterier er, at ansøgeren har en lærer- eller pædagoguddannelse eller en anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort videregående uddannelse. Desuden skal man have mindst to års relevant erhvervserfaring. Talepædagoguddannelsen bestod af 4 grundlæggende moduler, hvert af et kvartals varighed (fuldtid), efterfulgt af 2 valgmoduler, der også varede et kvartal hver (fuldtid).valgmodulerne kunne f.eks. være inden for taleområdet og høreområdet, hvorefter man blev tale- hørepædagog. PD i specialpædagogik består af 3 grundlæggende moduler, de to af modulerne inden for specialpædagogik, hvert modul er på 9/60 af et år (fuldtid), derefter vælger den studerende 2 specialområder, f.eks. talevanskeligheder og hørevanskeligheder, hvert på 9/60 af et år (fuldtid). Projektmodulet afslutter året, det varer 15/60 af et år, og skal så at sige få uddannelsen til at gå op i en højere enhed. De enkelte konkrete studieplaner foreligger endnu ikke, så det er svært at udtale sig om indholdet af de enkelte moduler. Det synes dog at ligge klart, at uddannelsen ikke kommer til at indeholde praktik. Ud over selve det at have bestået eksamen skal den enkelte PD i specialpædagogik heller ikke på nogen måde være autoriseret til f.eks. at kunne udøve stammebehandling. Der bliver i beskrivelserne af PD lagt stor vægt på, at der er forskningstilknytning til undervisningen ved PD-uddannelserne. Da der i Danmark ikke finder nogen forskning i stammen sted, vil det blive interessant at se, hvordan CVU'erne løser dette problem, når de skal undervise de studerende i stammen. Hvert CVU kan ret frit vælge, hvilke PD-uddannelser, det vil udbyde, og det kan også bestemme uddannelsernes indhold. Der bliver tilsyneladende ingen central styring, hvorfor man kan frygte regionale variationer i kvaliteten af de færdige PD'ere. Se endvidere Undervisningsministeriets hjemmeside i søgefeltet på forsiden kan du indtaste "PD". Master Er placeret under Forskningsministeriet, mens PD er placeret under Undervisningsministeriet. DPU udbyder masteruddannelsen, der varer et år og består af fire lige lange moduler. Studieplanerne er endnu ikke klare, men alt tyder på, at masteren (i specialpædagogik) bliver en generel lederuddannelse. Der bliver altså ikke tale om faglig fordybelse i specialpædagogiske emner. DPU har således tilsyneladende opgivet at uddanne specialister inden for de specialpædagogiske fagområder. Hverken på eller på finder man noget om master i specialpædagogik, men uddannelsen skulle være på vej. Hermann Christmann 8 Udtryk 3 juni 2002 Udtryk 3 Juni

6 Brev til ministeren Undervisningsministeriet Undervisningsminister Ulla Tørnæs Frederiksholms Kanal København K 17. marts 2002 Kære Ulla Tørnæs Som formænd for henholdsvis Foreningen for Stammere i Danmark og Audiologopædisk Forening er vi bekymrede over oplægget til CVU's nye pædagogiske diplomuddannelse, PD, der afløser den gamle speciallæreruddannelse (talepædagoguddannelsen).vor bekymring deles af Foreningen af Tale- og Hørepædagoger i Folkeskolen (FTHF). Først dog lige en positiv ting: Det er godt, at der i PDuddannelsen indgår organisationsteori i et vist omfang. Det er vigtigt, at man som professionel har mulighed for at se sit faglige virke i sammenhæng med struktur og relationer på arbejdspladsen. Den gamle speciallæreruddannelse var på halvandet årsværk, og med denne uddannelse som eneste ballast var man som kandidat formelt, men absolut ikke reelt, kvalificeret til at foretage stammebehandling. PD er endnu kortere, ét årsværk, og indholdet i uddannelsen ligner en discountudgave af den "gamle" speciallæreruddannelse.vi anser det for at være tvivlsomt, om PD i det hele taget giver baggrund for et virke som talepædagog. Den Master, der udbydes af DPU, og som kan bygges ovenpå, foreligger der ingen oplysninger om; men den vil tilsyneladende give kandidaterne en generalistuddannelse. Kandidaterne får altså ikke mulighed for faglig fordybelse i specialeområderne inden for specialpædagogikken. Der indgår ikke praktik i PD, bortset, muligvis, fra besøgspraktik. Dette er en alvorlig brist. Under opbygningen af uddannelsen har man tilsyneladende heller ikke gjort sig tanker om certificering. F.eks. kunne der inden for stammebehandling blive tale om certificering af, at man besidder de kompetencer, der er nødvendige for at undervise henholdsvis småbørn, skolebørn, unge og voksne, der stammer. Vi vil gerne mødes med dig for at drøfte, hvilke muligheder, der er for at gøre PD- og Masteruddannelserne bedre.vi glæder os til at høre fra dig, se venligst telefonnummer mm. nederst på siden. Med venlig hilsen Foreningen for Stammere i Danmark Hermann Christmann Formand Audiologopædisk Forening Birgitte Franck Formand 10 Udtryk 3 Juni 2002 Ministerens svar Kære Birgitte Franck og Hermann Christrnann Tak for jeres brev af 17. marts 2002 om fremtidens diplom- og masteruddannelser inden for det specialpædagogiske område. Indledningsvis vil jeg for god ordens skyld gøre opmærksom på, at masteruddannelserne ligger på universitetsinstitutioner, og at behandlingen af de uddannelser derfor med den seneste ressortomlægning er overgået til Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling. Diplomuddannelsen i specialpædagogik vil jeg derimod gerne give et par ord med på vejen. Jeg er ganske klar over, at der tidligere fandtes en speciallæreruddannelse på halvandet årsværk, og at den bl.a. var karakterisret ved, at den rummede hele spektret af 'specialer', dog med en vis, begrænset valgfrihed for de studerende på 2. årgang. Den fremtidige pædagogiske diplomuddannelse består af moduler, der tilsammen dækker hele spektret (og fylder langt mere end et årsværk), men den enkelte studerende bliver nødt til at specialisere sig og vælge netop de moduler, der er relevante for den aktuelle og fremtidige beskæftigelse. Moduliseringen med den fleksible tilrettelæggelse gør det i øvrigt muligt for den enkelte - på et senere tidspunkt - at gå tilbage og gennemføre andre moduler i uddannelsen, hvis det bliver nødvendigt for hans arbejdsfunktioner. Jeg kan forstå på jeres brev, at I er orienteret om indholdet i uddannelsen, men jeg vil dog bemærke, at beskrivelserne af de enkelte moduler endnu ikke er helt færdige.vi regner med, at de vil foreligge inden for en måneds tid, og på det tidspunkt vil de være tilgængelige via ministeriets hjemmeside. Endelig vil jeg gerne understrege, at vi med etableringen af de nye diplomuddannelser ikke har skabt et statisk system.tværtimod. Efteruddannelsestilbud skal være fleksible og dynamiske, og de skal kunne tilpasses ændrede behov. Nu bliver de udbudt fra efteråret 2002, og jeg vil nøje følge, i hvor høj grad, de bliver brugt. Den kommende efterspørgsel vil for mig være et væsentligt mål for uddannelsernes relevans for kommuner, amter og andre aftagere af færdiguddannede. Med venlig hilsen Ulla Tørnæs Kommentar I marts i år skrev FSD og alf (audiologopædisk forening), med FTHF (Foreningen af Tale- og Hørepædagoger i Folkeskolen) som interesseret iagttager, til Undervisningsminister Ulla Tørnæs. Brevet og ministerens svar er gengivet her på siderne. I brevet anførte vi, som brugere og som behandlere, vore betænkeligheder ved den nye PD, der, ud fra det foreliggende materiale om den, er en klar forringelse i forhold til den "gamle" talepædagoguddannelse, der sandt at sige ej heller var for god. I ministerens svar gengiver hun nogle af de ting, der har stået i de papirer, der har dannet baggrund for udviklingen af PD-uddannelsen, og hun inddrager således ikke nye argumenter i svaret. Ministeren argumenterer ikke mod vore betænkeligheder ved det fagligt lave PD-niveau, men hun lægger vægt på det dynamiske, at man ikke behøver nøjes med det ene års uddannelse, men kan komme tilbage og tage nye moduler, alt afhængig af efterspørgslen efter den enkelte PD'ers kvalifikationer. Nu er der bare det, at man skal betale for at følge PDuddannelsens moduler, og med de diminutive kursusbudgetter, som de fleste PPR har pr. talepædagog, ville man højst kunne købe et par dage på et PD-modul. Ifølge den økonomiske teori indbefatter begrebet "efterspørgsel" at der er penge at efterspørge med: uden penge er der pr. definition ingen efterspørgsel. Gælder dette også inden for specialpædagogik? Hermann Christmann Udtryk 3 Juni

7 Referat fra Generalforsamlingen Referat fra Generalforsamlingen den 20. april 2002 i Fredericia Idrætscenter, Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia 1.a.Vedtagelse af forretningsorden Alle syntes det var en god ide, og den blev vedtaget enstemmigt. 1.b.Valg af dirigent og stemmetæller Som dirigent blev Per F. Knudsen valgt, og han kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Der var mødt 24 medlemmer op til generalforsamlingen. Som stemmetællere blev valgt Anders Johansen og Steen Christensen. 2. Årsberetning Som supplement til årsberetningen gengivet i Udtryk nr. 2 side 8, sagde formanden Hermann Christmann, at FSD havde fået Tips og Lotto midler siden 1990 gennem DSI. De sidste 4 år havde FSD fået kr ,-, hvilket udgjorde størstedelen af FSD s indtægter. Sidste år gav Socialministeriet udtryk for, at man ønskede, at pengene skulle fordeles på en anden måde inden for de 29 organisationer, der er med i DSI. Fordelingsnøglen skulle gøres enklere, men den totale sum skulle være uændret. Denne ændring betød at nogle af foreningerne fik mindre og andre mere. Resultatet blev, at FSD fik mindre end før. I 2002 og 2003 får FSD kun kr , om året. Fra år 2004 og frem får vi igen Kr Formanden mente, at FSD havde nået et efter omstændighederne ret godt resultat, da ministeriet netop var ude efter, at de små foreninger, som FSD hører til, skulle have mindre. Henrik Jensen bemærkede, at FSD skal være glad for Hermann Christmanns styrke i disse forhandlinger, for sammenlignelige foreninger udenfor DSI får kun ca. halvdelen. Carl Erik Peters-Lehm nævnte, at det havde set meget værre ud i starten af forhandlingerne for FSD, men vi havde alligevel fået et ret godt resultat. Hermann Christmann nævnte, at FSD s problem også er, at foreningen ikke har store nok egenindtægter. Kommer disse over Kr ,- i 2002 og 2003 medfører det, at FSD vil få yderligere kr i støtte fra Tips og Lotto-midlerne. Fra 2004 vil FSD få Kr , hvis vore egenindtægter er over Kr FSD er den eneste af de 29 foreninger under DSI, der kun får basisbeløbet på grund af for små egenindtægter. Anders Johansen ville gerne have uddybet om egenindtægter er nettoindtægter, eller om det er omsætningen. Hermann Christmann svarede, at det er svært at få rede på. F.eks. medregnes bogomsætningen, mens det ved indsamlinger kun er selv overskuddet, der tæller som egenindtægt. Carl Erik Peter-Lehm bemærkede, at reglerne ikke er uklare, man skal bare sætte sig ind i dem. Henrik Jensen fortalte, at FSD ikke havde fået de gennemsnitligt 150 personer til at yde gaver over en treårs periode, som det kræves for at være registreret som fradragsberettiget i henhold til Ligningslovens 8 A., og derfor havde vi mistet denne status. Nu er er antallet af gaveydere sat ned til 100 per år, og derfor har FSD igen søgt om at få denne status. FSD forventer det nu kun er en proformasag at få dette accepteret, da vi opfylder dette krav. Torben Møller Jensen sagde, at det var vigtig, idet det var vigtigt, at FSD f.eks. kunne modtage arv under denne status. Anders Johansen roste Steen Christensen for det nye format, Udtryk har fået og flere tilsluttede sig denne ros. Steen Christensen takkede for roserne og sagde straks at "et blad bliver bedre jo flere, der skriver" og opfordrede alle til at bidrage. Han håber, at FSD kunne gøre bibliotekerne så interesseret i bladet, at de ville abonnere på det, for det ville være med til at synliggøre bladet og dermed foreningen mere. Årsberetningen blev herefter godkendt enstemmigt. 3. Revideret årsregnskab Kasserer Henrik Jensen sagde, at det var hans første år som kasserer, og han synes, det havde været en spændende opgave at overtage. Henrik gennemgik kort hovedpunkterne i årsregnskabet gengivet i udtryk nr. 2 side 10 og nævnte, at der havde været en fremgang i medlemstallet, og at Hermann Christmanns oversættelse og bearbejdning af " Stammen - en grundbog" havde betydet meget for indtægterne i boghandlen. Henrik nævnte også, at der havde været 137 gaveydere i Han nævnte ligeledes, at FSD kun havde fået ca. halvdelen af det, vi havde søgt Den Sociale Sikringsstyrelse om til vore sommertræf på Bornholm, Samsø og Thurø i år 2002, men vi havde til gengæld fået lov at overføre de midler, vi havde tilovers fra sidste års træf. Dette gør det muligt at afholde alle de træf, der er planlagt i år. Steen Christensen spurgte, hvad man skulle gøre næste år, hvis midlerne også blev mindre og Hermann Christmann svarede, at bestyrelsen venter på, at forældre-gruppen, der planlægger træffene skal komme med tanker og idéer i så tilfælde, da de kører planlægningen af træffene meget selvstændigt. Regnskabet blev herefter godkendt enstemmigt. 4. Indkomne forslag Fra Bestyrelsen og Steen Christensen: 7 Ændringsforslag Generalforsamlingen, som er foreningens højeste myndighed afholdes i april måned. Generalforsamlingen indkaldes med mindst 10 ugers skriftlig varsel. Sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen udsendes vedtægterne, og dagsorden med angivelse af hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg. Mindst tre uger inden generalforsamlingen udsendes årsberetning, det reviderede regnskab for det forgangne regnskabsår, budget for indeværende regnskabsår og for Fotografens kamera (eller var det hans tommelfinger) blev utidig og åbnede sig utidigt, hvilket medførte, at det meste af filmen blev udsat for lys. Fotografen påstår ellers, at han havde det mest fremragende gruppebillede, men ak. Så her er et billede fra kaffepausen... det følgende regnskabsår, kontingentforslag, herunder tilskud til lokalafdelinger i henhold til 5, for det følgende regnskabsår, bestyrelsens kandidatforslag, evt. andre kandidatforslag, samt indkomne forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Kandidatforslag og andre forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 1. marts. Resten af 7 bibeholdes Begrundelse: Der bringes overensstemmelse mellem indkaldelsesvarslet og muligheden for at opstille kandidater til bestyrelsen og stille forslag til generalforsamlingen, samtidig med at bestyrelsen sikres en rimelig tid til at forberede denne. Rent praktisk kan indkaldelsen til generalforsamlingen trykkes i UDTRYK nr. 1 (ca. 1. februar) og regnskaber ect. i UDTRYK nr. 2 (ca. 1. april). Efter en kort diskussion, hvor alle var enige om, at det var positivt at indkaldelsen kom i god tid, så der bl.a. var god tid til at finde nye kandidater, blev ændringsforslaget vedtaget enstemmigt. Fra Steen Christensen 8 Ændringsforslag På kandidatlisterne stemmes skriftligt ved personlig fremmøde. Der kan kun afgives stemmer svarende til det antal bestyrelsesmedlemmer der skal vælges. Andre forslag stemmes der om på generalforsamlingen ved personligt fremmøde. Resten af 8 bibeholdes. Begrundelse: Efter min mening, bliver generalforsamlingerne meningsløse, hvis ikke princippet om at meninger brydes og argumenter tæller, er grundlaget for beslutningerne. Henrik Jensen var imod forslaget, da han mente, at hvis man ikke kunne stemme, hvis man var forhindret f.eks. ved sygdom, ville det begrænse demokratiet. Han foreslog dog, at man kunne begrænse det til, at man kun kunne have 1 fuldmagt med i stedet for 2. Hermann Christmann var også imod. Bl.a.Anders Johansen, Stig Laursen og Carl Erik Peters-Lehm støttede Steens forslag med hovedargumentet lagt på, at det er vigtigt, at man kunne høre argumenter og lade sig påvirke ved en generalforsamling. Det blev herefter stemt om ændringsforslaget og resultatet var: For: 13 Imod: 7 Undlod at stemme : 4 Forslaget blev ikke vedtaget, da der kræves 2/3 flertal for en vedtagelse. Fra Steen Christensen 1 Fastholdes uændret Begrundelse: På trods af to års diskussion om et nyt navn til foreningen er der, efter min mening, ikke fremkommet nye oplagte forslag. Derfor bør sidste års generalforsamlingsbeslutning om navneændring omgøres. En diskussion for eller imod navneændring opstod med følgende stikord: 12 Udtryk 3 Juni 2002 Udtryk 3 Juni

8 Carl Erik Peters-Lehm sagde, at der på sidste generalforsamling blev opfordret til kreative tanker om navneændring, men at FSD lige så godt kan beholde sit navn, hvis der ikke findes et bedre. Torben Møller Jensen nævnte, at troværdighed var vigtigt at beholde, og et navneskift kunne skabe uro. Man diskuterede om, hvilken betydning det har, at der står "for stammere" og ikke "for stammen" i navnet, og om alle også forældre var inkluderet i "for stammere". Hermann Christmann pointerede her, at netop det at ordet "for" og ikke "af" bruges fortalte, at det var for alle, både stammere, forældre, behandlere osv. Afstemningen blev afholdt og resultatet var: For: 21 Undlod at stemme: 3 Forslaget blev derved vedtaget og de efterfølgende forslag falder derfor bort. Forslag om ændring af 1, nyt navn til foreningen Der er kommet følgende forslag, stillet af Carl Erik Peters- Lehm, til nyt navn: Forslag 1 DUS : Dansk Udtryk & Stammen Motivering :Vi signalerer at det handler om stammen og det at udtrykke sig. Tegnet "&" anvendes for at synliggøre "både og", og vi fortæller at vi er danske. Endelig er udtalen af ordet "dus" noget vi forbinder med positivitet. Forslag 2 DUS : Danmarks Udtryk & Stammen Motivering : den samme som oven for, blot referer vi til landet. Der er kommer følgende forslag, stillet af Jørgen Olsen, til nyt navn: Forslag 1 Dialog med stammeperspektiv. Forslag 2 Samtale med stammeperspektiv. John K.L. Jepsen. Jeg har funderet en del over de forskellige indlæg, omkring hvad foreningen nye navn skal/skulle hedde, her ved årtusindskiftet m.m. Jeg har et par bud, som ikke ligner andre foreningers navnelog: Den Danske Stamme Forening (DSF), Den Danske Forening for Talehandicappede (DFT) Den Danske Tale- og Stamme Forening (DTSF) Danske stammeres og Talehandicappedes Forening (DTS) Dansk Forening for Taleforstyrrelser og Stammere (DFTS) Min mening omkring forkortelser er den, at FSD lyder forkert i sammensætningen, og man har glemt ordet taleforstyrrelser/handicaps, som jeg mener er væsentlige, at have med også. Jeg synes, at vi bør starte med logoet med "D"et. Derefter kan så komme S eller T og eventuelt U=Union. Men det ligner for meget EU af navn. Der er frit slag for, at kombinere bogstaverne, som jeg har fremført som eksempler. Mange tak for et godt blad! 5. Fastsættelse af kontingent og tilskud til lokal-afdelinger Bestyrelsens forslag: Kontingent for 2003: 80 kroner Torben Møller Jensen mente, at kontingentet var lavt, men det skulle heller ikke hæves til mere end kr. 80,- for det skulle være sådan, at alle havde råd til at være medlem af foreningen, bl.a. unge og studerende. Der var en debat, om det var klogt at hæve kontingentet, for mange har i år rundet deres kontingent op til 100,- og dermed givet en gave på 30,-. Der blev spurgt, hvad man som minimum kunne give i gave for, at det ville tælle som en gave i henhold til Ligningsloven 8 A. Det er vigtigt, at foreningen får denne status bl.a. ved fundraising, modtagelsen af arv osv. Henrik Jensen lovede at finde ud af minimumstørrelsen på gave, og nævnte også, at bestyrelsen bl.a. havde ønsket, at kontingentet skulle være så stort, at det kunne dække udsendelsen af bladet Udtryk. Forslaget blev vedtaget med: For: 20 Undlod at stemme: 4 Lokalafdelingstilskud for 2003: 100 kroner Vedtaget med: For: 23 Undlod at stemme: 1 Hermann pointerede, at man altid kan søge om ekstra støtte til f.eks. arrangementer eller lignede. 6. Budget for indeværende og følgende år Budget 2002: Der var nogle få rettelser til Budgetforslag 2002, hvor de 3 nederste poster under indtægter skulle rykkes en tak ned i det trykte materiale. Der skulle desuden bruges penge til et kamera til redaktøren af Udtryk, og gaver skulle være på Kr. 1000,- Budget 2002 blev enstemmigt vedtaget. Budget 2003: Der var igen en enkelt rettelse, hvor de 3 nederste poster under indtægter skulle rykkes en tak ned Carl Erik Peters-Lehm påpegede, at man lige skulle huske, at budgettet kun er et redskab, som bestyrelsen skal arbejde efter, men det kan ændres hen af vejen. Budget 2003 blev vedtages enstemmigt. 7.Valg af formand Kandidat: Hermann Christmann Valgt enstemmigt. 8.Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 3 bestyrelsesmedlemmer (2-årig periode) 1 bestyrelsesmedlem (1. årig periode). Kandidater: Kåre Tinning,Anni Skak Jensen, Niels-Ole Borby Hansen, Carl Erik Peters- Lehm, Kirsten Bilfeldt, Jan Bang Andersen. To suppleanter (etårig periode). Kandidater: Anni Skak Jensen, Kåre Tinning. Hermann Christmann meddelte, at der var sket en fejl, idet han kun havde fået spurgt de "nye" kandidater, om de også stillede op som suppleanter, han havde ikke spurgt de nuværende bestyrelsesmedlemmer om det samme. Carl Erik Peters-Lehm ville gerne stille op til den 1. årrige periode og blev valgt til denne post. Steen Christensen sagde, det var beklageligt, at nogle af de nye, der var stillet op ikke var kommet og kunne præsenterede sig. Hermann Christmann var enig i dette og forklarede, at de to, der manglede, havde en gyldig grund. Niels- Ole Borby Hansen kunne ikke komme til generalforsamlingen, da hans søn var på hospitalet, og at Anni Skak Jensen havde et sygt barn med feber. Hermann præsenterede herefter kort Niels Ole. Han er 35 år gammel og har stammet som barn og ung og stammer en gang i mellem i dag. Han har et barn, der stammer, og har været arrangør på Samsø- Træffet sidste år. Carl Erik Peters-Lehm tilføjede, at han er aktiv på planlægningsweekenderne til træffene. Anni Skak Jensen er børnehavepædagog og forældre til et barn, der stammer. Hun er også aktiv indenfor træffene og er arrangør på Thurø-træffet. Hun har forsøgt at få stablet en lokalafdeling af FSD på benene i Vestsjællands Amt. Kåre Tinning var med på generalforsamlingen og præsenterede sig selv. Han havde stammet fra barn, men han havde en pause som ung. Stammen var dog kommet tilbage for 4 år siden. Har ikke været aktiv indenfor FSD, da han først for nylig havde meldt sig ind. Han er bygningsingeniør og bor i Århus. Kirsten Bilfeldt er selv stammer og har været medlem af bestyrelsen i 2 år. Hun har især taget sig af voksenafdelingen i FSD, og har sammen med Steen Christensen stablet flere arrangementer på benene. Jan Bang Andersen stammer selv og har et barn, der også stammer. Han har været bestyrelsesmedlem i 2 år. Afstemningen viste følgende resultater: Kåre Tinning: 24 Anni Skak Jensen: 3 Niels-Ole Borby Hansen: 6 Kirsten Bilfeldt: 18 Jan Bang Andersen: 19 hvilket medførte, at Kåre, Jan og Kirsten blev valgt til bestyrelsen af FSD Som suppleanter blev derefter udnævnt: Niels-Ole som 1. Suppleant og Anni 2. suppleant. 9.Valg af statsautoriseret eller registreret revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af RVT Revision. Dette blev vedtaget enstemmigt 10.Valg af kritisk revisor og suppleant Bestyrelsen foreslår Torben Møller Jensen som revisor, og Torben Nielsen som suppleant. Torben Møller Jensen præsenterede sig kort. Han har været kritisk revisor i nogle år, og synes det har været et spændende arbejde. Han stammer og bor i Århus. Torben Nielsen er 30 år og har været kritisk revisorsuppleant i 4 år, og synes det er et fint. Begge blev enstemmigt valgt. 11. Eventuelt Per Knudsen omtalte den undersøgelse, man på DaVS laver om alternative behandlinger. Per opfordrede alle til at udfylde skemaet i Udtryk nr. 2, hvis de har haft erfaringer med alternative behandlingsformer. Kirsten Bilfeldt og Steen Christensen fortalte, at der er et arrangement i København den 11. maj med hypnotisør Jacob Strachotta. Carl Erik Peters-Lehm opfordrede alle til at øse af den store viden, som de besidder og bl.a. skrive deres historie til Udtryk. Niels Jørgen Christensen havde skrevet indlæg om Koberg-reklamen med en stammer i en af rollerne, og han eftersøgte debat om dette emne. Oscar Klem spurgte, hvordan vi kunne hjælpe den stammeforening i Cameroun, der var omtalt i Udtryk, og opfordrede alle til at sende en hilsen til dem og eventuel tænke på en måde til at støtte dem. Der blev nænt, at FSD bl.a. sender Udtryk derned, og at man søger at støtte dem økonomisk til at få noget litteratur om stammen. Hermann Christmann nævnte, at der var kommet flere henvendelser til FSD, om vi ville hjælpe i andre lande, bl.a. Nepal, Indien, Uganda, Malawi,Tanzania, men det kræver jo store arbejdsressourcer, som skal tages af medlemmernes fritid. Generalforsamlingen sluttede kl og dirigenten takkede for god ro og orden. Referent: Karen Thorsen Dirigent:Per F. Knudsen 14 Udtryk 3 juni 2002 Udtryk 3 Juni

9 FSD s boghandel Alle materialer kan købes på FSDs sekretariat. Foreningsliv Bøger Hvornår holder det op? En mors oplevelser med sin dreng der stammer Pris: kr. 62,50 Lourdes Aguirrebengoa, 56 sider, FSD forlag, 1999, ISBN Stammen - Om stammens årsager og behandling Pris: kr. 99,00 Per Alm, 208 sider, Gyldendal, 1997, ISBN Når dit barn stammer, Lennart Larsson, 63 sider, Pris: kr. 86,25 Trannel forlag, 1996, ISBN Stam mindre - trin for trin, Pris: kr. 131,25/Medlemspris: kr. 106,25 Malcolm Fraser, 148 sider, FSD forlag, 1997, ISBN Stammen - en grundbog Anders Lundberg, 359 sider, FSD forlag, 2001, ISBN Pris kr. 375,00 Pjecer Stammer du? Lennart Larsson, 32 sider, FSD forlag, Pris: kr. 35,00 Stammer dit barn? Lennart Larsson, 20 sider, FSD forlag, Pris: kr. 35,00 Stammer din elev? Lennart Larsson, 32 sider, FSD forlag, Pris: kr. 35,00 Medlemspris eller ved køb af 10 stk. pjecer: kr. 28,75/Ved 40 stk.: kr. 25,00 Stammen og skole, Pris: kr. 30,00 Eigil Laulund,Tine Egebjerg ogper F. Knudsen, 33 sider, DaVS og FSD, 1997, ISBN At leve med stammen, Pris: kr. 40,00 Hermann Christmann ogper Fabæch Knudsen, 32 sider, DaVS, 1998, ISBN Når det lille barn stammer, Pris: kr. 28,75 Per Fabæch Knudsen og Hermann Christmann, 40 sider, Special-pædagogisk forlag, 1995 FSD post og flere medlemmer på samme adresse Nogle ønsker kun et brev/- blad tilsendt til hver adresse. Andre ønsker et brev/blad til hvert medlem. Da sekretariatet gerne vil yde den mest optimale løsning så billigt for FSD som muligt, anmodes de, som kun ønsker et eksemplar af Udtryk eller anden post pr. postadresse, at give besked til sekretariatet, hvis det ikke allerede er gjort. Hvis man skulle modtage flere end det eksemplar, man har bedt om, kan man jo give det til sin nabo eller det lokale bibliotek. Du kan hjælpe FSD ved at give en gave FSD er afhængig af tilskud fra offentlige midler og private fonde, og et vigtigt kriterium for mange tilskudsordninger er "Godkendelse i henhold til ligningslovens 8A". En forudsætning for denne godkendelse er at mindst 100 personer yder et bidrag hvert år. Desværre nåede vi ikke op på dette antal sidste år og har således ikke opnået en godkendelse. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt giver et bidrag i Det er ikke bidragets størrelse, men altså antallet af bidragydere der er afgørende. De gavegivere, der ønsker det, vil blive nævnt i Udtryk i forbindelse med årsregnskabet. Ovenstående priser er incl. moms, men excl. forsendelse (porto). Gebyr på 30 kr. for forsendelser til udlandet. Følgende to-sprogede pjecer kan bestilles hos FSD, men leveres gennem Dansk Videnscenter for Stammen (DaVS tillægger et ekspeditions-gebyr på 5 kr. pr. ordre): Vejledning for forældre til børn der stammer, Pris: kr. 10,00 P. F. Knudsen, E. Larsen og S. Michaelsen, Special-pædagogisk forlag 1995 Udgaver på: Urdu, tyrkisk og bosnisk-serbisk-kroatisk/dansk Stammer dit barn? L. Larsson, SSR forlag, 1993, arabisk og persisk udgave Pris: kr. 30,00 Video-bibliotek Følgende videobånd kan lånes imod et ekspeditionsgebyr på kr. 50,00 Vi stammer og hva så - Om unge/voksne der stammer, FSD/DR Båndværkstedet. Talelyst og stammeangst - Om små børn der stammer, og deres forældre, v. bl.a. Per F. Knudsen. Kan øgså købes. Ulven græder - Billeder af børn der stammer, M. Høyen Andersen/J. Pedersen. Kan øgså købes. Lånetid: Én uge. Annoncer i UDTRYK 1/1 side: 1500 kr. 1/2 side: 750 kr. 1/4 side: 200 kr. Ved tekstannoncer leveres maskinskrevet manuskript eller elektronisk tekst (Word). Andet annoncemateriale leveres færdigt i EPS, Quark eller PDF-format med illustration og skrifter vedlagt. Stammen en grundbog Anders Lundberg, 359 sider, FSD forlag, 2001, ISBN Pris kr. 375,00. Kan købes på FSDs sekretariat. Fundraising kontaktpersoner Henrik N. Jensen Tlf: Fax: h_jensen@post4.tele.dk Kåre Tinning Tlf: k.tinning@mail.stofanet.dk Jan Bang Andersen Tlf/fax: bang-andersen@privat.dk Alle forslag til projekter skal videresendes til fundraisinggruppen. Og hvis der er medlemmer, der har nogle ideer til, hvordan der kan skaffes midler til foreningen, må de meget gerne ringe eller skrive til en ar de ovennævnte. FSD Ny vejviser FSD har fået en del eksemplarer af DSI-Vejviser 2002, der er udgivet af De Samvirkende Invalideorganisationer ( DSI ). Den indeholder en omtale af hver enkelt medlemsorganisation, en oversigt over amtsog lokalafdelinger samt en række nyttige adresser. Vi har også nogle eksemplarer af " Nogen at tale med" Telefonlinier og rådgivning om sociale spørgsmål i København Kommune liggende. Disse kan også rekvireres ved henvendelse til sekretariatet Sekretær Karen Thorsen 16 Udtryk 3 juni 2002 Udtryk 3 Juni

10 Landskalender 18 Udtryk 3 juni 2002 Check landskalenderen på: Sommerferie på Stevns den juli 2002 Nordisk Stammeseminar september 2002 Voksentræf på Stevns oktober 2002 IFA s 4.Verdenskongres, Montreal, Canada august 2003 Nordisk Stammeseminar i Odense september : Europæisk handicapår Lokalkalender Københavns Lokalafdeling Vi mødes den første torsdag i hver måned kl. 19 til 22 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K. Stedet og tidspunktet kan dog variere, så derfor er det en god ide først at kontakte en af kontaktpersonerne. Kontaktpersoner: Lasse Seidelin Bendtsen, Tlf: , lasse@fys.ku.dk Trine Andersen,Tlf: Køge/Vallø Lokalafdeling Kontaktpersoner Lillian og Søren Andersen Tlf.: Den 19. årlige konference i NSA Den amerikanske stammeforening, National Stuttering Association, afholder sin 19th Annual Confernce den juni 2002 i Californien. Nærmere oplysninger om konferencen fås ved henvendelse til Hermann Christmann. Du kan se NSA's hjemmeside på Århus Lokalafdeling Kontaktpersoner Polle Møller Sørensen Tlf.: Vibeke Andersen Tlf.: Kommende arrangementer i Århus Lokalafdelingen: 1. sept: Udflugt til Skandinavisk Dyrepark November: Evt. workshop. Aktivweekend i Rønbjerg d feb Jelling/Egtved Lokalafdeling Check lokalkalenderen på: Kontaktperson Tove Pedersen Tlf.: Bornholms Lokalafdeling Weekendophold på Holsterodde den september Se rammen nederst på siden. Kontaktpersoner Gerda Nielsen Tlf: Bettina Pedersen Tlf: thimp@tdcadsl.dk Website: Bornholms lokalafdeling Vi er i øjeblikket igang med at arrangere et weekend ophold på Holsterodde. Datoen er sat til den september Opholdet er for børn (med forældre) der stammer og voksne der stammer. Vi er ved at planlægge indholdet nærmere - men der bliver mulighed for debat og foredrag om stammen og én ø - én kommune. Opholdet er for alle relevante der er bosat på Bornholm, og man behøver ikke at være medlem. Der kan tilmeldes allerede nu enten via tlf : eller via vores hjemmeside : Venlig hilsen Bettina Pedersen Se omtale bagsiden Se omtale på side 7 Gå ind på ttp:// og vind en rejse til Athen i januar 2003 FSD s bestyrelse Oversigt over de ansvarlige for FSD s aktivitetsområder Forlagsvirksomhed Hermann Christmann Forældregruppen/Træf/Infomøder Jan Bang Andersen Handicappolitik Hermann Christmann Internationalt arbejde Per F. Knudsen Generalforsamling Hermann Christmann Nordisk Stammeseminar i Danmark Jan Bang Andersen Henrik Jensen Aktiviteter for voksne Kirsten Bilfeldt PR Hermann Christmann Udtryk: Steen Christensen Forskning/udvikling, stammeundervisning Kirsten Bilfeldt Webside ( Henrik Jensen Fundraising Henrik Jensen Aktiviteter for ungdommen Jan Bang Andersen Ambassadører Jan Bang Andersen Formand Hermann Chistmann Bregnevej Hjørring Tlf: Fax: fsd@fsd.dk Næstformand Carl Erik Peters-Lehm Højvangen Munkebo Tlf: Fax: peterslehm@image.dk Kasserer Henrik N. Jensen Tusborgvej Vodskov Tlf: Fax: h_jensen@post4.tele.dk Bestyrelsesmedlemmer Peder Nielsen Lodskovvej Ferritslev Tlf/fax: Mobil: Jan Bang Andersen Tygelsgade Brønderslev Tlf/fax: Mobil: bang-andersen@privat.dk Kirsten Bilfeldt Lipkesgade 28, 4.th København Ø Tlf: Kåre Tinning Tranbærvej 42 C 8220 Brabrand tlf: k.tinning@mail1.stofanet.dk Du melder dig ind i FSD ved at: Indbetale 70 kr. på giro eller ringe, skrive, faxe eller e til: Foreningen for Stammere i Danmark c/o DSI, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre Telefon: Telefax: fsd@fsd.dk Telefontider: Mandag, onsdag og fredag: Kl Tirsdag og torsdag: Kl Du kan også udfylde indmeldingsblanketten på Ved indmeldelse efter 1. august gælder medlemskabet også for det følgende år. Suppleanter Anni Skak Bakkevej Vemmelev tlf: skak@pc.dk Niels-Ole Borby Hansen Bellahøjvej 132, st. th Vanløse Tlf: no_borby@get2net.dk Udtryk 3 Juni

11 Postbesørget blad (ARC) Sommertræf på Stevns om noget nyt står FSD i år som arrangør af en uges sommerferieophold på en nedlagt S firlænget landejendom "Friskolegården" på Stevns fra den Juli. FSD har lejet ejendommen af Bording Friskole og kan tilbyde medlemmer med familie og venner et ophold i det smukke sydsjællandske landskab, ikke så langt fra skov og strand. Friskolegården indeholder fire sovesale, men der er også mulighed for at slå telte op og parkere campingvogne. De praktiske gøremål, såsom indkøb, madlavning og rengøring, klarer vi i fællesskab. Under opholdet kan vi arrangere udflugter til lokale seværdigheder og stranden.alle er fritstillede med hensyn til deltagelse i fællesarrangementer og det er fuldt acceptabelt at følge egne ideer og veje. Det er muligt at tilmelde sig enkelte dage eller hele perioden. Prisen for ophold (incl. mad)/døgn: 100,- kr. for voksne, 75,- kr. for unge mellem 16 og 20 år, 50,-kr. for børn (altid i følge med voksne). Tilmelding til sekretariatet senest den 5. juli. Efter tilmeldingen fremsendes relevante rejseoplysninger og kort. Foreningen for Stammere i Danmark - FSD C/O DSI, Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Telefon Telefax Mail: fsd@fsd.dk Grib chancen for en billig og spændende sommerferie sammen med foreningsmedlemmer og deres famille. Kirsten Bilfeldt og Steen Christensen 20 Udtryk 3 Juni 2002